Dr. Aage Friis har stillet sig den vigtige og interessanteOpgave at give den danske Læseverden en stort anlagt og paa selvstændige Studier hvilende Fremstilling og Vurderingaf Bismarck som Menneske og Statsmand, og han har udsendt Iste Del heraf, behandlende hans Ungdomstid (1815 —1848) (Kbh., 1909). Det turde være tvivlsomt, om det har været en fuldkommen heldig Tanke af Forf. at lade dette Parti fremkomme som et særligt Hele. Læst som saadant savner man en Baggrund for dets Helt, man lærer ikke nok at kende det Tyskland, hvori han opdrages, dannes og begynderat virke; særlig træder denne Mangel frem 1847^—48, hvor han kommer til at staa over for de Tankegange og Livsanskuelser,som efterhaanden havde udviklet sig i store Kredse af det tyske Folk og som da for Alvor brød frem og vilde give Land og Folk et nyt Præg. Man har ganske vist paa Følelsen, at Forf. ingenlunde har til Hensigt at gaa uden om de Spørgsmaal, der knytter sig hertil, og kun har forbeholdt deres Behandling til sit næs^te Bind. Men vilde det ikke alleredeaf den Grund have været heldigere, om han havde ladet Ungdomstiden ogsaa formelt kun danne Indledningskapitler til det kommende Bind? Muligvis vilde i det hele Værkets Proportionerhave vundet derved. I denne Forbindelse kan ogsaanævnes, at man efter hvad der foreligger maa staa tvivlendeoverfor den Vægt, som Forf. lægger paa Bismarcks religiøse Krise. Det er tænkeligt, at han vil kunne begrunde denne Vægt i sin senere Fremstilling; men i alt Fald foreløbigtbliver man næppe overbevist om, at den bar betydet saa meget, som Forf. mener, og bliver noget tilbøjelig til at antage, at han har ladet sig for meget paavirke af de Undersøgelser,som den religiøse Krise i Bismarcks Liv har været Genstand for i den nyere tyske Litteratur, Undersøgelser som paa Grund af deres Forfatteres Beundring for den senere saa

store Mand vistnok har overdrevet Intensiteten af hans aandeligeUngdomsrørelser. Saaledes kan der rejses visse Indvendingermod Bogen og dens Anlæg, og den kan ikke heller siges at have bragt større nye Synspunkter. Desuagtet fortjenerden megen Anerkendelse. Forf. har med stor Flid og Dygtighed udnyttet den overordentlig omfattende Bismarcklitteratur,og det baade de hidtil fremdragne Kilder og de mange Behandlinger saavel af hele Bismarcks Liv som af de Problemer, der rejser sig ved hans Ungdomstid. Han har gjort det med en skolet Historikers kritiske Sans og med den største Redelighed og Upartiskhed i Bedømmelsen; paa mange Punkter har ban med Skønsomhed vejet og vraget imellem de hidtil fremsatte Anskuelser. Ved alt dette har han givet den danske Læseverden et interessant Billede af det Afsnit af Bismarcks Liv, der hidtil har været det mest ukendte for den. Det maa ønskes, at han jævnsides med at fuldende den anden store Opgave, som han har sat sig og saa udmærketbegyndt at løse, nemlig Skildringen af Bernstorffernes Tid, ogsaa maa kunne føre sin Bismarckbiografi til moden Afslutning.J. A. F.