Historikere har sikkert ofte sysselsat sig med Tanker om, hvorledes deres Fæller i Fremtiden vil stille sig til det uhyre og uhaandteilige Kildestof, som mere og mere vokser op gennemAviserne. Spørgsmaalet har ogsaa i den senere Tid været drøftet paa forskellig Maade i Tyskland. Det maa imidlertid erindres, at Forholdet vil blive væsenligt forskelligt efter hvad Historikernesætter sig som Opgave. Er Talen om kulturhistoriske Skildringer, vil Aviserne blive en Kilde, som paa Grund af deres Rigdom rimeligvis vil vise sig umulig at udnytte paa udtømmende Maade. Drejer det sig derimod om de politiskeKendsgerninger, vil Opgaven ikke være saa trøstesløs. De gode Udsigter over Aarsbegivenhederne, som nu fremkommeri Annual Register, Europåischer Geschichtskalender o. lign. Værker, vil være tilstrækkelige Holdepunkter til at gaa videre og gøre megen Eftersøgning overflødig. Anderledes stillerdet sig derimod med Aviserne som Kilder til Stemningernesog den offentlige Menings Historie. Ganske vist har man i Debatterne i de parlamentariske Forsamlinger og i de politiske Valg fuldt saa gode Kilder i den Hensende. Men alligevel vil Aviserne langtfra helt kunne skydes til Side. Hvad der i den Henseende maa begyndes med, er monografiske Arbejder over enkelte Perioder og Avisernes Stilling under dem. Et Bidrag i den Henseende er givet af Otto Bandmanni hans Die Deutsche Presse und die Entwicklung der deutschen Frage 1864—66 (Leipzig, 1910). Forf. har heri givet en Udsigtover den tyske Presses Stilling dels til det slesvigholstenske Spørgsmaal efter Wienerfreden, dels til Udbrudet af Striden mellemØstrig og Preussen i 1864 — 66. Om Enkelthederne i hans Fremstilling kan ikke her dømmes, men i det hele synes Arbejdetat være gjort med Omhu og Dygtighed, ogsaa med Upartiskhed, naar da undtages den haanende Omtale af Tankenom at give Nordslesvig tilbage. Med Rette gør Forf. opmærksompaa, hvor lidt hin Tid endnu havde af skarp Partidisciplininden

disciplinindenfor Pressen, og hvor mange Nuancer i Anskuelserder derfor fremkom i de forskellige Blade, hvad enten de hørte til den bismarckske, den liberale, den augustenborgske, den sydtyske eller den østrigske Side. Af særlig Interesse er en lille Ekskurs om den tyske Presses Opfattelse af Bismarck som Statsmand og Menneske i Aarene 1864 — 66.