Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 2 (1909 - 1910) 1

Kr. E.

Side 428

Den svenske Kirkehistoriker Otto Ahnfelt, Biskop over Linkøping Stift, døde 3. Febr. 1910. Hans vigtigste Arbejder har været: Utvecklingen af svenska kyrkans ordning under Gustaf den forstes regering (1893) og Bidrag till svenska kyrkans historia i sextonde århundradet i Acta Universitatis Lundensis 189499.

Docent i forhistorisk Arkæologi ved Upsala Universitet Knut Stjerna døde 15. Novbr. 1909. Skønt han kun naaede en Alder af 35 Aar, havde han, der var Elev af Montelius, udfoldet en rig og original Produktion, dels af ren arkæologisk Art, dels vedrørende Sagnhistorie, hvortil hører en Række Studier over Beowulf; med megen Iver omfattede han Spørgsmaalet om Svears og Gotars Strid og om Bornholms ældste Befolkning og opstillede nye Hypoteser derom. I sit sidste Arbejde Lund och Birka (i Historisk Tidskrift for Skåneland IH, 1909) søgte han at godtgøre, at Lund var anlagt af Knud den store og at Navnet skyldtes en Efterligning af London, medens Birka skal være anlagt af frisiske Købmænd omtr. 800.

Den 20. Decbr. 1909 døde Ludvig Friedlånder, som er født i Konigsberg 1824 og i en lang Aarrække virkedeved Universitetet her, indtil han 1892 trak sig tilbage og siden levede i Strassburg. Han vandt sig et stort Navn ved Darstellungen aus der Sittengeschichte Roms, der udkom 1862—71 og har oplevet mange Oplag. Det er den ældre Kejsertids Levevis, som skildres heri, og med megen Kyndighedog et udpræget Fortællertalent har Friedlånder udnyttet det store kulturhistoriske Stof, der gemmer sig i Tidens Digtningog de talløse Indskrifter. I Forbindelse med Studierne hertil staar hans gode Udgaver af Kejsertidens Satirikere, Juvenal, Petronius og Martial. — Den 2. Febr. 1910 døde en anden fremragende Dyrker af Oldtidshistorien, Bene diktusNiese,

Side 429

tusNiese,som er født 1849 i Burg paa Femern og var Professor i Marburg. Han har til Iv. v. Mullers store Haandbogleveret en fortræffelig Oversigt over Roms Historie i Oldtiden;hans Hovedværk er Geschichte der griechischen und makedonischen Staaten seit der Schlachi bei Chæronea, 3 Bind (1893 — 1903), der er bygget paa meget grundige Studier,men i Fremstillingen noget tør og farveløs.