Professor i Oldtidens Historie ved Universitetet i Halle, Gustav Hertzberg er død 16. Novbr. 1907, omtr. 80 Aar gi. Af hans Arbejder skal særlig nævnes hans Fremstilling af Hellas1 og Roms samt af Byzantinernes og det osmaniske Riges Historie i Onckens Samling (1879—83, i alt 4 Bind). Han var tillige Udgiver af det thiiringisk-sachsiske historiske Forenings Tidsskrift.

Dr. Sofus Larsen har nu (1908) udgivet den Rekonstruktio'naf Niels Ebbesens Vise, som han i 1903 bebudede i sin Afhandling i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed. Det er et Skrift paa over halvfjerdehundrede Sider, opbygget med største Flid og støttet paa et indgaaende Studium saavel af Viserne som af hele dens Tids Sprog, hvori de oprindelig har lydt. Om det sproglige tør jeg ikke dømme; men man glædes ved en Mængde. interessante kulturhistoriske Oplysninger,og man faar stor Respekt for den Kærlighed, hvormed Forf. har fordybet sig i sit Emne. Om det overhovedet er muligt at naa det Maal, han har sat sig, synes rigtignok meget tvivlsomt, saa uheldigt som Grundlaget er for en Rekonstruktion.Larsen mener nemlig, at de 7 Opskrifter fra c. 1600, som vi har af Visen, gaar tilbage til 3 tabte, og at disse atter stammer fra en og samme fælles Form (som han i øvrigt underligt nok ikke søger at gengive), men at denne kun viser os Visen, som den lød ved Aar 1550. Er dette rigtigt, ja saa ser man for sine Øjne, hvad Visen har lidt paa mindre end 50 Aar, og det er en saa indgribende Ødelæggelse,at

læggelse,atdet synes ganske haabløst at prøve paa at udfindedens Lydende 200 Aar før, endda i en helt anden Sprogform. — Historikeren vil især spørge, hvorledes Larsen stiller sig til de Vers, hvori først A. D. Jørgensen har ment at kunne se, at Visen i een Form har henlagt Drabet i Randerstil om Dagen. Man vidste fra Larsens tidligere Afhandling,at han ikke indrømmede Rigtigheden heraf; men man ser nu, at han dog i sin Rekonstruktion har medtaget flere af de Vers, hvori Jørgensen med Tilslutning af andre fandt Dagtiden.Mest interessant er det, at han knæsætter Ordene: „Om Dagen Greven slagen vard, om Natten ej med alle", ja, at disse Ord, hvori han 1903 saa „et ikke videre vellykket Forsøg paa at tilsløre det Faktum, at Greven blev ombragt ved Nattetid", nu faar øget Vægt ved, at L. lader det være Niels Ebbesen selv, der siger dem under Forfølgelsen ud af Randers. At en Visedigter, der lige forud har skildret Drabet som foregaaet om Natten, skulde lægge sin Helt disse Ord i Munden, er dog vist for utroligt, og jeg for min Part vil stadig fastholde, at Jørgensens Skarpsind og fine poetiske Følelse her har ført ham ind paa den rette Forstaaelse.