Dr. ph.il. Knud Fabricius har udgivet de 2 første Dele

af et stort anlagt Skrift: Skaanes Overgang fra Danmark til Sverige. Studier over Nationalitetsskiftet i de skaanske Landskaberi de nærmeste Slægtled efter Brømsebro- og Roskildefreden.1.—2. Del. 1645—76. (1906); 2den Del har erhvervetham den filosofiske Doktorgrad. Medens det skaanske Nationalitetsskiftes Historie hidtil kun var været mere løseligt behandlet, har han taget dette betydningsfulde Spørgsmaal op til indgaaende Drøftelse. Han har gjort det med megen Energi; igennem et udholdende Arbejde har han søgt at faa fuld Klarhedover de svenske offentlige og private Arkivers herhenhørendemangeartede Stof. Og med hans Energi har været forbundet megen Intelligens; har har evnet at stille Problemernerigtigt, at spørge Kilderne om hvad det kom an paa, og at samle og ordne deres Svar med uomtvistelig Dygtighed. Imellem de Afsnit, der har bragt mest nyt frem, skal for Iste Dels Vedkommende Opmærksomheden henledes paa dem, der angaar Forholdet mellem den svenske Regering og Skaanes Befolkning i Tiden mellem de' to Krige og under den sidste af dem. Endnu interessantere er dog de Kapitler i 2den Del, der skildrer Adelens Liv, de svenske Godskøb og Forandringernei Ejendomsfordelingen i det hele samt Bøndernes Stillingi national Henseende; Forf. har her foretaget vanskelige og omfattende statistiske og topografiske Studier og omhyggeligeUndersøgelser af Kirkebøgerne og vidst at drage værdifuldeSlutninger af disse Studier og Undersøgelser. Arbejdet lider dog under forskellige Svagheder. Der er hist og her Misforstaaelser og Fejl, saaledes med Hensyn til visse juridiske Emner og i Bemærkningerne angaaende Striden om UgedagsbøndernesSkattefrihed og om Adelens Øxneprivilegier; med Urette regner F. ogsaa Somnium Gersdorphianum, en politisk Piece fra 1660, for at have en Svensker til Forfatter¹). Der

---

1) Som jeg nærmere søgte at begrunde det ved den offentlige Disputation, maa jeg holde for, at denne Piece er forfattet af en Dansk. Men naar jeg over for Doktoranden paastod, at det af ham benyttede Haandskrift i Lunds Universitetsbibliotek var skrevet paa Dansk (saaledes som Tilfældet er med Haandskrifterne i det herværende kgl. Bibliotek), griber jeg Lejlig- heden til her at udtale, at denne Paastand skyldtes en beklage- Fejlhuskning fra min Side. Det Lundske Haandskrift er skrevet paa Svensk; jeg formoder altsaa oversat fra Dansk.

er endvidere hos Forf. nogen Tilbøjelighed til søgte Udtryk og navnlig til at anvende ikke vel begrundede Sammenligningermellem Datiden og Nutiden. Dette hænger sammen med, at han oftere gør sig skyldig i en uhistorisk Betragtningsmaade,hvad der mærkes ved hans meget abstrakte Indledningsbemærkningerom Nation og Folk, ved hans besynderlige Tro paa, at der efter 1660 har været en Mulighed — og endda en Mulighed, som han beklager ikke benyttedes — for at oparbejdeen særlig skaansk, fra dansk og svensk forskellig Kultur,og ved adskilligt i hans Dom over den skaanske Adels Holdning. Men trods disse Indvendinger fortjener Arbejdet stor Anerkjendelse, og man maa haabe, at Forf. vil fortsætte det for Tiden efter 1676, den Tid, hvor det indtil da kun forberedte Nationalitetsskifte fuldbyrdedes. J. A. F.