Oscar Lever tin, Professor i Litteraturhistorie ved Stockholms Højskole, f. 1862, er død 22. Septbr. 1906. Den udmærkede Digter og fine Smagsdommer sad inde med en omfattende litterær-, kunst- og kulturhistorisk Viden. Med særlig Kærlighed havde han levet sig ind i Gustav Ill's Tidsalder, og om denne handler en stor Del af hans aandfulde Essays; blandt disse skal nævnes Teater och drama under Gustaf 111 (1889), Gustaf 111 som dramatisk forfattare (1894), Från Gustaf Ill's dag ar (1896), Niclas Lafremen d. y. och fb'rbindelserna mellan svensk och fransk målarkonst paa 1700talet (1899). Sammen med Professor EL Schiick udgav han den interessante Samling Svenska Memoarer och Bref og ledsagede sine Udgivelser deri af Gjorwells Familiebreve, Hamiltons Anekdoter og Elis Schroderheims Breve med interessante Fortaler.

Ferdinand Brunetiére, Redaktør af Revue des deux mondes og tidligere Professor i Litteraturhistorie ved École normale supérieure i Paris, f. 1849, er død 9. Decbr. 1906. Af hans mange kundskabsfulde, men af ensidig Sympati for det 17. Aarhundredes Klassicisme mærkede Skrifter skal nævnes: Etudes critiques sur l'histoire de la litteratur'e francaise 1—71—7 (1893 — 1903) og hans i de sidste Aar begyndte Histoire de la litterature frangaise classique (1515^—1830). — AugusteHimly, tidligere Professor i Geografi ved Sorbonnen, f. 1823, døde 6. Oktbr. 1906. Hans Histoire de la fonnation territoriale des etats de VEurope centrale 1 —2 (1876) er nyttig ved dens gode Oversigt og ved dens Paapegen af Forbindelsen mellem Geografi og Historie.

Direktør for det sachsiske Hovedarkiv i Dresden Poul Hassel er død i Juli 1906. Hans Hovedværk, en Biografi af den bekendte tyske Statsmand Joseph v. Radowitz, hvoraf dog kun 1. Bd. er udkommet (1905), er af Vigtighed for Kendskaben til Frederik Vilhelm IV af Preussens Historie.

Aaret 1906 har bragt Afslutningen af 3dje Udgave af
Traps Kongeriget Danmark, som under Medvirkning af KonferensraadV.

rensraadV.Falbe-Hansen og Professor H. West erg aard og med Bistand af en Række andre Videnskabsmænd samt Autoriteter og Privatmænd er udarbejdet af mag. art. H. Weitemeyer. Udarbejdelsen begyndte 1895; i Åarene 1898—1904 udkom 2.^—5. Bd., omfattende den specielle topografisk - historisk - statistiske Beskrivelse af Kongeriget med Undtagelse af København og Frederiksberg, der behandles i det 1906 udkomne 1. Bind, hvilket tillige indeholder en almindelig' indledende Beskrivelse af Rigets fysiske, økonomiske og sociale Forhold samt af dets Styrelsesmaade og endvidere Stedregister til hele Værket. Hertil slutter sig et særligt Bind Personalregister. Bygget paa det af den oprindelige Udgiver skabte saare fortjenstfulde Grundlag, men paa alle Omraader udvidet og forbedret bør Værket i dets nu foreliggende Skikkelse hilses med varm Anerkendelse ogsaa fra historisk Videnskabs Side. Det vil komme til at staa som et fortrinligt og uundværligt Hjælpemiddelfor alle, der giver sig af med Forskning i dansk Historie,og ikke mindst vil man have Grund til at paaskønne de ypperlige Registre.

Det er med glæde, at man ønsker professor Kr. Er slev og hans medudgivere af Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis til lykke med, at de nu (med undtagelse af navneregistret)erfærdige med deres besværlige arbejde, der har varet i næsten 20 år. Sikkert har arbejdet voldt mere møje, end udgiverne havde tænkt sig, hvilket særlig gælder om gennemgangen af de indviklede afskriftsamlinger, som næppe har givet noget udbytte, der svarede til tiden. Selvfølgelig er der ogsaa i dette værk ting, som man kunde have ønsket anderledes'; en kort overskrift over de hidtil utrykte breve vilde have lettet benyttelsen meget, og det samme vilde have været tilfældet, om der var givet en fortegnelse over indholdet af de breve, der i forvejen var trykt efter brevbøger. Enkelte fejl er det naturligvis også muligt at finde; således havde det vel været rimeligt at optage brevene fra paveprocessen 1424 —25 i riepertoriet, når et af uisse breve findes \ Rigsarkivet i ikke mindre end sex exemplarer (Rep. 6191). Men som helhed behøver værket ingen ros. Det er nok at sige, at det er en uundværlig bog

for enhver, der beskæftiger sig med vor middelalders historie. Et diplomatarium i lighed med, hvad vore nabolande har været så heldige at få, opnår vi jo dog næppe, selv om man måske en gang kan få begrænsede samlinger paa de punkter, hvor der haardest trænges (forordninger, traktater, byretter o. lign.). Repertoriet vil paa de fleste punkter give, hvad benytternekanønske, forsynet, som det er, med omhyggelige angivelser af brevenes overleveringsmåde og besegling og med mange rettelser til tidligere daarlige aftryk. Særlig 'værdifuld er den arkivoversigt, der udgør begyndelsen af repertoriets 4de bind. Det er ikke alene en udsigt over, hvad der er bevaret — helt eller i uddrag — af vore store middelalderlige brevsamlinger, men ogsaa disses historie, redegørelse for, hvorledes dokumenterneervandret fra sted til sted, er bleven benyttede, afskrevneellerexcerperede af historikerne, hvorledes de endelig er gåede til grunde. Thi arkivoversigten forstærker indtrykketaf,hvor ilde Reformationen, kongerne, offentlige myndighederogprivatmænd er faret frem med vore historiske kilder, har ødelagt meget mere end de talrige ildebrande. Selv siden Langebeks tid er der forsvundet meget, endogså fra Rigsarkivet.Aten hel brevbog som Haderslev kapitels kan blive borte, er mere end uforklarligt, og hvor hensynsløst man på Fyen i begyndelsen af 19. årh. ødelagde brevskaber, har Paludan-Miiller bittert beklaget sig over. Kongernes arkiv er vel bevaret fra 1340 — alene denne kendsgerning kunde underrette os om, selv om vi ikke vidste det fra anden side, at der forud havde været store forstyrrelser i riget —, hertugernesfra1375, nogle af kapitlernes, enkelte af klostrenes og byernes foruden ganske tilfældige dele af de rige adelsarkiver.Hvorman skal finde sporene af resten, giver arkivoversigtendetbedste kendskab til og en ypperlig vejledning for den, der senere vilde studere enkelte institutioners eller slægters historie. Hvor omhyggeligt arbejdet er gjort, ser man f. ex. af fortegnelsen over Hvitfeldts benyttelse af breve og over brevene i den brændte „Gancellariæ liber" fra Erik Menvedstideller af de mange oplysninger om arkivers skæbne, der er hentede fra spredte notitser helt ned i 18. årh. Arkivoversigtenkangive

oversigtenkangivevejledning til ordning af Rigsarkivets nu meget vanskeligt tilgængelige samlinger. Endelig giver den på mange måder oplysninger om det bevarede stof for tiden efter 1450 og forstærker derved ønsket om, at Repertoriet om ikke for lang tid måtte blive fortsat ned til Reformationen.