For den norske Historieforskning foreligger der som en af mange Opgaver den nøje at oprede de indre Forhold i det 16. og 17. Aarhundrede. Dr. Oscar Alb. Johnsen har givet et meget vigtigt Bidrag hertil i sit Skrift: De norske Stænder. Bidrag til Oplysning om Folkets Deltagelse i Statsanliggender fra Reformationen til Enevælden (1537^—1661) (Videnskabs-Selskabets Skrifter. 11. Hist.-Filos. Klasse. 1906. Nr. 5. Christiania). Efter en indledende kyndig Udsigt over Stænderforsamlingernes Historie i de europæiske Hovedlande og i Sverige og Danmark (for hvilket Lands Vedkommende han dog har overset Erslevs Afhandling i dette Tidsskrift om Rigets „bedste Mænd", Danehof og Rigsraad) skildrer Foif. de ældste Spor til en stændersk Repræsentation i Norge oggaar derefter over til en indgaaende Undersøgelse af de norske Stændermøder i det ovenfor nævnte Tidsrum. Fortjenesten ved hans Arbejde ligger ikke alene i den store Flid og den skarpe kritiske Sans, hvormed han har fordybet sig i alle Enkeltheder, men ogsaa i, at han stadigt ser de politiske Fænomener i Lys af den almindelige sociale og økonomiske Udvikling. I den finder han Hovedaarsagerne til Svingningerne i Stændernes Styrke saavel over for Regeringen som indbyrdes og derved ogsaa i den Indflydelse, deres Repræsentation har haft; han kunde dog vistnok tillige noget stærkere have fremhævet den direkte Paavirkning, som de danske Stændermøders vekslende Rolle har øvet paa de norskes. Selve Stændermødernes Drøftelse af talrige indre Spørgsmaal fører ham naturligt ind til Behandling af mange Problemer af stor Interesse, og det er i det hele lykkedes ham at naa til Opfattelser, der i meget afviger fra de tidligere herskende. Han hævder saaledes i Almindelighed for Stændermøderne en større Betydning end hidtil antaget, ikke mindst i folkeopdragende Henseende. Han giver nye Synspunkter for den norske Adels Udvikling og for Borger- og Bondestandens Kaar. Han benægter, at der hos det norske Folk.har levet en klar Forestilling om Kongehusets gamle Arveret: Frederik 111 har af

dynastiske Grunde søgt at skabe en Agitation for Læren herom. Særlig Vægt lægger han paa. at Norge ved hvad der skete lt)60---61 kun vandt en rent teoretisk Ligestilling med Danmark, men ligesom dette Land tabte Muligheden for et vist Selvstyre. Hist og her kan man nok tinde Forf.s Meninger noget vel dristige, men helt igennem mærker man en energisk og selvstændig Forsker. J. A. F.