Professor Dietrich Schåfer i Berlin har for nylig udgivetenWeltgeschichte der Neuzeit, 1—2. Bd. (Berlin, 1907); den omfatter Tiden fra de store Opdagelser til de allernyeste Begivenheder. Paa mange Maader adskiller dette Værk sig fra hvad de sidste Tiaar har bragt af almindelige Verdenshistorier,ogførst og fremmest derved, at det helt igennem er en enkelt Mands Arbejde, ikke en Sammenstykning af mange forskellige Forfatteres Behandling af enkelte Landes eller Tiders Historie. Hvad der er vundet derved og hvad der er det allerede straks betagende og forfriskende ved Værket, er, at her foreligger en baade i det store hele og i det enkelte ensartet og samlet Opfattelse af Udviklingen. Forf. har imidlertidkunkunnet gøre det og oven i Købet kun i 2 Bind ved stærkt at begrænse Begrebet Verdenshistorie. Ikke alene gaar han -_— i Overensstemmelse med en Betragtning, som han ogsaa tidligere har gjort sig til Talsmand for — ud fra, at ErkendelsenafUdviklingsbetingelserne for de statslige Dannelser er

og bliver den egentligste (die eigenste) Opgave for historisk Videnskab, men tillige har han endda ikke saa meget villet give de statslige Dannelsers almene Historie, som en Skildring af Folkenes og især de ledende Nationers Medbejlerskab om Verdensmagten; deri ser han Berettigelsen til at kalde sin Bog en Verdenshistorie, og dette Synspunkt har for ham været Ledestjernen ved Valget af det Stof, der skulde medtages. Nu er det jo saa, at Bedømmelsen af enhver Bog i første Række bør gaa ud fra hvad dens Forfatter selv har villet give med den. Schåfer har villet give os en Verdenshistorie, der tager Sigte paa Kampen mellem de i Staterne personliggjorteNationerom Magten ikke alene i Europa, men ogsaa paa hele den øvrige Jordklode, villet vise, hvorledes denne Kamp er gaaet for sig, hvilke Betingelser der har været for den og hvilke Resultater den har bragt; mærkes maa det, at iblandt Betingelserne regner han lige saa meget de enkelte store og stærkt indgribende Personligheder, om hvem han med Rette siger, at de spotter enhver Systematik, som de geografiske og nationale, de politiske og økonomiske Forhold. Bedømmes Bogen udelukkende ud fra dette Synspunkt, er der i mange Henseender Anledning til at beundre den. Der er i den bundfældet et mægtigt Studium, dens Plan og Ordning er sikker og fast, dens Vurdering af Mennesker og Tider skarp og selvstændig og paa mange Punkter omskuende og retfærdig, dens Fremstilling paa een Gang let og mandig. Den er rig paa vel overvejede og til Dels, især for det 16 —18. AarhundredesVedkommende,nye eller i alt Fald paa ny Maade udformede Tanker, tillige paa lyskastende Sammenligninger. Bogen er derved paa fremragende Maade bleven lærerig. Imidlertid er det ikke alene en Selvfølge, at Forf.'s Meninger paa adskillige Omraader kan omtvistes, men mod hele Bogen kan ogsaa rettes almindelige Indvendinger. Der gaar igennem den en stærk Forherligelse af Magten som saadan og adskillig Ringeagt over for de Mænd, som ganske vist paa Grund af Mangel paa Forstaaelse af de reale Forhold ikke har givet de største Udslag i Magtforholdenes Omskiften, men som dog indirekte har været med til at forberede den. Og dernæst

bliver altid Spørgsmaalet tilbage, om Forf. har haft Ret til at kalde sin Bog som han har gjort det, til at tage Begrebet Verdenshistorie saa begrænset. Og man spørger saa meget mere derom, som han selv, da han tilsidst i faa Ord vil opgøreBetydningenaf det 19. Aarhundrede, lægger Vægt paa andre Momenter end dem, under Synspunkt af hvilke han ellers fortrinsvis har behandlet Verdenshistoriens Forløb. Men trods alle Indvendinger staar Schåfers Bog som et mærkeligt, helstøbt og interessevækkende Arbejde. J. A. F.