Dr. Gustav Bang's Kirkebogsstudier. Bidrag til dansk Befolkningsstatistik og Kulturhistorie i det 17. Aarhundrede (1906) er et interessant og dygtigt Arbejde. Forf. har sat sig for at udnytte de fra det 17. Aarh. bevarede Kirkebøger (ialt omtr. 800 o: noget under Halvdelen af, hvad der maa have været) til en Undersøgelse over Befolkningsforholdene i den Tid. Kun lidt over 350 af dem har dog vist sig i det hele at indeholde brugbart Stof, og for hver enkelt af de foretagne Undersøgelser har Antallet af dem, der kunde udnyttesmed Fordel, maattet reduceres adskilligt. Materialet er saaledes ofte spinkelt, og Vanskelighederne ved at drage historiskeSlutninger af det øges ved, at vi for hin Tid mangler den Viden om Folkemængden og dens Fordeling, som er den faste Baggrund for enhver moderne Statistik. Men paa intet

Punkt har Forf. tilsløret Usikkerheden,, og med Metode og Skarpsindighed har han stadigt gjort opmærksom paa Fejlkilderne,deres Omfang og Maaden, hvorpaa man kan søge at begrænse deres Indflydelse paa Beregningernes Resultat; allevegneføler man ogsaa det energiske Arbejde, han har foretaget.Han har endvidere bestemt skelnet imellem det nogenlundesikre Udbytte, der kan naas rent talmæssigt og derfor kan gaa ind som historisk Statistik, og de mere spredte kulturhistoriske Notitser, som Kirkebøgerne indeholder ud over den egentlige Opregning. Han har endelig begrænset sine Studier nøje til Kirkebøgerne, ikke benyttet andet Kildemateriale til at belyse de paagældende Emner. Dette sidste Princip er i og for sig fuldt forsvarligt; enhver Forsker maa have Ret til at isolere en bestemt Art Kilder, naar disse rummer et stort og ejendommeligt Stof. Dog vilde det have været heldigere,om han saa havde holdt sig helt til Undersøgelser, hvor der ikke findes bedre Kildemateriale end Kirkebøgerne, og dette er ikke Tilfældet med det første Afsnit om den bosiddendeLandbefolkning; til at belyse Talforholdet mellem Gaardbesiddereog Husmænd giver Skattelisterne et langt rigere Materiale. Derimod staar vi ved de andre Afsnit paa et Grundlag, der ikke kan skaffes bedre, om end nok suppleres. Ved nogle mærkes vel stærkt Stoffets Magerhed, saaledes f. Eks. ved dem om Analfabeter og Dobbeltfødsler; helt sikker føler man sig heller næppe over for Forf.'s Paastand om, at der hos Adelsstanden har været en større Børneavl end hos Bondestanden.Andre Afsnit giver derimod en særdeles værdifuld Belysning af Befolknings- og Kulturforholdene. Vi tænker særlig paa dem om det vagabonderende Proletariat, om gteskaberneog Omflytningen. Er Resultaterne end ikke helt overraskende, saa har vi tidligere langtfra vidst saa god Besked om disse Spørgsmaal som nu efter Forf.s Bog.