Dr. phil. Peter M. J. Brock, f. 1842, er død 6. Novbr. 1906. Han sysselsatte sig oprindeligt med Numismatik, til hvilken Videnskab ogsaa hans første Arbejder, deriblandt hans Doktordisputats, hørte. Men efter at han fra 1863 var bleven knyttet til Rosenborgsamlingen, vendte han sin Hovedinteresse mod denne og Slottet og udgav forskellige Skrifter desangaaende, hvorimellem skal nævnes: Den oldenborgske Kongeslægt, især under Enevælden, belyst ved den kronologiske Samling paa Rosenborg (1870), Historiske Efterretninger om Rosenborg I—111 (1881—83) og Minderne om Søslaget paa Kolberger Heide den 1. Juli 1644 i de danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg (1890). Fra 1883 var han Samlingens Inspektør og Slotsforvalter.

Den 10. okt. 1906 døde sognepræst, dr. phil. Jakob Helms. Født 1824, blev han 1850 ansat som adjunkt i Ribe, og stærkt kunstinteresseret, som han var, begyndte han først på egen hånd, senere ivrig støttet af Høyen at studere middelalderlig bygningskunst med den skønne, dengang nys restaurerede domkirke som udgangspunkt. Som frugt af et så at sige dagligt samliv med monumentet fremkom 1870 Ribe Domkirke, der ved sin indgående og forstående skildring og

---

J) I denne Rubrik vil med den nu begyndte Bde Kække — foruden den Art Meddelelser, der hidtil er optaget i den — i større Grad end før findes kortere orienterende Artikler om de vigtigste f'remkommende Arbejder vedrørende dansk Historie; som hidtil har Redaktøren Ansvaret for de Bidrag, der ikke bærer fuldt Navn eller Signatur. Ved Siden heraf vil dog Tidsskriftet vedblivende optage mere indgaaende Anmeldelser.

sin varme kærlighed til æmnet stadig vil stå som et af de smukkeste værker i vor kunsthistoriske litteratur. Under studiet af domkirken gik det hurtig op for EL, at den også i kunstnerisk henseende måtte være moderkirken for de af rhinsk tuf opførte kirker, der strækker sig i en bræmme langs Vesterhavet fra Ringkøbing fjord til Ejderen. I en større afhandling i Kirkehist. Samlinger gjorde han 1859 først rede for denne hidtil upåagtede samhørighed, og langt senere kom han atter tilbage til æmnet i det af Kultusministeriet udgivne store folioværk Danske Tufstenskirker (1894), et arbejde, der vel ikke i umiddelbar virkning kan måle sig med bogen om Ribe, men bygger på en omfattende viden om danske såvel som fremmede arkitekturformer og giver en overvældende stofmængde. Hans undersøgelser om de jyske kvaderstenskirker indviklede ham i en større, delvis i dette tidsskrift (6. R. V og VI Bd.) udkæmpet polemik, der fra hans side førtes med den samme finhed og forstaaelse, der prægede hele hans smukke personlighed. — I 1869 gik han fra skolegærningen over i præstekald, først i- Janderup og Billum ved Varde, senere i Ellinge og Skjellerup på Fyen: 1894 hædrede universitetet ham med æresdoctorgraden. M. M.