Den østrigske Historiker og Professor ved Universitetet i
Graz Hans v. Zwiedineck-Siidenhorst, f. 1845, er død

22. Novbr. 1906. Han var i Besiddelse af grundig Litteraturkundskabog skrev let læseligt, men større Originalitet findes ikke i hans mange, dels bindstærke, dels mindre Værker. Vi skal imellem disse, der navnlig behandlede Østrigs og TysklandsHistorie i det 17. og 18. Aårhundrede, nævne: Deutsche Geschichte 1648—1740(1— 1890—94) og 1806—71 (1—3. 1897 — 1905) (begge i den af ham udgivne store Samling: Bibliothek Deutscher Geschichte) og Venedig als Weltmacht und Weltstadt (1899) og Maria Theresia (1905) (begge i Monographienzur Weltgeschichte). Han har tillige fuldført Adam Wolf's Oesterreich unter Maria Theresia, Josef II und LeopoldII (i Onckens Samling. 1883).

Af det her tidligere (7. R. IV, 564) omtalte Katalog over det kongelige Bibliotheks Haandskrifter vedrørende Norden, særlig Danmark, udgivet ved Dr. E. Gig as, er udkommet 2det Bind (1906). Det omfatter Slutningen af Danmarks Stats- og Kulturforhold. Danmarks Retsvæsen samt almindelige Samlinger vedrørende Danmarks Historie. Hvert Blandingshaandskrifts og hver Samlings enkelte Bestanddele er specificerede. Vi skal særlig henlede Opmærksomheden paa Registreringen af flere ældre danske Historikeres Samlinger og paa Fortegnelserne over Gehejmestatsminister, Kancellipræsident Frederik Moltkes og Orla Lehmanns Papirer.

Opmærksomheden har i den senere Tid stærkt været henledet paa, at der rundt om i Udlandets Biblioteker sikkert fandtes Haandskrifter af Værdi for Kendskaben til Nordens Historie, som hidtil havde unddraget sig Forskernes Eftersøgning.Tanken om at skaffe en planmæssig Fortegnelse over Kilder af denne Art kom paa det nordiske historiske Møde i Lund 1905 frem baade fra svensk og dansk Side (jfr. dette Tidsskr. 7. R. VI, 137), og i Sverige nedsattes en Komité til at behandle Sagen videre for dette Lands Vedkommende. For Danmarks har Videnskabernes Selskab taget den i sin Haand og foreløbigt for 10 Aar bevilget Penge til dens Gennemførelse. 1 Maj 1906 nedsatte Selskabet en Kommission for Registreringaf litterære Kilder til dansk Historie i Udlandet. Som dens Formaal sattes at lede en systematisk Gennemgang af

Biblioteker og andre Samlinger i Udlandet for at registrere litterære Kilder til Danmarks politiske, litterære og øvrige kulturelleHistorie (se nærmere Oversigt over det kgl. danske Videnskabernes Selskabs Forhandlinger 1906 S. 64 ff.). For at gøre det meget store Arbejde overkommeligt besluttedes det at undtage de i Arkiver opbevarede egentlige Arkivalier fra Registreringen; derimod er som Opgave for denne medtagetdanske Palæotyper. Det indkomne Materiale vil blive systematisk ordnet og blive holdt offentlig tilgængeligt i det kgl. Bibliotek. Til Medlemmer af Kommissionen valgtes ProfessorJ. A. Fridericia, Overbibliotekar H. O. Lange (Formand)og Professor Joh. Steenstrup; som sin Sekretær har Kommissionen antaget Underbibliotekar, Dr. A. Bjørnbo. Arbejdeter indledet 1907, idet Underbibliotekar Carl S.Petersenmed godt Udbytte, særlig hvad danske Breve angaar, har begyndt Registreringen af Haandskrifter i Lunds Universitetsbibliotek;han vil senere fortsætte hermed og gaa over til Gennemsyn af andre svenske Samlinger. Tillige er det Hensigtenendnu i dette Aar at udsende andre Forskere til andre udenlandske Samlinger.

Dr. Joh s. Lind bæk' s Disputats om Pavernes Forhold til Danmark under Kongerne Kristiern I og Hans (1907) er bygget paa det store Brevmateriale i Vatikanerarkivet, i hvis Fremdragelse Forf. selv har taget Del, og Skriftet indeholder en Mængde Detailler, som tidligere har været ukendte. Fremstillingen er klar og letlæselig, selv om Lindbæk her ikke har faaet Lejlighedtil at udnytte sin Fortællerevne; ganske morsom er dog Skildringen af de Danske i Rom og deres ivrige Embedsjagen. I det hele maa det vel siges, at det store nye Stof ikke ndrerdet man forud har kunnet danne sig om Pavernes Stilling til den danske Kirke og de danske Konger her i Middelalderens Slutningstid. Med god Grund betoner Forf., at Danmark led mindre under Pavens Indflydelse end Tyskland; kun i ringe Omfang lykkedes det Kurien at trænge sine Kandidater ind i danske Prælaturer, og de pavelige Indsamlerekom sjeldnere til Norden end til Tyskland og hjembragteikke et nær saa stort Udbytte. Hvad Grunden var til

denne heldigere Stilling, har ikke ret kunnet oplyses, og det er mærkeligt at se, at Slesvig Stift paa dette Punkt snarere ligner Tyskland end Danmark. Naar Forf. flere Gange kommer tilbage til denne Danmarks forholdsvis gunstige Stilling, har han derved i nogen Grad svækket det Hovedindtryk, man nødvendigvis maa faa af hele Forbindelsen med Pavedømmet, det, at hverken Kirke eller Religion havde den ringeste Gavn af Paverne og deres Indblanding. Til nogen Nytte var det vel alene, at de danske Konger, takket være Pavernes Imødekommenhed,fik en stigende Indflydelse paa den danske Kirke og derved til en vis Grad kunde holde Aristokratiet Skak; men netop dette har ikke Forf.s Sympati. Det hænger sammen med, at han ser med meget venlige Øjne paa selve den gamle Kirke og i sit Hjerte beklager det skarpe Brud, der kom med Reformationen. Han taler elegisk om „alt det gode, alle de rige Spirer, der trampedes ned" ved Reformationen; men det Omraade, han behandler, har ikke tilladt ham nærmere 'at begrunde en saadan Dom, og det havde da vist været heldigere, om han havde udeladt den, saa meget mere som en nærmereUndersøgelse vistnok vilde vise, at de svage Spirer til Fremgang, der viser sig i Katolicismens sidste Aarh undrede, netop kom til fuld Udfoldelse ved Bruddet med Pavekirken.