Gaston Boissier, Professor i latinsk Litteratur ved College de France og Sekretær ved det franske Akademi, f. 1823, er død 10. Juni 1908. I sin omfattende Forfattervirksomhed, der udmærkede sig ved en Forening af livlig og elegant Fremstilling og grundige Studier, behandlede han væsenligst litteratur- og kulturhistoriske samt arkæologiske Emner fra Roms Historie i Slutningen af Republikken og i den første Kejsertid (Cicéron et ses amis, La religion romaine d'Auguste aux Antonins, U_opposition sous les Césars, Tacite og Promenades archéologiques. Rome et Pompéi). Ved Siden heraf har han til Collection des grands écrivains frangais skrevet om Madarne de Sevigné og Saint Simon.

Den højtansete Professor i Filosofi og Pædagogik ved Berlins Universitet Friedrich Paulsen, f. 1846 i Langenhorni Slesvig, er død 16. August 1908. Her skal om ham, der hørte til den nuværende tyske Videnskabs bedste og mest frisindede Mænd, kun anføres, at han vistnok var den indsigtsfuldesteog

fuldesteogmed størst Vidsyn udrustede Kender af den moderneDannelses og Undervisnings Historie, særlig for TysklandsVedkommende. Herom afgiver Vidnesbyrd hans Geschichtedes gelehrten Unterrichts auf den deutschen Schulen und Universitaten, 2. Aufl. 1—2 Bd., 1896—97, et Værk, som ved dets Lærdom og upartiske Vurdering har stor Betydningogsaa for Tysklands almindelige kulturelle Historie. En højst interessant lille Oversigt over samme Emne, men ogsaa omfattende Folkeundervisningen, gav han 1906 i Das deutsche Bildungswesen in seiner geschichtlichen Entwickelung (i Samlingen Aus Natur und Geisteswelt).

Den 21. April 1908 døde Theodor von Si c kel, hvis Navn hører til de største i vor Tids Historiegranskning. Født 1826 i Nordtyskland blev Sickel tidlig knyttet til Universitetet i Wien og det nylig oprettede Institut fur oesterreichische Geschichtsforschung. I en lang Aarrække var han her den ledende Mand og bragte Institutet til høj Blomstring; 1892 forlod han det dog for i Rom at organisere det østrigske Institut ved Vatikanerarkivet, og her virkede han til 1901. Sickels Omraade er fremfor alt Diplomatiken, og denne vigtige historiske Hjælpevidenskab^ som i lang Tid havde været noget stillestaaende, har han bragt i nyt Flor; for den Prøvelse af Aktstykkers Ægthed, som er det centrale i Diplomatiken, har han udviklet klare Principer, og med stort praktisk Blik har han vidst at udnytte Fotografien, som tillader Forskeren at samle tro Gengivelser af Aktstykker, selv om de originale Breve er spredte over hele Evropa. Sammen med Sybel har Sickel ogsaa udgivet det prægtige Facsimileværk: Kaiserurkunden in Abbildungen; men hans egentlige Hovedværk er den Udgave af de ældste tyske Kejserbreve fra Karolingérnes og Ottonernes Tid, som han har leveret til Monumenta Germanics. Kr. E.