Richard Petersen, fhv. Sognepræst til Grevinge, f. 1838, er død 13. August 1905. Han har udgivet en Række populære biografiske Arbejder, blandt hvilke skal nævnes: Henrik Steffens (1881) , Thomas King o og hans Samtid (1887), Frederik Barfod (1887), Johan Kaspar Lavaters Liv (1903) og de autobiografiske Erindringer fra Barndom og Ungdom (1904).

Den sydfynske Gaardejer Niels Rasmussen Søkilde, f. 1837, er død 25. August 1905. Ved Siden af at være en dygtig og anset Landmand, der har skrevet en Mængde landøkonomiskeAfhandlinger, var han stærkt historisk interesseret og har udgivet adskillige Bøger om sin Hjemstavns Topografi og Historie, der har deres Betydning ved Benyttelsen af de stedlige Arkiver. Der skal imellem dem nævnes: Gamle og

nye Minder om Brdhetr ollehor g og Omegn (1870), Holstenshusog Nakkebølle (1875), De Reventlowske Skoler (1883) og Hillerslev og Østerhæsinge Sogne (1881), den sidste udgiveti Forening med S. Jørgensen (Kistrup). Svagere var hans Skrift: Kaj Lykkes Fald med dets Forspil og Følger (1876) og især hans Uddrag af Fynbo Landstings ældste Skjøde- og Pantebøger (1890).

Musikhistorikeren, Vicepolitidirektør i København, Vilhelm Carl Ravn, f. 1838, døde 17. Maj 1905. Han har udgivet en Del forskellige mindre, interessante Bidrag til dansk Musikhistorie, imellem hvilke særlig kan nævnes „Engelske Instrumentister" ved det danske Hof paa Shakespeares Tid (i For Ide og Virkelighed 1870), samt et større Værk: Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid (1. Del af Festskrift i Anledning af Musikforeningens Halvhundredaarsfest. 1886).

19. April 1905 døde Underbibliotekar ved det store kgl. Bibliotek Frederik Herman Christian Weeke efter længere Tids Svagelighed. Han var født 11. Decb*r. 1832, blev 1862 Assistent og 1885 Underbibliotekar ved Biblioteket; i en Række Aar var han tillige Sekretær ved Universitets- Jubilæets danske Samfund fra dettes Stiftelse 1879. Med stor Kendskab til Bibliotekets trykte og haandskrevne Samlinger og utrættelig Elskværdighed og Hjælpsomhed over for alle Forskere forbandt han megen Viden med Hensyn til dansk Middelalders Personal- og Kirkehistorie og navnlig megen Indsigti middelalderlig Palæografi, hvortil kom en betydelig Sporsans; det var saaledes ham, der 1866 i Bibliotekets Thottske Samling fandt Haandskriftet til Peder Palladius' Visitatsbog. Hans litterære Hovedgerning har været den for Selskabet til Udgivelse af Kilder til dansk Historie besørgede Udgave af Lunde Domkapitels Gavebøger („Libri datid Lundernes")(1884—89), et Arbejde, i hvilket hans Kundskaber, ogsaa til fremmede Nekrologier, og hans Samvittighedsfuldhed, særlig ved Bestemmelsen af de forskellige Hænder og deres Alder i de to paagældende Haandskrifter, fik et særdeles smukt Udtryk. Det var hans Haab endnu at faa udgivet det

saakaldte Necrologium Lundense — den tredje af Lundekapitletsbevarede Mindebøger —, men han naaede kun til store Samlinger til dette Arbejde, hvilke efter hans Død er afgivne til det kgl. Bibliotek.

Den 18. Maj døde i Christiania norsk Rigsarkivar Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas. Han fødtes 2. Febr. 1834 i Christiania, studerede, efter at have taget anden Eksamen, iet Par Aar Retsvidenskab, for derefter udelukkende at beskæftige sig med Studiet af nordisk Historie. 1858 ansattes han som Assistent i det norske Rigsarkiv, blev 1868 Fuldmægtig, og omsider 1896 Rigsarkivar. Baade som samvittighedsfuld og kyndig Udgiver af Kildeskrifter til Norges Historie og som flittig genealogisk-personalhistorisk Forfatter har H.-K. indlagt sig Fortjenester. Sammen med C. R. Unger (f 1897), der varetog den filologiske Del af Arbejdet, og G. Storm (f 1903) udgav han siden 1862 6. —16. Bind (Samling) af Diplomatarium Norvegicum. I Tilslutning til dette Værk paabegyndte han 1899 Udgivelsen af et Sigilværk (Norske Sigiller fra Middelalderen). Fremdeles har han besørget Udgaver af Biskop Eysteins Jordebog (1873^—80), Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16. Aarhundrede (1885 — 1903), af hvilket Værk er udkommen 1.—3. Bind samt 4. Binds 1. Hefte, og Statholderskabets Extraktprotokol af Supplikationer og Resolutioner 1642—52 (1896 — 1904). Hans levende Interesse for sin Fødebys Historie satte Frugt i det grundige og værdifulde Arbejde Christiania Theaterhistorie (Kbhvn. 1876). Af hans personalhistoriske Skrifter og Afhandlinger kan nævnes Efterretninger om Familien Sibbern (1890) og Monografier over Familierne Brochmann, Huitfeldt, Tonsberg, Tritschler, o. s. v. (offentliggjorte i Personalhistorisk Tidsskrift). Den Afdøde, der var Medlem af det kgl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog samt (fra 1882) Formand i den norske Afdeling af Bestyrelsen for Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie, nærede varme og trofaste Følelser for Danmark, dets Historie, Aandsliv og Kultur. Louis Bobé.