Fhv. Overbibliotekar, Justitsraad Christian Walter Bruun døde 28. Febr. 1906. Han var født 1831, blev 1857 ansat ved det store kgl. Bibliotek og 1863 dettes Styrer, i hvilken Stilling han virkede indtil han i April 1901 traadte tilbage paa Grund af Svagelighed. 1879 blev han resdoktorvedKøbenhavns Med stor Kærlighed omfattede han sin Embedsgerning og Bibliotekets Skatte, og han var ivrig for Omredaktion af dets Kataloger; adskillige af de Mangler, der dog fremtraadte i dets Administration, skyldtes Forholdene i den gamle Bygning, og længe havde han ogsaa arbejdet paa at faa en ny rejst, men han naaede ikke at se Beslutningen herom fuldt gennemført. Stor Kraft satte han ind paa gennem bibliografiske Arbejder at udbrede Kendskab til vor ældre Litteratur og det kgl. Biblioteks Samlinger. Han planlagde og ledede saaledes Udgivelsen baade af Bibliotheca Danica's systematiske Fortegnelse over den ældre danske Litteratur fra

1482 — 1830 (hidtil 1—4. Bd. 1. H., 1872—1902) og af Aarsberetninger og Meddelelser fra det store kgl. Bibliothek (1—4. Bd. 1864—98); af Bidragene heri skal nævnes den bibliografiske Udsigt over den danske Litteratur fra BogtrykkerkunstensIndførelse i Danmark til 1550 og Fortegnelsen over Bibliotekets illuminerede Haandskrifter. Det var ogsaa ham, hvem Tanken skyldes om Udgivelsen af et trykt beskrivende Katalog over Bibliotekets Haandskrifter vedrørende Norden, hvoraf 1. Bind (ved E. Gigas) udkom 1903.

Hvor megen Tid hans Biblioteksgerning end tog, arbejdedehan dog ved Siden heraf rastløs paa selvstændig litterær Maade. Hans Kærlighed til Holberg bragte ham til at paatagesig en Udgave af hans Epistler med oplysende Anmærkninger(1—5. Bd., 1865^—75) og fremkaldte forskellige Arbejdervedrørende hans Værker og Liv. Stærk Interesse viste han Offentliggørelse af Kilder til dansk Historie; herom vidnede hans Delagtighed i Udgivelsen af det værdifulde Tidsskrift Danske Samlinger (12 Bind, 1865 — 79), og fra 1882—92 var han Forstander for det kgl. danske Selskab for FædrelandetsHistorie og Sprog. Som Forfatter hører hans største Arbejde til Personalhistorien. Nøje beslægtet med hans litteraturhistoriskeInteresser var Biografierne af Frederik Rostgaard (1—2. Bd„ 1870—71) og af Peter Frederik Suhm (1898), men ogsaa vor Marines Personligheder tiltrak ham stærkt; megen Opsigt vakte i sin Tid hans Bog om Curt Sivertsen Adelaer (1871), hvor han søgte at godtgøre, at meget af dennes Ry var legendarisk; af hans andre Arbejder om vor Søkrigshistorie skal nævnes Slaget paa Kolber ger Heide (1879). En Tidlang kastede han sig med Iver over vor første Enevældes Historie, vistnok for en stor Del ledet af Kærlighed til Mindet om Frederik 111 som det store kgl. Biblioteks Stifter og med en kendelig Bestræbelse for ogsaa i politisk Henseende at forsvaredenne Konge imod de forskellige Angreb, der er rettede mod ham. Til denne Kreds af hans Arbejder hører Gunde Bosenkrantz (1885), Kaj Lykke (1886), hans Afhandling i dette Tidsskrift 5. R. 2. B. (1881): Et Bidrag til den rette Forstaaelse af Enevældens Indførelse i Danmark 1660, og

hans Skrift: Enevældens Indførelse i Danmark og Kongelovens
Tilblivelse (1887).

Som Helhed lider hans historiske Arbejder under visse Svagheder, særlig en Tilbøjelighed til ensidigt at forfølge et bestemt Synspunkt og Mangel paa Form og Komposition, men han har altid fremdraget nyt og værdifuldt Stof og beriget vor Kundskab om de Emner, han har taget op til Behandling.

Marinekaptajn Otto George Liitken, søkrigshistorisk Forfatter, f. 1849, døde 23. Maj 1906. Af hans Arbejder skal nævnes Peter Willemoes (1884), De Danske paa Schelden 1808—13 (1885—88, ogsaa paa Fransk), Søkrigsbegivenhederne 1864 (1896) og den i Forening med W. Carstensen udgivne populære Fremstilling: Tordenskjold (1887, 2. Udg. 1902).

Professor i Geografi ved Upsala Universitet, Karl Ahlenius, f. 1840, døde 23. April 1906. Han har bl. a. forfattet et vigtigt Arbejde om Olaus Magnus och hans framstdllning af Nordens geografi (1895) og havde 1904 paabegyndt Udgivelsen af et stort Værk: Sverige, geografisk, topografisk, statistisk beskrifning, hvoraf 14 Hæfter er udkommet.

Forstanderen for det svenske Nordiska Museets Afdeling paa Skansen ved Stockholm, Gunnar Hazelius, Søn af Museets Stifter Artur H., døde 26. Febr. 1905, ikke 31 Aar gi. Han regnedes for en af de mest lovende yngre svenske Historikere, og hans Venner har efter hans Død besørget Udgivelsen af hans efterladte dygtige og værdifulde Arbejde: Om handtverksåmbetena under medeltiden. En inledning till skråvåsendets historia i Sverige (Bidrag till vår odlings håfder, utg. af Nordiska Museet. 9. Stockh., 1906).

Fhv. Bibliotekar ved det kgl. Bibliotek i Stockholm, Harald Ossian Wieselgren, f. 1835, døde 17. Marts 1906. Hans Navn er særlig knyttet til den store Række livlige og indholdsrigeBiografier af svenske Personligheder, som han forfattede, og hvoraf en Del er samlede i Ur vår samtid (1880), Bilder och minnen (1889) og I gamla dagar och i våra (1900); tillige har han givet en Række Bidrag til Svensk Historisk Tidskrift,

redigeret en Række Bind af Svenskt biografiskt Leksikon og udgivetden
større biografiske Skildring: Lars Johan Hierta (1881)k

Emile Boutmy, f. 1835, døde 25. Jan. 1906. Imellem hans originale og fine Arbejder, der særlig drejede sig om statsretslige og folkepsykologiske Emner, skal nævnes Le développement de la constitution et de la société politique en Angleterre (1887), Essai d'une psychologie politique du peuple anglais au XIX^e siede > (1901), Elements dune psychologie politique du peuple Américain (1902) og hans Af handhandling om Menneskerettighedernes Erklæring (i Annales des sciences politiques IV. 1902). Den fremragende og højt ansete Stilling, han indtog i Frankrig, skyldtes dog navnlig, at det var ham, der 1871 sammen med Taine var Hovedmanden for at stifte VÉcole libre des sciences politiques, der indgik som et vigtigt Led i det franske aandelige Reorganisationsarbejde efter den ulykkelige Krig og under ham som Leder blev et Midtpunkt for grundige historiske, juridiske og økonomiske

Alfred Rambaud, Professor i nyere Historie ved Paris' Universitet, f. 1842, døde 10. Novbr. 1905. Med sin politiske og journalistiske Virksomhed forbandt han alvorlige historiske Studier og et omfattende historisk Forfatterskab. I Begyndelsensysselsatte han. sig med den byzantinske Tidsalder, skrev dernæst nogle Bøger om det franske Herredømme i Tyskland i Revolutions- og Napoleonstiden, men vendte sig derefter særlig mod Studiet af Ruslands Historie og stod i første Række mellem de Mænd, som derved medvirkede til Tilnærmelsen mellem Zarriget og Frankrig; hans Hovedskrift paa dette Omraadeer den klare og kyndige Histoire de la Bussie (1878, overs, paa dansk af A. Thorsøe, 1895). Ved Siden heraf har han indlagt sig Fortjeneste ved dygtige Oversigts- og Lærebøger(Histoire de la civilisation frangaise. 1^—2. og Histoire de la civilisation contemporaine en France (begge i mange Udgaver og ogsaa meget benyttede herhjemme). Sammen med Lavisse har han ledet Udgivelsen af den store, 1901 afsluttedeHistoire générale, i hvilket han selv har skrevet en Række Afsnit, især om Østeuropa, Forasien og de franske

Kolonier. Han stod den franske Statsmand Jules Ferry
meget nær, og hans sidste større Arbejde var ogsaa en Biografiaf
ham (1903).

Til de Tab, som den franske historiske Videnskab har lidt i den sidste Tid, hører særlig Albert Sorels Død 29. Juni 1906. Han var født 1842 og fra 1872 Professor i Historie ved l'École libre des sciences politiques. Fin og aandrig Smagfuldhed i Fremstilling forenedes hos ham med orinalt Syn og alvorlige Studier. Han har skrevet en Række mindre Afhandlinger, for en stor Del samlede i hans Essais d'histoire et de critique og Etudes de littérature et d'histoire, to smukke mindre Bøger om Montesquieu (1887) og Mme de Sta'él (1890), men navnlig drejede hans Arbejder sig om Europas og Frankrigs diplomatiske Historie i Slutningen af det 18. og i det 19. Aarhundrede. Vi skal mellem dem nævne La question d'Orient au XVIIIe siede (1877), Le traité de Paris de 20. nov. 1815 (1873), Bonaparte et Hoche en 1797 (1896), og Histoire diplomatique de la guerre franco^—allemande (1^—2., 1875). Særlig vil dog hans Ry længe blive knyttet til hans Hovedværk L'Europe et la Revolution frangaise (1 — 8., 1885—1904). Vi har flere Gange i dette Tidsskrift og særlig ved Værkets Afslutning (se VI, 139) omtalt det og fremhævet dets Grundtanker og dets Betydning; vi skal derfor her kun gentage, at det har en monumental Karakter, særlig for de første Binds Vedkommende. Sorel var Medlem af det danske Videnskabernes Selskab.

Wilhelm Heyd, tidligere Overbibliotekar ved det kgl. Bibliotek i Stuttgart, døde 19. Febr. 1906. Han var særlig bekendt ved sit grundige og vigtige Arbejde: Geschichte des Levantehandels in Deutschland (1—2. Bd., 1879).

Den 9de tyske ■„Historikertag" eller, som dens officielle Navn lyder, Versammlung deutscher Historiker, afholdtes i Dagene fra d. 17de til d. 21de April dette Aar i Stuttgart under v. Belows Præsidium. Til Stede vare 184 Deltagere, navnlig Sydtyskere, medens Berlineruniversitetet kun var sparsomt repræsenteret. Ogsaa fra Danmark og Sverige havde enkelte Deltagere indfundet sig.

Kongressen har i mere end een Henseende Betydning for nordiske Historikere. Foruden de egentlige Foredrag med paafølgende Diskussioner afholdtes der nemlig samtidigt Konferenzederlandesgeschichtlichen Publikationsinstitute, paa hvilke Principperne for Udgivervirksomhed debatteredes. Dette gjaldt navnlig agrarhistoriske Kilder, Stadsretter (Overmann, Erfurt) og Møntværker (det nye Værk om de kølnske rkebispersMøntvæsen).Men blandt de egentlige Foredrag fremkom der Bidrag af almen Interesse, ja endog saadanne, som have speciel Betydning for nordiske Historikere. Først og fremmest maa her nævnes et Foredrag af Rietschel (Tubingen)omTausendschaft und Hundertschaft, hvori Taleren med en Bevisførelse, som vandt almindelig Anerkendelse, nedslog den Sickelske Tausendschaftsteori (thi Tausendschaft skyldes romersk Paavirkning og findes kun hos de nærmest Romerne boende Germaner), men opstillede Hundertschaft (== 100 Familier)somden eneste oprindelige politiske og økonomiske Sammenslutning hos Germanerne. Til Forklaring henvistes til svenskt „hundari" og danskt „Herred", der betragtedes som de sidste Rester af en oprindelig algermansk Indretning. Derimod ere de gammeltyske „Gave" kun at opfatte som geografiskeOmraader,naar de da ikke, som hos Sachserne, vare identiske med Hundertschafterne. — En lignende Opmærksomhedvakteet Foredrag af Meinecke (Freiburg) om Tyskland og Preussen i XIX. Aarh. Hovedproblemet heri var de preussiskeForfatningsforhandlingeri 1848 og den store Modstand, som den paaoktroyerede Decemberforfatning vakte hos AltyskernemedBrødrene v. Gagern i Spidsen, ikke paa Grund af dens Mangel paa Frihed (thi i Virkeligheden var den ret vidtgaaende), men fordi man mente, at der allerede herved var lagt en alvorlig Hindring i Vejen for et vordende preussisk-tyskParlament;Preussen burde gaa helt op i Tyskland og helst opløses i Territorier; „der Kaiser des Bundesstaates darf nicht sogleich Fiirst eines Bundesstaats sein". Forgæves haabede nu Dahlmann o. a. paa, at Decemberforfatningen kun vilde blive kortvarig; det blev Bismarck, som i 186.6 løste Problemet, da han ikke opfattede den preussiske og den tyske

Forfatning som Alternativer, men forenede dem i en Syntese under „einem gemåssigten Konstitutionalismus" og tillige gennem„Bundesrath"bevarede en vis Selvstændighed for de forskelligetyskeFyrster ved Kongen af Preussens Side. — Et af Kongressens vigtigste Foredrag var endelig Troltsch's (Heidelberg) om Protestantismens Betydning for den moderne Verdens Opstaaen, navnlig paa Grund af Forfatterens SkarpblikforForskellighederne inden for Protestantismen og dennes Forhold til andre samtidige Fænomener (Humanisme, Gendøbere), hvorved Vurderingen af dens kulturelle Værdi blev meget ædruelig. Saaledes skelnede han mellem Gammel- og Nyprotestantisme, af hvilke den første i Virkeligheden kun giver nyt Svar paa et gammelt katolsk Spørgsmaal (Vejen til Naade); er en kirkelig-bibelskTvangsorganisme;bevarer Middelalderens Askese, omend uden dens ydre Former, og tillige det supranaturalistiskeGrundlag(Arvesynden). Alligevel havde Protestantismen Evne til at paavirke de forskellige Sider af Livet, hvad enten det gjaldt Ægteskabet, Pengehusholdningen, Naturretten eller navnlig Statslivet, samt delvis Videnskab og Kunst. — Af andre Talere maa endnu anføres Fabricius (Freiburg) med en Redegørelse for de sidste Aars Limesforskning (Das rb'mischeHeerin Deutschland), L. M. Hartmann (Wien), der forelagde sine socialøkonomiske Studier over Italiens Historie i den ældre Middelalder og især viste, hvorledes der i den af Longobarderne ikke besatte Del udviklede sig en godsrig Adel af de Tribuner, som fra Kastelrækkerne havde ledet Forsvaret mod de fremmede Barbarer. Bloch (Rostock) fremsatte en ny, meget idealistisk Opfattelse af Karl den Store, der mødte stærk Kritik, og Redlich (Wien) talte foretnøjereSamarbejde mellem Historikere og Geografer. Som Publikationer i Anledning af Kongressen uddeltes WiipttembergischeVierteljahrsHeften (heri bl. a. Lachenmaier om Limesgebetet) og Vierteljahrschrift fur Social- u. Wirtschaftsgeschichte(Alex.Bugge om Vikingetidens Handel). Endelig omdeltes et Opraab om Grundlæggelsen af et Rankemuseum i hans Fødested Wiehe ved Unstrut. — Den næste Historikertagansattestil Høsten 1907 i Dresden; iøvrigt planlægges et

senere internationalt Møde, som formodentlig vil finde Sted i
Berlin. K. F.