Den ansete svenske Litteraturhistoriker Gustaf Ljunggren, f. 1823, fra 1859 til 1889 Professor ved Lunds Universitet, Medlem af det svenske Akademi, er død 31. August 1905. Blandt hans Arbejder skal fremhæves: Svenska dramat intill slutet af sjuttonde århundradet (1864), Svenska akademiens historia 1786^—1886, 1. —2. D. (1886) samt især: Svenska vitterhetens hafder efter Gustaf Ill's død, 1. —5.D. (gaar til 1821 ; 1873 — 95). Desuden har han forfattet Teksten til Skånska herregårdar, 1._—6. D. (1853^—63) og udgivet en Afhandling om St. Knuts gillet i Lund (1869).

I Anledning af Professor J. E. Sars1 70 aarige Fødselsdagi Oktbr. 1905 har en Række af hans Venner og Disciple samlet sig om Udgivelsen af et ham tilegnet Festskrift HistoriskeAfhandlinger. Kristiania, 1905). Skriftet har et mangeartetIndhold. Til almindelig Kultur-, Sprog- og Religionsforskninghører Ghr. Collins Afhandling: Hvad er Kultur, Hjalmar Falks Forelæsning om Sprogets Oprindelse, og W. Schencke's Religionshistoriske Bemærkninger angaaende kristelige Sakramenter. Fransk Historie behandles af Otto Andersen i en Karakteristik af Catharina af Mediets. GerhardGran redegør for Holbergs „Indledning til Naturretten" med Betoning dels af Pufendorfs Paavirkning paa Holberg, dels af Sammenhængen mellem dennes naturretlige Studier og hans almindelige Samfundsinteresse. Størst Plads indtager dog, som naturligt, Bidragene til norsk Historie. E. Bull giver Bidrag til Jemtelands Historie fra Kristian 111. til Kristian IV. Yngvar Nielsen undersøger i en AfhandlingomDe gamle Helligdomme paa Selja Maaden, hvorpaa den ældste kristelige Kultus afløste den hedenske, og katolske Helgener blev dyrkede, hvor der før havde været Kultussteder for hedenske Guddomme. Ebbe Hertzberg vil gennem en Undersøgelse af Vore ældste Lovtexters oprindelige Nedskrivelsestidpaavise at den første skriftlige Optegnelse af

Kristenretterne har fundet Sted før Indførelsen i Aarene c. 1111 —20 af den tvungne Tiende, og at der snart derpaa tillige er fulgt Optegnelsen af den verdslige Ret. A. Tar anger har udgivet og kommenteret Oslo's ældste Bi/privilegium. AlexanderBugge hævder i Et lidet Bidrag til Spørgsmaalet om Norges Nedgang i det 14. Aarhundred, at Grunden til denne Nedgang maa søges i, at man ikke fulgte med i den almeneuropæiskeSkibsbygningskunsts Udvikling, men beholdt de mindre, gammeldags Skibe, hvorved baade Krigs- og Handelsflaadenkom til at staa tilbage for Hanseaternes. Ose. Alb. Johnsen har skrevet Nogle Anmærkninger til BygsellovgivningensHistorie i det 16. Aarhundred, hvori han opponerermod den antagne Mening, at Livsfæstet er indført som juridisk Pligt i Midten af det nævnte Aarhundrede; han hævder, at der kun er Tale paa Kronens og Kirkens Gods om et faktisk, af Kronen bevilget Livsfæste og paa de private Ejendommeom et Fæste med kontraktmæssig fastsat Varighed, der udstrækker sig til en længere Række af Aar eller til Lejerens hele Levetid. Endelig har Halvdan Koht i en paa Maalet skrevet Afhandling: Fyrebuing til norsk politikk givet en Udsigt over de norske Bønders Kamp mod Embedsvældenfra det 16. Aarhundrede til Begyndelsen af det 19., og ser i den sammen med Haugianismen Indledningen til Bondepolitikkenaf

Gand. mag. Ose. Alb. [Johnsejn har udgivet et større Skrift: Bohuslens Eiendomsforhold indtil omkring Freden i Roskilde. En historisk-topografisk-statistisk Studie (Kristiania, 1905), og som et Slags Supplement hertil fremtræder samme Forf.'s Afhandling i Norsk historisk Tidsskrift 4. R., 3. Bd.: Bidrag til Oplysning om Befolkningsforholdene og Almuens økonomiske Stilling i Bohuslen før Afstaaelsen, 1528—1658. Disse Arbejder er byggede paa et meget indgaaende Studium af Jordebøger, Skattemandtal, Regnskaber og lign. Kilder og har en særdeles stor Værdi, ikke alene i speciel topografisk Henseende,men ogsaa i almindelig historisk. Ved en i det enkelte gaaende Undersøgelse e.r det lykkedes Forf. at bestemmeKirkegodsets, Krongodsets og Adelsgodsets Størrelse

paa forskellige Tidspunkter, og han har ogsaa stræbt at forklare Aarsagerne til Vekslingerne i Ejendomsforholdene. Tillige har han med Sikkerhed kunnet fastslaa Op- og Nedgangen i Bøndernes økonomiske Forhold; nogen Tvivl kan der derimod nok opstaa med Hensyn til Slutningerne fra Skatteyderne til Folkemængden; Forholdstallet 1 : 10 er usikkert. Men det tør vel siges, at i det hele findes der ikke hidtil nogen saa omhyggelig,grundig og omsigtsfuld Behandling af de nævnte Emner for nogen anden norsk eller dansk Landsdel, og Forf.'s Eksempel fortjener i høj Grad Efterligning.

Paa svensk Grund har den danske Historiker Knud Fabricius offentliggjort nogle Bidrag til Nordens Historie i Middelalderens sidste Tid. Under Titelen En nordisk Lensmands Liv i det 15. Aarhundrede belyser han i det svenske Historisk Tidskrift (1904) Akselsønnernes Historie under stadigt Eiensyn til den større Fremstilling, som Frk. Alexandra Skoglund har givet deraf i en Upsaladisputats fra 1903. Især dvæler han ved Iver Akselsøn som Indehaver af Gotland, og han kan derved støtte sig paa et fyldigt Regnskab over Hr. Ivers Indtægter og Udgifter i Aarene 1485—87, som han har fundet i det svenske Rigsarkiv. Denne Kilde har Fabricius nærmere udbyttet i en Afhandling i Antiqvarisk Tidskrift for Sverige, XVII. Han kaster nyt Lys over Øens Skatteforhold, og han prøver, hvorledes Lønninger og Priser paa Gotland staar til, hvad der samtidig betaltes i Nordens andre Egne og i Europa. Især disse sidste Undersøgelser har megen almindelig Interesse, og bl. a. oplyses det morsomt, hvor dyrt Hanseaterne lod sig de Krydderier betale, som de tilførte Norden. Kr. E.