Arkivar A. Thisets monumentale Værk over Danske adelige Sigiller fra det XV., XVI. og XVII. Aarhundrede foreligger nu fuldendt og giver paa 140 Foliotavler Afbildninger af alle Adelsseglene fra det paagældende Tidsrum. Udgiverens enestaaende Kyndighed i Forening med hans sjældne Tegnekunst har her virket sammen til at frembringe et Værk, som tilfredsstiller alle Krav, og af Fototypiernes Udførelse har Pacht & Crone megen Ære. Med Værkets sidste Hæfte følger foruden Registre ogsaa en indholdsrig Fortale, hvori Thiset fremsætter en Række lagttagelser, som kun den er i Stand til at give, der mange Aar igennem har fordybet sig i Studiet af Seglene.

I denne Fortale behandles ogsaa det mærkelige Forhold ved Traktaten af 1392 mellem Dronning Margrete og de holstenske Grever, som Thiset har opdaget, og det oplyses yderligere ved et stort Facsimile af Traktatens to Eksemplarer med deres vedhængende Segl. Eksemplarerne er enslydende (jfr. Aarb. f. Nord. Oldkyndighed 1891, S. 362 Anm.); det til Danmark udleverede blev beseglet af Greverne og deres Raader, det til Holsten afgivne af Dronningen og hendes Raader, men ikke af nogen Holstener. Da Holstenerne imidr lertid under Lensprocessen for Kejser Sigmund vilde fremlægge Traktaten, anføres det, at den ogsaa har holstensk Segl (SRD. VII, 364), og det er opnaaet paa den Maade, at man paa dette Tidspunkt har lavet Seglstempler for alle de Holstenere, der nævnes i Forliget, og dermed frembragt Beseglingen! Fremgangsmaaden er underlig nok, men Thiset bruger dog vist for strenge Ord om den; i Virkeligheden var jo dette Eksemplar af Fællesaftalen at opfatte som Danskernes Stadfæstelse og derfor retskraftigt, naar de havde beseglet den, og Tilføjelsen af de holstenske Segl skete da kun for at undgaa, at der hos Sigmund eller hans Kommissarier

skulde rejse sig en i sig selv übegrundet Mistanke mod
Dokumentet.