Af i den sidste Tid afdøde tyske Historikere skal nævnes

følgende: Gonstantin Bulle, f. 1848, døde 31. Juli 1905; han var Forfatter til en Geschichte der neuesten Zeit. 1815 -85. 2. Aufl., 1.-4. Bd. 1886-87, og til en dygtig SkildringiOncken's Allgemeine Geschichte: Geschichte des zweitenKaiserreichesund des Kb'nigreiches Italien (1890). Heinrich Suso Denifle, f. 1844, Underarkivar ved Vatikanerarkivet,døde10. Juni. Medlem af Dominikanerordenen fornyede han dennes ældre Ry for Videnskabelighed ved sin store Lærdom paa middelalderlig Kirke- og Kulturhistories Omraade. Han har store Fortjenester af Kundskaben til den middelalderlige Mystik , som han behandlede i forskellige Skrifter, og til fransk Kirkehistorie under og efter Hundredaarskrigen,hvoromhan paa Grundlag af Vatikanerarkivets Samlinger udgav et stort Værk: La desolation des églises, monastéres et hopitaux en France, T. 1—31_—3 (1897^—99). Særdelesvigtiger ogsaa hans Skrift: Bie Universitåten des Mittelaltersbis1400. 1. Bd. (1885), og hans i Forening med Émile Chåtelain besørgede Udgave af Chartularium VniversitatisParisiensis.1200 — 1452. T. 1—4. (1889—97). 1904 udgav han: Luther und Lutherthum in der ersten Entwickelung, quellenmåssig dargestellt, 1. Bd., et Skrift, der har vakt hæftig Forargelse i den tyske protestantiske Verden. Herman Hiiffer, Professor i Stats- og Folkeret ved UniversitetetiBonn, f. 1830, døde 15. Marts. Hans ret vidtstraktehistoriskeStudier samlede sig i hans senere Liv om den franske Revolutions Tidsalder; af Vigtighed er især hans forskellige Undersøgelser om Rastattkongressen og Mordet paa de franske Gesandter ved dens Afslutning og navnlig Udgaven af hans store Samlinger til Krigshistorien: Quellen zur GeschichtedesZeitalters der franzb'sischen Revolution. 1. —2. Bd. (1900^—02), der har bragt mange nye interessante Oplysninger om Marengo- og Hohenlinden-Felttogene. Karl Koppmann, fra 1884 Arkivar i Rostock, døde 25. Marts. Som Elev af Wailz kastede han sig over kritiske Studier og udgav 1866 sin ogsaa for Nordens Kirkehistorie vigtige Undersøgelse om de forfalskede Pavebuller vedrørende det hamburg-bremiske Ærkestift (Die åltesten Urkunden des Erzbisthums HamburgßremeniZeitschrift

ßremeniZeitschriftd. Vereins fur hamburgische Geschichte 5. Bd.); dernæst offentliggjorde han en Række Bidrag til sin Fødeby Hamburgs Historie, især Kammereirechnungen der Stadt Hamburg (1350—1562), 1. —7. Bd. 1869—94. Hans Hovedfortjeneste ligger dog paa Hanseforskningens Omraade, inden for hvilket han var en af de dygtigste af de mange nyere Arbejdere; han var i en Række Aar Medredaktør af Hansische Geschichtsblatter fra dette Tidsskrifts Stiftelse 1874, udgav den første Række af Hanserecesserne (1256 —1430), 1. —8. Bd. (1870^—97) samt Die Chroniken der niedersåchsischenStådte.Lubech, 1.—3. Bd. (1884 — 1902). 1 sine sidste Aar udgav han tillige Beitråge zur Geschichte der Stadt Rostock, 1.—3. Bd. (1895 — 1902). Wilhelm Oncken, Professor i Giessen, f. 1838, døde 11. Aug. Han vil fortrinsvisblivemindet som Udgiveren af den store, fortjenstfulde Allgemeine Geschichte in Einzeldarstellungen, hvis 46 Bind (foruden Registerbindene) begyndte at udkomme 1877 og afsluttedes1894;han har i dette Værk selv skrevet de flittige og letlæselige, men ikke stærkt personligt prægede Dele: Das Zeitalter Friedrichs des Grossen, 1.—2. Bd., Das Zeitalter der Revolution, des Kaiserreiches und der Befreiungskriege, 1.^—2. Bd., og Das Zeitalter des Kaisers Wilhelm, 1. —2. Bd. Reinholdt Roehricht, Gymnasialoverlærer i Berlin, f. 1842, døde 1. Maj; i en Række lærde Arbejder har han givet BidragtilKorstogenes Historie , ogsaa fra arabiske Kilder. Curt Wachsmuth, Professor i klassisk Filologi og gammel Historie i Leipzig, f. 1842, døde 8. Juni. Hans Hovedarbejde er: Die Stadt Athen im Alterthum, 1. —2. Bd. (1874 — 90); omtrent fuldendt har han efterladt en Hellenismens Kulturhistorie.

Den tshechiske Historiker og tidligere Professor ved det bøhmiske Universitet i Prag Vaclav Tomek er død 12. Juni 1905, 87 Aar gi. Han havde fortrinsvis viet sine Studier til Staden Prags Historie, som han har behandlet i et paa det tshechiske Sprog udgivet Værk paa 12 Bind (1855 — 1904; Iste Del er tillige udgivet paa Tysk), og som naar til 1608 og har sin Betydning ogsaa for Kendskaben til Bøhmens almindelige Historie.

Til norsk Rigsarkivar er i August 1905 udnævnt fhv. Professor i Statsøkonomi og Statistik ved Kristiania Universitetet Ebbe Carsten Horneman Hertzberg, der især har gjort sig fortjent ved en Række originale og vigtige Bidrag til Norges Retshistorie.

Efter Bestemmelsen for det under Lunds Universitet henlagte „Karl X Gustafs historiske Fond" skal dettes Overskud hvert tredie Aar anvendes til Fremme af historisk Forskning. Fondens Bestyrelse bestaar af en Professor i Historie for hvert af de to svenske Universiteter og Goteborgs Hogskola samt fra Ghristianias og Kjøbenhavns Universiteter — for Tiden Professorerne Hjårne, Glason, Stavenow, Daae og Steenstrup —, og i Overensstemmelse med et af Bestyrelsens tidligere Formand, afdøde Prof. M. Weibull næret Ønske besluttede disse Historikere at lade Fondens Midler bidrage til, at et nordisk historisk Møde kunde holdes i Lund i Dagene 2.—4. Juni 1905. Efterat i Marts en foreløbig Meddelelse var bleven offentliggjort, udsendte ovennævnte Bestyrelse en Maaned senere den endelige Indbydelse. Da det viste sig, at paa Grund af den politiske Spænding melk-n Norge og Sverige Mødet ikke vilde faa Deltagelse fra noisk Side, skete der fra en Del danske Historikere — efter en Forhandling herom i „Historisk Samfund" den l.Maj — en Henvendelse til Organisationskomiteen i Lund om at udsætte Mødet, idet Tidspunktet ikke var gunstigt. Da Forberedelserne imidlertid vare vidt fremskredne, svarede Komiteen, at en Aflysning af Mødet paa dette sene Tidspunkt ikke vilde være mulig. En mindre Kreds af danske Historikere opfordrede da til at følge Indbydelsen, og Mødet vandt ogsaa Tilslutning fra dansk Side; der deltog i det 163 Svenske, 9 Finner, 28 Danske, 1 Tysk.

Programmet var meget righoldigt og blev fuldt overholdt. Der blev holdt Foredrag af følgende svenske Videnskabsmænd: Prof. H. Schiick (Upsala) gav en Fortolkning af Strofen i Ynglingatal om Kong Egil Tunnadolgr, Prof. L. Stavenow belyste Kongemagtens og Bureaukratiets indbyrdes Forhold

paa Gustav Ill's Tid, Prof. N. Eden (Upsala) gav en Skildring af Sveriges Forhold til Polen paa Karl X Gustavs Tid og betonede, hvorledes ikke Kongens Krigslyst, men Sveriges truede og farefulde Stilling foranledigede hans Angreb paa Polen 1655, Prof. A. Stille (Lund) fremstillede den tyrkiske Politik overfor Karl XII og paaviste ved Hjælp af venetianske og franske Diplomaters Depescher fra Konstantinopel de Forhold,der nødvendiggjorde eller dog forklarede, at Karl saa længe forblev paa tyrkisk Grund. Endelig gav Prof. M. Schybergson(Helsingfors) en Fremstilling af hvorledes den historiskeForskning grundlagdes ved Universitetet i Åbo, og Prof. J. Steenstrup henledte Forskernes Opmærksomhed paa forskjellige Spørgsmaal af Fiskerbefolkningens ældre Historie i Norden.

Hertil kom andre Foredrag, der i større eller mindre Grad vare forbundne med Forevisninger. Saaledes gav ArkivsekretærG. Grove Meddelelse om hidtil utrykte Hovedkilder til Oplysning om det betydningsfulde Søslag ved Kronborg 1658, deriblandt Admiral Wassenaers egen Dagbog og Breve fra hollandske Søofficirer; han kunde ledsage Fremstillingen med Lysbilleder efter Tegninger af den berømte Marinemaler Willem van de Velde, som bevislig havde været tilstede paa den hollandske Flaade under Slaget. Magister N. Hartz fremlagde sine Undersøgelser over det interglaciale (palæolitiske)Menneske i Danmark. Prof. Quennerstedt forevisteog forklarede sine righoldige Samlinger til Karl XH's Historie, og Greverne Reventlows store Samlinger af Fund fra Bopladser fra Stenalderen toges i Øjesyn og forklaredes. Paa Mødets tredie Dag fandt dernæst en vellykket Udfærd Sted, paa hvilken Deltagerne havde Lejlighed til "at se det ærværdige Glimmingehus og bleve modtagne med stor Gæstfrihedaf Ejerinden, Kammerherreinde Rosenkrantz; Arkivar L. Weibull fortalte Gaardens Historie siden Jens Holgersen Ulfstands Dage og viste Bygningernes arkitektoniske Betydning;ved Simrishamn blev en mærkelig Helleristning taget i Øjesyn og Foredrag holdt af Amanuensis K. Stjern a; efter at Dalby Kirke var set under Ledelse af Dr. O. Rydbeck,

sluttedes Dagen i Malmø, hvor Deltagerne vare af Byen indbudtetil Fest. Endnu paa den 4de Dags Morgen blev der i Lunds Domkirke holdt Foredrag om denne Bygning af Arkivar Weibull, og under Ledelse af Prof. Stille forevistes Slagmarkenved

Hvor stærkt end alle disse Emner havde optaget Deltagerne, fandtes der dog ogsaa Tid til at behandle forskjellige Spørgsmaal ved Diskussioner. Prof. Stavenow indledede saaledes en Diskussion om hensigtsmæssige Lærebøger i den almindelige Historie (den nyere Tid) og Dr. H. Schwanenfliigel om Ønskeligheden af at optage Kultur- og Samfundshistorie ved Undervisningen som ligeberettigede med politisk og Krigshistorie — hvad der foranledigede Udtalelser af Prof. J. Pal ud an, Provst L. Koch og Prof. Stille, der advarede mod, at man gik for vidt i denne Retning eller oversaa, hvad Eleven efter sin Alder kunde opfatte af denne Kundskab. Et Emne af stor Interesse fremdroges til Diskussion af Prof. Glason og Bibliotheksassistent A. Bjornbo: Ønskeligheden af en planmæssig Fortegnelse over haandskrevne Kilder til Nordens Historie i udenlandske Samlinger. Af Mødets svenske Deltagere nedsattes en Komité til at behandle Sagen videre for Sveriges Vedkommende; ogsaa fra dansk Side er der før Mødet og efter dette arbeidet paa at løse denne Opgave, og en Samvirken mellem de to Lande tør sikkert haabes. Af lignende praktisk Nytte var Provinsarkivar G. Hor nemanns Foredrag om nyere Methoder til Udbedring af Arkivalier. Naar næste Gang et Møde af nordiske Historikere sammenkaldes, bør der vist i endnu højere Grad end der her paa Mødet blev Lejlighed til, lægges Vægt paa at behandle Emner af Art som de sidstnævnte saavel som Spørgsmaal, der vedrøre historisk Arbeidsmaade og Methode, om end maaske derved en stærkere Deling i Sektioner vil blive nødvendig og Foredragenes Tal maa indskrænkes.

Alle Deltagerne i Mødet vare enige om, at dette havde været i høj Grad interessant og lærerigt; der havde været udmærket Lejlighed til at lære nordiske Videnskabsmænd, deres Arbeidsmaade og Fremstillingskunst at kende; mange

tankevækkende Meddelelser vare blevne givne og Impulser modtagne til nyt Arbeide ved Enkeltmand eller ved Samvirken mellem Landene. Endelig maatte Deltagerne føle varm Taknemlighed for den store Gæstfrihed, som var vist dem fra de skaanske Værters Side. Joh. Stp.