Til Professor i Historie ved Universitetet i Upsala (som
Afløser af Boéthius, der 1901 blev Skytteansk Professor) er

efter langvarige Forhandlinger udnævnt Docent Nils Eden. Hans hidtidige Arbejder behandler væsenligst den svenske Centraladministration i det 16. og Begyndelsen af det 17. Aarh. (Om centralregeringens organisation under den aldre vasatiden (1523^—1594). 1899. Den svenska riksstyreisens reorganisation 1594_—1602 (Svensk Historisk Tidskrift 1901). Den svenska centralregeringens utveckling UH kollegial organisationi borjan af sjnttonde århundradet (1602^—1634). 1902). De vidner om dybtgaaende Studier og selvstændigt Syn.

I en tidligere artikel i dette tidsskrift (7. R. 111, 481 f.) omtaltes de mærkelige fresker på slottet Malpaga ved Bergamo, der forestiller Kristian Ts besøg hos Bartolomeo Golleoni. Kort før denne artikels fremkomst havde lensgreve G. E. Reventlow besøgt slottet, ladet freskerne fotografere og selv foretaget et indgående studium af dem. Resultatet heraf foreligger nu i værket Freskerne paa Slottet Malpaga (1903). Dette indeholder en række fortrinlige reproduktioner, ledsagede af en beskrivende lext og en historisk indledning på dansk og fransk. For første gang vil den danske læseverden være sat i stand til en nøjere værdsættelse af freskernes historiske og kunstneriske betydning. Jo sjældnere den danske adel i vore dage beskæftiger sig med videnskabelige æmner, desto mere grund er der til at være taknemlig over den historiske interesse og den store rundhåndethed, „som grev R. her har vist for at lade værket fremtræde i en så smuk og værdig skikkelse som muligt.

Freskerne er udført i den første del af det 16. årh., altså længe efter kongens besøg. Alligevel vil grev R. vise, at maleren har tilsigtet portrætlighed med Kristian I. Billederne af Golleoni er åbenbart malede efter samtidige portrætter — altså må det samme være tilfældet med kongen —, det danske rigsvåben er gengivet med stor nøjagtighed, endelig er kongen hele tiden afbildet i profil til højre. Det sidste skulde tyde på, at maleren har haft for sig et portræt, som kongen kan have givet Colleoni som erindring. At kongen mod traditionen er afbildet med langt skæg, forklares ved, at han som pilgrim måtte bære hår og skæg langt. — Det kan ikke

nægtes, at dette ræsonnement har nogen sandsynlighed for sig. Dette støttes ved, at Kristian I i den stærkt ødelagte freske i s. Spirito i Rom er afbildet i samme stilling. Men selv om dette antages, bliver freskerne i Malpaga og Rom kun sekundære kilder for kendskabet til kongens virkelige udseende. De portrætter, som han kan have foræret Golleoni og Sixtus IV. er forlængst tabte, og malerne har behandlet deres gengivelser med stor frihed, bl. a. gjort kongens udseende betydelig ældre, end del kan have været 1474. De eneste førstehånds kilder vedbliver derfor stadig at være Meliolus' medaille fra Mantova, der er udført samtidig med kongens besøg, og kopierne (på Gripsholm og Gaunø) af den ligeledes samtidige altertavle fra Thurø.

Det må i øvrigt bemærkes. at Kristian I's besøg på Malpaga kun kan henlægges til henrejsen. Hans rejserute i Italien er takket være hertugen af Milanos agenter kendt fra dag til dag. På tilbagevejen fra Rom er der absolut ikke plads til noget besøg på Malpaga; at rejsen paa dette tidspunkt gik så langsomt, skyldtes den omstændighed, at kongen var syg og derfor måtte køre. Fra indberetningerne til hertugen af Milano véd man derimod, at Golleoni gjorde sig store anstrengelser for at traktere sin høje gæst, ja man er næsten i stand til at angive spisesedlen ved det måltid, som er fremstillet i freskerne på Malpaga.