19. Decbr. 1904 døde Julius Bentley Løffler, 61 Aar gammel. Han var uddannet som Arkitekt, men allerede som ganske ung førtes han ved Paavivkning af Høyen ind paa Studiet af middelalderlig Arkæologi. Hans egentlige Kærlighedvar, den romanske Arkitektur, som han har behandlet i det smukke Skrift: Udsigt over Danmarks Kirkebygninger (1883), der dog nok saa meget er en Samling Monografier som en almindelig Fremstilling af Emnet. Ogsaa i de to store Plancheværker: Sjællands Stiftslandsbykirker (1880) og Sorø Akademis Landsbykirker (1896) har han beskrevet flere af vore interessanteste Kirker fra denne Periode, og i et Par Afhandlinger om Rygenske Kirker i Aarbøger for nordisk Oldkyndighed(1873 og 78) paaviste han dansk Kunsts Indflydelse i de af Valdemarerne erobrede Lande. Foruden Arkitekturen gjorde han vore middelalderlige Ligsten til Genstand for et indgaaende Studium i Danske Gravstene fra Middelalderen (1889), sikkert det af hans Skrifter, der i videnskabelig Henseendestaar højest, og i tre Monografier over Gravmonumenterne i Roskilde (1885), Sorø (1888) og Ringsted (1891) gav han

mønstergyidige Tydninger af deres Indskrifter. Haand i Haand med hans private Virksomhed gik hans Arbejde for Nationalmuseet,til hvilket han uden at ønske nogen egentlig Embedsansættelsei over en Menneskealder var nøje knyttet. Han har for Museet undersøgt Kirkerne i o. 30 Herreder, og hertil kommer desuden en talrig Række Enkeltundersøgelser, hvis Resultater dels findes i Afhandlinger i „Aarbøgerne" og andre Tidsskrifter, dels er offentliggjorte som selvstændige Skrifter: Esrom Kloster (1897) og Ruinerne af Vitskøl Klosterkirke (1900). Alle hans Arbejder, der er ledsagede af talrige smukke og yderst omhyggelig udførte Tegninger, er prægede af den største Kærlighed til Emnet, ligesom de viser hans skarpe omend noget begrænsede Blik og hans nøgternt kritiske Sands. M. M.