Historisk Tidsskrift, Bind 7. række, 4 (1902 - 1904) 1

Joh. Stp.

Side 136

Ernst Diimmler, f. 1830, fra 1858 til 1888 Professor i Historie i Halle, døde 11. Septbr. 1902. Han havde virket med stor Grundighed og kritisk Dygtighed paa den ældre tyske Middelalders Omraade; hans Hovedværk er Geschichie des ostfrånkischen Reiches, 2. Aufl. 1—3. Bd. (1887 — 88); desuden fuldførte han i Forening med Wattenbach den af Jaffé planlagte Udgave af Alkuins Breve (Monumentet, Alcuiniana i B'ibliotheca rerum Germanicarum VI, 1873). Fra 1888 til sin Død var han Forstander for Centraldirektionen for Monumentet Germaniæ i Berlin og udgav selv i dette store Samlingsværk forskellige Kilder.

Julius Ficker, der fra 1852 til 1879 var Professor ved Universitetet i Innsbruck, først i Historie, senere i Retshistorie,døde 10.? Juli 1902, 76 Aar gammel. Baade som Diplomatiker og som Retshistoriker indtog han ved sin Skarpsindighed,sin Lærdom og sin store Produktivitet en ledende Stilling, og mange, deriblandt den ogsaa for nylig afdøde Scheffer-Boichorst, stod i Elevforhold til ham. Af hans Værker skal nævnes Beitrage zur Urkundenlehre, 12. Bd. (1877 — 78), Forschungen zur Reichs- und Rechtsgeschichte Italiens, 1—4. Bd. (1868 — 74) og hans sidste store Studie over de germanske Folks Arveret: Untersuchungen zur Erbfolgeder ostgennanischen Rechte, 14. Bd. (1891 —99), der ogsaa er af Vigtighed for de nordiske Folks Retshistorie. Ved Siden heraf havde han overtaget Ledelsen af den ny Bearbejdelse af Boh mer s Regesta imperil og udgav Regesterne for Tiden 1198 — 1272 (1881—94). Af mere almindelig Interesse var hans Polemik mod Sybel fra Begyndelsen af Treserne (Das deutsche Kaiserreich in seinen universalen und nationalen Beziehungen, 1861, og Deutsches Kb'nigthum und Kaiserthum, 1862); ud fra et katolsk-østrigsk eller saakaldt stortysk Synspunkthævdede han mod S., at det middelalderlige romerske Kejserdømme havde sin store historiske Berettigelse, i sit

Side 137

Princip havde været heldbringende for Tyskland og kun var blevet til Skade for dette, da det forfaldt og gik ud over sin naturlige Begrænsning igennem Forsøg paa at undertrykke Pavedømmet, til Forbund med hvilket det var bestemt.

I Miinchen døde 16. Septbr. 1902 Gehejmeraad, Professor Konrad Maurer omtrent 80 Aar gammel. Hvor meget end tyske Videnskabsmænd i det 19de Aarhundrede have ved deres Arbejder fremmet Kundskaben om Nordens fjerne Fortid, har vel ingen tysk Lærd i samme Grad som K. Maurer gjort det til sit Livs Hovedformaal at studere Nordens Oldtid og Middelalder. Det er da ogsaa betegnende, at Maurer, der ansattes som Professor ved Universitetet i Miinchen 1847, siden 1867 her udelukkende har holdt Forelæsninger over norsk og islandsk Retshistorie. Blandt den berømte Videnskabsmands Arbejder kan vel især nævnes som klassiske Die Entstehung des islåndischen Staates und seiner Verfassung (1852) og Die Bekehrung des norwegischen Stammes zum Christenthume (1—2 Bd., 1855 — 56). Hvad der udmærker dem, er Friskhed i Undersøgelsen, Rigdom i lagttagelsen, Selvstændighed i Studiet; dertil kommer en sund, praktisk Forstaaelse af de sociale Spørgsmaal, en fin Sans for alle aandelige Rørelser paa Religionens, Retslivets eller Digtningens Omraade. Undersøgelsen bevæger sig i disse Bøger ikke med saa langsomme Skridt, Lærdommen er ikke saa tyngende, som den blev i flere af Maurers senere Skrifter.

Førsterangsarbejder ere endvidere hans Artikler i Ersch og Grubers Encyclopædie Grågås og Gnla-ping slog og Afhandlingeni Miinchener-Akademiets Skrifter Über die Ausdrilckealtnor dische, altnor ivegische und islåndische Sprache (1867), hvilket sidste Arbejde i Virkeligheden giver, hvad Titlen ikke lader ane, en hel oldnordisk Litteraturhistorie. Egentlig afsluttedes Maurers som selvstændige Skrifter udgivne Arbejder med hans Bog Island von seiner er sten Entdeckung bis zum Untergange des Freistaats, der blev udgivet 1874 i Anledning af Tusindaarsfesten; dog bør her ogsaa nævnes hans i norsk Oversættelse udgivne Udsigt over de., nordgermaniskeRetskilders Historie. Af hans utallige Afhandlingerere

Side 138

lingerereiøvrigt flere omfattende som store Bøger, og alle
ere de vægtige og lærerige.

Kun faa Gange kom Maurer til Norden. De første Gange var da han i 1857 besøgte Danmark og i 1858 Island. Han var dengang ikke venlig stemt mod Danmark og meget utilfreds med dets Styrelse af Island, men senere og især, efter at de islandske Forfatningslove af 1871 og 1874 vare givne, omfattede han ogsaa de Danske og deres Gerning med megen Varme og Interesse. Det tredie Besøg var, da Maurer 1876 efter modtaget Indbydelse holdt en Række Forelæsninger ved Kristiania Universitet. Men om han end saaledes kun faa Gange besøgte de Folk, hvis Fortid han studerede, fulgte han med opmærksomt Øje deres Liv i Nutiden og ikke mindst deres videnskabelige Forskning, han stod i Venskabsforbindelse med mange Videnskabsmænd i alle de nordiske Lande, og han var en trofast Brevskriver, hvis Breve ofte vare lange Afhandlinger, rige paa Oplysninger og lagttagelser og skrevne med en mærkelig klassisk Klarhed. Mange Nordboer ere ham ogsaa taknemlige for gæstfri Modtagelse i hans Hjem.

Sit nøje Kendskab til de nordiske Folk og sin Kærlighed til dem lagde Maurer endvidere for Dagen i de talrige Anmeldelser af nordiske Bøger, som han skrev i de tyske Tidsskrifter; altid satte han sig samvittighedsfuldt ind i det anmeldte Skrift, altid pegede han paa Sagens Kærne og bragte sine værdifulde Vink og Oplysninger eller endog en ny selvstændig

Hvad der udmærkede Maurers videnskabelige Arbejder, var den grundsikre Viden, hvorpaa de byggede; han besad ypperlige Kundskaber i de gamle nordiske Sprog og det nøjeste Kendskab til alt Haandskriftmateriale. Ved sit Skarpsind opdagedehan Uoverensstemmelser eller Modsigelser i Kilderne og lærte derved Kildens Art og Tilblivelsesmaade at kende, hans juridiske Sans ledede ham til den rette Tolkning af Lovordene og til at se Lovreglen i alle dens Forbindelser og Forudsætninger. Han var dernæst en omskuende Betragter af Retten i alle Lande, og selv om han kun i enkelte tidligere Arbejder gik udenfor det nordiske Omraade — hans Erorterungeniiber

Side 139

ungeniiberangelsåchsische RechtsverJiaUnisse have dog været
betydningsfulde for Studiet af den angelsachsiske Ret — tog
han altid rigeligt Hensyn til Udviklingen andensteds.

Blandt hans talrige retshistoriske Arbejder kan nævnes: Das Alter des Gesetzsprecher-Amtes in Norivegen, Studien iiber das sogenannte Christenrecht Kb'nig Sverrirs, Das (iltest? Hofrecht des Nordens. Ogsaa paa Mythologiens og Sagnenes Omraade har han været en flittig Samler og Forsker (Islåndische Volkssagen der Gegenwart, 1860; Uh er die Entstehung der altnor dischen Gb'tter- und Heldensage, 1879).

Da Maurer i 1888 afsluttede sin Universitetsvirksomhed, sendte danske Videnskabsmænd ham en Adresse og Regeringen tildelte ham Kommandørkorset af Iste Grad. Paa hans 70 Aars Fødselsdag overraktes der ham af en Del af hans Elever, hvoriblandt 2 Danske og 3 Islændere, et Festskrift, der indeholdt videnskabelige Afhandlinger af juridisk og historisk Natur.