Skoleinspektør P. Lauridsen har offentliggjort en interessant Undersøgelse Om Skyldjord eller terra in censu (Aarbøger f. nord. Oldkyndigh. 1903. 1. Hæfte). Medens alle tidligere har ment, at den middelalderlige Skyldsættelse beroede paa en Taxation af, hvad Udsæd Jorden kunde modtage, søger Forf. at godtgøre, at Grundlaget var rent aritmetisk; en Mark, Øre, Penning Jord betyder et bestemt Areal. Han naar hertil isser ved Tilbageslutninger fra senere Tider; Vejen er god nok, men det er et Spørgsmaal, om han ved at benytte den har udvist tilstrækkelig Forsigtighed. Da der fra anden Side kan ventes et Bidrag til Oplysning af disse ligesaa vigtige som vanskelige Forhold, skal jeg ikke komme nærmere ind paa Spørgsmaalet, men nøjes med at sige, at naar Hr. Lauridsen polemiserer mod min Fortolkning af, hvad Census, Skyld var, nemlig at det var Ledingsafgiften, saa synes hans egen Fortolkning af Ordet ganske uklar; „Skyld var Afgift, Skat, de offentlige Byrder" siger han, men hvilke da? Foruden Ledingspengene kan der jo kun være Tale om Studen. — Af megen Interesse er det, at Hr. Lauridsen kan vise, at det dyrkede Areal i Falsters Nørre Herred 1682 var henved 18000 Tdr. Land; Opgivelserne fra Frederik Ill's Tid viser kun en Udsæd af c. 6000 Tdr., hvad der maa antages at svare til et dyrket Areal af 9000 Tdr. Forf. har Ret i, at Tallet fra Kristian V's Tid er det bedste, og jeg vilde have benyttet det, om jeg havde kendt hans Kilde. Det fører til — med min Opfattelse af Skyldtaxationen —, at der i Valdemarstiden var lige saa meget Jord under Ploven som 450 Aar efter. Kr. Erslev.