Rigsarkivar Carl Frederik Bricka blev den 23. Aug. 1903 kaldt bort fra sin omfattende Virksomhed, kun 58 Aar gammel. Indenfor vort Land var han paa historisk Omraade en bærende Kraft, baade Drivhjul og Regulator ved store Værker og Foretagender. Først og fremmest har han ved sin hele Personlighed præget det Hovedværk Dansk biografisk Lexikon, som han begyndte i 1887 og som uforstyrret i faste Taktslag er gaaet frem med sine aarlige Bind; der mangler endnu kun et Par Bind, der dog helt igjennem ere forberedte af Bricka, hvorfor Værket fra først til sidst vil kunne staa som hans. Bricka har ved dette Arbejde kaldt et Par Hundrede danske og norske Mænd til Virksomhed for sit Formaal; selv har han deri skrevet mange fortræffelige Biografier, der ofte have bragt Nyt frem, det var især Adelsmænd fra Frederik ll's og Christian IV's Tid, dernæst Embedsmænd ved Arkiver og Bibliotheker, som han valgte at skildre. Fra Ungdommen af havde det været Personalhistorien, som især havde fængslet Brickas Interesse; hans fine Sans for sjæleligt Liv kom saaledes allerede smukt frem i det ejendommelige Arbejde Kong Frederik IT s Ung domskj ærlighed (1873).

Til to andre historiske Publikationer har Brickas Navn ligeledes været knyttet, idet han gjennem tyve Aar var Medlem af Historisk Forenings Bestyrelse og som dens Sekretær Udgiveraf Hist. Tidsskrift (hele ste og 6te Række); i lige saa lang Tid var han Sekretær ved det kgl. Danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog og udgav som saadan 6. Bind af Danske Magazin. Det byrdefulde Arbejde, som paa denne

Maade kom til at paahvile ham, udførte han med vaagen Takt, den omhyggeligste Nøjagtighed og en enestaaende Kontrolleringsevne,for hvilke mange Forfattere ville være ham taknemlige.

Foruden at Bricka i Historisk Tidsskrift har skrevet en Del Afhandlinger og Anmeldelser, har han været en virksom Udgiver; saaledes udgav han sammen med S. M. Gjellerup Den danske Adel i det 16. og 17. Aarh. I. (en Samling Ligprædikener, 1874 — 75) og i Forening med J. A. Fridericia Kong Christian IV s egenhændige Breve (7 Bind, 1878 — 91).

Efter at have været Assistent paa Kgl. Bibliothek og senere i Geheimearkivet blev Bricka 1887 Arkivsekretær og ved Rigsarkivets Oprettelse 1889 Arkivar i dettes første Afdeling. 1894 gjorde Universitetet ham til Æresdoktor i det filosofiske Fakultet. Ved A. D. Jørgensens Død udnævntes han til Rigsarkivar (1897). 1 denne Stilling arbejdede han med stor Samvittighedsfuldhed videre ad de Veje, som Jørgensen havde draget. Han fik Arkivet aabnet i Sommermaanederne ogsaa om Eftermiddagen, og Lukningen af første Afdeling i Juli Maaned blev afskaffet.

Ved sin store Arbejdslyst og utrættelige Virken, sin Tjenstvillighed og sit stille beskedne Væsen vandt Bricka ikke blot varm og udelt Anerkjendelse. men mange Venner; med Taknemlighed vil han mindes ogsaa af mange af Historiens Dyrkere i Norge og Sverige. Joh. Steenstrup.