Sjællandsk Landbefolkning 1 det 17. og 18. Aarhundrede.

Under Forstudierne til et større Arbejde har det været mig magtpaaliggende at have en nogenlunde fast underbygget Forestilling om den Retning, hvori den danske Landbefolkning i det 17. og 18. Aarhundrede udviklede sig i numerisk Henseende, at være nogenlunde paa det rene med, om Befolkningen befandt sig i Tilvækst eller ikke, og eventuelt at have et nogenlunde sikkert Skøn over Styrkegraden af denne Bevægelse.

Som bekendt er det kun overmaade lidet, der hidtil er fremdraget til Belysning af disse Spørgsmaal. Saalængeman kun gaar tilbage til Aar 1769, har man endnu noget at bygge paa. I dette Aar fandt den første Folketælling Sted, og ganske vist lider Resultaterne saavelaf den som af den næste, i 1787, af store Mangler, og det har været nødvendigt at underkaste dem en gennemgribende Korrektur for at gøre dem egnede til en Sammenligning; de Tilvækstprocenter, det er muligt at beregne paa Basis af disse to Folketællinger samt

Folketællingen 1801, kan derfor ikke gøre Krav paa
nogen absolut Nøjagtighed, men kan dog antages at
svare nogenlunde til de virkelige Forhold.

Ifølge disse Tællinger udgjorde den danske Landbefolkning

Der har saaledes i de 18 Aar fra 1769 til 1787 været en gennemsnitlig aarlig Tilvækst af 0,24 Procent, i de 14 følgende Aar af 0,68 Procent. Denne Stigning i Tilvækstprocentens Størrelse er jo særdeles paafaldende, men i hvilken Sammenhæng den skal ses, er man paa Forhaand ikke i Stand til at afgøre. Det er muligt, at den fremtræder som en Fortsættelse af en Stigning, der har fundet Sted gennem en længere Periode, saaledes at Befolkningstilvæksten vilde vise sig at være mindre og mindre, jo længere vi gik tilbage i Perioden. Men det er paa den anden Side vel tænkeligt, at den kun skyldes rent tidsmæssige Forhold, og det ligger da nær at tænke paa de store Landboreformer som dens Aarsag.

Ganske vist har man et Materiale, ved hvis Hjælp man har forsøgt at belyse Befolkningsbevægelsen i Danmarkallerede fra Aar 1735. Det er de Lister over fødte og døde, som Præsterne fra den Tid af indsendte til Regeringen, og hvis aarlige Summatal i 1786 offentliggjordesi „Materialien zur Statistik der dånischenStaaten". Ifølge disse Lister udgjorde Fødselsoverskuddet i de 34 Aar fra 1735 til 1768 i hele Danmark c. 45,000; lægger vi dertil c. 1000 for Tiden fra 1. Januar til 15. August 1769, da Folketællingen fandt Sted, og drager vi det derved fremkomneTal

komneTalfra Folketallet 1769, finder vi som beregnet Folketal for Aaret 1735 c. 780,000. 'i de 34V₂ Aar fra 1. Januar 1735 til 15. August 1769 skulde altsaa den danske Befolkning være vokset med c. 0,16 Procent om Aaret.

Dette gælder dog kun under Forudsætning af, at Indvandring og Udvandring har ophævet hinanden. Men selv om virkelig dette har været Tilfældet, bliver Værdienaf Beregningen dog mere end problematisk. Dels har man ingensomhelst Garanti for, at de i „Materialien" meddelte Summatal, hvorpaa hele Beregningen er bygget, er udtømmende; det er muligt, at der rundtomkring mangler Opgivelser fra et større Antal Sogne; og er dette Tilfældet, da kan det have gjort hele Regnestykket i ganske betydelig Grad forkert. Og dels er selve de Lister, hvoraf Summatallene er sammendragne, af en saadan Beskaffenhed, at det er mere end tvivlsomt, om der tør bygges nogetsomhelst paa dem. I adskillige Libri datici og Kirkebøger findes Koncepter til eller Afskrifteraf disse Grundlister; sammenligner man dem med de Oplysninger, der indeholdes i Kirkebøgerne, viser det sig, at de ikke blot hyppig er i høj Grad unøjagtige (saaledes forekommer det flere Steder, at Personer, der fødtes eller døde i Tiden mellem Kirkeaarets og KalenderaaretsBegyndelse, optælles to Gange), men at de ogsaa lider af en fuldkommen Mangel paa indbyrdes Overensstemmelse,hvad angaar Rubriceringen af de dødfødte. Hyppigst forekommer det, at „født" betragtes som identiskmed „døbt", saaledes at de dødfødte eller udøbte Børn ikke nævnes blandt de fødte, men vel blandt de døde. Hvilken forstyrrende Indflydelse dette kan have paa en Beregning over Fødselsoverskuddet, følger af sig

selv; i Femaaret 1890—94, da dog Dødfødslernes Antal tør antages for relativt betydeligt lavere end i hin Tid, og da kun de virkelig dødfødte, ikke de udøbte levendefødteer henregnede til Rubriken dødfødte, vilde en saadanOverføring af de dødfødtes Antal til Dødsfaldene uden en tilsvarende Overføring til Fødslerne, bringe Overskudsfødselsantallet til at gaa ned fra at udgøre 60 til at udgøre kun 54 Procent af Dødsantallet. Og hvis endda dette Princip var konsekvent gennemført, kunde man ved en Beregning over, hvor mange Procent af de døde der gennemsnitlig var dødfødte, naa til en Forestillingom Fejlens Omfang; men dette er ikke muligt. Nogle Steder er de dødfødte medregnede til de fødte saavel som til de døde, og det vilde sikkert være muligt at finde Eksempler ogsaa paa de to andre mulige Kombinationer,at de enten er henregnede til de fødte, men ikke de døde, eller at de ikke er opført i nogen af de to Rubriker. Men et Materiale af denne Art er værdiløst,en Beregning, der bygger paa det, fører til ganske illusoriske Resultater.

Man maa da gaa frem ad en anden Vej for at naa til en Forestilling om Befolkningens Bevægelser i Tiden forud for 1769. Og det eneste brugbare Materiale, der, saa vidt jeg kan se, frembyder sig, er de i Provinsarkiverneopbevarede Kirkebøger. Ved kongelige Befalingeraf 1645 og 1646 blev det paalagt Præsterne at føre ordentlige Kirkebøger med Fortegnelser over fødte, døde og viede. Af saadanne Kirkebøger, der gaar tilbagetil Midten af det 17. Aarhundrede, findes der i Provinsarkiverne et ikke ringe Antal, og ved en rationel Bearbejdelse af tilstrækkelig mange af dem bliver det muligt, om end kun i de store Træk, at danne sig et

Skøn over den Retning, i hvilken Befolkningsbevægelsen i vedkommende Landsdel i de forskellige Tider gik — selvfølgelig under Forudsætning af, at de valgte Sogne er nogenlunde typiske for hele Landsdelen, en Forudsætning,hvis Gyldighed jo imidlertid nærmere kan kontrolleres.Jeg har bearbejdet 30 saadanne Kirkebøger fra Landsogne i Sjælland (og paa Møen); det er Resultaterne af denne Bearbejdelse, der nedenfor skal forelægges.

Man finder i Kirkebøgerne to forskellige Forhold, der kan benyttes som Maal for Befolkningens Bevægelser. Det ene er Fødslernes Antal paa de forskellige Tidspunkter,det andet Forholdet mellem Fødsels- og Dødsantallet.Intet af disse to Forhold danner en absolut paalidelig Maalestok. Naar det aarlige Fødselsantal i Løbet af en vis Aarrække vokser fra 100 til 150, er det muligt, at Befolkningen er vokset med 50 Procent, men det er ogsaa muligt, at Forandringen, i hvert Fald delvis, skyldes andre Forhold: Befolkningen kan være forskelligsammensat paa de to Tidspunkter, saaledes at de uproduktive Aldersklasser paa det sidste Tidspunkt udgøren større Procentandel af Befolkningen end paa det første; Giftermaalsalderen kan være gaaet ned og dermedden ægteskabelige Frugtbarhed op osv. Maaler man Forholdet paa Tidspunkter, der ligger hinanden nær, er der dog næppe Grund til at formode store Forskydningeri Forholdet mellem Fødselstal og Folketal, og man kan med nogen Sikkerhed bygge paa Fødselstallets Ændringer. Af mindre Værdi er Forholdet mellem Fødsels - og Dødsantallene.. Et stort Antal Overskudsfødsler kan betyde en stærk Befolkningsforøgelse, men det kan ogsaa være et Symptom paa en Befolkningsaftagen, idet Udvandring fra lagttagelsesfeltet har slugt talrige af de

Individer, der, hvis Befolkningen havde holdt sig stationær, vilde være kommet til at figurere i Dødslisterne, og saaledeshar gjort Dødsantallet lavere, end det ellers vilde have været¹). Imidlertid kan ogsaa Forholdet mellem Fødsler og Dødsfald have Interesse, navnlig som et Supplementtil det, der kan læses ud af Fødselsantallets afvigendeStørrelse paa de forskellige Tidspunkter. F. Eks. egner det sig særlig godt til at konstatere abnorme tidsmæssigeTilstande; en Pest vil saaledes give sig Udslag i en stærk Stigning af Dødsantallet i Forhold til Fødselsantallet.

Jeg har følgelig gennemgaaet Kirkebøgerne med det dobbelte Formaal for Øje dels at skaffe saa vidt muligt fortløbende Lister over de fødte, dels, hvor jeg har skaffet saadanne Lister, at skaffe Lister over de døde. Jeg har da forbigaaet Dødsfaldsopgivelserne i saadanne Tilfælde, hvor de tilsvarende Fødselsopgivelser fattes; derimod har jeg medtaget alle Fødselslister uden Hensyn til Dødslisterne.

Under Bearbejdelsen har jeg stræbt efter at skabe Konformitet mellem Opgivelserne. Der hersker i Kirkebøgerneden fuldstændigste Mangel paa Konsekvens, navnlig hvad angaar de dødfødte. Snart er de angivne imellem de fødte — selv hvor denne Rubrik har til Overskrift „døbte", — snart ikke. Derimod synes de

---

1) I Femaaret 1890—94 var Forholdet raellem Dodsfald og F©dsler (paa hegge Sider eksklusive de dodfodte) i Kobenhavn som 100: 150 i Provinsbyerne som 100: 154 i Landdistrikterne som 100: 164 Fodselsoverskuddet stod altsaa i omvendt Forhold til Befolkningstilvasksten.

som Regel at være optaget iblandt de døde. I Fødselsrubrikerneer det særdeles let at udskyde dem, i Dødsrubrikernederimod i de fleste Tilfælde umuligt. Jeg har derfor indrettet Fortegnelsen over de „fødte" saaledes, at den kun omfatter Personer, der er blevet døbt — og i Regelen falder deres Tal sammen med Tallet paa de levendefødte, — medens Fortegnelsen over de „døde" omfatter samtlige døde, ogsaa de dødfødte og udøbte Børn, forsaavidt de er indførte i Kirkebøgerne. For at gøre en Sammenligning mellem de to Talrækker mulig har jeg imidlertid i et Antal Tilfælde, hvor de dødfødte eller udøbte var tydelig karakteriserede som saadanne i Dødslisterne, optalt deres Antal; ved fra de samlede Dødsantal at drage de dødfødte, eller udøbte Børns forholdsmæssigeAntal, bliver det da muligt at faa Lister, der kan stilles ligeoverfor Daabslisterne.

Gennemgangen af Kirkebøgerne er begyndt med det tidligste Tidspunkt, hvorfra de indeholder Opgivelser1), og i de fleste Tilfælde ført op til Aar 1779. De følgende Sider vil vise, hvor talrige Lakunerne er. De fleste af disse skyldes Lakuner i Kirkebøgerne; i adskillige Tilfælde, hvor jeg har haft Indtrykket af, at Kirkebogen var uordentlig og unøjagtig, har jeg forbigaaet de paagældende Afsnit; enkelte Partier, hvor Skriften var utydelig, eller Posteringen vanskeliggjorde et Overblik og en nogenlunde let Gennemgang, er ligeledes forbigaaede.

De 30 Sogne, for hvilke Kirkebøgerne er gennemgaaede,
er følgende:

---

1) Adskillige Kirkebøger begynder midt i Aaret 1645: her er Optællingen først begyndt med 1646.

I.*) Allerslev, BaarseH., Pra?sto A. 1647—1779 (Mangier Fodsler
og Dodsfald 1741-42, 1750-59, 1763—65).

2. Alsted, Alsted H., Soro A. 1648—1779 (Mangier Fodsler og
Dodsfald 1691-92, 1740-69).

3. Bjaergsted, Skippinge H., Holbaek A. 1650—1779.
4. Borre, Moenbo H., Praesto A. 1646—1749.

5. Bregninge, Skippinge H., Holbfek A. 1646—1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1662—63, 1700-19, 1730-32).

6. Dalby, Fakse H., Praesto A. 1661 — 1779 (Mangier Fodsler
og Dodsfald 1689, 1714).

7. Draaby, Horns H., Frederiksborg A. 1647-1759 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1668, 1719, 1723—24, 1726, samt Dodsfald
1646-67. 1669, 1684-85, 1687).

8. Egeslevmagle, V. Flakkebjerg H., Soro A. 1650—1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1666—74, 1697—98).

9. Fjenneslev, Alsted H., Soro A. 1646—1779 (Mangier Fodsler
og l)odsfald 1740-69).

10. Forslev, Ringsted H., Soro A. 1631—1779.
11. Greve, Tune H., Kobenhavns A. 1646—1779.

12. Havdrup, Tune H.,. Kobenhavns A. 1650—1755 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1772 - 73, samt Dodsfald 1650 -52, 1700
—55).

13. HJorlunde, Ljunge Frederiksborg H., Frederiksborg A. 1646
—1779.

14. Hyllested, V. Flakkebjerg H., Soro A. 1636-1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1705, 1707—10).

15. Karlslunde, Tune H., Kobenhavns A. 1646—1779 (Mangier
Fodsler og Dpdsfald 1679, samt Dodsfald 1705—07).

16. Kildebronde, Tune H., Kobenhavns A. 1646—1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1704, 1708—09).

17. Kirkerup. Somme H., Kobenhavns A. 1646-1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1654, 1667—79, 1709—51).

18. Krogstrup, Horns H., Frederiksborg A. 1646 —1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1709-19, samt Dodsfald 1646-89, 1700
-08, 1720-29).

.19. Lyngby, Sokkelunds H., Kobenhavns A. 1641 — 1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1646, 1738-44, 1758-59, 1766—69).

20. Magleby, Moenbo H., Praesto A. 1647-1779. (Mangier Fodsler
og Dodsfald 1680-93, 1734-38).

21. Ottestrup, Slagelse H., Soro A. 1618—1779 (Mangier D©dsfald

---

*) Sognene citeres i det folgende kun med de her angivne Lobenumre.

22. Ronnebfek, Hammer H., Pra;sto A. 1646—1779 (Mangier
Fedsler og Dodsfald 1659).

23. Snodst.rup, 01stykke H., Frederiksborg A. 1646—1779.
24. Sorterup, Slagelse H.. Soro A. 1618-1779.

25. Sorbymagle, V. Flakkebjerg H., Soi-0 A. 1646—1779 (Mangier
Fedsler ogDodsfald 1690—1717, 1761, samt Dodsfald 1689).

26. Taarnborg, Slagelse H., Soro A. 1633—1759 (Mangier FoQSler
og Dodsfald 1670--79.)

27. Tureby, Fakse H., Praesto A. 1661 — 1779 (Mangier Fodsler
og Dodsfald 1703-04, 1720-32, samt Dodsfald 1661-1702).

28. Uggerlose, Merlose H., Holbsk A. 1650—1779.

29. Valiensved, 0. Flakkebjerg H., Sore A. 1646—1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1658-61, samt Dodsfald 1684-88).

30. Vasrlose, Smorum H., Kobenhavns A. 1650—1779 (Mangier
Fodsler og Dodsfald 1650—52, 1685—86, 1695—1731, samt
Dodsfald 1658).

I omstaaende Tabel (S. 426-29) meddeles Resultaterne af denne Gennemgang fordelt paa hvert enkelt Tiaar indenfor den undersøgte Periode. Som ovenfor sagt omfatter Rubriken „fødte" kun de døbte, medens „døde" ogsaa omfatter de udøbte og dødfødte. En Streg betyder, at Oplysninger savnes fra det paagældende Tiaar. Hvor et Tal er i skarp Parenthes [ ], betegnes derved, at Oplysninger savnes for et eller flere af Decenniets Aar; hvilke disse Aar er, vil kunne ses af den ovenstaaende Fortegnelse over Sognene. En rund Parenthes ( ) i Tiden forud for 1649 betegner, at Opgivelser fra flere end 10 Aar rummes indenfor den. Hvor der i Fortegnelsen over de „fødte" lindes to Talangivelser ved Siden af hinanden, hvoraf den sidste er i skarp Parenthes, savnes Opgivelse om de dødes Antal i et eller flere af de Aar, hvorfra Fødselsantallet haves; den sidste af de to Talangivelser angaar da kun de Aar, hvortil de tilsvarende Dødstal haves; og kun denne sidste Angivelse kan benyttes, hvor Forholdet mellem Fødsels- og Dødsantal undersøges.

Paa Grundlag af denne Tabel er det nu muligt at skaffe sig et Overblik over, paa hvilken Maade Fødselstallet svingede fra Tid til Tid indenfor den undersøgte Periode. Et aarligt Gennemsnitstal paa Fødslerne i alle de 30 Sogne indenfor hvert af de behandlede Tiaar er det imidlertid ikke muligt at skabe paa Grund af de talrige Lakuner; man maa nøjes med at sammenligne Fødselstallet indenfor to og to af Tiaarene med Udeladelse af de Sogne, fra hvilke Oplysninger savnes, og finde, efter hvilken Maalestok det gennemsnitlige Fødselsantal tiltager eller aftager. Resultaterne af en saadan Optælling meddeles nedenfor; fra Aarti til Aarti er det gennemsnitlige Aarsantal af Fødsler beregnet, dels for de Sognes Vedkommende, fra hvilke der haves Oplysninger fra alle Tiaarets Aar (for Tiden før 1649 for mindst 10 Aar), dels for samtlige Sogne, fra hvilke overhovedet Oplysninger haves. Den Tilvækstprocent, der er fremkommet som Følge af den sidste af de to Beregninger, er anført med kursiveret Skrift. Et Plus betegner en Stigen, et Minus en Aftagen i Fødslernes Antal.

Før man bygger noget paa denne Oversigt, vil det være rigtigst at danne sig en Forestilling om, hvorvidt det her fremdragne Materiale overhovedet kan antages at være i Stand til at give et nogenlunde korrekt Spejlbillede af de virkelige Forhold, om ikke rent tilfældige Omstændigheder eller lokale Ejendommeligheder kan have gjort sig gældende i det Omfang, at de Udviklingsretninger, der synes at fremgaa af ovenstaaende Tal, er i betydelig Grad afvigende fra dem, der gælder hele den sjællandske Landbefolkning. En saadan Kontrol har jeg anstillet paa den Maade, at jeg har delt Materialet i 2 Dele, hvoraf den første omfatter de Sogne, der i den ovenstaaende Tabel er betegnede med Løbenumrene 1—15,1_—15, den sidste Sognene Nr. 16_—30, og beregnet Forsky dningsprocenterne for hver af de to Dele. En Sammenligning mellem disse Procenter og de Procenter, der fremgaar ved Materialets Bearbejdelse under ét, vil være mulig paa Grundlag af følgende Tabel:

Som man ser, viser der sig ved en saadan Deling af Materialet adskillige Uregelmæssigheder, men disse Uregelmæssigheder er dog snarere mindre end større, end det med et saa lille Materiale var at vente. Kun ved ét Tiaarsskifte (det 5.) er Afvigelsen særlig iøjnefaldende; ved 4 (det 2., 3., 8. og 9.) er den ganske forsvindende; i de øvrige Tilfælde •er den af vekslende Størrelse, men dog ikke større, end at Bevægelsen i det hele og store gaar i samme Retning paa begge Sider af Skillelinjen. Man tør da vel være berettiget til at antage de ovenfor fremdragne Procenttal for nogenlunde overensstemmende med den virkelige Bevægelse indenfor Fødselsantallet i de sjællandske Landdistrikter, om end der selvfølgelig ikke kan være Tale om at tillægge dem Betydning som en nøjagtig Maalestok.

Den Beveegelse, der ytrer sig igennem disse Tal, er af en stserkt bolgeformet Karakter; snart er der Opgang, snart Nedgang; af de 13 undersogte Tiaarsskifter var de 7 ledsagede af et tiltagende, de G af et aftagende Fodselsantal.Navnlig i de ferste af de behandlede Decennierer

niererder en stærk Nedgang; det gennemsnitlige aarlige Fødselsantal gaar fra 1640'erne til ind i 1660'erne tilbage med ca. en Femtedel. Derpaa kommer en betydelig Opgang, der atter afløses af en lille Nedgang, og dereftergaar det atter i den følgende Tid opad, med stadige Perioder af en mindre Nedgang. Tiltagen og Aftagen afløser hinanden, dog er den første i Overvægt, saaledes at fra 1660'erne Nedgangsperioderne ikke er i Stand til helt at fortære det i Opgangstiderne tilvejebragte Plus. Der er derfor som Helhed taget nogen Tilvækst, men en langt ringere og en langt mindre regelmæssig end den, der findes i vore Dage. Bevægelsen vil anskues af følgendeTabel, hvor det gennemsnitlige aarlige Fødselstal i Perioden før 1649 er ansat til 100, og de tilsvarende Fødselsantal i hvert af de følgende Aartier er beregnet paa Grundlag af de ovenanførte Procenter:

Disse Tal er imidlertid fremkomne ved en Tilknytningaf det ene Procenttal til det andet, og da hvert af disse Procenttal kun med en vis Tilnærmelse svarer til det rette Forhold, er det jo muligt, at de mange smaa Fejl ved en saadan Ophobning har summeret sig sammentil store Fejl, og at den ovenstaaende Talrække kun i meget ringe Grad svarer til de virkelige Forhold. Imidlertidvil en nærmere Undersøgelse vise, at dette næppe er Tilfældet. Sammenligner man nemlig de gennemsnitligeaarlige Fødselstal, ikke som før i to paa hinandenfølgende

andenfølgendeTiaar, men i Tiaar, der er længere fjærnedefra hinanden, finder man Forskydningsprocenter, der ret nøje svarer til dem, der fremgaar af ovenstaaende Tabel. Tager man saaledes Fødselsantallene i hvert af de to Aartier 1680—99 og 1730—39 i samtlige 28 Sogne, hvorfra Oplysninger for begge Aartiers Vedkommende haves, finder man en Tilvækstprocent af 17,7, medens den ifølge ovenstaaende Tal skulde være 16,2. Paa samme Maade er Tilvækstprocenten fra 1720—29 til 1770—79 11,6, medens den ifølge ovenstaaende Tal beregnestil 10,4. Differencerne er altsaa smaa, og vi er vistnok berettigede til i den tidligere anførte bølgeformige Talrække at se et, ganske vist yderst groft, men dog i det hele nogenlunde korrekt Udtryk for Fødselsantallets Skiften i det undersøgte Tidsrum.

Det vil nu være af Interesse til Belysning af de ovenfor fremdragne Resultater at foretage en Sammenligning mellem Fødsels- og Dødsantallene i de forskellige Tidsrum. Ganske vist er vi ikke igennem dem i Stand til med Sikkerhed at drage nogen Slutning angaaende en Tilvækst eller Aftagen af Befolkningen, men de indeholder dog vigtige Momenter til Belysning af Spørgsmaalet. Men som ovenfor sagt kan de to Rubriker ikke stilles umiddelbart overfor hinanden; Rubriken „døde" indeholder de dødfødte og de udøbte Børn, medens de konsekvent er fjærnede af Rubriken „fødte", En Sammenligning imellem de to Rubriker vilde da give et altfor lavt Fødselsoverskud.

For at gøre de to Talrækker egnede til indbyrdes Sammenligninger har jeg foretaget en Undersøgelse over de dødfødtes (herunder i det følgende stadig medindbefattetdeudøbtes) Antal i en Del Kirkebøger, hvor de

var tydelig karakteriserede som saadanne. Disse Kirkebøgerer:1. 1760-62, 1766—79; 4. 1646-89; 7. 1670 —79, 1700—09; 8. 1760-79; 10. 1631—59, 1750—79; 13. 1700—49; 16. 1646—1703, 1705—07, 1710—79; 20. 1750—79; 21. 1670—89, 1723—24; 23. 1646—69, 1680 —99, 1720—39; 24. 1723—61; 29. 1750—57, 1762—77; 30. 1750_—79. Denne Optælling har givet følgende Resultat:Dernævnes ialt 488 dødfødte, 9354 levendefødte og 8811 døde. For hver 100 levendefødte fødtes altsaa 5,22 dødfødte; af hver 100 døde var 5,54 dødfødte. Disse Procentudtryk er aabenbart i temmelig nøje Overensstemmelsemedde virkelige Forhold; en Deling af Materialeti3 Dele med Aarsskifterne 1699—1700 og 1749— 50 som Delingspunkter giver følgende Udtryk for de to Forhold: 5,02-5,50—5,06 og 5,52-5,73-5,44. Hermed være dog ikke sagt, at de to Procenttal betegner DødfødslernesvirkeligeHyppighed; det er tænkeligt, at den har været en Del større, idet man i flere Tilfælde af Skødesløshed har undladt at indføre de dødfødte i Kirkebøgerne1).Derimod er der næppe Tvivl om, at Procenttalleneerfuldstændig egnede til at gøre Angivelserne om de fødte og de døde brugbare til en indbyrdes Sammenligning.Naarder fra de dødes Antal drages 5V2 pCt., fremkommer der et Tal, som man har Grund til at formode,liggernær ved Tallet paa de døbte Individer, som

---

1) Til Sammenligning kan anføres, at de tilsvarende Procenttal i de sjællandske Landdistrikter var 1850-64: 4,39 og 6,55 1865—79: 3,46 - 5,18 1880—94: 2,89 - 4,25 Helt ensartede er dog disse Tal ikke, idet Begrebet „dødfødt" har undergaaet en Forandring.

afgik ved Døden; og naar dette Tal drages fra Tallet
paa de fødte, fremkommer der et efter alt at dømme
nogenlunde rigtigt Udtryk for Overskudsfødslernes Antal.

I nedenstaaende Tabels første Kolonne er angivet Antallet af de i hvert enkelt Tiaar fødte (forsaavidt de tilsvarende Oplysninger om de døde haves), i den anden Antallet af de døde (uden Fradrag af de dødfødte), i den tredje det Antal fødte, der i hvert af Tiaarene falder paa 100 døde (her med Fradrag af de dødfødte), i den fjerde og femte de til dette Tal svarende Tal, der fremgaar ved en Deling af Materialet efter Sognenes alfabetiske Orden, Lbn. 1—15 for sig og 16—30 for sig.

Hvad der falder i Øjnene ved en Betragtning af
ovenstaaende Tabel, er dels Fødselsoverskuddets ringe

Størrelse, dels den stærke Vekslen i dets Størrelse til de forskellige Tider. Tager man hele Perioden under ét, kommer der kun 115,7 Fødsler*paa 100 Dødsfald, medens de tilsvarende Tal indenfor den sjællandske Landbefolkningi 1850-64 var 159,8, i 1865-79: 157,7 og i 1880 —94: 153,6. Som det vil ses, skyldes imidlertid dette lave Tal for en væsentlig Del det overordentlig store Antal Dødsfald i Tiaaret 1650—59; bortser man blot fra dette ene Tiaar, finder vi gennemsnitlig 122,0 Fødsler pr. 100 Dødsfald. Vi vil betragte dette abnorme Aarti en Smule nærmere.

For hver 2 Fødsler kommer der her 3 Dødsfald; vi har ovenfor set, at det aarlige Gennemsnitsantal af Fødsler fra 1640'erne til 1660'erne synker med omtr. Femtedelen. Vi har her to ganske enstemmige Vidnesbyrd om, hvor forfærdelige Ødelæggelser de abnorme Forhold indenfor dette Aarti har anrettet i Befolkningen. Af Fødselshyppighedens Aftagen at slutte sig til, at Folkemængden er gaaet tilbage med Femtedelen, er vel nok for dristigt, men Befolkningsformindskelsen gaar dog sikkert højt op imod dette Tal.

Man er paa Forhaand tilbøjelig til at antage Krigen for den store Hovedaarsag til denne Nedgang; en nærmere Undersøgelse vil vise, at denne Antagelse ikke er korrekt. Hovedaarsagen var de Pestsygdomme, der hærgede Sjælland, navnlig i Aarene 1652 og 1654—57. I de 21 Sogne, hvorfra der haves Oplysning om Dødsfaldenes Antal i samtlige Aar, indtraf der ialt 5064 Dødsfald ; disse fordelte sig paa følgende Maade:

Paa de 5 ovennævnte særlig kritiske Aar faldt saaledes 64 Procent af samtlige Dødsfald i Aartiet. Pestsygdommene har langsomt forplantet sig ud over hele Sjælland, i ikke ét af Sognene savnes der et Aar med et udpræget højt Antal Dødsfald. Ejendommelig er imidlertid Epidemiernes stærkt lokale Karakter paa hvert enkelt Tidspunkt. Medens Pesten raser efter en forfærdelig Maalestok i ét Sogn, kan der herske fuldstændig normale Forhold i et andet, som kun ligger faaMile borte, og først efter flere Aars Forløb kommer ogsaa dets Tur. — Kun i et eneste af de 21 Sogne træffer vi noget tydeligt Spor af Krigen; det er, betegnende nok, Lyngby, hvor vi i 1659 finder et højt, om end ikke udpræget iøjnefaldende Antal Dødsfald (161 af 803, medens der i 1654 var 277).

En • Sammenligning mellem Fødslernes og Dødsfaldenes Antal i de forskellige Aar indenfor Tiaaret peger i samme Retning, men viser iøvrigt, at ogsaa Tiaarets andre Aar, og det saavel før som efter Pesten var abnorme og udviste et negativt Fødselsoverskud. I de 5 Aar 1652 og 1654—57 kom der 52,9 fødte paa hver 100 døde, i de andre 5 Aar 88,3.

Bortser vi imidlertid fra dette ganske unormale Aarti og betragter Forholdet mellem fødte og døde i den følgende Tid, finder vi en stadig Overvægt af Fødslerne, men en fuldstændig Uregelmæssighed fra Tiaar til Tiaar. Forholdet veksler mellem 109,9 og 158,5, og store Afvigelserfølger brat paa hverandre. I det hele synes det dog, som om Fødselsoverskuddet er i Tiltagen indtil noget efter Begyndelsen af det 18. Aarhundrede, hvorefter det

aftager. Deler vi Tiden fra 1660 til 1779 i4 Dele, hver
paa 30 Aar, finder vi følgende Forholdstal:

I Parenthes er her angivet de Tal, der fremkommer ved en Overskæren af Materialet efter Løbenumre som ovenfor; som man ser, slutter disse Tal temmelig nøje om Gennemsnitstallene, og der er vistnok Grund til at tillægge den Skiften, der viser sig indenfor disse, nogen Betydning; i hver Fald kan det næppe betvivles, at der fra den anden til den tredje af de fire Perioder er foregaaet en Forandring. Nogen Interpretation af dette Fænomen skal jeg ikke forsøge; der er flere Forhold, som melder sig, Bondestandens forværrede Stilling, Stavnsbaandet, Landbrugskrisen osv.

I det hele og store falder de to Hovedtabeller, vi ovenfor har betragtet, den der angiver Fødselstallets Skiften fra Periode til Periode, og den der angiver Forholdetmellem Fødsler og Dødsfald indenfor de forskelligePerioder, ret godt i Traad med hinanden. Ikke blot viser der sig igennem dem de samme stærke Afvigelser, de samme Svingninger mellem op og ned, som vidner om langt mere urolige, langt mindre stabile Befolkningsforhold end de moderne. Ikke blot viser der sig i dem begge Tegn, som tyder paa en Tiltageni Befolkningens Antal, om end en langt, langt svagere end den, der træffes i vore Dage. Det viser sig ogsaa, at Udviklingen indenfor de to Tabeller i de store Træk gaar parallelt; man kan igennem dem begge følge

en ganske bestemt Bølgebevægelse af BefolkningstilvækstensStyrke. I 1650'erne indtræder der, grundet paa Krigen og navnlig Pesten, en stærk Tilbagegang i FolkemængdensTal; Fødselsantallet synker, OverskudsfødslernesTal er negativt. I Løbet af de følgende Aartier kommer der en stærk Opgang; fra 1660'erne til 1710'erne vokser Fødselstallet med mellem Femte- og Fjerdedelen, og Forholdet mellem Dødsfald og Fødsler er omtrent som 100: 129. Noget ind i det 18. Aarhundrede indtræderder en Stagnation; Tallene i begge Tabeller peger ganske vist paa Tilvækst i Befolkningen, men paa en langt svagere end tidligere; fra 1720'erne til 1770'erne vokser Fødselsantallet kun med omtrent Tiendedelen, og Forholdet mellem Dødsfald og Fødsler synker til 100: ] 17. Dette er den Hovedlinje, vi finder i begge Tabellerne, og hvis vi skærer vort Materiale over i to lige store Dele, idet vi benytter den mest mekaniske og derfor mest betryggendeInddelingsgrund, finder vi stadig den samme Tendens. Vi tør da formode, at det er denne Tendens, der i det hele og store har gjort sig gældende, ikke blot indenfor de 30 Sognes Beboere, men indenfor hele den sjællandske Landbefolkning.

Der melder sig nu et Spørgsmaal af ganske overordentligBetydning, men et Spørgsmaal, som det, saavidtjeg kan se, endnu ikke er muligt at give noget fyldestgørende Svar paa. I hvilket Forhold stod det aarlige Antal Fødsler til den eksisterende Befolkning, og har dette Forhold holdt sig konstant gennem hele det undersøgte Tidsrum ? Hvis dette sidste er Tilfældet, er det jo en let Sag at komme til Kundskab om BefolkningensStørrelse paa forskellige Tidspunkter; har man blot indsamlet tilstrækkeligt Materiale angaaende Fødselsantallenei

selsantalleneide forskellige Tider, til at man tør stole paa, at en Skiften i lagttagelsesfeltets Fødselsantal nøje svarer til en Skiften i hele Befolkningens Fødselsantal,kan man tælle tilbage fra den første Folketælling i 1769, ved Hjælp af de Procenter for Opgangen eller Nedgangen, man har beregnet. Forholder saaledes de gennemsnitlige aarlige Fødselstal i Sjællands Landbefolkningi Aarene 1769, 1735 og 1665 sig til hverandre omtrenti Forholdet 115:104:81, vilde vi kunne formode, at Befolkningen i de sjællandske Landdistrikter i Midten af 1660'erne udgjorde omtrent 125,000, i Midten af 1730'eme omtr. 163,000; i 1769 udgjorde den ifølge Folketællingen omtr. 181,000.

Imidlertid har man ingensomhelst Garanti for, at dette er Tilfældet; man ved ikke, om Forholdet mellem Fødsler og Folketal har holdt sig uforandret gennem Perioden; man kender end ikke dette Forhold paa et eneste Tidspunkt indenfor Perioden. Alle Antagelser om dette Forholds Størrelse hviler i Virkeligheden paa Formodninger, og — efter hvad det forekommer mig — endog ret løse Formodninger. Jeg skal om et Øjeblik komme tilbage til disse.

Der er to Veje, ad hvilke man kan komme til Kundskabom dette Forholds Størrelse. Enten direkte, hvor man kender Folketallet paa et givet Tidspunkt indenfor et givet Omraade og er i Stand til at fastslaa det aarligeGennemsnitstal af Fødsler. Eller indirekte, hvor man kan belyse en BLække af de Faktorer, der bestemmerForholdet, og sammenligne disse Faktorers Tendens med Tendensen paa et andet Tidspunkt, hvor Forholdet er fastslaaet ad direkte Vej. Det er en Selvfølge,at kun den første af disse to Fremgangsmaader

frembyder Garanti for et sikkert Resultat; ad den Vej
aflæser man Forholdet, medens man ad den anden Vej
kun med større eller mindre Tilnærmelse slutter sig til det.

Imicllertid er vi ganske afskaarne fra den ferste af disse to Veje; der fmdes forud for 1769 ikke en eneste brugbar statistisk Befolkningsopgorelse, og selv for dette Tidspunkts Vedkommende kan vi ikke anstille en Undersegelse, idet det andet Sammenligningsled, et paalideligt Tal paa Fedslerne, mangier. Saramenligner vi deriniod det aarlige Gennemsnitsantal af Fodsler i Aarene 178G —88 med Folkemsengden i 1787, finder vi Forholdet 1:31; paa samme Maade er Forholdet mellem Fodsler i 1800-02 og Folkemaengden 1801 1:30; Fodselstallet i 1885—94 forholdt sig til Folkemcengden i 1890 som 1:31. Men disse Tal kan noappe direkte sammenlignes, idet det maa betragtes som sikkert, at paa de fVjrste to Tidspunkter talrige dodfodte er medregnede til de fodte, medens det sidste Tal kun gselder de levendefodte. Det eneste, hvortil en Sammenligning berettiger os, er at antage, at det Tal, hvormed Fodselsantallet skal multipliceres for at give Befolkningens Storrelse, for 100 Aar siden i hvert Fald naeppe var mindre, end deter i vore Dage.

I Sørbymagle Sogns ældste Kirkebog findes der en „Katalogus, Fortegnelse og Mandtal over Mænd, Kvinder, Børn, Tyende, afßomænd, Husmænd, Gaardfolk og Inderster, efter .Øvrighedens Befaling forfattet Anno 1645 og underskrevet af Sognepræsten Hr. Simon Thorslevio den 4. Juni". Fortegnelsen omfatter Befolkningen i Sørbymagleog dets Annekssogn Kirkerup, dog, som ogsaa i Overskriften angivet, kun den bosiddende Bondebefolkning,altsaa hverken de i Sognet boende Folk udenfor Bondestanden eller de vagabonderende Individer. Alligeveler

velerdette Mandtal særdeles interessant. Det gør indenforden afstukne Grænse Indtryk af at være fuldstændig udtømmende; det angiver ikke blot de enkelte Individers Navne, men ogsaa (en Del Steder dog kun approksimativt)deres Alder; kun for 9 Personers Vedkommende er Alderen ikke angiven. Det hærer gennemgaaende Præget af at være affattet med stor Omhu. Og ganske vist er disse to isolerede Sogne jo kun en yderst ringe Plet, og Forholdene her tør selvfølgelig kun med største Varsomhedoverføres paa det øvrige Omraade; men i en Tid, hvor det befolkningsstatistiske Materiale er saa sparsomtog usikkert, er det en rent velgørende Fornemmelse for en enkelt Gang at føle fast Bund under Fødderne. Og noget tør der vel ogsaa sluttes ud fra dette snævre Omraade.

Mandtallet opgiver 297 Indbyggere i Sørbymagie Sogn, deraf 149 Mænd og 148 Kvinder, og 158 i Kirkerup Sogn, deraf 79 Mænd og 79 Kvinder. (Til Sammenligning kan anføres, at Folketallene, hvortil jo imidlertid saavel den over som. den under Bondestanden staaende Del af Befolkningen er medregnet, i 1801 var henholdsvis 509 og 271, i 1890: 961 og 708.) Efter Aldersklasser fordelte denne Befolkning sig paa følgende Maade:

Det mest iøjnefaldende ved denne Fordeling er det overordentlig store Antal Børn, et Forhold der gaar igen saavel iblandt de mandlige som de kvindelige Individer i begge Sogne. De uproduktive Aldersklasser synes altsaa at have omfattet en ikke saa lidt større Del af Befolkningen, end de gør i vore Dage. Dette gør os paa Forhaand lidet tilbøjelige til at tro paa, at Fødslernes Antal i Datiden har været stort i Forhold til hele Befolkningens Antal^x).

For det ene af de to Sogne, Sørbymagle, er der bevaret Fødselslister fra de nærmest paa 1645 følgende Aar. I de o Aar 1646—50 var det gennemsnitlige Antal Fødsler aarlig 15, i de 10 Aar 1646—55 14. Forholdet mellem disse Tal og det ovenfor angivne Befolkningstal er altsaa omtrent 1: 20. Men som allerede sagt mangleri Folketallet to Klasser Folk, dels Folk udenfor Bondestanden,dels

---

1) Efter at ovenstaaende var skrevet, har Professor Fridericia gjort mig opmærksom paa, at der i Listerne til Hovedskatten 1645 findes et lignende Mandtal fra Kjelby Sogn paa Møen. Dette frembyder meget nær den samme Aldersfordeling som det ovenstaaende fra Sørbymagle og Kirkerup. Af Beboerne (hvorunder Præste- og Herredsfogedfamilien) var m. I kv. >" i i pCt. | 1 , i -14 Aar 133 100 | 44 15-19 - 24 23 9 -20—39 - (53 58 23 40-59 - 27 41 13 GO o. fl. - 33_ 25 11 280 ~247 100 Et Mandtal fra Vallensbæk Sogn er utvivlsomt ganske ufuldstændigt.

standen,delsalle de omflakkende Eksistenser. Begge disse Klassers Børn er imidlertid opførte i Kirkebogens Fødselslister, og det er indlysende, at Tilkomsten af selv nogle faa Snese af saadanne Individer kan influere voldsomtpaa Forholdstallet. At navnlig den sidste Klasse, det vagabonderende „Lumpenproletariat", har haft en overordentlig numerisk Styrke i Datiden, fremgaar selv ved en flygtig Betragtning af en Kirkebog; omflakkende Betleres Børn optræder stadig, i hvert Fald i LandsognenesDaabslister, og maaske endog nok saa hyppig her som i Købstæderne. Altsaa kan der paa dette Punkt ikke naaes noget Resultat.

Heller ikke en Betragtning af Forholdene i Købstæderne fører frem. Som bekendt eksisterer der en Fortegnelse over Indbyggerne i Købstæderne fra Aar 1672 (offentliggjort i Danmarks Statistik I). Hvorvidt den er paalidelig, skal jeg ikke her komme ind paa; derimod kan det nok betragtes som givet, at den i bedste Fald kun angiver Tallet paa de bosiddende, ikke paa de i Øjeblikket forhaandenværende Individer. Men derfor er den übrugelig til en Sammenligning med Fødselstallene. Alligevel vil en Sammenligning indeholde Træk af Interesse. Jeg har derfor optalt Fødselstallene i 4 Byer og beregnet det gennemsnitlige Aarsantal i Aarene omkring 1672. (Se Tab. S. 446.)

Medens der selvfølgelig ikke kan tillægges de Forholdstal,der gælder alle de 4 Byer under ét, mindste Betydning som Maal for Forholdets virkelige Størrelse, frembyder en Sammenligning mellem Byerne indbyrdes en vis Interesse. Det viser sig, at Forholdstallets Størrelse staar i omvendt Forhold til Byens Størrelse. I den større By Helsingør er det overordentlig lavt, i de to middelstore

Byer Køge og Nakskov er det en Del højere, og i den lille By Holbæk nærmer det sig til den Højde, det har i vore Dage. Dette er næppe tilfældigt. I Helsingør var der en stadig Kommen og Gaaen af ikke-bosatte Elementer,som ikke opførtes paa Mandtallet, men hvis Børns Daab fylder stærkt til i Kirkebøgerne; i den lille og mere afsidesliggende By Holbæk spillede disse Elementeren langt mere underordnet Rolle. Det vil næppe være überettiget at antage det Forholdstal, vi her finder (28^—29), for det laveste, der kan have været gældende for de danske Købstæder i 2. Halvdel af det 17. Aarhundrede.

I Afhandlingen „Bidrag til Københavns BefolkningsstatistikiHundredaaret 1630-1730" (Hist. Tidsskr. 5. 111 S. 487—549) antager Direktør Rubin, at dette ForholdstalforKøbenhavns Vedkommende har været omtrent28,saaledes at vi ved at multiplicere det aarlige Fødselstal i København med 28 finder det omtrentlige Indbyggertal i Byen. Det forekommer mig dog, at denne Antagelse ikke er tilstrækkelig underbygget. Den motiveresmed,at dette Forholdstal er det laveste, vi finder i København i Tiden fra 1769 til 1879, og at der er

Grund til at gaa saa lavt ned som muligt, naar vi gaar tilbage i Tiden, idet det vistnok tør „antages, at den voksne Befolkning dengang satte forholdsvis flere Børn i Verden end nu for Tiden." Dette er vistnok den almindeligeAntagelsex), men noget Bevis for den er der, saavidt jeg ved, endnu ikke leveret. Heller ikke Rubin leverer noget saadant. Hans Hovedargumenter er dels at „saavel ifølge Sagens Natur som ifølge de historiske Forhold tør den Resignation, der hører til at indgaa sene og dermed forholdsvis ufrugtbare Ægteskaber, anses ejendommelig for vor Tid og hørte ingenlunde Fortiden til", dels at Datidens Samfundsopfattelse betragtede et stort Folketal som heldigt og derfor ansaa det for en priselig Gerning at sætte saa mange Børn ind i Verden som muligt. Det er disse to Betragtninger, om hvilke jeg (Den gamle Adels Forfald S. 84) skrev, at de „har næppe nogen Værdi som Bevis". Med Hensyn til den første, der jo iøvrigt fremsættes i en yderst betinget Form, da er det sin egen Sag at stille en saadan folkepsykologiskDiagnosefor en fjærn Tidsalder. Forholdene indenfor dette Aarhundrede peger jo ogsaa, forsaavidt som de kan konstateres, i ganske modsat Retning; af hver 100 viede Mænd var i Femaaret 1855_—60 de 16 under 25 Aar, men i 1890_—95 de 26; for Kvindernes Vedkommende var de tilsvarende Tal 37 og 48. Ogsaa blandt de adelige Mænd i det 16. og 17. Aarhundrede finder vi først fra det 35. Aar Vielsestendensen optrædende

---

1) Den deles iøvrigt langtfra af alle. Med stor Bestemthed, uden dog at fremlægge noget Bevis, siger t. Eks. Falbe-Hansen (Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne 1 S. 121): „Børnefødslerne — og saavidt man kan skønne ogsaa Ægteskaberne — var den Ganer færre end nu".

med samme Styrke som i vore Dage, og Giftermaalsalderenvargennemsnitlig ikke saa lidt højere iblandt dem, end den er nu. Og hvad angaar den anden af de to Bemærkninger, da er det tvivlsomt, i hvor høj Grad de socialøkonomiske Betragtninger nogensinde har præget sig i en Befolknings Giftermaalstendens og Børnetal. Disse Forhold influeres næppe stærkt af de økonomiskeSynsmaader,men i højeste Grad af de økonomiskeVilkaar.Og blandt disse ligger, det da nær at tænke paa Haandværksvendenes Stilling; det kan vel næppe betvivles, at disse i de allerfleste Tilfælde opsatte at gifte sig, indtil den forholdsvis sene Alder, da de selv kunde etablere sigx), medens den moderne Lønarbejder som Regel indgaar Ægteskab i en ung Alder, da hans økonomiske Vilkaar er bedst. Ogsaa paa Landet har noget lignende efter al Sandsynlighed gjort sig gældende; Bondesønnen har vel i de fleste Tilfælde ventet med at gifte sig, til han selv fik Gaard; et udsigtsløst Landarbejderproletariateksisteredekun i ringe Omfang.

Imidlertid er dette jo kun Betragtninger imod andre Betragtninger; vi skal prøve, om det ikke er muligt ogsaa at finde positive Fakta, som er i Stand til at kaste Lys over Spørgsmaalet. Der viser sig da fire forskellige Faktorer, som man nødes til at søge Oplysning om: Befolkningens Fordeling efter Aldersklasser, gteskabstilbøjeligheden Ægteskabsalderen, Børnetallet pr. Ægteskab og endelig de uægte Fødslers relative Hyppighed.

Med Hensyn til det første stiller Sagen sig saaledes,
at jo stærkere de uproduktive Aldersklasser forholdsvis
er repræsenteret, des større vil under iøvrigt lige Forhold

---

1) Smlgn. t. Eks. Fridericia i Hist. Tidsk. 6. II S. 260—261.

det Tal blive, hvormed Fødslernes Antal skal multipliceresfor at frembringe Folketallet. De uproduktive Aldersklassers Andel i Befolkningen er atter bestemt dels ved Fødselshyppigheden, dels ved Dødeligheden paa de forskellige Alderstrin, og af disse to Forhold er det første netop det, det gælder om at belyse, og det sidste er saa temmelig ukendt for os. Det er ikke nok at gøre opmærksom paa den i Datiden utvivlsomt saare høje Dødelighed i de spæde Aar, der maa have virket deprimerendepaa Forholdstallet mellem Folkemængde og Fødsler; det er muligt, at Dødeligheden ved Overgangen fra den uproduktive til den produktive Aldersklasse kan have været relativt endnu højere, hvad der vilde virke i modsat Retning. Vi nødes til at lade dette Punkt ligge; det eneste Materiale, vi i denne Henseende besidder, er de ovenfor resumerede Mandtal fra Sørbymagle, Kirkerup og Kjelby Sogne, der viser et. relativt højt Antal Medlemmer i de uproduktive Aldersklasser og saaledes tyder i Retning af, at det søgte Multiplum snarere er højere end lavere, end det er i vore Dage. Men det skal villigt indrømmes, at dette Materiale er altfor simpelt til at bygge nogen Slutning paa.

Heller ikke i Henseende til Spørgsmaalet om gteskabstilbøjelighed Ægteskabsalder kan der fremføres noget afgørende. Hvad der kan siges i saa Henseende, er sagt ovenfor. Det peger altsammen i Retning af en højere Ægteskabsalder, i hvert Fald for Mændenes Vedkommende, end den moderne, altsaa ligeledes i Retning af et højere Multrplum end det moderne.

Dette bestyrkes ved en Undersøgelse af Forholdet
mellem Vielsernes og Ægtefødslernes Antal. For de 8
Aar 1673, 1697-1700, 1702—1704 anføres i Rubins ArtikelTallet

tikelTalletsaavel paa Vielser som paa segte Fodsler i Kobenhavn. Tallet for det forste af disse Aar er sikkertganske abnormt; bortser vi fra det, finder vi i de 7 ovrige Aar 317 segtefodte Bom for hver 100 Vielser; i 1890—94 var det tilsvarende Tal 324, altsaa i hvert Fald ikke lavere. En lignende Beregning kan anstilles for visse af de undersogte Landsognes Vedkonimende. Jeg liar optalt Antallene dels af Vielser dels af Fodsler indenfor iEgteskab i folgende Sogne: 1. 1760—62, 1766 —79; 2. 1648—89; 4. 1645—65; 1677—1749; 11. 1653 — 1729, 1750—79; 13. 1650—69, 1700—29; 19. 1641— 45, 1648—1737, 1745—57; 20. 1694-1725; 21. 1620— 49; 23. 1680—99, 1740—79; 24. 1620-49; 25. 1646 —89; 30. 1732—70, 1772—79. Optsellingen har givet tblgende Resultat

I Femaaret 1890—94 var det tilsvarende Tal i Sjællands Landdistrikter 38. Altsaa ikke blot var det gennemsnitlige Børnetal pr. Vielse betydelig lavere i Datiden, end det er nu, men det bliver ogsaa lavere og lavere, jo længere vi gaar tilbage. Og ogsaa dette peger jo tydelig i Retning af et højt Multipluml).

---

1) De tilsvarende Tal fra Nakskov 1618-26 (Hist. Tidsskr. 2. V S. 190) og Frue Sogn i København 1651—57 (Hist. Tidsskr. 6. II S. 232), begge Steder 20 Fødsler (saavel ægte som uægte) pr. 10 Vielser, er aabenbart altfor smaa til at svare til de virkelige Forhold. Mere Vægt tør der vistnok lægges paa Tallene fra Ribe Domsogn 1085-99 (Jydske Saml. I. S. 118-119), 31 ægte Fødsler for hver 10 Vielser. — Til Sammenligning kan anfores, at man i John Graunts Observations upon the Bills of Mortality (Ny Udg. i The economic Writings of Sir William Petty, ed. by Gh. H. Hull. Cambridge 1899. II S. 412-421) i tre engelske Provinsdistrikter Tiverton (Devonshire) fra 1560— 1(564, Granbrooke (Kent) fra 15(50 —73 og 1576—1(549 og Romsey i Hampshire) fra 1569— 1658 finder 39 Fodsler for hver 10 Vielser, medens det tilsvarende Tal i de samme Distrikter i 1896 var 41. Indenfor den Periode, hvorfra disse Opgivelser slammer, er der en tydelig Opgang. Det tilsvarende Tal er Tiverton Granbroke Romsey lalt — 1609: 36 39 35 37 1610—: 39 41 45 40 Ogsaa de Vielses- og Fodselslister fra tyske Stater i det 18. og Slutningen af det 17. Aarhundrede, der iindes i Bilag 21 — 23, 25—30, 35-36 til fovste Bind af Siissmilchs Gottliche Ordnung (4. Udg. Berl. 1775), peger i Retning af en svag Vaekst i Antallet af Fodsler pr Vielse (i samtlige 10 Lister er det gennemsnitlige Tal for 1724: 3,89, efter 1735: 3,95).

Endelig er der Spørgsmaalet om de uægte Børns relative Hyppighed. Dette Forhold er en stærk Skiften underkastet, som det er muligt ret klart at paavise. Jeg har optalt de uægte Børns Antal i følgende Sogne: 1. 1760—62, 1766—79; 2. 1648—89; 4. 1645 —1749; 6. 1695—1713, 1715—49; 11. 1645—1729; 13. 1650-69, 1710—29; 17.1655—66,1680—1708; 19.1641 -45, 1647-1737, 1745—57; 20. 1694—1733, 1739 — 79; 21. 1620-49; 23. 1680—99, 1738—79; 24. 1620 -49, 1646—89; 27.1700—12, 1715—19, 1733—49; 30. 1653—84, 1687—94, 1732—79. Optællingen har givet følgende Resultat:

Dette Gennemsnitstal er betydelig lavere end det, der i Aarene 1890^—94 fandtes i de sjællandske Landdistrikter (6,8). Ejendommeligst ved ovenstaaende Tabel er dog den paafaldende Nedgang i de uægte Fødslers Antal. Nogen Forklaring paa denne Nedgang skal jeg ikke forsøge at give; jeg skal kun gøre opmærksom paa, at ganske den samme Nedgang, maaske endog endnu mere voldsom, viser sig i Byerne. I København udgjorde de uægte Børn i Procent af samtlige

I 1890—94 var det tilsvarende Procenttal 20,7, altsaa mere end dobbelt saa højt som det højeste konstaterede Tal i det 17. Aarhundrede. Fra de 4 Købstæder Helsingør, Holbæk, Køge og Nakskov har jeg optalt Antallet af uægte Fødsler i de to Perioder 1664—71 og 1672—79 (for Helsingørs Vedkommende dog kun fra det ene af de to Sogne, Olai Sogn). Denne Optælling giver følgende Resultat:

Paa dette ene Sted finder vi, altsaa i Modsætning til tidligere, en højere Procent end i Nutiden¹) (1890^{— 94} i samtlige Købstæder uden København 7,6), men dette skyldes aabenbart den ændrede sociale Betydning, Hovedstaden har faaet.

Ellers peger alting nden Undtagelse bort fra Tanken om den i Forhold til Nutiden høje Fødselshyppighed i Datiden; Tallene for Fødslerne saavel udenfor som indenfor Ægteskab taler imod den; de spredte Oplysninger om Ægteskabstendensen og om de uproduktive Aldersklassers relative Talrighed, man har, stemmer ilde med den. Jeg ser ikke, hvorledes den kan forliges med de Kendsgerninger, der er fremdraget; jeg ser heller ikke, hvorledes den kan bringes i Overensstemmelse med den Samfundsrevolution, som dog bevislig er foregaaet i Løbet af det sidste Aarhundrede. Jeg tror derfor, man nødes til bestemt at lade dem falde.

Hovedresultatet af min Undersøgelse er dette, at den sjællandske Landbefolkning fra Midten af det 17. Aarhundrede til Tiden omkring den første Folketælling, bortset fra den store Nedgang i 1650'erne, har befundet sig i Tilvækst, maaske afbrudt af enkelte Perioder med en svag Nedgang; stærkest var Tilvæksten omkring Aar 1700, i den følgende Tid blev den langt mindre. Men selv da den var paa sit Højdepunkt, var den betydelig svagere, end den er i vore Dage. Og Grunden hertil niaa søges ikke blot i en højere Dødelighed, men ogsaa i en relativt lav Fødselshyppighed.

---

1) I Ribe Domsogn (Jydske Saml. I S. 116—118) er derimod det tilsvarende Procenttal noget lavere fra 1623 til 1700, nemlig 7,2. Den samme Aftagen i Uægtefødslernes Hyppighed som andetsteds iagttages her. For 1623 til 1660 var Procenttallet 7,6, fra 1661 til 1700 kun 6,6. gens Fogedel .... — men endnu holdt Love og gammel Vedtsegt samt is?er Vanske 1 ii_{g h} e_den me_d at sam les 10rve Godser den private i Ave; Hoveriet kan ikke have voeret trykkende paa Adelens Gaarde . . . ."

Naar jeg har indskrænket denne Undersøgelse til kun at omfatte de sjællandske Landdistrikter, har Grunden ikke været den, at en lignende Studie over de øvrige Landsdele ikke har kunnet anstilles. Der findes sikkert i Kirkebøgerne Materiale til ogsaa at belyse Udviklingsgangen i de andre Dele af Danmark. Men jeg har fundet det rigtigst at afgrænse lagttagelsesfeltet til et enkelt nogenlunde snævert Omraade, hvor man har i hvert Fald en vis Sikkerhed for, at de Resultater, der kunde fremdrages, var typiske for hele Omraadet. Hvorvidt Udviklingsgangen har været en lignende i de andre Landsdele, faar altsaa staa hen, indtil der er draget nyt Materiale frem. Hvor vigtigt til Forstaaelsen af hele vor sociale Historie det vilde være, om vi havde en sikker Forestilling om Befolkningens Tilvækstforhold i ældre Tid, behøver ikke at siges.