Professor Dr. Edvard Holm har af Helbredshensyn efter 33 Aars Universitetsvirksomhed taget sin Afsked fra 1. Marts 1899 som Professor i Historie ved Kobenhavns Universitet. I denne Anledning bragte KoUeger, Historikere og mange andre, som hans forskelligartede Virksomhed havde bragt ham i Forbindelse med, ved en festlig Sammenkomst, hvor Professor Joh. Steenstritp lioldt Hovedtalen, ham en Tak for hans Gerning, ligesom der udtaltes de varmeste onsker for, at han maatte have Kraft til at fuldfare de store videnskabelige Opgaver, han havde paataget sig". "*©{?£ ledige Professorat blev under 16. Febr. besat med Underbibliotekar, Dr. phil. J. A. Fridericia.

Forfatteren Carl Bruun er død 26. Marts 1890, 53 Aar gi. Ved Siden af journalistisk og anden litterær Virksomheder han ogsaa optraadt som Historiker, dels ved'"et populært Skrift om Pompeji (Kbh. 1881), dels og navnlig ved et stort Værk: Kjøhenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutioner. (Kbh. 1887 ff.). Medens dette Værks 1. Del, der gaar til 1648, væsentlig i en klar og let læselig Form gengav tidligere Forfatteres Undersøgelser,har 2. og navnlig 3. Del hævet sig til et Skrift af virkelig videnskabelig Betydning, hyor energisk Arbejde i arkivalskeKilder har bragt meget nyt og værdifuldt frem baade

med Hensyn til Hovedstadens ydre Forhold og Bygningshistorieog til dens Institutioner, Handel og Industri. Desværre har en langvarig Sygdom og nu Døden hindret Forf. i at føre Værket ned til det Aar, 1807, der skulde være dets Afslutslutning;han er kun naaet til Slutningen af det 18. Aarhundrede.Afslutningen vil blive besørget af cand. mag. P. Munch.

Oberst Otto Vaup ell er dod 10. April 1899, 75 Aar gl. Den afdede, der var en tapper og dygtig Officer, folte oejsaa en lev ide Trang til at virke som historisk Forfatter. Hans Hovedsk.ift blev: Kampen for S&nderjylland 1848—50, 1.^—3. Del, hvis lste Udgave er udgivet af den danske historiske Forening (Kbh., 1863—67); ved Forf.'s Selvoplevelser og ved hans Benytielse af Oberst Lsessae's Papirer har dette Skrift en betydeiig Vserdi. Til et andet Vserk: Den danske Hears Historie til Nutiden og den norske Hcers Historie indtil 1814, 1.—2. D. (Kbh., 1872-76) medbragte han ogsaa gode militsere Fqrudsaetninger, men det lider af Mangel paa Najagtighed i Enkelthederne. Senere kom han ind paa politiske og mere indviklede Opgaver, som han ikke magtede, saaledes Rigskansler Grev Griffenfeld, 1.—2. D. (Kbh., 1880 — 82), hvilket Skrift dog indeholder mange hidtil utrykte Aktstykker og derfor altid vil beholde sin Betydning, og Dronning Margrethfi, Mindeskrift (Kbh., 1897). Ved Siden heraf har han meddelt mange mindre militasrhistoriske Bidrag, isaer fra sin Deltagelse i vore sonderjydske Krige; de fleste af dem er trykte ii Vort Forsvar.

17. Marts 1899 døde den ansete svenske Arkivforsker og Udgiver Olof Simon Rydberg, født 1822. Rydberg var allerede i en noget fremrykket Alder, da han i 1877 paabegyndteUdgivelsen af Sverges Traktater med fråmmande magter, et monumentalt anlagt Værk, der efter sin Plan skulde omfatte alle Sveriges Traktater lige fra den ældste Tid til vore Dage; Ordet Traktater toges endda i en meget bred Forstand, og til selve Hovedakterne føjedes talrige, dermed i Sammenhængstaaende Brevskaber, ligesom Udgiveren underkastede alle Tvivlsmaal en indtrængende Prøvelse. Det var saaledes

et rent Kæmpeværk, som Rydberg satte sig som Maal, og det var utænkeligt, at han kunde opnaa at føre det til Ende; det er allerede meget, at han naaede frem til 1630 (1.^—5. D. 1.—2. H. Stockholm, 1877—91) samt desuden udgav 2 Bind vedrørende Tiden 1815—67 (10.-11/ D. 1896—98). Værketskaffede Udgiveren stor Anerkendelse, og da „Vitterhets- Historie- och Antiqvitets-Akademien" optog ham som Medlem, meddelte han i sin „Indtrædelsestale" (1883) en Række Undersøgelserom Unionsbrevet fra Kalmar, der vidner om den største Skarpsindighed, selv om hans Hovedopfattelse har fundetModsigelse.

Robert Fru in, tidligere Professor ved Leydens Universitet, er død 29. Jan. 1899, 76 Aar gi. Den afdøde har i en lang Række af Aar indtaget en uomtvistet Førerstilling imellem Nederlandenes Historikere, hvilket navnlig skyldes hans udmærkede Værk: Tien jaren nit den tachtigjarigen Oorlog (Leyden, 1856), i hvilket han kastede nyt Lys over Nederlandenes Tilstand i de 10 Aar fra 1588 til 1598.

Heinrich Kiepert, Professor i Geografi ved Berlins Universitet, er død 21. April 1899, 81 Aar gi. Han har erhvervet sig et stort Navn som en af de kyndigste Kendere af Oldtidens Geografi; hans Hovedarbejder er : Lehrbnch der alten GeograpMe (Berlin, 1878) og forskellige Kortværker, især Atlas antiquus og Atlas von Hellas und den hellenischen Kolonien, der begge er udkommet i talrige Oplag.

Det her tidligere omtalte nystiftede Østifternes historisktopografisJce Selskab har begyndt Udgivelsen af et Tidsskrift: Fra Arkiv og Museum. Studier og Aktstykker vedkommende de danske Østifters Historie og Topografi, redigeret af cand. polit. F. H. G. Schiøtt. Det 1. Hefte (Kbh. 1899) indeholder Bidrag af Redaktøren og Arkivar G. Hornemann samt Meddelelser fra Nationalmuseets 2. Afdeling.

Den norske historiske Forening har for Aaret 1898 i
Stedet for et Hæfte af sit Tidsskrift udgivet et særskilt Værk:

Studier over de norske Byers Selvstyre og Handel før HanseaternesTid, af Universitetsstipendiat Alexander Bugge. Forf. bekæmper heri den Opfattelse, at der i Norge før HanseaternesIndtrængen knap kan tales om en virkelig Borgerstand eller et udviklet Byliv, og ved et indtrængende Studium af de norske Kilder, forenet med mange, delvis helt ukendte Oplysningerfra udenlandske Byarkiver, er det sikkert lykkedes ham at kaste et nyt Lys over de omhandlede Forhold. Der fremtræderi Norge tidligt et kraftigt Handelsrøre, Byerne sondrer sig ud fra det aabne Land og opnaar et vist Selvstyre, en talrig Befolkning sysler med Handel og Skibsfart, og Forbindelsenmed England og Flandern er meget livlig. Paa denne Baggrund fremtræder Hanseaternes senere Herredømme over Norges Handel des grellere; men paa Aarsagerne til dette Omsving kommer Forf. mindre ind, end man vel kunde ønske. Hans velskrevne, ofte særdeles skarpsindige Undersøgelser fortjenerden største Anerkendelse og har ogsaa megen Betydningfor Forstaaelsen af dansk Samfundsudvikling i Middelalderen.Kr.