Den 19. Aug. døde Professor ved Christiania Universitet Oluf Rygh. Han var født 1833 og havde været knyttet til Universitetet siden 1859, da det overdroges ham at vikariere for P. A. Munch; ved dennes Død blev han Lektor, senere (1866) Professor i Historie. Samtidig var han bleven Bestyrer af Universitetets Oldsagssamling og optoges stadig mere af denne og af arkæologiske Studier; der oprettedes derfor 1875 en Plads for en ordinær Professor i nordisk Arkæologi, som tillige skulde være Bestyrer af Oldsagssamlingen, og denne Stilling overtog Rygh. Samlingen voxede under hans Styrelse til det mangedobbelte og fik en mønsterværdig Ordning med ypperlige Kataloger. Om hans sunde Dom og sikre Kritik, der altid frygtede for at fremsætte mere end bevislige Sandheder, vidnede ogsaa hans store Værk „Norske Oldsager, ordnede og forklarede'¹ (1885), saavel som hans arkæologiske Afhandlinger, der vel kun ere faa, men dog bleve grundlæggende for Opfattelsen af mange Spørgsmaal vedrørende Befolkningens Indvandring til Norge og dens Bestanddele, Landets fremadskridende Bebyggelse og Kulturtrinenes Følge.

Paa eet Omraade har Rygh udfoldet en enestaaende Virksomhed. Han var 1878 bleven Medlem af en Kommissiontil Revision af Gaardnavnene i Matrikelen og paatog sig snart Hovedarbeidet derved. Hans Indsamlinger vare saa omfattende,at han kunde overgive Rigsarkivet et Manuskript paa 17 Foliobind, der gav Oplysninger om enhver enkelt Gaards Navn gjennem Tiderne med Henvisning til trykte og utrykte Kilder, hvori den omtales, og Forklaring af Navnet; et særligt Bind gav en almindelig Veiledning om Navnenes forskjellige Art, deres Opstaaen og lydlige Forandring gjennem Tiderne osv. Rygh havde ikke tænkt, at dette Arbeide kunde udgives, men i Erkjendelse af dets overordentlige Betydning bevilligede Storthinget1896 de fornødne Midler hertil. Af dette Kæmpeværk, „Norske Gaardnavne*, naaede Rygh at faa udgivet to Bind,

nemlig Smaalenenes og Akershus Amter, samt et Bind Forord og Indledning (1897^—98); det vil til alle Tider vidne om Forfatterens Jernflid, ypperlige filologiske Viden og kritiske Skarphed, og man maa i høi Grad haabe, at det maa blive fortsat og ført til Ende.

Rygh var en beskeden, tjenstvillig Forsker, hvis hjælpende
Haand er kommen mange Videnskabsmænd til Gode.