Bibliografi og arkivvæsen.

Jahresberichte der Geschichtswissenscliaft. Hrsg. von S. Berner.
XVIII. 1895. Berlin.

11,320—28 litt. om hertugd. (Af A. Hofmeister); 111, I(>U—74
Danmark-Norge til 1523 (litt. for 1893); 111. 174—79 Norge fra
1523 (litt. for 1891-92). (Begee af H. SchjSth.)

A. Taranger. Nordisk Litteraturfortegnelse for 1896. (T. f.
Retsvidénsk. X, 466 — 83.)

H. Pettersen. Bibliografiske Meddelelser. 1. Udlændingers
Reiser i Norge. (Universitets-Bibl. Aarb. for 1895. Chra.)

J. Hoffmeyer. Fra „Regenburgs Samling". Til Studiet af
Schleswigholsteinismen og de slesvigske Krige. En Bibliografi.
I—11. (Progr. f. Aarhus lærde Skole. 1896 og 97.)

Danske adelige Brevkister. Registraturer fra det 15. —17.
Aarhimdrede. Udg. af A, Thiset.

J. N. Sterbatcheiv. Russiske Aktstykker i det danske Rigsarkiv.
St. Petersborg. [På Russisk.]

Ved P. betegnes skrifter mindre end 3 ark. Forkortelsen S. = Samlinger, T. = Tidsskrift. Z = Zeitsclirift. Naar trykstedet er udeladt, er dette København.

A. de Boor. Zur Gesehichte der Archive der Groszlurstlichen
Aemter in Holstein. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch.
XXVII, 97-170.)

T. Westr'm. Forteckuing ofver i Riksarkivet torvavade urkunder
rorande Sveriges konungahus. [1503 —1872.] (Medd.
fran Sv. Riksark. XXI, 445-74.)

Tidshistorie.

Salnionsens Konversationsleksikon. 141.—68. H.

Saxo Gramnutticax. Danmarks Krønike. Overs. af F. Winkel
Horn. 19.—43. H. 4°.

Snorre Sturlusson. Norges Kongesagaer i Oversættelse ved
G. Storm. 2. —5. H. Kra.

Danmarks Riges Historie. 7. -28. H. (I, 1 .—3. H. IV, 2.-9. H.
V, 2. — 6.* H. VI, 5.—10. H.)

Danmarks Historie i Billeder. (Med Text af V. Mollerup.)
30. —31. Lev. Tværfol.

S. Miiller. Vor Oldtid. 15. (sidste) Lev.

A. Fabricius. Minder fra Nordens Historie. Odense.

W. G. Collingwood. The Vikings in Lakeland. (Saga-Book
of the Viking Club. 1, 182—96.)

F. Mc. Clure. Jutish elements in Kentish place-names. (Athenaeum.
Nr. 3661, Dec. 25, 1897.)

A. Fabricius. Danske Minder i Normandiet.

A. Fabricius. Normannertogene til den spanske Halvø. (Aarb.
f. nord. Oldk. og Hist. 1897, 75 — 160.)

A. Seippel. Rerum Normannicarum fontes Arabici e libris
quum typis expressis tum mana scriptis. Fase. I, textum
continens. Chriæ. 4°.

Des Thomas Kantzow Ghronik von Pommern in hochdeutscher
Mundart. Letzte Bearbeitung. Hrsg. von G. Gaebel. Stettin.

Kong Knuts Liv og Gerninger eller Æresskrift for Dronning
Emma. Overs. af M. Cl. Gertz.

S. Larsen. Endnu en Gang „Liden Kirsten og Prins Buris".
(Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1897, 247—386.)

C. Mettig. Geschichte der Stadt Riga. Riga.

J. Delaville Le Ronx. Cartulaire general de l'ordre des Hospitaliers
de S. Jean de Jerusalem (1100—1310). T. 11.
(1201 — 1260.) Paris. Fol.

F. Tadra. Kulturni styky Cech s cizinou a£ do Valek husitskych.
V Praze.

S. 159—61 beroringen mellem Dmk. og Bohmeii i middelalderen.
(Dronning Dagmar.)

C. Renter. Wan ist Stralsund gegriindet? (Hans. Geschichtsbl.
1896, 23-40.)

P. Pressutti. Regesta Honorii Papae 111 ex Vaticanis archetypis.

A. v. Gernet. Die ehstlåndischen Agrarverhåltnisse in dånischer,
deutscher und schwedischer Zeit. Vortrag. Reval. P.

H. Olr'ik. Bidrag til belysning af Valdemarssønnernes tidsalder.
(Hist. T. 6. R. VI, 611—70.)

Die altesten Stadtbuch-Fragmente Rostocks. (1258 —1262.)
Hrsg. von E. Dragendorjf. (Beitr. z. Gesch. d. Stadt Rostock.
2. Bd. 11, 1—63.)

J. Ziegler. Geschichte der Stadt Greifswald. Greifswald
Les registres d'Alexandre IV. Fase. 3. Paris. 4°.

A. D. Jørgensen. Forliget af 11. Februar 1340. (Hist. T.
6. R. VI, 671—80.)

Kr. Erslev. Forliget af 11. Februar 1340. (Hist. T. 7. R.
I, 110 — 118.)

M. Wehrmann. Kaiser Karl IV. in seinen Beziehungen zu
Pommern. (Monatsbl. f. Pommersche Gesch. 1897, Nr.
8-9.)

Med bidrag til Vald. Atterdags hist.

E. R. Daenell. Geschichte der deutschen Hanse in der zweiten
Hålfte des 14. Jahrhunderts. Lpz.

K. Koppmann. Die beiden Urkundenentwurfe Waldemars von
Danemark vom Jahre 1360. (Hans. Geschichtsbl. 1896,
153—60.)

B. K. O. Iloffmami. Der Liineburger Erbfolgestreit. Inaug.-
Dissert. Halle a. S. 1896.

Meklenburgisches Urkundenbuch. XVII. Bd. XVIII. Bd. 1371 —
1375. Register zu Bd. XIII—XVI. Schwerin. 4°.

0. YaHpell. Dronning Margrete. Mindeskrift til Kalmarunioneas
500 Aarsdag.

Calendar of the Patent Rolls. Richard 11. A. D. 1381 — 1385.
London.

H. Hjarne. Skandinaviska unioner under medeltiden. Grundlinjer
till forelasningar. Upsala. P.

L. Duae. En Krønike om Erkebisperne i Nidaros. (Festskr.
udg. i Anledng. af Trondhjems 900 Aars Jubil. af det Kgl.
norske Vidensk. Selsk. i Trondhjem.)

L. Du av. Erkebiskopperne i Nidaros. (Throndhjem i Fortid
og Nutid S. 95—143.)

Tf. Altniann. Regesta Imperii XI. Die Urkunden Kaiser
Siecmunds (1410 — 1437). 2. Lief. [1418 — 24.] Innsbruck.

Die Reeesse und andere Akten der Hansetage von 1256—1430
S. Rd. 142(5-30. Lpz. 4°.

Repertorium Gevmanicuin. Regesten aus den papstlichen Arcluven zur Geschichte des Deutschen Reichs und seiner Territorien im 14. und 15. Jahrb. Pontificat Eugens IV. 1. Bearb. von K. Arnold. Berlin.

Concilium Basiliense. 2. Bd. Protokolle des Goncils 1431
1433. Hrsg. von J. Haller. Basel.

G. Stonii. Venetianerne paa Røst i 1432. (Det norske geografiske
selskabs aarbog. VIII, 34 — 52.)

A". A. HaystrøiH. Biskop Tomas, Frihetskampen. Engelbrektsvannen."
(Låsning for folket. 1897, 81—92.)

G. Storm. Om Amund Sigurdssøn Bolt i Sverige. (Norsk
hist. T. 3. R. IV, 395 —9G.)

B. Scldeyel. Bergquara gods och slott i Småland. Sthrn.

N. Hajer. Dalarne och Dalkarlarne. En historisk geografisk
undersokning. (Sv. hist. T. XVII, 31—54.)

Aktstykker vedrørende Erik af Pommerns Afsættelse som Konge
af Danmark. Udg. ved A. Hude.

Aldre Handlingar rorande Vestergotland. [1450 —1618.] Vestergotlands^Fornminnesforen.
T. H. 8.-9. S. 96 — 128.)

Urkundenbueh der Stadt Liibeck. 10. Tb. Lief. 1.—4. [1460 —
62.] Liibeck. 4°.

Galendar of the Patent Rolls. Edward IV. A. D. 1401 —
1467. London.

O. Stavenhagen. Johann Wolthuss von Herse, li7o — 71.
Meister des Deutschen Ordens zu Livland. (Mitth. aus d.
livland. Gesch. XVII, 1—88.)

Politisene Gorrespondenz des Kurfiirsten Albrecht Achilles. Hrsg. u. erlaut. von F. Friebatsch. 2. Bd. 1475—1480. Lpz. (O. m. t.: Public, a. d. K. Preusz. Staatsarchiven. 67. Bd.)

Vadstena klosters jordebok 1500, jemte tillag ur klostrets aldre
jordebocker. Utg. genom C. SUf ver stolpe. Sthm. (O. m. t.:
Historiska Handlingar. 16. Bd. Nr. 1.)

K. Ahlenius. Sten Sture d. y. och Gustaf Trolle 1514—1517.
(Sv. hist. T. XVII, 301—30.)

L. Weibutt. Ett blad ur Reimer Kocks kronika. (Skånska
S. IV, 2. \-^.)

F. Ødbery. Om Magister Sven Jacob i, den forste protestantiske
biskopen i Skara stift, med bilagor. (Vestergotlands
Fornminnesforen. T. H. 8.-9. S. 17--03.)

Dr. Martin Luther's Briefwechsel. Bearb. und mit Erlauterungen
versehen von E. L. Enders. 7. Bd. [Oktbr. 1528
—Juni 1530.] Erlangen.

v. Stojentin. Jacob von Zitzewitz, ein Pommersclier Staatsmann
aus dem Reformations-Zeitalter. (Balt. Studien. N. F.
I, 143-288.)

H. Oncken. Graf Ghristof von Oldenburg im Fiirstenkriege
von 1552. (Feldrechnungen vom Marz, bis Oktober 1552.)
(Jahrb. f. d. Gesch. d. Herzogth. Oldenburg. VI, 49 — 98.)

Med oplysning om flere Danske, der fra Grevefejdens ti<l stod
i Ghr.'s tjeneste.

H. F. Rørdam. Residents francais pres la cour de Danemark
au XVIe siede. (Overs. o. Vidensk. Selsk. Forhandl.
1897, 619 — 68.)

//. F. Rørdam. Charles de Danzay fransk Resident ved det
danske Hof. (Rørdam, Hist. Saml. og Studier. 111, 258
-333.)

E. Seraphhn. Der Feldoberst Klaus Kursell und seine Zeit.
Ein Bild Ehstlands in der ersten Zeit schwedischer Herrschaft.
Reval. (Bibliothek livlandischer Geschichte. I.)

//. Diederichs. Über drei zwischen der Stadt Reval und Herzog Gotthard Kettler 1563 gewechselte Schreiben. (Sitzungsber. d. kurland. Gesellsch. f. Lit. u. Kunst. 1896, 3_4, 29-35.)

11. Hji'irne. Svensk-ryska forliandlingar 1564 — 72. Erik XlV's
ryska forbundsplaner. Upsala. (Skrifter utg. af K. Humanist.
Vetenskapssamfundet i Upsala. 5. Bd.)

F. Odberg. Om ståmplingarna mot kortung Johan 111 åren
1572-1575. Sthm.

E. v. Nottbeck. Russisch-livlåndische Waffenstilstandsverhandlungen
in den Jahren 1574 und 1575. (Beitrage z.
Kunde Éhst-Liv-und Kurlands. V, 79—91.)

Aus einem Reehnungsbuche des Herzogs Ulrich von Meklenburg
(1575 —1585). Mitgeth. von F. v. Meyenn. (Meklenbg.
Quartalber. LXll, 20 — 28.)

Å". 11/ldebra/)d. Sveriges stållning till Antonio Possevinos
fredsmedling mellan Polen och Ryssland 1581—1582.
(Festskr. tillågnad G. G. Malmstrom.)

M. Lossen. Dei- kolnische Krieg. 2. Bd. 1582 — 1586.
Miuichen u. Lpz.

Conespondanee du cardinal de Granvelle. 1586. Publ. par
C. Plot. T. 12. Bruxelles. 1896. 4°.

Aets of the Privy Gouncil of England. N. S. Vol. XIV —
XVI. 1586 — 88. London.

H. F. Rordam. Fra Christian IV's Mindreaarighed. (Rørdam,
Hist. Saml. og Studier. 111, 384.)

J. Maukell. Ofversigt af svenska krigens och krigsinrattningarnes
historia. 2. D. 2. Bd. Krigshistoria 1592 — 1611.
Sthm.

Dombog for 1599. Udg. ved E. Å. Thomle. 1. H. Ghra.

Politische Gorrespondenz des Grafen Franz Wilhelm von Wartenberg. Bischofs von Osnabriick. aus den Jahren 1621 — 1631. Hrsg. von H. Forst. Lpz. (O. m. t.: Public, a. d. K. Preusz. Staatsarchiven. 68. Bd.)

J. A. Friderieia. Hertug Frederik [II af Gottorp og Lauenburgrecesserne
af 1625. (Hist. T. 7. R. I, 231—33.)

IT. C. L. Brotisreld. Het buitengewone gezantschap van den
lieer van Sommelsdijk bi.j den koning van Frankrijk in de
jaren 1625 en 1626. Haarlem.

K. Wittich. Aus den ungedruckten Papieren des Administrators
Christian Wilhelm. (Geschichtsbl. f. Stadt und Land
Magdeburg. 1897, 144-225.)

J. Baur. Philip von Sotern, geistlicher Kui'fiirst zu Trier, und
seine Politik wahrend des dreissigjahrigen Krieges. 1. Bd.
Bis zum Frieden von Prag 1635. Speyer.

J. Krebs. Das Verhalten der Schlesier beim Einfalle Mansfelds
und der Dånen. (Z. I'. Gesch. u. Allerthums Schlesiens.
XXXI, 165 — 94.)

Nuntiaturberichte aus Deutschland nebst ergiinzenden Actenstiicken.
4. Abth. Nuntiatur des Pallotto 1628 — 1630.
2. Bd. 1629. Bearb. von H. Kiewning. Berlin.

M. G. Schylergson. Gustaf 11 Adolf och Richelieu i bor jan
af år 1632.' (Finsk T. 1897. I, 267-274.)

Rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brefvaxling. Senare afd. 8. Bd. 1. Gustaf Horns bref jamte bihang. 2. Lennart Torstensons bi'ef jamte bihang. 3. Carl Gustaf Wrangels bref. Sthm.

W. v. Unger. Feldmarschall Derfflinger. Berlin.

Corpus constitutionum Dania^. Forordninger, Recesser m. m.
Danmarks Lovgivning vedk. 1558 —1(>60. Udg, ved V.
A. Secher. IV. 5. H. [1635—38.]

Actenstiicke zur Geschichte des Bothschen Elinfalles. Mitgeth.
von A. Seraphim. (Sitzungsber. d. Gesellsch. f. Gesch. d.
Ostseeprov. Russiands. 1896, 54 — 66.)

31. Pliilip'psoH. Der grosse Kurfurst Friedrich Wilhelm von
Brandenburg. 1. Th. 1640 bis 1660. Berlin.

Statholderskabets Extraktprotokol af Supplicationer og Resolutioner
1642 — 1652. Uds. fra det norske Rigsarkiv. 1. H.
Chra. 1896.

A. har sen. Nogle Optegnelser fra Rigsarchivet i Stockholm vedrørende Flaaden under Christian IV's sidste Krig, særlig Admiral Pros Munds Kamp og Fald den 13de October 1644. (T. f. Søvæsen. N. R. XXXII, 50 — 60.)

C. O. Muntlie. Efterretninger om vort forsvar 1645 — 57.
(Norsk milit. T. LX. 75—96.)

J. Lieboldt. Werbungen und Werbegelder in Hamburg ura
1646. (Mitth. f. Hambg. Gesch. XVIII. 403—04.)

Ad. WohhvUl. Aus drei Jahrhunderten der Hamburgischen

Geschichte. (1048 — 88.) Hamburg. (5. Beiheft z. Jahrb.
d. Hamburg, wissenschaftl. Anstalten. XIV. 1896.)

Ett kungligt barndop i Danmark 1649. (Sv. hist. T. XVII,
336—41.)

S. R. Gardiner. History of the Gommonwealth and Protectorate
1649 — 1660. Vol. 11. 1651 — 1654. London.

J. Guernseij. The diplomatic Relations between Gromwell
and Charles X Gustavus of Sweden. Lincoln, Nebraska.
Inaug-Dissert. fra Heidelberg.

Correspondence of sir Edward Nicholas, Secretary of State,
Ed. by G. F. Warner. Vol. 111. July 1655 — Dec. 1656.
London. (Public, of the Camden Society. N. S. LVII.)

Y. Nielsen. De gamle Kampe om Throndhjem. (Throndlijetn
i Fortid og Nutid S. 187—250.)

Y. Nielsen. Kampen om Trondhjem 1657—4660. (Festskr.
udg. i Anledng. af Trondhjems 900 Aars Jubil. af det
Kgl. norske Vidensk. Selsk. i Trondhjem.)

J. Lund. Et historisk Minde i Højfjeldet. Nye Oplysninger
om Preben von Ahnens Tog i 1657. (Aftenposten. Ghra.
1897. Nr. 167. 70 jfr. 184, 86.)

M. K. Zahrtmann. Svenskerne paa Bornholm 1658. (Hist.
T. 7. R. I, 129-164.)

C. L. Locenskiold. Kongens Livregiment til Fods Deltagelse
i Fyens Gjenerobring 1659. (Hist. T. 6. R. VI, 789 — 92.)

O. Sjogren. Karl XI och svenska folket på hans tid. 1.—8.
h.' Sthm.

IL C. Kogge. De diplomaetike correspondentie van Godefroy d'Estrades, buitengewoon gezant van Frankrijk bij de republiek der Vereenigde Nederlanden, van 1663 tot 1668. (Verslagen en Mededeel. d. k. Akad. v. Wetensch. Amsterdam. Letterk. 4. R. 1. D.)

11. Brugmans. De Notulen en manimenten van het college van commercie te Amsterdam 1663 — 1665. (Bijdragen en Mededeel. van het Hist. Genootsch. te Utrecht. XVIII, 181 — 330.)

B. E. Bendixen. De hollandske medaljer i anledning af
kampen paa Bergens Vaag, 1665. (Skr. udg. af Bergens
hist. Foren. III.)

K. G. Lundqtdst. Sveriges forbund med Mecklenburg-Giistrow

år 1666 och forhandlingarne darom. Norrkoping. (Progr.
fra Norrkoping m. fl. skoler. 1897.)

A. Froidevaux. Un projet d'acquisition de Tranquebar par
la France en 1669. (Revne de géographie 1897. Aout.)

Sthen Jacobsen. Den nordiske Kriigs Kronicke (1675 — 79).
Utg. af M. Weibull. Lund.

N. Wimarson. Sveriges krig i Tyskland 1675 — 79. 1. Akad.
afh. Lund.

E. Miisebeck. Die Feldzuge des Groszen Kurfiirsten in Pommern
1675 —1677. Marburg. lnaug.-Dissert.

M. Weibull. Bidrag till Skånska krigets historia 1676 — 1679.
(Skånska S. IV, 2. 53 — 61.)

A. Stille. Ugleherarne. Från Snapphaneliden. (Kulturhist.
Meddel, f. Sodra Sverige. 1897-98. Arg. 3. S. 17-30.)

A. Ilamwarskjold. Amiral Cornelius Ankarstjerna. (Ny ill.
Tidng. 1897, Nr. 47 — 48.)

//. Prutz. Aus des Grossen Kurfiirsten ]etzten Jahren. Berlin.

li. Fåhræus. Sverige och Danmark 1680 —1682. Ett bidrag
till Skandinavismens historia. 1. Sthm.

Briefe Samuel Pufendorfs an Christian Thomasius. (1687
bis 1693.) Hrsg. u. erklart von E. Gtg as. Miinchen.
(O. m. t.: Historische Bibliothek. 11.)

C. Hallendorff. Bidrag till det stora nordiska krigets forhistoria.
Upsala. Akad. afh.

C. Hallendorff. De hemliga forbindelserna mellan Danmark
och Konung August maj —september 1699. (Festskr. tillagnad
C. G. Malmstrom.)

K. Waliszeicsld. Pierre le Grand. L'éducation, rhomme,
l'oeuvre. D'aprés des documents nouveaux. Paris.

E. Carlson. Karl XII och kejsaren 1707. (Sv. hist. T. XVII,
75 — 96.)

E. Carlson. Slaget vid Poltava och dess krigshistoriska forutsattningar
enlig samtida kiillor. (Feslskr. tilliignad G. G.
Malmstrom.)

Två hittills otryckta egenhandiga bref från konung Carl XII.
[1709, 16.] Medd. af C. Bnrenstam. (Svenska Autograf
Sållsk. T. 11, 307—09.)

Kapten .lefferyes bref till engelska regeringen från Beuder och Adrianopel 1711—14, från Stralsund \ 714—15. Utg. af E. Carlson. Sthm. (O. m. t.: Historiska Handlingar. 16. D. Nr. 2.)

M. Weibull. Till Magnus Stenbocks historia. (Skånska S.
IV, 2. 62-04.)

O. A. Øverland. Borgerne paa Frederikshald. Skildringer
fra krigen aar 1716. Ghra.

En kort relation om actionen hnellan de danske och swenske wid Stromstad på Laholmen den 8. Jalii 1717. Medd. af W. Berg. (Bidr. t. kånned. om Goteborgs och Båhuslåns fornminnen och hist. VI, 251^—53.)

W. 11. de Beaufort. De gevangermeming van den Zweedschen minister Baron von Gortz te Arnhem in 1717. (Verslag van de algem. vergadering der leden van het hist. Genootsch. te Utrecht 1897. S. 9— 48.)

J. A. Laget-mark. Karl XIFs sista fålttåg. (Sv. hist. T. XVII,
275 — 300.) .

O. J. Hultgreu. Om mordet på Karl XII. Historisk och
juridisk undersokning. Sthm.

//. Hjartie. Ett svenskt vittnesbord om holsteinska partistamplingar
i Ryssland. (Festskr. tillagnad C. G. Malmstrom.)

//. F. Rørdam. Kong Christian Vl's egenhændige Breve til
J. L. Holstein. (Rørdam. Hist. Saml. og Studier. 111, 193
—257.)

W. Oncken. Sir Charles Hotham und Friedrich Wilhelm I
im Jahre 1730. (Forschungen z. Brandenbg. u. Preusz.
Gesch. IX, 23 — 53.)

C. G. Malm stram. Sveriges politiska historia från konung
Carl Xll's dod till statshvalfningen 1772. 2. Uppl. delvis
omarb. 3. D. [1741-50.] Sthm.

Documents relatifs å l'histoire de Russie. Vol. XCIX—C. St.
Petersbourg.

XCIX. Depecher fia og til de la Chetavdie decbr. 1741—april
1743. ('.. Engelske depecher fra juli 1742—april 1744.

E. Holm. Danmark-Norges Historie under Frederik V. (1746 —
1766.) l.Afd. (O. m.t.: Danmark-Norges Historie. (1720 —
1814.) HL 1.)

Sveriges ridderskaps och adels riksdagsprotokoll från och med
år 1719. 15. D. 1. H. 1746—47. Sthm.

O. G. de Heidenstam. Une soeur du grand Frédéric. Louise-
Ulrique reine de Suéde. Paris.

Jfr. Sv. hist. T. XVII, ofversikt. S. 80—9: J.

G. Kilntzel. Die Westminster konvent ion. (Forsch. z. Brandenbg.
u. Preusz. Gesch. IX, 541—69.)

Politisene Gorrespondenz Friedrichs des Grossen. 24. Bd.
(Okt. 1764—Decbr. 1765.) Berlin.

Fonden ad usus publicos. Aktmæssige Bidrag til Belysning
af dens Virksomhed, udg. af Rigsarkivet. I. 1765 — 1800.

E. Baasch. Die Hansestadte und die Barbaresken. Mit
einem Anhang. Kassel.

B. v. Bilbassoff. Katharina 11 im Urtheile der WeMiteratur.
Übersetzung aus dem Russischen. 2. Bd. Berlin.

C. T. Odhner. Razumovskijs not den 18. juni 1788. (Festskr.
tillagnad G. G. Malmstrom.)

Lettres inédites de Napoleon 1 (an VII1—1815) publ. par L.
Lecestre. T. I. (An VIII —1809.) T. 11. (1810—15.)
Paris.

Vort Folk i' det nittende Aarhundrede i Billeder og Text af
danske Kunstnere og Forfattere. Udg. af V. (hterqaard.
1. —15. H. 4°.

//. Ulmann. Die bewaffnete Meeresneutialttåt und die Besitznahme
Hannovers i. J. 1801. (Deutsche Z. f. Geschichtsw.
N. F. 11, 245—68.)

A. T. Malin)). The life of Nelson. The embodiment of the
sea power of Greal; Britain. 2 Vols. London.

A. T. Mahan. The Battle of Gopenhagen. April 2, 1801.
(Century Magazine. 1897 Febr.)

B. Om de Officerer, Underofficerer og Menige af Landetaten,
der hædredes med Medaillen for Deltagelse i Slaget paa
Rheden den 2. April 1801. (Milit. Tid. VIL Nr. 8.)

Utdrag ur danska diplomaters meddelanden från Stockholm
[807 — 1808, 1810 och 1812—1813. Saml. af C. J. Anker.
Ofvers. från franskan och utg. af F. U. Wrangel. Sthm.

F. J. West. Frederik den Sjettes Dronning. (111. Tid. XXXVIII,
Nr. 49.)

A. Kinberg. Generalen frih. Armfelts operation mot Kongsvinger
år 1808. En krigshistorisk studie. Sthm. 1896.

G. Lagerbjelke. Sveriges forhållande till frammande makter från den 13. mårs till den 6. juni 1809. Underdanig berattelse. Medd. af O. Alin. (Festskr. tillagnad C. G. Malmstrom.)

J. Friis. Udenrigsministerskiftet 1810. (Hist. T. 7. R. I,
229—230.)

Meddelelser fra Krigsarkiverne. 8. Bd

Omhandler be^ivenhederne i 1813 og sa?rlig auxiliserkorpsets
stilling.

vi. d'Avoust. La défense de Hambourg. Dijon.

En Episode fra 1813. (Vort Forsvar. 1897. Nr. 435.)

Y. Nielsen. Fire Foredrag over Norges Friheds Historie i
1814, holdne i „Arbejderforeningen af 1894". Ghra.

J. E. Sars. Kristian Frederik og Karl Johan. (Samtiden.
VIII, 212-24-, 289-302.)

J. Adlerbeth. Ur Jacob Adlerbeths anteckningar for svenska
hafder 1814. Ett bidrag till unionens historia. Medd. af
O. Alin. Uppsala.

Hans Jårtas och G. F. Wirséns brefvåxiing år 1814. Utg. af
O. Alin. Sthm.

K. A. 11. Om Kiel-traktatens fjarde artikel. Sthm. P.

O. Alin. Bidrag til Mosskonventionens historia. (Sv. hist. T.
XVII, 209-58.)

11. Tønsager. Barndoms- og Ungdomserindringer om Henrik
Wergeland. Ghra.

M. Rubin. Danmarks Riges Historie. 1814—1838. (Til
skueren. 1897, 465 — 87.)

M. Miiller. The Schleswig Holstein Question and its Place
in History. (Nineteenth Century. 1897 Maj.)

A. D. Jørgensen. The Danish View of the Schleswig-Holstein
Question. (Nineteenth Gentury. 1897 Decbr.)

E. Elberling. De nationale Bestræbelser i vor Tid. (Tilskueren.
1897, 899 — 926.)

Joseph Victor von Scheffel. (Arch. f. d. Gesch. Lauenburgs.
5. Bd. 11, 78—81.)

At'tr. en spottevise om det danske herredømme i Lauenburg.

T. Schiemann. Heinrich von Treitschke's Lehr- und Wanderjahre
(1834 — 1866). Miinchen.

//. Blum. Die deutsche Revolution IS4B — 49. Florenz u.
Lpz.

N. P. Jensen. Den første slesvigske Krig 1848—50. (Nordstjernen.
Aarg. 1896 — 97. Nr. 1—52.)

E. Jenssen-Ttisch. 11. Bataillon i Krigsaarene 1848 —49—50
og 1864. Aalborg. 4°.

K. Adam. Stande und Beruf in Preuszen gegenuber der
nationalen Erhebung des Jahres 1848. (Preusz. Jahrb.
LXXXIX, 285-308.)

81. a. nied oplysninger om studenternes deltagelse i krigen mod
Danmark.

J. Meyer. En Indsigelse mod et enkelt Ptinct i Commandeur
G. A. Gardes Redegjørelse for Eckernførdeaffairen. (T. f.
Søvæsen. N. R. XXXII, U—14.)

Lieutenant Ulrichs Flugt fra Eckernførde. Medd. af ,/. S.
Hohlenberg. (T. f. Søvæsen. N. R. XXXII, 01—68.)

Slaget ved Fredericia den 6. Juli 1849. Efter et Brev fra
Oberst Flensborg ved O. Vaupeli. (Vort Forsvar. 1897.
Nr. 431.)

C. Jensen. Aus dem Tagebuche eines Inselfriesen. Zur Erinnerung
au das Jahr 1850. (Z. f. Sc'hleswig-Holst.-Lauenbg.
Gesch. XXVII, 353—82.)

F. B. C. Billotr. Optegnelser væsentligst fra Julidagene 1850
(Vort Forsvar. 1897. Nr. 432.)

F. Meldell. Fredsommelig Krigsførelse i 1850. (Vort Forsvar.
1897. Nr. 428-29.)

N. Neergaard. Under Junigmndloven. 25. Lev

J. Pfeiffer. Erlebnisse eines reisenden Handwerksburschen.
Wanderung durch Deutschland und Danemark vor 35 Jahren.
Stuttgart.

Festnummer i Anledning af Hds. Maj. Dronning Louises 80aarige
Fødselsdag. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 49.)

K. Jansen. Schleswig-Holsteins Befreiung. Hrsg. u. ergånzt
von K. Samwer. Wiesbaden.

T. r. Bernhard). Aus den letzten Tagen des deutschen
Bundes. Tagebuchsblatter aus den Jahren 1864 — 1866.

(0. ra. t.: Aus dem Leben Theodor von Bernhardi's. 6.
Th.) Lpz.

K. Larsen. Under vor sidste Krig. Samtidige Dagbogsoptegnelser
og Breve f'ra Ma?nd og Kvinder af alle Staender.

E. Bodenhoff. Mellem Venner og Fjender. Erindringer og
Breve fra Krigen 1864.

11. Granier. Dor Feldzug von 1864. Berlin.

A. Magirus. Herzog Wilhelm von Wiirttemberg K. u. K.
Feldzeugmeister. Ein Lebensbild. Stuttgart.

Deltog i Krigen 1864.

P. Myrdacz. Sanitåtsgeschichte der Feldzuge 1864 und 1866
in Danemark, Bohmen und Italien. Wien.

W. Noldechen. Bei der Schwertprobe. Erinnerungen aus
dem letzten deutsch-dånischen Kriege. Altenburg.

H. Smith. Erindringer fra Krigsaaret 1364. (Aarb. f. d. d.
Postv. VII, 174 — 79.)

F. Bruun. Et Minde fra 1864. (Højskolebl. XXII, 849—54.)

//. E. Friis. Minder fra Okkupationen i Veile 1864. (S. t.
Jydsk Hist. og Topogr. 3. B. I, 249 — 80, 305 — 44.)

O. Vaupell. En Episode af Stormen paa Dybbølstillingen den
18de April 1864. (Vort Forsvar. 1897. Nr. 436.)

F. Meidell. Den patriotiske Legende om Ais's Erobring i
1864. (Vort Forsvar. 1897. Nr. 441, 43.)

A. W. Muller. Overgangen til Als den 29de Juni 1864.
(Vort Forsvar. 1897. Nr. 435.)

C. Holbøll. En Bemærkning i Anledning af „ Søkrigsbegivenhederne i 1864" af Capitain Otto LCitken. (Vesterhavsøernes Forsvar.) (T. f. Søvæsen. N. R. XXXII, 15—27. Jfr. 96—98.)

I Nordslesvig og mellem Nordslesvigere i Oktober 1864. Ved
K. Larsen. (Højskolebl. XXII, 1137-42.)

llenrici. Kaiser Wilhelm I und Bismarck; Herzog Friedrich
zu Schleswig-Holstein und Samwer. (Deutsche Revue. 1897.
Novbr.)

11. Poschlnger. Furst Bismarck und der Bundesrat. 1. Bd.
1867 — 70. 2. Bd. 1871—73. Stuttgart u. Lpz.

Fredensborg. Det danske Kongehus og dets Slægt. 16.—30.
H. 4°.

G. Bang. Socialismen i Danmark. (Aarb. f. d. Kulturhist.
1897, 140—151.)

O. N. Nelson. History of the Scandinavians in the United
States. Vol. 11. P. 1.—2. Minneapolis.

Rigsdags-Aarbog. 1896 — 97. Udg af C. Rasmussen.

Topografi.

L. F. Låffler. Om namnet Skandinavien. (Ny ill. Tidng.
1897, Nr. 10.)

I). Detlef sen. Zur Kenntniss der Alten von der Nordsee.
(Hermes. XXXII.)

S. Nygård. Danske personnavne og stednavne. En sproglighistorisk
undersøgelse. (Hist. T. 7. K. I, 82 — 109.)

S. Nygård. Uorganiske lyddannelser i stednavne. (Blandinger
til Oplysning om dansk Sprog. 11. 84 —106.)

Lorenzen. Die Syssel und Harden in Danemark. (Globus.
LXXII, Nr. 4.)

S. Gilnther. Jakob Ziegler, bayersk geograf og matematiker,
1470—1549. (Forsch. z. Kultur- u. Litt.gesch. Bayerns.
IV. Bd.)

Behandlede også Skandinaviens geografi.

Trap. Beskrivelse af Kongeriget Danmark. 3. omarb. Udg.
9.-14. H.

Danske Heiregaarde. (111. Tid. XXXVJII, Nr. 6, 12, 22, 45.)

Bondet'up, Valdemar Slot, Lovenborg, Holstenshuus og X;ikkebolle.

P. Meldahl. Frederikskirken i Kjøbenhavn. (O. m. tysk
titel.) 4°.

P. Købke. Supplement til Skriftet om Vor Frelsers Kirke
paa Kristianshavn. (T. f. Kunstind. 1897, 31—33.)

T. Green. Børsen i Kjøbenhavn.

Gamle kjøbenhavnske Huse og Gaarde i Tegninger af A.
Larsen med Text af E. Schjødte. 4. (sidste) H. Forstæderne.

G. Schellerup. Gamle Huse. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 32.)

Pil Gråbrødretorv.

Fra det gamle København. (Arkitekten. 11, 801—02.)

Gården nr. 25 i Aabenraa.

J. B. Loff'ler. Esrom Kloster. Bidrag til dets Bygnings
Historie.

J. W. Christensen. Kjøge Borger- og Haandværkerforening
1847 — 1897. Kjøge. Ikke i boglid]. P.

E. Dam. Kjøge Apothek 1(540 — 1896. (Nord. farm. T. 111,
237 — 54.)

J. B. Loffler. En Kirkegaard fra den ældre Middelalder.
(Aarb. f. nord. Oldk. og"Hist. 1897, 225-46.)

Roskilde domkirkegd.

O. Jensen. En gammel Konsumtionsbod. (T. f. Toldv. 1896,
81—85.)

I Slagelse.

J. A. Jørgensen. Gamle Optegnelser om Bornholm i svundne
Tider. Efter hidtil utrykte Kilder. Nexø.

K. 11. Østerlas Kirke. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 1.)

11. F. liorchnn. Kirkelige Forhold og Personligheder i Assens
i Tiden nærmest forud for Pieformationen. (Kirkehist. S. 4.
R. V, 136-48.)

D. 11. Wulff. Fra Aalborgske Arkiver. (Sandflugt. En Præst
overfalder en Bonde. En Skole i Sønderholm.) (S. t. Jydsk
Hist. og Topogr. 3. R. 1, 405 — 8.)

V. Kiørboe. Bidrag til Belysningen af en større Provinsbys
Udvikling i den sidste Menneskealder. [Aalborg.] (Nationaløkon.
Foren. Festskr. S. 177—202.)

Grenaa Egnens Kridtstenskirker. Opmaalte og undersøgte under
Ledelse af 11. Storch ved V. Ahbnann og V. Koch. Fol.

V. A. Seeher. Ligstenen i Kirkemuren i Hammelev Kirke
ved Grenå. (S. t. Jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I, 301 —
303.)

T. Petersen. Fra Horsens. (T. f. Kimstind. 1897, 21-25.)

A. Gaardboe. Historisk topografisk Beskrivelse af Hørmested
og Lendum Sogne i Hjørring Amt. Hjørring.

J. Kornerup. Om Jellings Minder fra Oldtid og Middelalder.
(Kirkehist. S. 4. R. V, 167 — 79.)

A. C. Nielsen. Pælesætningen i Nørre Kongerslev Kær. (S. t.
jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I, 402 — 3.)

C. V. Christensen. Randers Marsch. (S. t. jydsk Hist. og
Topogr. 3. R. I, 295—300.)

Stemann. Det restaurerede formentlige „Helligaandshus" i
Randers. (Kirkehist. S. 4. R. V, 68—83.)

E. Schiødte. Helligaandshuset. i Randers. (111. Tid. XXXVIII,
Nr. 21.)

A. D. Jørgensen. Herregårdene på Als i det 16. århundrede.
(Sønder/. Aarb. 1897, 96 — 137.)

F. Adler. Der Dom in Schleswis. (Z. f. Bauwesen. 1897.
Sp. 187 — 99.)

R. Hansen. Zur Topografie und Geschichte Ditmarschens.
(Z. f.' Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVII, 191—316.)

//. Eckardt. Alt-Kiel in Wort und Bild. 1. Halbbd. Kiel. 4°.

C. Reuter. Das Kieler Erbebuch. (1411 — 1604.) Kiel. (O.
m. t.: Mittheilungen der Gesellsch. f. Kieler Stadtgesch.
14.-15. H.)

E. D. Løveapotheket i Rendsbors. (Xord. farm. T. 111.
295-96.)

A. U. Isberg. Bidrag till Malmo stads bistoria. 2, a. Stadens
magistrat ocb byfogdar från aldsta tider till fredsslutet i
Roskilde 1658. Malmo.

J. Kruse. St. Knutsgillet i Malmo från medeltiden till borjan
af 1700-talet. (Medd. f. Sv. slojdloren. 1897. I, 5—46.)

L. Tynell. Vestra Tomarps Kyrka i Skåne. (Sv. Vitterhets-
Akadem. Månadsblad. 1892, 104 — 14.)

C. S. Lindblad. Lodose stad samt Ale ocb Flundre håi'ader.
Goteborg.

./. Vibe. Topografisk-statisiisk beskrivelse over Akershus amt.
4.—5. (sidste) h. Ghra.

Sommerschield. Akershus Slot og Fæstning. (Folkebl. XVII.
229 — 31, 43—47, 59—61.)

Stiftsgaarden i Kristiania. (Folkebl. XVII, 167—72.)

Det Ankerske Gravkammer i Vor Frelsers Kirke. (Folkebl.
XVIII, 60—61.)

E. Welhaven. Fortællinger fra det gamle Bergen. Ungdomserindringer.

Der Gesellen Boeck jm Jakubsforden vnnde Belgarden 1604.

Ved B. E. Bendixen og W. 1). Krohn. (Skr. udg. af Bergens
hist. Foren. III.)

Y. Nielsen. Bodøsageu. Fremstillet paa Grundlag af officielle
og private Brevskaber. Ghra.

Behandler også de ældre handelsanlæg ved Bodø.

I'. Qlsson. Om Jåmtlands och Herjeådalens vardsliga styreiso
och åmbetsmån i aldre tider. (Jamtlands låns Fornminnesfdren.
T. 11. 81—95.)

P. Olsson. Om bygdens ulstrackning under skiida tider i
Jåmtland och Herjeådalen. Ostersund. P.

Fornhandlingar rorande Jamtlands lån. Utg. af P. Olsson.
[1290—1506.] I Jamtlands låns Fornminnesforen. T. 11,
116 — 28.)

E. A. Z. Sandbery. Topografiske og statistiske Meddelelser
om Købstaden Moss i dens Fortid og Nutid. Moss.

J. Scheen. Meddelelser om de Oplandske Bygdealmenninger
i Fortid og Nutid. (T. f. Skovbrug. 1806. Ghra.)

A. E. Erichseu. En retssag fra 1618 som bidrag til Stavanger
Kongsgaards historie. (Aarsberetning om Stavanger
offentlige Skole. 1895 — 96, 1—24.)

X. Nicolai/sen. Throndhjenis Domkirke. (Throndhjem i Fortid
og Nutid S. 65—94.)

Trondhjerns 900 Aars Jubilæum. Katalog for den historiske
Udstilling i Trondhjem. Udg. af K. Kor en og J. Thiw.
Trondhjem.

]>. Thorodd.-teit. LandfræOissaga Islands. 11, 1. — h.

E. Mogk. Zur Geschichte der Geographie Islands. (Geogr.
Z. 111, 6. H.)

Thoroddsén. Eine i2OO Jahre alte Schrift fiber islåndische
Gletscher. (Globus. LXXI, Nr. 7.) l

T. Thoroddsén. Vulkaner og Jordskjælv paa Island. (Folkelæsning.
Nr. 215.)

B. Sæmundsson. Om Hvalrossens Forekomst ved Island i
ældre og nyere Tid. (Vidensk. Meddel, fra den naturhist.
Foren. 1897, 201-10.)

/). Bruun. Fortidsminder og Nutidshjem paa Island. Orienterende
Undersøgelser, foretagne i 1896. (O. m. t.: Nordboernes
Kulturliv i Fortid og Nutid. Studier I. Island.)

Hansen. D. Bruuns arcbåologische Untersuchungen in Island
und Gronland. (Glohus. LXXI, Nr. 8.)

Diplomatarium Islandicum. IV, 3. H.

W. A. Craigie. The Gaels in lceland. iProceedings of the
society of antiquaries of Scotland. XXXI, 247 — 64.)

./. Jonsson. Upphafsår IslandsbyggOar ekki 874, heldar (870
eDa) 871. (Tim. h. isl. bokmenntafjelaas. 1897, 192 —
195.)

B. Th. Melsted. Brjef um friverzlunina. (BunaOarrit. XI,
88—97.)

B. Jonsson. Sagan af puridi Formanni og Kambsrånsmonuum.
Fylgirit p.joSolfs 1893 — 1897. Reykjavik.

Danish arctic Expeditions 1605 to 1620. Ed. with notes and
introductions by Gosch. 2 YoJs. London. (Hakluyt Soc.
Nr. XCVI-XCVII.)

Biografi.

Dansk biografisk Lexikon. 81.—88. H. (11. Bd. Maar —
Miillner.)

S. Elvius. Bryllupper og Dødsfald i Danmark 1896. (Personalhist.
T. 3. R. VI. Tillæg S. 1—35.)

J. Ludwig. Stamtavler over Slægter i den fransk-reformerte
Goloni og Menighed i Fredericia. 2. betyd, forøg, og rett.
Udg.

B. Magnusson Olsen. Legsteinar og grafskriftir meO latinuletri.
(Årbok h. isl. Fornleifafjelags' 1897. 33—40.)

J. B. Halvorsen. Norsk Forfatter-Lexikon. 1814 —1880.
44.-46. H. [O. E. Schiøtz — J. N. Skaar.] Ghra.

C. Benemann. Vestlandske Personalia. Bergen.
A. Kinberg. Gotlåndska slagter. 11, 4 h. Visby. 4°.

Allgemeine deutsche Biographie. 42. Bd. Werenfels—Wilhelm
d. Jungere. Lpz.

Dictionary of national biography. Vol. XLIX—LU. Robinson —
Smirke. London.

//. li. Hiort-Lorenzen og A. Urnet. Danmarks Adels Aarbog.
15. Aarg.

//. Petersen. Danske adelige Sigiller fra Middelalderen. 0.
(sidste) H. Fol.

C. Stenbnch. Fortegnelse over norske, svenske samt de danske Farmaceuter, der førend Examen have konditioneret i Norge og Sverige, og som i Tidsrummet 1769 — 1828 have taget Examen chemico-pharmaceuticum i Kjøbenhavn. (Nord. farm. T. 111. 39—46, 58 — 65, 93—96,'140—42, 174 — 79, 255—60, 281—99.)

C. S. de Roepstorff. Meddelelser om danske Forstkandidater.
2. omarb. Udg. af „Forstlig Stat." [1865 — 97.] (T. f.
Skovv. IX. R. B. S. 86-168.)

A. C. Bang. Den norske kirkes gejstlighed i reformationsaarhundredet.
(1536 —1600.) Biografiske, kulturhistoriske
og kirkehistoriske Oplysninger. Chra.

A. C. Bang. Evangeliske Biskopper i Throndhjems Stift efter
Reformationen. (Throndhjem i Fortid og Nutid S. 144—67.)

*S. //. Finne Grøn. Arendals gejstliglied, dens genealogi og
personalhistorie. 1. h. Chra.

P. Olsso-n. Jamtlands och Herjeådalens prester fore foreningen
med Sverige 1645. (Jamtlands låns Fornminnesforen. T.
11. 95 — 109.)

P. WelJbacli. Nyt dansk Kunstner-Lexikon. 16. —20. H.

A. Gjørlhig. Smaatræk om Kunstnere og Digtere som Mennesker.
(Fra danske Skuespillerinder., S. 17—32.)

V. Eichter. Den danske Landmilitæretat 1801—94. 2. D.
Autografi. 4°.

J. JSr. Schultz. Personalhistoriske Optegnelser om Rektorer
ved Frederiksborg lærde Skole. (Progr. fra Frederiksborg.
1897.)

T". Trit)-. Tre Matematiklærere. (Vor Ungd. 1897, 579—91.)
Pullich, E. Schmidt og A. Meyer.

Minningarrit fimmti'u ara afmælis prestaskola Islands. Reykjavik.

Biografier af de til skolen knyttede lærere.

Dødsfald. (Aarb. f. d. d. Postv. VI, 97 — 103; VII, 91-99.)

H. F. Rordam. Kommuniteteis Matrikel 1577 — 1620 ved
Kjøbenhavns Universitet. (Rørdam, Hist. Saml. og Studier.
111, 334-83.)

J. N. Schultz. Personalhistoriske Optegnelser om Studenterne
fra Frederiksborg lærde Skole 1871—1883. (Program fra
Frederiksborg. 1896.)

S. Elvins. To Hundrede Biografier af Studenterne fra 1872.
Ikke i bogh.

Die Matrikel der Universitat Leipzig. Hrsg. von G. Erler. 11. Bd. Die Promotionen von 1409—1559. Lpz. (O. m. L: Godex Diplomaticus Saxoniae Regiae. 2. Hauptth. XVII. Bd.) 4°.

Die alten Matrikeln der Universitat Strassburg. 1(521 bis
1793. Bearb. von G. v. Knod. 1. —2. Bd. Strassburg.
(O. m. t.: Urkunden u. Akten der Stadt Strassburg. 3. Abtb.)

Ved Aarsskiftet. T. f. Søvæsen. N. R. XXXII, 1-10.)
Stamtavle over Familien Aarestrup. 189G. P.

H. Bontemantel. De Regeeringe van Amsterdam soo in't civiel als crimineel en militaire. (1653 — 1672.) Uitgegev. door G. W. Kernkamp. 2. D. 'S Gravenhage. (O. m. t.: Werken uitgeeev. door het Hist. Genootsch. te Utrecht. 3. S. Nr. 8.)

S. 510 beskrivelse af en banket, som A.'s magistrat gav til ;vre
for Kort Adeler.

L. Bobé. Slægten Ahlefeldts Historie. Tr. som Manuskr.
J. Holm. Mindeskrift om Grosserer Ghr. Møller Andersen. P.

G. Brundes. Hans Christian Andersen. (Revne polit. et
littéraire. 1897, Nr. 25.)

G. Hille. Magnus Andersen zu Klixbiillgaard in Hamburgischen
Diensten. (Mitth. f. Hambg. Gesch. XVII, 209—10.)

P. Andræ. Geheimekonferensraad Carl Georg Andræ. En
biografisk Fremstilling med Bidrag til Belysning af hans
Samtidige. 1. Bd.

P. Andræ. Andræ—Fru Heiberg—Krieger. (Tilskueren. 1897,
228-47.)

J. Midelfart. Thomas Angell, hans Tid og hans Stiftelser.
(Throndhjem i Fortid og Nutid S. 290 — 311.)

H. Stolpe. Kristian Bahnson. (Ymer. 1897. 77—80.)

M. Bosenvinge. Personalia af en Ligprædiken over Kirsten
Pedersdatter Balsløv i Odense. (Personalhist. T. 3. R. VI,
81—90.)

B. Petersen. Frederik Barfod.

J. Petersen. Thomas Bartholin i hans Forhold til samtidige
nordiske Anatomer. (Nordisk medie. Arkiv. N. F. VIII.
1. D.)

J. Clausen. En frihedens mand fra forrige århundrede. (M.
G. Birckner.) Efter Birckners skrifter og utrykte breve.
(Nord. T. 181)7, 229—48.)

J. E. H. Bjerre. Stamtavle over Familien „Bjerre". P

M. K. Zahrtmann. Slægten Bohn fra Rønne. (Personalhist
T. 3. R. VI, 265 — 96.)

L. Koch. Biskop Peter Outzen Boisen. (Kirkehist. S. 4. R.
V, 180-93.)

F. R. Friis. Epistolae quas per annos a 1596 ad 1601
Tycho Brahe et Oligerus Rosenkrantzius inter se dederunt.
Nunc primum colleetae et editae. 4°.

A. E. Er i disen. Uddrag af Ligprædiken over Foged Peter
Kristofei-sen Broch. (Personalhist. T. 3. R. VJ. 296—302.)

E. Bernhoft. Om Slægten Briighmann. (Personalhist. T. 3R.
VI, 52-69.)

P. Hennings. Stamtavle over Familien Buntzen udarbejdet
væsentlig paa Grundlag af Familieoptegnelser. P.

]>. Bjarnarson. porarinn profastur BoOvarsson. (Andvari.
1897, 1—16.)

E. Bog/i. Min første Forfattertid. Erindringer. 11.

E. Madsen. Johan Clark. (Vort Forsvar. 1897. Nr. 434 —
435.)

Skotsk ritmester, der deltog i Syvårskrigen.

A. E. Erielisen. Af Benjamin Dass's Brevveksling med Hans
Gram. (Vor Ungd. 1897, 220—41.).

E. C. Dne og S. 11. Finne Grøn. Slægten Due fra Throndhjem
samt genealogiske Oplysninger om Slægten Due fra
Aremark og om andre af dette Navn i Norge. Chra.

P. C. Hiunmeluhr. Er Niels Ebbesen fra Norrings-Riis falden
eller fangen i Kampen mod Holstenerne? Uddrag af en
kritisk Undersøgelse af de historiske Kilder. P.

J. Falbe Hansen. Evalds giftevmaalsplaner i Rungsted. (Dania
IV. 16-24.)

E. Brieni. SæmunOur Eyjolfsson. (BunaOarrit. XI, I—VIII.)

Gr. F. Falkenstjernes sidste Aar. (Højskolebl. XXII, .65—-70.
Jfr. 1701-06.)

P. Petersen. Minde-Blade om Carl Frederik Sofus Flagstad.
Sognepræst for Haverslev og Skræm Menigheder. Aalborg. P.

J. Bor/do. Biskop, Dr. tlieol. & til. Bruun Juul Fogs Levnet.

Souvenirs d'un ofh'cier danois (1807—1814) [Frydensberg]
publ. par sa fille. (Journal des sciences milit. 1897. 11—III.)

J. Lieboldt. Michael Geerkens aus Hamburg verstorben 1723
als Hauptpastor in Flensburg. (Mitth. f. Hambg. Gesch.
XVII, 314-15.)

A. T. Gløersen. Stamtavle over Slægten Gløersen samt Oplysninger
om beslægtede Familier. Ohm.

A. D. Jørgensen. Griffenfeld paa Munkholmen. (Throndhjein
i Fortid og Nutid S. 251 —-62.1

J. Estrup. En Notits om Marie Grubbe. (S. t. Jydsk Hist.
og Topogr. 3. R. 1, 404.1

,/. Vahl. Niels Christian Haastrup. (Nordisk Missionst. VIII.
289 — 305.)

O. Dahl. Biskop Gunnerus' virksomhed fornemmelig som botaniker. 111. Johan Ernst Gunnerus, tillæg 11. Uddrag af Gunnerus' brevveksling saglig til belysning af hans videnskabelige sysler. 2. h. (Det Kg], norske Vidensk. Selsk. Skr. 1896". Trondhjem.)

A. Hallinq. Beitråge zur Familiengesehichte des Geschlechtes
Halling.' Gliickstadt. 1896. 4(V.

K. Machen. Gonstantin Hansen. (Tilskueren. 1897,937 — 52.)

J. Jonssou. Forn brjef fra Islandi. (Eimreklin 111, 183—92.)
Brudst. af Ludvig Harboes bieve fra 1741—'tv 2.tv2.

Henrici. Lebenserinnerungen eines Schieswig-Holsteiners.
Stuttgart.

L. Hertel. Hans Vilhelm Hertel. Bidrag til den sønderjydske
Folkevækkelses Historie. Odense.

//. Rosendal Henrik Hertz. (Højskolebl. XXII, 1111—24,
69—82.)

F. Andersen. Henrik Hertz. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 48.)

C. F. Bricka. Endnu en Gang: Naar fødtes Digteren Henrik
Hertz? (Hist. T. 6. R. VI, 796 — 800.)

P. Hertz. Henrik Hertz's Barndomshjem. (Tilskueren. 1897,
782—92.")

P. Hertz. En Episode af Henrik Hertz's Liv. (IH. Tid. XXXVIII,
Nr. 48.)

A. Heusler. Julius Hoffory. (Ark. f. nord. filol. XIV, 206 — 12.)

Holbergs Levned fortalt af ham selv i tre latinske Breve til
en fornem Herre. Overs. af F. Winkel Horn.

V. Dahlerup. Holbergs privatbreve. (Dania. IV, 1—15.)

V. Olsvig. Lidt Holberg. (Her lyver han.) (Samtiden. VIII,
418—-25.)

A. Grønvold. Holberg og Musiken. (Samtiden. VIJI, 336—
43.)

B. E. Bendixen. Skipper Joachim Hynneinørs rejser. (Skr.
udg. af Bergens hist. Foren. III.)

A. Giintelhery. Niels Juel. En historisk Skildring.
Fritz Jiirgensen og hans Tegninger. (Udg. af N. Bøgh.) 4IJ.

L. Hertel. A. D. Jørgensen, hans første Fremtræden og
sidste Udtalelser. (Højskolebl. XXII, 1499—07, 1529 — 36,
59—70.)

Rigsarkivar Adolf Ditlev Jørgensen. (Vort Forsvar. 1897.
Nr. 441.1

E. Gig«*. A.D.Jørgensen. (Le bibliographe moderne. 1897,
641.)

J. Lange. Til Erindring om Botanikefen B. Kamphøvener.
(Botan. T. XXI, 237—40.)

X. Kierkeyaard. Barndomsminder. Assens. 1896. P.

V. Deleuran. Esquisse d'une etude sur Soeren Kierkegaard.
Paris. Thése.

A. Ileubaum. Soren Kierkegaard. (Preusz. Jahrb. XC,
50—86.)

F. v. Meyenn. Aus den Rentereibelagen im Haupt Archive
zu Schwerin. (Meklenbg. Quartalber. LXII, 10—11.)

Med oplysninger om en Henrik Kilian, der pa Chr. IV's tid
var i dansk tjeneste. Jfr. S. IS—90.

A. E. Erichsen. De ældre Led af Familien Kirsebom. (Personalhist.
T. 3. R. VI, 90—94.)

H. W. Ilarbou. Slægten von Kleist i Danmark. (Personalhist.
T. B. R. VI, 95-113.)

S. Elvius. Etatsraad Knud Nicolai Knudsens Ungdomserindringer.
(Personalhist. T. 3. R. VI. 201 — 28, 235 — 65.)

S. Gr. Borgfirdingir. Æfiågrip Gi'sla sagnfræQings Konråftssonar.
A5 mestu eptir Gfsla sjålfvan. Stytt og aukis. (Tim.
h. Isl. bokmenntafjelags. 1897, 30—58.)

A. Larsen. Otte Krumpen. (Vort Forsvar. 1897. Nr. 421—22.)

R. Berg. Herman A. Kabler. (T. f. Kunstindustri. 1897,
188—93.)

E. Lindberg. Jakob Christian Lindberg. (Højskolebl. XXII,
33-42. Jfr. 751—56.)

E. Nygård. Jakob Ghr. Lindberg. Den danske Kirkesags
Forkæmper. Odense.

-AT. Lange. Nogle oplysninger om forholdet mellem Jergen
Hvas de Lindenpalm og brigader William Hailing. (S. t.
jydsk Hist, og Topogr. 3. R. I, 281—88.)

C. Mossin. Til Erindring om H. L. Lund. (Progr. f. Herlutsholm.

C. Mikkelsen. L. Moller Lund. Et Billed*; fra Almueskolen
i Vendsyssel.

K. Madsen. Johan Thomas Lundbye.

A. Tuxeti. Nogle Oplysninger om Carl Fviherre af Lovendal.
(Personalhist.'T. 3. R. VI, 77—81.)

J7. A. S. Land. Leventhal og lians Mission. (Hejskolebl.
XXII, 545 — 70.)

K. Mortensen. J. Madsen Gjettrup. (Vor Ungd. 1897,
195-211.)

K. Kdlund. Fyrsta sjofert) Finns Magnussoriar. (Eimreidin.
111. 116—23.)

11. F. Rot-dam. Dr. theol. Mads Jensen Medelfar, Biskop i
Lund. (Kirkehist. S. 4. R. V, 1—55.)

H. J. Huitfeldt-Kaas. Christian Gran Molberg. (Personalh.
T. 3. R. VI, 186 — 99.)

//. Cordier. Mourier, Amateur-Sinologue Danois. (Mélanges
Charles de Harlez. S. 239—50. 1896.)

B. J. Mu-us. Niels Muus' Æt. 11. Rettelser og Tillæg samt
andre norske Muus'er. Decorah, Jowa.

Tagebuchsaufzeichnungen des Bischofs F. Munter. 1781—91.
(Goethe-Jahrbuch. XVIII, 113—16.)

J. Vakl. Slægtebog over Afkommet af Ghvistjern Nielsen,
Borgmester i Varde c. 1500. 17. H.

C. V. Nyholm. Optegnelser fra et Ophold i Frankrig fra
1815 —18 af Feltpræst Kristoffer Nyholms efterladte Papirer.

Stamtavle over Købmand i Flensborg Christian Ditlev Paulsen
og Hustru Ingeborg Sophie f. Gadebusch's Efterkommere.
P. Ikke i bogh.

L. Welbull. Bidrag till ChrLstiern Pedersens och- Herman
Weigers historia. (Skånska S. IV, 2, 9—15.)9—15.)

V. A. Mollerup. Dr. Henry Petersen. (111. Tid. XXXVIIJ.
Nr. 1.)

E. Reumert. Nogle Minder om Phister. (Tilskueren. 1897.
811—20.)

J. Roos. Kaptein Georg Prahl. 1789—1883. En biografiskkulturhistorisk
skizze. Bergen. 189(i.

Tre Breve fra Kamma Kahbek til et Barn. (Vor Ungd. 1897,
110—13.)

J. Clausen. Gerhard Rantzau's VVittenberger Stammbuch 1570
bis 1572. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVII,
79—96.)

Gamle Rantzau. Erindringer fra en Sangerindedirektørs Liv. P.

K. Kulund. Bidrag til R. Rasks lævned fra samtidiges skildring.
(I)ania. IV, 129 —43.)

Professor Harald Valdemar Rasmussen. En Levnedsskildringved
hans Børn. Tr. som Manuskr.

Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds i Tidsrummet 1770—1827. Ved L. Bobé. 3. B^d. (O. m. t.: Grevinde Louise Stolbergs Breve i Udvalg samt Breve fra Greverne Christian og Ludvig Stolberg.)

A. Bi is Cavstense)/. Over viden Strand. Livs- og Rejseskildringer.

C. E. A. Schøller. Lidt mere om Jørgen Rohweder, kaldet
Steinberg. (Personalhist. T. 3. R. VI, 113 — 15.)

E. Rosenberg. Min første store Rolle. (Fra danske Skuespillerinder.
S. 89—108.)

0. Meyer. Et Par Erindringer om Adolf Rosenkilde. (Fra
danske Skuespillerinder. S. 51—58.)

B. E. Bendix en. Baronerne Rosenkrands til Rosendal med
2 tillæg. (Skr. udg. af Bergens hist. Foren. 111.)

E. A. Thomle. Et Thingsvidne om Frk, Justina Catharina
Rosenkrantzs Slægt. (Personalhist. T. 3. R. VI, 199—200.)

S. Jessen. Uddrag af Breve fra A. de Saint-Auhain. (Personalhist.
T. 3. R. VI, 116—86.)

E. T. Kristensen. Anders Skygge. (Aarb. f. dansk Kulturhist.
1897, 125—39.)

L. Weibull. Henrik Smith. Ett bidrag til Danmarks litteraturhistoria
under reformationstiden. (Skånska S. IV, 1.
1—63.)

P. J. X. Spandet. Meddelelser om Familier og Personer af
Navnet Spandet. P.

E. A. Tscherning. Asger Snebjørn Stadfeldt. (Bibi. f. Læger.
7. R. VIII, 58—62./

T. B. Hansen. Professor Stadfeldt. (T. I'. Jordemødre. VII,
41—46.)

E. IL Lefolii. Biografiske Oplysninger om Sognepræsten
Jacob Stampe og hans Hustru. (Progr. f. Viborg Gatliedralskole.

C. Lutlien. Japetus Steenstrup. hans Liv og Virksomhed.
(Oyers. ov. Vidensk. Selsk. Forhandlg. 1897, 521—48.)

G. Retzius. Japetus Steenstrup. (Ymer. 1897. 293 — 99.)

J. O. Bøvhuj-Petersen. Japetus Steenstrup. (111. Tid. XXXVIII,
Nr. 40.)

L. Weibull. Anteckningar om salmforfattaren Hans Christensen
Sthen i Malmo. (Skånska S. IV, 2. 32-52.)

J. Petersen. Anatomen og Kirurgen Sofus August Vilhelm
Stein. (Ugeskr. f. Læger. 5. R. IV, 713 — 740.)

G. L. Grore. Biographiske Meddelelser om Geheiine-Statsog Justitsminister Poul Christian Stemann, efter Foredrag af Geheimekonferensraad 21. Rosenorn. (Personalhist. T. 3. R. VI. 1-52.)

S. 11. Finne Grøn. Risør-slegter. I. thor Straten med den
Garstensenske legatfamilie. 5. h. Ghra.

T. Stein. Just Mathias Thiele i hans Forhold til Kunstakademiet,
Thorvaldsens Museum og Kobberstiksamlingen.
Biografiske Notitser.

C. Flood. Petter Tordenskjolds Barndomshjem. (Throndhjem
i Fortid og Nutid S. 263 — 72.)

A. Larsen. Bidrag til Tordenskjolds Historie fra Rigsarkivet
i Stockholm. (T. f. Søvæsen. N. R. XXXII, 129—34.)

S. 11. Finne Grøn. Familien Tostrup fra Lister. Ghra.
Stamtavle over Familien Toxværd. 1896. P.

11. Petersen. Minder om Herluf Trolle og Birgitte Gjøe
væsentlig i Herlufsholm Kirke. Udg. af W. Mollerup. 4°.

11. Bogedal. Anton Frederik Tscherning. Mindeblad for
Menigmand. Aarhus.

IL Carstensen. Stamtavle over Efterkommere af Georg Frederik
Ulrik og Anna Magdalene Herbsl: med 2 Tillæg. P.

Dahlerup. Karl Verner. (Ark. f. nord. filol. XIII, 270—81.)
O. Jespersen. Karl Verner. (Tilskueren. 1897, 3—17.)3—17.)

W. Streitberg. Karl Verner. (Miinch. Allgem. Zeit. 1897.
Beilage. Nr. 1.)

V. Thomsm. Karl Verner. (Nordisk T. f. Filol. 3. R. V,
187—201.)

C. Wilkens. Karl Adolf Verner. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 7.)

O. 11. Karl Adolf Verner als Bibliothekar. (Centralbl. f.
Bibliothekswesen. XIV, 249-56.)

Til Minde om Pastor Matthias Wad, Sognepræst til Korsør og
Taarnborg. Tr. som Manuskr. Ikke i bogh.

S. A. Christensen. Gaspar Wessel og de komplekse Tals
Teori. (Progr. f. Odense lærde Skole. 1897.)

11. F. Rørdam. Thomas von Westen. Finnernes Apostel.
(Throndhjem i Fortid og Nutid S. 273 — 89.)

Visnakver Pals logmanns Vitalins. (1667—1727.) Utg. af
J. porkelsson.

Med en biografi af Jon Olafsson f 1778.

V. Andersen. Christian Winther. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 12.)

0. B. Wroblewski. Minder fra min Skoletid. (Vor Ungd.
1897. 151—76.)

Et Brev fra Adam Oehlonschlæger. (Vor Ungd. 1897,
373—74.)

Mindre Biografi er.

Følgende forkortelser ere anvendte i denne afdeling: A. f. P. = Aarb. for det danske Postvæsen. — B. f. L. = Bibliothek for Læger. — Bv. = Bogvennen. — Hbl. = Højskolebladet. — I. T. = Illustreret Tidende 38. Bd. — N. B. = Nordisk Boghandlertidende. — N. M. = Nordisk Missionstidsskrift. — Sf. — Sunnanfari. — T. f. J. = Tidsskrift f. Jordemødre. — V. F. == Vort forsvar.

G. P. Aaberg. (Hedeselsk. T. XVII, 197-98.) - O. Vaupell. Peter Hansen Andkær. (V. F. 1897. Nr. 420—21.) — O. Vaupell. Carl Rømer Bache. (V. F. 1897. Nr. 443.) — tf. M. Kristian Bahnson.(I. T. Nr. 18.) - Bernhard Beuchel. (Bv. 1896. 40—41.) — J. Fabricius. Viggo Bielefeldt. (I. T. Nr. 22.) — C. Gulmann. Emil Bjerring. (I. T. Nr. 3.) — A. Poulsen, Søren Bjørn og de preussiske Klitter. (Ingeniøren. 1897. 361—62.) — V. Mollerup. Vilhelm Boje. (1. T. Nr. 2.) — V. M. G. F. Bricka. (I. T. Nr. 5.) Vicebrandinspektør G. H. A. Carlsen. (I. T. Nr. 50.) — K. Hårfinann. Prol. Christen Dalsgaard. (I. T. Nr. 11.) — O. A. Øverland. Chr. Drakenberg. (Folkebl. XVII. 42—45.) — M. E^escn, Et Mindeord om Husflidskonsulent Peter Eriksen. (Hbl. XXII, 599— 602.) — L. Kofocd. Generalløjtnant I. F. M. Ernst. (V. F. 1897. Nr. 428.) — M—n. General .1. F. M. Ernst. (I. T. Nr. 32.) —B. General L. E. Fog. (I. T. Nr. 22.) — 6'. G. E. Krag-Juel-Vind-Frijs. (I. T. Nr. 4.) — K. H. Friftrilesson. Konrad Gislason. (Sf. VI. 9.) - E. Ingerslev. I)r. Th. B. Hansen. (T. f. J. VII. 37-41. 64—66.) — L. Meyer. Theodor Begtrup Hansen. (B. f. L. 7. R. VIII, 62— 04.) — L. Zeuthen. Overretssagfører Albert Heckscher. (I. T. Nr. 18.) - J. Fabricim. Frederik Hilmer. (I. T. Nr. 23.) — h\ Oddur Hjaltalin. (Sf. VI. 11.) — Ingeniør Hvidt. (1. T. Nr. 52.) — F. v. ,/. Grev Leon Moltke Hvitfeldt. (I. T. Nr. 11.) - O. B. Wroblen-sJci. Andreas Frederik Høst. i.N. B. 1897. Nr. 14.) — AfdødeIndenrigsminister H. P. Ingerslev. (A. f. P. VI, 92—96.) — S. Frich. Klaus Kamstrup. (HbL XXII. 673-80.) - E. Schiødte. Harald Kolding. I. T. Nr. 50.) — V. Andersen. Edvard Lembcke. (I. T. Nr. 27.)"—' G. E. Libbert. (I. T. Nr. 31.) - A. J. Erikxholm.F. L. Liebenberg. (Hbl. XXII. 449-56.) — Postinspektør C. C. Lund. (A. f. P. VII. 3-7 ) — M. Bhf/rad. Farver ReinholdJulius Lund. (Hbl. XXII, 1009-18, 40-52.) — O. B. Wrobletrski.Herman Henrik Julius Lynge. (N. B. 1897. Nr. 50.) — ,/. Aa-nete Læssøe. (I. T. Nr. 51.) --V. Jessen. Fysikus Madvig. (I. T. Nv. 12.) —M.K. Jakob Meyer (I. T. Nr. 4.) -K. Lohmann. Anton Nielsen. (Hbl. XXII." 4)7—26.) — —n. Anton Nielsen. (I. T. Nr. 25.) — P. Andresen. Statskonsulent P. Nielsen, Tystofte. (Hbl. XXII, 1429-38. Jfr. 1471—74.) — Franz Wilhelm Obe'rmann. (Bv. 1896. 41—42.) —J. Sehørrinq. Til Minde om Edvard Rambusch.(Hbl. XXII, 481—90.) — Berlin. Vilhelm Rasmussen. (N. M. VIII. 305—10.) —F.J. West. J. P. Reimers. (I. T. Nr. 11.) Willerup. Major Saint Aubains Død. (V. F. 1897. Nr. 433.) —

O. Vaupell. General Frederik Adolf Schleppegrell.' (V. F. 1897. Nr. 433.) — le. N. F. Schøttz-Jensen. li. T. Nr. 50.) — O. Vaupell Hannibal Sehested, Ritmester i Rytteriet. (V. F. 1897. Nr. 427.) — Sophus Skeel. (1. T. Nr. 45.) — Professor Stadfeldt. (I. T. Nr. 13.) — C. Madsen. Kaptejn L. G. Svane. (V. F. 1897. Nr. 442.) — .4. Hey. Poul Theodor Sveistrup. (Hbl. XXII, 327—31.) —J. porkelssoti.Dr. Gunnar Thomsen: ([. T. Nr. 14.) — G. Gumundsson. Bjarni bordarson (Sf. VI, 12.) — H: W, A. L. Klingernavn. Johan Adam Walter. (T. f. Toldv. XV, 133—35.) — E. Lehnmnn. Natalie Zahle. (I. T. Nr. 37.)

Samfundsforhold og åndsliv.

//. Matzen. Kong Valdemars Lov eller Kong Abels og Kong
Ghristoffers Udkast til Lov? En Replik. (Hist. T. 6. R.
VI, 681-710.)

//. Matzen. Om Forordning <J. Oktbr. 1276 og Worthældnævnet
i Sagen mod de for Kong Erik Glippings Mord tiltalte
Personer. (Hist. T. 6. R. VI, 711-45.)

F. J. West. Højesteret. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 20.)

T. li. Atschehoug. De norske Comrnuners Retsforfatning før
1837. (Festskr. til Kong Oscar II fra Christiania Universitet.
I.) Chra. 4°.

A. Taranger. Den norske Besiddelsesret indtil Christian V's
norske Lov. 1. Halvd. Chra.

Tillæg li I T. f. Retsvidensk. X.

Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark. 111.
Lolland-Falsters og Fyens Stifter. 7.-9. H. 4°.

F. c. Helhcald. Kulturgeschichte in ilner natiirlichen Entwickelung
bis zur Gegenwart. 4. Aufl. Neu bearb. 3. Bd.
Kulturgeschichte des Mittelalters. Lpz.

Der skandinav. Norden. S. 108-70.

//. Hildehrand. Sveriges medeltid. 11, 5. h. Sthm

-■I. Olrik. Runestenenes vidnesbyrd om dansk åndsliv. (Dania.
IV, 25—42, 107-22.)

L. Schrøder. Danmarks Hjælpekilder og Næringsveje. Historiske
Fremstillinger. 2. R. (Folkelæsning Nr. 218.)

G. Bang. Den gamle danske Adels Forfald. Studier over
de danske Adelsslægters Uddøen i det 16. og 17. Aarhundrede.

Anna, af M. Rubin i Hist. T. 7. R. I, 216—28 og at H. Westergaard
i Nationalekon. T. 1897, 663—74.

J. E. Boesen. Dansk Adel. En Række Skildringer. 1, 1—3.
(Progr. f. Sorø lærde Skole. 1897.)

R. Mejborg. Danske Bøndergaarde, særlig Bondestandens Liv
og Færd i det 16., 17. og 18. Aårhundrede. 1, 1.—2. H. 4°.

R. Meiborg. Das Bauernhaus im Herzogthum Schleswig und das Leben des schleswigschen Bauernstandes im 16., 17. und 18. Jahrhundert. Deutsche Ausg. besorgt von K. Hnupt. Schleswig. 1896. 4°.

P. Lauridsen. Om Bøndergaarde i Slesvig. (Hist. T. 6. R.
VI, 793-95.)

./-/. L. Hirsch. Det jødiske Trossamfund i Fredericia fra
denne Menigheds første Begyndelse til henimod vor Tid.
Fredericia. 1896.

Jøderne som danske Borgere. En Samling Aktstykker fra 1813
og 1819.

C. Brønnum. Søren Testrups Tanker om Arvefæstes Indførelse
ved Grevskabet Lindenborg. (S. t. jydsk Hist. og
Topogr. 3. R. I, 289-94.)

//. Bertel. Om Landbrugsudviklingen i det nittende Aarhundrede.
(Nationaløkon. Foren. Festskr. S. 107—20.)

./. B. Krarup. Beskrivelse af Landbrugets Udvikling Ira 1835
indtil Nutiden. 11. Det nordlige Jylland.

N. Heyman. Landbrugs Institutioner. En samlet Oversigt
over det danske Landbrugs faglige Organisation.

X. Heyman. Landboforeningsvirksomhed i Fortid. Nutid og
Fremtid. (T. f. Landøkonomi. 5. R. XVI, 417—58.)

Festskrift ved Foreningen af jydske Landboforeningers 25 Aars
Jubilæum, redig. af S. C. A. Tuxen. Aarhus.

Festskr. ved Viborg Amts landøkonomiske Forenings Jubilæum
1896. Redig. af O. P. Pyndt. Viborg. 1896. Ikke i
bogh.

L. Schrøder. Det danske hedeselskabs virksomhed. (Nord.
T. 1897, 403—15.)

F. Bruns. Liibecks Handelsstrassen am Ende des Mittelalters.
(Hans. Geschichtsbl. 1896, 41—87.)

F. Siewert. Die Liibecker Rigafahrer-Gorapagnie im 16. und
17. Jahrhundert. Berlin. Inaug. Dissert. 1896.

A. Bugge. Bergenfarernes gilde i Amsterdam. (Norsk hist.
T. 3 R. IV, 392—95.)

T. S. Dilner. Studier rorande Finlands handel under tidrymden
1570 — 1622. 1. Utrikeshandelns beskattning 1570—
1605. Helsingfors. Akad. afh.

C. Klitgaard. Efterretninger om Skude- og Strandhandelen
paa Vestkysten af Vendsyssel. (S. t. jydsk Hist. og Topogr.
3. R. 1, 209-248.)

J. Jémson. Den danske regering og den islandske monopolhandel,
nærmest i det 18. århundrede. (Hist. T. 6. R. VI,
535—610.)

A. v. B hig en. Einige Notizen Ciber das Wegewesen insbesondére
die alten Landstraszen im Herzogthum Lauenburg.
(Arch. f. d. Gesch. Lauenburgs 5. Bel. 11, 1—29.)

En indberetning fra 1818.

J. Valenthier. Aktieselskabet Dansk Arbejderbank. Sparekasse
samt Laane og Forsørgelseskasse. 18. Oktober 1872 —
18. Oktober 1897. 4°. Ikke i bogb.

Faaborg Spare- og Laanekasse 1846 — 1896. Faaborg. 1896.
4°. "ikke i bogh.

J. P. Gram. Ved dansk Livsforsikrings Aktieselskab Hafnias
fem og tyve Aars Jubilæum. P.

C. Nyrop. Danske Haandværkerlavs Segl. (T. f. Kunstind.
1897, 35—52. 117 — 31. 166—73, 195—212.)

A. Fraenkel. Gamle Garlsberg. Et Bidrag til dansk Industrihistorie
og industriel Udviklingshistorie. 4°.

F. Weibel. Om Organisationen af den øverste Toldbestyrelse
fra 1660 til Nutiden. (T. f. Toldv. XV, 69—74.)

F. Weibel. Om Toldvæsenets Lønningsvilkaar i tidligere Tid
og nu. (T. f. Toldv. XV, 93—97, 113-20.)

J. Berendsen. Toldforordningen af 1797 og Handelen. (Tilskueren
1897, 104—16.)

C. Tfr. Kruse. „Forordning om Tolden og Kiøbstad-Gonsumtioneni

tioneniDanmark og Norge" dateret 1. Februar 1797. (T.
f. Toldv. XV, 24—38.)

B. Berg. De danske Jernbaner 1840—48. (Nationaløkon. T.
3. R. V, 70-84, 171-91, 235—48.)

W. Fridericia. 50 Aar efter Indvielsen af Jærnbanen mellem
København og Roskilde. (Ingeniøren. 1897, 173 — 76,
81-84.)

J. Clausen. Den første danske Jernbane. (111. Tid. XXXVIII,
Nr. 38.)

Fischer. Nogle Bemærkninger om Anlægget af Jærnbanen
Roskilde —Korsør i Aaret 1852—56. (Ingeniøren. 1897,
10—11.)

T. Kornerup. Et skematisk Resumé over det danske Postvæsens
Udvikling. (Aarb. f. d. d. Postv. VI, 120—31.)

Danske Posthuses Oprettelsestid. (Aarb. f. d. d. Postv. VI,
87—91.)

C. Moeller. Geschichte des Landes-Postwesens in Meklenburg-
Schwerin. Nach amtlichen Quellen. (Meklenburg. Jahrb.
LXII, 1—359.)

Med mange bidrag til det danske postv. hist.

0. Tholotoivsky. Zur Geschichte der Hamburger Stadtbriefbeforderung.'
(Mitth. f. Hambg. Gesch. XVIII, 477 — 93,
jfr. 528—30.)

Berører også det danske postvæsen i Hambg.

T. Kornerup. Postvæsenets Centralbestyrelse siden 1848.
(Aarb. f. d. d. Postv. VI, 162 — 69.)

S. K Svendsen. Et Tilbageblik (1855-1895). Nogle personelle
og faglige Optegnelser og Betragtninger. (Aarb. f.
d. d. Postv. VI, 132-61.)

T. Kornerup. Postdistributionen i Danmark siden 1850. (Nationaløkon.
T. 3. R. V, 492-506.)

V. Kiørboe. Posttrafikens Tilvæxt siden 1870. (Nationaløk.
T. 3. R. V, 337-62.)

G. Norrie. Maatte Medici praktisere som Kirurger. (Ugeskr.
f. Læger. 1896, 1038—42, jfr. 1090—97, 1144—46.)

J. Petersen. Vore gamle medicinske Doktorers Praksisret.
(Ugeskr. f. Læger. 1896, 1065—71.)

G. Norrie. Jordemoderva^senets Udvikling i Danmark. (T.
f. Jordemødre. VI, 61 — 66.)

W. Schmitz. Privatvelgjørenheden i Middelalderen særlig i
Norden. (Nord. Ugebl. f. kath. Kristne. XLV, 769—74,
786 — 93, 802—08, 817—23.)

M. H. Nielsen. Fattigvæsenet i Danmark 1536—1708. (Aarb.
f. dansk Kulturhist. 1897, 69—124.)

Til Hærens Kulturhistorie i ældre Tid. (Milit. Tid. VII, Nr. 8,
16, 20.)

O. Blom. Er der mon skudt med Bøsser mod Borgen paa
Hjelm? (Hist. T. 6. B. VI, 782—88.)

O. Blom. Berthold Schwarz i Danmark. (Hist. T. 6. B. VI,
778-81.)

E. Madsen. Om Fodfolket i de danske Hære i det 16de
Aarhundrede. (Hist. T. 7. B. I, 165-215.)

Guloivsen. Generalmønstring ved et norsk dragonregiment i
forrige århundrede. (Norsk milit. T. LX, 661—68.)

J. Eilersqaard. 150 Aars Bataillons Jubilæum. (111. Tid.
XXXVIII, Nr. 36.)

11. Bat.

O. Vaupell. Lidt om Kapper og Felttegn. (Vort Forsvar
1897. Nr. 439.)

H. Degenkolv. Bidrag til Oplysning om Flaaden i det 19.
Aarhundrede. P.

V. E. Tychsen. Vore Krigergrave sønden for Kongeaaen.
(Vort Forsvar. 1897. Nr. 444.)

K. Blind. Shetland Folklore and the old faith of the Scandinavians
and Teutons. (Saga-Book of the Viking Club. I,
163-81.)

E. T. Kristensen. Danske Sagn, som de har lydt i Folkemunde.
IV. Personsagn. Aarhus. 1896. V. Spøgeri og
Gjenfærd. Silkeborg.

E. T. Kristensen. Danske Dyrefabler og Kjæderemser samlede
af Folkemunde og tildels optegnede. Aarhus. 1896.

E. T. Kristensen. Bindestuens Saga. Jydske Folkeæventyr,
samlede og optegnede.

H. F. Feilberg. Skæbnetroen. (Aarb. f. dansk Kulturhist.
1897, 1— 56.)

H. F. Feilberg. Zwiesellbåume nebst verwandtem Aberglaube
in Skandinavien. (Z. f. Volkskunde. VII, 42—53.)

O. Thyregod. Et afsnit af folkets besværgelsestro. (Dania.
IV, '193—214.)

J. Scharffenberg. Et norsk Tilfælde af Satanisme fra 1664.
(Hospitalstid. 1896, 641—46.)

F. Bak. En tur til en hellig kilde. (Dania. IV, 181—84.)
„St. Hans med den røde Mund". (Kirkehist. S. 4. R. V, 134.)
Kr. N. St. Hans med den røde mund. (Dania. IV, 250 — 52.)

F. Dyrlund. Landsbypigernes tidsfordriv. (Dania. IV, 145—
164.)

J. Nissen. Testamenter ved Begravelser. (Kirkehist. S. 4. R.
V, 199 — 208.)

J. M. Jensen. Om navnegivning i nutiden i Børglam herred,
Hjørring amt. (Blandinger t. Oplysning om dansk Sprog.
11, 47—64.)

G. Jørgensen. En Trolovelseshistorie fra forrige Aarhundrede.
(S. t. jydsk. Hist. og Topogr. 3. R. I, 387 — 97.)

P. C. Christensen. Kæltringliv i Salling. (Aarb. f. dansk Kulturhist.
1897, 152—80.)

L. Weibull. Tvenne boup'.eckningar från det sextonde rhundradet.
S. IV, 2. 16—24.)

B. Olsen. Gaflen. (T. f. Kunstind. 1897, 52-63.)

Kirke-Leksikon for Norden, udg. af F. Nielsen. 2.-7. H.
Aarhus.

Afgifter fra den norske Kirkeprovins til det apostoliske Kammer og Kardinalkollegiet 1311 —1523. Efter Optegnelser i de pavelige Arkiver af G. Storm. (Festskr. til Kong Oscar II fra Christiania Universitet. II.) Ghra. 4°.

K. V. Lundqvist. Bidrag till kånnedomen om de svenska
domkapitlen under medeltiden jåmforda med motsvaranda
institutioner i utlandet. Sthm. Akad, afh.

W. Christensen. Et Bidrag til dansk Klosterhistorie i Ghristiern
L's Tid. (Kirkehist. S. 4. R. V, 84 — 125.)

E. Ehlers. Ignis sacer et Sancti Antonii. (Bibi. f. Læger.
7. R. VIII, 324-30.)

Om danske Antoniterklostre.

J. Haussleiter. Aus der Schule Melanchthons. Theologische
Disputationen und Promotionen zu Wittenberg in den Jahren
1546 — 1560. Greifswald.

81. a. Paul von Eitzens disputats.

Stavanger Domkapitels Protokol 1571 —IG3O. Udg. f. det
norske hist. Kildeskriftsfond ved A. Brandrud. Ghra.

W. Sillem. Bohmische Fliichtlinge unterstiitzt von d. niederlåndisch-reformierten Gemeinde in Hamburg_—Altona in den Jahren 1623 — 1631. (Jahrb. f. d. Gesch. cl. Protestantismus in Oesterreich. 18. Jahrg. 2. H.)

G. Hille. Aus Herzoglich Gliicksburgischen Consistorialacten.
(Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVII, 317—52.)

F. Nygaard. Kristenliv i Danmark gjennem hundrede Aar.
(1741-1840.) 3.-6. (sidste) H.

J. Johansen. Om den ældre fyenske Opva;kkelse.

S. Hansen og P. Olsen. De danske Baptisters Historie. 1896.

L. Koch. Udtalelser af det theologiske Fakultet om L. Helveg
og A. G. Rudelbach 1846-47. (Kirkehist. S. 4. R. V,
126—33.)

V. Nannestad. H. L. Martensen. Nyt Bidrag til en Karakteristik
af dansk Prædiken i det 19. Aarhundredes sidste
Halvdel.

H. C. A. Lund. Studenterforeningens Historie 1820—70.
20.—32. H.

—s—n. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. (111. Tid.
XXXVIII, Nr. 26.)

L. Heuer. Udsigt over Helsingør Latinskoles Historie. (Progr.
f. Helsingørs Latin- og Realskole 1896—97).

H. Bosendahl. Om Kong Kristian VIII's Planer med Sorø
Akademi. (Højskolebl. XXII, 69—80, 105—14, 39—48,
69—80, 99—214.)

F. Bokkenheuser. Minder om Aalborg Skole fra Midten af
Aarhundredet. (Vor Ungd. 1897, 499—510.)

J. Nissen. Om Skolevæsenets Oprettelse i Malt Herred. (S.
t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I, 345—86.)

N. J. Andersen. Bidrag til Skolevæsenets Historie i Haderslev
Amt. (Sønderj. Aarb. 1897, 82—95.)

L. Andersen. Billeder fra Latinskole-Livet i Altona i forrige
Aarhundrede. (Vor Ungd. 1897. 418—43.)

D. Detlefsen: Geschichte des Koniglichen Gymnasiums zu
Gliickstadt. 5. Gliickstadt. Program. 4°.

F. Witt. Geschichte des Schulwesens in Preetz. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg.
Gesch. XXVII, 3—78.)

A. E. Erichsen. Træk af Throndhjems Kathedralskoles Historie.
(Throndhjem i Fortid og Nutid S. 168—86.)

M. Friberg. Entstehung und Entwickelung der Volkhochschulen
in den nordischen Låndern. Bern.

C. Lehmann. Det fmrendalske Institut paa Holsteinsminde.
(111. Tid. XXXVIII, Nr. 9.)

L. Budde. Holstejnsmindes pekuniære Forhold. En Redegjørelse
for min administrative Virksomhed 1879—95. P.

A. Møller og Landerupgaard. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 24.)

K. A. Lentzner. A short History of the Danish Language
adopted to the use of English students. Oxford. P.

B. T. Dahl. Under Læsningen af Verner Dahlerups Skrift
om det danske Sprogs Historie. (Vor Ungd. 1897,318 — 31.)

O. Jespersen. Fonetik. En systematisk Fremstilling af Læren
om Sproglyd. 1. H. Fonetikkens almindelige Del.

Behandler også danske fonetikere.

O. Kaikar. Ordbog i det ældre danske Sprog. (1300—1700.)
25. H.

H. F. Feilberg. Bidrag til en ordbog over jyske almuesrnål.
15. h.

T. v. Grienberger. Die germanischen runennamen. (Beitr.
z. Gesch. d. deutschen Sprache u. Lit. XXI, 185—224.)

Ursprung der Runen. (Reform. Hrsg. von Spieser. XXI,
Nr. 6.)

E. M. Meyer. Runenstudien. (Beitr. z. Gesch. d. deutschen
Sprache u. Lit. XXI, 162—84.)

F. Bangert. Der Runenstein vom Schleswiger Dome. (Miinchener
Allgem. Zeitung. Beilage Nr. 197.)

S. Bugge och B. Salin. Bronsspånne med runinskrift funnet
vid Skabersjo i Skåne. (Sv. fornminnesforen. T. X, 17—29.)

M. Kristensen. Fremmede personavne i dansk indtil omtrent
1650. (Blandinger t. Oplysning om dansk Sprog. 11,
65 — 83.)

Kr. N. Fremmedes domme om dansk. (Dania. IV, 247—50.)

P. Hansen. Illustreret dansk Litteraturhistorie. 2. Udg. 12.—
19. H.

i*'. Jonsson. Den oldnorske og oldislandske Litteraturs Historie.
2. Bd. 2. H.

S. Bugge. Die heimat der altnordischen lieder von den Welsungen
und den Nibelungen. (Beitr. z. Gesch. d. deutschen
Sprache u. Lit. XXII, 115 — 34.)

B. C. Boer. Zur dånischen heldensage. (Beitr. z. Gesch. d.
deutschen Sprache u. Lit. XXII, 342—90.)

G. Sarrazin. Rolf Krake und sein vetter im Beowulfliede.
(Englische studien. XXIV, 144—45.)

J. Corbin. The german Hamlet and the earlier english versions.
(Harvard Studies and Notes in Philology and Literature.

S. Bugge og M. Moe. Torsvisen i sin norske Form, udgivet med en Afhandling om dens Oprindelse og Forhold til de andre nordiske Former. (Festskr. til Kong Oscar II fra Christiania Universitet. II.) Ghra. 4°.

L. Duvau. Les poétes de cour irlandais et scandinaves.
(Revue celtique. XVII, 113—18.)

S. E. Lonborg. Adam af Bremen och hans skildring af
Nordeuropas lander och folk. Upsala.

//. Koht. Adam fraa Bremen. Ein sogoskrivar fraa millomalderen.
(Syn og segn. IH, 230—41.)

F. Kaufmann. A. Olrik, Kilderne til Sakses oldhistorie.
1.—2. bd. (Anz. f. deutsches altert, u. deutsche litteratur.
XXIII, 136—43.)

J. Steenstrup. Saxo Grammaticus og den danske og svenske
Oldtid. (Ark. f. nord. mol. XIII, 101-61.)

A. Olrik. Tvedeling af Sakses Kilder. (Ark. f. nord. filol.
XIV, 47-93.)

M. J. Goldschmidt. Et Par Textrettelser til Saxo. (Nord. T. f.
Filologi 3. R. V, 185.)

H. Hansen. Om Kronogrammer. (S. t. jydsk Hist. og Topogr.
3. R. I, 398 — 402.)

H. Anz. Die Dichtung vom Bruder Rausch. (Euphorion. IV,
756 — 72.)

L. Weibull. Hvem ar forfattaren till Seditionum Daniæ liber?
(Skånska S. IV, 2. 25—31.)

J. Paludan. Til Oplysning om et Par ældre svenske Digte.
(Samlaren. 1897, 91—101.)

A. C. Bang. Axel Fredericksøns Rim. (Norsk Hist. T. 3. R.
IV, 391—92.)

E. Wrangel. Sveriges litteråra forbindelser med Holland sårdeles
under 1600-talet. (Acta universitatis Lundensis. XXXIII.
D. 1. Afd.)

L. Neuburg. Tobias Fleischer, (Euphorion. IV, 262 — 72.)

Kr. N. To viser af T. Reenberg og deres kilde. (Dania.
IV, 43-47.)

P. Hansen. Lidt gammeldags poesi. (Aarb. f. dansk Kultur
hist. 1897, 181—87.)

Ansøgninger fra 18. årh.

O. Hansen. Filosofien i Danmark i det 18. og 19. Aarhundrede.
1. Afsnit. Indledningsperioden 1700 —1765.

Holbergs Komedier udg. af J. Martensen. 1. Bd. Indledning.
2. Bd. Den politiske Kandestøber. Den Vægelsindede.

J. Bing. Klopstock og den klopstockske kreds i Danmark
(For Kirke og Kultur. IV, 587 — 623.)

G. Waniek. Gottsched und die deutsche Litteratur seiner
Zeit. Lpz.

J. Clausen. Franske literater i København på Frederik den
femtes tid. (Hist. T. 7. R. I, 1—81.)

H. J. Huitfeldt-Kaas. Det lærde Trekløver i Throndhjetn og
Videnskabsselskabets Stiftelse. (Throndhjem i Fortid og
Nutid S. 312-23.)

C. Trolle Bonde. Riksrådet grefve Gustaf Bonde. 2. D.
Gustaf Bondes litteråra verksamhet. Lund.

H. Christensen. Mænd og verker fra den norsk-danske „oplysningsperiode".
(Samtiden. VIII, 68 — 97.)

M. Sørensen. En variant til visen om Caroline Mathilde.
(Dania. IV, 81.)

Kr. N. Et pseudo-wesselsk epigram. (Dania. IV, 143—44,
246-47.)

F. v. J. og C. A. Ægidius. Fyens Stiftstidende og den
Hempelske Boglades Hundredaais Jubilæum. (111. Tid.
XXXVIII, Nr. 15.)

A. Leitzmann. Briefwechsel zwischen Goethe und Lichtenberg.
(Goethe-Jahrbuch. XVIII, 32-48.)

S. 41-42. Et brev om Olufsens forfatterskab til Gulddåsen.

K. Goedeke. Grundrisz zur Geschichte der deutschen Dichtung
aus den Quellen. 2. ganz neu bearb. Aufl. fortgefiihrt von
E. Goetze. 15. H. Dresden. 1896.

A. Garde. Grundtvigs Mytologi, dens Metode og videnskabelige
Værd. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning. Nr. 33.)

O. Møller. Kirkeklokken i Udby. (Dansk Kirket. 1897. 33 —
42, 177 — 86. Jfr. 71—75, 129 — 43, 201—06.)

E. Vedel. Et fynsk rimbrev fra 1829. (Dania. IV, 240—44.)

F. Bokkenheuser. Allens „Haandbog i Fædrelandets Historie"
og dens Censorer. (Vor Ungd. 1897, 253 — 75.)

J. P. Jacobsen. En litterær Relikvie. (Tilskueren. 1897,
459—64.)

//. Ploug. En Indsigelse. (Tilskueren. 1897, 927 — 28.)

J. N. Skaar, Ældre Salmebøgers og Salmesamlingers Bidrag
til „Evang.-krist. Psalmebog". (Kirkehist. S. 4. R. V,
56-67.)

J. N. Skaar. Den evangelisk-kristelige Salmebogs Historie i
Kristianssands Bispedømme. Chra.

E. A. Tseherning. Det medicinske Selskab i København.
1872-31. Oktober-1897.

F. Falbe Hansen. Nationaløkonomien i Danmark før og efter
1872. (Nationaløkon. Foren. Festskr. S. 17—38.)

W. Scharling. Nationaløkonomisk Forenings første 25 Aar.
(Nationaløkon. Foren. Festskr. S. 1— 16.)

J. Clausen. Bidrag til AB C-Litteraturens Historie i Danmark.
(Bogvennen. 1896, 17-28.)

Tegninger af ældre nordisk Architectur. 3. Saml. 2. R. 6. H.
3. R. 1.-6. H. Fol.

F. Sesselberg. Die friihmittelalterliche Kunst der germanischen Volker, unter besonderer Berucksichtigung der skandinavischen Baukunst in ethnologisch-anthropologischer Begriindung. Mit 500 Textfiguren. Berlin. 4°. Mit einem Tafelwerk: Sesselberg.. Die skandinavische Baukunst der ersten nordisch-christlichen Jahrhunderte in ausgewåhlten Beispielen bildlich vorgefiihrt.

J. Kornerup. Om Kalkmalerier. (Kirkehist. S. 4. R. V,
149 — 66.)

G. Brandt. Das schleswig-holsteinische Frontale im germanischen
Museum. (Mitteil. a. d. germ. Nationalmus. 1896,
121—30.)

Antemensalet fra Kværn i Sønderjylland.

E. v. Haselberg. Die Baudenkmåler des Regierungs-Bezirks
Stralsund. H. IV. Der Kreis Rugen. Stettin.

B. Haupt. Heidnisches und Fratzenhaftes in Nordelbischen
Kirchen. (Z. f. christl. Kunst. X, 210—16.)

H. H—d.H—d. Vapenbilderna i medeltidens skoldebref. (Svenska
Vitterhets-Akademiens Månadsblad 1892, 138 — 41.)

F. Beckett. Renaissancen og Kunstens Historie i Danmark.
Studier i de bevarede Mindesmærker.

B. Olsen. Bygningsmuseet i Kongens Have. (111. Tid. XXXVIII,
Nr. 51.)

E. Traeger. Friesische Håuser anf den Halligen. (Mitteil.
a. d. germ. Nationalmus. 1896, 112 — 19.)

E. Traeger. Geschnitzte friesische Thuren im germanischen
Museum. (Mitteil. a. d. germ. Nationalmus. 1896, 130 —
134.)

P. Pålsson. Gamall stoll. (Årbok. hins l'sl. Fornleifafjelags
1897, 43-44.)

F. R. Friis. Trappegangen i Hafnias Gaard i Kjøbenhavn.
(T. f. Kunstind. 1897, 193-95.)

A. Hammerich. Et historisk Orgel paa Frederiksborg Slot.
(T. f. Kunstind. 1897, 1-20.)

J. Fabricins. Det historiske Orgel paa Frederiksborg Slot.
(111. Tid. XXXVIII, Nr. 31.)

B. Jénsson. Hin siOasta utbrotå kirkja å Islandi. (Årbok
hins l'sl. Fornleifafjelags 1897, 25—28.)

K. R. En gammel Buste. (111. Tid. XXXVIII, Nr. 5.)
Muligvis af Wiedewelt.

A. Weiss. Das Handwerk der Goldschmiede in Augsburg
bis zum Jahre 1681. Lpz. (Beitr. z. Kunstgesch. N. F.
XXIV.)

81. a. med efterretninger om gaver til danske konger.

E. Gigas. Lidt mere om danske Silhuetter. (T. f. Kunstind.
1897, 111 — 13.)

A. Aumont og E. Collln. Det danske Nationalteater 1748 —
1889. 6. —10. H.

A. Richter. Niederlåndische Theaterauffiihrungen in Altona
1684. (Euphorion. IV, 789 — 94.)

— 6«. Odense Teaters Hundredaarsjubilæum. (111. Tid. XXXVIII,
Nr. 7.)

M. P. Svendsen. Maler-Sangforeningen. 1846 — 1896. 1896.
Ikke i bogh.

A. Brause. Feld-, Noth- und Belagerungsmiinzen von Deutschland,
Osterreich-Ungarn, Siebenbiirgen, Moldau, Danemark,
Schweden, Norwegen, Russiand, Polen u. s. w. Berlin. Fol.

Heller. Miinzfund in Flensburg. (Num. sphrag. Anz. 1897, 45.)

E. Heye. Miinzståtte Burg auf Fehmarn. (Num. sphrag. Anz.
1896, 43 f.)

C-. Curtkis. Zwei Liibeckische Miinzfunde. (Z. f. liibeck.
Gesch. VII, 328-40.)

Danske mønter fra c. 1400, s. 337.