[•2 svenske Historikere (O. Al in, S. Bergh, E. Carlsso n, G. Hallendorff, Emil, Hans og Karl H ildebrand, H. Hj;'irne, O. Montelius, C. T. Odhner, L. Stavenow og O. Vare ni as) har i Forening udgivet et Festskrift til Ære for den forh. Bigsarkivar C. G. Malmstrom i Anledning af hans 76. Fødselsdag (Historiska Studier. Festskrift tilliiggnad Carl Gustaf Malmstrom den 2. Xovbr. 1897, Stockh., 1897). Imellem Afhandlingerne skal særlig fremhæves E. Carls sons Fremstilling af Gangen i Slaget ved Poltava, der munder ud i en streng Bedømmelse af Karl Xll's hele Krigsførelse 1709, H. Hj arnes især paa russiske Kilder byggede Undersøgelse af de holsten-gottorpske Intriger i Busland 1726^—27, L. Stavenows Studie over de politiske Doktriners Udvikling under Frihedstiden efter 1751 , C. T. Odhner s Fremstilling af Forholdene ved den russiske Gesandt Razumovskijs Note af 18. Juni 1788, der imod Katharina ll's Ønske gav Anledning til Gustav lll's Fredsbrud, og Statsraaden Grev Lagerbjelkes Meinoire af 6. Juni 1809 om Sveriges Forhold til de fremmede Magter (meddelt af O. Alin), i hvilken der bl. a. indeholdes den mærkelige Ytring: „Prins Christian Augusl af Holstein Augustenburg har gjort Sverige den største Tjeneste, det nogensinde har modtaget af en udenlandsk

Professor Joh. Rich. Daniel son i Helsingfors har udgivetet stort Værk: Finska Kriget och Finlands Krlgare 1808_—1809; från Finskan af IV. Soderhjelm (Helsingfors, 1897). Dette højst interessante Arbejde, der bl. a. støtter sig paa mange nye Oplysninger, tilsigter ikke saa meget at give en detailleret Fremstilling af Krigsbegivenhederne som kritisk

at bedømme disses Hovedtræk og navnlig at; karakterisere saa vel de ledende Mænd som Stemninger og Tilstande i Finland; det er, om man vil, Krigens psykologiske Historie. Forf. har villet give. Et større Afsnit er viet Sveahorgs Kapitulation; Forf. frikender Admiral Gronstedt for Beskyldningen for at være købt af Russerne (hvad der derimod ikke kan bestrides for andres Vedkommende), men betegner ham som en Mand uden Evner til at beklæde den ham overdragne ansvarsfulde Post.

2det Bind af Professor Alfred S tern. "s Geschicltte Europas seit den Vertrdgen von 1815 bis zum Frankfurter Frieden von 1871 (Berlin, 1897) omfatter væsentligst Tidsrummet fra 1820^—25. Hvad der behandles, er saaledes Revolutionerne paa den pyrenæiske Halvø og i Italien, Kongresserne i Troppau, Laibach og Verona, de fra dem udgaaede Undertvingelser af Oprørsbevægelserne, Ultraernes Sejr i Frankrig, Reaktionens Herredømme i Tyskland, dernæst Cannings Ministerium i England og den græske Rejsning. Forf.'s livlige Fremstilling hviler helt igennem paa den mest udstrakte Kendskab til den trykte Litteratur og desuden paa en Række førstehaands Arkivundersøgelser rundt om i Europa. Særlig Opmærksomhed fortjener hans Benyttelse af Metternichs og Gentz's Papirer i Wien og af Niebuhrs Gesandtskabsindberetninger fra Rom i BerJin samt nye Oplysninger om den filhellenistiske Bevægelse, især fra Stadtbiblioteket i Ziirich; paa mange Punkter er der derved givet Berigtigelser af eller Tillæg til tidligere Opfattelser og Skildringer. Det i frihedssindet Aand skrevne Værk sluttes med en interessant Udsigt over hele den europæiske Litteratur i Tyverne med Hensyn til dens Forhold til de politiske Ideer og dens Forberedelse af den ny Tid efter 1830

Et særdeles vigtigt Bidrag til Europas nyere Historie har Heinrich Friedjung leveret i Skriftet: Der Kampf tun die Vorherrschaft in Deatschland 1859 bis 1866 (1. —2. Bd., Stuttgart 1897 — 98), der hurtigt har oplevet 2 Oplag. 1. Bind omfatter Udviklingen af Spændingen mellem Preussen og Østrig

fra 1859 til 1866 samt Felttoget i Italien 1866, 2. Bind behandlerKrigen i Bøhmen, Søslaget ved Lissa og Fredsunderhandlingerne.Værket afgiver i væsentlige Henseender et Korrektiv og et Supplement til Sybels Fremstilling i hans „Begru'ndung des Deutschen Reiches". Medens Sybel aldeles overvejende støtter sig til preussiske Kilder og derved har givet sit Værk et ensartet, men ogsaa ensidigt Præg, støtter Friedjung sig ikke alene til tysk, østrigsk, fransk og italiensk Litteratur, men ogsaa til mange private Samtaler (bl. a. endog med Bismarck) og til private Breve. Selv Østriger underkaster han sit Lands politiske og militære Styrelse en skarp Kritik, men giver ved Siden heraf til Forstaaelse af Begivenhedernes Gang en interessant Karakteristik af de ledende Statsmænd og Feltherrer saa vel som af Krigsvidenskabens Udvikling. Med Hensyn til Preussens Politik fremhæver han stærkt, om end med stor Beundring, Bismarcks aggressive Planer; i Opfattelsen af Forholdet mellem Bismarck og hans Konge mødes han i meget med Marcks i hans i forrige Hæfte af dette Tidsskrift omtalte Skrift om Kejser Vilhelm. Over for Danmark er han lige saa lidt sympatetisk eller blot forstaaende som andre tyske Historikere. Bogen er skreven med betydeligt Talent, men har hist og her mærkelige Lakuner.