Overhofmarskal Carl Ludvig Løvcnskiold er død L 2-2. Juli 1898 ien Alder at' benved 7G Aar. Hans tidlige historiske Interesse bragte ham allerede som Garderofficer til i Anledning af sit Korps's 200-aarige Jubilæum at udgive et for en væsentlig Del paa Arkivstudier grundet Skrift: Efterrvtn'uuje)' om dot Av//. Licyarde til Foda (Kbb., 1S58). Trods sine mange andre Forretninger fortsatte lian i den følgende Tid sine historiske Studier, navnlig angaaende det danske Horceremoniel, Gården, de danske Faner og den skaanske Krig. Nogle mindre Afhandlinger vedrørende disse Emner har han ogsaa offentliggjort, saaledes i dette Tidsskrifts i. li. 5. og G. Bd. og (5. li. G. Bd.; meget mere har han dog efterladt uudgivet. og derimellem skal især fremhæves de Planer og Tegninger til Slaget ved Lunds Historie, som han allerede for adskillige Aar siden i flere Eksemplarer har skænket til offentlige Samlinger i Danmark og Sverige; Hovedeksemplaret med senere Rettelser og Tilføjelser findes i det danske Kigsarkiv. Den afdøde var Formand i Bestyrelsen for Genealogisk Instifut og udfoldede ogsaa i denne Stilling en betydelig Energi.

Professor Ile inhold Frederik Severin Mej bor g er dod 18. Juni 1898, 53 Aar gammel. Igennem anstrengt Arbejdehavde han naaet til at indtage en smuk og ejendommeligPlads i vor historiske'Litteratur, idet ban havde valgt sig et Omraade, hvor hans kunstneriske Evner — ban var oprindeligt Tegner — slottede hans Forskninger. Dette Omraadevar først og fremmest ældre dansk Bygningshistorie, og hans Hovedarbejder er: Gumle davske Jfjnii (Kbh., 1888) og Nordiske Bvitderyuurde. Af dette sidste Værk afsluttedes 1. Bind, der omfattede Slesvig, .189:2; allerede i dette var mange andre Sider af Bondestandens Kulturhistorie foruden Bygningsskikkene tagne op til Drøftelse, og det var Forfatterens Hensigt i den næste Del, der skulde omtalte Kongeriget Danmark,i det hele at udvide sin Fremstilling til en almindelig Kulturhistorie for den nævnte Stands Vedkommende. Men

kun de to første Hæfter udkom (Kbh., 1807), før Sygdom og paafølgende Død standsede lians Arbejde. Hans Skrifters Værdi beror paa det omfattende Selvsyn af gamle Bygninger og gammelt Bohave, erhvervet ved utrættelige Rejser og med særligt Udslag i smukke og omhyggelige Tegninger, i Forening med ivrige arkivalske Forskninger, og selv om der er rejst Tvivl om enkelte af lians Resultaters Rigtighed, indeholder hans Arbejde dog et rigt og i det hele paalideligt Slof; lians Fremstilling var fængslende og malerisk, om end navnlig i hans senere Aar for farverig. DesvaTre synes der ud over det udkomne intet at foreligge færdigt til Udgivelse; men han har efterladt store Samlinger af Tegninger og Uddrag fra Arkiver, især af Tingbøger. En Del af Tegningerne tilhorer Carlsbergfondet, der vistnok vil deponere dem ien offentlig Samling. Ogsaa til dette Tidsskrift har han leveret et Bidrag (om Antallet uf Skytter i Frederik Ifs Hare i 5. R. 0. Bd.).

Norsk Universitetsstipendiat Absalon Taranger, særlig bekendt ved sit Skrift: Den angelsaksiske Kirkes Indflydelse paa den norske (Krisliania, 1800^—01). er fra 1. Juli 1808 udnævnt tii Professor i Retshistorie ved Krisliania Universitet. Han er for Tiden særlig sysselsat med Fortsættelsen af Udgå ren af de ældre norske Love indtil Kristian W's Lovbog af V. 04.

Felix Stieve, Professor i Historie ved den tekniske Højskole i Munchen, er død 11. Juni 180 S, 53 Aar gammel. Han havde navnlig givet sig af med Bayerns Historie i del Hi. og 17. Aarhundrede, og hans største Arbejde: Der Ursj>ntng des dreiszi<jjdliri(jen Krieges 1. BneJi (Miuiehen, 1875) drejer sig ogsaa væsentligt om Kurfyrst Maximilian af Bayerns Stilling. Han har tillige for den bayerske historiske Kommission og Miinehener-Akademiet udgivet Breve og Aktstykker til Wittelsbachernes og Trediveaarskrigens Historie.

Ved det ste nordiske FUoloymvdi', der afholdtes i Kristianiai
Dagene fra 12. til 15. August 1808, fandtes denne
Gang en særlig historisk Sektion. Af Foredragene i denne

skal nævnes Professor L. Dietriclisons om den gotiske Bggningsstils Oprindelse, Professor G. Storms om de ældre Grænser mellem nordiske og finske Folk (særlig Lapperne), og Professor A. Ta rangers om Kalma runionen. Af Foredrag i de øvrige Sektioner og paa Fællesmoderne, som har historisk Interesse, skal fremhæves Professor S. Bugges om RuneskriftensBegyndelse, Dr. Axel Olriks om den nordiske JVr/tionalitetsforskeli dens tidligste Fremtræden og Cand. mag. 11. Ko lit s om Universitetsttndercisningen i Historie, særlig i Leipzig.

Paa Foranledning af den nederlandske Regering og under Ledelse af La Soci<U c d-hisloire diplomatique i Paris er i September i Haag afholdt en international Kongres for diplomatisk Historie, denne dog taget i vid Forstand som omfattende Folkenes ydre Historie og internationale Forbindelser. Det skal bemærkes, at ingen Indbydelse er udgaaet til Danmark. Fra iransk Side synes efter den foreløbige Meddelelse ingen fremragende Historikere at have taget Del i Kongressen, medens derimod flere ansete tyske Lærde har givet Mode.

Af Danmarks Riges Historie er nu afsluttet Udgivelsen af den af afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensen efterladte Del, naaende til 1852. Derefter vil begynde Udgivelsen af Iste Bog af Professor Kr. Er slevs Del: Den senere Middelalder fra 1241. Paa Opfordring af Forfatterne og med Samtykke af Forlaget har Hr. N. Xeergaard paataget sig at behandle Tiden fra 1852 til Værkets Afslutning med 1804. Hans eget Værk: Under Jnnigrundloren vil ventelig foreligge færdigt i Løbet af 18!)!).

Til Minde om P. F. Sultin har Overbibliotekar, Justitsraad Dr. Clir. Bruun paa Hundredaarsdagen efter hans Død (7. Septbr. 1798) udgivet en omfattende Levnedsbeskrivelse af ham (Kbhvn.).

Paa en to Maaneders Rejse i Tyskland, foretaget med Understøttelse af Kultusministeriet og Universitetei, har Gand. mag. Aage Friis besøgt en Række offentlige og private Arkiver og samlet rigt Materiale til den Biografi af Andrea* Peter Bernstorff og den Udgave af Bernstor'lfske Papirer, hvorpaa han med Understøttelse af Garlsbergfondet har arbejdet,siden han, som i sin Tid meddelt (S. 122), fik Adgang til de store Bernstorffske Familiearkiver. I Statsarkivet i Berlin han han benyttet Frederik den Stores ogsaa for Danmarks Historie saare vigtige utrykte Papirer, bl. a. Juliane Maries mange Breve til Kongen fra Aarone 1772 — 86. Disse, som Professor E. Holm for nogje Aar siden først henledede Opmærksomhedenpaa her i Tidsskriftet, er ikke. som tidligere formodet, brændte; Frederik II har trods gentaget Løfte til Juliane Marie ikke tilintetgjort dem, og et foreløbigt Gennemsyn har vist. at de indeholder vigtige Oplysninger ørn afgørende Punkter i dansk Historie i de nævnte Aar og interessante Bidrag til Juliane Maries Karakteristik¹). Dernæst har Hr. Friis fra Bramin (ved Kamenz i Sachsen), Ahrensburg ved Hamburg og Altenhof ved Eckernforde hjembragt en stor Mængde Bernstorffske, Stolbergske, Sehimmelmannske og Reveutlowske Breve og Papirer. Paa førstnævnte Sted, hvor den katolske Gren af den grevelige Stolberg-Stolbergske Slægt (Frederik Leopold Stolbergs Efterkommere) har sit Hovedarkiv, fandtes bl. a. en Række Breve fra og til A. P. Bernstorff og hans to Hustruer og deres nærmeste Slægt, der ikke er benyttede af de katolske Forskere (Hennes og Johannes Janssen), som hidtil ene har haft Adgang til dette Arkiv. Paa Ahrensburg ligger Resterne af det en Gang store Schimm.elm<inush-e Arlcir, der desværre i den sidste Menneskealder paa en mærkelig og sørgelig Maade er bleven splittet og ødelagt; kun en forholdsvis ringe Del deraf findes i det danske Rigsarkiv, lidt lindes vistnok her i Landet i Afskrifter;Resten er nu udlaant til Hr. Friis. Det interessanteste Fund er dog gjort paa Altetiliof, hvorfra en Mængde Papirer er fremdragne, som end ikke Ejeren tidligere har kendt. Vigtig

---

1) De vil nu snart i Afskrifter komme lier til Landet.

er en fortløbende Række Breve fra J. H. E. og A. P. Bernstorff til Overkammerherre Ditlev Reventlow fra Aarene 1760_—1783, der særlig vil være af Betydning for den indre Historie i den saakaldle Guldbergske Tid. Men ikke mindre betydningsfulde er en særdeles stor Mængde Breve til (nogle ogsaa fra) Louise Stolberg, født Reventlow, fra 17G4 — 1816. Det er mest Breve fra A. P. Bernstorff, hans Hustruer og Børn. men ogsaa fra en Mængde af Tidens andre kendte Personligheder. For den sidste Del af Perioden suppleres disse Breve af Cni Reventlows Papirer, der. saavidt det foreløbigt kan skønnes, giver et godt Indblik i Stemninger og Tilstande i Hertugdømmernes tyske Adelskredse efter 1800. Endelig kan nævnes en stor Samlingaf Katharina Stolbergs efterladte Papirer, der længe har været forgæves eftersøgte. Over hele denne store Samling — ca. 20,000 Breve ialt — har Grev Theodor Reventlow med sjælden Liberalitet givet Hr. Friis fuld Dispositionsret og udlaantden for en Aarrække til Universitetsbibliotheket. Desuden har Hr. Friis ved Forbindelser, han har knyttet under sit Ophold i Tyskland, grundet Haab om i en nærmere Fremtid at gøre forskellige andre for dansk Historie; vigtige Arkiver tilgængelige for dansk Forskning, muligvis ogsaa for en Tid ældre end 1750.

Professor G. v. Below i Marburg og Statsarkivar, Redaktor af Historische Zeitschrift Fr. Meinecke i Berlin paafamker sammen med en Række Medarbejdere at udgive en ilandbneh der niittelulterlirlieii und neiieren Geschichtr. Dette Foretagende, der vil tage sine Forbilleder fra lignende Værker i andre Videnskaber, skal deles i 5 Afdelinger (Almindeligt. Hjælpevidenskaber. Forfatning, Ret og Økonomi, politisk Historie og Antikviteter) og inden for hver af disse falde i en Række selvstændige, større eller mindre Lærebøger.

Af Erich Brandenburg, Privatdocent ved Universitetet
i Leipzig, er udgivet Iste Bind af en Levnedsbeskrivelse af

Kurfyrst Morits af Sachsen (Leipzig 18981. Værket, der naar til Slaget ved Miihlberg og Wittenberg-Kapitulationen 154-7, er bygget paa nye, arkivalske Forskninger og gør, i Modsætning til tidligere Opfattelser, den Hovedbetragtning gældende, al Morits ikke før den schmalkaldiske Krig har været ledet al' Tanken om for enhver Pris at erhverve sig Kurværdigheden og territorialUdvidelse, men kun har været en ung, uerfaren Fyrste, der under Indflydelse af stridende Hofpartier vaklede og helst vilde holde sig neutral, indtil han ved Forholdenes Magt og Habsburgernes overlegne politiske Kunst dreves ind i Kampen paa disses Side; først af selve Krigen lærie han at stole paa sig selv, og ikke paa Habsburg. Bogen indeholder en, ogsaa for sammenlignende historiske Undersøgelser lærerig Udvikling af de indre sachsiske Forhold.

Achille Taphanel, Bibliotekar ved Biblioteket i Versailles, der allerede tidligere i forskellige Afhandlinger har behandlet den bekendte franske Litterat La Beaumelles Liv (se ovfr. Hr. Gand. mag. Glansens Afhandling S. 3 Anm.), har nu udgivet et større Skrift om ham: La Beaumdle et Sahit-Ci/r (Paris, 1898). Der er i dette ogsaa fremkommet forskellige nye Oplysninger vedrørende hans Ophold i Danmark; navnlig skal fremhæves et Brev fra ham af Juni 1747 , der ud fra hans franske Synspunkt giver en ret interessant Karakteristik af Forholdene i Danmark, og et Brev til ham af 1751 fra Montesquieu, hvori denne opfortirer ham til at oversætte gode danske Værker paa fransk for derigennem at nærme de to Folk til hinanden; særlig interesserer Montesquieu sig for Nordens Beretning om hans Piejse i Ægypten og for en mulig Beskrivelse af Berings Bejse i Sibirien. Taphane! kender derimod ikke Hr. Glansens Afhandling i dette Tidsskrift og begaar flere for Danske ret pudsige Fejl (saaledes kaldes Holberg „poéte et théologicien de grande reputation'¹, og der tales om en Bernstorffs Statue i København).

2det Bind af Arthur Ghuquet's her tidligere omtalte
La Jeunesse de Napoléon (La Revolution, Paris 1898) omfatter

Tiden fra 1789 til Foraaret 1792. Forfatteren behandler Bonapartes litterære Frembringelser, hans korsikanske Patriotisme,hvori dog nu blandes Beundring for det revolutionære Frankrig, og hans Deltagelse i Partistridighederne paa hans Fødeø, under hvilken han for første Gang udvikler sig til Handlingens og Kampens Mand.