Bibliografi og arkivvæsen.

Bibliotheca danica. 9. H. Historie 11. Fortsættelse. Dansk
Personalhistorie. 4°.

Ogsaa udk. som særtryk.

A. Potthast. Bibliotheca historica medii aevi. 2. vevb. u.
verra. Aufl. 2.-4. Halbbd. Berlin.

J. A. Fridericia. Dåaskå literatura historickå (1885—95).
(Cesky Casopis historicky 11, 24 — 30.)

J. Steenstrup. Bulletin historique. Danemark. (Revue hist.
LX, 97 — 113.)

Jahresberichte der Geschichtswissenschaft. Hrsg. von J. Jastroiv.
XVII. 1894. Berlin.

11, 331—39 litt. om hertugd. m. in. ved A. Hofmeister

V. A. Secher og A. Taranyer. Nordisk Literaturfortegne]se
for 1895. (T. f. Retsvidénsk. IX, 449 — 63.)

Collection de volumes scandinaves provenant de la Bibliothéque
Nationale de M. A. Geffroy et donnée par sa veuve. (Bullet,
mens. des public, étrang. 1896, 59 — 72, 138—44.)

Ved P. betegnes skrifte)- mindre end 3 ark. Forkortelsen S. = Samlinger, T. — Tidsskrift. Z. —- Zeitschvift. Naav trykstedet er udeladt, er dette København.

Museum. Tidsskrift for Historie og Geografi. Navneregister
og Indholdsfortegnelse 1890 — 1895.

Personregistret for arg. 1890 er udk. som et ekstrahæfte.

li. Taube och S. Bergh. Forteckning ofver samlingen af
originaltraktater i svenska riksarkivet. 3. (Meddel, frdn Sv.
Kiksarkivet. XIX, 271—333.)

T. Westrin. Forteckning ofver i riksarkivet forvarade ministeriella
handlingar. 12. Hollandica. (Meddel, från Sv.
Riksarkivet. XX, 371—94.)

//. Brucmans. Verslag van een onderzoek in Engeland
naar archivalia belangrijk voor de geschiedenis van Nederland.

G. Hille. Zuv Geschichte des Herzoglich Gottorp'schen Archivs
auf Gottorp. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch.
XXVI, 297 — 314.)

.1. de Boor. Zur Geschichte der Groszftirstlichen Archive in
Holstein. (Z. f. Schleswig.-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVI.
315-412.)

G. Storm. Om Magnus Erlingssøns Privilegier til Nidaros
Kirke 1164. (Vidensk. Selsk. Skrifter. Hist.-filos. Kl. 1895.
Nr. 2. Kra.)

Aftr. en registrant fra 1558 over kapitlets arkiv.

//. 7. liuitfehU-Kaas. Om falske Diplomer. (Sprogl.-hist.
Stud. tilegn. Prof. Unger. Kra. S. 87 — 107.)

Katalog des Revaler Stadtarchivs hrsg, von G. v. liansen.
Reval.

Tidshistorie.

Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon for Norden.
V, 11.-34. H. VI, 1. —10. H.

Saxo Gram-mat i ens. Danmarks Krønike. Overs. af F. W'inkel
Horn. 1. —18. H. 4°.

Den danske Rimkrønike. Efter et Haandskrift i det kgl. Bibi.
i Stockholm udg. ved H. Nielsen. 1. H.

Heimskringla. Noregs konunga spgur af Snor ri Sturluson.
Udg. ved F. Jonsson. 1.— 4. H. 1893—96.

Snorre Sturlasson. Norges Kongesagaer i Oversættelse ved
G. Storm. 1. H. Kra.

Die Chronica novella des Herman// Korner. Hrsg. von ./.
Schivahn. Gottingen. 1895.

Anni. af Kr. Erslev i Hist. T. 6. R. VI. 469—7(>.

Danmarks Riges Historie af Joh. Steensirup, Kr. Erslev, A. Helse, V. Mollerup, J. A. Fridericia, E. Holm og A. D. Jørgensen. Historisk illustreret. !.—G. H. (IV. 1. —4. H. V, 'l. H. VI, 1. H.)

Danmarks Historie i Billeder udg. af A. Jacobsen. (Med Text
af V. Mollerup). 27.-29. Lev. Tværfol.

S. Milller. Vor Oldtid. 10.—14. Lev.

Udkomrnev ogsa i tysk overs, veil 0. Jiriczek. Straszburg
1896 ff.

G. Kossinna. Die vorgescbichtliehe Ausbreitung der Germanen
in Deutschland. (Z. f. Volkskunde. VI, 1— 14.)

R. Hansen. Über Wanderungen germanischer Stamme auf
der cimbrischen Halbinsel. (Globus. LXX. Nr. 9.)

E. H. Lind. Namnhistoriska bidrag till frågan om den gamla
norska konunaraåttens harstainning (Sv. hist. rl\rI\ XVI, 237 —
54.)

E. Mogl\ Kelten und Nordgermanen im 9. und 10. Jahrhunderte.
Lpz. P. 4". [Program.]

E. Mi.ihlbacher. Deutsche Geschichte vmter den Karolingern.
Stuttgart.

I samlingen ..Bibliothek Deutsclier Geseliichte

A. B. Hinds. A history of Northuinberland. Vol. 111. Hcxhamshire.
P. I. London. 4°.

De danskes indfald omtales ofte.

J. R. Bogie. The Danes in the East liiding. Hull. P.

W. 11. Stevenson. Notes on old-engiish historical geography.
I. The battle of Ringmere. 11. The site of Brunemue. (Engl.
hist. Rev. XL 301—04.)

La chronique de Nantes (570 environ — 1049). Publ. par
R. Merlet. Paris.

Hovedkilden til Normannernes angreb p;i Bretagne

F. Bangert. Die vier Schleswiger Runensteine als Geschichtsquellen.
(Z. f. Schleswig-Holst.-Laueubg. Gesch. XXVI,
257 — 96.)

Die Ghronik Arnold* von Lübeck. Übers. von J. C. M. Laurent.2.

rent.2.Aufl. Neubearb. von W. Wattenbach. Lpz.
(Geschicbtsschreiber der deutschen Vorzeit. 2. Gesammtausg.
Nr. 71.)

Die Glironik des Albert con Stade iibersetzt von i*1. Wachter.
(Geschichtsschreiber d. deutscben Yorzeit. 2. Gesammtausg.
Nr. 72.)

Osnabriu-ker Urkundenbuch. Bearb. u. hrsg. von F. Philipp!.
Bd. 11. 1201—1250. Osnabriick.

Medd. 1)1. a. aktst. til bisp Valdemars hist.

R. Beltz. Mistewoi (Mistizlav). (Meklenburg. Quartalbericbt
LXI. 30 — 30.)

W. v. Sommerfeld. Geschichte der Germanisiemng des Herzogthums Pommern oder Slavien bis zum Ablauf des 13. Jahrb. Lpz. (Staats- u. Socialwissensch. Forsch. hrsg. von G. Schmoller. XIII. 5. H.)

B. Helt. Die Griindung der nordostdeutschen Kolonialstådte
und i lire Entwickelung bis zum Ende des 13. Jahrh. Wiesbaden.

A. v. Bidmerliieq. Sine ira et studio. Eine Vertheidigung seiner Scbrift „Ueber den Ursprung der Stadtverfassung Rigas". C. Mettig u. B. Hollander. Erwiederungen auf die Zuschrii't A. v. Bulmerincqs. (Sitzungsber. d. Gesellsch. f. Gescb. u. Altertlmmsk. d. Ostseeprov. Ruslands. 1894, 135-03. Riga. 1895.)

Med flere bidrag til Dmks. hist. i 13. arh.

A. c. Geniet. Forschungen zur Geschicbte des Baltischen
Adels. 2. H. Die Anfange der Livlåndischen Ritterscbaften.
Reval.

Kr. Er slev. Kardinallegaten Guidos Hoveddom i rkebispestriden samt nogle Bemærkninger om G. Paludan- Miiilers Fremstilling af Guidos Optræden i Danmark. (Kirkehist. S. i. R. IV, 332 — 5-4.)

L. Holberg. Konge og Danehof i det 13. og 14. Aårhundrede.
1. Bd. Kong Erik Glippings Haandfæstning og Rigslove.

Anni. af Kr. Erslev i Hist. T. (i. 11. VI, 459-68.

A. Stichert. Nikolaus 11 von Werle. 3. Th. Rostock. P
4°. [Program.]

Rudloft. Die Meklenburgische Vogtei Schwaan. (Meklenburg
Jahrb. LXI, 254-304.)

hetvdnins for Erik Menveds hist.

Oorkondenboek van Groningen en Dventhe. 1. —3. Aflev.
Groningen. 4°.

Til 1360.

Diplomatarium Norvegicum. XV, i. H. Kra. [1308—1528.]

Das 2. Stralsundische Stadtbuch (1310—1342). Th. 1. Liber
de hereditatum obligatione. Hrsg. von C. .Rettter, P. Lietz
u. 0. Wehner. Stralsund. [Program.]

A. Wauters. Table chronologique des chartes et diplomes
imprimés concernant l'histoire de la Belgique. T. IX.
Bruxelles. [1321—39.]

Regester af breve vedr. Dmk. bl. a. s. 15i\ 463, 7:23.

Kr. Erslec. Fra Holstenervældets Tid i Danmark (1325 —
1340). (Hist. T. 6. R. VI, 389-137.)

Galendar of the Glose Rolls. Edvard 111. A. D. 1327-1330.
London.

S. 537 aktst. ang. Dmk. fra 1329 iS.U.

Schleswig- flolstein-Lauenburgische Regeslen und Urkunden.
Hrsg. von P. Hasse. 3. Bd. (1301 — 1340.) 8. (Schluss-
Lf'g. Hmbg.) 4°. [1338 — 40.]

M. Welirmann. Bischof Johann I. von Gamin. 1343—1370.
(Balt. Studien. 1896. 1—44.)

Med bidrag til Valdemar Atterdags hist.

Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen. (Kepertorium
diplomaticum regn i Danici raediævalis.) 11, 1. H.
(1351 — 1382.)

Hansisches Urkundenbuch. 4. Bd. 1361—1392. Bearb
von K. Kunze. Flalle a. S. 4°.

Das Marienburger Tresslerbuch der Jalire 1399 —1409. Hrsg
von Joachim. Konigsberg.

W. Altmann. Regesta Imperii XI. Die Urkunden Kaiser Sig
munds. 1. Lief. Innsbruck. 4°. [1410 — 18.]

Acta concilii Gonstanciensis. 1. Bd. Akten zur Vorgeschichte
des Konstanzer Konzils (1410 —1414). Hrsg. von
//. Finke. Miinster i. W.

Bidr. til dansk hist. s. 166 og 285.

Ein Statut der Schonenfabrergilde zu Flaarlem. Mitget. von
K. Kunze. (Hans. G.blatter. 1895, 137-44.) [Hl6.]

Gonciliuin Basiliense. Studien und (Duellen zur Geschichte

des Goncils von Basel. 1. Bd. Studien und Dokumente
1431 — 1437. Hrsg. von J. Haller. Basel.

W. Soderbertj. Nicolaus Ragvaldis tal i Basel 1434. (Samlaren.
1896, 187 — 95.)

Liv-est- und kurlandisehes Urkundenbuch. 10. Bd. Hrsg. von
S. Schwartz. 1444 — 1449. Riga u. Moskau. 4°.

Urkundenbuch der Stadt Magdeburg. 3. Bd. (1465 bis 1513.)
Bearb. von G. llertel. Halle. (O. m. t.: Geschichtsquellen
d. Provinz Sachsen. 28. Bd.)

Bidrag til dansk hist. s. 3:29. 088.

M. G. ISchybergsoii. Geschichte Finnlands. Deutsche Bearbeitung
von F. Arnheim. Gotha. (Geschichte der europiiischen
Staaten. Hrsg. von Heeren. o. fl. LVII, Nr. 1.)

T. Hartman. Raseborgs slotts historia. Helsingfors. (Skrifter
utg. af Svenska Literatursållskapet i Finland. XXXIII.)

IT. v. Bippen. Geschichte der Stadt Bremen. 4.—5. Lief.
Bremen. [16. årh.]

Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede.
11. 3. H. Kra.

O. Sjb'gren. Gustaf Vasa. Ett 400-års-minne. Sthm

Deutsche Reichstagsakten unter Kaiser Karl V. 2. Bd. Bearb.
von A. Wrede. Gotha.

L. Daue. Nogle Brudstykker, Nordens Historie vedkommende,
af Kilian Leibs Krønike. (Kirkehist. S. 4. R. IV. 407 — 411.)
[1522 — 36.]

Rekeningen der stad Groningen uit de 16de eeuw. Uitgeg.
door P. J. Blook. s"Haag. (O. ra. t.: Werken uitgeg.
door het hist. Genootsschap to Utrecht 111. S. 1. Bd.)

Fra arene 1526—27. 1535-36, 1548.

Kolner Inventar. 1. Bd. 1531 — 1571. Bearb. von K. Holdbu
ion unter Mitwirkung von //. Keussen. Lpz. 4".

Per Brahe den aldres fortsattning af Peder Svarts kronika.
1532 — 1541. 1. Ut<>\ af O. Ahnfelt. Universitetspi-ogr.
Lund. 4°.

JI. F. Bøf da ni. Gustav Trolles sidste Brev. (Kirkehist. S.
4. R. IV, 411-14.)

P. Heidrich. Der geldrische Krbfolgestreit. 1537 — 1543.
Kassel.

li*. Schmidt. De conjuratione Judaeoruin. (Mittheil. aus d.
germ. National-Museum in Niirnberg 189-1.)

2 breve fra 1540 vedrorende en foregiven jedisk plan om at
eiobre Norden.

Letters and Papers, foreign and domestic, of tlie Reiffn of
Henry VIII. Vol. XV. London. [1540.]

Rheinische Akten zur Geschichte des JesuiLenordens 1542 —
1582. Bearb. von J. Hansen. Bonn. (O. in. t.: Publikat.
d. Gesellsch. f. Rhein. Geschichtskimde. XIV.)

Bidrag til dansk hist. s. 388, 548.

Hertig Adolf af Holstein-Gottorp. (Ny 111 _ Tidlig. 1896.
Nr. 46.)

Konung Gustaf den Forstes registratur. 17. d. 1545. Stbm. 4°.

M. Goos. Hamburgs Politik um die Mitte des XVI. Jahrhundérts.
(Z. f. Hambg. Gesch. X. 130 — 97.)

A. v. Dniffel. Beitrage zur Reichsgeschichte 1553 —1555. Ergånzt u. bearb. von K. Brandl. Mi'inchen. (O. m. t.: Briefe u. Akten zur Geschichte d. 16. Jahrli. mil besonderer Riicksicht auf Bayerns Fiirstenhaus. 4. Bd.)

Venetianische Depeschen vom Kaiserliofe. 3. Bd. [1554 —
76.] Wien. 1895.

G. Wolf. Die Anfånge der Regierung des Kuvfiirsten August.
(N. Archiv f. Sachs. Gesch. XVII. 304-57.)

Med bidrag til Kr. lIUs hist.

li. Ehrenberg. Hamburg und England im Zeitalter der Konigin
Elisabeth. Jena.

F. Stuhr. Seeråuberei an Meklenburgisclær Kiiste. (Meklenburg.
Jahrb. LXI, 365-72.)

Fra den nord. syvårskrig

A. Moltke. Slagene ved Marekær ogAxtoina (156)5 og 1565).
(Folkelæsning Nr. 213.)

Kancelliets Brevbøger 1566 — 1570. I Uddrag udg. ved L.
Laursen.

X. Bang f. Ellinger. Om Lastetoldens Indførelse. (Hist. T.
6. R. VI, 530-34.) [156 7.]

Nuntiaturberichte aus Deutschland 15/2 —1585. 3. Bd. Die
Suddeutsche Nuntiatur des Grafen Bartholomaus von Portia
(1. Jahr 1573 — 74). Bearb. von K. Schellhass. Berlin.

//. Keussen. Der papstliche Diplomat Minnucci and die
Hanse. (Hans. G.blatter. 1895, 103 — 33.)

Med flere bidrag til H.'s i'orh. til Dmk. i slutng. af 1(5 arh.

Acts of the Privy Council of England. N. S. Vol. XII. 1580 —
81. Vol. XIII. 1581—82. London.

A. Stille. En folksagen fran norra Skåne. (Lundeils nyare
bidrag etc. 57. bd. (XI, 7.) Stlnn.

Ang. en begivenhed fra slutn. af det 1(5. arh.

J. A. Fridericia. Remarques sur la conduite de Christian IV en économie politique et sur ses relations avec la bourgeoisie jusqu'en 1625. (Vidensk. Selsk.'s Forhandl. 1896, 287-325.)

Sprengell. Konig Christian IV. von Danemark in Hamburg
1603. (Mitth. f. Hambg. Gesch. XVII, 254-56.)

F. Voigt. Die Kosten der im Jahre 1603 von der Stadt Hamburg Christian IV. und Johan Adolf von Schlesvrig und Holstein dargebrachten Huldigung • und gegebenen Festliebkeiten. (Mitth. f. Hambg. Gesch. XVII, 285-92.)

Kikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brefvaxling. 1.
afd. 2. bd. Bref 1606 — 1624. Sthm.

The Register of the Privy Council of Scotland. Ed. and abridged
by D. Masson. Vol. 13. 1622-1625. Edinburgh.

A. Håber. Geschichte Osterreichs. V. (1609—1648) Gotha.
(Gesch. cl. europ. Staaten. Hrsti;. von Heeren. o. fl. LVI.
2. Th.)

A. Larsen. Kejserkrigen. Et Bidrag til de nordiske Rigers
Krigshistorie. Efter trykte og utrykte Kilder. 1. Afsnit.
Indtil Slaget ved Lutter am Barenberge.

M. Bar. Die Politik Pommerns wahrend des dreiszigjahrigen
Krieges. Lpz. (O. ni. t.: Publicat. aus den K. Preuszischen
Staatsarchiven. 64. Bd.)

Ein deutsch-bohmisches Reiter-Regiment in 30-.jahrigen Kriege.
1625 — 1635. (Mittheil. d. V. f. Geschichte d. Deutschen in
Bohmen. XXXII. Nr. IV. S. 357-83) Prag.

,/. Gebauer. Kurbrandenburg in der Krisis des Jahres 1627.
Halle a. S.

Seyfert. Die Schonburgischen Herrsehaften im dreissigjåhrigen
Kriege. (Schonburg. Geschichtsbl. 11, 1.— 2. H.)

Corpus constitutionum Daniæ. Forordninger, Recesser in. m.

Danmarks Lovgivning vedk., 1558 —1600. IV, 4. H. [1629 —
35.]

A. Wohlwill. Zur Geschichte der Beziehungen zwischen
Hamburg und Gustaf Adolf 1630—1(532. (Mitth. f. Hambg.
Gesch. XVI, 173 — 86.)

F. Voigt. Kleine Mittheilungen iiber die Beziehung Hamburgs
zu Schweden in den Jahren 1630 bis 1050. (Mitth. f. Hambg.
Gesch. XVII, 219 — 24.)

O. Klopp. Der dreissigjahrige Krieg bis zum Tode Gustav
Adolfs 1632. 2. Ausg. des Werkes: Tilly im dreissigjahrigen
Kriege. 111, 2. Th. 1631 — 1632, Paderborn.

.1. Seraphim. Des Obersten Both Anschlag auf Livland (1639) und sein Zusammenhang mit der allgemeinen Politik der Zeit. Ein Beitrag zur Geschichte Kurfiirst Georg Wilhelms von Brandenburg. Konigsberg. Inaug.-Dissert.

11. E. Friis. Dronning Christina af Svevrig. 1626—1689.

Svenska riksrådets protokol!. 8. bd. 1640 — 41. 1. h.
Sthm.

Prolokolle und Relationen des Brandenburgischen Geheirnen Rathes aus der Zeit des Kurfiirsten Friedrich Wilhelms. 4. Bd. 1647 — 54. Lpz. (0. m. t.: Publicat. aus den K. Preussischen Staatsarchiven. 66. Bd.)

E. Tegner. Arvid Forbus och Margareta Boye. Familjeinteriorer.
(Svenska bilder från sextonhundratalet. S. 77 —
117.) Sthm.

81. a. med en drastisk skildring' af hertug Frederik 111 af (4ottorj)s
gemalinde. S. 91—9i2.

11. I). Lind. Kong Frederik den. tredjes Sømagt. Det dansknorske
Søværns Historie 1648—1670. Odense.

//. I). Lind. Om nogle af Søetatens kongelige Tjenere under
Frederik 111 og deres økonomiske Vilkaar. (Personalhist.
T. 3. R. V, 232-45.)

A. v. Hedenstrom. Die Beziehungen zwischen Russiand und
Brandenhurg wahrend des ersten nordischen Krieges. 1655 —
1660. Marburg. Inaug.-Dissert.

li. Armstedt. Der schwedische Heiratsplan des Grossen Kurfiirsten.
Konigsberg. [Program.]

A. Larsen. Malmø strax efter Roskilde Freden og Belejringen
i Juni 1677. (Vort Forsvar. 1896. Xr. 40Ij

<Sr. A. Sørensen. Kjøbenhavns Belejring og Fyens Gjenerobring.
Skildringer fra Garl-Gustavs-Fejden 1658 — 59. Efler
FortVs Død samlede af P. F. Rist og H. W. Harbou. 4°.

O. jSielsen. Dagbog, ført under Kjøbenhavns Belejring 1658 —
60. (Museum. 1896. 1. 29-49, 95 — 132.)

J. Pasek. Polakkerne i Danmark 1659. Ved S. Rosznerki.

J. Favsboi. Polakkerne i Nordslesvig. (Sønderj. Aarb. 1895.
177 — 89.)

11. D. Lowzoiv. Minder fra Norges Krige. Tilegnet Norges
Ungdom. Kra.

Beskrivelser og Dokumenter vedkommende Kampen paa Borgens
Vaag 1665. Ved B. E. Bendixen. Bergen. (Skrifter
udg. af Bergens hist. Foren. Nr. 2.)

lleUichj. Gontributionsreclmungen des Anites Schwarzenbek
aus den Jahren 1670—79. (Archiv f. d. Gesch. d. Herzogth.
Lauenburg. IV, 3. H. S. 64 — 95.)

J. A. Almqukt. Werner von Rosenfelt. (Samlaren. XVII.
75 — 114.)

Deltog i den skånske krig.

C. L. Witli. „Store Cronanu's Undergang i Slaget ved Øland.
(T. f. Søvæsen. N. R. XXXI, 134-41.)

O. Mulmstrutn. Niels Bielke såsom generalguvernør i Pommern.
Lund. Ak. afh.

Galendar of State Papers. Colonial Series. America and West
Indies, 1677 — 1680. London.

S. ."-596 omtales en planlagt erobring af St. Thomas i 1679.

Sveriges ridderskaps oeh adels riksdagsprolokoll. 13. d. 1680.
Sthm.

B. Faliræus. Sverige och forbundet i Augsburg år 1686.
(Sv. hist. T. XVI, 201 — 36.)

P. Hanke. Brandenburgiscbe Politik und Kriegsfulirung in
den Jahren 1688 und 1689. Kasse!.

Voltaire. Histoire de Charles XII, roi de Suede; suivie de
notes explicatives etc. par P. Martine. Paris.

E. Holm. En samtidig Skildring af den store nordiske Krigs
Historie. (Danske Magazin. 5. R. 111, 324 — 56.)

Gbrlitzer. Die Dreikonigszusammenkunft in Potsdam und
Berlin im Juli 1709. (Mitth. f. d. Gesch. Berlins. 1896,
127-35.)

J. C. W. Hirsch. Fortegnelse over de i Slaget ved Helsingborg
faldne, saarede og fangne danske Officerer. (Personalhist.
T. 3. R. V, 17-31.)

J. C. W. Hirsch. En Regimentshistorie fra Hververtiden.
(Museum. 1896. 11, 334 — 61.)

1710 ff.

Brefvexling mellan konung Carl XII och rådet. (Historiska
handlinger 15. d.) Sthm. [1715 og novbr. —decbr. 1710.]

O. A. Øverland. En svensk Kaper udenfor Lyngor i Marts
1714. (Værg dit Land. 1896, 55 — 56.)

O. Kuylenstierna. Peder Wessel Tordenskiolds trenne angre}) p på Goteborg, Nya Elisborg och nya Varfvet åren 1717 och 1719. (Bidr. till kånned. om Goteborgs och Bohuslans fornm. och hist. VI, 125—309.)

G. Syveton. L'erreur de Goerlz. (Revue d'lsist. diplom. 189(5.
42 — 55, 223 — 52, 509 — 30.)

C. Snoilsky. Svenska historiska planscher 4. 1719—1891
och tillågg. (Kongl. Bibliothekets Handl. 18, 225 — 82.)

W. T. Graff. Die zweite Ehe des Herzogs Karl Leopold.
Ein Kulturbild aus Meklenburg im ersten Viertel des 18.
Jahrhunderts. (Meklenburg. Jahrb. LX, 199 — 308.)

Die Memoiren des Grafen Ernst von Mi'uwicJi von A. Jiirgensohn.
Nach der deutschen Originalhandschrift. Stuttgart.

//. F. Rørdam. Kong Christian Vl's egenhændige Breve til
J. L. Holstein. (Rørdam. Hist. Saml. og Studier. 111.
25 — 95.)

Documents relatifs å l'histoire de Rnssie. Vol. XGVI. XGVII
St. Petersbourg.

XCVI. Depecher fra og til de la Ghetardie 1741. XGVII. Franske
og russ. aktst. fra 1769 —71 ; flere vedrorende Dink. f. ex. s. 158.

R. Waddington. Louis XV et le renversement des alliances.
Préliminaires de la Guerre de Sept ans. 1754 —1756.
Paris.

L. Fleys. Une page de l'histoire politique du Danemark pendant
la guerre de Sept ans. (Revue d'liist. diplom. 1896.
Nr. 2.)

Politische Gorrespondenz Friedrich's des Grossen. 23. Bd.
(April 1763—Septbr. 1764.) Berlin.

Fra generalfeltmarschal prins Carl af Hessens arkiv for årene
1767, 1789. 1790, 1806 og 1807. Ved C. J. Anker.
(Norsk, milit. T. 1896, 401—25, 447 — 66.)

.1. Wohhv'dl. Zur Geschichte des Gottorper Vergleichs vom
27. Maj 1768. Hambg. (Jarhrb. d. Hamburg, wissenschaftl.
Anstalten. XUI.)

L. Bobé. Resident Heinrich Carl Meinigs Indberetninger til Hansastn?dernes Regering om Forholdene ved det danske Hof i Aarene 1770 — 72. 1 Udtog. (Danske Magazin. 5. R. 111, 307-24.)

C. T. Odhiter. Sveriges politiska historia under konung Gustaf
lll.'s regering. 2. d. 1779—1787. Sthm.

Memorial de J. de Norvins, publié avec un avertissement et
des notes par L. de Lau zar. de Laborie. T. I. 1769 —
1793. Paris.

?>. 309— 'M- j.Hambourg"' ined oplysninger om den danske gesandt
grev Schulenburg m. m.

L. Wahlstrom. Den svenska beskickningen till Norge 1788.
(Norske Morgenbl. 1896. 2. og 9. Aug. F^xtranre.)

N. Boglt. Spredte Optegnelser af Komponisten Poul Ras»tiissen
medd. i Uddrag. (Personalhist. T. 3. R. V, 52 — 72.)

J. Clausen. Frederik Christian, hertug af Augustenborg
(1765-1814.)

Anm. af L. Kocli i Hi«t. T. 6. K. VI. 438-59.

C. Bruun. Hundemordet i Vimmelskaftet. (Museum. 1896.
I, 1— 15.)

Recueil des traités et conventions, conclus par la Russie.
Pub!, par i*', de Martens. T. XI. Traités avec L'Angleterre.
1801 — 1831. St. Petersbourg. 1895.

E. Nielsen. Fædrelandskjærlig Stemning fra Kampene i Aarliundredets
Begyndelse. (Vort Forsvar. 1896. Ni. 404.
407.)

Mémoires diplomatiques de Montgaillard (1805 — 1819). Extraits
des Archives du Ministére de rintérieur par C. de
Lacroix. Paris.

./. //. Rose. Canning and Denmark in 1807. (Engl. hist.
Rev. 1896, 82-92.)

J. Bloch. Træfningen ved Hvidøre 1807. (Vort Forsvar.
1896. Nr. 414.)

11. Degenkoh'. Krigsbegivenhederne 1808. (Vort Forsvar.
1896. Nr. 393—94.)

A. Moller. Fra BSpanioleru-Tiden.u-Tiden. (Milit. Tidendc VI. NV.
23.)

MDcMDe Danske paa Schelden". Af et Brev fra BOrlogspr£esten"
E. Andersen. Md. af //. Trier. (Museum. 1896. 11.
314-24.)

F. F. Flach. Grefve Hans Axel von Fersen. Minnesteckning
jetnte utdrag ur hans dagbok och brefvexling. Stlmi.

A. Vandal. Napoléon et Alexandre 1. T, 3. La rupture.
Paris.

W. Lang. Graf Reinhard. Ein deutsch-franzosisehes Lebensbild
1761 — 1837. Bamberg.

Neuentdeckte Briefe Davouts an Napoléon i. Hrsg. von K.
Wacl-er. (Hist. Jahrbuch. XVII, 64 — 67.) [1813.]

T. Schrader. Ein Aufruf des Rittmeister Hanfft. (1813)
(Mittb. f. Hambg. Gescli. XVI, 42—48.)

—n. Kronprinsen Karl Johan otn unionens nodvsindighel for
Sverige. (Sv. hist. T. XVI, 283 — 86.)
Fra 1813.

B. S. Kielerfredens fjarde artikel. Uppsala. P.

K. Maurer. Zur Ausleguna' des Kieler Friedens. (Deutsche
Z. f. Geschichtsw. 181)6 -97. Vierteljahrsh. S. 163-66.)

Hedvig FJisabet Charlott«. Sverige och Norge 1814. Skildringer af H. M. drottning Hedvig Elisabet Gharlotta enligt utdrag ur hennes brefvaxling med gi'efve E. Ruuth samt hennes efterlamnade egenhåndiga memoarer 6fvers. och utg. af C. Caiisson Bonde. Sthm.

i?. /. Søgnen. Unionens Forberedelse og Tilblivelse. Kongsber».

A. C. Drolsum. Nogle Aktstykker fra 1814. Afsluttende
Bemærkninger. (For Norges Sag. S. 342 — 70.)

Aktstykker vedkommende Stormagternes Mission til Ivjøbenhavn
og Christiania i Aaret 1814. Udg. ved I. Nielsen.
1. R. Danske og engelske Aktstykker. Kra.

Sverges och Norges traktater med fråmmande makter utg. af
O. S. Bydberg. 1. d. 1815 — 1845. Sthm. (O. m. t.:
Sverges traktater. 10 d.)

A. Larsen. Dansk-norske Heltehistorier. 1814 — 1804.
Claus Pacels's Dagbøger for Aarene 1817—1822. 2. H. Kra.

//. Satlterberg. Lefnadsminnen. Beråttelser, reseintryck och
sedemålningar m. m. från min ungdomstid. Sthm.

S. IU9—8t skildres et besøg i Khli.

//. Rosendal. Caroline Amalie. (Højskolebl. XXI, 801 — 12,
8-17—52, 873—82.)

Caroline Amalie. (111. Tid. XXXVIL Nr. 40.)
Indbydelse. (Sønderj. Aarb. 1895, 275 — 77.)

Til stiftelsen af „den slesvigske Forening" 184!?,

Jlenrici. Ans den Lebenserinnernngen eines Sciileswigholsteiners.
(Deutsche Revue. 1896. Juli —Seplbr. jfr. Novbr.)

I sidstnævnte hefte findes en kritik af H.'s fremstilling.

Briefwechsel des Ministers und Burggrafen von Marienburg Theodor von Schon mit G. H. Pei'tz und J. G. Droysen. Mit Anlagen. Hrsg. von F. Rilhl. Lpz. (Pubiicat. d. V. f. d. Gesch. von Ost- u. Westpreussen.)

Med mange bidrag til Slesvig-holsteinisniens hist.

X. P. Jensen. Den første slesvigske Krig 1848 — 40—50.
(Nordstjernen. 1890. Nr. 51—52.)

E. Zoellner. Die Bayern in Schleswig — Holstein 1848—1850.
Mfmchen.

T. Bræstrup. Om Valget af en fransk Overgeneral i 1848
og 49. (Milil. T. XXV, 451—74.)

Erindringer fra Garnisonslivet for 50 Aar siden ogvfra Krigen
i Aarene Ib4B —40— 50. Set og fremstillet fra Menigmands
Standpunkt af en gammel Vaabenbroder. Maribo. 4".

Uddrag af „En jysk Soldats Dagbog fra Krigen 1848 — 50".
Ved O. Vaup'dl. (Vort Forsvar. 1896. Nr. 418.)

En gjenfundeu Skrivelse fra Overkommandoen af 4de April
1848. Md. af L. —n. (Vort Forsvar. 1896. Nr. 395.)

Aus den Briefen des Grafen Prokesch von Osten. K. u. K.
osterr. Botschafters und Feldzeugmeislers. (1849—1855)
Wien.

Fra Krigsaaret 1849. Md. af J. G. Pinho/t, (Højskolebl.
XXI. 05-72, 97 -104.)

,/. 7. KoMr. De første 13 Dage af vort Felttog i 1849 med
Eckernførdeaffæren. (Milil. T. XXV, 263 — 309.)

C. A. Garde. En Redegjørelse for Eckernførdesagon. (T. f.
Søvæsen. N. R. XXXI, 37 — 73.)

V. Hansen. Eckernførde-Affairen. (Vort Forsvar. 1896. Nr.
416 — 17.)

//. v. Treitschke. Das Gefeclit von Eckernforde. (Hist. Z.
LXXVI, 238-65.)

11. C. Salto. 4de Batteris Deltagelse i Kampen ved Gudsø den 7de Maj 1849, med Benyttelse af nogle Optegnelser efterladte af Oberst S. V. Salto. (Vort Forsvar. " 1896. Nr. 399.)

F. R. C. Billou-. Optegnelser om Sjette Julidagen 1849.
(Vort Forsvar. 1896. Nr. 405, 409.)

O. Vaupell. Erindringer fra Fredericia-Slaget 6te Juli 1849.
(Vort Forsvar. 1896. Nr. 395.)

J. P. Købke. Kortfattet Beskrivelse af Slaget ved lsted den
25de Juli 1850. (Vort Forsvar. 1896. Nr. 393.)

A. v. Sacken. Das Oesterreichische Gorps Schwarzenberg- Legeditsch. Beitrage zur Geschichte der politisehen Wirren in Deutschland 1849 — 51. Wien. (Mittheilungen des k. k. Kriegs Arehivs. N. F. VIII. Bd.)

Holdt Holsten besat efter 3-arskrigen.

P. de la Gorce. Histoire du second empire. T. I—111.
Paris. 1894 — 96.

div. Kapitel aus einem bewegten Leben 1855—1864. Lpz.
1894.

jY. Neergaard. Under Junigrundloven. 20. — 24. Lev.

Duc de Persujnij. Gonversations avec M. de Bismarck. (Revne
de Paris. 1896. 15. janv.)

Om Frankrigs politik 1862—67.

O. Liltken. Søkrigsbegivenbederne i 1864.

C. Krog Meyer. Dagbogs-Optegnelser under Krisen 1864.
(Museum. 1896. 11, 7—82, 89 — 120.)

A. Wilde. Med ostersoeskadren i 18(34. (ill. Tid. XXXVII,
Nr. 20.)

./. J. Christensen. Et Besøg paa Als under Vaabenhvilen
1864. (Vort Forsvar. 1896. Nr. 399.)

O. o. Lettoiv-Vorbeck. Geschiehte des Krieges von 1866 in
Deutschland. 1. Bd. Gastein-Langensalza. Berlin.

,/. ■/. Ba/tnson. Forsvarsvæsenets Udvikling i den sidste
Menneskealder.

Fredensborg. Det danske Kongehus og dets Slægt. 7.—15.
H. 4°.

Det danske Socialdemokrati 1871—96. (Nationaløkon. T. 3.
R. IV, 535—39.)

P. Hosen-stand. Da de dansk-vestindiske Øer sidst skulde
sælges. (Tilskueren. 1896. 105 — 25.)

Topografi.

Trap. Beskrivelse af Kongeriget Danmark. 3. omarb. Udg.
3.-8. H.

Jo/i. Steenstriip. Nogle Undersøgelser, over Danmarks ældste
Inddeling. (Vidensk. Selsk. Forhandl. 1896, 375 — 404.)

Joh. Steenstrup. Nogle Undersøgelser om Guders Navne i de
• nordiske Stedsnavne. (Hist. T. 6. R. VI, 353 — 88.)

Danske Herregaarde. (111. Tid. XXXVII, Nr. 1, 8, 15. 2-4.
31, 43.)

Sobysogaard, Egeskov. Nonej. Henegaarde. Adlersborg, Marseli;
boig. Pederstrup.

C. Bnutn. Kjøbenhavn. 45. Lev

O. Nielsen. Nogle Aktstykker til Oplysning om Kjøbenhavn i
Midten af det 17. Aarhundrede. (Danske Magazin. 5. K.
111. 272 — 307.)

O. Nielsen og P. Købke. Vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn.
Folio.

L. Fenger. Københavns Fængsler. (Tekn. Foren. T. XIX,
105 — 12.)

J. Kier. Sølvgadens Kaserne. (Militærlægen. IV, 146 — 52,
254 — 71.)

F. J. Meter. Frederiksberg Slot, dets ældste Historie for en
stor Del efter utrykte Kilder.

L. Helweq og F. Olsen. Et lille Bidrag til Frederiksberg
Haves Historie. (Gartner Tid. 1896, 123 — 25.)

C. Petersen og L. Glæsel. Et Minde om den franske Havekunst.
(Gartner Tid. 1896, 173 — 79.)

Lerchenborg.

F. Barfod. Om et Gavebrev udstedt af Fru Birgitte Gøye.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 416.)

Ang. Næstved.

Kirke- og kunsthistoriske Møder afholdte i Aaret 1890. (Kirkehist.
S. 4. R. IV, 563 — 88.)

Næstved og Skovkloster.

J. Herluf Trolles Kapel. (111. Tid. XXXVII. Nr. 10.)

J. Heilmann. St. Peders Kirke i Slagelse. (Kirkehist. S. 4.
R. IV. 379-416.)

J. B. Loffler. Sorø Akademis Landsbykirker og Klosterporten
i Sorø. Folio.

H. F. Rørdam.. Om et Haandskrift vedrørende Sorø Kloster.
(Rørdam. Hist. Saml. og Studier. 111, 187 — 02.)

A. Knudsen. Tveje Merløse Kirke, Danmarks eneste Fraadstenskirke
med Tvillingtaarne, dens Historie, Udseende og
Restauration. Holbæk.

L. Wagner. Smaa Meddelelser om Saxkjøbing Kirke og
Præsteembede. (Kirkehist. S. 4. R. IV, 078 — 92.)

L. Fenger. Nyt Indlæg i Striden om Tidsfølgen ved Opførelsen
af St. Knuds Kirke i Odense. (Kirkehist. S. 4. R.
IV, 641 — 71.)

A. K. Damgaard. Om Korets Alder i St. Knuds Kirke.
(Kirkehist.'S. 4. R. IV, 672-77.)

J. Lauritsen. Odense Smedelav igennem 400 Aar med en
Efterslæt. Et kulturhistorisk Bidrag. Odense.

J. Ejlersgaanl. Aalborg Helligaandshus. (111. Tid. XXXVII.
Nr. 34.)

E. Dam. Aarhus Løveapotek 1596 — 1896. Aarhus. 4°.

K. J. V. Steens-trup. Om Fyrreskovens Forsvinden paa Anholt.
(T. f. Skovv. VIII. A. S. 82-89.)

E. Fischer. Bidrag til Bryrup Mølles og Nørre Mølles Topografi
og Historie. (S. t. Jydsk Hist. og Topogr. 3R. I,
140 — 79.)

P. Pedersen Storgaard. Bidrag til Hing Herreds Historie og
Topografi. Ringkøbing.

P. Scavenius. Optegnelser om Hovedgaarden Kongstedlunds
Bygninger. (S. t. "jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I. 109 — 11.)

F. Uldall. Lystanlægene ved Randers og deres Historie.
(Museum 189G. I, 280—302, 371—91.)

.//. G. A. Jørgensen. Indskrifter m. m. i Stadil Kirke.
(Kirkehist. S.' L R. IV, 542 — 49.)

./. Kornerup. Viborg Domkirke. (Kirkehist. S. 4. R. IV,
£89 — 602.)

11. Petersen. Den paabegyndte Udgravning af Vitskøl Klosterkirke ved Løgstør. En foreløbig Beretning fra Nationalmuseets 2. Afdeling. (Aarb. f. nord. Oldk. og Hist. 1896, 65 — 78.)

./. M. Mølle)-. For hundrede Aar siden. (Kirkehist. S. 4.
R. IV. 400 — 407.)

Om Voi'basse osj: Grene }>a*tovatei'.

11.I1. Kristensen. Om Nedbrydningen af Vroue Kirkes Korsfløj.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 638 — 040.)

A. Saeh. Das Herzogtum Schleswig in seiner ethnographischen
und nationalen Entwickelung. I. Abth. Halle a. S.

ll'. Frolich. Geschichte Schleswig-Holslein's von der altesten
Zeit bis zmn Wiener Frieden. Flensburg.

Schleswig-Holstein Meerumschlungen in Vort und Bild. Hrsg.
von //. Haas, 11. Krumm u. F. Stoltenberg. Kiel. 4°.

/.. Petersen. Ungdomsminder fra Wort Modersmaals sydligste
Grænseegne. (Sønderj. Aarb. 1895, 251 — 74.)

ii. Hansen. lven Knutzens Karten von der Marsch zwischen
Husum und dei1 Eider. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg.
Gesch. XXVI, 131 —44.)

A7.s- Haussen. Allerunderdanigst Fremstilling af nogle lagttagelser
paa en Rejse gjennem det østlige Slesvig. [L841.]
(Sønderj. Aarb. 1895, 207—24.)

Fckermann. Die Eindeichungen bei Bottschloot. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg.
Gesch. XXVI, 1— 14.)

Die Halligen. (Z. f. deutsche Sprache. X, 11. H.)

//. //. con Schwerin. Helgoland. Historisk-geografisk undersukning.
(Lunds universitets årsskrift. T. XXXII.) Lund.

Anm. af J. Steenstrup i Hist. T. 0. R. VI, 477—89.

M. Vosz. Die Innungen und Ziinfte in Husum. Husum.

M. 11. Nielsen. Godske Rantzov og Selvejerne i Løg Herred.
(Sonder.j. Aarb. 1895, 225 — 50.)

P. E. Boring. Das Schiffergelag in Sonderburg. (Z. f.
Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gescli. XXVI. 413 — 68.)

C. Walther. Eine ungedruckte Urkunde vom Jalire 1526,
Juni 5. den Alster-Trave-Ganal betreffend. (Mitth. f. Hambg.
Gesch. XVI, 161—69.)

Eekemiann. Das Kanal-Project von 1029. (Z. I. Schleswig-Holst.-Lauenbg.
Gesch.'XXVI, 15-22.)

C. Walther. Der Name der Stadt Altona. (Mitth. f. Hambg.
Gesch. XVII, 266 — 68.)

O. Wedekind. Zur Geschichte des Zeitungswesens bei Begriindung
der Stadt Altona. (Mitth. f. Hambg. Gesch. XVII,
229—38.)

F. Bangert. Die Herrnhuterkolonie Pilgernih. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg.
Gesch, XXVI, 473 — 74.)

]'. Bergqvlst. Anteckningar om Winslol's och Nåflinge socknar. Omarb. och ordnade af B. Ohlsson. Christianstad. (O. in. t.: Från flydda dagar. Arkivstudier af P. B. och B. O.)

P. A. Sace. Gotlåndska minnen. Visby

./. Vibe. Topografisk-historisk-statistisk beskrivelse over Akershns
amt. 1.—3. h. Kra.

L. Daae. Xogle Bidrag til Baahusiens Historie i Overgangstiden
fra dansk-norsk til svensk Herredømme. (Norsk list.
T. 3. R. IV. 159-94.)

</. Vibe. Topografisk-historisk-statistisk beskrivelse over Søndreßergenhus
Amt. 7. (sidste) h. Kra.

F. Brum. Zur Geschichte der Kleinodien des Deutschen Kontors
zu Bergen. (Hans. G. bl atter. 1895. 147 — 51.)

En Smule Klosterhistorie. I. Hovedøens Kloster. 11. Munkeliv
Kloster. (Folkevennen. N. R. XX, 403—29.)

A. C. Srnitli. Beskrivelse over Trysild Præstegield i Aggershus
Stift i Norge forfattet af Stedets Præst i Aaret 1784.
Kra.

P. Blom. Beskrivelse over Valle prestegjeld i Sætersdalen med
dets prestehistorie og sagn. Kra.

T. S. Haukenæs. Gammelt og nyt fra, Yoss og Vossestranden.
XI og sidste del af „Natur, folkeliv og folketro". Bergen.

p. Thoroddsen. LandfræSissaga Islands. I. Sidara h. Reykjavik.

Udk. også i tysk overs. ved A,. Gebhardt

Diplomatarium Islandicum. IV, 2. H. 1895 —96

Éslenzkar årti'Qaskrår esa Obituaria Islåndica, mefl athugasemdum
ep tir J. porlcelsson. III—IV. (ættarskrar.)

A. Geffroy. LTlslande avant le christianisme d'aprés le Gragas
et les Sagas. Paris.

p. Bjurnason. pottur ur sdgu Islands å si'åari helming 16.
aldar. (Tim. h. Isl. bokmenntafjelags. 1896, 19-91.)

S. Eyjolfsson. Uin minni i brudkaupsveizlum og helztu bruskaupssisi
;i Islandi a 16. og 17. old. .(Tim. h. Isl. bokmenntafjelags.
1896. 92 — 143.)

K. Jonsson. Um verzlun Islands (1753). (Eimreidin. 11,
113 — 17.)

Al. Lehinann-Filhés. Kulturgeschichtlicb.es aus Island. (Z. f.
Volkskunde. VI, 235-51, 373 — 95, 438—39.)

O. Siyurd'ssoN. Svar til sfra porkels Bjarnasonar. (Tim. li.
Isl. bokmenntafjelags 1896. 159 — 65.)

19. fu-h.'s hist.

J. Jonsson. Islenzkar iOnartilraunir. (Eimreiåin. I, 19 — 28.)

T. Tlioroddsen. Fra det nordøstlige Island. (Geogr. T. XIII,
99 — 122.)

T. Thoroddsen. Nogle almindelige Bemærkninger om islandske
Vulkaner og Lavastrømme. (Geogr. T. XIII, 140 — 56.)

K. K. Kirkebø-Ruinen. (Nordstjernen. 1896, Nr. 41.)
A. W. Qreely. Handbook of Arctic discoveries. London.

1). Bruun. Arkæologiske Undersøgelser i Julianehaabs Distrikt.
(Medd. om Grønland. XVI. 171—461.)

S. Carstens. Syv Aar af Nordgrønlands Krønike. (Museum.
1896. I, 356 — 71.)

K. r. Lou-is of Alenar. Livland im Mittelalter. Eine kartographisehe
Darstellung. Mit einem Heft Erlauterungen.
Reval. 1895.

E. c. Nottbeck u. IV. Neunumn. Geschichte und Kunstdenkmaler
der Stadt Reval. 1. Lief. Reval. 4G.

Biografi.

Dansk biografisk Lexikon. 73. —80. H. (10. Bd. Laale—
Løvenørn.)

E. F. S. Lund. Danske malede Portræter. 1, 3. H.

F. Beckett. Tre Portræter af Danske. 11. (111. Tid. XXXVII,
Nr. 2.)

Hertug Ulrik, Niels Juel.

E. Gigas. En Silhuetsamling i det Kgl. Bibliothek. (T. f,
Kunstind. 1896, 168 — 71.)

C. C. Clausen. Vore store Mænd udgaaede fra sraaa Hjem.
1.-6. H.

H. F. Grandjean. Dødsfald i Danmark. 1895. (Personalhist.
T. 3. R. V. Tillæg S. 1-21.)

S. Elvins. Døbte i St. Petri tydske Kirke i København før
Ildebranden 1728.

J. B. Halvorsen. Norsk Forfatter-Lexikon 1814 — 1880. 41.—
43. H. [B. Roggen. — o. E. Schiøtz.] Kra.

A. Kindberg. Gotlandska si akter. 11, 2. —3. h. Visby.
1895 — 96. 4°.

AUgemeine deutsche Biographie. 40.— 41. Bd. Vinstingen—
Werdmiiller. Lpz.

Dictionary of national biography. Ed. by S. Lee. Vol. XLV —
XLVIII. Pereira —Robbins. London.

H. R. Hiort-Lorenzen og A. Thiset. Danmarks Adels Aar
bog. 14. Aarg.

G. Bang. Familieoptegnelser til den danske Adels Personalhistorie
i det 16. og 17. Aarhundrede. (Personalhist. T.
3. R. V, 159 — 170, 221—32.)

A. Thiset. Om og af gamle Breve. (Museum. 1896. 11,
152 — 81.)

J. F. Lampe. Bergens Stifts Biskoper og Præster efter Reformationen.
Udg. af I). Thrap. 16. —17. H. Kra.

G. Sallcath. To kjøbenhavnske Damers Rejsedagbøger. (Mu
seum. 1896. I,' 309 — 55.)

A. Andersen. Danske Forfatterinder i det nittende Hundred
aar. Biografier og Karakteristiker.

C. S. de Roepstorff. Meddelelser om danske Forstkandidater,

2. omarb. Udg. af .Forstlig Stat«. [1835 — 1804.] (T.
f. Skovv. VIII. B. S. 308—88.)

P. iVeilbach. Nyt dansk Kunstner-Lexikon. 8. —15. H

7'. Melder. Den danske Landmilitæretat 1801—94. 1. Del.
(Aabye —Knudsen.) A litografi.

//. F. Rordam. To Læger fra Christian lV's Tid. I. Dr.
med. Mathis Jacobsen. 2. Dr. med. Eskild Christensen.
(Rørdam. Hist. Saml. og Studier. 111, 96 — 143.)

F. Meidell. Et Par uniformerede Modsætninger. (Vort Forsvar.
1890. Nr. 406 — 07, 09 — 10, 12 — 15.)

.1. Vaupell og H. Stockfleth.

//. I). Lind. Skibspræster fra Kong Frederik lll's Tid.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 550 — 62.)

V. Bang. Præste-Epitaphier i Hvalsø Kirke. (Kirkehist. S.
4. R. IV. 534—41.)

Hans Grams Optegnelser om Præster i Gjentofte. (Kirkehist.
S. 4. R. IV, 415—410.)

J. Hansen. To Præster i Gislev-Ellested i dette Aarhundrede.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 355—78.)

F. Barfod. Borgerlige Rigsdagsmænd fra 1660 (Jørgen Lavritsen
Lundt, Oluf Hansen Svane og Hans Pedersen Klein).
(Personalhist. T. 3. R. V, 32-51, 135-51.)

A. Wetzel. Schleswig-Holsteiner auf der Universitat Padua.
(Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVI, 472.)

J. Hoyer. Danske og norske immatriculerede ved Kølns Universitet
fra 1389 — 1466. (Personalhist. T. 3. R. V,
292 — 96.)

Ved Aarsskiftet. (T. f. Sevaesen. N. R. XXXI, 1— 10.)

Med nekrologer over de i 1895 afdode Soofficerer o. 1. Lignende
biogr. meddelelser og nekrologer findes i stor maengde for
landofficerernes vedk. i BMilitaer-Tidende-'' (i. Aarg.

A. Abrahams. Minder fra min Studentertid.

Ditlev r. Ahlefeldt. Memoiren ans den Jahren 1617—1659 nach
der Originalhandscbrift im Haseldorfer Archiv hrsg. von L.
Bobé.

J. CoJVin. Dr. Georg Brandes's Anekdoter om H. G. Andersen.

G. Hille. Magnus Andersen zu Klixbiillgaard in Hamburgischen
Diensten. (Mitth. f. Hambg. Geseh. XVII, 200—10.)

Aktst. fra 1570 18/3.

A. E. Erichsen. Nogle Oplysninger om Matthias Basrger.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 392—98.)

O. B. Wrobleicski. Et Brev fra Kong Christian VIII til Lægen
Ole Bang. (Personalhist. T. 3. R. V. 171 — 75.)

W. Christensen. Jens Anderssøn Beldenak — Eorgert Frille.
(Hist. T. 6. R. VI, 527—30.)

E. A. Thomle. Nogle Oplysninger om den adelige Familie
Benkestok. (Personalhist. T. 3. R. V. 151—58, jir.
s. 219-20.)

H. Begtrup. Christen Berg. En dansk Politikers Udviklingshistorie.

E. von clem Bussche-Kessel. Grafin Elise von Bernstorff gcborene
Grafin von Dernath. Aus ihren Aufzeichnungen. 1.
1789-1822. 11. 1823—1835. Berlin.

Anm. af L. Bobe i Hist. T. 6. R. VI. 489—97.

C. S. Christiansen. Udsigt over en Del af Brevstoffet i Jens
Bircherods Dagbøger. (Personalhist. T. 3. R. V. 72 — 92.)

Breve fra og til B. fra 170-2—OS.

L. Nijegaard. Vilhelm Birkedal. 11. 1849—70.

C. V. Christensen. En Adelsslægts sidste Dage. Familien
Blik paa Møltrup og Risgaard. (S. t. Jydsk Hist. og Topogr.
3. R. I, 113-39.)

E. Ødberg. Den norske adelsmannen Ennoch Brandrok oeh
hans nidingsdåd (1538—1572). (Tidsbilder ur 1500-talets
svenska hafder. Sthm. S. 1 ff.)

Posselt. Christoph Gensch von Breitenaus Leben und Thaligkeit mit den iiber die Einverleibung des Herzogthums Schleswie im Jahre 1721 erstatteten Gutachten. (Z. f. Schleswig- Hoist.-Lauenbg. Gesch. XXVI, 23 — 130.)

C. Etlar. Minder, fortalte af ham selv. I biografisk Ramme
af hans Hustru.

R. F. Arnold. Der deutsche Philhellenismus. (Euphorion.
111, Erganzungsh. S. 71 — 181.)

Frederikke Brun og Baggesen. S. 11(>.

F. Biilow. Erindringer fra Livet i Dybbøl i Aarene 1858 —
64. (Museum. 1896. I, 194—221.)

E. A. ThomJe. Familien von Cappelen i Norge og Danmark.

C. Jørgensen. C. P. Christensen-Schmidt. (Nord. T. f. Filol.
3. R. IV, 94—96.)

H. N. C. Gad. Stamtavle over Familien Clausen med Oplysning om Slægterne Bastrup. Eckermanu. Frimodt. Gad, Jørgensen, Kragerup, Meyer, Neumann, Swane m. m. 2. forb. og forøg. Udg. P.

E. Hannover. En Selvbiografi af Kobberstikkeren J. F. Giemens.
(Museum. 1896." 11. 325—34.)

Mag. Niels Coccius, Kapellan i Randers. (Kirkehist. S. 4. R.
IV, 620 -22.)

C. Daugaard. Biskop Daugaard. En Mindebog 1.—2. Bd.

C. E. A. Schølkr. Meddelelser om Oberst Fabian v. Eppingen
og hans Efterslægt. (Personalhist. T. 3. R. V,
281—92.)

/>. Gislason. porsteinn Erlingsson. (EimreiOin. 1. 121—26.)

B. T. Mel-sted. Um Vilhjålm Finsen, hæstarjettardomara.
(Andvari. 1896, 111-XXXH.)

L. Schrøder. Christian Flor. (Højskolebl. XXJ, 481—90,
513 — 22, 551 — 58.)

Brnns. Rede bei der akademischen Trauerfeier fur Geheimrath,
Professor Dr. Peter Wilhelm Forchhammer. (Ghronik
der Universitat Kiel f. 1893—94. Kiel. S. 19-26.)

Biografi af F.

Hans von Bu'low. Briefe und Schriften. Hrsg. von M. r.
Biilow. 1.-3. Bd. Lpz. 1895-96.

Saglig i 1. bd. findes flere bidrag til N. W. Gades livshist.

W. J. v. Wasielewshi. Ans siebzig Jahren. Lebenserinnerungen.
Stuttgart u. Lpz.

S. 68—70 en skildring af N. VV. Gade i Leipzig 1843 f.

M. Rosenkilde. Bidrag til en Stamtavle over Familien Glud.
Randers.

Stamtavle over Familien Grandjean. P.

J. Rlchter. Grundtvigs Drengeaar i Thyregod Præstegaard.
(Højskolebl. XXI, 1643—54.)

T. Møller. Et Brev fra N. F. S. Grundtvig. [1812.] (Kirkehist.
S. 4. R. IV. 398—400.)

F. C. Grønvald. Om Kobberstikkeren, Kaptajn i Søetaten
Poul Isaak Grønvold eller rettere Grønvalds Herkomst.
(Personalhist. T. 3R.V, 247—48; jfr. s. 299—300.)

O. Dahl. Biskop Gunnerus' virksomhed fornemmelig som botaniker. Tillæg 11 (Uddrag af Gunnerus' brevveksling særlig til belysning af hans videnskabelige sysler A.^—E.). (Det kgl. norske Vidensk. Selsk. Skr. 1895. Trondhjem. S. 11—224.)

T. Hansen. Min Mindegang ved Østrup Præstegaard. (Trykt
som Manuskript.) Odense. 1895.

G. F. Knapp. Georg Hanssen. (Biograph. Blatter. I,
95—101.)

G. Hertz. Rinua Hauch. (Tilskueren. 1896, 648—58.)

A. C. Bang. Hans Nielsen Hauge. Efter „H. N. Hauge og
hans Samtid" ved J. Futtrup.

C. Bergsøe. Johanne Louise Heiberg. Et Billede fra Romantikens

S. Bergsøe. Peter Hofnagel. Et Bidrag til det danske Fajances
Historie. (T. f. Kimstind. 1896, 24—30.)

J. H. v. Holst. Efterladte Papirer. Ved C, J. Anker. (Norske
Morgenbl. 1896. 26. Jan. Extranr.)

//. F. Rørdam. Historieskriveren Arild Hvitfeldt.

//. F. Rørdam. Bidrag til Historieskriveren Andreas Højers
Levned. (Rørdam. Hist. Saml. og Studier. 111, 144—86.)

C. F. Wandel. Johannes Frederik Johnstrup. (Medd. om
Grønland. XVI, V—XI.)

J. jjorkelsson. Sera Gottskålk Jonsson i Glaumbæ og syrpa
hans. (Ark. f. nord. filol. XII, 47 — 73.)

H. Høffding. Soren Kierkegaard als Philosoph. Stuttgart.
(Frommann's Klassiker d. Philosophie. Nr. 3.)

11. Høffding. Hidtil ukendte Billeder af Søren Kierkegaard.
(Bogvennen. 1895, 1—8.)

Slægtstavle over Familien Klem med tilføjede biografiske Oplysninger.
2. Udg. (Trykt som Manuskript.) Kra.

L. Schrøder. Kristen Kold. (For Kirke og Kultur. ll],
288—306.)

E. A. Thomle. Forskjellige Slægtebogsoptegneiser. VII. Optegneiserom

tegneiseromFamilien Kreftine. (Personalhist. T. 3. R. V,
205—19.')

F. Beckett. Julius Lange. (Nordisk T. 1896, 333—39.)
K. Madsen. Julius Lange. (Tilskueren 1896, 659—69.)
C. R. Xi/blom. Julius Lange. (Ny ill. Tidng. 1896, Nr. 36.)
V. Vedel. Julius Lange. (111. Tid. XXXVII, Nr. 48.)

Jakob Langebeks Dagbog paa hans Rejse til Gjerdrup. 1743.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 430—45.)

Hans Lassen. (Hojskolebl. XXI, 161—70.)

L. Bobé. Johannes Lassenius 1636—92. (Personalhist. T. 3.
R. V. 1—17.)

11. W. Harbou. Lidt om Stamfaderen .'il Levetzow'erne paa
Oxholm. (S. t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. 1, 205 — 08.)

O. Nielsen: Bidrag til Hr. Hans Johansen Lindenovs Historie.
(Personalhist. f. 3. R. V. 271—80.)

J. Ottosen. Peder Hiort Lorenzens historiske Gærning.

G. Stampey. Uwe Jens Lornsen. (Biograph. Bl atter 11,
196—203.)

11. F. Rørdam. Flensborgeren Mester Hans Lund, Hofpræst
i Rusland og siden Præst i Magleby ved Skjelskør. (Kirkehist.
S. 4, R. IV, 417-29.)

Bøvhuj-Petersen. Et Besøg i Centralbrasiliens Knoglehuler og
ved vor Landsmand Dr. P. W. Lunds Grav. (Geogr. T.
XIII, 122 — 30.)

11. IT. Harbou. Hannibal Poulsen Rigsgreve von und zu
Lowenschild, en Regimentshverver fra Slutningen af det
17de Aarhundrede. (Personalhist. T. 3. R. V. 97 — 135.)

//. F. Rørdam. Om Forfatteren Jacob Madsen Kjøbenhavn.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 290—300.)

J. Jonsson. Skuli landfogeti Magnusson og Island um hans
daga. (Safn til stigu Islands. 111, 1— 191.)

I). Mazar de la Garde. Gonferentsraad David Monrads Descendenter.
Trykt som Manuskript. P.

B. Olsen. Den Hamburgske Guldsmedeslægt Mores og dens
Arbejder for de danske Konger Frederik II og Christian IV.
(T. f. Kunstind. 1896, 65—85.)

F. Munck. Israelsmissionæren Johan Kristian Moritz. (Nord.
Missionstidsskr. VII, 327 — 62.)

Virkede også i Dmk.

J. C. Mylhts. Geschichte der Familien Mylius. Buttsladt
1895.

E. Warminy. P. E. Muller, nicht E. Ramann hat die Entsthehune;
des Ortsteins entdeckt. (Engier's Botan. Jahrb. XXI,
4. H.)

IL F. Bør dum. Breve fra J. P. Mynstcr til W. F. Engelbreth.
(Kirkehist. S. 4. R. IV, 446-511, 693 — 767.)

C. Møller. Fra Studenter-Dagene.

E. Hoyer Møller. Den gamle Præstegaavd.

H. F. Rørdam. Professor, Dr. theol. Jens Møllers Optegnelser
om sit Levned. (Kirkehist. S. 4. R. IV, 246— 89.)

A. Nielsen. Højskoleliv i Tredserne og senere Aar. Manddomsminder.

J. Vahl. Slægtebog over Afkommet af Christjern Nielsen,
Borgmester i Varde o. 1500. 16. H.

A. Per g er. Jesuiterpateren Laurits Nielssen , saakaldt „ Klosterlasse
". Kra.

A. Heine. Oluf August Nielsen. (S. t. Jydsk Hist. os Topogr.
3. R. I, 103-08.)

J. P. Westh. Peder Nygaard, hans Liv, Virksomhed og Rejser
i Rusland, England og Kina, væsentligst fremstillet i Uddrag
af Breve. Rønne.

H. F. Børdam. Mester Christiern Pedersen. (Kirkehist. S.
4. R. IV, 603 — 12.)

E. Collin. Professor J. L. Phister. (111. Tid. XXXVII, Ni-. 52.)
O. Zinck. Joachim Ludvig Phister.

L. Daae. Mere om Didrik Pinins;. (Norsk hist. T. 3. 11.
IV, 195—96.)

H. F. Børdam. Den kongelige Historiograf Dr. Johan Isaksen
Pontanus. (Rørdam. Hist. Saml. og Studier. 111, 1—24.)1—24.)

G. Wad. Breve fra Numismatikeren Cl ir. Ramus paa hans
Udenlandsrejse 1789 — 1793. (Museum. 1896. I, 141 —
193.)

V. Bang. Brev, i hvilket V. A. Rantzau underretter J. G.

Holstein om sin Broders Mord. (Danske Magazin. 5. R.
111, 377-78.)

C. R. N. J. Ravn. (Sønderj. Aarb. 1895, 205-06.)
C. JVi/rop. Niels Lunde Reiersen. Et Mindeskrift.

M. Eskesen. Jacob Peter Reimers. (Højskolebl. XXI, 1473 —
1478.)

C. St. A. Bille. G. E. F. Reinhardt. (111. Tid. XXXVII, Nr. 30.)

Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds i Tidsrummet
1770—1827. Ved L. Bobé. 2. Bd. (O. m. t.:
Grev Johan Ludvig Reventlows Breve i Udvalg.)

C. Delgobe. Bidrag til Oplysning om Familien Richelieu i
Norge og Danmark. (Personalhist. T. 3. R. V, 92 — 93.)

C. F. Wandel. Himich Johannes Rink. (Medd. om Grønland.
XVI, I —IV.)

A. Wohlwill. Das Urlaubsgesuch Joh. Georg Rist's vom 18.
Mai 1813. (Mitth. f. Hambg. Gesch. XVI, 76-79.)

11. W. Harbou. Endnu et Par Oplysninger om Familien
Rohweder. (Personalhist. T. 3. R. V, 245 — 47.)

./. 0, Andersen. Holger Rosenkrantz den laerde. 1. Halvdel.

Anm. af A. Heise i S. t. iydsk Hist, og Topogr. 3. R. I, 197—
i>o4 og af S. M. Gjellerup i Hist. T. 6. R. VI, 748—58.

Dagbogsoptegnelser af Pastor Thomas Rørdams efterladte Dagbøger.
Udg. af C. E. Odense.

//. F. Rørdam. Jørgen Jensen Sadolin. (Kirkehist. S. 4. R.
IV, 615 — 18.)

//. Schiick. Var Saxo præpositus i Roeskilde? (Ark. f. nord.
filol. XII, 222—33.)

P. Scavenius. Til Søs. Ungdomserindringer fra Rejser og
Eventyr.

./. Schiørrlng. Skole- og Studenterliv i Fyrrerne. Ungdomsminder.
(Aarb. f. dansk Kulturhist. 1896, 123 — 58.)

S. Godskesen. Johanne Schleppegrell. Et Livsbillede. Aarhus.

Hannibal Sehested. Norges Statholder 1642—1651. (Folkevennen.
N. R. XX, 161-81.)

N. J. Ravn. Jens Lauritzen Skau. (Sønderj. Aarb. 1895,
197-204.)

Schmidt. Dietrich Schlagheck. Ein Bild aus den Tagen der

„Reformation" Danemarks. (Tiieol.-prakt. Monatsschrift.
Passau. V, 749-57. 1895.)

C. J. Anker. Nogle Breve fra Professor Frederik Sneedorff
til Broderen, Søofficeren Hans Christian Sneedorff. (Personalhist.
T. 3. R. V, 173—205.)

L. -Schmitt. Der Kolner Theologe Nikolaus Stagefyr und der
Franziscaner Nikolaus Herborn. Freiburg iB. (Stimmen
aus Maria-Laach. Ergånzungsh. 67.)

J). Thraj). En besynderlig Præst. (L. Stibolt.) (Personalhist.
T. 3. R. V, 249 — 60.)

Et Brev fra Konvertiten Grev F. L. Stolberg. Ved L. Bobé.
(Nord. Ugebl. f. kath. Kristne. XLIV. 65 — 67.)

Til C D. F. Reventlow.

/. Helgason. Utdråttur ur brjefum sjera Tomasaf Særnundssonar.
(Tim. h. Isl. bokmenntafjelags. 1896, 166—99.)

H. Rosendal. Julie Weber Sødring. (Højskolebl. XXI, 385—
95, 417 — 26, 449 — 58, 489 — 98.)

J. C. Søller. Politiminder.

Lesser. OberstloJtnant Soren Anton Sorensen. (Vort Forsvar.
1896. Nr. 402.)

A. Tuxen. Et Fornuftparti. {Museum, 189(3. 11. 278 — 80.)

Major Thiele dod 1744.

A. Rosenberg. Thorwaldsen. Bielefeld u. Lpz. (0. m. t.:
Kunstler-Monographien. Hrsg. von H. Knackfusz. XVI.)

V. Pinholt. Klitinspektør, Kammerherre de Thygeson. (Højskolebl.
XXI, 467 — 74.)

P. Mmich. Anton Frederik Tschernins. (111. Tid. XXXViI,
Nr. 11.)

A. Tuxen. Nogle Bidrag til Slægten Tuxens Historie i det
16de osr 17de Aarhundrede. (Personalhist. T. 3. R. V.
261-71.)

L. Daae. En dansk-norsk Kærlighedshistorie for 100 Aar
siden. (Museum. 1896. 11, 219 — 46.)

Tybring. — Biilow.

L. Bobé. To Breve fra Corfitz Ulfeldt til Johan Adolf Kielman
v. Kielmansegg 1663—64. (Danske Magazin. 5. R.
111, 378 — 85.)

E. A. Thomle. Lidt om Bagge Vandals Ophold i Norge.
(Personalhist. T. 3. R. V, 45 — 52.)

L. Bobé. Adam Friedrich Werner. (Euphorion. 111,469 — 75.)
Dansk hofdigter under Kr. 4 og Fr. 3.

P. Levin. Christian Whither. (Populsere Smaaskr. udg. af
Studentersamfundet.)

H. Rosendal. Christian Winther. (Hajskolebl. XXI, 961—72,
1001 — 1-2. 1025—32, 1065 — 72.)

Nogle utrykte Breve fra Kristian Winther. (111. Tid. XXXVIf,
Nr. 43.)

To Breve fra Christian Winther. Ved M. Molbech. (Museum.
1896. 11. 1—6.)

(.'. Eindberq. Erindringer fra det Wintherske Hus. (Trykt
som Manuskript for Venner.)

//. Grandjean. En versificeret Autobigrafi af Provst Jochum
Friedrich Zarth. (Personalhist. T. 3. R. V. 296—99.)

L. Koch. Anders Sandøe Ørsted.

M i nd re Biografi er:

Følgende forkortelser ere anvendte i denne afdeling: Bv. = Bogvennen. — D. K. = Dansk Kirketidende. — E. =- Eimreifiin. — F. K. = for Kirke og Kultur. — Hbl. = Ho(skolebladet. --■ I. T. = illustreret Tidende. 37. Bd. — Ndstj. = Nordstjernen — Sf.' = Snnnanfari. — Td. f. Sk. = Tidsskrift for Skovvæsen. — Tekn. F. T. = Teknisk Forenings Tidsskrift. — V. F. = Vort Forsvar.

Kn Ansøgning Ira Johan Otto Angelbers;. Ved A. Oppermaim. (T. f. Sk. VIII. "A. S. 89—91). — L. Schrøder. Herman Anker. (Hl)]. XXI. 8(55—70, 897-904. 939—38). — A. Andersen. Benedikte Arnesen-Kall. (I. T. Nr. 1). - Skoledirektør Niels Bache. (I. T. Nr. 7). — G. Sindmc/. Moralisten Emanuel Balling. (Ndstj. 189(i. Nr. 30). — Frederik Barfod. (1. T. Ni-. 39). — S. 'Elvins. Immanuel Barfoed. (1. T. Nr. 35). — Oberstløjtnant Sophus Heinrich Octavius Bauditz. iV. F. 189(5. Nr. 412). — Herman Meyer Bing. (I. T. Nr. 18). — O. Vmipell. Kaptejn A. Binzer. (V. F. 1890. Nr. 394). — V. Hartmann. Professor Vilhelm Bissen. (I. T. Nr. 45). — Bréf fni Bjarna rektor iSf. V, 9). -■ P. Melsteft. Bjarni rektor i Sunnanfara. (E. 11. 08^—72). — ,/. E. V. Boas. Herrn. Borries. (T. f. Sk. VIII. A. S. 158—59). — Carit Etlar. (I. T. Nr. 44). — F. r. J. Carl Bruun. (1. T. Nr. 49). — Gisli Brynjolfsson. (Sf. V, 10 . — M. Eskesen. Anders Kristjan Povisen Dal. (Hbl. XXr, (573—78). — Stiftsprovst Damgaard og Hustru, fi. T. Ni. 33). - G. Hetsch. Paul Fischer. (I. T. Nr. 19). — Justitsraad Fleiseher. (I. T. Nr. 17). — Biskop Dr. Fog. (I. T. Nr. 22). — (leneral Glahn. (I. T. Nr. 21). — O. Davifissoii. Magnus Gn'mson. (Sf. V. 8). — 31. Sknrd. Grundtvig og Spencer som skolemænd. (F. K. 111. 57—59). — Et Brev fra N. F. S. Grundtvig [til Prof.

Sverdrup i Kristiania]. (D. K. 1896, 209 — L2\ — O. Vaupell Oberst Julius August Grønlund.* (V. F. 1896. Nr. 411 A). - G. Hetscli. Svend Ludvig Valdemar Gyllich. (I. T. Nr. 5). — Konferentsraad Borgmester Hansen. (I. T. Nr. 3). — E. Collin. Julie Hansen. (I. T. Nr. 3). — F. Beckett. Professor Otto Haslund. (I. T. Nr. 26). — Professor J. Helms. (I. T. Nr. 13). - E. Chr. Betty Hennings. (I. T. Nr. 11). — Julius Holmblad. (I. T. Nr. 40). - J. Fabricius. C. F. E. Hornemann. (I. T. Xr. 8). — Professor Howitz. (I. T. Nr. 24). — H. V. SchiUte. Autrusl Hyllested. (I. T. Nr. 9). — V. Vedel. Harald Høffding. (1. T. Nr. (5). — F. c. Jessen. H. P. Ingerslev. (I. T. Nr. 30). — L. Schrøder. Villiam Jacobsen. (Hbl. XXI, 737—46). — E. Chr. Peter Jerndorff. (I. T. Nr. 20). — Eirfkur Jonsson. (Sf. VI, 5). — Tuxen. Generalløjtnant Heinrich August Theodor Kauffmann. (V. F. 1896. Nr.. 400). — Hans Lassen Lysabild. (I. T. Nr. 17). — Konferentsraad Linneinann. (I. T. Nr. 19). — H. C. V. Møller. Ferdinand Vilhelm Weghorst Liiders. (Tekn. F. T. XIX, 169—70). — Havnekaptajn F. V. W. Laders. (I. T. Nr. 10). — F. IL Ludvig Philipsen. (Bv. 1895, 41—44). — S. A. Sørensen. Jørgen liohweder. kaldet Steinberg. (V. F. 1896. Nr. 408). — F. v. Jessen. Justitsminister N. H. Bump. (I. T. Nr. 38). —' O. Vaupell Oberstløjtnant Niels Gottfried v. Saurbrey. (V. F. 1896. Nr. 396-98). — S. Elrius. Geheimekonferentsraad J. F. Schlegel. il. T. Nr. 3S). — Oberst I. G. F. Schnack. (I. T. Nr. 31). — O. C. O. Johan Jens Frederik Hostrup Schultz. (Bv. 1895, 38—39). — Carl G. F. Schwartz. il. T. Nr. 5). — Etatsraad Smidt. (I. T. Nr. 19). — Brynjolfur biskup Sveinsson (Sf. V. 7i. — Oberstløjtnant S. A. Sørensen. (I. T. Nr. 26). — General G. A. F. Thomsen. (I. T. Nr. 40). — Professor Julius Thomsen. (I. T. Nr. 21_1. — C'. Kraft. Johannes Ussing. (I. T. Nr. 37). — Kommandør Wilde. il. T. Xr. 17).

Samfundsforhold og åndsliv.

//. Matzen. Forelæsninger over den danske Helshistorie.
Privatret. 1. Personret. Familieret. Arveret. 11. Tingsret.
Obligationsret. 1895—90.

E. Hildebrand. Svenska statsforfatningens liistoriska utveckling
från aldsta tid till våra dagar. Stlirn.

J. Fkker. Untersuchungea ztir Erbenfolge der ostgermanischen
Rechte. 111, 1. Abth! Innsbruck.

L. Holberg. Vor ældste Rigslov. (Hist. T. 0. R. VI, 319 — 12.)

K. Maurer. Zur Geschichte der skandinavischen Stadte.
(Deutsche Z. f. Geschichtsw. 1896—97. Vierteljahrsh. S.
70—71.)

Samling af Danmarks Lavsskraaer fra Middelalderen. Ved C.
Ni/rop. 2. H.

W. Stieda u. C. Mettiq. Schragen der Gilden und Aemter
der Stadt Riga bis 1*621. Riga.

Danska tidens skatteforbållanden i Skåne. (Ny i!l. Tidng. 1890,
Nr. 24—27.)

V. A. Secher. Hvem har affattet „Det sidste Project" til
Danske Lov? (T. f. Retsvidensk. IX, 378—93).

G. Schnioller und O. Kravske. Die Behordenovganisation und die allgemeine Staatsverwaltung Preuszens im 18. Jahrlu'mdert. 1. Bd. Akten von 1701 bis Ende Juni 1714. Berlin. 1894. (O. m. t,: Acta Borussica. Denkmåler der Preuszischen Staatsverwaltung im 18. Jahrhundert).

S. 521 og 523 findes efterretninger om forsoget pa at omredigere
den prejsiske lovbog efter Christian V's danske lov.

F. Stuckenberg. Fængselsvæsenet i Danmark 1742-1839.

Repertorium over Legater og milde Stiftelser i Danmark. 11.
Sjællands Stift. 2.—G. H. 4°.

A. Heise. Det julske Stipendium. (S. t. Jydsk Hist. og Topogr.
3. R. I, 16—37.)

V. G. Landsrjettindi Islands og stjornarbaråtta. (EimreiOin.
11. 1— 20.) '

.//. Hildebrand. Sveriges medeltid. 11, 4. h. Stlnn.

A. Meitzen. Wanderungen, Anbau und Agrarrecht der Volker nordlich der Alpen. 1. Abth. Siedelung und Agrarwesen der Westgermanen und Ostgermanen, der Kelten, Romer, Finnen und Slawen. 1. —3. Bd. u. Atlas. Berlin. 1895. (O. m. t.: Siedelung osv. 1._—3. Bd.)

P. Lauridsen. Om gamle danske Landsbyformer. (Aarb. f.
nord. Oldk. og Hist. 1896, 97—170.)

R. Meihorg. Om Bøndergaarde i Slesvig. Nogle Bemærkninger fremkaldte ved Hr. Skoleinspecteur P. Lauridsens Udtalelser i „Hist. T.« 0. R. IV. og VI. (Hist. T. 6. R. VI. 343—52.)

R. Hansen. Die Bauernhauser in Schleswig. (Glol)iis LXIX,
Nr. 13.1

Thygesen. To Dokumenter vedkommende Tyreholdet i Stendrup
By i det 16. Aarhundrede. (Sønderj. Aarb. 1895,
278—81.)

P. Bjerge. De Sønderskov Bønder. (Aarb. f. dansk Kulturbist.
1896, 159—203.)

./. B. Krarup. Beskrivelse af Landbrugets Udvikling i Danmark
fra 1835 indtil Nutiden. Tillæg til 1. Bd.: Det sydøstlige
Jylland. (Beskrivelse af de enkelte Landbrug.)

O. Rostrup. Dansk Frøkontrol 1871—96 samt en kort
Oversigt over Udlandets Frø kontrol.

C. Voigt. Die Kolonisierung der schleswigschen Heiden 1760 —
1765. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVI,
209-56.)

A. Oppermann. Forelæsninger over Skovbrugslære. Historie
og Statistik. 1. H. 4°. Autograli.

P. Jensen. Skovbrug i gamle Dage i Kværndrup Sogn. (Aarb.
f. dansk Kulturhist. 1896, 56—106.)

W. Naudé. Die Getreidehandelspolitik der europaischen Staaten vom 13. bis zum 18. Jahrhundert als Einleitung in die Preuszische Getreidehandelspolitik. Berlin. (O. m. t.: Acta Borussica. Die Getreidehandelspolitik. I.)

A. Bugge. Handelen mellem England og Norge Indtil begyndelsen
af det 15de aarhundrede. (Norsk hist. T. 3. B.
IV, 1—149.)

Das Handlungsbuch Vickos von Geldersen. Bearb. von //.
Nirrnheim. Hmbg. u. Lpz. 1895.

R. Ehrenberg. Aus der Hamburgischen Handelsgeschichte.
(Z. f. Hambg. Gesch. X, 1— 40.)

Mærk: Zur Hamburger Islandsfahrt s. 16—29.

E. Baasch. Hamburgs Convoyschiffahrt und Gonvoywesen.
Em Beitrag zur Geschichte der Schiffahrt und Schiffahrtseinrichtungen
im 17. und 18. Jahrhundert. Hmbg.

C. Nyrop. Ny Garlsberg. Et Jubilæumsskrift.

V. Kiørboe. Danmarks Fiskerier i Fortid og Nutid. (Nationaløkon.
T. 3. R. IV, 33—61.)

R. Berg. Dansk Jærnbanepolitik i Trediverne og Fyrrerne.
(Nationaløkon. T. 3. R. IV, 1— 32, 117—37.)

Til Hærens Kulturhistorie i ældre Tider. (Milit. Tid. VI, Nr.
3, 7, 14 og 22.)

B. W. Jordening. Katalog over den historiske Modelsamling
paa Orlogsværftet.

TF. A. Craigie. Scandinavian Folk-Lore. Illustrations of the
traditional Beliefs of the Northern Peoples. London.

P. Fise. Sagnfornyelse. (Dania. 111, 278—79.)

H. Theen. Schleswig-Holsteinische Sagen. (Niedersachsen.
I. 1. H.)

O. Thyregod. Lovstridigt Hedenskab i Korden. (Dania. 111,
337—55.)

V. Bang. Hexevæsen og Hexeforfølgelser især i Danmark.

TF. Plenkers. Das Hexenwesen in Danemark. (Stimmen a.
Maria-Laach. 1896. H. G—7, 9—10.)

H. F. Feilberg. Em Pakt mit dem Teufel. (Z. f. Volkskunde.
VI, 326—28.)

En dansk soldat fra 1664.

P. R. Dam. Folkeliv og Indstiftelser paa Bornholm. Optegnelser,
Skildringer og Minder fra den 1. Halvdel af vort
Aarhundrede. Neksø.

,/. Kattrup. Fordums Folkeliv paa Mols. (S. t. Jydsk Hist.
og Topogr. 3. R. I, 38 — 102.)

//. F. Rørdam. „S. Hans med den røde Mund". (Kirkehist.
S. 4. R. IV, 810—12.)

//. Rasmussen. Et Bidrag til Oplysningens Historie i forrige
Aarhundrede. (Vor Ungd. 1896, 86—104.)

Fra Saxkøbing kirkes arkiv.

C. Bruun. Lidt om Selskabslivet i Kjøbenhavn for 100 Aar
siden. (Museum. 1896. I, 133—40.)

Kvindelæsning for hundrede Aar siden. Af Anna Ghr. Dor.
Drewsens Dagbog. (Vor Ungd. 1896, 563 — 89.)

B. Olsen. Stedsevarende kalendere i Lunds kulturhistoriske
museum. (Kulturhist. Meddelanden. 11, 51 — 69.)

C. V. Christensen. Bettelpind og Stakkelsfjæl. (S. t. Jydsk
Hist. og Topogr. 3. R. I, 180-96.)

IL F. Feilberg. Navneskik. (Dania. 111, 288 — 330.)

F. Dyrhind. Om pråsekage og om landsbypigernes tidsfordriv.
(Dania. 111, 356-72.)

C. Løcenskjold. Den Kgl. Hofholdnings gamle Rhinskvin.
(Museum. 1896. 11, 83 — 88.)

M. Bnbin. Spillekort. (Nationaløkon. T. 3. R. IV, 675—76.)
C. J. G. SchieUerup. Lotteri. (111. Tid. XXXVII, Nr. 1.)

Kirke-Leksikon for Norden, udg. af F. Nielsen. 1. H. Aarhus.

B. Ålbers. Zur Geschichte des Liibecker Benedictinerklosters
Gismar. (Studien u. Mitth. a. d. Benediktiner u. d. Gistercienserorden.

L. J. Moltesen. De Avignonske pavers forhold til Danmark.

Euhell. Die Provisiones Prælatorum durch Gregor XII. Nach
Mitte Mai 1408. (Rom. Quartalschr. X, H. 1.—2.)

Også danske.

K. A. Hagstrom. Strengnas stifts herdaminnc. 1. —3. h.
Strengnas.

S. 18—51 en skildring af unionstidens bisper.

W. Christensen. Aktstykke]' til Roskilde Bispestols Historie i
Niels Skaves Tid. (Danske Magazin. 5. R. 111, 356—77.)

E. Ulig ens. Geschichte der Liibeckischen Kirche von 1530
bis 1896, das ist Geschichte des eheinaligen katholischen
Bistums von 1530 bis 1896. Paderborn.

R. Krieg. Alter und Bestand der katholischen Kirchenbiicher im Bisthum Hildesheim und den Dicizcsen Osnabriick und Schleswig-Holstein. (Z. d. hist. V. f. Niedersachsen. 1896. 65—78.)

O. Ahnfelt. Om revisionen af Lunds domkapilels statuler
efter reformationen. (Kirkehist. S. 4. R. IV, 301—31.)

V. Bang. Den danske Kirkes Historie i Tiden fra 1559 til
1699. (Folkelæsning. Nr. 209.)

H. F. Rørdam. Om Kjøbstedpræstegaardenes Skjæbne. (Kirkehist.
S. 4. R. IV, 812.)

J. IL Gerretsen. Micronius. Zijn leven, zijn geschriften, zijn
goestrichting. Nijmegen. 1895.

M. opholdt sig også i Dmk.

A. Steinhuber. Geschichte des Gollegium Germanicum Hangaricum
in Rom. 2 Bd. Freiburg iB. 1895.

H. F. Rørdam. N. P. Saxtrups Angreb paa Valfarterne til
Kippinge. (Kirkehist. S. 4. R. IV, 629—632.)

//. F. Rørdam. Tilbagekaldelse af M. Detlev Mejers Vranglæreom

læreomChristi Nedfart til Helvede. (Kirkehist. S. 4. R.
IV, 806—9.)

//. F. Rørdam. Ringsebølle Sognemænds Forlangende om
Gudstjeneste paa visse Dage. (Kirkehist. S. 4. R. IV,
802—806.)

V. Bang. Gudstjenesten i Ledreborg Kapel. (Kirkehist. S.
4. R. IV, 623—629.)

F. Nygård. Kristenliv i Danmark gjennem hundrede Aar
(1741 — 1840). En gudelig Forsamlings Historie. Den
fynske Opvækkelse. 1.—2. H.

E. T. Kristensen. Strid om Kirkestole. (Aarb. f. dansk Kulturhist.
1896, 107—22.)

A. C. L. Grove-Rasmusse)i. Præsterne i Adam Homo. Et
Konventsforedrag. (Theol. T. f. d. danske Folkekirke. XI,
1—20.)

,/. G. Pinholt. Dommerne. (Nordstjernen 1896, Nr. 24.)

Kjøbenhavns Universitets Forhandlinger fra 1604—1608.
'(Kirkehist. S. 4. R. IV, 512-33, 768-801.)

G. Norrie. Ghirurgisk Academis Historie: Academiets Stiftelse.
.//. C. A. Lund. Studenterforeningens Historie. 4.—19. Lev.

Sludenterbogen. Skildringer af 30 Aars Studenterliv. Samlede
af G. N. Starcke.

L. Schrøder. Den danske Folkehøjskole. (For Kirke og
Kultur. 111, 39—51.)

W. Rein. tJber Volksbildung mit Beziehung auf die dånischen
Volkshochschulen. (Comenius-Blåtter. IV, Nr. 7— 8.)

11. Rosendal. Et Blad af Rødding Højskoles Forhistorie.
(Højskolebl. XXI, 115—20.)

S. L. Tuxen. Det pædagogiske Selskabs Liv og Virksomhed
1820—1895. (Vor Ungd. 1896, 303—39.)

F. BokkenJieuser. Lidt om Efterslægtselskabet før Skolen blev
aabnet. (Vor Ungd. 1896, 186—97.)

F. Bolckenheuser. Efterslægtselskabet og dets Skole 1786—1836.

K. Seitz. Aktenstiicke zur Geschichte der iriiheren Meinischen
Schule va\ Itzehoe. VIL Itzehoe. [Program.]

11. Keller. „ Døvstummeskolen grundet paa Talemethoden".
Et Bidrag til Døvstummeundervisningens Historie i Danmark.
1. H. 1845—1867. Nyborg.

C. Lehmann. De Kellerske Aandssvage-Anstalter. (111. Tid.
XXXVII, Nr. 6.)

V. Dahlerup. Det danske Sprogs Historic i almenfattelig
Fremstilling.

Anrn. af O. Jespersen i Dania 111, 380—S3.

Grundriss der Germanischen Philologie. Hrsg. von //. Paul.
2. verb. u. verm. Aufl. 1, 1. Lief. Strassburg.

Indeh. bl. a. filologiens hist, og runelferen, der afsl. 1 det 1897
udg. 2. 11.

O. Kaikar. Ordbog i det ældre danske Sprog (1300—1700).
24. H.

11. F. Feilberg. Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål.
14. h.

T. Ellwood. Lakeland and Iceland being a glossary of words in the dialect of Gnmberland, Westmoreland and North Lancashire which seem allied to or identical with the Icelandic or Norse. London. (English Dialect Society. Nr. 77.) 1895.

O. Heslop. A bibliographical list of works illustrative of the
dialect of Northumberland. London. (English Dialect Society.
Nr. 80.)

G. Hempl. Wimmers Runenlehre. (Philologische Studien.
Festgabe fiir E. Sievers. S. 12 — 20.)

M. F. Lundgren. Personnamn från medeltiden. (Lundelis
nyare bidrag etc. 56. h. (X, 6, S. 87 — 166.) [G—li.]

A. B. Larsen. Om de norske dialekters forhold til nabosprogene.
(Sprogl.-hist. Stud. tilegn. Prof. Unger. Kra.
S. 1—11.)

P. Hansen. Illustreret dansk Litteraturhistorie. 2. Udg.
3.—11. Lev.

11. Jæger. Illustreret norsk Litteraturhistorie. 30. — 37. H.
Kra.

J. Paludan. Danmarks Literatur i Middelalderen med Henblik
til det øvrige Nordens. Som Grundlag for Universitetsundervisning.

11. Schilck. Nordiska medeltidsforfattare. (Bibliogr. och litteraturhist.
anteckningar. Upsala. S. 120—52. 4°.)

S. Bugge. Helge-Digtene i den ældre Edda, deres Hjem og
Forbindelser.

B. Kalde. Der beiname skåld. (Ark. f. nord. filol. XII,
73—75 jfr. s. 214.)

O. KlocJchoff. De nordiska framstållningarne af Tellsagan.
(Ark. f. nord. filol. XII, 171—200.)

lu Batka. Altnordische Stoffe und Studien in Deutschland.
1. Von Gottfried Schiitze bis Klopstock. (Euphorion. 111,
Ergånzungsh. S. 1—70.)1—70.)

K. Kålimd. Fra skånske håndskrifter. (Ark. f. nord. filol.
XII, 369—72.)

iS\ Giinther. Adam von Bremen, der erste deutsche Geograph.
(Sitzungsber. d. kon. bohm. Gesellsch. d. Wissenschaften.
Glasse f. Philos., Gesch. u. Philol. 1894. Prag. 1895.)

E. Bernheim. Über die Origo gentis Langobardorum. (N.
Arcb. d. Gesellsch. f. åltere deutsche Geschichtskunde. XXI,
873—99.)

K. Kål und. Kan llistoria de profectione Danonnn in terram
sanctam regnes til Danmarks Litteratur? (Aarb. f.
nord. Oldk. og Hist. 1896, 79—96.)

Danmarks gamle Folkeviser. Danske Ridderviser. Udg. af
A. Olrik. I, 2. H. 4°.

E. Steig. Zu den kleineren Schriften der Briider Grimm. 1) Die Ankiindigung der altdanischen Heldenlieder. 2) Eine neue Benachrichtigung in Sachen der altdanischen Heldenlieder. G) Wilhelm Grimm an Zimmer und eine Voranzeige der altdanischen Heldenlieder. (Z. f. deutsche Philol. XXIX, 2. H.)

A. Olrik. Iver Oltesen og Hr. Buske. (Senderj. Aarb. 1895,
190—96.)

S. Bugge. Den danske Vise om Gralver Kongens Søn i sit
Forhold til Wolfdietrich-Sagnet. (Ark. f. nord. filol. XII,
1 — 29.)

E. Wadstein. Medeltidsordspråk tolkade eller belysta. (Lundelis
nyare bidrag etc. 57. h. (XI, 6.)

K. Kålund. Peder Låle på Island. (Ark. f. nord. filol.
XII, 387.)

H. O. Lange. Bidrag til Liibecks Bogtrykkerhistorie i det 15.
Aarhundrede. (Bogvennen. 1895, 9—28.)9—28.)

J. Paludan. Danmarks Literatur mellem Reformationen og
Holberg med Henblik paa den svenske. Som Grundlag for
Universitetsundervisning.

S. Birket Smith. Studier paa den ældre danske Literaturs,
særlig Skuespillets Omraacle. 2. Række.

//. F. Rørdam. Udsigt over Arbejderne i Danmarks Kirkehistorie
siden Reformationen. (Kirkehist. S. 4. R. IV,
225—45.)

Den gamle danske Dødedans,. Udg. med Indledning og Ordforklaring
af R. Meler.

L. Pinean. La chanson de Renaud. (Extrait de la Revne des
traditions populaires. 1896. Paris.)

Behandler også de danske former.

W. A. Craigle. Skotlands Rimur. lcelandic Ballads on the
Gowrie Gonspiracy. (Proceedings of the Soc. of Antiq. of
Scotland. XXIX, 286—92.)

Fra 1610 tagne fra A. M. B°. 146 a.

R. Beck. M. Christian Daums Beziehungen zu den Gelehrten Schleswig-Holsteins wåhrend der zweiten Halfte des XVII Jahrhunderts. (Z. f. Schleswig-Holst.-Lauenbg. Gesch. XXVI, 145 — 208.)

Dragonvise fra 1675. (Milit. Tid. VI, Nr. 7.)

J. Martensen. Om Barselstuen. (Museum. 1896. I, 73—
94.)

F. Rønnlng. Rationalismens Tidsalder. 3. Del. Det Rahbekßaggesenske
Tidsrum. 1785—1800. l.Afd. 1785—1792.

J. N. Skaar. Claus Frimanns Bidrag til Evangelisk-christelig
Psalmebog. (Kirkehist. S. 4. R. IV, 633—38.)

E. Gigas. Et Par Bidrag til Dansk Boghandels Historie i
forrige Aarhundrede. (Bogvennen. 1895, 29 — 37.)

Den gyldendalske Boghandels 125 Aars Jubilæum. (111. Tid.
XXXVII, Nr. 13.)

O. B. Wroblewski. Bakkehus-Sproget. (Museum. 1896. I,
16—28.)

V. Andersen. Guldhornene. Et Bidrag til den danske Romantiks

N. Erdmann. Esaias Tegner. Sthm.

S. 214—26 ,T. och Ohlenschlåger".

K. Sandfeld Jensen. Himmelbreve. (Dania. 111, 193—228.)
./. H. Monrad. Studier over Grundtvigske Digte

A. I). Jørgensen. Grundtvigs „Nyaarsmorgen". (Højskolebl.
XXI, 1089—1104, 1121—36.)

./. //. Monrad. Skjalden og Tidsaanden. Et Grundtvigs-Studie.
(Dansk Kirket. 1896, 481—85, 497-501. 513—18,
529-34.)

11. Engberg. Om et Vers af Poul Martin Møller. (Dansk
Kirket. "1896, 621—23.)

Kivkegangsverset i „Glæde over Danmark*.

A. I. Nielsen. H. G. Andersens „Sølvskillingen" og „The
adventures of one shilling«. (Vor Ungd. 1896, 723—30.)

V. Andersen. Den grønne Bog. Christian Winther. (111.
Tid. XXXVII, Nr. 43.)

Tli. Rem. Johan Vilhelm Snellmann. I. d. Helsingfors.
1895.

S. 244 ff. og 338 ff. tindes bidrag til dansk litterærhist.

Det jydske historisk-topografiske Selskab i dets første 30 Aar
(1866—95). (S. t. Jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I.
1 — 15.)

Det krigsvidenskabelige Selskabs første 25 Aar. (Milit. T.
XXV, 379—450.)

Indeh. bl. a. et register til tidsskriftets årg. 1 til 24. (S. 423-50.

C. K'iichler. Geschichte der islandischen Dichtung der Neuzeit
(1800—1900). 1. H. Novellistik. Lpz.

W. Scherer. Karl Miillenhoff. Berlin.

Tegninger af ældre nordisk Architectur. 3. Saml. 2. R. 5.
H. Folio.

K. Madsen. Nye Bidrag til Malerkunstens Historie i Danmark.
(Tilskueren 1896, 602—12.)

Anm. af Magn. Petersens og Fr. Becketts arbejdei1 om danske
kalkmalerier og altertavler.

P. Andresen. Danske Mindesmærker. (Højskolebl. XXI,
683—94, 1143—46.)

F. Schlie. Die Kunst- und Geschichts-Denkmåler des Groszherzogthums
Mecklenburg-Schwerin. 1. Bd. Schwerin.

F. Vldall. De jydske Granitkirkers Alder. (Aarb. f. nord.
Oldk. og Hist. 1896, 197-302.)

J. B. Løffler. Nogle Bemærkninger om vore romanske Kirkers
Alder fremkaldte ved en Kritik af Sognepræst Dr. J.
Helms. (Hist. T. 6. R. VI, 519—27.)

E. Wrangel. Tegelarkitekturen i Norra Europa och Uppsala
domkyrka. (Antiq. T. f. Sverige. XV, 1—154.)

F. TJldall. Nederlandsche kerkklokken in Denemarken. (Verslagen
omtr. S'Rijks Verzam. van Gesehied. en Kunst. XVII.
10—27.)

H. Sauermann. Mittelalterliches Holzmobiliar. (Bericht iiber
Verwaltung u. Ankåufe d. Stådtischen Kunst-Gewerbe-Museums
in Flensburg. Flbg. 1894. S. 11—35.)

V. Klein. Nordiske Renaissance-Gavle. (T. f. Kunstind. 1896.
1 — 9,. 42—52.)

F. Deneke. Marcus Schwins Pesel. (1. Bericlit d. Museums
Ditmarsischer Alterth. in Meldorf. S. 79—127.)

O. Harnack. Deutsches Kunstleben in Rom im Zeitalter der
Klassik. Weimar.

T. Stein. Kunstakademiet og dets Præses Prinds Christian
Frederik. (Museum. 1896. 11, 182—204, 247—77.)

C. Scherer. Studien zur Elfenbeinsplastik des 18. Jahrhunderts.
(Z. f. bildende Kunst. Februar 1896.)

Medd. bl. a. oplysninger om L. v. Liick. der en tid lang opholdt
sig i Kbh.

H. Reusch. Norsk bonderokoko. (Nyt T. N. r. Kra. 11,
242—45.)

P. Krolin. Ved Litografiens Hundredaarsfest. (T. f. Kunstind.
1896, 105—164.)

IV. Danmark. S. 138—55.

A. Beuhne. Islåndische Holzschnitzerei. (Kunstgewerbliche
Rundschau. 1896.)

P. Hansen. Den danske Skueplads. 36.--37. (sidste) H.

A. Aumont og E. Collin. Det danske Nationalteater. 1748—
1889. 2.-5. H.

K. Schmidt. Meddelelser ora Skuespil og Thcaterforhold i
Odense. Odense.

K. Gjellerup. Richard Wagner og Danmark. (Nordisk T
1896, 444—55.)

Typografernes Sangforening 28. Januar 1846 —1896. Minde
skrift ved Jubilæet udg. af Foreningens Styrelse. P.

L. B. Stenersen. Om et Myntfund fra Helgeland i Hole
(Skrifter udg. af Vidensk. Selsk. i Ghra. 1895.)

Ogsaa mange danske mønter fra 11. årh.

Oertzen. Miinzfund von Mamerow. (Meklenburg. Quartalber
LXI, 12—16.)

Også flere danske og slesvigske fra 16.—17. årh.

V. Bergsøe. Danske Medailler fra 1782—1892. XV Tavler
i Lystryk med dansk og fransk Text. 4°.