Dr. William G lir i stensen, hidtil Assistent i Rigsarkivet,
er bleven udnævnt til Arkivsekretær fra l.Febr. 1898.

Karl Ad. Konst. Hofler, tidligere Professor ved det tyske Universitet i Prag, er død 29. Decbr. 1897, 87 Aar gi. Hans historiske Forfatterskab har strakt sig over vidt forskellige Emner; bl. hans Skrifter kan nævnes: Kaiser Friedrich II (1844), Der Congress von Soissons (1.^—2. Bd., 1871 — 76), Der Aufstand der castillianischen Stadte qegen KurlV (1876). og Papst Adrian VI (1880); desuden har han offenliggjort mange Afhandlinger i Wiener Akademiets Skrifter og i Archiv fur oesterreichische Geschichte. Han har paa tysk Side spillet en stor Rolle i Nationalitetskanrpen i Bøhmen.

Carl Richard Unger, Professor i nordisk Filoiogi vod Kristiania Universitet, er død 30. Novbr. 1897, omtr. 80 Aar gi. Hans Virksomhed paa historisk Omraade er knyttet dels til Udgivelsen af Haandskrifter af den ældre Edda, lleimskringla, Flateyjarbok og flere Kongesagaer, dels til hans Medarbejderskab ved Diplomatarium Xorvegicum lige fra dette Værks Begyndelse 1847.

Begyndt at udkomme er: Dansk Tidsskrift, udg. af J. Appel og L. Mol tesen (Kbh.). Af de historiske Afhandlinger i de hidtil udgivne 3 Hæfter skal fremhæves afdøde Rigsarkivar A. D. Jørgensens Biografi at' Ambrosius Stub og Professor Joh. Steens trups Undersøgelse om Vort første Naboskab med Tyskerne.

Efter nogen Tids Hvile, fremkaldt af politiske Grunde, er det særdeles fortjenstfulde Tidsskrift: Sønderjydske Aarbøger, udg. af H. P. Han ss en-Nør rem ølle, Gustav Johannsen og P. Skan (Flensborg), atter begyndt at udkomme med 1. Halvbind af 1897. Imellem Afhandlingerne i dette Hæfte findes en Artikel af A. D. Jørgensen om Herregaardene pau, Als i det 16. Aarlx.

Med det nyligt udkomne 2. Hæfte af 2. Bind er det af Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie ved Professor Kr. Erslev i Forening med Dr. Will. Christensen og Dr. Aniia Hude udgivne, for Studiet af vor Middelalders Historie grundlæggende Værk: Repertorium diplomaticum regui Danici mediævalis, naaet til Aar 1400. Tilbage staar endnu Fortegnelsen over Danmarks Breve fra 1401 til 1450.

Hr. Leon Pin eau i Tours har udgivet et stort, smukt udstyret Arbejde: Les cieux ehants populaires scandinaves {Gamle nordiske Folkeviser). Etude de litterature comparée (Paris, 1898), som kun er første Del af et Værk i 3 Bind og omfatter: Epoque sauvage. Les ehants de magie. Vore Folkeviserhave hidtil været meget lidt studerede i Frankrig, uagtet de, især i Svend Grundtvigs Udgave, indeholde saa rigt Stof

til Nytte for Studier over sammenlignende Litteraturhistorie. Hr. Pineaus Bog maa derfor hilses med Glæde; den er bygget paa omfattende Kjendskab til nordiske Folkeviser, ikke mindst de danske, og Forf. er hjemme i hele den hidhørende Litteratur,selv vanskelig tilgængelige Afhandlinger og Tidsskrifter ere benyttede af ham. Man vil i denne Mængde af Citater paa nordiske Sprog næsten ikke finde en Fejl. og i Oversættelserneer sjældent et dansk Udtryk bleven misforstaaet. hvad der for en fransk Bog er noget ganske enestaaende. Dertil kommer, at Forf. besidder stor Læsning paa andre Omraaderog især er hjemme i Folketraditioner fra mange Verdensdele: han skriver varmt og aandfuldt og giver mange interessante Sammenstillinger, saa at Bogen ogsaa har megen Krav paa nordiske Læseres Opmærksomhed. Især vil den dog blive et Hovedmiddel til at gøre Franskmændene bekendte med Folkeviserne fra Norden.

Derimod maa man betvivle, at Hr. Pinean vil faa Tilslutning til sine Hovedresultater. Han hævder, at Trylleviserne. hvis Emner jo saa ofte gjenfindes i forskjellige Lande, ere opstaaede ien forhistorisk Tid, da Europas Befolkning næppe nok var adskilt i de nuværende Folkeklasser, og at de, uagtet mange Ændringer i ydre og indre Karakter under Tidernes Løb , dog ere i Form og Indhold væsentlig uforandrede. De skrive sig ikke fra Middelalderen; der findes ikke Katholicisme i dem, derimod en ikke-christen Folketro, som vi træffe hos vilde Folk i vore Dage, og hvert Øjeblik hentydes der til Skikke og Forestillinger, som kun finde? hos primitive Folk. Beviset for disse Sætninger synes ikke givet, og Antagelsen støder paa uoverkommelige praktiske Vanskeligheder, ligesom Forf. næppe tilstrækkeligt har haft Øje for Menneskeslægtens psychologiske Ensartethed eller for Forestillingers og Emners store Vandreevne.

Et andet fransk Skrift over Folkeviser kan her nævnes, nemlig Rapport sur une mission en Islande et aux 71 es Féroe, par M. Raymond Pilet {Extrait des Xon■rettes Archives des Missions scientifigiies, t. VII, Paris 1896). Ogsaa denne Forf. har arbejdet med megen Omhu og stor Kærlighed til den

Opgave, han havde sat sig, at indsamle Folkemelodier paa en Rejse til Island og Færøerne. Hr. Pilet har faaet god Bistand af Befolkningen, og han har optegnet firsindstyve Melodier, som ere gengivne i Bogen. Det fortjenstfulde Skrift giver gode kulturhistoriske Oplysninger og ledsages af smukke Illustrationer.Jnh