Under 19. Okt. 1897 er Arkivar i Rigsarkivet Dr. C. F. Bricka udnævnt til Rigsarkivar, og under l.Novbr. er Arkivsekretær A. T his et og Assistent, cand. mag. L. Laursen udnævnte henholdsvis til Arkivar og til Arkivsekretær i Rigsarkivet.

Det store Tab, som dansk historisk Videnskab har lidt ved Rigsarkivar Adolf Ditlev Jørgensens Død 5. Okt., er erkendt af alle, og her skal kun gives en kort Omtale af hans Virksomhed. Idet vi henviser til Prof. H. Olriks Levnedsskildringafham i Brickas Dansk biografisk Lexikon 9. Bd., skal som Hovedpunkter i hans ydre Liv, foruden hans Fødsel 11. Juni 1840 i Graasten i Sønderjylland, kun nævnes hans Udnævnelse 22. Decbr. 1882 til Gehejmearkivar og Arkivar ved det samlede Arkivvæsen fra I.Jan. 1883, hvilken Stilling forandredes til Rigsarkivarembedet efter Lov af 30. Marts 1889. Hans Hovedfortjenester som Rigsarkivar beror for det første paa Omordningen af Hovedarkivernes Aktstykker med det Formaal,saavidt gørligt, at vende tilbage til de oprindelige, til Institutionerne knyttede Helheder, saaledes at de i Tidernes Løb opstaaede tilfældige Samlinger skulde opløses og de enkelte Sager indordnes under de Rammer, de fra først af havde tilhørt,dernæst paa Udgivelsen af Registranter og Oversigter over Centraladministrationens Ordning i de forskellige Tidsaldre,iForening med andre Lettelser for Forskerne, og endeligpaaOprettelsen

ligpaaOprettelsenaf de 3 Provinsarkiver, der skulde danne et nyt Grundlag for det historiske Studium ved at optage i sig de hidtil ofte vanrøgtede Arkivalier fra den stedlige Forvaltning.MedHensyn til hans Forfattervirksomhed skal her ogsaa kun drages enkelte Linier. Der kan i den vistnok skelnes mellem forskellige Perioder. I den første (fra 1868 til o. 1880) viede han sin Ungdoms Kraft dels til den ældre Middelalders Historie (Hovedværker: Bidrag til Nordens Historie i Middelalderen og Den nordiske Kirkes Grundlæggelse og første Udvikling), dels til Sønderjyllands Historie (i disse Aar forberedte han sin store, desværre ufuldførte Skildring af denne Landsdels Tilskikkelser); i de nærmest følgende Aar (1881 — 83) udkom hans folkelige Oversigt over hele Danmarks Historie (40 Fortællinger af Fædrelandets Historie), i hvilken endnu Sønderjylland spiller en overvejende Rolle, medens samtidigt Biografien begyndte at blive hans Yndlingsform (Georg Zoega). Derpaa kom den Tid (1883—0.1890), hvor hans Stilling som Arkivvæsenets Styrer lagde stærkt Beslag paa hans Arbejde, og hvor han kun tillod sig mere begrænsede litterære Opgaver, dels særlig arkivalske (Udsigt over de danske Rigsarkivers Historie), dels biografiske (Niels Stensen, H. A. Brorson, JohannesEivald),dels statsretligt-historiske (Kongeloven). Fra c. 1890 samlede han sig atter om store Foretagender, overvejendehentedefra vor nyere Historie (Peder Schumacher Griffenfeld og Danmarks Riges Historie 6. Bd., 1814_—63). Men trods de vekslende Emner, der spænder over vort FædrelandshistoriskeLiv gennem alle Tider, præges hele hans Forfattervirksomhedaffælles Træk: den sjeldne Fordybelse i Kilderne og i de handlende Personligheder og Forstaaelse af begges Ejendommeligheder, de nye og selvstændige Synspunkter,denstore Kærlighed til Fædrelandet og den liv- og fantasifulde Fremstillingsevne, og disse stærke Sider overskygger Svaghederne ved flere af hans Arbejder: den bestemte Hævden af ikke altid lige godt begrundede Hypoteser og det enkelte Synspunkts Fremhersken paa Bekostning af dermed stridende Forhold. Alt i alt har han været en af de betydeligste Forfatterpersonlighederpaaden historiske Videnskabs Omraade,

som vort Land kan opvise. Hvad hans litterære Efterladenskaberangaar,kan for Tiden kun oplyses, at der iblandt dem findes den færdigtskrevne Udarbejdelse af hans 2den Bog af Danmarks Riges Historie 6. Bd. (1838 — 52) og en Gendrivelse af Max Mullers slesvigholstenske Paastande i dennes Anmeldelse af Jansen-Samwers Schleswig-Holsteins Befreiung (i The nineteenthGentury1897, i hvilket Tidsskrift ogsaa J.'s Artikel vil blive optagen).

Til Direktør for det kejserlige østrigske Hus- og Statsarkiv
i Wien er efter Arneths Død udnævnt den hidtidige
Vicedirektør Dr. Gustav Winter.

Wilhelm Heinrich v. Riehl, Professor i Kulturhistorie og Statistik samt Direktør for det bayerske Nationalmuseum i Miinchen, er død 16. Novbr., 74 Aar gi. Hans Skrifter om tysk Kulturhistorie, af hvilke særlig skal nævnes Naturgeschichte des Valkes, sammensat af fire Afdelinger: Die bilrgerliche Gesellschaft, Land und Leute, Familie og Wanderbuch, havde tiltrukket sig megen Opmærksomhed. Fra 1871_—80 redigerede han 5. Række af den af Raumer grundlagte Historisches Taschenbuch.

Wilhelm Wattenbach. Professor ved Universitetet i Berlin, er død 20. Septbr., 78 Aar gi. Født i Holsten blev W. tidligt knyttet som Medarbejder til Monumentet, Germaniæ historica og under sin senere Universitetsvirksomhed, fra 1862 i Heidelberg og fra 1872 i Berlin, syslede han især med Historiens Hjælpevidenskaber. Frugten af hans Undervisning er hans nyttige Anvisninger til Studiet af græsk og latinsk Skrift og hans grundige Oversigt over Middelalderens Skriftvæsen,hvis sidste Udgave omtaltes i dette Tidsskrifts forrige Hefte. Hans Hovedværk er dog: Deutschlands Geschichtsquellenim Mittelalter bis zur Mitte des 13. Jahrh., der baade straks ved sin Udkomst (1858) og senere i de gennemarbejdede Udgaver (6., 1893_—94) fortræffeligt har løst den Opgave at give en Oversigt over dette Aarhundredes overordentligt store Arbejde paa Forstaaelse af Kilderne til Tysklands Middelaldershistorie.Uden at være nogen betydelig Personlighed var W.

en flittig og samvittighedsfuld Arbejder i Historiegranskningens
Tjeneste.

Franz Xaver v. Wegele, Professor i Wurzburg, er død 16. Okt., 74 Aar gi. Af hans Værker skal nævnes: Dante's Leben und Werke (Jena, 1852) og især: Geschichte der deutschen Historiographie (fra Humanismen til Ranke) (Miinchen u. Leipzig, 1885). Han var Medredaktør af Allgemeine Deutsche Biographie og tog ivrig Del i den bayerske historiske Kommissions Arbejder.

Paa G. E. G. Gads Forlag er begyndt at udkomme et nyt illustreret Maanedsskrift Nord og Syd, der udfylder vor Litteraturs forhaandenværende Mangel paa et populært Tidsskrift, der ogsaa har Historie inden for sin nærmeste Opgave. Af de hidtil fremkomne Artikler skal nævnes Pastor Vi Ih. Bangs om Frederik ll's Broder Hertug Magnus, der, som bekendt, førte et meget eventyrligt Liv, Oberstløjtnant Axel Larsens Forsvar for Tordenskjolds Modstander ved Marstrand, Oberst Danckivardt, samt Gand. mag. P. Munchs velskrevne Karakteristik af den franske Historiker Fustel de Coulanges.

Professor J. L. Ussing, der allerede i sine interessante Rejseskildringer fra 1883 (Fra Hellas og Lilleasien) har beskæftigetsig med Pergamon (eller, som han nu med den formentligtældre Navneform foretrækker at kalde det: Pergamos), og hvis Arbejdslyst Aarene ikke har svækket, har nu, da de tyske Udgravninger er afsluttede, følt sig opfordret til at tage Opgaven op paany i fyldigere Form. Hans Resultater foreliggeri Skriftet: Pergamos, dens Historie og Monumenter (Kbh., 1897), der er dediceret Kjøbenhavns Universitet „efter 50 Aars Forelæsningsvirksomhed". Bogens første Afsnit giver en Fremstilling af Pergamons Historie lige ned til Udgravningen med Benyttelse af de Oplysninger, den fornyligt offenliggjorte samlede Bearbejdelse af Indskriftfundene har bragt; Resten af den optages af en livlig og fyldig Skildring af de fundne Bygninger og Sculpturer og af den pergamenske BilledhuggerskolesEjendommelighed

skolesEjendommelighedog de Værker udenfor Pergamon selv, der kan henføres til den. Forf. sætter denne Efter blomstring af græsk Kunst højere, end man ellers er tilbøjelig til. Fremstillingener af en vindende Varme og meget let læselig. Men skønt den vel nærmest henvender sig til dannede Lægfolk, indeholder den ogsaa Ting, som Forskningen vil have at tage Hensyn til, saaledes Indsigelsen mod den Mur og Søjlegang, hvormed det store Alter efter den tyske Restauration skal have været omgivet, og Berigtigelsen af Fortolkningen af en Indskrift i Anm. 12. Den særdeles smukt udstyrede Bog er forsynet med gode Illustrationer og Kort, deriblandt en Mønt fra vor Medaillesamling (S. 113) og en af Prof. Fenger udkastetPlan af det store Alter (S. 111).