Danske personnavne og stednavne.

fetødet til nærværende afhandlings fræmkomst er bleven givet ved en behandling af samme æmne i Hist. Tidsskrift af prof. dr. jur. Johannes Steenstrup x). Studiet af vore stednavnes ældste historie og etymologi har altid fræmbudt overordentlig store vanskeligheder — vanskeskeligheder, der mest har deres grund i manglen på tilstrækkeligt materiale fra den ældre tid, en mangel, der er så fræmtrædende, at vi i det langt overvejende antal tilfælde må være særdeles fornøjede med at kunne konstatere et navns form i det 18de årh.

Forskningen på dette område har hidtil væsentlig indskrænket sig til behandlingen af stednavnene enkeltvis, og man har i reglen været tilfreds, når man for det enkelte navns vedkommende nåede til en „fortolkning" af navnet, d. v. s. en etymologisk forklaring, der selvfølgeligkunde være mere eller mindre sandsynlig. Den

---

1) Se Johannes G. H. R. Steenstrup: Guders Navne i de nordiske Stedsnavne, Hist. Tidsskr. 6. Række. VI s. 353.

første, der åbenbart har brudt isen her, er prof. Steenstrup.I den nævnte afhandling ligesom allerede ien tidligere¹) har han med stort held og afgjort dygtighed begyndt et systematisk studium over enkelte sider af navnenes historie. Det godtgøres her, at der i navnegivningenhos vore forfædre har hersket strængt gennemførteprincipper, som man kun yderst undtagelsesvis brød, „de gamle tiders bebyggelse har et alvorligere præg. navnegivelserne et strængere fysiognomi; man påsatte ikke da navne med en lignende lethed eller et saadant lune, som når nogen nu døber sit landsted".

Blandt de regler, prof. Steenstrup fastslår som gældendeforden ældre navnegivning, er den, at visse bynavnesendelseri det langt overvejende antal tilfælde sammensættes med personers navne, medens andre endelserkunundtagelsesvis behandles paa denne måde. Blandt de første har S. fundet -lev, -sted, -torp og -rød. Disse karakteriseres altså med få undtagelser som styredeafen persons navn, altid i genitiv²). Inden jeg går over til mit egentlige ærane om forholdet mellem de forskellige personnavne, der således indgår i stednavnene,måjeg fastslå en sætning, der vedrører endelserne-bøl,-bølle (ældre bøli, afledning af bol-bolig, eg. leje). Denne klasse af stednavne er nemlig også med meget få undtagelser karakteriseret ved sammensætningen med personnavne. Vi fmder her navne som Amnitsbøl, Adserbøl,Bindesbøl,Farsbølle (Fathærsbol), Gundesbøl, Klavsebølle, Knudsbølle, Krogsbølle, Ottesbøl, Simmerbølle(Sigmundærbøli),Ullebølle,

---

1) Se Hist. Tidsskr. 6. R. V s. 313.

2) Med hensyn til endelsen -lev var vistnok, som også af prof. Steenstrup antydet, allerede tidligere videnskabsmænd, således især dr. O. Nielsen, kommen til samme resultat.

bølle(Sigmundærbøli),Ullebølle,Vognsbøl o. s. v., hvor man endog ofte af de nuværende former og i alle tilfælde af de ældre tydelig kan påvise sammensætningenmedpersonnavnet i genitiv. Der er også her undtagelser, således Nybøl, Nebel, der dog har paralleler i Nyrup og Nysted og ligesom disse angiver sig selv at være nyere navne paa -bølle, -torp og -sted og måske endog dannede på så sent et tidspunkt, at reglen ikke mere overholdtes strængt. Ved en undersøgelse af de forskellige navne på -bøl, -bølle, der forekommer indenfordetdanske sprogs gamle område, kommer man dog tilsyneladende til et noget ugunstigere resultat angående undtagelsesprocenten, end prof. Steenstrup gjorde i sine undersøgelser over klasserne -lev, -sted, -torp og -rød '). I Esrombogen findes intet stednavn på -bølle og i de øvrige gamle diplomatarier kun ganske få, hvorfor man vanskelig kan slutte noget herfra. I kong Valdemars jordebog nævnes derimod 16 bynavne paa -bølle. Af disse repræsenterer de 12 utvivlsomt personnavne og oven i købet lutter forskellige, ofte almindelige navne, medens 4 er undtagelser. Disse er: 1 Kyrkebol og 3 Nybølæ og udgør altså 25% af det hele antal. Erindresmådet dog, at tallet på samtlige forekommende -bøller er lille, hvorfor undtagelser får en forholdsvis stor indflydelse, samt at næsten alle undtagelser er Nybølle'r, der må siges at indtage en særstilling. Lades Nybøllerne ude af betragtning, bliver der i jordebogen 1 undtagelse på 13 navne eller 79/is7⁹/is %. Samler jeg jordebogens -bøller med de navne på -bølle, der findes i de ældste diplomatarier, får jeg ialt 30 navne. Heraf

---

1) Hist. Tidsskr. (5. R. VI s. 364 ff.

følger 24 reglen, medens undtagelserne er 6 på 30 = 20 °/o, hvoraf atter 5 Nybølle (-f 1 Kyrkebol i V. Jdb.). Tager man her intet hensyn til Nybølle, bliver undtagelserne altså V25 eller 4 %.

Man ser heraf, hvilken indflydelse det ene navn Nybølle udøver på beregningens resultat; men dette navn kan dog ikke forandre reglen, og den omstændighed, at vi har så mange forskellige personnavne repræsenterede i -bøllerne, viser klart, at princippet har været anerkendt i lige så høj grad her som f. eks. for thorpernes

Som en særlig ejendommelighed for navnene på -bølle, -bøl¹) kan nævnes, at disse kun forekommer meget sparsomt i Skåne og Sælland, medens de er rigeligt repræsenterede i Nørre- og Sønderjylland samt på Langeland og i Sydfyn. Det synes altså, som om denne art af stednavne har været særlig karakteristisk for det gamle vestdanske område, ligesom endelsen -rød er det for det østdanske²).

Der vil måske her være en passende leilighed til at hidsættenogle forklaringer af bynavne paa -bølle. Jeg forbigår de navne, hvor personnavnet er umiddelbart iøjnefaldende, såledessom Adserbøl, Knudsbøl, Klavsebølle, Ågesbøl o. fl., og nævner kun nogle eksempler, hvor der mulig hos én og anden kunde herske tvivl om, hvilket personnavn der skal forudsættes.Ammidsbøl eller Amnitsbøl [Ødsted s. Jerlev h.] skrives i „Gamle jyske Tingsvidner" (udg. af O. Nielsen)

---

1) Navnene ender nu næsten altid på -bøl i Jylland og på -bølle på øerne. Dog synes endelsen -bølle endnu at være beholdt i en del af det østlige Jylland (Århus og Randers amter). Særlig i navnet Nybøl svækkes endelsen til -bel, så vi de fleste Steder nu har Nebel.

2) Jfr. Steenstrup i Hist. Tidsskr. 6. R. V s. 342 ff.

1459 Arnmysbøll, hvor man vistnok må forudsætte navnet Amær¹). Tingsvidnets Form er ganske vist så sen, at man intet sikkert kan slutte derfra, men analoge eksempler gør dog sandsynligheden for et ældre *Amærsbøl stor. Således hedder f. eks. Harritslev [Skovby sogn og herred] i V. Jdb. Haræslæf af ældre *Harærslef eller *Harværslef, idet r foran s bortfaldt allerede i det 12te årh.

Bandsbøl [Henne s. N. Horne h.] hedder 1453 i Oldemoder
Bantsbøl og antages af dr. O. Nielsen at være sammensat
med navnet Band — oht. Bando2).

Fuglsbølle [sogneby på Langeland] er rigtigt af O. Nielsen udledet af mandsnavnet Fugl. Når vi 1478 i et originalt diplom træffer navnet skrevet Folsbøl³), er det vel nærmest en fonetisk stavemåde.

Havbølle [Langeland] har intet at gøre hverken med hav eller have; det hedder i V. Jdb. Hakæbølæ og må forklares som et bol, der engang har tilhørt en mand ved navn Hake. På samme måde er Lejbølle [Langel.] Leke's bøle, idet den ældre Form er Lekebol [V. Jdb.], og mandsnavnet Leki forekommer i Middelalderen.

Randbøl [sb. Tørrild h.] er en sammensætning med Band i⁴). Den gamle Form findes i den fuldstændige fortegnelse over Ribe stifts sogne, der er nedskrevet omtr. 1350 i „Oldemoder", som Randæbøøl.

Det langelandske Svalebølle har intet med fuglen at bebestille, men derimod med en mand, der har båret navnet Srali, hvilket navn også kendes fra middelalderen og indgår i Svallerup, ældre Swalethorp⁵),

Tnllebølle [sogneby Langel.] er sammensat med det i det
Ilte, 12te og 13de årh. særdeles almindelige navn Toli. Den
ældre form for stednavnet træffer vi i et diplom fra 1341

---

1) Nielsen: Olddanske Personnavne s. 4.

2) Olddanske Personnavne s. 10.

3) Matzen: Den danske Panterets Historie s. 494.

4) Olddanske Personnavne s. 73.

5) smst. s. 88.

som Tolebølle1). At Toli har været et almindeligt brugt
middelalderligt navn, stemmer godt med, at vi foruden i Tolebølletillige
har navnet bevaret i Tollethorp og Tollerød2).

Hvad der af prof. Steenstrup er hævdet overfor navnene -lev, -sted, -torp og -rød³), vil ganske sikkert også gælde for -bøllernes vedkommende, nemlig at nogle af undtagelserne kun er tilsyneladende, idet personnavnet tidligt ved misforståelse eller folkeetymologi kan være omdannet, eller også kan endelsen -bølle ikke være oprindelig, men bero på analogi. Jeg skal til belysning af dette sidste forhold fræmdrage et eksempel. Vesterbølle [sogneby Rinds h.] vil sikkert af de fleste blive forklaret som sammensat med verdenshjørnenavnet og følgelig dannende en undtagelse. Imidlertid skrives Vesterbølle 1363 Westerbølugh, 1365 Wæsterbylygh og Westrebylugh*). Da endelsen ellers aldrig skrives -bølugh eller -bølygh, men derimod -bol, -bøle, kan der være berettiget grund til at tvivle, om der her foreligger et ægte -bølle. Mulig kan -bølle her ved analogi være dannet af ældre -balle, ti flere byer på -balle skrives i ældre tid -balugh, således Lindballe [sb. Tørrild h.] i Oldemoder 1350 Lindebalugh og Vesterballe, der 1279 hed Væstærtbaligh [Oldemoder]. Mærkes må iøvrigt, at endelsen -ugh, -ygh næsten altid betegner en høj, idet h i ordet høgh i sammensætning meget tidligt bortfaldt. Da nu tilmed de fleste af byerne Balle ligger i højt terræn, og da endvidere ordet balle endnu anvendes enkelte steder som betegnelse for en del af en by, der i forhold til det øvrige ligger højt⁵), mener jeg, der kunde være grund til at formode endelsen høj i bynavnene Balle og sammensætningsledet -balle.

Ved omtalen af navnet Vesterbølle er jeg kommen ind
på et forhold, som det ikke er strængt nødvendigt at udvikle

---

1) Erslevs Repertorium nr. 1921. Diplomet haves dog kun i senere afskrift.

2) Olddanske Personnavne s. 100.

3) Hist. Tidsskr. 6. R. VI s. 366 ff.

4) Erslevs Repertorium nr. 2694, 2758, 2769.

5) I Sønder Nærå by i Åsum h. kaldes således det omkring kir ken højtliggende parti af byen for Kirkeballen.

nærmere af hensyn til denne undersøgelse, men som dog ikke noksom bør påagtes ved tolkningen af stednavne. Det er analogien, trangen til overensstemmelse, der giver sig udslag bl. a. i, at én endelse kan omformes til en anden, med hvilken den har fået lydlighed, og som var mere almindelig på vedkommendeegn. Næsten ved alle endelser har der fundet sådanne overførelser sted¹). Jeg nævner blot eksempelvis af de her omhandlede endelser Måløv [Smørum h.] med de ældre former Maløghæ [1334] og Maløwe [1382]'²), hvor -øghæ er oprindeligt-høghæ — høj. Vallø hed egentlig Vallev, og byerne Herlufmagle og Herluflille i Sydsælland er omdannede af de gamle former Helgelef, efter at Herlufsholm var bleven navnet på det gamle Skovkloster.

Fræmfor alt bør man dog være varsom overfor endelsen -sted, der meget ofte er udviklet af oprindeligt -thvet [tved = jordstykke, der begrænses af vand]. I lydforbindelsen stved bortfaldt v nemlig altid³), og der er derfor mange tilsyneladende undtagelser fra reglen om -sted'ernes sammensætning med personnavne, der forklares herudfra⁴). Bjergsted [sb. Skippinge h.] kunde synes en sådan undtagelse, men den ældre form er Byærestwed [1369]⁵). Det sællandske Kongsted er ligeledes af ældre Kungsthwet, og der kunde derfor være grund til at nære tvivl om, hvorvidt Kongsted i Brusk herred, der af prof. S. nævnes som en af undtagelserne i -sted gruppen⁶), virkelig er et oprindeligt -sted. Navnet forekommer c. 1350 i Ribe Oldemoder som Kungesteth, men v kan godt allerede på det tidspunkt være forsvundet i jysk.

Jeg nævner endnu Søndersted [sogneby Merløse h.], der
ligeledes kunde synes en undtagelse, men er ældre Synnærstwet

---

1) Jvfr. min afhandl, i Blandinger udg. af Universitetsjubilæets danske Samfund II s. 84 fif.

2) Erslevs Repertorium m. 1704, 3354.

3) Den eneste mig bekendte undtagelse herfra er Næstved, der ganske vist skrives således, medens dialekten udtaler Næsted.

4) Se O. Nielsen i Blandinger II s. 35.

5) Erslevs Repertorium nr. 2876.

6) Hist. Tidsskr. (5. R. VI s. 365.

stweth1). Græsted i Nordsælland hed i 14de årh. Gresholtæ
[Esromb.]2), medens Gredsted i Gørding herred er „Oldemoders"Grithæstath.

Det vil af de nævnte eksempler stå klart, hvor varsom man må være med at slutte noget ud fra et enkelt navn, der ikke findes nedskrevet i tilstrækkelig gammel tid, og i hvor høj grad nøje kendskab til de eksisterende gamle navneformer er nødvendigt for den, der vil give sig af med studier over stednavneforhold, for at der skal kunne nås et blot nogenlunde pålideligt resultat.

Efter denne lille digression vil jeg da overensstemmende med prof. Steenstrups undersøgelser og min egen ovenfor udviklede undersøgelse over navnene paa -bølle tillade mig at udvide og gengive prof. Steenstrups regel således:

De oprindelig danske stednavne, der ender på -lev,
-sted, -torp, -bølle og -rød, har fra først af været sammensatte
med genitivsformen af et personnavn. —

Når vi nu antager denne sætning for bevist, kan der rejse sig forskellige spørgsmål. Hvad er det for navne, der således indgår i stednavnene? På hvilken tid har de været anvendte som navne på levende personer? Er det de samme navne, der indgår i de forskellige klasser af stednavne? Kan vi afgøre disse spørgmål, da får vi tillige et middel til at fastsætte tilnærmelsesvise tidsgrænser for dannelsen af de forskellige arter stednavne og derved et bidrag til bebyggelsens historie.

Rent bortset fra sproglige grunde må man ved en teoretisk betragtning komme til det resultat, at navnene på -lev og -sted er de ældste, medens de tre andre grupper er senere dannede navne. Herfor taler nemlig,

---

1) Erslevs Repertorium nr. 2034.

2) Se Blandinger II s. 93.

at hine gennemgående er navne på anseelige byer, der oftest er blevne kirkebyer, medens disse repræsenterer mindre betydelige landsbyer, der kun undtagelsesvis er kirkebyer. Desuden viser det sig, at endelsen -lev savnes i de gamle danske navne i England, hvilket tyder på, at dannelsesmåden med -lev i hvert fald ikke har været almindelig på vikingetogenes tid. Hertil kommer, at selve betegnelserne -thorp, -bøle og ruth angiver mindre bebyggelse r¹), der er foretagne ud fra ældre bebyggede steder, -lev (gotisk laiba) og -sted derimod anseeligere og ældre byer.

Et afgørende bevis for, at dannelserne med -torp, -bølle og -rød er nyere eller i hvert fald har vedvaret længere ned i tiden end de med -lev og -sted, afgiver de bynavne, der er sammensatte med ikke nordiske navne, med kristne personnavne (mest helgennavne). Det viser sig nemlig, at kun stednavnene på -torp, -bølle og -rød indeholder disse navne, medens i intet tilfælde noget -lev eller -sted i sig bærer et kristeligt navn. Allerede i kilderne fra det 13de årh. finder vi som ventelig adskillige af disse med helgennavne eller bibelske navne sammensatte stednavne. Vi har således

---

1) Jvf. den skematiske frfemstilling i Hist. Tidsskr. 6. R. V. s. 330— 331, hvorefter i de af prof. S. behandlede omrader 676 byer -torp liar et gennemsnitshartkorn af 48 td. 2 skp. og et areal af gennemsnitl. 684 td. Id., medens 12 byer -rod gennemsnitl. har 27 td. 7 skp. hartkorn og 346 td. Id. i modsretning til byerne -lev, -sted, hvor gennemsnitstallet naesten er det dobbelte af -torpernes og omtrent 3 gange -rodernes. Ifolge velvillig meddelelse afprof. Steenstrup bliver gennemsnitstallene for 67 byer -bolle beliggende i Praesto amt, Odense amt (+ Vinding herred), Langeland, Alborg og Randers amter samt Vejle og Ribe amter 47 td. 6 skp. hartkorn og 707 td. Id., altsa omtrent samme forhold som ved -torperne.

Abrahamstrup (nu Jægerspris), Davidsthorp (1174), Davidsrød(nu Djævelsrød!), mindst en halv snes Jonstrup, Jenstrup, Jestrup, Klastrup, Klavesbølle, mindst 5 Knudstrup,Knudsbølle, Knudsbøl, Kristrup (V. J. Cristiærnsthorp),5 Mogenstrup, mindst 5 Nielstrup, Otterup, Ottestrup,Ottesbø l¹), mindst 10 Pederstrup, 3 Povlstrup, Villumstrup, Villestrup, Vilstrup, Vilsbøl²).

Medens vi ikke finder et eneste -lev eller -sted sammensat med sådanne ikke nordiske navne, der ikke kan være indkomne i dansk før i det 10de, Ilte årh., ses det altså, at de tre andre klasser alle kan dannes på denne måde, og vi begynder derfor straks med at konstatere en yngre række stednavne på -torp, -bølle eller -rød og en ældre på -lev eller -sted.

Imidlertid er det kun i et forholdsvis ringe antal -torper, -bølle'r og -rød'er, at denne art af personnavne indgår. Den overvejende part indeholder nordiske navne. Som eksempel på, af hvad art disse nordiske personnavne er, opfører jeg her fra Falsterlisten i Valdemars jordebog en fortegnelse over -thorperne på Falster 1231, idet jeg dog udelader et par, der ikke med sikkerhed kan siges at være sammensatte med personnavne. De nuværende former tilføjes i parentes, såvidt de haves.

---

1) Navnet Otte må vist være indkommet fra tysk Otto.

2) Med navnene sammensatte med Vilhelm kan sammenstilles det norske Villesrød, hvis ældre form er Vilhialmsruth.

3) Jordebogen har Asgutsthorp, der anses for at være en skrivefejl, da det kun ved en højst uregelmæssig udvikling kunde blive til Alkestrup.

---

1) At vi både har Biørnsthorp og Biornæthorp viser, at vi befinder os i et tidsrum, da de gamle genitivsformer (Biornae < Biarnar) og de ny (Bjørns) endnu veksler med hinanden. Det samme forhold findes i navne sammensatte med ord som Fathaer, Brothær, hvorfor vi både finder Fathærthorp og Fathærsthorp (Fårup og Farstrup).

2) Byen findes ikke mere, og der findes intet andet sted i det danske område noget Sigerstrup. Som vi senere skal se, hører navnet Sighær til de navne, der er sammensatte med -lev og -sted.

Betragter vi nu de personnavne¹), vi således får ud af de falsterske -torper, der ingenlunde er særlig ejendommeligforFalster, men har mange paralleler i andre landsdele²), da er der to ting, der er iøjnefaldende: Når et navn skrives Tostæthorp eller Brothærthorp, da er formen Tostæ-, Brothær- den almindelig brugte genitiv, som man også vilde bruge, når man f. eks. sagde Tostæ hus eller Brothær hus (T.s eller B.s hus). Med andre ord: man har endnu fuldstændigt opfattet stednavnene som virkeligt dannede ved personnavnene i genitiv, og det personnavne, som man godt kendte. Den anden iøjnefaldendeomstændigheder nemlig den, at de personnavne, -torperne indeholder, i alt væsentlig falder sammen med de navne, vi kender på danske personer i det 12te og 13de årh. Gennemgår man de danske diplomatarier fra denne tid eller jordebogen, vil denne regel holde stik; de aller fleste af de i byerne på -torp indeholdte personnavne(Biørn,Grim, Ravn, Tokæ, Tostæ osv.) vil man finde meget jævnlig. Da Falsterlisten selvfølgelig ikke kan give nogen besked om, hvilke navne der hyppigstindgåri -torperne, og da det sikkert vil være af betydning at kunne afgøre dette, idet man deraf til en vis grad vil kunne drage slutninger om, hvilke personnavnederhar været almindelige, før overgangen til de nye navne foregik, skal vi betragte de almindeligst forekommende -torper lidt nærmere, idet vi benytter de moderne former som basis, men dog således at der findes tilstrækkelig grund for udledningen af navnet i eksisterendegamleforme

---

1) Jeg har her opfort dem med den retskrivning, der antagelig vilde vaere normalskrivemaden 1231.

2) De fleste af de falsterske -torpers personnavne kan pavises i alle landsdeles -torper.

rendegamleformer¹). Vi finder da følgende navne som typiske for byerne på -torp: Akæ (10 Ågerup, Ågerup), Allæ (5 Allerup), Anæ (9 Anderup, Andrup), Asmund (3 Asmindrup, 6 Assendrup?), Attæ (9 Atterup), Bersæ, Bessæ (6 Bisserup, Bistrup), Biarnæ (6 Bjerndrup, Bjerdrup),Biørn(7 Bjørndrup, Bjørnstrup, Bjørup, Bjøstrup), 80, Bovæ, (20 Borup, 3 Bårup), Brand (6 Brandstrup, Brangstrup), Brothær (10 Brorap, Brarup, Brostrup), Bondæ (8 Bondrup), Dalæ (8 Dallerup, Dollerup), Ebbæ (G Ebberup, Ebdrup), Eghcel (11 Ejlstrup, Ejstrup), Eskil (10 Eskilstrup), Fathcer (25 Fårup, Fårup, Fastrup)²), Geræ (h Gerdrup, Gerup), Getæ (4 Getterup), Grim (4 Grimstrup), Gunnæ (7 Gunnerup), Hakun (5 Hågendrup, Havndrup, 1 Hunderup), Karæ (10 Karup, Karup, Korup),Karl(8 Karlstrup, Kastrup), Ketæl (10 Kelstrup), Kolæ (7 Kollerup, Kullerup), Krok (7 Krogstrup, Krustrup),Mulm (6 Mullerup, Mollerup), Olaf (5 Olstrup), Pathæ (1 Paderup, 8 Pårup), Ravn (7 Ravnstrup, Rangstrup),Reghæn(6 Rigenstrup, Rejnstrup, Rejstrup), Sibbæ (4 Sibberup), Smith (9 Smidstrup), Sten (6 Stenstrup),Stubbæ(14

---

1) Selvfølgelig kan der på denne måde indløbe fejl. Når man f. eks. udleder alle de forskellige Borup'er af navnene Bo og Bovæ, er der den fejl, at et Borup 1231 hedder Bagthorp, hvor intet af disse navne, hvis jordebogens form er rigtig, kan indgå. De Fejl, der fræmkommer på denne måde, bliver imidlertid så fåtallige, at de ikke får nogen indflydelse på det endelige

2) I „Olddanske Personnavne" s. 24 forudsætter dr. O. Nielsen et konstrueret navn *Fari i stednavnene Fardrup, Fårup, hvad der ikke forekommer mig at være nogen grund til, da disse navne meget godt kan være lydligt udviklede af Fathær, og at de i virkeligheden er det, fræmgår tydeligt af parallelerne Brorup og Brarup, hvis ældre former er Brothærthorp (se Falsterlisten).

strup),Stubbæ(14Stubberup), Sunæ (6 Sonnerup), Sven (20 Svenstrup), Tannæ (8 Tannerup), Tholf (16 Tolstrup, Tulstrup), Thruels (9 Trulstrup, Trugelstrup), Thorir, Thorsten (17 Tåstrup), Thorth, Tovæ (27 Torup, forsåvidt Torup ikke som i nogle tilfælde er = thorp), Tokæ (8 Tågerup, Tokkerup), Ulf (14 Ulstrup).

Betragter vi nu stednavnene på -bølle og -rød, da viser det sig, at de i det væsentlige følger side om side med -torperne og er sammensatte med de samme personnavne som disse. Vi finder Allerød svarende til Allerap (Alice), Andebølle sv. t. Anderup (Annæ), Asminderød- Asmindrup (Asmund), Adserbøl-Adserstrup (Assær), Borød-Borup, Bosebøl-Boserup (Bosæ), Brandsbøl-Brandstrup (Brand), Brosbøl-Brorstrup (Brothær; Brosbøl skrives 1292 Brorsbøll), Dollerød-Dollerup (Dalæ), Ebberød- Ebberup (Ebbæ), Ejlsbøl (V. J. Eghælsbøl) — Ejlstrup — norsk Egilsrud (nu Øjerød — Egæl), Farsbølle-Farstrup (Fathær), Gadsbølle-Gadstrup (Gassæ), Gerderød (Gederuth)-Getterup (Getæ), *Gialæryth-Gellerup (Gellæ), Hunderød-Hunderup (Himdæ), Kallebøl-Kallerup (Kalles), Kararyth (nu Kåred)-^Karup (Karæ) Lillerød-Lillerup (Litle) Nakkebølle-Navtrup (Nakkæ), Søllerød - Søllerup (Sølvæ), Tosbøl-Tåstrup (Thorir eller Thorsten), Terkelsbøl - Torkildstrup (Thorkil) , Tågebøl - Tågerup - Tågerød (Tokæ), Übberød-Übberup (Übbcé), Ullebølle-Ullerød-Ullerup (Vlvæ), Underød-Underup (Unnæ), Vognsbøl-Vognsrød-Vognstrup (Waghæn), Villebølle-Villerup (Willæ).

Ved sammenligning med rækken ovenfor over de i -thorp hyppigst indgåede navne vil man let overbevise sig om væsentlige overensstemmelser mellem de to rækker;det er de samme navne, der er typiske for alle tre endelser, og det hører ligefræm til undtagelserne at støde

på stednavne på -rød eller -bølle, der er sammensatte med navne, som ikke er repræsenterede i -torperne. Disse undtagelser står som vidner om sjældent forekommendepersonnavn e^J), og man vil selvfølgelig også blandt -torperne kunne finde adskillige eksempler på den slags sjældent forekommende navne, men at disse netop skulde falde sammen med undtagelserne i de to andre klasser, vilde være for meget forlangt; vi må nøjes med at konstatereoverensstemmelsen i hovedpunkterne.

Inden vi går over til at undersøge navnene i den
anden gruppe (-lev, -sted), vil vi som resultat af det
foregående fastslå følgende hovedsætninger:

I. Stednavne endende på -torp, -bølle og -rød er i det væsentlige sammensatte med personnavne, der var almindelig brugte i tiden c. 1100—1300.

11. Desuden er de sammensatte med de i
dette tidsrum almindelig brugte helgennavne
og bibelske navne.

Vi får på denne måde en omtrentlig tidsbestemmelse for disse navnes dannelse og dermed tillige selvfølgelig for byernes tilblivelse, ti lige så lidt som vi tør forudsætte nogen løshed i dannelsesmåden, lige så lidt har vi lov til at antage en sådan løsagtighed som, at nogen i det 12te årh. skulde falde på at omdøbe en by. —

---

1) Eksempel herpå er Lusserød, der forekommer mig at kunne være sammensat med det temmelig sjældne navn Lucie, der forekommer allerede i slutningen af det 12. årh. i Lunde kapitels gavebog. Denne forklaring synes mig at være mindst lige så sandsynlig som den af O. Nielsen i Oldd. Person, fræmsatte, at Lusserød skulde være sammensat med et af O. Nielsen konstrueret

Medens navnene af de tre grupper -torp, -bølle, -rød altså i de fleste tilfælde kan forklares ved hjælp af de i tiden 1100—1300 brugelige personnavne, stiller sagen sig ganske anderledes, når talen er om bynavnene på -lev og -sted. Undersøger vi her de navne, der indeholdesi jordebogen, „Oldemoder", Esroms brevsamling eller Lundegavebøgerne, bliver forholdet det, at vi måske nok kan formode, at der ligger personnavne gemte i disse gamle former på stednavne, men at vi i de fleste tilfælde ikke umiddelbart kan se, hvad det er for personnavne,og i meget få tilfælde fmder vi tilsvarende navne anvendte på personer i samtiden. Da navnene følgelig må være ældre end 1100, og da vi aldeles mangler kilder, der kunde oplyse om deres ældre former, har vi ingen anden udvej til at darme os en mening om, hvordan de har set ud, end ad rent induktiv, sproghistoriskvej at forsøge at konstruere navneformer, såledessom de antagelig kan have set ud f. eks. i det 10de årh., eller i endnu ældre tid. Kommer vi ad denne vej til navneformer, der viser stærk lighed med tilsvarende oldislandske, som vi kender fra de ældste islandske skriftligemindesmærker, eller hvis vi finder tilsvarende formeri oldhøjtysk, da mener jeg, det kan være berettiget at antage slutningerne for rigtige og fastslå navneformerne.Som man vil se, bevæger vi os her på et langt usikrere grundlag end det, vi benyttede ved undersøgelsenover den første klasses navne. Karakteristisk er det også, at de personnavne, der af O. Nielsen i hans „Olddanske Personnavne" antages at være sammensatte med -lev eller -sted, meget ofte er betegnede ved den stjærne foran ordet, der angiver, at dr. Nielsen ikke i

den ældre danske literatur har kunnet finde noget eksempelpå navnets forekomst, men alene ud fra stednavnet supponerer personnavnets tilstedeværelse. At han ikke har kunnet finde disse navne i de ældste danske navnefortegnelser,er imidlertid ikke så mærkeligt, da en stor del af dem allerede på disse fortegnelsers affattelsestid var tabte i sproget og ikke mere anvendtes som betegnelsefor personer. Vil vi have et begreb om, hvorledes de navne, der indeholdes i bynavnene -lev og -sted, ser ud, da må vi übetinget gå til de ældste eksisterende navneformer, ti af de moderne vil man i de fleste tilfældeintet kunne slutte. Jeg begynder da med de dannelser-lev og -sted, der er sammensatte med ældgamle mandsnavne endende på -ar (oldhøjt. -han, o.isl. -arr eller -ir)¹). Endelsen svækkes allerede i det Ilte årh. til -ær, og i genitiv bortfalder r på grund af meget svag betoning. I de ganske enkelte bynavne på -torp, der kan antages at være sammensatte med den slags navne, finder vi derfor intet r foran genitivs s, medens dette bevares i -lev'erne og -sted'erne; vi har Hemmerslev, men Hemmestrup (af *Hemar, Edda Heimir), Hillerslev, men Hillestrup, Hildesruth (af *Hildar, oldisl. Hildir). Vi har her et nyt vidnesbyrd om den forskel i dannelsestiden,der gør sig gældende mellem de to klasser stednavne, der er sammensatte med personnavne.

Følgende liste, der måske mangier lidt, men ikke
meget i at være fuldstændig, opstiller jeg da over de byer

---

1) Endelsen har måske undertiden i dansk været -ir, svarende til f. eks. oldisl. Qlvir, oldht. Alfheri, men da det i de enkelte tilfælde er umuligt at afgøre, hvilket vi har haft i olddansk, skrives her overalt -ar.

på -lev og -sted, i hvilke jeg antager, der indgår et
mandsnavn på -ar1):

---

1) De oldhøjtyske paralleler er tagne fra „Olddanske Personnavne". De opførte ældre former af stednavnene er, for så vidt anden kilde ikke er angivet, alle tagne fra jordebogen (ed. Nielsen), Esroms brevbog (ed. Nielsen), Ribe Oldemoder (ed. Nielsen) og Lunde gavebøger (ed. Weeke). Formerne tilhører næsten alle tiden 1200-1400.

2) Sakse Agnerus, Regnar Lodbroks søn.

3) Allerslev i Voldborg herred skrives således 1306 i et dokument Alværslæf [Repertoriet nr. 845]; v har dog antagelig allerede den gang været forsvundet af udtalen. På samme måde hedder Allerslev i Bårse h. 1339, 1360 og 1380 Aluersløf. Alwærsløf og Aluersløf overalt i dokumenter bevarede i original [Repertor. nr. 1835, 2585 og 3298].

4) [ Esrombogen 1307. Hedder nu Brønnestad [sgby Skåne].

5) Gårdslev sgby Holmans h. skrives 1340 Garszløf [Repert. nr. 1890] og c. 1350 Garszløøf [Oldemoder].

---

1) Granslev sogneby i Hovlbjærg herred hed 1369 Grandislef [Repertoriet nr. 2867].

2) Sakse Hatherus, Starkads banemand.

3) Haverslev (0. Hanherred) hed dog 1376 Hawerthsløf [Repert. nr. 3083] og er måske sammensat med Havarth.

4) Hyllested i V. Flakkebjærg herred hed 1320 Hyldæstathæ [Repert. nr. 1284] og Hyllested i Sønder Djurs 1401 Hillesteth [Scripteres Rerum Danicarum VI 500].

5) Således Yngvari (dativ) i Garmina Norræna ed. Wisén Ynglingatal v. 35.

6) Lyderslev [Stevns h.] hed 1346 Løthærsløf [Repert. nr. 2084].

7) Et dansk navn Løthær vilde vist næppe som af O. Nielsen antaget kunne svare til oldisl. Hlo<svir (Oldd. Persn. s. 63).

---

1) Vi skulde absolut have ventet Ruthmarsløff i stedet for Ruthmarløff, der kun forekommer en gang i Lundegavebøgerne (Weekes udg. s. 200). Det kan derfor være noget tvivlsomt, om dette skånske bynavn virkelig kommer af et Rothmar, således som det antages af O. Nielsen (Oldd. Persn. s. 78).

2) Sakse Sigarus.

3) Mulig er Verst [sogneby Andst h.] også sammensat med Viger. Oldemoder har c. 1350 Wyrsteth, og udtalen har vel været Wierstæd.

4) Vikar mytisk konge Snorre Edda (A. M.) s. 288—90.

Som denne liste viser, er det i et overordentlig stort antal navne, at der indgår personnavne af denne art, og tallet på disse byer forøges endda betydeligt, når man erindrer, at adskillige af de opførte navne i virkelighedenrepræsenterer flere. Vi har således 4 Enslev og 1 Jenslev, ja endog 10 byer af navnet Ørslev foruden et Utterslev, der efter den ældre form Øderslev (1400) må regnes for sammensat med Øthar. Om nu alle 10 bynavne Ørslev indeholder et navn, der omkring ved år 1000 eller noget efter vilde kunne betegnes ved Øthar, kan vi ikke med vished afgøre, idet vi i nogle tilfælde mangler ældre navneformer, af hvilke det kunde ses, men det får heller ikke nogen særlig betydning for undersøgelsensresultat. Bægge endelserne -sted og -lev følges som det ses godt ad, kun har vi en del flere navne på -lev i listen end på -sted, men det ligger ganske simpelt i, at de første i det hele er talrigere repræsenterede i de danske bynavne end de sidste. Af navnenes mængde må man være berettiget til at slutte, at denne gruppe af personnavne, hvor sidste led er oprindelig-hari, der almindelig forklares som ensbetydende med herre og fra først af vel kun har været båret af frie, ejendomsbesiddende mænd, har været særlig yndet

---

1) Vester Vedsted [Hvidding li.] 1291 Withæstath. men allerede 1350 Witstath [Oldemoder].

af de folk, der bode i Danmark i århundrederne før den
nye religions og det ny åndslivs indtrængen.

Man vil måske indvende mod berettigelsen af at slutte noget om navnenes forekomst ud fra denne liste, at der også findes bynavne på -torp, -rød og -bølle, hvori vi finder sådanne navne. Vi skal senere (s. 100) omtale disse stednavne, der i nogle tilfælde kan være sammensatte med de samme personnavne, der indgår foran endelserne -lev og -sted, men kun i meget få tilfælde behøver at være det. Det bliver imidlertid nødvendigt først at betragte de stednavne på -lev og -sted, der er sammensatte med andre personnavne end de på -ar, for at vi kan danne os et indtryk af dannelserne i det hele.

Jeg supplerer da fortegnelsen ovenfor med følgende:

---

1) Jeg antager i modsætning til Nielsen (Oldd. Persn. s. 3), at navnet Alle, der findes nogle gange i det 12te og 13de årh. og indgår i Allerup, er et andet end *Alvi, der ma forudsættes i Alvælef.

2) Jvfr. Sn. Edd. 111, 293.

3) Sml. V. Jdb. Fyallanshæreth (nu Fjends herred).

4) Sml. Fili blandt dværgene i Sn. Edd.

Ser vi på alle disse personnavne, vi således kommer
til ad indirekte, ofte noget usikker, men i mange tilfældedogsandsynlig
og rigtig vej, da visér de unægteligadskilligeejendommeligheder.

---

1) Jvfr. Hogni, Gjukes søn i Vølsungesagnet.

2) Vi skulde dog som svarende til oldisl. Mårr i nuværende dansk have ventet Mårslev.

3) Navnet Rolsted kunde lige så godt være sammensat med Hroaldr (sml. rhoaltß i indskrifterne med de ældre runer).

4) Det synes virkelig, som om valkyrienavnet Skuld (gent. Skuldar) findes i Sculdælef, der således danner en undtagelse fra prof. Steenstrups regel om, at intet kvindenavn indgår i -lev. (Jvfr. Hist. Tidsskr. 6. R. V. s. 361.)

teligadskilligeejendommeligheder.Det er en liste, der i et og alt er forskellig fra den række navne, der var typisk for byerne -torp, -bølle og -rød; det er ikke længer det 12te, 13de århundredes navne, vi har med at gøre. Derimod viser navnene stærke lighedspunktermedde navne, vi kender fra den ældste islandsknorskeliteratur,fra eddadigtene og fra de brudstykker af norske skjaldedigte, vi har bevaret fra det 9de, 10de årh. Navne som de oldislandsk-oldnorske Agnar, Einar, Fjalarr, Frasmarr, Håvarr, Heimir, Hildir, Hroar, Hreidarr, Hrodmar, Somarr, Svafar, Valdarr, Visarr, Qnundr, Bjarki, FriQgeirr, Hpgni, Hørvir, Jprundr, Marr o. fl. genfinder vi alle her i kun lidt forskellige former fra de islandsk-norske, men i afgjort danske iklædninger. Karakteristisk dansk er saaledes den næsten totale mangel på omlyd i de navne, der i norsk-islandsk har u-omlyd, en omstændighed, der har stærk støtte i sproghistorien. Væsentlige tilknytningspunkter, om end større forskelligheder,findesder også overfor de oldgermanske (oldhøjtyskeoggotiske) navne, og det hele må da nødvendigvisføreos til den antagelse, at vi her har at gøre med en navnerække, der direkte nedstammer fra — ja vi kunde næsten fristes til at sige tilhører — det sprog, vi kalder det urnordiske. Som bekendt har vi ganske sporadiske lævninger af dette ældste nordiske sprog bevaretide ældste runeindskrifter, i hvilke vi altså måtte kunne vente at støde på navne, der viste lighed eller endog var identiske med personnavnene foran -lev, -sted. Imidlertid er indskrifterne af denne art så få, og tydningen af dem i mange tilfælde så usikker, at vi ikke af det nuværende materiale af indskrifter kan få synderlighjælp;og dog forekommer det mig aldeles ikke

usandsynligt, at et navn som Skåångstenens hariija (oht. Herinc) kunde indgå i stednavnet Ringsted, eller et andet af indskrifternes navne wilagait i Vilslev¹). Et er under alle omstændigheder sikkert nok, vi kommer ad den vej med tvingende nødvendighed til to lag af personnavne, et ældre lag, der indeholdes i stednavnene på -lev og -sted, og et yngre, der findes i byerne -torp, -bølle og -rød.

Hermed skal ikke være sagt, at intet af de ældre navne bevares i Middelalderen; vi finder adskillige middelalderlige navne, der ganske sikkert har tilhørt det ældste nordiske sprog, og som også indgår i de gamle stednavne -lev, -sted; navne som Harald, Helge, Germund osv., men hovedmassen af middelalderens navne er af en anden beskaffenhed. Erindrer man de navne, der som særlig typiske fandtes i de yngre stednavne, da var det navne som Akæ, Attæ, 80, Dalæ, Ebbæ, Gunnæ, Karæ osv.; med andre ord mindre sammensatte navne end de ældre'²).

Da vi har nogle af de ældre navne bevarede i middelalderen,vilde man heller ikke kunne vente andet end at finde dem i nogle stednavne på -torp, -bølle og -rød, men vel at mærke er det kun som undtagelse; vi finder aldrig et ældre navn indeholdt i mange af disse stednavne. Vi har allerede set et Sighærsthorp i Falsterlisten, der rigtignok ikke findes mere, men dog må have været sammensat med det gamle navn Sighar.

---

1) Høje Tåstrupstenens Hurnburi antages af dr. Nielsen (Olddanske Personnavne s. 47) at findes i Horbærlev.

2) Jeg kan derfor ikke være enig med O. Nielsen, når han i indledningen til sin „Olddanske Personnavne" søger at tilbagevise den teori, at flerledsnavnene er ældre end etledsnavnene. De ældste kilder, vi kan nå til i nordisk (de ældre runeindskrifter), tyder også bestemt hen på sammensatte navne.

Vi linder Allestrup svarende til Alleslev, men erindrer,
at den omstændighed, at vi desuden har Allerslev, men
intet Allerstrup, bestemt tyder på, at det første navn er
dannet på et tidligere stadium end det sidste. Tager vi
derimod de typiske -torper, da finder vi intet tilsvarende
-lev eller -sted. Der er 10 Ågerup, Ågerup — intet
Agelev-Ågested, 9 Atterup — intet Attelev -sted, 10 Brorup—
intet -lev, -sted, 25 Fårup, Fårup, Fastrup —
intet Farlev, Farsted, 10 Kelstrup, intet -lev, -sted,
10 Karup, Korup, intet -lev, -sted, 20 Svenstrup, intet
Svenslev, Svensted (!) osv. Og at det "ikke kan være
nogen tilfældighed begrundet i, at -torpernes antal er
over 10 gange så stort som antallet af -lev'er og -steder,
vil fræmgå, når man betragter sagen omvendt og ser,
at de fleste af navnene i -sted, -lev, slet ikke findes i
de 3 andre klasser, og at de, når de findes, kun er
meget svagt repræsenterede. Vi har 10 byer Allerslev,
o
Alleslev, Alslev, men kun et par Allestrup, 5 Årslev, —
ingen Årstrup, 2 Brønderslev — ingen Brønderstrup,
2 Frerslev — intet Frerstrup, Granderslev, Grinderslev
— uden tilsvarende Grandestrup, Grindestrup, 5 Enslev
(Jenslev) — uden noget Enstrup, 4 Ferritslev, Ferslev —
intet Ferstrup, ja vi har endog 10 byer af navnet Ørslev
og 4 Ørsted uden så meget som et eneste Ørstrup, Ørsbølleeller
Ørsrød!!. Hvis man udleder alle Ørslev'erne
og Ørsted'erne af Øthar, og man antog, at dannelserne
på -torp og -lev og -sted var foregået på samme tid,
måtte vi vente mindst 200 Ørstrupper!.

Vi føres hermed over til spørgsmålet om, når navnenesdannelse og dermed byernes tilblivelse er foregået; at bebyggelsen af de her behandlede steder er foregået i to forskellige tidsrum, kan der for mig ikke være nogen

tvivl om. For den ældre afdelings vedkommende (-lev, -sted) er det vanskeligt for ikke at sige umuligt blot tilnærmelsesvisat angive nogen terminus post qvem. Om det første beboede sted af navne på -lev, -sted er bleven til før Kristi fødsel, i det ste årh. eller i det 9de, ser vi os fuldstændig ude af stand til at afgøre. Kun så meget tør vi sige, at denne art bebyggelse er ældgammel og for den sags skyld gærne kunde henføres til de ældste nordiske folk. Dog må vi lægge mærke til den mærkeligeting, at dannelserne på -lev i Norden kun findes indenfor det gamle danske område, medens på den anden side den omstændighed, at de findes i visse dele af Tyskland¹) tyder på fælles germansk brug. En terminus ante qvem kan vi med større rimelighed angive her. Nutildagsvilde vanskelig nogen falde på at danne bynavne på -lev, lige så lidt som på -torp eller -rød²), da man ikke forbinder nogen mening med disse ord. I det 12te årh. vilde man kunne danne navne på -thorp, -ryth og -bølæ, da disse ord var betegnelser, der var kendte fra det daglige sprog. Derimod vilde man sikkert aldeles ikke kunne danne et navn på -lev, fordi dette ord slet ikke har eksisteret i det 12te århundredes sprog; vi kender det kun i de specielle betegnelser som konunglef, Sigridlef og Oldeleffue³), men næppe som selvstændigt ord. Støttet på disse grunde og på hele den foregående undersøgelse vover jeg da at fræmsætte den mening, at alle dannelser af bynavne på -lev ligger i det mindste

---

1) Jvfr. Steenstrup i Hist. Tidsskr. 6. R. V s. 353.

2) Derimod kunde man vel nok danne nye navne pa, -sted, da dette ord jo er et i sproget anvendeligt ord.

3) Se Joh. Steenstrup i Hist. Tidsskr. 6. R. V s. 35 flg.

noget før år 1000, og navnene på -sted følger i hovedsagen med. Derimod må de nyere dannelser (-torp, -bølle, -rød) have vedvaret i det Ilte, 12te og ind i det 13de århundrede. Det er disse tiders navne, der i alt væsentligt indgår i dem, og indgår i samme former, som de brugtes i til at betegne personer. Såvel en tysk som en kristelig-bibelsk indflydelse har gjort sig gældende i dette tidsrum og sætter også sine spor i navnegivningen.

Hermed ender jeg denne lille undersøgelse, som jeg har kaldet sproglig-historisk, fordi jeg ad sproghistorisk vej har søgt at nå et resultat, der dog måske kunde have nogen betydning, når spørgsmålet er om at oplyse vor så dunkle ældste bebyggelseshistorie. Som hovedsum af undersøgelsen vil jeg slutte med følgende resumé:

I. Vi finder to lag navne i de med personnavne sammensatte stednavne, et ældre, bestående af oprindelig urnordiske navne, indgående foran endelserne -lev, -sted, og et yngre, bestående af det 12te og 13de rhundredes i byerne -torp, -bølle og -rød.

11. Dannelserne -lev, -sted er grundtypen, -torp, -bølle, -rød senere betegnelser. Bebyggelsen er for grundtypens vedkommende foregået før år 1000, men vedvarer for udflytningernes og rydningernes (-torp, -bølle, -rød) i de nærmeste århundreder efter år 1000.