8. Har Kristian V paatænkt Indskrænkninger i Enevælden

I sit Værk: Peter Schwnacher Griffenfehl har A. D. Jørgensen viet et Kapitel til Skildringen af den saakaldle adelige Reaktion i Tiden fra Maj 1070 til Januar 1671. 1 levende Træk fortæller han her om Stemninger og Tilstande i disse Maaneder og fremhæver særlig de Forhaabninger om en Genoplivelse af l'ancien regime, som vaktes hos Adelen ved Kristian V's Tronbestigelse 9. Februar KJ7O og Gabels Fald paafølgende 18. April. Denne Fremstilling hviler overvejende paa forskellige herværende fremmede Afsendinges Beretninger, og det tør vistnok siges, at Forf. ikke allevegne har vist den Varsomhed, som gøres fornøden ved Beskaffenheden af denne Art Kilder. Paa et Punkt synes det imidlertid ved første Øjekast, som om han har haft fuldstændigt sikker Grund under Fødderne, og hvis dette var Tilfældet, vilde der herved være kastet et nyt, hejst vigtigt Lys over Kristian V's og hans Piegerings Overvejelser paa dette Tidspunkt.

Plan siger nemlig (I, 302, jvfr. 320): „Der blev endvidere, uvist når, men uden al tvivl i disse første måneder, i statskollegietforhandlet om stadfæstelsen af Københavns privilegier, deriblandt om „stændernes forsamling i fredstid". Desværre er kun denne indholdsangivelse bevaret, forhandlingen og dens resultal übekendt. Også har der været forelagt forslag om

„rigens råd at være", men dot ses ikke, hvad det er guet ud på; selve ordet (yder dog paa genoplivelsen af ældro former. 1 denne forbindelse blev Gabels fald en vigtig politisk begivenhed,som nok kunde lade adelens forhåbninger stige højt".

Ja sandelig. Thi hvis dette er rigtigt, skulde der altsaa i April eller Maj IG7O i Statskollegiet været ført Forhandlinger' med den Forudsætning, at en Genindførelse af Stændermoder og af Rigsraadsinstitutionen va? mulig, og da Kollegiet aldrig tog selvstændigt Initiativ til sine Overvejelser, maatte det have været Kongen, der havde forlangt dets Erklæring.

A. D. Jørgensens (dog ikke udtrykkeligt anførte) Kilde er el lille Hæfte, der har til Overskrift: Alfabet over Slatskollegiets Betænkninger, og findes i Statskollegiets Arkiv (i Rigsarkivet). I dette alfabetiske Register opføres under Bogstavet K: „København.1. om siste Privil. 2. Tilførsel. 3. Deputerede at anordne. 5. Stændernes Samling i Fredstid", og under R: „Rigens Raad at være". Ved hver af disse Indholdsangivelser er henvist til den originale Betænknings Nummer som Ekspeditions - eller Arkivsag, ved den om København til: or. 7. ved den om Rigens Raad til: or. 8, 8. Intet Datum findes, og heller ikke selve Alfabetets Affattelsestid er angivet. I Dr. V. A. Seehers Registratur over Akter vedrørende Danske Kancelliog de dermed beslægtede Institutioner 1513 —1848 (Meddelelserfra det kgl. Gehejmearkiv 1883 — 85) er ved Alfabetel (S. 24-4) tilføjet 1670. Meningen hermed kan dog næppe være den, at det skulde være affattet 1670; det indbefatter nemlig Betænkninger helt ned til 1075 incl. og maa vel snarest skrive sig fra 1670. da Statskollegiet ophørte. Vigtigereer imidlertid Spørgsmaalet, om de i Alfabetet registrerede Betænkninger kun tilhører Tiden efter Frederik IH's Død eller gaar tilbage til Kollegiets Stiftelse i Novbr. 1600¹). Her er

---

1) Instruksen for det er af IS. Xovbr. 10W.) (Aarsberetn. fra Goheimearchivel 11, liV7). Krigskollegief holdt sit, forsie Mode 20. November (snistds. VI, 250), og den svenske Resident Duvall skriver i et Brev af Novbr. (senere end 23. Novbr.), at. Statskollegiet og Krigskollegiet igaar har holdt deres fnrste Sessioner (Recker, Sand. t. Frederik lll's Hist. I, 212).

det nu, at A. D. Jørgensen har ladet sig lede af en Paategningfra
den nyeste Tid paa Hæftet, hvorefter Talen er om
Betænkninger „efter 1670".

Men saaledes forholder det sig ikke. Sammenligner man nemlig de i Alfabetet angivne Numre paa Betænkningerne med dem, der i Samtiden er skrevne bag paa selve de bevarede Statskollegieakter, fremgaar det, at de passer sammen med dem for hele Tiden fra 1000. Og nu er det saa, at den ældste bevarede Originalbetænkning al' 13. Januar 1001 har Paategningen Nr. 10 og svarer i Indhold til Alfabetets or. 10, og derefter fortsættes der paa samme Maade i Nummer- og Tidsfølge. Herved er det uomtvisteligt givet, at naar vi nu har Alfabetets Numre 3, 5, 8 som omhandlende Sager angaaende København og Rigens Raad, saa maa de tilsvarende, desværre ikke længere bevarede Betænkninger være affattede i Tiden mellem Statskollegiets Oprettelse i Novbr. 1000 og 1-2, Januar 1001. Til dette Tidspunkt passer de ogsaa særdeles godt. Da var endnu intet afgjort, hverken om Stændermødernes Fremtid eller om Rigsraadets Skæbne, da drøftedes Københavns ,,^sidste Privilegier" (de al -2\. Marts 1059) før deres noget modificerede Stadfæstelse 2\. Juni 1001, og disse ligesom flere andre af Alfabetets Antydninger¹) om Regeringens daværende Overvejelser har deres ikke ringe Værdi, eftersom selve Betænkningerne kun er mangelfuldt bevarede. Men i 1070 tiører de ikke hjemme. Fra Alfabetets Registratur kan intet sluttes om det i og for sig ogsaa højst usandsynlige i, at Kristian V skulde have staaet vaklende over for visse Hovedsider ved hans Faders Enevælde.

---

1) Saaledes l«l. a.: Collegier at anordne or. 5. Suuverænitet over Hertugdømmet Slesvig or. !■, Militsens Reduktion or. \).