Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 6 (1895 - 1897) 1

De danske fyrstelen i middelalderen.

Deres udvikling og statsretlige stilling Et forsøg. Af

M. Mackeprang

JJa lensvæsenet omkring år 1000 fremtrådte fuldt udvikleti Vestevropa, stod Danmark endnu så godt som ganske überørt af den evropæiske kultur. Langsomt banede denne sig vej i landet, og først to århundreder senere kunde Arnold af Lybæk i sin bekendte skildring af „Danernes agtværdighed" (111, 5) fortælle, hvorledes disse ved i så lang tid at bo side om side med Tyskerne efterhånden havde lært at tilegne sig fremmede sæder og skikke, så at de nu læmpede sig efter de øvrige folkeslag både i klæder og våben. Men i denne mellemtid havde samfundsforholdene fået ro til at fæstne sig uden nogen nævneværdig ydre påvirkning, og da riget fra den første halvdel af det 12. århundrede trådte i livligere forbindelse med naboerne mod syd, frembød det i mangt og meget et fra disse forskælligt billede. Hovedmassen af befolkningen var endnu krigerske bønder, der under egne anførere, styrismændene, deltoge i ledingen side om side med kongens hird, vederlaget. Og fandtes der

Side 140

end en ret talrig klasse stormænd, der både ved fødsel og besiddelse ragede op over de øvrige bønder, vare disse dog ikke på langt nær blevne bragte i en lignende økonomiskafhængighed af overklassen som den, vi f. ex. kende fra Frankerriget.

Hele denne samfundsorden i forbindelse med en kraftig kongemagt frembød ingen god jordbund for lensvæsenet i dets almén-evropæiske form: Jord bortgivet arvelig mod krigstjeneste, thi de sociale og politiske forhold, der skulde have begunstiget dets væxt, manglede ganske. De fremmede feudal-klerikale theorier, der under Valdemarerne vandt indpas i landet og blandt andet har sat deres præg paa den smukke indledning til Jyske lov, omformedes derfor ret betydelig, da de skulde udføres i praxis. Lad være, at lensvæsenets grundidé havde gennemsyret datidens statsretlige tænkesæt i den grad, at „embede og len den gang var uadskillelige begreber"*), der var dog en himmelvid forskæl paa en dansk vederlags- eller ombudsmand og de lensmænd, en tysk fyrste kunde mønstre under sit banner. Lenet var og blev i Danmark ikke en form for ejendom, men en større eller mindre jurisdictionskreds; lensmanden en kgl. administrativ embedsmand, der ikke modtog sit embede som en arv fra forfædrene, men beklædte det i kraft af kongens vilje. Hvor forskællig hans stilling end kunde være, den var så godt som altid personlig og kunde ikkun i enkelte tilfælde som f. ex. ved pantelenene gå i arv til efterkommerne.

Dog gaves der undtagelser fra denne almindelige
regel. De små arvelige len, hvoraf der vrimlede i


1) Holberg, Kong Valdemars Lov. S. 204.

Side 141

Tyskland og Frankrig, kendtes ganske vist ikke1), men til gengæld udviklede flere af rigets provinser sig efterhåndeni større eller mindre grad til at blive len i ordets almene betydning. Da disse i det mindste fra Valdemar Sejrs dage udelukkende gaves til medlemmer af kongeætten,kunde man måske for kortheds skyld betegne dem som fyrstelen. I slutningen af det 13. og begyndelsen af det 14. århundrede var deres tal ret anseeligt: NørreogSønderhalland, Bleking og Lolland samt det vigtigste af dem alle, Sønderjylland, og det i nøje forbindelse dermed stående Langeland, der snart var knyttet til de sønderjyskehertuger snart tilhørte sidelinier af Abels æt. Det må dog strax bemærkes, at alle sex len ingensinde træffes samtidig, og at vor kundskab om flere af dem er mindre end mangelfuld. Det billede, der i det følgende skal søges givet af deres stilling, er derfor i det hele og store sammensat af træk hentede fra Halland og Sønderjylland2).

Der er os intet sikkert overleveret om, hvorledes
disse len fra først af ere opståede. Vi ere således ene
henviste til gisninger, og det forekommer mig da, som


1) Eller næsten ikke, thi 1329 forlenede Kristoffer II en holstensk ridder arvelig med en gård i Sørup (Gudrne li., Svenborg amt), mod at han skulde gøre krigstjeneste deraf med tre væbnede. Hasse, Schleswig-holst.-lauenbg. Urkunden u. Regesten. 111, 395 og Kirkehistoriske Samlinger. 111 R. 1. Bd. S. 550, hvoraf det fremgår, at Zedorp virkelig er Sørup på Fyen og ikke en holstensk landsby. Det er dog indlysende, at der fra dette aldeles enestående exempel, der tilmed falder i landets opløsningstid, ikke lader sig drage videregående slutninger.

2) Til Danmarks bilande hinsides Østersøen: Rostock, Rugen og Estland samt til det halvtyske Femern vil der i det følgende ikke blive taget noget hensyn. Når disse lande ikke styredes af en høvedsmand (capitaneus), bortfoiienedes de nemlig ganske efter tysk sæd og skik.

Side 142

om der er to forøvrigt i nøje forbindelse med hinanden stående muligheder. I den danske middelalderlige statsretfandtesen bestemmelse, der gik ud på at holde de yngre kongesønner skadesløse for den krone, der tilfaldt deres ældre broder. Den omtales i en traktat fra begyndelsenafdet 14. århundrede som den ret, „kongebørn, der ej blive konger, have i riget" *), hvad der næppe kan forklares på anden måde, end at disse have retmæssigt h-FtiV pci tit jjiIVG lOi'awi'gcCiG, UGI v<jcl'6 Sig RIGCi Spl'GClt jGl'&Ggodsellermed et større, samlet len. I unionsaftalerne fra 1397 hedder det nemlig, øjensynlig med henblik på denne bestemmelse, efter at der er talt om kongevalget, at de andre brødre skulle belenes og betænkes med andet herskab i rigerne. Ligeledes fastsættes det i Varbergaftalernefra1436, at de skulle have herskab og len i riget, kongen og riget til tjeneste2). Sidste gang denne for riget så uheldige sætning påberåbes, er vistnok under kong Hans, da hans broder hertug Frederik anmodedeom„at måtte forses med rigens lande og len" og gjorde fordring på Lolland, Falster og Møn. Men paa denne tid havde opfattelsen af riget som en udelelig enhed slået så dybe rødder i folkets bevidsthed, at stænderne på herredagen i Kalundborg 1494 svarede: Da Danmarks rige var et frit kårerige, kunde de ej


1) Die konyng scal sinen bruder ... bi al dem rechle laten, dat konynges kyndere. die nyne konynge weren. hat hebben in deme ryke. Meklenburg. Ukbuch. VI. 243.

2) 1397: the andre inwhra> worlhe metannet herscap belente oc bethenkte i riken. 1430 ... oc thet man the andhere børn foreseer met andhit, herskap oeh leen udi righit, som thet sigh bor, ther muæ (?) sette of konninghen och righit til theneste Aarsberetn. fra Gehejmearchivet (G. A.). 11, 28 og 36.

Side 143

samtykke i, at „rigens slotte eller stæder skulde partes
eller deles udi flere herrers vold end éns" x).

Som ovenfor anført er denne bestemmelse os først overleveret fra en så sen tid som begyndelsen af det 14. århundrede, da alle de store len vare fuldt udviklede, men der er intet til hinder for, at den alt da har haft årelang hævd. Hele dens ånd svarer ganske til den gammelgermanske opfattelse af riget som kongeslægtens private ejendom, der førte til Merovingernes og Karolingernes rigsdelinger, og i praxis vides den jo også at være bleven fulgt af adskillige ældre konger, således navnlig af Valdemar Sejr. Den tanke ligger da nær, at lensinstitutionen herhjemme har udviklet sig af disse apanagelen. Besiddelserne have fra første færd været rent personlige, men ved tidernes ugunst ere de gåede i arv fra fader til søn, indtil de endelig ere endte med at blive arvelige indenfor den første ihændehavers slægt.

Men spiren er måske runden af en dobbelt rod. Fra midten af det 13. århundrede var landets administrationi hænderne på de kgl. ombudsmænd, der omtrent på denne tid havde afløst de ældre kongsbryder, og hvis embedsdistrikt ikkun omfattede ét eller i det højeste et par herreder. Men ovenover dem, indtagende en mærkeligsærstilling,


1) Hvitfold VI, 113—14. Ogsa i sine senere stridsskrifter holdt hertugen hardnakket fast pa. sin ret til i egenskab af yngre kongeson at fa dele af Danmark til len, saledes f. ex. i det af Peder Svave forfattede stridsskrift Serenissimi domini Friderici .... ad Ghristjerni patruelis calumnias responsio, hvor det hlad D hedder: Propterea ueteri more iusti imperii Gimbrorum partes qusedam ad hoc destinatse seruantur, ut quamquam non regibus regum tamen filiis in usum dornesticum suffiriant. Id erat, quod de parte junioribus regum filiis dari solita

Side 144

keligsærstilling,fandtes der i et af rigets landskaber nemlig Skåne en høj administrativ embedsmand, præfectus Lundensis eller Scaniæ, en titel, der i danske kilder gengivesmed „gælkrer". Hans embedspligter vare meget omfattende og så vidtstrakte, at han indtog en næsten uafhængig stilling. I følge en officiel erklæring stammendefra kong Olufs dage tilkom det ham „at styre Skåne i kongens navn, ind- og afsætte ombudsmændene, hæve de kgl. afgifter og dømme i alle sager, som om kongen var nærværende". Dog var der indskudt et led mellem ham og kongen, thi, fortsættes der, „han skal aflægge regnskab for drosten, handle efter hans råd, og i alle retssager kan der appelleres fra ham til drosten". Embedet opfattes i regelen som stående ganske isoleret, og om der end fra tiden omkring 1300 kendes nogle enkelte præfekter i andre landsdele som f. ex. på Fyen og Lolland, må det dog indrømmes, at de i modsætning til Lundepræfekten forekomme så sjældent, at det ikke med sikkerhed lader sig afgøre, hvorvidt der til enhver tid regelmæssig har stået en overordnet embedsmand i spidsen for hver provins således, at han på en måde dannede bindeleddet mellem rigets centraladministration og de underordnede embedsmændJ).

Spørgsmålet bliver imidlertid, om gælkærens embede
altid har dannet en undtagelse, eller om det ikke snarere


1) Om gælkærens embede og de i forbindelse dermed stående spørgsmål jfr. Steenstrup, Studier over Kong Valdemars Jordebog. S- 44—45. Til de der anførte præfekter for andre landsdele end Skåne kan måske føjes Thorbernus quond. Roschildensis præfectus c. 1173 (Codex Esromensis, s. 93, titlen dannet i analogi med præfectus Lundensis). Ligeledes må det også bemærkes, at under Erik Menved havde en ridder, hr. Johan Pape, „tredjeparten af Jylland udi forlening" (Hvitfeld 111, 189).

Side 145

er et tilbageblevet led af en ældre organisation, der omfattedeheleriget, og hvis øvrige bestanddele i tidens løb enten ere henvisnede eller have udviklet sig videre i en anden retning. Ad diplomatisk vej lader der sig intet afgøre, men vore ældre historiske kildeskrifter, og da først og fremmest Saxo, vise, at flere landskaber til tider have stået under en enkelt mands overbestyrelse, rent bortset fra oldtidens sagnkonger. Hyppigst var dette tilfældetmedgrænselandet Sønderjylland, den landsdel, som tidligst trådte i lensforhold til riget, men også Halland,Lollandog flere mindre øer styredes stundom af højættede mænd, af hvilke flere endog vare kongesønner. Saxos almindeligste betegnelse for disse embedsmænd er præfecti, en benævnelse, der sikkert ikke er taget fra middelalderens latin, men hidrører fra hans klassiske forbilleder, fra hvilke han utvivlsomt har hentet den også jævnlig brugte titel satrapa. Begge disse ord anvenderhani flæng, stundom endog om den samme mand1), og ved jævnførelse med andre kilder ses det, at de svare til det nordiske jarl eller det latinske dux, hvilket Saxo meget sjældent benytter, når talen er om danske forhold, medens man derimod idelig træffer det i hans skildringer af Venderne. Hvorledes deres stilling og hvilke deres pligter have været, omtaler han så godt


1) Således Henrik Løve, der kaldes Saxoniæ satrapa (s. 757. Mullers og Velschows udg.) men også dux (s. 760, 774) eller præses Saxoniæ (s. 779), medens der et andet sted netop tales om Saxoniæ satrapæ i modsætning til ham (s. 881). — Til tider synes heller ikke præfectus og satrapa at være ensbetydende, saledes når der samtidig tales om Peder „satrapa regius" i det sydlige Skåne og Age „vir splendidæ præfecturæ" ligeledes i Skåne (s. 933 og 932). Ja, Saxonis Latine er tilvisse meget tung og dyb, som Anders Sørensen Vedel siger!

Side 146

som ikke, men takket være ham vide vi dog, at der i forskællige dele af riget har existeret jarler, statholdere eller hvad man nu vil kalde dem, til hvis klasse Lundepræfektensandsynligvishar hørt1).

Men ligesom de tyske fyrster og de franske grever og hertuger oprindelig ikke vare andet end afsaettelige kongelige embedsmeend, kunde da ikke ogsa spiren til de danske fyrstelen Soges i disse embeder, hvis f^T'KnirigYic stors laiidGriiry.de liar iiv't^l^ VvjHr-ocna + ■« 1 of lette udviklingen betydelig? Man erindre den oven for orntalte saetning om de yngre kongesonners ret til at blive forsorgede pa rigets bekostning. Matte det ikke ogsa ligge neer for de herskende at opfylde deres sonners eller brodres berettigede krav ved at tildele dem disse heje embeder? Netop iheendehaverens hoje byrd har sa efterhanden fort til, at deres oprindelige karakter er gaet i glenime. Vi skulle senere undersoge, pa hvilken tid denne overgang omtrent ma antages at vgere sket.

Alt dette giver sig ikke ud for andet, end hvad det er: Muligheder og hypotheser, men det fortjener dog måske at anføres, at man i middelalderen, ganske vist flere århundreder efter de store lens opstaaen, søgte


1) Allerede i sagntiden nævner Saxo flere Gange en Slesvicensium præfectus (f. ex. s. 162, 165). Fra den historiske tid kan anføres Oluf Hunger „Slesvici partibus præsidens" (s. 582), EHv „Slesvic. præfecturæ vir" (s. 618), der af Snorre kaldes jarl og andetsteds dux (se note 4 s. 618), Nicolaus Razi filius „Slesvic. satrapa" (s. 773). Også Knud Lavard og Kristoffer Valdemarsøn have et præfectura (s. 623 og 878). Foruden disse fra Sønderjylland hentede exernpler kan mærkes Übbe præfekt på Lolland (s. 632) og Erik Emun, der får „insularum præfeclura" af Knud Lavard m. m. — Knytlingesaga nævner Asbjørn som jarl over de danske øer og Knud (d. hellige) som jarl over Sælland (kap. 26 og 27), men dens store upålidelighed gør det ikke rådeligt at bygge på disse opgivelser.

Side 147

at forklare disses tilbliven på lignende vis. Under Erik af Pommerns proces med de holstenske grever afgive nemlig flere af de fra dansk side fremførte vidner følgendeforklaring:„Når i fordums tid Danmarks konger havde flere sønner, gave de Sønderjylland til en af dem, for at han kunde have sit underhold deraf og gøre riget tjeneste. Og denne kaldtes i følge almindelig sprogbrug hertug. Efter hans død faldt bemeldte hertugdømme tilbagetilkongen eller riget. Men denne art hertuger havde hverken landet til len af deres fædre kongerne eller udstædte nogen lensrevers derfor" *). Dette gjaldt ikke blot Sønderjylland men en mængde andre landskaber. Også den en snes år senere forfattede holstenske krønike (Presbyter Bremensis) skildrer forholdet paa lignende vis. I det danske rige, fortæller den, var der fra gammel tid af adskillige hertugdømmer, „og når det hændte, at en konge havde flere sønner, og en af dem var tagen til konge, fik de øvrige et hertugdømme"2). Noget slægtskabmellemde to beretninger kan der sikkert ikke tænkes, og den hele tankegang må altså have været almindelig udbredt i tiden, siden den både træffes hos danske og tyske. Interessant er det, at også Svaning godt og vel et hundrede år senere kommer ind på den i sit officielle stridsskrift „De Slesuicensi ducatu"3). Hertugdømmet sammenlignes heri med dauphinatetiFrankrig, og ligesom dette blev stiftet „non quod a corpore regni separatus esset, sed tantum ut


1) Scriptores rerum Danic. (S. r. D.) VII, 407.

2) Lappenbergs udg. s. 59—60.

3) Gie. kgl. samling. Nr. 2899. 4°. Skriftet, der forøvrigt ikke er fuldstændig bevaret, er skrevet efter den danske regerings anmodning som et indlæg i dens stridigheder med hertugerne.

Side 148

nomine ducatus imposito eidem filius regis natii maximus præficeretur ae ducis nomine salutaretur", således lavede man også flere af den slags hertugdømmer i Danmark. S våning har ikke mindre end ti, som han deler i trans- og cismarinske. Af disse blev Sønderjylland stadig givet til den regerende konges ældste søn, der skulde aflæggelensedtil sin fader og yde ham hjælp i krigstilfælde.

I det hele og store havde de danske fyrstelen en stakket levetid. Deres blomstringstid faldt nogenlunde sammen med Erik Menveds regering, men ved Valdemar Atterdags genoprettelse af riget fik de deres dødsstød, og ved det 15. århundredes begyndelse stod det omstridte Sønderjylland ene tilbage. De langvarige stridigheder, der i den følgende tid førtes om dette len, udkæmpedes som bekendt ikke blot med sværdet men også med pennen, og det er derfor naturligt at dvæle lidt nærmere ved denne pennefejde; selvfølgelig ikke ved dens ydre forløb men ved de statsretlige udtalelser, der fra begge sider faldt under den. Af denne overvældende mængde stof skulde man dog tro, der måtte kunne dannes et billede af lenets stilling på denne tid, udfra hvilket man kunde slutte tilbage til ældre tiders tilstande, hvor kilderne flyde mindre rigeligt.

Holstenerne hævdede gennem hele striden, at der i mands minde havde været et hertugdømme Slesvig eller Sønderjylland, der havde sit særlige våben nemlig to blå leoparder i gyldent felt, som de danske konger plejede at bortforlene som et len, der gik i arv fra fader til søn *). Deres retskrav på dette hertugdømme udledte de fra


1) Pheodum perpetuum ae paternum ae hereditarium. Sejdelin. Diplom. Flensborgense. I, 354.

Side 149

hertugkongen Valdemar Eriksøns forlening til deres stammefadergrev Gert 1326. Denne opfattelse er klar og tydeligmen lidet interessant. Fra dansk side indtog man derimod forskællige standpunkter svarende til stridens forskællige faser. Ved den store danehofsdom i Nyborg 1413 holdt man ligesom Holstenerne stærkt på lenets arvelighed og på ligheden mellem dansk og fremmed lensret. Hvad man angreb, var ikke så meget grevernes manglende arveret som det brud på lenseden, de havde begået ved at føre våben mod deres rette lensherre. De havde derved forskærtset deres ret til lenet, og Erik af Pommern gjorde gældende „at hertugdømmet Slesvig i kraft af mødrene arveret (materna successione) efter vort riges lov tilfalder os efter arveretten" 1).

Anderledes derimod på processens andet trin i årene 1421—24. Det er i de ved denne lejlighed fremførte vidneudsagn, at den ovenfor citerede opfattelse af de danske hertugdømmer findes; deres tal angives forskælligt,mendem alle ere vidnerne enige i at erklære „non feudales" o: ikke arvelige. Denne påstand støtter sig hovedsagentlig på to beviser, dels gammel sæd og skik, dels den ed, kongerne aflagde ved deres kroning. Bisp Jens af Roskilde gav således følgende skildring af lensforholdeneiDanmark: „Aldrig har nogen mand set eller hørt melde, at noget i riget blev bortgivet som len af kongerne Men disse pleje at give borge, byer eller andre ejendomme til deres mænd eller tjenere for en bestemt tid, enten på livstid eller efter forgodtbefindende." Og kongen er strængt bunden til denne vedtægt, „thi, fortsætter bispen, len ere ukendte i riget, og selv har jeg


1) Sejdelin I, 217.

Side 150

hørt, at når nogen tages til konge, må han love ikke at mindske riget eller dets gods men øge det af sin ganske formue" l). I Danmark gaves der altsaa ingen arvelen, derom ere alle enige, og i det hele taget skildres i disse år de danske lensforhold udtrykkelig som forskællige fra de fremmede, naturligvis særlig de tyske'2). Alene denne fuldstændig forandrede opfattelse af et så centralt punkt som lenets arvelighed eller ikke-arvelighed må svække procesakternes betydning som statsretlig kilde. Tilmed existerer der desuden endnu flere lensbreve, der tilfulde godtgøre det absurde i den påstand, at der aldrig har været arvelen i Danmark, og den indskrænkning, der kunde synes at ligge i den anførte kroningsed, viser sig ved nøjere eftersyn at stå på ret svage fødder. Spørgsmålet bliver da, hvorledes denne theori har kunnet opstå, thi at både kongen og alle hans vidner, mellem hvilke der findes så notable personer som den Lunde ærkebisp og en lang række bisper, mod deres bedre vidende skulde have ført denne løse tale i munden, berettiger intet os


1) Nee unquam vidit uel did audivit, qvod aliquid in regno Dacie daretur in feudura a rege nee ab aliquo domino spirituali uel seculari, sed dixit, qvod reges ... consueuerunt concedere castra, villas et alias possessiones suis nobilibus et. seruitoribus n.d certum tempus et eciam ad vitam uel ad beneplacitum Ipse audivit, quando aliquis assurnitur in rcgem Dacie, ipse rex promittit non diminuere regnum nee ejus bona sed augere pro posse. S. r. D. VII, 404—05. Jf. kongens indlneg fra 14:21. .Sejdelin I, 5260. — Len (feudum) ina her forstas som arvelen. Man sammenligne saledes de udhpevede ord med den plattyske omskrivning i Jydernes landsthingsvidne fra 1421: In deme riike to D. neen eruele.cn gheyt edder ys van heren edder van prelaten. Antislesvigholst. Fragmenter. XIII, 122 jfr. 113.

2) De feudo in ipso regno non est mencio, sicut in terra Saxonie audiuit, quod sit, erklærer hr. Anders Lunge. Sejdelin. I, 368.

Side 151

til at antage. Den eneste mulige løsning bliver i så fald vist den, at de uden betænkning have overført de for slotslenene og alle mindre len gældende retsbestemmelser på fyrstelenene. Thi for denne første gruppe var deres fremstilling utvivlsomt i overensstemmelse med de faktiskeforhold1). Men forskællen mellem disse to klasser af len er dog alt for iøjnefaldende til, at man uden videre kan drage slutninger fra den ene kategori til den anden. At man alligevel gjorde det, kan måske bedst forklares ved, at, afset fra stridens æble, vare alle de øvrige fyrstelen forsvundne på denne tid. Og Sønderjyllandselvhavde man efterhånden vænnet sig til at betragte som en samling fogedier omkring hovedslottene. Man spurgte således ved forhørerne ikke, om greverne eller deres forfædre havde haft Sønderjylland til len, men derimod om de havde haft byen Slesvig, Gottorp eller noget andet land eller slot i hertugdømmet, på Als eller i Frisland'2). Det måtte da ligge nær for middelalderen,hvishistoriske sands ikke var stærkt udviklet, at overføre forholdene i disse enkelte fogedier på hele landet.

Et vigtigt stridspunkt under processen var, om dommen skulde fældes efter tysk eller dansk ret. Dette forudsætter, at der må have existeret en særlig dansk lensret eller i det mindste sætninger, der kunde gå og gælde som surrogat for denne. Man træffer da også i de danske indlæg hyppig nogle love påberåbte, der sædvanligciteres


1) Se delvis Erslev, Dronning Margrethe. S. 309. Jfr. Ny danske Magazin. VI, 236—37 samt en fra Olufs regering stammende erklæring, efter hvilken godser, der ere bortforlenede (concessa) af kongen, falde tilbage til kronen efter hans død. G. A. V, 51-52.

2) Se f. ex. Sejdelin I, 363 o. o.

Side 152

vanligciteressom leges municipales, og som kejser Sigismund erklærede for overensstemmende med de kejserlige forordninger1). Da tilstedeværelsen af en særligdansk lensret ellers ikke kendes, er det heldigt, at der i Nyborgdommen af 1413 findes indtaget et stykke af disse leges municipales, men ved nærmere eftersyn viser det sig, at det ikke er andet end den i Eriks sællandske lov 11, 27 indeholdte bestemmelse om jords fortabelse, når ejermanden fører avindskjold på riget2). Leges muiiieipales ere altså simpelthen landslovene, og i overensstemmelse med dem hævdes det flere Gange, at hvis nogen i Danmarkvil være i lovlig besiddelse af en ejendom, må den tilskødes ham af den rette ejermand, medens derimodden mere indskrænkede lensejendomsret ikke anerkende s3). Når det derfor i et af Magnus Smek til de meklenborgske hertuger udstædt lensbrev på Sønderhallandi stedet for den sædvanlige traditionsfonnel hedder:Inpheodamus, donamus, tradimus et scotamus, kunde man fristes til at anse dette for en rest af en specifik nordisk formel for lensoverdragelse, der ret skulde sikre lensmanden den rolige besiddelse af lenet4).

Det er dog indlysende, at selv om vore gamle provinsloveog forordninger indeholde enkelte lensretlige bestemmelser,der forøvrigt for størstedelen behandle ombudsmandensstilling indenfor lenet (herredet), kunde de dog ikke på langt nær give svar på alle de talrige spørgsmål, lensforholdene gave anledning til. Man måtte


1) Leges municipales . . . regni . . . Dacie que eciam statutis imperialibus . . . sunt confonues. Antislesvigholst. Fragmenter. XIV, 30.

2) Sejdelin I, 218.

3) Sejdelin I. 370-71.

4) Fornhandlingar rorande Hallands his-toria. S. 81.

Side 153

derfor gribe til subsidiær ret, og her var da intet nærmereved hånden end den i Sachsenspiegel indeholdte tyske lensret, hvis sætninger også en enkelt gang ses at have fundet anvendelse i Danmark.

Resultatet af denne lille forundersøgelse har i det hele og store været negativt, Den har vist, at der ikke fandtes nogen særlig dansk lensret, og den har godtgjort, at procesakterne ikke kunne betragtes som nogen statsretlig kilde. Ved spørgsmålet om lenenes udvikling er det derfor nødvendigt at se bort fra de oplysninger, de kunde synes at give, og ene at holde sig til samtidens få men desto pålideligere kilder.

Vi omtalte ovenfor den mulighed, at spiren til de store fyrstelen kunde søges i de jarleembeder, der alt længere tid tilbage fandtes i grænselandene. Men på hvilken tid har overgangen fra embede til len fundet sted, og når ere atter disse len blevne arvelige? Lensvæsenetsynesikke ret at have vundet indpas her i landet før omkring midten af det 12. århundrede, og det fremtræder på den tid tydelig som en „import" fra udlandet. Oplysende er i så henseende Frederik Barbarossasindgribeni de danske forhold 1152. Knud Mogensøn var flygtet til ham og havde lovet at modtagetrigetsom len af hans hånd1). Også Sven indfandt sig ved kejserhoffet, og på rigsdagen i Merseborg afgjordekejserenstriden således, at Sven skulde være kejserlig lensmand, medens Knud atter skulde være hans vasal og have Sælland til len2). Da Sven kom tilbage


1) Se patriæ procurationem in ejusdem beneficiet repositurum. Saxo. S. 692.

2) Ut imperatoris ipse, ejus vero Canutus . . . militem ageret, beneficii jure Sialandiam recepturus. Saxo. S. 693.

Side 154

til Danmark, vilde han imidlertid alene give ham overbestyrelsen(Pprovincialisadministratio) og undtog kongsgårdene(regiipenates) fra lenet. Opmanden Valdemar mæglede tilsidst fred mellem de stridende ved at bestemme,atKnud skulde have et andet len (stipendium), der var ligeså godt og indbringende som det, han havde mistet, hvorefter Sven gav ham land på tre steder (tripertita præfectura) og overlod ham len (peculiare beneficium) i Jylland og Skåne1), samt på Lolland. For at betegne „len" anvender Saxo både her og andetsteds ordene „stipendium" og „beneficium", der i denne sammenhængfårtillægget peculiare. Det er blevet gjort gældende, at det første nærmest skulde betegne sold, medens det sidste er len, „men hvad Danmark angår kun sådanne, som overdroges de kgl. prinser"2). Selve det ovenfor citerede sted, som N. M. Petersen anser for en hovedstøtte for sin påstand, synes imidlertid at umuliggøredennedistinction. Thi når der nævnes et stipendium, der „hverken gav ringere indtægter, var af mindre udstrækningellermindre anseeligt" end Sælland, kan der dog ikke godt være tale om andet end et len. Hvad beneficiumangår,betyder dette vist i al almindelighed len uden nogen indskrænkning; i det mindste omtaler Saxo en gang to adelsmænd, der have et beneficium3). Det ovenfor anførte exempel, der er hentet fra samfundets øverste top, kan uden vanskelighed forøges med flere4),


1) Saxo. S. 694.

2) N.M.Petersen. Om Betydningen af Urdene Stipendium og Beneficium hos Saxo. Oversigt over Vidensk. Selskabs Forhandlinger. 1843. S. 77.

3) S. 746-47.

4) På sit Sverigestog lovede Sven saledes at uddele det erobrede land som len til sine krigere (milites). Saxo. S. 698.

Side 155

men om alle datidens len kan det vistnok med sikkerhed siges, at de have været personlige. Vi have endog en direkte udtalelse herom, idet den misfornøjede Buris, samtidig med at den lille Knud Valdemarsøn var bleven hyldet af stormændene, stillede den fordring til kongen, at han skulde forøge hans len og gøre det arveligt ligesomkrone n1). Hvorvidt han har fået dette sidste ønske opfyldt, vide vi ikke.

For arvelighedsspørgsmålets udvikling ere vi i det hele og store henviste til Sønderjylland, hvis ældre historieer bedre kendt end de fleste andre landskabers, om man end ofte her som overalt i middelalderen må tage til takke med smuler i stedet for brød. Man antager i almindelighed, at den sønderjyske jarl eller hertug tillige har været rigets landeværnsmand2). Forstås der derved, at han skulde forsvare riget mod angreb fra sydsiden, lader der sig næppe indvende noget herimod, medens det er lidet sandsynligt, at han i al almindelighed har været betragtet som en slags generalissimus for rigets samlede stridskræfter, som en forløber for senere tiders marsk. Denne stilling som landeværnsmand forudsatte selvfølgelig, at ihændehaveren var en voxen, våbenkyndigmand, og Valdemar d. Store blev f. ex. også først indsat til hertug af Sven, efter at han var bleven våbenfør3). Det er derfor mindre nøjagtigt, når man i Valdemar Sejr plejer at se den sidste men til gengæld også den største af de ældre hertuger. Han er nemlig


1) Potentiam ejus . . . beneficiorum incrementis extendere . . . et sicut ipse regnum hsereditarium efficere. Saxo. S. 806.

2) Se f. ex. Olrik. Knud Lavard. S. 79, 87 f.

3) Arrnis .... per ætatem maturus. Saxo. S. 679.

Side 156

født Jl701), og allerede 1183 nævnes han som dux2). Dette synes at tyde på. at hertugdømmet er blevet ham overdraget som et almindeligt len nærmest som en erstatningfor kronen i overensstemmelse med den oftere omtalte bestemmelse. Meget taler i det mindste for, at Valdemar Sejr selv har opfattet Sønderjylland som et ham overdraget arveligt len, der indtog en særstilling indenfor riget, og til hvilket han efter sin tronbestigelse s'iod i et andet forhold end til det øvrige Danmark. Den afgørende overgang fra embede til len skulde altså have fundet sted under ham. I et brev, han som konge skrev til pave Innocens 111, tales der saaledcs om „ducatus et hereditas patris nostri". Ganske vist kan efter almindeligsprogbrug hereditas ligeså godt være sideordnet med ducatus som stå i apposition dertil, men sandsynligvis bør det sidste dog foretrækkes3). Det fortælles nemlig i brevet, at bisp Valdemar havde bestyret både ducatus og patrimonium, og det er næppe rimeligt, at bispen skulde have bestyret godser, der lå udenfor hertugdømmet,medens på den anden Side Valdemar den Store sikkert ikke har haft så meget gods i Sønderjylland, at det alene kunde være tilstrækkeligt til at udgøre ValdemarSejrs

Mere afgørende er imidlertid den titel, Valdemar
Sejr førte i begyndelsen af sin regering. Knud Valdemarsønhavdeantaget


1) S. r. D. 111, 2GO.

2) S. r. I). V, 249-50. Petras Olai fortæller ligeledes i sine annales •): sammenstillinger af forskællige nu delvis tabte rbøger, Valdemar 1183 blev dux Jutiæ.

3) Saledes også A. I). Jørgensen, der i sin „Valdemar Sejr" s. 50 oversætter det med .hertugdømmet vor fædrenearv". Selve brevet er trykt i Raynaldi Ann. ad an. 1200. T. I, 239—41.

Side 157

sønhavdeantagettitlen „Danorum Sclavorumque rex"x), der i hele den følgende tid sædvanlig brugtes af kongerne.Menhertil føjede Valdemar foruden et „dominus Nordalbingiæ" også et „dux Jutiæ", hvilket tilfuldev iser, at han ikke betragtede sin stilling som hertug af Sønderjyllandsomophørt ved, at han blev Danernes konge. Han opfattede ikke hertugdømmet som en slags apanage,derbortfaldt, når ihændehaveren rykkede op i en højere stilling, nej det var et arveligt len, som han havde fået i kraft af den ret, „kongebørn, der ikke blive konge, have i riget". Og derfor beholdt han det sålænge, indtil han selv fik en søn, der ikke kunde gøre sig håb om nogensinde at bestige tronen. Denne længeretitel,hvortil der svarer et eget kontrasegl, nemlig, i stedet for det sædvanlige våbenskjold med leoparder og søblade, en væbnet rytter, der sprænger afsted med en hertugfane i hånden, findes i årene 1202—14, men afløses 1215 af den sædvanlige titel Danorum Sclavorumquerex,som kongen derpå vedbliver at føre til sin død2). Samtidig indtræder der også en tilsvarende forandringikontraseglet. Grunden til titulaturforandringen er ikke ganske klar. Man har antaget, at den står i forbindelse med Frederik IFs store landafståelser 1214, thi derved havde Valdemar lovformelig fået herredømmet over flere lande, som dog ikke alle kunde opregnes på et segl, hvorfor man vendte tilbage til den mere enkelte kongetitel3). Jeg vover ikke at benægte denne mulighed,menkunde


1) Træffes første gang 1193. Usinger. Deutsch-danische Geschichte. S. 57.

2) Jfr. H. Olriks afhandling „To enslydende danske kongebreve" i Aarb. f. nordisk Oldk. og Hist. 1895. S. 106 ff.

3) Olrik. L. c. S. 109.

Side 158

hed,menkundedet ikke også tænkes, at hertugdømmet var bleven overdraget til en anden? Også Valdemar Eriksøn ophører således et århundrede senere med at bruge titlen dux Jutiæ, såsnart Gert er bleven forlenet med Sønderjylland, medens han anvender den i de nærmest foregående måneder1). Det lå i så fald nær at tænke på Erik Plovpenning, om hvem Rydårbogen fortæller, at han udnævntes til hertug samme år, som han blev født. Der er imidlertid den mislighed herved, at dette først skete 1216, altså mindst ét år efter titulaturforandringen.Selvedenne udnævnelse er forøvrigt meget interessant, thi netop den omstændighed, at den nye hertug var et spædt barn, viser, hvormeget man havde fjærnet sig fra den oprindelige opfattelse af hertugdømmet,ogtyder på, at Valdemar har betragtet Sønderjyllandsomnoget, der stod i den nøjeste forbindelse med hans egen person uafhængig af hans kongeværdighed.Vardet blevet givet til Erik, for at han kunde have det til sit underhold, var der dog ingen grund til at udnævne ham til hertug, medens han endnu lå i vuggen.

Som bekendt var det imidlertid ikke Erik, der blev de senere hertugers stamfader. Efter Valdemar den Unges pludselige død 1231 blev han i det følgende år udvalgt til konge, medens hertugdømmet overdroges hans


1) S. r. D. VIII, 119. Hennings mener i sin bog „Die dånische Konigsurkunde etc", at titlen ene og alene skyldes kansleren bisp Peter, og at hans død er årsagen til, at den forsvinder. Ser man ben til, at denne titel føres regelmæssig af Abel og stundom af Valdemar Eriksøn, altså hver gang der på tronen sidder en sønderjysk hertug, og at den ligeså regelmæssig forsvinder, når dette ikke er tilfældet, lyder denne forklaring såre usandsynlig.

Side 159

broder Abel1). Disse personskifter ere yderst lærerige, idet de bidrage til at kaste lys over Valdemar Sejrs opfattelseaf hertugdømmets statsretlige stilling. Samtidig med at Erik udnævntes til hertug, hyldedes den ældste søn som konge2), og da denne døde, gik det på samme måde; den ældste søn rykkede op til at blive konge, medens den yngre broder fik hertugdømmet. Dette er altså nu blevet et sekundogenitur.

Efter alt, hvad der i det foregående er anført, forekommerdet mig sandsynligt, at Valdemar Sejr betragtede Sønderjylland som et arveligt len, tilmed da exemplet fra Tyskland, hvor lenenes arvelighed alt for længst var trængt igennem, måtte øve stor indflydelse. Men, kunde man indvende, selv om denne antagelse var rigtig, fandtesder da ikke bestemmelser eller vedtægter, der hindredeham i at føre sine tanker over i virkeligheden? Det er da også blevet gjort gældende, at der var den forskæl på lensforholdene i Danmark og i udlandet, at de danske len aldrig på lovlig måde kunde blive arvelige,idet kongerne ved deres tronbestigelse måtte sværge, at de ikke vilde mindske kronens ret og ejendomme3). Der er ofte blevet henvist til denne del af kroningseden som noget, der skulde have dannet en uoverskridelig skranke for lensvæsenets udvikling, og den har vel også i tidernes løb udøvet stor indflydelse på bortforleningen


1) Lundeårbogen. Også Abel var mindreårig, da han udnævntes til hertug.

2) S. r. D. 111, 264.

3) A. D. Jorgensen. Fyrretyve Fortsellinger. S. 78. Angaende kroningseden se citaterne i Steenstrups Studier over Kong Valdemars Jordebog. S. 323 og 369 og G. A. 11, 41. Indirekte udtales den samme rets=a;tning ogsa i Sverige, jfr. Hildebrand. Sveriges medeitid. 11, 98.

Side 160

af slotslenene, men overfor fyrstelenene bar dens betydningsikkert vseret sare ringe. Thi hvad kongen ikko var i stand til at gore pa egen hand, har ojensynlig staet ham frit, nar han tog rigsradet eller i seldre tid rigens bedste msend, meliores regni, med pa rad og udbadsig deres saintykke. Vi lixtde da ogsa, i lensbrevene den staende formel, at lenet overdrages efter de og de gode mnends rad og samtykke'). Og at lentageren ingenlundo har vsei*ot sikker pu lenet, med tuindre rigens stormaend gave deres samtykke, frcmgar blandt andet af, at da Kristoffer II 18^8 forlenede sin halvbroder Johan den Milde med Femern, matte han i et saerligt brev forpligtesig til at skaffe de gejstlige og verdslige stormaends samlykke til denne regeringshandling2).

Beslægtet med sætningen om kronens ejendommes uafhændelighed er en indvending mod arvelenenes gyldighed,som gøres gældende af Erik af Pommern i hans forsvars in dl æg 1421. Han hævder, at selv om en konge uddeler arvelen, er det hans efterfølgers pligt ikke at anerkende lensbrevenes gyldighed3). Muligvis har dette været gældende ret overfor slotslenene, men overforde store len er det næppe blevet bragt i anvendelse. Thi da der ikke existerede nogen dansk lensret, har man utvivlsomt fulgt de fremmede vedtægter. Og disse gjorde det ganske vist til en pligt for lensmanden at søge om


1) F. ex. Hvitfeld 111, 90. Fragmenter. VII, 65 og 77.

2) Repertorium diplomaticum regni Danici mediævalis. I, Nr. 1541. Da grev Gert 1326 forlenede« med Sønderjylland, udstædtes der ligeledes breve derom af meliores regni. Fragmenter. VII, 68—72.

3) Were ouer, dat dat jenigh koning dede, so darff de koning, dede na kurnpt, dat myt rechte nicht holden, unde moet van ede wegen, de he der kronen unde deme rike deyt, wen he konyng wert, dat wedder to der kronen bringen. Sejdelin I, 260.

Side 161

lenet, når lensherren døde eller afstod sin ret til en anden,
men på den anden side var det i så tilfælde også lensherrenspligt
påny at forlene ham dermed1).

Jeg kan således ikke indse, at der skulde have været noget til hinder for, at der kunde findes fuldtud lovlige arvelen i Danmark. Men selvfølgelig træder arvelighedsprincippetikke frem på én gang fuldt og færdigt, det udvikler sig gradevis, og det er hovedsagentlig forholdene i kongeslægten, der føre det med sig. I modsætning til hvad der almindelig antages, tror jeg imidlertid, at denne udvikling for Sønderjyllands vedkommende må søges før 1232. Da Abel i dette år modtog hertugdømmet,var det som et arveligt len. Og den standende strid mellem de to linier af Valdemarernes æt, der vedvarertil rigets opløsning i det 14. århundrede, i hvilken man har villet se hertugernes bestræbelser efter at forvandleSønderjylland til et arveligt len og kongernes forsøg på at hindre dette, drejer sig i virkeligheden om noget ganske andet. De ægte kilder, årbøger, krøniker og diplomer, indeholde intet, der støtter denne anskuelse, den hviler i sidste instans på Hvitfeld. „Han forudsætter en lensstrid tilbage til Valdemar IFs sønner, og han fører sin tids stikord ind i alle de gamle fejder." Men de tider turde være forsvundne, da man foretrak den gamle kanslers fyldige skildringer for samtidens magre og tørre beretninger2). Under hele kampen spiller arvelighedsspørgsmåletvistnok


1) F. ex. Sachsenspiegel. Art. 22. § 1, 3.

2) Angående kritiken af Hvitfeld henviser jeg til prof. Erslevs afhandling om „Erik Plovpennings Strid med Abel". Hist. Tidsskrift. VI. R. 2. B. S. 359 ff, thi hvad der er sagt om dette tidsafsnit, kan udvides til at gælde Hvitfelds behandling af middelalderen i sin helhed.

Side 162

spørgsmåletvistnokkun en ringe rolle; så vidt man kan se, kommer det kun frem en eneste gang, og da går alt tyst og stille. Hertugernes stræben gik derimod først og fremmest ud på at udvide deres besiddelser, at få deres rettigheder forøgede, at opnå den samme frie og uafhængigestilling som deres frænder og naboer, de holstenske grever. Kongernes standpunkt overfor disse bestræbelser følger af sig selv. I korte træk skulle vi i det følgende skitsere forholdet mellem kongerne og hertugerne indtil 1326 set under synsvinklen arvelighed eller ikke-arvelighed.

Abels betragtning af lenets stilling er øjensynlig den samme som faderens; også han beholdt titlen hertug af Jylland, efter at han var bleven konge, og flere gange skælner han tydelig mellem hertugdømmet og kongerige t1). Om stridighederne under Erik Plovpenning og i den første del af Kristoffers regering vide vi forøvrigt så godt som intet i statsretlig henseende; dog synes det, at Kristoffer ikke har betragtet Sønderjylland som en slet og ret provins, men som en landsdel, der indtog en særstillingindenfor riget'2). Han har altså ikke inddraget lenet, men foreløbig ladet det stå übesat, indtil han af den politiske situation blev tvungen til at overdrage det som et fanelen til den unge Valdemar Abelsøn 12533). Vi vide intet andet om denne forlening, end at den skete „cum vexillo", altså på samme måde som overdragelsen


1) „Regnum nost.ium et. ducatu.s." F. ex. Meklenburg. Urkbuch. 11, 7 og S. r. D. VIII, IK2.

2) I et privilegium til Løgum kloster taler han således ligesom Abel om ducatus noster et regnvin. S. i\ D. VII, 325. Xoster må vel gå på lensforholdet.

3) Rydårbogen. I novbr. 1253 kalder Valdemar sig selv for hertug. Hasse 11, 22. Om det af Hvitfeld aftrykte lensbrev se Repertoriet. I, år 1253 uden dav.

Side 163

af de tyske fyrstelen *), men man tør vel antage, at lighedenhar strakt sig længere end til denne symbolske handling, da det er lidet sandsynligt, at Kristoffer på samme tid har kunnet hævde kronen og forvandle Sønderjylland til et personligt len. Hvorledes forholdene end have været ordnede, af lang varighed bleve de dog ikke, thi allerede 1257 døde den unge hertug Valdemar. Over de følgende år kaste kilderne desværre et meget utilstrækkeligt lys; det eneste, de vise, er, at landet i nogen tid har været uden hertug, og det kunde da ligge nær heraf at drage den slutning, at Kristoffer ikke har anerkendt lenets arvelighed. Spørgsmaalet bliver dog, om dette er tilladeligt. Der er allerede i det foregående blevet gjort opmærksom på den indflydelse, tysk lensret måtte øve på de hjemlige lensforhold. Men en af dennes vigtigste sætninger var, at len kun arvedes i nedadstigende linie, altså fra fader til søn ikke fra broder til broder2). Døde lensmanden uden at efterlade sig arvinger, hvilket efter alle solemærker at dømme har været tilfældet med hertug Valdemar, faldt lenet tilbage til lensherren3). Ganske vist havde sidelinierne i den såkaldte forlening til samlet hånd et middel til at erstatte deres manglendearveret, men forleningen 1253 har utvivlsomt ene været givet til Valdemar. Kong Kristoffer var således efter tyske forhold i sin gode ret, når han foreløbig inddroglenet eller lod det stå übesat.

Efter kongens død blev Erik Abelsøn hertug, og da


1) Waitz. Veifassungsgeschichte. VI, 53.

2) It ne ert nieman nen len wen die vader uppe den sone. Sachsenspiegel. Art. 21, § 3. Jfr. Home ver. System des Lehnrechts. S. 450. (I hans udg. af Sachsenspiegel 2. Th. 2. Bd. S. 260-644.)

3) Sachsenspiegel. Art. 0, § 2; Homeyer. S. 499 ff. og 517—18.

Side 164

ban dode 1272. gjorde Erik Glipping li 1 tot forsog pa at
inddrage lenet, men nejedes mod i sin egenskab af lensherreatoptraede
sum formynder for bans sen Valdemar1).
At ban har bcholdt denno stilling sa la>nge som muligt,
maske loengere end dot strrengt taget var lovligt, og at
ban tilsidst or blovon tvnngon til at ncdhoggo don, or
sandsynligt nok; thi ferst 1283 overtog Valdemar selv
hertugdoinrnet2). Hans lensbrov or ligosa lidt som do
iulli.fui'a Uovnl Kuvii'iil , ><>• ,1m ,lul IL-L-m (imltw i
Liv.ui^ui j.viv^.v^t- tJKs 1 *-\X '.n,t. viv. i, nuvv, i*jiv.» v i k>h.|miw
nius' registrant af don sakaldto „libor cancollariiß".
der dog blandt andct indeliolder kongens samtidig
udstaedto skodo pa Norrolialland3), talor sandsynligbedenfor,at
man bar ladot sig 110JO mod on mundtlig
aftale og „fanens nedorkastelse". Alt tyder dog pa, at
forleningen bar vaeret arvolig. I rnodsat fald skulde
man have ventet, at detto punkt var blovet bragt
pa. bane sanimen mod de ovrige stridssporgsmal i arene
1285-—86, men dot beiwes aldeles ikke. Og i don rovers,
hertug Valdemar matte ndstoede 1286, da ban pa ny


1) Dette fortages i et arbogsbrudstykke fra 12(50- (S. r. D. V, 014—15), men denne kilde viser sa, niecen lighed med den meget senere jyske krønike (Thomas Gcysmcr) — man sammenligne S. r. I). 11, 388--SO —, at den nærmest gør indtryk af at være en variant. Af større betydning er et aktstykke fra 1290, hvor kong Erik omtales som ,tune temporis in Synder iutia defensoris seu tutoris ae judicis existentis". S. r. D. VIII, 102. — Om lensherrens ret til at \;vre formynder se Sachsenspiegel. Art. 20, § 2, og Homeyer. S. 455 f. Myndighedsalderen, der angives forska'llig (Homeyer. S. 478—79.), sattes i den såkaldte Auctor vetus til det fyldte 13. ar, men, tilføjes der, „tamen infra adolescentiam, si egent, tutorem habere potuerunt" (§O4). Adolescentia oj)hørte med det 24. ar. og Valdemar or født c. 1200.

2) Jfr. Holberg. Konge og Danehof. I, 04 ff. jfr. 148. — Rydårbogen.

3) Trykt i Smith. Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek før 1728. S. 107 ff.

Side 165

forlenedes med hertugdømmet, efter at han ved at føre avindskjold på riget havde forbrudt sit len, nævner han endog Sønderjylland i samme åndedrag som sin fædrenear v1). Ligeledes tyder navnet Sunderjutia, der i disse år træffes for første gang, på en i stedse større grad tiltagendeudsondringfra det øvrige rige.

Fra Erik Menveds dage er der, takket vrore Hvitfeld, bevaret en talrig række aktstykker, der skylde konflikten mellem kongen og hertugerne deres tilbliven og give et godt indblik i stridsspørgsmålene. Det fremgår af dem, at man stredes om, hvorvidt Als og konunglevet i Sønderjyllandhørte til hertugdømmet eller til riget, om hertugerneslensfølge og deres ret til at tage mænd m. m., men aldrig om, hvorvidt leiiel var arveligt eller ikke. Dette er tilfældet, sålænge hertug Valdemar lever og ligeledes under sønnen Erik, der alt i faderens live havde deltaget i regeringen og 1312 uden modstand blev forlenetmed hertugdømmet som et fanelen på samme måde og med de samme rettigheder, som hans forfædre hidtil havde haft2). Da han døde 1325, gentoge begivenhedernefra 1272 sig, om end med et andet udfald. Kristoffer II gjorde som lensherre fordring på at være den 12åarige Valdemars rette formynder, men dennes morbroder grev Gert gjorde ham rangen stridig ligesom


1) Ducatum Sunder Jutiæ et alia bona nostra patrimonialia. Hasse 11, 283—85 eftei" Svanings afskrift. I oversættelse hos Hvitfeld 11, 366—71.

2) Eo rnodo et jure quibus progenitoribus . . . domicelli a progenitoribus ... domini regis ... hactenus tenuerunt. Hasse 111, 132. Om Eriks deltagelse i regeringen se f. ex. Hasse 111, 114—15 og Fabricius. Urkunden zur Geschichte Rugens. IV, 1,60. Efter A. D. Jørgensens levnedsskildring i Biografisk Lexikon førte han endog hertugtitlen, medens faderen levede.

Side 166

greverne i 1272x). Dem var det lykkedes Erik Glipping at drive tilbage, nu var det Kristoffer, der måtte vige, og udviklingen førte som bekendt til, at han mistede kronen og måtte rømme land og rige, medens Valdemar på Viborg thing hyldedes som de danskes konge. Efter 75 års forløb var Abels æt atter kommen på tronen.

Indtil nu have vore undersogelser ene haft Sonderjyllandtil genstand, thi furst fra Erik Menveds tid fore-1ifrotii /](->!• iiiiii'uiiliiihln ('\lili(>-t> milvcnino'AT" mn Hp mirli'o "on"- "^ '""tivuiiii^v >j'"'c^ u^j^^.iigv. ~~. ~~ ~ len eller rettere otn hertugdommet og grevskabet Halland, og til alt held ere disse af en sadan art, at sporgsmalet om lenets arvelighed ikke er underkastet nogen tvivl. Hertugd0111 met Halland eller Sonderhalland, der omfattedeherrederne Sonden for Etra a, blev 1284, uvist pa hvilke betingelser, givet til Erik, en Son af Valdeniar Sejrs usegte Son Knud. der i sin tid havde haft Blekingen til len'2). Han dode 1305, og et par ar senere (1307) forlenede Erik Menved sin upalidelige broder Kristoffer med hertugdommet som et fanelen. 1 lensbrevet, det seldste danske, der kendes, bestemrnes det, at lenet efter hans dod skal tilfalde bans aeldste son „og sa fremdeles hen den neldste son efter faderen". Lenets arvelighed er altsa ndtrykkelig fastslaet. men derimod er der den maerkelighed ved dette len, der ellers ikke kendes her i landet, at lensmandon skulde svare en arlig afgift nemlig 1000 mk. skansk i to terminer. Forovrigt giver brevet regler for, hvorledes lensmanden havde at forholde sig, nar lensherren dode; inden et fjerdingar efter et kongeskifteskulde ban soge om en ny forlening og aflsegge


1) Detmar. Koppmanns udg. S. 449

2) Esromårbogen.

Side 167

troskabsed. Undlod han dette, faldt lenet tilbage til kronen, hvilket også skete, hvis lensmanden døde „barnløsog uden arving"1); alt er, som man ser, ganske i ovensstemmelse med fremmed lensret. Landets videre skæbne er i denne sammenhæng uden interesse.

Hallands fire nordligste herreder udgjorde grevskabet Nørrehalland, som Valdemar Sejr 1216 forlenede til sin uægte søn Niels-). Hans søn af samme navn afstod under forhandlingerne om kongens løskøbelse sin mødrenerettil grevskabet Sverin, og til erstatning derfor overlod og tilskødede Valdemar ham det halve Halland3). Efter hans død 1261 hengik der dog en længere årrække, inden hans sønner kom i besiddelse af deres fædrenearv, thi først 1283 godkendte Erik Glipping sin bedstefaders afståelse og udstædte et nyt skøde til grev Jakob og hans arvinger4). De udtryk, der i det første og andet brev bruges for at karakterisere overdragelsen, godtgøre tilstrækkelig, at der her ikke kan være tale om en forlening.Landet var greveslægtens ejendom, uden at dog forholdet til Danmark afbrødes, thi grev Jakob indtog


1) Lensbrevet i dansk parafras hos Hvitfeld 111, 90—92. På kvindelig arvefølge kendes der i Danmark vist kun et exempel; 1328 forlenes nemlig Femern til grev Johan og hans arvinger „tam masculini quam feminini generisu. Hasse 111, 378.

2) Rydårbogen.

3) Meklenburg. Urkbuch. I, 509. Om Pal.-Mullers kritik af brevets ægthed jfr. Repertoriet I, nr. 140. Jeg anser aktstykket for ægte, hovedsagentlig fordi det fandtes i den fra Erik Menveds tid stammende officielle afskriftssamling „liber cancellariæ".

4) Nos scotationem . . . ratissirnam habere volentes medietatem dicte terre .... cum omnibus solutionibus, libevtatibus et juribus ceterisque attinentiis et servitiis corone attinentibus .... comiti Jacobo libere resignasse et sub forma predicte scotationis assignasse sibi et suis heredibus iure perpetuo possidendarn. Meklenburg. Urkbucb. 111, 104.

Side 168

den forste plads blandt rigets stormaend og var tilstoede pa danehoffbme i de bevsegede ar 1283 til 1286, ligesom ban sikkert ogsii liar vieret pligtig til at deltage i leding, nar denne udbodes1). Hans stilling liar nnermest vseret som en stor godsejors, og da ban 1805 ikko hengere formaedeat holdo stand ovortbr de danskes angreb, solgte han ligefrein sit grevskab til kong llakon at" Xorge, et nyt bovis for, at dette liar vrerot bans ojondom og ikke .1— .1. !., i,,,.'>\ rv;i „i „;.,!.,..i r ii.,.i,,. ,i,a cl uclimK lMwiiiLn j. in ci .>(UKiiii mi wiimirurj Lict imidlertid, da Erik Menved vod stilstandon i [spefjord og i Kebenhavn 1308 og 1309 forlenede dct til llakon pa de samme vilkar, som grov Jakob havdc baft dot, altsa arveligt3). Ved den endelige ordning at'Nordens forhold, der fandt stod pa det store fredsniode i Holsingborg i sommeren 1310, forandredes Hallands sknebne pany; det forlcnedes mi til de svenskc hcrlugcr Erik og Valdeniar og deres arvinger fanelensvis og til samlet band4).

Det er første gang, at den i udlandet så velbekendte samforleningsinstitution træffes på dansk grand, et nyt exempel på, hvorledes det fremmede lensvæsens former i stedse højere grad fandt indpas her i landet5). Dens betydning var, som forud bemærket, at sikre sidelinierne den arveret, den almindelige forlening ikke gav dem. og det var da sædvanlig tilfældet, at alene én mand af


1) JfV. Holberg. Konge og Danehof. T, 158 f.

2) Fornhandlingar roiande Halland. S. 3^—33.

3) GoncedimuH ini pheodum sicut ea comes Jacobus dinoscitur liberius tenuisse, Rydberg. Sverges traktater. I, 349 jfr. 354.

4) Coniitatuin (lucil)us et eoruin veris lieredibus assignavimus et concedimus iure feudali, quod fanelent dicitur, et manu coadunata. Rydberg I, 355.

5) Om sarnforleningen i det liele taget jfr. J. E. Larsens afhandling i Antislesviirholst. Frairinenter. I.

Side 169

slægten optrådte som den egentlige lensmand, medens de øvrige forlenede kun i enkelte givne øjeblikke kunde gøre deres ret gældende. Hvad der skete 1386, må såledesnærmest opfattes som en forlening af denne art; hele den holstenske greveslægt forlenedes ved denne lejlighed med Sønderjylland, men af dem skulde stadig én optræde som regerende hertug1). Tillige kunde den naturligvis anvendes, når flere end én person faktisk toge del i styrelsen. Dette må være tilfældet her, ligesom også da Kristoffer II 1330 tildelte hertug Valdemar og grev Gert samforlening på Sønderjylland2). Sammenlignerman disse samforleninger med fremmede, f. ex. de sachsisk-holstenske fra begyndelsen af det 14. århundrede3), vil man dog snart se, at denne institution endnu ikke var ret udviklet i Danmark. Vi få intet at vide om de forlenedes indbyrdes forhold, ligesålidt som der bestemmes, om lenet skulde deles reelt eller delene være af ideel natur.

Vort kendskab til de hallandske len er af senere dato men til gengæld langt mere indgående end til nogetsomhelst andet dansk fyrstelen, ligesom det også hviler på et langt sikrere grundlag. Da man imidlertid må antage, at forholdene have været nogenlunde ensartedelandet over, og de sønderjyske hertuger tilmed i meget indtoge en mere begunstiget stilling end de hallandskevasaller, må exemplet fra dette land kunne tjene til støtte for vor påstand, at Sønderjylland på denne tid var og alt omtrent i et hundrede år havde været et arveligt len. Men det må på den anden side indrømmes,


1) Detmar. S. 590. Jfr. Erslev. Dronning Margrethe. S. 129 ff.

2) Antislesvigholst. Fragm. VII, 74-77.

3) Brevene trykte hos Hasse 111, 85, 106 o. o.

Side 170

at pa grand af den absolute mangel pa aktstykker kan denne pastand ikke siges at voere sikkert funderet for under Erik Men veds regering. Under denne konge, der blev besunget af den hendoendo tyske minnesang, og soni oJensynlig har vaeret en varni heundrer af fremmed said og skik, ma leiisviesonet i det liele og store have vseret ordnet et'ter tysk monster, 0111 end udviklingen naturligvis ikke liar vaeret sa vidt fremskreden. Fyrstelononoiii Irldl r'< soni fmiolon del vil <\<>'(^ soni fpo-ti tim forleningens art overraktes der under megen pomp og pragt lensmanden en fane. Der havde uddannet sig en bestemt arvefolge, og soni supplement til denne var forleningentil samlet hand bleven optaget. Alt tegnede saledes i begyndelsen af det 14. arhundrede til, at der pa rigets graenser skulde udvikle sig Here delvis uafhasngigelensfyrstendommer. Men denne udvikling afbrodesaf den snart pafolgende oplosning, og kun i Sonderjylland vare forholdene tilstrnekkolig f;iestnede til at modsta de omvyeltninger. denne begivenhed forte med sig. Dette land bliver dcrfor fra nu af sa godt som den eneste reproesentant for do danske fyrstelen.

En af barnekongen Valdemars første og vigtigste regeringsbandlinger var at forlene sin onkel grev Gerhard og hans arvinger med hertugdømmet „til evig tid" *). Dette er det første sønderjyske lensbrev, hvor lenets arvelighed direkte udtales, og det er tillige det ældste, der er bleven os bevaret; to omstændigheder, der sikkert stå i nøje forbindelse med hinanden. I henseende til arveligheden skete der, efter hvad der forhen er udtalt, ingen forandring, men i alt andet betegner brevet en stor


1) Hasse 111, 330-31.

Side 171

omvæltning. Skåret som det er efter tysk mønster, bryder det ganske med den historiske udvikling og stiller med ét slag den nye hertug ligeså frit overfor lensherren som f. ex. de holstenske grever overfor hertugen af Sachsen. Alle de kongelige rettigheder opgives, om tjenestepligt tales der aldeles ikke, og det eneste, kongen forbeholder sig, er jus superioris dominii seu inpheudationis o: overherre - og forleningsretten, medens hertugens stilling karakteriseres ved, at lenet overdrages ham cum dominio utili et directo. Udtrykket „cum dominio utili", der svarer til det plattyske „mit nutter herscap", betegner, at lensmanden har den fulde brugsret af lenet, at han for at blive ved plattysken har „aller nuet, rechte unde bequemichheyt" 1). Mindre klar er den anden del af frasen: Cum dominio directo, der efter tyske lensretslæreresfortolkning skal betyde „die eigentliche bei der Lehnserrichtung vorbehaltene, in ihrer Wirksamkeit aber hochst beschrånkte Proprietåt" -). At denne overdroges til lensmanden selv, er i og for sig mærkeligt, men bliver ganske uforståeligt, når man erindrer den nys anførtesætning, efter hvilken kongen forbeholdt sig jas superioris dominii; disse to udtryk synes nemlig nærmest at måtte dække hinanden.

I nær forbindelse med lensbrevet af 1326 står et andet aktstykke, hvis man tør bruge dette ord om et par linier latin, der ere os overleverede løsrevne fra deres oprindelige sammenhæng, nemlig den såkaldte constitutio Valdemariana. I oversættelse lyder denne således: „Ligeledes skal hertugdømmet Sønderjylland


1) Hasse 111, 441 (freden i Kiel 1332). Jfr. Paetz. Lehrlmeh d. Lehnrechts. Hrsg. von Goede. S. 83.

2) Paetz. A. skr. S. 82.

Side 172

aldrig- forenes med Danmarks rige og krone, således at on bliver herre over begge." Få aktstykker have herhjemmeværet genstand t'or så megen diskussion som disse linier, der af Slesvigholstenerne betragtedes og for den sags skyld endnu betragtes som en af deres læres grundpiller, medens det fra dansk side hævdedes, at de måtte anses „om ej for åbenbar uægte, så dog for højst mistænkelige: muligen blot et udkast af et enkelt l>ar+'" 1) rlpffp hlr>v stvovot or rlno1 nie^et vand løbet i stranden. A. D. Jørgensen har i sine „Fyrretyve fortællinger" omtalt eonstitutionen på en måde, der viser, at han anser den for ægte2), og for nylig har prof. Erslev udtalt den samme mening3), til hvilken vi i det hele kunne slutte os, idet det dog må bemærkes, at der ikke lader sig føre noget stringent ægthedsbevis.

Prøves eonstitutionen på hele den politiske situation, vil man se, at den passer udmærket ind i denne. Grev Gert og stormændene havde båret sejren hjem, og hvor modstridende deres interesser end kunde være, på dette punkt måtte de falde sammen, thi eonstitutionen betegner en afgjort indskrænkning i kongens magt. Mest interesse måtte den selvfølgelig have for greven; den var en slags garanti, den forsigtige Schauenbnrger krævede af stormændenefor


1) Hovedindlægget fr.i dansk side er Werlauffs afhandling „Om constit.ut.if) Waldeman" i Antislesvigholst. Fragm. VIL H. Fra tysk side kan nævnes Waitz i Schleswig-Holsteins Geschichte. I, 213 ff. og Xordalhingische Studien. 111, rø f. Selve eonstitutionen er trykt bl. a. i Jensen u. Hegewisch. Privilegien d. Schleswig-holst. Ritterschaft. S. 24.

2) 1. udg. S. 15-2.

3) I en artikel om eonstitutionen i Salomonsens konversationslexikon. Nærmere har samme forfatter udviklet sin opfattelse i en afhandling, der vil blive trykt i nærværende hæfte af dette tidsskrift.

Side 173

mændeneforat være fuldtud sikker på forleningen. Dens statsretlige betydning ligger i, at den foreløbig gjorde en ende på den gamle sædvane, at én og samme person kunde være konge af Danmark og samtidig hertug af Sønderjylland. Til selve lensforholdet strakte dens indflydelse sig ikke. og det må anses for tvivlsomt, om den efter dansk statsret kunde betragtes som bindende for de følgende konger, med mindre den stadfæstedes af dem, f. ex. ved at optages i deres håndfæstning. Og dette har ikke fundet sted.

De sønderjyske hertuger havde 1326 opnået en hidtilukendtfristilling,men kunde de bevare, hvad de havde vundet? Da Kristoffer II 1329 på ny blev tagen til konge, vendte Valdemar tilbage til sit hertugdømme, medens Gert, der havde fået Fy en som arvedigt len, tillige fik ventebrev på Sønderjylland for sig og sine arvinger, hvis hertug Valdemar skulde dø barnløs. Til yderligere sikkerhed forlenedcs han og Valdemar strax dermed til samlet hånd1), og selv om denne handlings største betydning lå i den garanti, den gav Holstenerne for en gang at blive herrer i landet, findes der dog træk, der tyde på, at Gert en tid lang har deltaget i hertugdømmetsstyrelseikkebloti sin egenskab af den unge Valdemars formynder2). Forøvrigt er det indlysende, at


1) Antislesvigholst. Fragm. VII, 74—77 .... quem et actu cum dicto domicello in solidum inpheodavimus; 1333 befaler Valdemar sine vasaller at aflægge troskabsed til greven, hvis han selv skulde dø uden arvinger. Schleswig-holst.-lauenbg. Urk.samlung. 11, 85 - 86. (S. H. L. U.)

2) Greven overdrager f. ex. en holstensk ridder halvdelen af skatterne og kirketienden i hertugdømmet og lover ham Tørninglen. Hasse 111, 427—28. 1337 synes forholdet at være ophørt, thi i et aktstykke fra dette år, hvori grevens landområde nævnes, forekommer hertugdømmet ikke. Hasse 111, 551.

Side 174

den følgende kongeløse tid i højeste grad måtte bidrage til at fæstne hertugens selvstændige stilling. Han måtte så at sige blive suveræn fyrste, og lenet efterhånden nærme sig til ejendom. Ligesom de fordrevne kongesønnerbetragtederigetsomderes fædrenearv1), således får man da også det indtryk, at hertug Valdemar har anset hertugdømmet for sit arvegods, over hvilket han havde uindskrænket rådighed. Bedst ses dette måske af, at hertugen begyndte nt. pantsætte dele af sit land, senere endog det hele, thi for at denne retshandling kunde have gyldighed, krævedes der efter dansk ret, at pantsætteren skulde være ejer af pantet2). Den første større pantsættelse skete 1325, da Valdemar pantsatte Ekernførde in. m. til grev Johan, uden at man ved denne lejlighed hører det mindste til Kristoffer Il's samtykke, medens brevet, som det sig hør og bør efter dansk ret, bekræftedes af formynderen grev Gerhard3). Langt interessantereogafuligestørre betydning er dog pantsættelsenafhelehertugdømmeti februar 1340, thi selv om den aldrig kom til udførelse, blev det denne traktat, der kom til at danne grundlaget for den efter Gerhards drab følgende ordning, hvorved det blev Valdemar Atterdagmuligtatsamleriget. Greverne overdroge som bekendthertugValdemarpanterettenlil Nørrejylland for 42000 mk. sølv. For de 32000 mk. skulde Sønderjylland


1) Valdemar Atterdag kalder sig således „verus heres regni Daciæ". Diplom. Suecanuin. IV, 603, 607.

2) Matzen. Den danske Panterets Historie. S. 204. Lensrelten fordrede lensherrens tilladelse. Homeyer. S. 433.

3) Hasse 111, 309-11. — Matzen. A. skr. S. 190 f. Allerede 1260 sker der en pantsættelse til de holstenske grever, men da hele den hertugelige familie udstæder brevet, har det øjensynlig drejet sig om slægtegods. Hasse 11, 89.

Side 175

hæfte som pant, således at hertugen kun beholdt Als og måske Sundeved tilbage; pantet kunde han indløse i tre dele, men indløsningen skulde foregå fra nord til syd, og Gottorp altså blive længst i Holstenernes magt1). Sønderjyllands statsretlige forhold havde ved denne lejlighedundergåetenbetydeligforandring. Mellem lensmandenoglensherrenvarder ved pantsættelsen blevet indskudt et nyt led i panthaverne. Greverne vare fuldstændigtrådteihertugenssted, pantet var overdraget dem med alle hertugelige rettigheder, vasallerne skulde vises til dem og sværge dem troskab, „således som mænd rettelig skal gøre overfor deres herre". Hvorlænge dette forhold skulde vedvare, beroede på hertugen; hos ham og hans arvinger lå indløsningsrettcn til det pantsatte land. Men længere end til de to nordligste fogedier nåede han ikke; Gottorp med Sydslesvig forblev stadig i grevernes hånd2). Og de dele, hertug Valdemar efterhåndenfikindløst,magtedehan ikke at holde i den samme frie og uafhængige stilling som i tiden 1326—40. Valdemar Atterdag fik dem atter fuldstændig tvunget ind under lenspligten. Ved overenskomsten i Vejle måtte hertugen således love ikke at handle anderledes mod kongen end mod sig selv; i et og alt vilde han have fælles sag med ham. Og hertil føjedes følgende betydningsfuldebestemmelse:Elvisdødenskulde os nu i kongens levende live, skal han være værge og formynder for vort land og vore børn, for vore borge og vasaller, indtil vore børn komme til skælsår og alder3).


1) En indgaaende fremstilling af den hele ordning haves i Reinhardts afhandling i Hist. Tidsskr. IV. R. 4. Bd. S. 159—81.

2) Reinhardt. Valdemar Atterdag. S. 2(>2.

3) S. H. L. U. 11, 121.

Side 176

Uagtet traktaten ikke indeholder nogen direkte udtalelse herom, niå Sønderjylland ved dette forlig atter være blevet ført tilbage til lensforholdet. Og intet tyder på, at der i så henseende er indtrådt nogen forandring, efter at det tidligere venskab mellem kongen og hertugenfrac.13*30var kølnel så stærkt, at det endogfleregangekomtil åben fejde mellem svogrene. J den store landefred 1300, der almindelig kaldes Valdemar Atterdags håndfæstning, fastsloges det udtrykkelig, at hertugerne Valdemar og Henrik skulde nyde alle deres friheder og rettigheder ligeså frit og übeskåret som nogen hertug før dem. Til gengæld måtte de love at overholde al kongens og kronens ret1). Den ufred, der fra rhundredetsmidtehavdehersketmellem to linier af kongehuset, afløstes i året 1373 af et meget intimt forhold.Forsoningenfiksinformelle stadfæstelse ved freden i Flensborg, hvor det bestemtes, at de Sønderjyder, der hørte under hertugen, skulde yde ham, hvad de vare pligtige; skyldte de kongen noget, skulde de give ham det'2). Langt tydeligere end disse vage bestemmelser tale dog de overenskomster, der sluttedes eller alt vare sluttede mellem slægtningene. De indlededes med, at enkehertuginde Rikardis indsatte kongen til formynder for sig og alt sit gods og livgeding, hvor det end var beliggende, således at han fik en meget udstrakt fuldmagt,derblandtandethjemlede ham ret til at indløse panterne3). Det var ret betydelige landstrækninger, der


1) G. A. 11, 20, § I<S. Bude hertug Henrik og lians ældre broder Valdemar deltoge i regeringen, medens faderen endnu levede. Se f. ex. S. H. L. U. 11, 230, 235. Danske Magazin. 5. 11. 11. 93.

2) S. H. L. U. 11, 290.

3) S. H. L. U. 11, 288-89.

Side 177

herved vare blevne afhængige af kongen, Als med Sundevedogomliggendeherredersamt Hvidding herred på vestkysten. Men hans indflydelse skulde snart blive endnu større. På danehoffet i Nyborg 1374 overdrognemlighertugHenriksin arveherre kong Valdemar og hans arvinger indløsningsretten til Gottorp len med alt tilliggende. De skulde beholde landet, til det indløstes af hertugen eller hans arvinger, men vel at mærke skulde man lægge alle de udgifter, kongen alt havde haft eller i fremtiden vilde pådrage sig for hertugens skyld, til den sum, for hvilken lenet var pantsat greverne1). Det følgendeårdødehertugHenrik, med hvem den ældre hertugeligelinieuddøde,ogspørgsmålet om, hvad der nu skulde ske, fik en brat løsning, da kongen få måneder senere fulgte ham i graven.

Den politik, Valdemar Atterdag i sine sidste år fulgte overfor Sønderjylland, forklares i regelen således. Kongen ventede, at den barnløse hertug Henrik snart skulde dø, og efter lensretten måtte hertugdømmet i så fald som et udslukket len falde tilbage til kronen. Men da retskravene vare af underordnet betydning på en tid, da magt som oftest betød det samme som ret, søgte han alt i hertugens levende live at få fast fod i landet2). Rent theoretisk set er denne betragtning sikkert rigtig. Det eneste danske lensbrev, der har en bestemt fastsat arvefølge, nemlig hertug Kristoffers, går i overensstemmelse med den fremmede lensret ud fra, at lenet kun nedarvedes i lige linie fra fader til søn.

Men samtiden synes at have haft en anden opfattels


1) S. H. L. U. 11, 304-05.

2) Således f. ex. Reinhardt. A. skr. S. 483.

Side 178

telse1). En halv snes år efter hertugens død antog landets faktiske ihændehaver grev Claus titlen „sand arving til Jylland", hvad enten han nu nedledte sin arveret fra faderens forlening til fælles hånd i 1330 eller fra sit slægtskab med det uddøde fyrstehus; hans faders søster havde nemlig været gift med Erik Vaklemarsøn -). Iså fald har man altså fra tysk side betragtet lenet som hertugslægtens arvegods, hvorpå der også andetsteds fra haves et bevis. 1393 tilskødede nemlig hertug Erik af Sachsen-Lauenborg på Urnehoved thing de holstenske grever den ret og adkomst til hertugdømmet, han og hans brodersøn Otto af Tecklenborg havde arvet fra deres søster og faster Rikardis, hertug Valdemars Enke3). Og senere under processen med Holstenerne påstod ligeledesErik af Pommern, at han gennem sin moder var nærmest arveberettiget til hertugdømmet4). Hvorvidt alle disse krav til syvende og sidst bunde i, at man har anset Sønderjylland som hertugernes private ejendom, eller om man i arvefølgespørgsmålet har fulgt landets egen rei i stedet for den strængere lensret, lader sig ikke afgøre; sandsynligvis er den sidste mulighed dog den rette.


1) Jfr. A.D.Jørgensen i det Letterstedtske tidsskrift. 1832. S. 211.

2) Se regesterne i Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schleswig-Holstein- Lauenbg. Gesch. VI, 116 ur. 32—.'{3. Fællesforeningen har dog sikkert tabt sin retslige gyldighed, hvis den ikke er blevet stadfæstet af Valdemar Atterdag, og heroin haves ingen efterretning.

3) Alle unse rechticheit de uns anestorven was in deme hertichrike thu Sleswyck van unzer ru edderen vvegen vrowen Hixen . . . arievallen. S. H. L. U. 11, 372, jfr. s. 351.

4) Se f. ex. Sejdelin I, 217. Ducatus . . . materna successione juxta leges municipales regni nostri Dacie hereditario jure ad nos spectat.

Side 179

Det blev Holstenerne, der gik af med sejren. Ikke så såre havde de ved Valdemars død mistet deres farligstefjende, førend de skyndte sig med at tilintetgøre hans værk. Den ene borg efter den anden faldt i deres hænder, og ved at slutte sig til Meklenborgerne fik de en slags retslig bekræftelse på hvad de havde vundet, idet den unge Albrecht i januar 1376 overdrog dem Sønderjylland, vel at mærke som ejendom ikke som len x). Der hviler dog nogen uklarhed over hele denne afståelse, thi overdragelsesbrevet findes ikke blandt grevehusets øvrige sager i „Gemeinschaftliches archiv" men i det meklenborgske arkiv i Schwerin. Det er altså ikke blevet ratificeret, og i det officielle eller officiøse meklenborgske stridsskrift fra 90erne hedder det udtrykkelig, at greverne bleve Albrechts mænd og toge hertugdømmet til len af ham'-). Har man ment at være gået for vidt og forlenetHolstenerne med landet i stedet for helt at skille det fra riget? I virkeligheden var lensforholdet til Danmarkdog brudt i de følgende år; greverne førte således en tid lang titel af „herre til Jylland" 3). Først 1386 lykkedesdet dronning Margrethe, der hidindtil havde været optaget af sin politik over for Stæderne, atter at knytte det brustne bånd. I Nyborg forlenedes Holstenerne fanelensvisog


1) S. H. L. U. 11, 316—17, jfr. det foregående brev. Om udtrykket „laten und opgelaten", hvormed retshandlingen karakteriseres, se Homeyer. S. 269—70. Om nogen arveret til landet tales der ikke, tværtimod opstilles det snarere som modsætning til gods i riget, der tilfaldt greverne „van erves weghen" (11, 315).

2) Unde huldigeden em de rechten Holsten heren unde worden syne manne van deme hertochdome to Sleszwyck, dat se to Grevesmolen van eme to len entringen also van erem rechten konninghe to Dennemarken. Script, rerum Suecic. 111. Pars I. S. 199.

3) S. r. D. VIII, 99.

Side 180

lensvisogarvelig med det danske kronland. Forleningen omfattede, som vi ovenfor have set, det samlede fyrstehus,men kun én af greverne skulde føre hertugnavnet og være den styrende x). I hvor høj grad greverne forøvrigtbetragtede hertugdømmet som et slægtland, fremgår blandt andet af det store skifte i slægten efter den gamle grev Claus' død 1397. Jærnhenriks tre sønner bleve nemlig enige om, at hertug Gerhard i ni år skulde vedblive at c+Art-o l-:iTiilaf • r\'.\v rlonno ti ri var Qlrilld'n ?affpn tages op til fornyet drøftelse2). Grev Claus efterlod sig ingen sønner, men derimod en datter Elisabet, der også må have betragtet sig som arveberettiget, thi på Urnehovedlandsthing pantsatte og tilskødede hun efter dansk ret grev Gerhard den ret i hertugdømmet, der var tilfaldethende efter faderen3). Lenet behandledes, som man ser, ganske som en almindelig landejendom og fulgte som sådan naturligst landets ret.

Ved forleningen 1386 var der tilvejebragt et klart og bestemt forhold mellem kongeriget og hertugdømmet. Men allerede ti år senere forstyrredes dette ved begivenhedernepå mødet i Assens, der danner indledning til


1) Detmar. S. 590. Noget lensbrev er ikke bevaret, og da det heller ikke havdes under processen, har man vel ladet sig nøje med en mundtlig aftale. Jfr. Erslev. Dronning Margrethe. S. 129 f.

2) S. H. L. U. 11, 380—81.

3) Schotede . . . tu enei1 vollenkomenen ewighen erveschSte deine hertoghen Gherarde un sinen rechten erven, alze unse densche lantrecht utwiset, dat gantze hertichrike allent des er daranne anghevallen was un is van eren vadere greven Glawese etc. S. H. L. U. 11, 388, jIV. 384. For fuldstaendigheds skyld udsticdtes der ikke rnindre end tre breve: Et pantebrev, et skode pa hertugdommet i sin helhed og et skode pa pantegodset. Tr. a. skr. s. .385—90. Jfr. i det hele Waitz. Schleswig-Holsteins Geschichte. I, 283 ff.

Side 181

den senere strid mellem Erik af Pommern og Holstenerne, som efter en menneskealders forløb endte med disses sejr. På dette punkt ville vi standse vor undersøgelse. Af fyrstelenene er alene Sønderjylland tilbage, og i dets historie indtræder der, efter at konflikten er afsluttet, en ny epoke. Det har ikke kunnet undgås, at vi i det foregående ofte ere komne stærkt ind på tidens politiske historie, thi mellem de politiske og statsretlige forhold er der i middelalderen en inderlig forbindelse. De første afføde som oftest de sidste, der skifte og forandre udseendemed den politiske situation, ligesom de i langt højere grad betinges af øjeblikkets magtfordeling end af visse, en gang for alle fastslåede grundlove.

Vi have hidtil hovedsagentlig beskæftiget os med spørgsmålet om lenenes arvelighed, altså den højere statsretlige ordning. I det følgende skulle vi undersøge de andre sider af retsforholdet mellem konge og lensmand, der naturligst falde i de to store hovedgrupper: Lensmændenes rettigheder og deres pligter.

Lensmandens første og vigtigste pligt var her som allevegne af ren ideel natur. Han skulde være kongen huld og tro „som en tjener sin lensherre" og måtte derfor aflægge troskabsed, homagium, til ham1). Dels var troskaben negativ, idet lensmanden stundom under særlig mistænkelige forhold måtte love, at han ikke „til kongens død elier fængsel vil gøre og skaffe, råde eller befordre, han skulde tabe jord, byer, stæder, fæster. Ej heller forbinde sig, konspirere eller praktisere mod riget


1) Citatet er taget fra Hvitfeld 111, 251. Det latinske udtryk er „fidelis sicut homo domino suo". Om troskabseden se bl. a. også Hasse 111, 132 o. o.

Side 182

eller hannem; ikke heller tilskynde, forhandle eller nogen
den del gøre, som kan hedde critnen læsæ majestatis" l).

Men troskabsforholdet havde ogsa sin positive side nemlig do tjenester, lensmandon var pligtig til at yde kongen. Disse falde atter i to grupper, liof- og krigstjenestcn eller, soin do hodde i dct tyske lenssprog, „hotvart" og Jiervart'-').

Die hofvart var i Tyskland don forpligtelse, lensmandonhavde Li! ved visse lejli(rheder al niode ved lensherrens hof. Omplantot pa dansk griind bliver det den skyldighed eller, 0111 man vil, den ret, han havde til at viifiro tilstede pn danehoffeme. Det folger af sig selv, at rigets vigtigste stonnsend fra ferste faerd have givet mode pa disse holt igennem aristokratiske forsamlinger,men det skorter foravrigt ikke pa bestemte lovbud i sa henseende. Omtrent samtidig raed at danchofferne ved forordningen af 1282 bleve et regeltnsessigt led i forfatningen, ordnedes ogsa lensrmßndenes forhold til dem. Hertug Valdemar matte saledes love „at besage herredage,nar de pabydes ora rigens bedste, og nar hans majcstict oilers lader fordre os, uden vi ore lovlig Ibrhindret".Ligeledes findes dor i hertug Kristoffers lensbrev en passus oni, at ban var pligtig til at deltage i danehofferne Msom andre kronons vasaller" ;i). Gemiem


1) Hertug Valdemars revers OASG) Hvilfeld 11. 3(58. Jfr. hertug Kristoffers genbrev 1307. Hvitfeld 111, 9:2. Troskabsløftet omfatter stundom også kongens slægtninge, se f. ex. Hvitfeld 111, 81. Forøvrigt er forholdet gensidigt, thi ligesom lensmanden måtte tjene kongen, var denne pligtig til ,at skærme og beskytte ham mod ethvert angreb, saledes som enhver herre bør forsvare sine mænd og vasaller". Hasse 111, 143. Textens „dominos et vasallos" er sikkert en fejlskrift for „homines et v."

2) Homeyer. S. 370.

3) Hvitfeld 11, 3GB. 111, 91.

Side 183

hele danehofstidon kan da også f. ex. de sønderjyske hertugers deltagelse godtgøres. Abel overværer det berømtedanehof i Vordingborg 1241, hvor Jyske lov udstædes.Hans søn Erik bivaner et danehof (concilium) i Nyborg 1266, og hertug Valdemar er en flittig gæst på de talrige møder i firserne og senere x). Da forholdene atter ere komne til ro efter Valdemar Atterdags tronbestigelse,møde hertugerne på ny på danehofferne f. ex. 1354, 1360 og 13742).

Lensmandens hovedpligt var naturligvis krigstjenesten. Den betingede hans stilling, på den hvilede i sidste instans hele lensvæsenet. Krigstjenesten omtales udtrykkelig i de bevarede lensbreve, og så vidt man kan se, er den i den ældre tid også stadig bleven ydet. Og dog var den en kilde til evindelige stridigheder. Krigstjenesten bestod i det 13. århundrede i, at lensmanden med sine mænd og ledingsopbuddet fra lenets skipæn forenede sig med rigets øvrige ledingshær og sammen med den deltoge i fejden, og striden drejede sig derfor væsentlig om ledingensvarighed,og om kongen eller lensmanden skulde udbyde den og hæve de i forbindelse med den stående bøder og afgifter, navnlig kværsædeafgifterne3). Herom


1) Ribe Oldemoder. S. 12 —13 sammenholdt med Terpager. Ripæ Cimbr. S. 687—88; Meklenbmg. Urkbuch. 111, 104-05; Hasse 11, 261—62, 270-71 o. o.

2) S. r. D. VI, 527; G. A. 11, 17-21; S. H. L. U. 11, 304.

3) Jfr. herom Steenstrup. Studier over Kong Valdemars Jordebog. S. 109 — 11, 185—207. Vi beskæftige os her udelukkende med den egentlige krigstjeneste, ledingen; hvad landets forsvar, landeværnet, angår, da har naturligvis enhver våbenfør mand været pligtig til at møde. Oplysende ere i så henseende privilegierne for St. Hans klostret ved Slesvig (Hasse 11, 1, 14—15, 89, 117. 111, 367—08, 481), hvor landeværnet udtrykkelig nævnes som en af de byrder, for hvilken dets fæstere ej fritages.

Side 184

kaevledes kongerne gennem hele det 13. arhundrede savel med de senderjyske hertuger som mod Lunds aerkebisper og bisperne, hvis statsretlige stilling i denne henseende var analog med do verdslige fyrsters. Jakob Erlandson forte idelig klage over, at kongen tvang hans masnd til at ligge i borgeleje, at ledingen var for lang, og at den udbodes pa übestemt tid. Ja ban opstillede endog den fordring, at bisperne ikkim skulde veere skyldige til at tiene iG uger eftor ..itaiionsk skik" J), det. tidsnirn. dor i udlandet var fastsat for lensfolgens varigbed. Senere hsevdede Jens Grand, at nar ledingen udbedes, skulde det for hans undergivnes vedkommende ske gennem ham, ikke gennem kongen, ligesom han skulde palaegge og modtage ledingsboderne'-'). Hvad vi i den seldre tid vide om dette forhold i fyrstelenene, er sare lidet; dog ses det, at Erik Abelson havde ret til at udbyde ledingen, og at kvoersaideafgiften tilfaldt ham3). Sandsynligvis har han benyttet sig af sin gunstige politiske stilling efter slaget pa Lohede til at opna disse fordele, thi senere vilde kong Erik ikke godkende dern. Sagen indankedes derfor 1385 for danehoffet, der i sin voldgiftskendelsetildomtekronen denarii pro redemptione expeditionis. Allerede det folgende ar gjorde kongen dog den indrommelse, at vel skulde han udbyde leding i Sonderjylland, samtidig med at dette skete i kongeriget, men wpengene, der betaltes for dens loskobelse, den leverede proviant, som pa dansk kaldes upvegshavn (wupurgshaffn"), og de andre ydelser skulde


1) S. r. D. V, 593, 595, 612-13.

2) S. r. D. VI, 365; V, 589.

3) Gypraeus. Annales episcoporum Slesvic. S. 289—90. Hasse 11. 89, 117 o. o.

Side 185

tilfalde hertugen" x). Hvorledes ordningen har været ide andre len, er tvivlsomt; for Sønderhallands vedkommende synes kongen dog ligeledes at have udbudt ledingen, medens hertugen oppebar ledingsafgifterne2).

Under Erik Menved foregik der en stor forandring med krigsvæsenet i Danmark. Den gamle, folkelige ledingshær, der hvilede på en slags almindelig værnepligt, og hvor fodfolket var hovedvåbenet, trådte mere og mere i baggrunden. Det jærnklædte rytteri bestående af herremændeneoglejede, hovedsagentlig tyske, riddere og svende udgjorde fra nu af hærens kærne, medens ledingenefterhåndengik over til, hvad den senere var, nemlig en fast kanon3). På et af kongens Sverigestog høre vi således, at han var ledsaget af 2500 rustede ryttere, efter tidens forhold en imponerende styrke4). Dette systemskifte,dersandsynligvis nærmest er forårsaget af Eriks talrige krige i Tyskland, hvor kampene vist helt igennem førtes med rytterhære, kan også spores i lensmændenes tjenesteforhold, der nu omdannedes i lighed med den tyske hervart. Et, godt exempel på udviklingen haves i de hallandske len. Endnu 1307 måtte hertug Kristoffer forpligte sig til at hjælpe kongen med „folk, skibe og undersåtter", og ligeledes lovede kong Hakon i de følgende år at tjene med „mænd og indbyggere" fra de fire herreder, hvormed han forlenedes. Endnu står man altså ganske på det gamle standpunkt; når der udbydes


1) Hasse 11, 271. 284. Om ordet „upurgshaffn", der sikkert er en fejlskrift for „upvegshaffn", se Sechers afhandling om skurdsmænd og ransnævninger i German. Abhandlungen zum LXX. Geburtstag Konrad von Maurers. S. 264 note 4.

2) Hvitfeld 111, 90—91.

3) Jfr. Secher. A. skr. S. 264.

4) 25 hundert groten rossen. Detmar. Koppmans udg. S. 408.

Side 186

leding over hele riget, skulle Hallænderne også møde med deres skibe. Men ved forleningen 1310 er omslaget sket, thi de svenske hertuger skulde tjene med „60 mænd med våben og heste" '). Også i Sønderjylland kan den samme overgang spores. I^B6 bestemmes det. at hertugen i krigstid skal møde med sine undersåtter, altså med en almindelig folkehær. En menneskealder senere omordnedeskrigsfølgetimidlertid således, at helingen skulde tjene med 50 „koritzer", foi'øvrigf. et inærkvaM'dig lille tal. når alene Nørrehalland skulde stille 60 -). Antallet fastholdtesinogen tid men forøgedes 1315 til 100 mand. Dette gjaldt dog sikkert kun for et enkelt krigstog, og kongen lovede samtidig hertugen, at lian skulde „stå dem for skade, de kan lide"3), medens de derimod tidligere havde været stillede på hertugens „omsorg", der altså skulde erstatte dem deres eventuelle tab, løskøbe dem in. m. I den følgende tid var det da også en stående regel, at opbuddet stilledes på kongens „kost og tynge", og ved Kristoffer Ils håndfæstning gik denne lensretlige bestemmelse for en tid lang over i den danske statsret og udvidedes til også at gælde herremændene i deres forhold til kongen4). Nogen bestemmelse om, at lensmandenkunvar pligtig til at tjene en vis tid og indenforbestemtegrænser, således som det var tilfældet i Tyskland3), synes ikke at have existeret. I øvrigt kan


1) 1307 Hvitfeld 111, 91. 1308-09. „Curn hominibus et incolis ipsorum herredt." Kydberg. Syerges traktater. I, 349, 354. 1310. „dum GO viris armis et dextrariis expeditis." Rydberg I. 365.

2) Hvitfeld 111, 130. Hasse 111, 143.

3) Hvitfeld 111, 212. O-så for Nørrehalland skulde lensopbuddet stilles på kongens tynge.

4) G. A. 11, 10. i? 1-2.

5) Horneyer. S. 379.

Side 187

det tilføjes, at foruden med tropper skulde lensmændene
også tjene med deres borge, der skulde stå åbne for
kongen og være til dennes rådighed i krigstilfælde1).

Gennem hele del, 13. og- begyndelsen af det 14. århundrede havde vasallerne været pligtige til at gøre riget krigstjeneste af deres len, men heri foregik der i det mindste for Sønderjyllands vedkommende en stor omvæltning 139 G. Lenet blev da fuldstændig frit, krigs følge eller anden lenspligl omtales aldeles ikke i lensbrevet"). Det var et afgjort brud med gammel sæd og skik. og da greven 1330 forlenedes med Fyen, opnåede han heller ikke så gunstige vilkår, men skulde tjene riget med 50 heste3). Hvorledes tjenesteforholdeneordnedes i den følgende tid, mangle vi ganske midler til at afgøre. Ved forligene i 1340 blev man ganske vist enig om, at greverne og hertugen skulde hjælpe kongen med 400 heste, men denne hjælp var vel at mærke gensidig og afledtes af et forsvarsforbund ikke af lensforholdet, rent afset fra at den under den daværendepolitiske konstellation måtte være ret illusorisk4). Ved Holstenernes forlening i 1386 hævdedes derimod hertugdømmets karakter af et tjenestelen. Detmar, vor pålideligste kilde, fortæller udtrykkelig, at greverne skulde gøre riget mandskab og tjeneste deraf5). Men da disse efter Erik af Pommerns valg efter skik og brug ansøgte


1) Se f. ex. Hvitfeld 111, 92, 136 og Hasse 111, 143 o. o.

2) Grev Johan tik ligeledes Femern og Ludvig Albertsøn de to sydligste jyske sysler som et frit len. hvorimod der af Knud Porses fovlening Sønderhalland skulde stilles et opbud på. 60 heste. Hasse 111, 378. Hvitfeld 111, 336 f.

3) Antislesvigholst. Fragm. Vil, 75.

4) S. H. L. U. 11. 104, 198.

5) ... Denst unde manscop dar von to donde, wan he (kongen) dat esschende were. S. 590.

Side 188

om en ny forlening, gav tjenesten anledning til strid. Fra dansk side påstod man, at Holstenerne ikke vilde blive kongens mænd og tjenere, med mindre han vilde give dem penge derfor, og således skete det da også. Er dette rigtigt, bleve de altså ikke kongens lensmænd, men tjente ham for sold1).

I nær forbindelse med lensmændenes pligt til at gøre krigstjeneste stod deres ret til at tage vasaller, Rl3Blid" ririmrllfio-At fnr rirmnp T'Pt PT' .Tvske lov 111 8 der bestemmer, at kongen må tage mænd over hele riget, hertugen i sit hertugdømme og kongens andre børn eller frænder og greverne i deres len. Kongen kunde altså ikke blot tage mænd i de lande, der lå direkte under kronen, men også i lenene, og da vederlaget betragtedessom en enhed, skøndt spredt over hele riget, var han desuden den øverste dommer i stridigheder mellem kronvasallerne og deres mænd2). Kilderne oplyse intet om, i hvilket forhold kongen forøvrigt har stået til disse, men de godtgøre tilfulde, at mændene en tid lang have været et stadigt stridens æble, idet såvel lensherren som lensmanden søgte at drage hinandens vasaller til sig. Hertug Kristoffer måtte således forpligte sig til ikke at antage sådanne mænd, der alt havde svoret kongen troskab, og i de talrige traktater, der i Erik Menveds sidste år sluttedes mellem ham og den sønderjyske hertug,er det en stående artikel, at ingen af parterne måtte lokke hinandens mænd til sig3). Efter kongens


1) Antislesvigholst. Fragrn. XIV, 80 og Sejdelin I, 207. Jfr. Erslev. A. skr. S. 392 og 500 note 49.

2) Holberg. Dansk Kigslovgivning. S. 142, 109-70. Jfr. Repertoriet. I, nr. 1025.

3) Hvitfeld 111, 91 - Repertoriet I, nr. 1025 (1313); Hvitfeld 111, 251 (1317) og 258 (1318). 1310 gik ikke mindre end 19 sønderjyske adelsmaend over til kongen. Hvitfeld 111, 226, jf'r. Stephanius' registant af liber cancellariae (Birket Smith. A. skr. S. 178. Pag. 616).

Side 189

død ophører i det mindste tilsyneladende hele denne
strid.

Gå vi fra lensmændenes pligter over til deres rettigheder, ere disse så mange og uligeartede, at en fuldstændig redegørelse af dem næsten vilde blive en udsigt over Danmarks indre historie. Den følgende skildring gør derfor heller ikke krav på at være udtømmende, det er en skitse, der alene medtager hovedpunkterne og kun dvæler lidt udførligere ved de omstridte spørgsmål.

Kronvasallerne vare selvstændige fyrster, selvfølgelig med den indskrænkning i magt og myndighed, lensforholdetmedførte,og ligesom kongen havde de derfor deres hof, råder og høje embedsmænd. Blandt disse træder drosten mest i forgrunden; for Sønderjylland var jo netop han i en senere tid den karakteristiske embedsmand,menjævnsides ham forefindes også en kansler og en justitiar, men derimod, som man kunde vente, ikkun rent undtagelsesvis en marsk1). Indenfor sit len repræsenteredelensmandenkongen og arvede næsten ganske hans stilling på retsvæsenets område. Han oppebar


3) Hvitfeld 111, 91 - Repertoriet I, nr. 1025 (1313); Hvitfeld 111, 251 (1317) og 258 (1318). 1310 gik ikke mindre end 19 sønderjyske adelsmaend over til kongen. Hvitfeld 111, 226, jf'r. Stephanius' registant af liber cancellariae (Birket Smith. A. skr. S. 178. Pag. 616).

1) Drost i Nørrehalland: 1220 (P. v. Moller, Halland. S. 25); i Sønderhalland: Ånders Højby, 1307 (Hasse 111, 75—76). I Sønderjylland: Jens Hvidding, 1263 (S. r. D. VIII, 39), Tyge Abildgård, 1284 og 1287 (Hasse 11, 265, 297), Thomas Alsing, 1314-15 (Sejdelm I, 19. Hvitfeld 111, 215), Jens Dunck el. Dung, 1366 (S. r. D. VIII, 154, jfr. S. H. L. U. 11, 274). - Kanslere (de følgende embedsmænd ene i Sønderjylland): Niels degn, 1314 (Sejdelin I, 19), Peder, provst i Vidå provsti, Notar, 1240 (Ribe Oldemoder. S. 9), Peder Alsing, Notar, 1324 (Hasse 111, 302). — Justitiarer: Troels Pedersøn, 1325 (Sejdelin I, 21—23), Hakon, 1342, 44, 50 (Repert. Nr. 1951, 2014, 2234), Vagn Nielsøn, 1345, 47-48, 55 (S. r. D. VIII, 146—47, 1<SU2. Report. I. nr. 2099), Peder Basse, 13(>0 (S. r. D. VIII, 163). — Marsk: Erik Hoick, 1315, IS (Hvitfeld 111 214, 257). — Hertugelige rader i Si-mderjylland !'. ex. Hasse 11. 294 ogindledningcn til Haderslev stad.siet; Senderhalland: Rydberg I, :W) f.

Side 190

sagefaldctl) og kunde atter overlade det til andre, særlig kirker, klostre og gejstlige stiftelser, hvis fæstere almindeligvisvareundtagne fra den verdslige jurisdiction og ene skulde stå til rette for deres gejstlige herrer. Ligesom det må antages, at lensmanden i kongens navn har udnævntsandeinændene,saledes er lian også i besiddelse af dennes dømmende myndighed. Allerede hertug Erik benyttede sig 12G?> heraf til at afgøre en reistrætte, og fra begyndelse af det 14. århundrede træffe vi ofte et hertugeligt retterthing og en retterihingskansler (justitiar) i Sønderjylland, ligesom også hertug Kristoffer i Halland har myndighed til „kongelig ret at dømme" 2). Men hverken de domme, der fældedes af lensmændene, eller de på Urnehoved landsthing vare inappellable3). Viborg landsthing og kongens retterthing vare højere instanser. Første gang at denne appellats fra Urnehovcd til Viborg landsthing udtrykkelig omtales, er vistnok under Erik af Pommerns proces4), men der kan næppe være tvivl om, at denne retssædvane skriver sig fra en langt ældre tid; den findes således allerede antydet i en traktat fra


1) Drost i Nørrehalland: 1220 (P. v. Moller, Halland. S. 25); i Sønderhalland: Ånders Højby, 1307 (Hasse 111, 75—76). I Sønderjylland: Jens Hvidding, 1263 (S. r. D. VIII, 39), Tyge Abildgård, 1284 og 1287 (Hasse 11, 265, 297), Thomas Alsing, 1314-15 (Sejdelm I, 19. Hvitfeld 111, 215), Jens Dunck el. Dung, 1366 (S. r. D. VIII, 154, jfr. S. H. L. U. 11, 274). - Kanslere (de følgende embedsmænd ene i Sønderjylland): Niels degn, 1314 (Sejdelin I, 19), Peder, provst i Vidå provsti, Notar, 1240 (Ribe Oldemoder. S. 9), Peder Alsing, Notar, 1324 (Hasse 111, 302). — Justitiarer: Troels Pedersøn, 1325 (Sejdelin I, 21—23), Hakon, 1342, 44, 50 (Repert. Nr. 1951, 2014, 2234), Vagn Nielsøn, 1345, 47-48, 55 (S. r. D. VIII, 146—47, 1<SU2. Report. I. nr. 2099), Peder Basse, 13(>0 (S. r. D. VIII, 163). — Marsk: Erik Hoick, 1315, IS (Hvitfeld 111 214, 257). — Hertugelige rader i Si-mderjylland !'. ex. Hasse 11. 294 ogindledningcn til Haderslev stad.siet; Senderhalland: Rydberg I, :W) f.

1) I Kristoffers lensbrev nævnes sagefaldet udtrykkelig. løvrigt henvises til de .sønderjyske hertugers privilegier til kirker og klostre. (Se privilegiefortegnelsen i Steenstrups Studier etc.)

2) .Tfr. Stemann. Geschiohte d. offentliohen und Privat-Rechts d. Herzogthunis Sehleswig. I, 215-10. Hvitfeld IH, 90.

3) Hvitfeld 111, 91, 101.

4) Quod quis appellatur in Jucia australi ab aliqua sciencia (!) uel gravamine, • appellatur ad plucitum generale Vibergense uel ad placituin regis. S. v. D. VII, 402, jfr. 409.

Side 191

13061). Hvorledes forholdet mellem de to thing forøvrigt har været ordnet, lader sig ikke afgøre, da den allerstørstedelaf landsthingsarkivet i Viborg, der alene kunde give os svar på vort spørgsmål, forlængst er gået til grunde ved forskællige ildebrande'2). Foruden gennem sit retterthing greb kongen ved de såkaldte kongebreve ind i retsplejen, og også disse havde lensmændene ret til at udstæde. I Flensborgs stadsret (§ 100) forbydes det således at tage breve over bymænd, førend sagen har været indstævnet for rådmændene og fogeden, og fra det 14. århundrede kendes enkelte exernpler på brugen af disse breve3). Mindre udstrakt har fyrsternes magt været på lovgivningens område. Rigslovene, de kgl. forordninger og håndfaestninger, have også haft gyldighed i lenene, og lensmændenes lovgivningsmagt har i den ældre tid åbenbart været indskrænket til at udstæde mindre forordninger for byerne og bekræfte disses stadsrette r4).

Som en følge af at lensmanden var kongens repræsentant,mådet
i det hele og store betragtes som
givet, at alle de kgl. indtægter ere blevne ham overdragne,medmindre


1) Hvitfeld 111, 80.

2) Heise. Diplomatarium Vibergense. S. IX, XI o. o. Først 1524 ophævede Frederik I appellationen. Stemann. A. skr. 11. 213.

3) S. r. D. VIII. 179. Zeitschr. d. Gesellsch. f. Schleswig-Holst. Gesch. 111, 99, jfr. 95 ff. Sejdelin I, 25.

4) Stemann. A. skr. I, 196. Jfr. Falck i Neues staatsbg. Magazin. I. 3*21—28, hvor der meddeles en plattysk oversættelse af håndfæstningen 1282 og frdn. af 1284. — Hasse 11, 47, 321. 111, 521. — Mod Hasse, der anser den førstnævnte frdn. for uægte, opponerer Hegel i Gilden u. Stådte d. germ. Volker. I, 178 A. 1. — Sejdelin I, 14—15, 18—22. Åbenrå skrå og Haderslevs stadsret bekræftes af hertugen. Thorsens udg. S. 172-74, 233.

Side 192

dragne,medmindredet modsatte udtrykkelig siges i lensbrevet. Det er således en selvfølge, at han har oppebåretalmindeligeafgifter og ydelser fra land og by, inne og stud, torvegæld og arvekøb, og hvad de nu ellers monne hedde, og dette godtgøres noksom af de talrigeprivilegier,lensmændene udstædte til kirken og stæderne.Ligesomkongen have de draget på gæsteri fra sted til sted og oppebåret deres indtægter i naturalier, ligesom han have de hævet told og havneafgifter, thi „tolden hører hertugen til", hedder det i Haderslev stadsret(§4). Også udførselsforbud (forban) synes de at have haft ret til at udstæde; i det mindste fritager den sønderjyske hertug stundom sine byer derfor1). Medens de ordinære skatter ikke give nogen anledning til tvivl, er det derimod mere usikkert, hvem de extraordinære skatter tilfaldt, og om lensmændene i det hele havde ret til at pålægge eller anmode deres undersåtter om disse precaria eller beden, som landehjælpen kaldtes. Der synes på dette punkt at være nogen forskæl mellem rigets to hovedlen Sønderjylland og Halland. I hertug Kristoffers lensbrev fastsloges det nemlig, at „når kongen . . . lagde nogen almindelig skat på, skulde de i hans fyrstendømme boendes i lige måde skatte kongen som andre indbyggere, ikke harmem" -). Men for Sønderjyllands vedkommende er det hævet over al tvivl, at hertugen havde ret til at oppebære disse skatter. Ved forliget mellem Erik Menved og hertug Erik bestemmes det således, at hvis hertugens vasaller give ham landehjælp, skulle de af dem, der ere gåede over til kongen, også gøre det3). I sit privilegium


1) Hasse IL 121, 258. 290-91 o. o.

2) Hvitfeld 111, 91. Jfr. Steenstrup. Studier etc. S. 217.

3) Hvitfeld 111, 251.

Side 193

for byen Slesvig undtog grev Gert blandt andet også „de skatter, der skal gives os af den ganske menighed", hvorimod hans sønner 1351 fritoge byen for „al slags landehjælp" i G år1).r1). Disse exempler, der yderligere kunne forøges, godtgøre noksom, at den sønderjyske hertug har været forud for sin hallandske fælle. Også på et andet punkt er det samme tilfældet,

Mønt- og vragretten vare de regalier, kongerne nødigsi afstode til nogen anden, og ved Hallands bortforiening 1307 forbeholdt kongen sig også møntretten'-). Anderledes i Sønderjylland. Slesvig by var fra gammel tid møntstedB): allerede under Magnus den Gode prægedes her mønt, og i modsætning til, hvad der ellers var tilfældet, havde borgerne ved midten af det li. århundrede fået udprægningeni deres bånd. Men e. 1170 overlod Valdemar den Store Slesvig bisp halvdelen af stadens møntret; den anden halvdel have kongerne sandsynligvis forbeholdt sig selv, og først 1286 overdroges den til hertugen4). Mønten, bestemtes der, måtte ikke være af ringere kvalitetend den jyske og heller ikke sættes tidligere i omløb end denne; blandt mærkerne ere fyrstehatten og W de mest fremtrædende. Det sønderjyske møntvæsen kom i det 14. årh. i den samme uorden som det øvrige Danmarks,og da udmøntningen på ny begyndte, var Flerisborgrnøntstedet,


1) Hasse 111. 347. Noodt. Beytnige etc I, 170—77. 13(50 fritager hertug Valdemar Løgumkloster for „precariis vel Iributis de cetero per nos vel nomine nostro petendis seu imponendis". S. r. D. VIII, ISO. Jfr. S. H. L. U. 11, 117, 122-23, 230 o. o.

2) Hvitfeld 111. UO.

3) Jfr. Haubergs afhandling i Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1884. S. 243 fl., til hvilken der henvises for det følgende.

4) Hasse 11, 284. Når Hvitfeld i sin gengivelse af reversen siger, at mønten skulde slås i kongens navn, er dette en oversættelsesfejl.

Side 194

borgrnøntstedet,og prægningsretten tilhørte en tid lang denne by. Vragretten tilhørte ligeledes den sønderjyske hertug. Nogen lovformelig overdragelse kendes ikke. men alt 1287 fritog hertug Valdemar Ly hækkerne for vragret1), og der er ikke senere sket nogen forandring i dette forhold.Ved pantsættelsen af Romø 1348 fulgte vragrettensåledes med de øvrige hertugelige rettigheder, og 13G6 udstædte hertug Henrik et stort fribrev, hvorved lian fritog sine forbundsfæller, Stæderne, for vragret ved de af hertugdømmets kyster, der vare i hans vold'2).

[ den moderne statshusholdning spille domænerne gennemgående en underordnet rolle. Anderledes var det i middelalderen, hvor de som følge af tidens naturalsystem vare statens vigtigste indtægtskilde. Som bekendt faldt det godskomplex. hvorover de danske konger rådede, i begyndelsen af det 13. århundrede i to store grupper: Patrimonialgodset, der tilhørte kongen som privatmand og fulgte slægtens vexlende skæbne, og det egentlige krongods, konunglevet, til hvilket kongen som regent havde brugsret3). Men disse to klasser smeltede efterhåndensammen,og det således at konunglevet fik overvægte n4). Da lensmændene så godt som alle vare medlemmerafkongeslægten, er det en selvfølge, at en del af patrimonialgodset udlagdes til dem. Abels æt besad således Langeland og forskæilige besiddelser i Sydfyen. blandt hvilke Svendborg og Fåborg vare de vigtigste. Det vilde dog føre os for langt bort fra vor opgave at


1) Hasse 11. -294.

2) S. H. L. U. 11. li'J, i>7:{ 1\

3) P;il.-Muller. Studier til Danmarks Hist., i det 1:J. Aarli. fVidensk. Selsk. Skrifter. V. H. hist.-philos. Afdeling, i. Bd. S. 181 fl.). Jfr. Steen.strup. Studier etc S. 3<S1—H-2.

4) Steeristmp. A. skr. S. :i7<>— /1.

Side 195

skildre dette slægtegods' vexlende skæbne, og vi ville derfor ene holde os til konunglevet. I Sønderjylland, det eneste len, hvorfra vi have blot nogenlunde fyldige oplysninger, var det et stående tvistepunkt mellem kongen og hertugen, hvem krongodset skulde tilhøre. Efter slaget på Lohede har hertug Erik vistnok bemægtiget sig stridens æble; senere lykkedes det dog Erik Glippingatfå ham til at anerkende, at godserne tilhørte ..kongen i kronens navn", sandsynligvis mod at han fik dem i forlening. lians søn hertug Valdemar rejste ejendomskrav på dem, men da sagen indankedes for danehoffet, gik dettes kendelse ham imod, og godserne tildømtes kongen på kronens vegne1). I domsakten opregnesdeforskællige godser, og ved hjælp af „Kong Valdemars jordebog" kunne vi således påvise overgangen fra patrimonialgods til konunglev. Da hertugen ikke kunde nå sit mål ad rettens vej. greb han til våben, hvilket imidlertid heller ikke førte til det forønskede resultat2). Efter Erik Glippings drab udnævntes han til rigsforstander og fik i følge Rydårbogen „alt, hvad hans fader havde haft før ham", men heri synes krongodserne ikke at være indbefattede. [ det mindste tilbød Erik Menved en halv snes år senere at afstå flere byer til Jens Grand, der efter aktstykkerne 1285—8G at dømme må have været konunglev8). Forøvrigt nærmede striden sig stærkt, sin afslutning, thi vel forbeholdt kongen sig godset ved hertug Eriks forlening 1312, men denne satte sig i besiddelse af det, og ved forliget i Horsens


1) Hasse 11. -J7O—71.

2) Hasse 11, 284.

3) Nemlig Kliplev, Hanved. Geiting. Søderup (Sotliorp), Årslev (V) (Hasløff). Krop. Xonæs og Brons (Bittenes!). S. r. D. VI, 360.

Side 196

det følgende ar fik lian tilladelse til at beholde, hvad han havde inde, frit for sin levetid1). 1 grev Gerhards forlening har konunglevet utvivlsom været indbefattet, men det nævnes ligeså lidt vod denne lejlighed som senere.

Krongodset er saledes efterhånden gledet over til at blive en integrerende del af lenet, men var det samme tilfældet med de kirkelige besiddelser, stode bisperne og klostrene under kongen eller under lensmanden, vare de for at benytte et tysk udtryk „rigsurniddelbare" eller ikke? Inden vi besvare disse spørgsmål, vil det være nødvendigt at gøre rede for. hvad man i Danmark må forstå ved en ..rigsumiddelbar" biskop.

I hele den tid, hvormed vi beskæftige os, lå retten til bispevalget i domkapitlets hånd, med mindre den da var annekteret af paven-). Den indflydelse, kongerne tidligere havde øvet, var nu indskrænket til, at deres samtykke skulde indhentes, førend valget konfirmeredes af ærkebispen3). Fra kirkens side blev retten til denne indblanding idelig bestridt, men set fra kongernes standpunkter den fuldtud forståelig og berettiget. Det var deres forfædre, der havde grundet bispesæderne, og som følge deraf betragtede de bispegodset som kronion, hvis ihændehavere ligeså vel som nogen verdslig lensmand burde aflægge lonsod og sværge dem troskab4). Men


1) Hasse 111, i:R I«.

2) Helveg. Danske Domkapitler. S. <Vj (I. Til Reval bispedømme havde kronen dog pati'onatsret,. som den vel flere gange gav afkald pa, men atter tog tilbage.

3) S. f. ex. S. r. D. V. oSa. .7.)(i o. u.

4) Oplysende er følgende Citat, der er taget fra akterne i striden mellem Erik Menved og Jens Grand: Omnes prælatos ipsius regni ae suos pnedecessores ab ipso rege et suis progenitoribns. qui ecclesias regni totius fundarunt. et dotarunt, esse et fuisse Feudatos. Nam quicquid habeant ecclesinp in temporalibus, a i*egibus habuerunt, et ob hoc homagiuin faciunt et. juramentum fidelitatis prae.stant ipsi regi sicut veri vasalli et feudataiii vero domino. S. r. D. VI, 321 jfr. 291.

Side 197

ligesom det følger af sig selv. at kongerne ikke med deres gode vilje indsatte uvillige lensmænd, således også at de søgte at hindre en fjendtligsindet bisps valg. På samme måde som de verdslige lensmænd skulde bisperne gøre tjeneste „ratione regalium, quæ ...a rege tenet" (S. r. D. VI, 315); de havde ret til at tage mænd indenfor deres bispedømme, og udbødes der leding, skulde de personlig møde med deres udbud og vasaller, ligesom de også vare pligtige til at overvære danehofferne som rigens andre stormænd1). For klostrenes vedkommende har umiddelbarheden rimeligvis bestået i, at de stode direkte under kongens og kronens værn.

Gå vi fra disse bemærkninger over til at undersøgeforholdetmellem lensmændene og kirken, ere vi atter her næsten ene henviste til Sønderjylland. Af de to bispedømmer, hvori landet var delt, frembyder Ribe de største vanskeligheder, da bispen havde gods både i kongeriget og hertugdømmet, hvor de tre sogne Tønder, Daler og Ballum samt borgen i Møgeltønder lå direkte under bispesædet2). C. 1240 fritog Abel bispens bryder og landboer i disse sogne for al hertugelig ret og tynge med undtagelse af leding, kværsæde og stud. Han har altså haft en eller anden art af overhøjhed over dette gods, men da det netop er de væsentlige og for lensforholdet mest karakteristiske ydelser, der mod


4) Oplysende er følgende Citat, der er taget fra akterne i striden mellem Erik Menved og Jens Grand: Omnes prælatos ipsius regni ae suos pnedecessores ab ipso rege et suis progenitoribns. qui ecclesias regni totius fundarunt. et dotarunt, esse et fuisse Feudatos. Nam quicquid habeant ecclesinp in temporalibus, a i*egibus habuerunt, et ob hoc homagiuin faciunt et. juramentum fidelitatis prae.stant ipsi regi sicut veri vasalli et feudataiii vero domino. S. r. D. VI, 321 jfr. 291.

1) Jfr. ovenfor s. 184; om bispernes ret til at tage mænd se Jyske lov 111, 8.

2) Ribe Oldemoder. S. 9—10. 23-24.

Side 198

den almindelige sædvane forbigås i fribrevet, ligger den tanke nær, at hertugens myndighed ikke har strakt sig så vidt. og at Ribebispen også for sine sønderjyske besiddelserharstået i lensforhold til kronen1). Også for Slesvig bispedømme har det samme en tid lang været tilfældet. Vi vide nemlig af en retsafgørelse fra 1266, al bispen dengang besad fire skipæn; udbødes der leding, skulde han nyde indtægten af det ene helt, og holdent, medens han i de tre andre måtte dele med kongen, og på samme måde var forholdet ordnet, når ledingen afløstesafen pengeafgift2). Det var dog lidet sandsynligt, at dette forhold kunde vedvare i længden, og allerede 5 år senere forandredes forliget, således at hertugen nu overalt trådte i kongens sted. ligesom han alt tidligere havde stadfæstet kapitlets privilegier3). Noget lignende har været tilfældet med klostrene. Foruden grå- og sortebrødreklostrene, der kunne lades ude af betragtning, fandtes der i hertugdømmet Cistercienserklostrene Ryd og Løgum. samt det under en anden form endnu beståendeSt.Hans nonnekloster på Holmen ved Slesvig. Da Rydklosters arkiv er gået tilgrunde, kendes der herfrakunet enkelt privilegium, medens vi derimod endnu have de to andre klostres fribrevc dels i original dels i afskrift4), 1 den ældre tid ere de snart udstædte af kongen, snart af hertugen, men i det hele taget ere brevene før 1250 holdte i en vag almindeliglied og begunstigelserneikkeudtrykkelig angivne. T den følgende


1) Ribe Oldemoder. S- <>—10. Af V;ildem;ir Sejr bekræftede privilegiet, lyder ;ibenbart i samme retning. A. skr. S. 1.0—11 jfr. s. 31 nr. 50.

2) Repertoriet I, nr. libU.

3) Repertoriet 1. nr. .'Wo. Hasse 11. 100—01.

4) Se privilegieforteLrnelseii i Steenstrups Studier etc

Side 199

tid skete der en ændring heri; hertug Valdemar fritog således Løgums undergivne for leding og andre byrder, og af Kristoffer I og Erik Glipping opnåede klostret lignendebegunstigelser.

Erik Glipping gjorde dog senere et forsøg på atter at bringe den sønderjyske kirke ind under kronens overhøjhed.Da hertug Valdemar 1286 fik sit hertugdømme tilbage, efter at han ved feloni havde forskærtset sin ret, måtte han nemlig love ikke at tage ed af bisperne, „som have gods udi fyrstendømmet, af det gods, de nu have. som hører kronen til"1). Forholdet mellem stat og kirke under Erik Menved er særlig mærkeligt ved den energi, hvormed kongen søgte at fastslå bispernes lenspligtog afhængighed af kronen. De måtte udstæde troskabsforsikringer,og St. Hansbrødrene tvang han efter deres sigende til at give ham en revers, der bevidnede,at de havde alle deres godser i Danmark til len af ham2). De samme planer kunne også påvises overfor kirken i fyrstendømmerne, som han søgte at unddrage lensmændenes overhøjhed. Ved Kristoffers forlening med Halland undtages således udtrykkelig ærkebispen af Lunds og Arhusbispens godser fra lenet3). Flydkloster tog han under sin beskyttelse og truede dets fjender med „kongens straffende sværd-, og Ribebispen, der ved ..troskabsforhold" var knyttet til ham, lovede han at forsvare mod alle, der vilde belejre hans og kirkens


1) Hvitfeld 11, oO<S. Bisp Jakob af Slesvig var en tid kongens kansler. Steenstrup. Studier. S. 44.

2) Hvitfeld 111, 177-78, 202—04. Ny kirkehist, Saml. 3. Bd. S. 812—16. Quod omnin bona ... ab ipso (o: vege) et ejusdern regni corona tenerent.

3) Hvitfeld 111, 90.

Side 200

borg Møgeltønder, hvad der tydelig er møntet på hertug Valdemar1). Dennes efterfølger måtte 1313 love at lade hertugdømmets bisper og kapitler, kanniker og klerke nyde deres gamle frihed, en bestemmelse, der under forskællige former gentages i de talrige forlig mellem ham og kongen'2). Bispen af Slesvig, der ietaf disse forlig kaldes kongens vasal, lovede Erik Menved ikke at ombytte sit stift med Dorpat, hvad der jo tyder på, al han slod i ailiæljgigheubLOiiiOiu tii KiOiieil-).

Et var dog at hævde sine rettigheder på papiret, et andet at få dem praktisk anerkendte, og netop denne idelige betoning af bispernes rigsumiddelbarhed gør et noget mistænkeligt indtryk. Og i virkeligheden har kongenvistnok ikke mægtct at sætte sin vilje igennem. Løgumkloster fik således ikke sine privilegier stadfæstede af kongen men af hertugen, der 1288 erklærede, at han var klostrets „eneste og særlige værge"4). Slesvig domkapitelog bispestol fritoges af hertug Valdemar for alle kgl. rettigheder, og både llibe- og Slesvigbispen kaldes hans mænd: den sidste er endog en af hans råder5). Udviklingen fortsattes i dette spor og kulminerede med, at Valdemar 132 G overdrog grev Gert „alle vasaller boende i Slesvig stift"; båndet mellem kronen og bispen var således fuldstændig overskåret. Det samme forhold vedblev, efter at Kristoffer II var kommen tilbage, blot


1) S. r. D. VII, :j-2i—-lb. Hihe Oldemoder. S. 2:>>—2\-.

2) Hasse 111. 143. Hviti'eld 111. 21-2. 2b2. c2."xS.

3) Liber canceilariti'. Pag. (559 (Birket Smith. A. skr. S. i/(.»j.

4) Principalem et unicuni defensorem. S. r. D. VIII. 181.

5) Hasse 111. 140. 114—15. — Indledninifen til Haderslevs stads ret. — Hasse 11. :S2l -2i>.

Side 201

måtte greven nu dele magten med hertug Valdemar. I forening toge de Ribe bispestol under deres beskyttelse, og biskop Helmbert af Slesvig blev deres vasal. Både greven og hertugen lovede han troskab, men den første vandt dog mest; når bispen døde, skulde slotslovene nemlig holdes til hans hånd'). I det hele taget spillede Gert herre og mester i Slesvig stift, medens bispen, den førnævnte Helmbert, mest opholdt sig udenfor stiftet og blev tvungen til at udnævne Gerhards broder Giselberttil sin vikar og eventuelle efterfølger. I den følgendetid optoge større og vigtigere ting end den sønderjyskekirkes statsretlige stilling de ledende, og først efter at Holstenerne vare uindskrænkede herrer i landet, høre vi atter om den. Som man kunde vente, var Slesvigbispennu kommen i fuldstændig afhængighed af hertugen.Denne anbefalede hans valg til paven, og da en bisp klagede til kurien over hertug Gerhards overgreb, måtte han falde tilføje og ydmyge sig2).

Vi have i det foregående set, at det ikke skortede på stridsspørgsmål mellem kongen og lensmændene. Stundom måtte våbnene råde, men undertiden valgte man dog også en fredeligere vej. Når sagen da ikke, hvad der ofte var tilfældet, afgjordes ved fremmede fyrstersmægling, indankedes den i den ældre tid for danehoffetog henvistes til det såkaldte worthælds nævn, et rigsnævn bestående af 3 vederlagsmænd for hver af de fire worthæld, hvori riget var delt3). I hertug Kristoffers så ofte citerede lensbrev fastsættes det, at hvis der kom


1) Hasse 111, 419, 450-5:2.

2) Westphalen. Monurnenta. IV, 3183—85. 1375 og 1389.

3) Jfr. Holberg. Dansk Rigslovgivning. S. 10(3 fl.

Side 202

strid mellem kongen og hertugen, skulde der udnævnes ,,forstandige folk af riget", ved hvis kendelse det skulde forblive. Vilde hertugen ikke rette sig herefter, skulde han stævnes for kongen og stå til rette efter landloven, men sad han denne stævning overhørig, skulde han dømmes af „rigens rad" efter lovens strænghed. Ifølge frd. af 127G, hvorved worthældsnævnet indførtes, tilkomdet kongen at udtage nævningerne. Men efter hvad del eneste bevarede håndskrift af fru. meddeler, vakte dette mishag rundt om i riget, og på danehoffet i 1285. hvor nævnet første gang fungerede i striden mellem Erik Glipping og hertug Valdemar, udnævntes de edssvorneheller ikke af kongen, men af „rigens bedste mænd". Doinsbrevet er forøvrigt meget oplysende om, hvorledes fremgangsmåden har været1). I hele forsamlingenspåsyn tilkendte de 10 af nævningerne ved deres ed kongen det omstridte land, og selve dommen fældedesog udstædtes af rigens bisper „i kraft af den myndighed,gud og Danmarks rige" havde givet dem. Brevet er beseglet af dommerne og de 10 edssvorne2).

En anden fremgangsmåde fulgte man i striden mellemErik af Pommern og Holstenerne. Ved stilstanden 1411 bestemtes det, at hver af parterne skulde vælge (> af sine råder, der på danehoffet i Nyborg skulde afgøresagen efter dansk ret. Kunde de ikke blive enige.


1) Trykt i Hasse 11, "11 \.

2) JfV. Hasse 11. 3(54 —Cm. Den worthældskendelse. der her meddeles, er dog kun bevaret i en meget korrumperet skikkelse. Udstædemes navne ere saledes ndeladte og erstattede af nm\ningernes. forøvrigt de samme, som fungerede 1285. De to sønderjyske have sandsynligvis ikke afgivet deres stemme, og derfor er tallet pa de edsvorne 10 i stedet, for [-2.

Side 203

skulde der vælges to opmænd, og mislykkedes også deres forsøg, skulde sagen indankes for den romerske konge1). På danehoffet erklærede greverne imidlertid, at de kun vilde give deres råder fuldmagt til en venlig forhandling, ikke til retslig afgørelse, og efter kong Eriks anmodningfældedes dommen derfor af rigens kansler, bisp Peder af Roskilde, hvem danehoffet udnævnte til dommer2).

Hermed ville vi slutte vor skildring af det danske lensvæsen. Vi have set, hvorledes lensmanden fra at være en kgl. embedsmand lidt efter lidt udvikler sig til at blive en næsten suveræn fyrste, der1 på alle områderhar arvet kongens magt. Og vel at mærke skyldes denne udvikling ikke enkelte lovbud, men bevirkes af den politiske situation i forbindelse med påvirkningen fra syd. Lensvæsenet vedblev i det hele og store at være en fremmed plante, der trivedes bedst, jo nærmere den groede ved sin oprindelige hjemstavn, og derfor blev Sønderjylland den eneste landsdel, hvor den ret slog rod, til liden både for Danmark. Meget kunde i denne undersøgelse være medtaget , som nu savnes, endnu mere kunde trænge til et solidere fundament af bevissteder. Men den, der i nogen tid har beskæftiget sig med Danmarks indre historie i middelalderen, lærer hurtig at resignere. Ofte tvinges han til ganske at give afkald på nogen løsning, altid, kunde man næsten fristes til at sige, til at lade sig nøje med gisninger og hypotheseri stedet for det stringente bevis. Det æmne, denne afhandling skulde bidrage sit til at kaste lys over,


1) Sejdelin I, 19»).

2) Sejdelm I. 211.

Side 204

danner ingen undtagelse herfra, thi de forholdsvis få og spredte efterretninger, fortiden har levnet os, tillade os kun på såre få punkter at stå med fast grund under fødderne. Ingen ser dette bedre end forfatteren, ingen er mere villig end han til at lade sig overbevise af en mulig modstander.