Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 6 (1895 - 1897) 1

2. Jens Anderssøn Beldenak—Eggert Frille.

William Christensen

Side 527

Paludan-Muller har i sin Jens Andersen Beldenakl) aftrykttoBreve, som Jens Anderssøn skal have skrevet hjem til Danmark under sit Ophold i Liibeck, efter at han i Aug. 1522 af en hanseatisk Flåde var bleven udfriet af sit Fangenskab på Hammershus. Brevene, som Paludan-Muller kun har kendt i en nyere Afskrift2), er dog ikke blot uden Datering, men


1) 2. Oplag S. 135-37.

2) Hans Aftryk har af denne Grund flere urigtig gengivne Steder at opvise.

Side 528

også uden nogen som helst Angivelse af. hvem der har forfattetdem;og ganske vist erklærer Udgiveren1), at „alle Omstændigheder"viser,at de ikke kan være skrevne af andre end Jens Anderssøn 1522, men betragter man den af ham benyttede Afskrifts Kilde, der ligesom Afskriften findes i Rigsarkive t2), vil man se, at Sagen forholder sig helt anderledes. Den nævnte Kilde indeholder nemlig de to Breve i Koncept, skrevne med en Hånd, der ikke tilhører nogen anden end den fra det 15. Århundredes Historie bekendte Eggert Frille3). Dette fremgår tydelig nok ved en Jævnførelse med flere af de Eggert Frille vedrørende Aktstykker fra Årene 1468—69, der opbevares i Rigsarkivet4), og Paludan-Mullers to Breve passer da også fortræffelig ind i Eggert Frilles Liv; de er skrevne i Liibeck, efter at Ghristiern 1 den 29. Aug. 1468 havde stævnet Hr. Eggert til at møde i Kallundborg, men på den anden Side er i det mindste det første af dem ældre end 21. Oktbr. 1468, idet det åbenbart er identisk med et Brev til Rådet i Fyn, som Eggert Frille omtaler i en Skrivelse


1) Anf. St. S. 120.

2) Afskriften er indsat i Langebeks Diplomatarium bagest ved 1522; dens Kilde fandtes tidligere i Top. Saml. Pap., Odense Nr. 144, men er for ikke længe siden, efter at jeg var bleven opmærksom på den rette Sammenhæng, bleven flyttet til Pers. Saml. Pap., Eggert Frille 1408 efter 29,;«.

3) Se om ham Mollerup« Biografi i Hist. Tidsskr. 5. R. V. 1—631—63 (jfr. 5. R. VI. 858—00).

4) Man sammenligne således Skrifttrækkene i Konceptens Påskrift („Copia littere domini episcopi Ottoniensis et copia littere ad consiliarios ibidem super dietam in Kalunburgh") med Påskriften i Danske Kongers Hist., Fase. 2, 15a 2 og lob; eller man sammenligne Trækkene i selve Konceptens Begyndelsesord med Begyndelsen af Brevet i Danske Kongers Hist., Fase. 2, 15 a 3. At det er én og samme Hånd, der går igen på de her nævnte Steder, er utvivlsomt; og de mange Retteiser, som forekommer i den Koncept, der hidtil er bleven tillagt Jens Anderssøn, viser klart, at Hånden ikke kan være en Skriverhand, men må være Eggert Frilles egen.

Side 529

af den sidstnævnte Datuin1). Man kunde indvende, at Begyndelsenafden på Koncepten skrevne Indholdsangivelse: „copia littere domini episcopi Ottoniensis" måtte tale til Fordel for Paludan-Miillers Opfattelse, da det skulde synes, at disse Ord kun kan oversættes: »Kopi af et Brev fra Bispen af Odense"; .og allerede Gram har da også. som det fremgår af en Påtegning med hans .Hånd på selve den originale Koncept, tillagt Jens Anderssøn denne. Men selv bortset fra, at de Påskrifter, Eggert Frille giver sine Breve, ikke altid er ganske nøjagtige2), ser det ud til, at Sprogbrugen på det anførte Punkt i hine Tider har afveget noget fra den nu gængse3); der er derfor sikkert intet til Hinder for at oversætteNotitsenpå Koncepten ved: Kopi af et Brev til Bispen af Odense, så at Påtegningen kommer til at gælde det sidste af Paludan-Miillers to Breve *), som virkelig er rettet til en (rigtignok unævnt) Biskop.

Alt, hvad Paludan-Muller5) véd at berette om Jens Anderssøn,medens han var i Liibeck 1522, er hentet fra de to Breve, som efter det her oplyste skyldes Eggert Frilles Pen. Vi kender således intet til de nærmere Omstændigheder ved Bispens Ophold i Liibeck i det anførte År; men at han virkeliger bleven ført til denne Stad efter Hammershus's Erobring,lader


1) Danske Kongers Hist., Fase. 2, 15a 2 og 3; jfr. Hist. Tidsskr. 5. R. V. 53. Se også den ovennævnte Påskrifts Udtryk: „copia littere ad consiliarios ibidem", s: i Odense Stift.

2) Således er der på Brevet i Danske Kongers Hist.. Fase. 2, 15a 4 skrevet: littere de Kalunburgis per consiliarios michi ascripta", skønt vedkommende Aktstykke er en Original.

3) Poul Helgessøn taler f. Eks. et Sted om et „epistola magistri Joannis Laurentii", hvad der vistnok må over-sættes ved: et Brev til Mester Hans Lauridssøn (Heises Oversættelse af Skibby-Krøniken S. 2013j). Og på Dansk kan man se Eggert Frilles Dattersøn Anders Bille betegne Koncepten til et Brev, han 1536 1. Apr. tilskriver Johan Friis, som: Kopi af Johan Friis's Brev (Pers. Saml. Pap., Hr. Anders Billes Koncepter og Optegnelser).

4) Fra: „myn dotter haffuer screfluet mik til".

5) Anf. St. S. 70-71.

Side 530

ring,ladersig dog ikke betvivle1). Derimod kan det endnu tilføjes, at når Brevskriveren hos Paludan - Muller '2) omtaler sin Datter og Dattersøn, er det selvfølgelig Eggert Frilles Datter Ermegård (gift først med Philippus Axelssøn (Thott) og derefter med Bent Torbernssøn Bille) og hendes Søn, som Talen er om; Formodningen om, at Jens Anderssøn skulde have haft en Datter, falder saledes bort, og det er ganske unødvendigt, når Paludan-Muller3) for at undskylde Bispen på dette Punkt vil opfatte Benævnelserne Datter og Dattersøn som Fejl for Søster og Søstersøn eller som Betegnelserfor et andet fjernere Slægtskabsforhold.


1) Se Skibby-Ki-ønikons Ord, al Jens Anderssøn ved Hamrnerslius's Erobring „captus est cum ceteris alque a Lubicen.sibus tantisper cleientus, donec in fuga regis (Ihristicrni suc dioeosi est restitutu «u '■Rørdam. Hist. Kilde.--];:'. 1. ?~.).

2) Anf. St. S. 137, 130.

3) Anf. St. S. 120.