|
Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 4 (1892 - 1894) 1Angul Hammerich: Musiken ved Christian den Fjerdes Hof. Et Bidrag til dansk Musikhistorie. Kjøbenhavn (W. Hansen) 1892. (258 SS.)S. A. E. Hagen Side 420
Efter den sørgelige Nationalulykke, som for næsten et Aarhundrede siden (1794) ramte os ved Kristiansborg Slots Brand og med et Slag røvede os Størsteparten af det betydeligeogtildels uerstattelige Musikarkiv*), opsamlet i lange Tider og særlig egnet til at illustrere Musikens praktiske Udøvelseveddet danske Hof, har Studiet af vor Musikhistorie saa at sige ligget i Dvale paa enkelte mindre Bidrag nær som 1) Se herom E. L. Gerber „Lexicon der Tonkunstler" passim (baade i Hovedværket og i „Neues Lex. der T."). Side 421
f. Ex. G. L. Badens Afhandling „Samlinger til den danske Musiks Historie"1) og et lille Stykke af N. H. Weinwich, betitlet„Fragmentaf et Skrift om Musikens Historie i Danmark "2), hvortil dog J. Matthesons „Grundlage einer Ehrenpforte"erden væsentligste Kilde. Medens der i Udlandet, særlig i Tydskland, England og Frankrig, allerede fra forrige Aarhundrede har yttret sig ivrige Bestræbelser efter at hæve Musikhistorien til en selvstændig Videnskab, er man hos os først i Nutiden begyndt at komme med paa dette Felt. Forudendefra Tid til anden opdukkende musikalske Tidsskrifter, der — med Undtagelse af det af H. V. Schytte redigerede „Musikbladet", som nu er begyndt paa sin tiende Aargang — alle have havt en mere eller mindre kortvarig Tilværelse, have vi ogsaa fornylig faaet et „Nordisk Musik-Lexikon" 3), det første af denne Art i Danmark. En frodig Literatur af Biografier af nogle af vore fremragende Komponister er ogsaa i Færd med at udvikle sig4); men en større samlet Oversigt over vort Musiklivs Historie savne vi endnu. Dog har V. G. Ravn gjort et Forsøg paa en kort Oversigt i sit lille Skrift „Abriss der Geschichte der Skandinavischen Musik" , Berlin 1883, skrevet til Supplementbindet af Mendel-Reissmanns „ Musikalisches Gonversations-Lexicon" , ligesom han ogsaa i flere mindre Afhandlinger og særlig i sit fortjenstfulde Skrift „Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid"5) har givet 1) Oprindelig trykt i Maanedsskriftet „Ej blot til Lyst" IV, 1803, senere fortsat i Forfatterens „Afhandlinger i Fædrelandets Historie ", I, 1820. 2) Trykt i Molbechs „Athene" IX, 1817, S. 230-36. 3) H. V. Schytte „Nordisk Musik-Lexikon" I—11,I—II, 1888-92. Foruden Musikens Encyklopædi indeholder det tillige en Mængde i deres Kortfattethed velskrevne Biografier af danske Musikere, særlig nyere. 4) Som Exempler kan her nævnes: H. F. Rørdams Monografi af Hans Mikkelsen Ravn (Corvinus); A. P. Berggreen, Weyses Biografi; G. Thrane, Danske Komponister; flere mindre Skrifter om J. P. E. Hartmann, N. W. Gade o. s. v. 5) Kjbhvn. 1886, udgivet af Musikforeningen som Iste Del af dens Jubilæumsskrift (223 S.). Side 422
værdifulde og omfattende Bidrag. Hertil slutter sig A. Hammerichs„MusikforeningensHistorie 1836—86" l) og samme ForfatterslillePiece „Kjøbenhavns Musikkonservatorium 1867—92"; men begge disse sidste Skrifter bevæge sig efter deres Natur paa et snævrere Omraade og ligge nær op til Nutiden. I det i Overskriften nævnte nye Arbejde af Dr. A. Hammerich, hvormed vi her skulle beskjæftige os, har han derimod, og det med Held, forsøgt at give en videre Udsigt over en ældre. men tillige interessant og lysende Periode af vort Musikliv, nemlig Christian den Fjerdes Tid. Titlen lover kun en Fremstilling af Musiken ved Hoffet, der jo var den Sol, som paa de Tider særlig spredte sine Straaler over Tonernes Kunst. men Forf. har dog medtaget mangt og meget om Musikforholdene udenfor dette Brændpunkt, saaledes i Cap. IX og X. Man kunde derfor ønske, at han var gaaet endnu videre. Der savnes saaledes Oplysninger om Komponisterne Thomas Schattenberg jun.. der 1620 har udgivet et Værk i Kjøbenhavn2), Christian Hunnius3), der i 21 Aar var Organist ved St. Olai Kirke i Helsingør og døde sammesteds, Orgelspilleren Antonius Schuler fra Brunsvig, der 1643 sejrede ved Konkurrencen om Organistembedet ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, de musikelskende Adelsmænd Knud Brahe og Lave Urne, Musiken i Kjøbstæderne o. a. 1., ligesom man f. Ex. ogsaa kunde have ønsket noget fyldigere Oplysninger om en saa betydelig Mand som Kapelmesteren Gregorius Trehou og om Organist Johan Lorentz; men i det store og hele kan man kun glæde sig over det smukke og harmoniske Billede, som Forf. opruller for os fra hine svundne Dage. Naar jeg,
opfordret til at skrive en Anmeldelse af Dr.
1) 2den Del af Musikforeningens Jubilæumsskrift (243 S.). 2) Jubilus S. Bernhardi de nomine Jesu. IV vocibus decantatus, Hafniæ 1620, 4to. 3) Trias nielodiavum sacrarain composita å Ghristiano Hunnio, Herbslebiensi Thuringo, apud Cronoburgense.-; in Dania Musico. Erfurt 1624. 4to. s. Gerber, Neues Lex. d. T. 11, 747. Side 423
er det udelukkende i Sagens Interesse og ingenlunde for at nedsætte dette fortjenstfulde og med megen Flid udarbejdede Værk, der tilmed er saa livligt og underholdende skrevet, at det kan betragtes som Fornøjelseslecture. Hvem der har beskjæftigetsig med et, navnlig for de ældre Tiders Vedkommende,saa lidet dyrket Felt som den danske Musikhistorie, vil vide, hvor brydsomt et Arbejde alene Indsamlingen af Materialet er. Der ligger heri en Opfordring til dem, der interessere sig for denne Del af vor Kulturhistorie — og deres Antal vil forhaabentlig med Tiden voxe —, om at slutte sig sammen for med fælles Kræfter at arbejde hen til et fyldestgjørende Maal; men hertil vilde det være ønskeligt, om man hos os ligesom paa flere Steder i Udlandet1) havde et specielt Organ for Musikhistorie. Idet efterstaaende Bemærkninger,henhørende til dette Specialfag, fremkomme i Historisk Tidsskrift, har jeg, saavidt det var mig muligt, undgaaet at komme ind paa Spørgsmaal vedrørende Musikens Theori og Praktik og derimod holdt mig til Emner "af mere personalhistoriskog bibliografisk Karakter. For at spare Plads har jeg valgt at referere mine Bemærkninger til de forskjellige Paginer i Forf.s Afhandling; af samme Grund har jeg heller ikke medtaget forskjellige Navne, hvorom jeg kunde have ønsket at udtale mig nærmere, saaledes den før nævnte Trehou, Abraham Prætorius, John Dowland, Matthias Marcher, Michael Utrecht, Johan Alter, Ambrosius Giinther („Brorsius Trommeter") og flere af den lange Række Sangere, Instrumentisterog Trompetere, som Forf. har anført. S. 1. Naar
Forf. taler om det „store og temmelig ufrugtbaie
1) Saaledes „Tijdschrift der Vereeniging voor Noord-Nederlands Muziekgeschiedenis", „Monatshefte fur Musik-Geschichte", „Vierteljahrsschrift fur Musikwissenschaft". Side 424
Konger, særlig under Christian 111., var en efter Datidens Forhold ret betydelig Institution. Oplysninger herom findes f. Ex. i den interessante Indledning til V. G. Ravns „Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid"; ligeledes har Dr. H. F. Rørdam, der saa ofte i sine Skrifter har vist sin Interesse for dansk Musikhistorie, forskjellige Meddelelser om Kantoriet i sin „Kjøbenhavns UniversitetsHistorie" (se Registret). S. 2. Hans Mass ak, eller Jan Maschack, som han kaldes i et Anbefalingsbrev af 26. Aug. 1586 fra Landgrev Wilhelm I. af Hessen1), var ifølge sin Bestalling af 1. Octbr. 1586 antagen „at skulle være under de Store Sangere" (Rentem. Regnsk. 1587, 11. Fol. 321) og maa derfor vistnok formodes, i al Fald i Begyndelsen, at have gjort Tjeneste som Sanger. Herved er jo ikke udelukket, at han ogsaa kan have faaet Undervisning paa Instrumenter, saaledes som hans tidligere Herre ønskede det (s. ovennævnte Brev), eller maaske have gjort Tjeneste i begge Korps. Fra Frederik ll's Tid have vi saaledes i Artus Damler et Exempel paa en Mand, der, oprindelig ansat som Instrumentist (18. Jan. 1579), senere tillige samtidig gjorde Tjeneste blandt Sangerne som Altist, s. R. R. fra 1581 og følgende Aar, indtil Jule Dag 1586, da han blev aftakket og Petrus Arnoldi kom ind i hans Plads som Altist. S. 3. Blandt de „formentlig unge Mennesker'- nævnes Johan Kortenberg. K., der fra 1. Jan. 1587 havde været i dansk Tjeneste, havde allerede fra en tidligere Tjenestetid hos Biskoppen af Osnabriick Løfte om et derværende Kanonikat2). Da saadanne Præbender i Reglen kun tildeltes som Belønning for en længere Tids Tjeneste, tør man vist ikke fortage, at han har været saa ganske ung paa den af Forf. omtalte Tid. Basuneren Valentin Skvin — rettere Skein eller Schein — kan heller ikke have været ung, eftersom han havde været i dansk Tjeneste fra Michaelis 1573 (R. R. 1574 Fol. 278). Af Ausl. Registr. 1. April 1587 ses, at lians Forældre havde hjemme i Meissen eller i al Fald vare døde der. hvorfor Formen „ Schein" vist er den rigtige. S. 4. Det er vel for strængt at sige, at Instrumentalmusiken i den af Forf. behandlede Periode endnu laa i Svøbet. Forholdet er snarere det, at nyere Forskere af naturlige Grunde med en vis Forkjærlighed have kastet sig over Studiet af Vokalmusikens Historie;se 1) Nylig meddelt af Dr. H. Rørdam i „Historiske Samlinger og Studier" 11, 1893, S. 163-65. 2) I et Brev af 28. Septbr. 1596 fra Christian IV. til Biskop Philip Sigismund i Osnabriick anbefales Joh. Kortenberg, eller Kartenberg, til det ommeldte Kanonikat, som er lovet ham af Biskoppens Forgænget1 (Auslandischer Registrant i Rigsarkivet). Side 425
storie;seherom
W. J. v. Wasielewski, Gescbichte der Instrumentalmusikim
S. 10. Skjøndt Formynderregjeringen sparede, maa den dog ved visse Lejligheder ikke have været saa kneben paa Musikrepræsentationens Omraade. Saaledes da det spansk-nederlandske Gesandtskab var her i 1594, s. en Notits i Histor. Tidsskr. 5. R. V. 1691). I den af et af Gesandtskabets Medlemmer herover førte Dagbog omtales den fortræffelige Musik, hvormed Gesandtskabet blev modtaget paa Slottet i Kjøbenhavn d. 9. og 10. Marts. Som en Udtalelse fra Fremmede, der maa antages at have været bekjendte med, hvad der i Udlandet paa den Tid præsteredes, har deres Ros af den danske Musik en vis Vægt. S. 26, Noten. Kilden, her anføres, skal være: G. F. Becker, Die Tonwerke des XVI. und XVII. Jahrhunderts. Leipzig. 1. Udgave 1847. 2. Udg. 1855. Om Johan Tollius s. det hollandske musikhistoriske Tidsskrift „Bouwsteenen", I. 48. 11. 62, 160, 161, 249. S. 27. Det er muligt, at den bortrømte Daniel Norcum endnu levede 1647; sikkert er det i al Fald, at Daniel Norcome, Instrumentist (Viol da Gambist), 1641 anføres i Listen over Medlemmerne af Kapellet ved Hoffet i Bryssel, hvor han havde 500 Flor. i Gage2). S. 36, L. 8 f. n. Mogens Peder søn s lange Ophold i Italien bar Frugt i en Samling Madrigaler, som den unge Mand fik trykt 1608 i Venedig hos det bekjendte Firma „Angelo Gardano et Fratelli".Da dette hans Arbejde rimeligvis er ukjendt for de Fleste, skal jeg her anføre den fuldstændige Titel: [Stemmebetegn.] DI MAGNO | PETREO DANO. S MUSIGO. DELLA MAESTA |DI DANIA NORVEGIA, ETG. | MADRIGALI A GINQVE VOGI. | LIBRO PRIMO. ! Nouamente Gomposti, & dati in Luce. | [Firmaets Trykkermærke3).] IN VENETIA, | APPRESSO ANGELO GARDANOET FRATELLI. | MDGVIII. — I Kvart. Indeholder 21 Numere. I Fortalen, en Dedikation til Christian IV., dat. Venetia 1. April 1608, omtaler Komponisten, at dette er hans første Arbejde, 1) Compte rendu des seances de la Comm. royale d'hist. 4. S. T. XI. Brux. 1883, S. 492: „buccinarum egregia melodia excepti". 498: „musicali buccina excepti" „prandium augustum et regale fuit insigni optima, vocali et instrumentali musica egregia consonantia celebratum". 2) Edm. vander Straeten, La musique aux pays-bas. Brux. V. 136. I 11, 9 nævnes en Daniel Noiriam [!] i en Liste over Medlemmerne af Kapellet i Bryssel i Decbr. 1611. 3) En Bjørn og en Løve, der holde et Baand imellem sig, hvorpaa staar: Goncordia-Virtute-Natura-Miraculis. Side 426
og roser sin Læremester „Giouanni Gabrielli, dette Musikens sande Lys" (quel vero Lume della Musica). Et komplet. Exemplar af Stemmerne (Canto, Alto, Tenore. Basso. Qvinto) — vistnok et Unicum — findes i „Ståndische Landesbibliothek" i Gassel. Alt for tiere Aar siden har jeg skaffet mig en Afskrift af disse Stemmer og har sat den største Del af Madrigalerne i Partitur for en eventuelUdgivelses Skyld; havde jeg havt dem i Hænde, dengang da den af Overlærer G. St. Bricka og mig publicerede Samling „Fra Gæciliaforeningen" I. blev trykt1), havde vi sikkert optaget en eller anden af dem som en smuk Prøve paa den unge Mogens Pedersøns Kunst. S. 38, Noten. Den
omtalte Instrumentist Arnold de Fine S. 40, Note 1. Allerede 157/ og 1584 er Vincenzo Berto lus.s i (Bortolusi. Bertholussi) kjendt som Komponist, idet et Par Madrigaler af ham ere optagne i datidige italienske Madrigalsamlinge r2). I den af Fort', anførte Samling af Lilius er der 2 Motetter af B.3). Hans Gantiones sacræ, Venetia KiOl, findes paa l.'niversitetsbibliotheket i Upsala4). De 3 første Dele af Abrah, Schadæus. Promptuariuin nmsicum — heri de 9 Motetter af B. — tindes paa det St. Kgl. Bibi. i Kjøbenhavn. S. 53. Foruden den nævnte Psalme har Johan Schop skrevet andre fovtræffelige Melodier, særlig til Texter af Yennen Joh. Rist, der atter nævner ham som en af de 4 store „S"er (Jac. Schultz, Scheidemann, Selle, Schop). der paa en Tid (1640) vare ansatte ved Hamborgs Hovedkirker, og kalder ham en Amphion, naar han rører sin Violin5). Schop skal til 98 af de Ristske 1) Den blev oprindelig trykt i de nærmest paafølgende Aar efter Prof. H. Rungs Død (1871) i mindre Hefter, efterhaanden som der var Behov. 2) E. Vogel. Bibliothek der sedr. weltlichen Vocalmusik Italiens. 1892, 11. 426, 437. 3) Rob. Eitner (m. fl.), Bibliographie der Musik-Sammehverke des XVI. und XVII. Jahrhunderts. 1877. 4) Gatalogus libr. impress. Bibliothecæ Reg. Acad. Upsaliensis. Upsaliæ MDGGCXIV. I. Pag. 1013. 5) Joh. Rist., Neuer teutscher Parnass, Kopenhagen 10(58. S. 63, 7(>, 309. — I Joh. Rud. Ahle: Neu-gepflanzter Thuringischer Lustgarten, Erster Theil. Miihlhausen 1657, Vox prima, findes folgende Linier: wEs hat Sim Abe. was Music thut anlangen, Wie bekantlich ist, biszher alien Preisz fast eingefangen, Schutze. Schein. Scheid. Schop, Schild. Schultze, Sell' und letzlich ScheidemannI*, o. s. v. Viei'teljiihrsschr. f. Musikwissenschaft. VII. 195. Side 427
Texter have skrevet Melodier, hvoraf henved 30 endnu ere mere eller mindre bekjendte1); men hvad der særlig maa interessere os Danske, er, at Melodien til Nr. 121 i Berggreens Psalmeværk: „Nu velan, vær frisk tilmode" (Werde munter, mein Gemuthe) er komponeretaf S. En ypperlig og her i Landet, navnlig tidligere, meget benyttet Melodi af S. er: „Daphnis ging vor wenig Tagen", oversat af Søren Terkelsen2). Omtrent samtidig blev denne Melodi af Præsten Joh. Neukrantz benyttet til en Psalme: Warum toben doch die Heiden3). S. 55—56. Naar Forf. her drager en Sammenligning mellem Christian IV's Kapel (1618) og andre Kapeller i Europa paa omtrentsamme Tid, kunde han foruden de anførte have medtaget et Par, som dengang nærmede sig meget til det af ham fremførte Tal: 77 Mand, og Vel ogsaa, hvad Kræfternes Godhed angaar, kunde antages at staa paa samme Højde. Saaledes Wiirtemberg, hvor Kapellet under Hertug Johann Friedrich i 1610 bestod af 52, i 1611 endog af 68 Medlemmer4). Det kejserlige Hofkapel i Wien bestod i 1612 ved Rudolph IFs Død og Matthias's Tronbestigelse af 45 Personer (29 Sangere og Instrumentister og 16 Sangerdrenge)5). Blandt Navne, der staa i Forhold til Danmark, findes Alessandro Orologio, Vicekapelmester fra 1603 — 13, og Bassisten Eitel Friedr. Loringkhofov fra 1608—19. Under Ferdinand 11. (1619—37) talte det 1619: 59 Mand, i hvilket Tal vist ikke er medregnet nogle „Tubicines non musicales"; men 1637 gik Musiketatenop til 78 eller, som Hoflisten udtrykker sig: octoginta circiter6). Her træffe vi 1619 Paul Paganinus, der var ansat som Sanger og Præceptor puerorum. Ved den i Louvre 19. Januar 1617 opførte Ballet „de la Délivrance de Renaud", hvori Louis XIII. 1) G. Doring, Choralkunde, 1865, S. 115—16. Nogle Prøver paa Schopske Melodier findes i C. v. Winterfeld, Der evangelische Kirchengesang, 1843—47. Moller, Girnbr. lit. I. 600, opregner en Del af S's Værker. I Jos. Sittard, Hamburger Goneertwesen, 1890, S. 19 er han fejlagtigt kaldet Paul Schop. 2) Nyerup og Rasmussen, Udvalg af Danske Viser. 1821, 11. 21. C. F. Becker, Die Hausmusik in Deutschland, 1840, S. 16, 96. 3) I. Neukrantz, Konig Davids Psalter-Spiel, Hamburg 1650, S. 11, cfr. Beckers anførte Værk S. 69. 4) Jos. Sittard, Gesch. der Musik am Wiirttemb. Hofe, I, 1890, S. 44. 5) L. v. Kochel, Die Kaiserliche Hof-Musikkapelle in Wien, 1869, S. 126—28; sammenholdt med S. 52—56 synes der dog at have været tiere, nemlig omtrent 47 Mand foruden en Del Trompetere (18?), et Par Paukister og 6—166—16 Kapeldrenge, altsaa ialt mindst 70. 6) Kochel, 129—31. Side 428
selv spillede
med, medvirkede 64 Korsangere og 42 Instrumentiste
S. 57. En Beskrivelse af Trometerstolen paa Frederiksborg fra et endnu tidligere Tidspunkt end det af Forf. citerede Skrift, Wolf, Encomion 1654, findes i Joh. Ad. Berg, Beschreibung des Schl. Friedrichsburg, 1646, Blad lij; Molbech henviser i sin Udgave af Christian IV's Breve I. 462, 505 hertil. S. 60. Den i
Nodebilaget aftrykte Madrigal No. 16 af Brachrogge
S. 66. Af
Udtrykkene i Kongens Brev af 20. Juni 1619 (Ausl.
S. 68—69. Naar Forf., ligesom Mendel & Reissmann i Universallex.der Tonkunst (li, 162). nærer en vis Tvivl om Identiteten mellem de flere Personer ved Navn Willum Brade og som Grund for sin Betænkelighed anfører den betydelige Lønningsforskjelmellem den berlinske Kapelmester B. 1619 og den danske Instrumentist, B. 1620, kan denne Tvivl dels bortforklares ved, at Sønnen. Christian 8., der samtidig med Faderen antoges og afgik i Berlin2) og her, ligeledes maatte lide den samme Skjæbne, dels ved, at Willum B. muligen har havt Vanskelighed ved at faa sin Løn i Berlin betalt og derfor har foretrukket en mindre, men sikkrere Løn. I Ausl. Registr. findes nemlig et Brev af 1. Juli 1622 til Kurfyrsten af Brandenborg, hvori Christian IV. paa W. Brades Vegne indstændig anmoder om, at dennes Tilgodehavendemaa blive betalt i Kurfyrstens Rentekammer „ohne langes auffhalten vnd geldtspieldungen". En anden Forklaring til Brades Ustadighed giver maaske et Brev af 16. April 1612 i d. Yereins f. Hamburg. Gesch." XIV, 1891, S. 234, hvori Grev Ernst af Schauenburg karakteriserer B.s Hustru som et Huskors. Alt i alt synes W. Brade at have været en urolig og omflakkende Natur, saaledes som man saa ofte træffer den hos Musikere. Foruden de af Forf. S. 210 anførte 3 Tjenestetider hos Christian IV. (1594—96, 1599—1606 og 1620—22) samt i Berlin har B. været ansat i Hamborgfra Paaske 1608 — St. Hansd. 1610, derefter hos Greven af Schauenburg og atter i Hamborg fra Paaske 1613 — St. Hansd. 16153). Mærkeligt nok findes der i vort Rigsarkiv en Bestalling 1) H. M. Schletterer, Studien zur Geschichte der franzosischen Musik, 111. 1885, S. 86. 2) Se Bestallingen, dat. Morungen 2i!u Februar 1619, trykt i L. Schneider, Geschichte der Oper in Berlin. 1852. Octavudg. Anhang 11. 29—31. 3) Ovennævnte Mittheil. d. V. f. Harnb. Gesch. S. 233—35, 317. Side 429
for ham, dat. 15. Aug. 1614, som „Fiolist vnd Musicus" hos Hertug Johan Adolph af Gottorp! Hr. Gand. Louis Bohé har meddelt mig, at der i Statsarkivet i Slesvig findes en Bestalling, dat. 20. Octbr. 1622, for Wilhelm Brade, Kapelmester og Violist paa Gottorp. I Dedikationen af B.s „Newe ausserlesene Paduanen ynd Galliarden mit 6 Stimmen" ..., Hamburg 1614, fortæller Komponisten, at han har tjent Markgreverne Johan Georg og Joachim Friedrich af Brandenburgsom Fiolist og Musicus. Da Joach. Friedr. regjerede fra 1598—1608, tør man maaske formode, at vor Mand har tjent Joh. Georg enten før 1594 eller imellem 1596 og 98 og Joach. Friedr. mellem 1606 og 8. S. 72. Forf.s gode Argumentation (S. 35—36) for, at det er „Drengen" Hans Nielsen (Giovanni Fonteio), der i Foraaret1599 rejste til Italien sammen med Melchior Borchgrevinck, klarer et vanskeligt Punkt i Fonteios Historie, og hermed falder det hos Fétis1) og andre anførte: at denne Musiker 1595 skulde være sendt til Italien. Men er han først 1599 rejst til Italien som Læredreng, vil man vanskelig kunne tænke sig, at denne unge Mand saa hurtigt skulde have opnaaet en slig Modenhed, at han endnu samme Aar kunde faa udgivet ikke blot en, men endog to Samlinger Madrigaler i Venedig. Dengang var Læretiden ikke saa kort som nutildags. Becker anfører rigtignok Madrigalerne i sin Bibliografi2), men hvorfra har B. disse bestemte Titler, ovenikjøbet med Angivelse af, at de ere trykte i Kvart"? Mig har det været paafaldende, at en omtrent samtidig Bogkatalog3), hvori der findes en Mængde Musikværker opregnede, ikke har medtaget disse Madrigaler, og Forf. har da ogsaa i sit korte Resumée af Fonteio (S. 212, L. 3 f. o.) sat et Spørgsmaalstegn herved, medens han baade S. 38 nederst og S. 72 synes mindre betænkelig. Heldigvis har man i Nutiden taget godt fat paa Udgivelsen af de for Musikhistoriensaa vigtige bibliografiske Kataloger over de store Musiksamlinger,der findes paa forskjellige Bibliotheker i Udlandet, og vi vide saaledes af Katalogen fra Wolfenbvittel4), at de omtalte Madrigalers Iste Bog findes dér, desværre kun en enkelt Stemme (Tenoren). Titlen lyder herefter: Giovanni Fonteijo Danese, musico della maestå del Re di Dania. Il Primo Libro de Madrigali a 1) F. I. Fétis, universelle des musiciens. 2. éd. 111. 290. 2) C. F. Beckers før anførte „Tonwerke", 1855, 3) Johannes Cless, Elenchus consummatissimus Librorum. Francofurti 4) O. v. Heinemann, Die Handschriften der Herzogl. Bibi. zu Wolfenbuttel. VIII. Abtheil. (Handschr. nebst ålteren Druckwerken der Musik-Abtheilung beschrieben v. E. Vogel), 1890, S. 127. Side 430
einque voci. Nouamente composto & dato in luce. In Venetia, appresso Angelo Gardano. 1606. — I Kvart; indeholder 21 Numere ligesom Mogens Pedersøns før omtalte Madrigalsamling. Dedikationentil Christian IV. er dat. Venetia, 1. April 1606, og Fonteio fortæller, at han paa Kongens Bud er sat i Lære hos den høje Republiks Organist „Signor Giovanni Gabrielli"2). Hvorvidt 2. Bog Madrigaler af F. er udkommen, maa endnu staa hen. S. 73. Hans Brebus findes allerede paa Frederik ll's Tid som „Orgemager" (R. R. 1574). Et Gjældsbrev, udstedt af ham, var blandt den gamle Kapelmester Arnold de Fines Efterladenskaber. En berømt flandersk Orgelbygger-familie af Navn Brebos (Faderen Gilles og Sønnerne Gaspard og Jean) fra Slutningen af det 16. Aarhundrede omtales i Edm. v. d. Straetens før citerede Værk VIII. 237 ff. S. 73—74. Nicolai Maas (Maesz) byggede i Aarene 1604—9 Orgelet i S. Nikolaj Kirke i Flensborg2). 1611 reparerede han Orgelet i Roeskilde Domkirke3). Foruden Orgelbygning paatog han sig ogsaa andet Arbejde; saaledes overtog han i Febr. 1602 at lægge Blytaget paa Tøjhuset i Kjøbenhavn4). Den i og for sig usandsynlige Historie, som gaar igjen i de forskjellige Lexika, at den Nic. Maas. som tilsidst havnede i Kongen af Danmarks Tjeneste, allerede 1543 skulde have bygget et Orgel i Stralsund, skriver sig ikke fra Mich. Prætorius, saaledes som Forf. anfører det. Derimod er det sikkert, at vor Nic. Maas [t 1615] har bygget et Orgel 1) Titlen tindes lidt nøjagtigere bibliograii.sk (med Linieangivelse) i: E. Vogel, Bibliothek der gedr. weltl. Vocalmusik Italiens, 1892, I, 246. Heraf se vi ogsaa, at det er en af disse Madrigaler (No. 7 „Gorre al suo fin"), der er optaget i Borchgrevincks „Giardino novo" 2. Bog, 1606 (11, 495), og bemærke til vor Glæde, at sidstnævnte Værk dog findes komplet i „British Museum" i London, ligesom ogsaa, at en Tenorstemme med kobberstukket Titelblad, i Lighed med det i „Musiken ved Christian IVs Hof S. 43 aftrykte, findes i Wolfenbiittel. Naar der derimod, ligesom i R. Eitners „Sammelwerke" S. 242, anføres, at 2. Bog ogsaa findes komplet i Cassel, da er dette jo desværre en tvivlsom Sag. Paa min Forespørgsel i sin Tid modtog jeg det Svar fra Bibliothekets Direktion, at Værket vistnok havde været komplet tilstede dengang, da afdøde Dr. Carl Israel beskrev Musiksamlingen, eftersom han i modsat Fald vel ikke vilde have undladt at gjøre en Bemærkning derom, men foreløbigt vare de manglende Stemmer ikke til at finde. 2) Rich. Haupt, Bau- und Kunstdenkmåler in Schlesw.-Holstein. 111. ISB9. S. 42; cfr. A. C. C. Holdt. Flensburg friiher og jetzt. 1884, S. 281. 3) Steen Friis, Roeskilde Domkirke. 11. 1852, S. 107. 4) Hist. Tidsskrift, 6. R. I. 580. Side 431
i StraJsund, men rimeligvis betydelig senere, da man ikke let kan antage, at han vilde have ladet sit Tilgodehavende henstaa i en saa urimelig lang Tid som i dette Tilfælde 72 Aar. I Ausl. Registr. tindes 1616—17 en længere Korrespondance, hvoraf ses, at Enken beklager sig over, at hun endnu har et Tilgodehavende hos Byen Stralsund for det af hendes Mand byggede Orgel. Det beskrives som et Orgel paa „over 40 Stemmer og med 3 Klaverer", hvad der stemmer godt med den af Prætorius (Syntagma 11. 167—68, ny Udgave 198—99) anførte Disposition. S. 77—78. Ogsaa Johannes Heckelawr var en flersidig Mand. Medens han er beskjæftiget med at forfærdige det omtalte Sangværk, bliver han 1620 Organist hos Hertugen af Gottorp1) med aaiiig Gage af 120 Th., reparerer og bygger Orgeler (1625 paa Gottorp, 1626 i Husum) og bliver senere Kammertjener hos Hertugen. Endnu senere bliver han Amtsinspektor paa Gottorp og paatager sig større Byggeforetagender, saaledes i Tonninge-n 1651—522). Et Epitafium over ham i Domkirken i Slesvig viser, at han var født i Nordhausen i Thuringen og døde i Slesvig 13. Aug. 1652, i en Alder af 56 Aar3). S. 78. Sangværket
i Helligaandskirken i Kjøbenhavn indrettedes S. 81—83. Melchior Schild var fra 1623—26 Organist ved Mariekirken i Wolfenbuttel4). Han, Jacob Prætorius, David Scheidemann, Paul Syfert og Samuel Scheidt vare de mest fremragende af Sweelincks Disciple5). Faderen, Antonius S., Organist i Hannover, maa ogsaa have været en dygtig Mand, siden han var en af 53 Organister og Musikere, der 1596 vare hidkaldte for at prøve det store Orgel i Slotskirken i Gruningen6). Melchior S. døde 22. Maj 1667 som Organist ved S. Jacobs & Georgs Kirken i Hannover, 75 Aar gi. Gode Oplysninger om hans Personalia findes i en Afhandling af Max Seiffert i Vierteljahrsschr. f. Musikwissensch. 1891, 220—26, hvoraf det bl. a. fremgaar, at hans Formue ikke var slet saa stor, som Gerber angiver7), og vistnok stammer fra hans første Hustrus medbragte Midler. Matthias Schacht siger i sit Manuscript fra 1687, „Musicus Danicus", Afdelingen „Bibliotheca 1) Bestalling af 24. Octbr. 1620 i Statsarkivet i Slesvig; meddelt mig af L. Bobe. 2) Rich.Bau- und Kunstdenkm. 111. 42. 3) Kgl. Bibi. Thottske Saml. 1229 Fol. 4) Monatsh. f.sch. XXIII. 127-28. 5) do. X. 149. 6) Andr. Werckmeister, Organum Gruningense redivivum. 1705. 7) Gerber, Neues Lex. d. T. IV. 70. Side 432
Musica"1) S. 85 om Melchior Schild: „Melotheticus ingeniosus intonationes publicavit, duobus organis, alternis vicibus pulsandas." I den nævnte Afhandling i Vierteljahrsschr. f. M. er efter et Manuscript i Liineburger „Stadtbibliothek" aftrykt 2 Orgelstykker af Schild; dej' angives, at foruden disse og de 2 af Frk. H. Panum meddelte Stykker kjendes indtil nu ikke flere af denne Mesters Kompositioner. Det ene af disse Orgelstykker, en Bearbejdelse af Koralen „Hertzlich lieb hab ich dich, o mein Herr", er netop „Ad manuale duplex", hvad der er af Interesse, idet herved Schachts Paalidelighed dokumenteres og man desuden af hans Udtryk „intonationes" tør antage, at der har existeret flere af Schilds Kompositioner i denne Genre. S. 89. Sangerne Jens Jensen Poscolan og Poul Lauritzen (Lund) have ogsaa givet nogle Bidrag til Literaturen2). Den sidste blev 1640 Degn og Klokker paa Kristianshavn, men forrettede alligevel Tjeneste i Kantoriet3); af Titlerne paa Poscolans Oversættelser af Gerhards og Arndts Andagtsbøger ses. at han var født i Odense4). S. 90. Om Augustinus Sandt s. Bricka & Fridericia, Christian IV's Breve I. 221 og nogle flere Steder i Kirkehist. Saml.5). Under sit lange Ophold i Helsingør havde han forskjellige Stridigheder dér; saaledes klager han i Marts 1595 over en Boghandlersvend Albert Jostsen, der var kommen til ham fra Landskrona for at kræve Penge for nogle Bøger og i hans egen Stue havde overfaldet ham med Værge6). 1608 gjør han Execution i et Hus i Helsingør7). Han døde 31. Decbr. 1649 ifølge Epitafiet over ham i Roeskilde Domkirkes). S. 90—91. Til de i Histor. Saml. og Studier 11, 1893, S. 166 af Dr. H. Rørdam anførte Tilføjelser om Embedsbefordringer af Kantoriets Sangere kan ogsaa føjes Altisten Petrus Arnoldi (Nr. 8 paa Listen over Sangerne), saafremt min Antagelse er rigtig, at han er identisk med Petrus Arnoldi de Fine, Danus Hafniensis, der blev indskreven som Student i Wittenberg i Sommerhalvaaret 1) Bibi. Ny kgl. Saml. 109 k. Fol. 2) Nyerup &• Kraft, Literatuiiex. 356. 468. 3) Kibhavns Diplomatår. 111. 210. 4) Personalhist. Tidsskr. 1. R. IV. 296. 5) Ny kirkehist. Saml. V. 53, 148; VI. 111; 3. R. IV. 333. 6) Helsingørs Tingbog 17. og 31. Marts 1595. 7) 16. Febr. 1608 „blev Hr. Augustinus Sand tydsk Prædikant lovligen indført og sat for Bordenden udi afgangne Ulrik Schwartz's Hus, liggende udi Klostergaden". Helsingørs Tingbog. 8) Steen Friis, førn. Skrift S. 125, 243; cfr. J. B. Løffler. Gravstenene i Roeskilde, S. 54. Side 433
1591r) og 1593 findes som Præst i Stillinge ved Slagelse2). Min Formodning støtter sig paa, at Studenten Petrus Arnoldi 28. Maj 1591 rejser fra Kjøbenhavn til Tydskland3), hvad der passer godt med, at Sangeren P. A. i Maj 1591 forsvinder af Regnskaberne. — Bassisten Bartholomæus Stockmann, der var antaget som Sanger 8. Octbr. 1587 (R. R. 1588 Fol. 341), træffes' ca. 1598 som Kantor ved Flensborg Latinskole4). At denne Ansættelse skyldes hans forrige Stilling i Kantoriet, tør jeg imidlertid kun henstille som en Formodning. — Blandt Præbendarier kunde foruden Jens Havbo, som 29. Aug. 1636 blev forlenet med et „ringe" Kanonikat i Lunde Kapitel (Indk. Breve til Danske Kane. 4. Febr. 1637), ogsaa nævnes Sangeren Peder Andersen, der havde et Vikariat i Aarhus5). S. 91. Foruden Willum Dops selskabelige Talenter, hans smukke Stemme osv. er det sandsynligvis Familiekonnexion, der har bidraget til hans gode sociale Stilling. Hans anden Hustru Bodil — han var første Gang gift 1611 med Mette Jonasdatter 6) — var Søster til Kongens Frille Karen Andersdatter7). Willum Dops Forældre vare 1576 flygtede til Bergen fra Brabant paa Grund af Religionsforfølgelsern e8). S. 94. Grunden til Altisten Johan Hasselts høje Løn*400 Dir., en Løn, som hidtil ikke var opnaaet af nogen af Sangerne — naturligvis med Undtagelse af selve „Sangmesteren" Trehou —, rnaa søges i den Betydning, han havde som Sanger i Kurfyrst JohanGeorg I. af Sachsens Kantori, og i den Omstændighed, at HeinrichSchiitz satte megen Pris paa ham. De urolige Tider i Aaret 1630 og den derved foraarsagede Ebbe i Kurfyrstens Kasse voldte, at Hasselt havde Vanskelighed ved at faa sin tilgodehavende Løn, og han ønskede derfor at tage sin Afsked. Kurfyrsten, der er vred over H's noget paatrængende Adfærd, bevilger den forlangte Dimission,men Schiitz, der nødig vil undvære den „fortræffelige Sanger med den skjønne Stemme, hvilken han er sikker paa at Kurfyrsten ogsaa selv vil savne", søger iet Brev9), dat. Leipzig2B. Febr. 1631, 1) Ny kirkehist. Saml. IV. 74. 2) S. V. Wiberg, Dansk Præstehistorie, 111. 193. 3) Kirkehist. Saml. 3. R. 11. 514. 4) O. M. Brasch, Flensborg Skoles Historie, I. 184. 5) Kirkehist. Saml. 3. R. 11. 758. 6) Bryllups vers i Hjelmstjernes Bogsaml. (St. Kgl. Bibi.) Nr. 3692. 4°. 7) D. biogr. Lex. I. 216. 11. 547. 8) Personalhist. Tidsskr. IV. 24. 9) Aftrykt i Karl Aug. Muller, Forschungen auf dem Gebiete der neueren Geschichte, I, 1838, S. 25. Side 434
til Husrnarschal Pflug at faa denne til at mægle mellem de Stridende,idet. han anvender den spøgefulde Vending: „Belangende seinen hasirlichen Kopf, konnte derselben wohl zu rechte geriicket werden" osv. Til de fyldige Personalia, som Forf. har meddelt S. 95—100 om Melchior Borchgrevinck, skal jeg kun tilføje lidet. BonaventuraB. blev 1. Januar 1587 antaget som Kapelmester hos Frederik 11. og blev afskediget i Juli s. A. (R. R. 1587. 11. Fol. HIS). Af de der brugte Udtryk, at Bonaventura skal have „paa en Dreng og hans Søn, som synger Discanten, ligesom andre Discantister sædvanlig Underholdning", synes at fremgaa. at Melchior var Søn af B. I en „Verzeichniss der Besoldungen so bei Lebezeiten HertzogAdolffen zu Schleswig [f 1. Octbr. 158G] entrichtet worden" (Rigsarkivet) træffe vi denne Mand som Kapelmester hos Hertugen med en Løn af 309 #6/3. I samme Fortegnelse, der ifølge gi. Registrant er fra 1586. findes ogsaa 24 $ 8 /$ som Besolding for Bonaventuras Datter. Hvad hun hed, og i hvilken Egenskab hun oppebar ovennævnte Løn. ses ikke, ligesom Melchiors Navn heller ikke findes blandt Musikanterne; derimod skjuler han sig maaske i en lige efter Kapelmesterens Løn følgende Post. som hedder: „49 $8/S .jedem seiner Gesellenu. Fra en noget senere Tid, under Hertug Johan Adolph, findes en Heinrich Borchgrevincksom „Instrumentist" paa Gottorp med Bestalling af 9. Juni 1602'). Om Melchiors Moder se vi af et Brev til Grev Simon zur Lippe (Ausl. Registr. 19. April 1607), at hun nylig var død i Byen Slesvig, og at Melchior „nebst seinenn Brudernn vnnd Schwegernn"vilde sende en Fuldmægtig afsted, „welcher dass ihenige, so etwa gedachte seine Mutter inn ewer Grafschaft vnnd Bodtmessigkeilann ein oder andernn nachgelassenn habenn mochte, abfordernn.vnnd mit sich anhero vberbringenn solte". Kongen anmoder endvidere om, at Arvingerne inaa blive fri for Tiendepenge af omtalteEfterladenskaber. Af det Anførte fremgaar, at Spørgsmaalet. hvor Slægten Borchgrevinck stammer fra, ikke er saa let at afgjøre. Den hollandske Musikhistoriker J. G. Boers mener, at den stammer fra Geldern eller Overijssel, hvor Navne med Endelsen inck ere almindelige2). — Som Forf. anfører S. 99, maa Melchior Borchgrevinckantages at have været en ret velstaaende Mand; 25. Februar 1622 lader han læse et Pantebrev paa Helsingørs Ting3). Om hans sidste Levetid skal her følge nogle Notitser hentede fra Acta Consistorii.Saaledes 1) Rigsarkivet. Meddelt mig af L. Bobé. 2) Bouwsteenen. I. 8. 3) Helsingørs Tingbog. Side 435
sistorii.Saaledesklages der i Januar 1631 i Gonsistorii Møde over, at Melchior, som haver Trønninge Skov1) i Possession, skal meget rundelig bruge den. I Marts s. A. klages endog over, at han solgte Træ af Skoven til fremmede Bønder og Borgere fra fremmede Byer. Fra 9. Januar 1633, altsaa lige efter hans Død, ser man af Forhandlingerne, at der føres en længere Strid om Sigfridi Præbendeog Naadsensaaret efter Melchior. Der optages Syn paa den omtalte Trønninge Skov og paa Melchiors Residents i Roeskilde, baade paa Tag og Fag, Indhegning, Brønden, Frugttræerne i Haven, og hvad ellers forekommer. Særlig skal det undersøges, om et Hus, som sal. Melchior ved Kongens og Rigens Raads Dom er kjendt pligtig at opsætte, er rejst og færdigt. (For denne Besigtigelsesforretningfik Synsmændene en Tønde tydsk 01.) Først i Maj 1634 endes Striden med, at „Falden" (Brøstfældigheden) efter Hr. Gancelers Bevilling eftergives Magdalene sal. Borchgrevincks Enke; hun faar halvt Naadsensaar og Halvpart af Smaaredsel, hvormed Gonsistorium „gjerne er tilfreds og glæder os, at den christen Øvrighed antager sig Enker og faderløse Børn, hvilket Gud igjen vil belønne"! S. 104. John Price, som 1634 faar Pas til Wiirtemberg, havde ogsaa tidligere sit Hovedophold der, i al Fald fra 1605—252). Han har hidtil na:rmest været kjendt fra Fiirstenaus af Forf. citerede Bog; hos Sittard findes nogle flere Oplysninger om denne Mand, der hørte til den særegne Art af Musikere, der kaldtes „Engelske Instrumentister". Han maa have været højt skattet ved Hoffet i Wiirtemberg; ial Fald havde han 1605 betydelig højere Løn end selve Hofkapelmesteren. Om hans Fløjtespil høre vi ikke noget; derimod omtales han som udmærket dygtig paa Zinke og paa Viola bastarda3). S. 104, Note 3. Angaaende Heinrich Schiitz kunde ogsaa anføres Karl Aug. Mullers før nævnte „Forschungen" 1838 og særlig W. Schåfer, Sachsen-Chronik, 1854, Ser. I. 500—587, hvori en Mængde Breve og Aktstykker vedrørende Schiitz ere aftrykte. S. 114, Noten. Allerede 1580 fandtes Kastratsangere i Baiern: 1593 var i Hofkapellet i Miinchen ansat en „Aufseher der Gastrirten Bueben"4). Forresten havde allerede Greg. Trehous Rejse til Nederlandene 1598 (cfr. Forf. S. 25) det særlige Øjemed at engagere „Eunuchos" (Ausl. Registr. 9. Marts 1598). 1) 1630 hørte 9 Gaarde i Trynninge By under Sigfridi Præbende. 2) Jos. Sittard, Geschichte der Musik am Wiirttembergischen Hofe. I, 1890, S. 33, 37, 44, 46. 3) Om dette Instrument, en Art Viola da gamba, se Prætorius, Syntagma 1618. 11. (Ny Udg. S. 29, 55 og Tavle XX.) 4) Fr. M. Rudhart, Geschichte der Oper in Miinchen, 1865, S. 21 ff. Side 436
S. 123 24. Foruden den af Forf. nævnte Skrivelse fra Prinds Christian, dat. Nykjøbing 25. Maj 1635, er tillige et „Grussbrieflein", dat. Kronborg 4. Maj 1635, fra Christian IV. til Kurfyrsten af Sachsen trykt hos Schåfer1). Heri beder Kongen indstændig om, at Schutz snart maa faa Orlov igjen, „damit er dasjenige, so er bei unserer Music angefangen, vollends zu Stande bringen moge" (her synes dog at antydes en Art Reform, cfr. Forf. S. 109). Desuden maa Kongen omtrent samtidig ogsaa have sendt Kurfyrstinden et „Grussbrieflein11; i Rigsarkivet (Sachsen Nr. 48) findes nemlig en Kompliment-Skrivelse fra hende som Svar, dat. Dresden 14. Juni 1635. Da der i Svaret er bemærket, at Schutz selv har overrakt hende Kongens Brev, maa S. altsaa være naaet til Dresden inden 14. Juni. —len Memorial, dat. Dresden 1. Febr. 16372), ansøger S. Kurfyrsten om Tilladelse til at rejse til Danmark, hvor han har sine bedste musikalske Sager „sowohl auch mein Gratial bey dem Printzen und andere Anforderung dero Oerter stehend håbe". Han kan gjøre Rejsen derhen paa 14 Dage og vil enten strax begive sig tilbage efter at have endt sine nødvendige Forretninger eller ogsaa, hvis Kurfyrsten tillader det, blive endnu en Tid hos Kongen af Danmark „und Dero selben Music". Hvad Udfaldet blev , ses ikke. S. 123, >ioten. Furstenau har maaske dog Ret paa en Maade. Schutz omtalei' nemlig i 3. Post af sin Memorial, dat. Dresden 21. Maj 16453), at han med Kurfyrstens Tilladelse har en „Hausbestallun gu paa 200 Th. fra Christian IV. med Løfte om yderligere Recompensation, „wenn ich personlich des orts ich mich befinden, und mit aufwarten vverde". S. 129. For Muligheden af, at Schutz kan have været i Danmark 1645, tale ogsaa Udtrykkene i tvende af dennes Memorialer4). I den første, dat. Leipzig 21. Maj 1645, ønsker han bl. a. at gjøre en kort Reise til Danmark; i den anden, skreven fra Weissenfels i Slutningen af Juli 1646, omtaler han Litra F, at han har sine Sager staaende i Nedersachsen, „nach meiner in Dannemark abgelegten Reise". Han maa i det Hele taget ikke have skyet at rejse! Kort efter sin Ansættelse i Danmark (fra Maj 1642) maa han have været i Dresden allerede i Juli s. A.5). S. 135—36.
Forinden Agostino Fontana blev Kapelmester 1) S. 541-43. 2) Schåfer, S. 543-44. 3) Schåfer, S. 550-51. 4) Schåfer, S. 550-51 og 555—58. 5) Schåfer, S. 549, Brev fra Schutz, dat. Dresden 15. Juli 1642. Side 437
med Hertugen af Gottorp som med Kurfyrsten af Sachsen om Overtagelsen af en lignende Plads, se herom en Memorial fra H. Schiitz, dat. Dresden 21. Septbr. 16471). Paa sidste Sted var det Embedet som Vicekapelmester, hvorom Sagen drejede sig. Som ret betegnende for Fontanas Higen efter at opnaa en Dirigents Værdighedskal her anføres en kort, øjensynligt humoristisk Yttring af Schiitz, der iøvrigt protegerede F. og maaske gjerne vilde knytte ham til Kapellet som Sanglærer eller Sanger. Lønnens Størrelse er sat til 400 Thlr., men Schiitz, der formodentlig kjender Mandens Forfængelighed, foreslaar Kurfyrsten, at Lønnen skal deles saaledes,at F. faar 100 Thlr. for at undervise de andre Sangere og 300 Thlr. som Vicekapelmester „(NB. nach welchem Officio Er insonderheitstrebet)". S. 136, Noten.
1586 var en Zinkeblæser Jurgen Ohren, ansat S. 137—38. Henrik Johanszen Gardtner Pharodinus dedicerer sin Medulla arithmetica. Kbhvn. 1638, til forskjellige „besynderlige Patronos", af hvem han venter „refusionem expensarum"; blandt Navnene findes ?Jacob Øernn, K. M. Cappelmester". — Det af Forf. anførte Citat fra Kirkehist. Saml. 3. R. 111, 25—26 forstaar jeg rigtignok saaledes, at Jacob Ørn 1645 var færdig med en Del af sine Psalmeudsættelser, at de brugtes meget, og at Arbejdet næsten var helt færdigt d. 22. Decbr. 1647. 1 Hovedsagen ere vi vist enige om det beklagelige i, at Ørns Udsættelser ere gaaede tabte, da den enkelte foreliggende Prøve er saa god3). — Foruden Sønnen Christian havde Jacob Ørn 2 Døttre, Maria og Inger (døde 1648 og 1649)4); faa Aar efter, 1654, døde han, rimeligvis i en fremrykket Alder5). I Mandtal over Hovedskatten 1645 staar mærkeligt nok Jacob Ørn som boende paa Kjøbmagergade, medens Kirstine Jacob Ørns boer paa Østergade! (Kbhvns Diplomatår. VI. 306, 309). S. 138. Efter den musikelskende Hertug Heinrich Julius af Brunsvigs Bisættelse i Octbr. 1613 drog Daniel Zellner (Sellner) herop med Orlov fra Efterfølgeren, Hertug Friedrich Ulrich, der ikke interesserede sig saameget for Musik. Af et Brev til Christian VI. 1) Schåfer, S. 558, Note 36. 2) Rigsarkivet. Meddelt mig af L. Bobé. 3) Jeg skal blot her gjøre den Sidebemærkning, at den af Hr. Organist Th. Laub interpolerede manglende Takt i Bassen findes i de bag i „Ganticum" trykte Errata. 4) Ligvers i Hjelmstj. Saml. Nr. 3940, 3974 og 3973 i 4to (og Folio). 5) Ligvers over ham (Hjelmstj. Nr. 657 Fol.); Ligverset over Datteren Inger (3973) er stilet som en Samtale mellem den Afdøde og den efterlevende gamle Fader. Side 438
fra denne Fyrste, dat. Wolfenbiittel 10. Aug. 1614 (Rigsarkivet), ses det dog, at han har havt Brug for sin „Musicant"1) til sit forestaaendeBilager. Da S. med Kongens Tilladelse er rejst til Gottorp„og altsaa er i Nærhedenli, har Hertugen kaldt ham til sig, hvorfor han gjør en Undskyldning og lover snart at sende Manden tilbage. S. 139. Jørgen Rasch var fra Anhalt-Dessau2) og havde været i Tjeneste hos Christian I. , Fyrste af Anhalt-Bernhurg3). Under den unge Fyrstes Ophold i Kjøbenhavn i Foraaret 10^3 kommer Rasch den 4. og 5. Marts og forlyster sin forrige Herres Søn med sit Luthspil efter Aftensbordet, medens en Irlænder (mon DarbySkott?) spiller „auf einer sonderlichen Irlåndischen lieblichen Harfe"4). Da Fyrsten rejser, følger Rasch ham til Afsked til Korsør d. 10. Marts. S. 140. I Sjæll. Reg. XXI. 317—18s) findes Kongens Konfirmationaf 3. Decbr. 1644 paa et gjensidigt Testamente mellem MichaelClracowit og hans Hustru Dorothea Christina, hvorefter den Længstlevende skal beholde deres iboende Gaard i Pilestræde. Efter hendes Død maa han have giftet sig igjen, thi i Grundtaxten afl6Gl6) anføres i Pilestræde „Margreta Krakaus Organist encke". — Matth. Schacht siger i sit førn. Manuser.7) om Georg Fr. Hoyoul,at han har komponeret forskjellige Motetter for 3, 4 og 5 Stemmer rlituis. tubis et buccinis canendas". Af et Par Breve i Ausl. Registr. 1G46 ses, at han havde en Søn ved Navn Frederik (kaldes ogsaa Jørgen), hvem Kongen 1643 har sendt til Baiern til videre Uddannelse i Kurfyrstens Kapel og nu kalder tilbage; men samme Person er gaaet over til den katholske Religion og vil ikke hjem igjen, hvorover Kongen er fortrydelig. Fort", bemærker S. 70, Note 3, at Kornettisten G. Fr. Hoyoul muligen er fra Liibeck, hvor en „Rathsmusikant" Fr. Hoyel døer 1634. Andre Muligheder kunne 1) Sellner gjorde nemlig Tjeneste i Wolfenbuttel som Altsanger. 2) Se Titlen paa den anførte Oversættelse af Dinesens Tractat. 3) Tagebuch Christians des Jiingern, Fiirst zu Anhalt, herausgeg. v. G. Krause, 1858, S. 97, 98, 103. Meddelt mis? af Hr. Overlærer G. St. Bricka. 4) Den følgende Passus i Dagbogen: „NB. Der Konig hat 40 Musicanten, also dz sie eine gantze woche die Musica bestellen, vnd doch nur einmal in der woche die reihe an einen kompt", har en vis Interesse, idet den giver et Indblik i Kapellets daglige Forretningsorden. I Reglen havde altsaa 5 til 6 Mand hver Dag Opvartning hos Kongen, hvad der ogsaa passer med Musikstykkernes almindelige Udsættelse for 5 eller 6 Stemmer. 5) Kjbhvns Diplomatår. 111. 253. 6) Kjbhvns Diplomatår. I. 757. 7) Afdelingen „Bibliotheca Musica*. S. 40. Side 439
ogsaa anføres; saaledes blomstrede Familien Hoyoul i Wurtembevg. hvor en Johan Ludvig Hoioul, en Søn eller Sønnesøn af den bekjendteBalduin H. fra Flandern, der allerede 1567 nævnes som Komponist i det hertugelige Kapel, d. 15. April 1608 af dette KapelsMedlemmer foreslaaes til Vicekapelmesterpladsen: „insonderlich auch Sein Vatter und Altvatter schon Gapellmeister gewesen"J). S. 141. Da Zach. Gonr. Uffenbach 12. Marts 1710 besøgte Kirken i Buxtehude. noterer han som en Mærkværdighed et med Billedskjærerarbejde og Forgyldning forsiret Epitaiium med Portræt af en Kgl- Dansk „Capelimeister(!) und Theorbenist Ullich*2). S. 141 — 43. Erhard Stårcke var en Søn af Trompeteren Peter Sterck, en Veteran fra Frederik ll's Tid. Erhard havde været sendt udenlands for at perfectionere sig i sin Kunst hos Grev Philip af Hohenlohe og blev efter Grevens Død revoceret derfra af Christian IV. (Ausl. Registr. 22. Januar 1606). En Arvesag, hvori „ærlig og velagtet Mand Erhard Trommeter" optræder for Lisebet Jochums, forekommer i Acta Consistorii i Januar 1631. Angaaende forskjellige Gravsteder, han havde fæstet i Nikolaj Kirke, se Personalhist. Tidsskr. I. 201, 222. S. 146, L. 6. f.
o. Omtrent 100 Aar senere kom dog Joh. S. 147. At den lille Bog „Musicæ Practicæ Rudimenta. Hafniæ 1607" er af Johan Kraft, bekræftes baade ved Corvinus, Prolegomena til Heptachord. Dan. S. 31 og ved de lignende Udtryk i Schachts førn. Manuscript S. 60. I det sidstnævnte hedder det: „Johannes Kraftius Rector qvondam Scholæ Hafniensis in rudimentis qvibusdam Musicis, qvæ pro incipientibus evulgavit, Hexachordo Gvidonis septimam vocem Si, qvæ ejus ætate in usu venerat, addidit." Det af Forf. i Bilag Nr. 12 trykte Brev til Kraft fra Aaret 1611 er allerede tidligere trykt af Dr. H. F. Rørdam i Kirkehist. Saml. 3. R. I. 797. S. 148. Baade
Johannes Meursius den yngres lille Bog S. 150. Biskop Jersins Luth, et prægtigt Instrument af Ibentræ med indlagte Ornamenter af Elfenben, signeret Johan Tolche, Hamborg 1587, var af Besidderen, fhv. Byfoged Nyegaard, udstillet, paa Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879 (KatalogetNr. 1) Jos. Sittard, Gesch. d. M. am Wurttemb. Hofe, I. 25, 39, 43. 2) Uffenbach, Merkviirdige Reisen durch Niedersachsen, Holland und England. 11, 1753, S. 146. Side 440
talogetNr.104);
cfr. Molbechs Udg. af Chr. IV's Breve I. 361. S. S. 153. Eberhard Schipmann (Evert Taarnblæser) maa have været en ganske habil Mand. Han skulde „slaa" det Positiv i Frue Kirke, som Johan Meincke ikke mente sig forpligtet til at spille paa, se Acta Gonsistorii 3. Maj 1628; ligeledes afgiver han og „Johannes Orgelbuer" ved Besættelsen af Organist-Embedet ved Frue Kirke 1633 en Betænkning om to Ansøgeres Dygtighed i at „lege Moteter og Psalmer" i Kirken samt i „Fuge og Concerter" (Acta Gonsist. 6. Marts 1633). S. 169. Hr. Arkivar G. F. Bricka har gjort mig opmærksom paa, at der i Rigsarkivet („Lærde Mænds Breve" Fase. 6. Registr. 63) findes 3 Breve fra Al es sand ro Oro logi o. I det første, der er paa Latin og dat. WolfenMttel 12. Oktbr. 1599, dedicerer han Christian IV. følgende „cantiones Italicas nouas", „1) Madrigali quinque, sex, septem. 2) Madrigali per concerti ut vocamus. 3) Dialogos per concerti", og endelig en Bog „de coloratura". Det er beklageligt, at disse Værker maa antages at være gaaede tabte, særlig for det sidstes Vedkommende,da det maaske havde kunnet give interessante Oplysninger om Koloratursangen, der paa den Tid endnu var noget temmelig nyt1). Det øvrige af Brevet handler om et Engagement af 4 Instrumentister,som Brevskriveren efter et af Kongen mundtlig udtalt Ønske staar i Underhandling med, og hvoraf den ene er særlig dygtig paa „Glarin". Det andet Brev, der udmærker sig ved en sjælden skjøn Skrift, er paa Tydsk og, paa Underskriften nær, vistnok skrevet af en Kalligraf. Det er uden Steds- og Datumsangivelse , men efter sit Indhold skrevet ikke lang Tid efter det første. Orologio beklager, at de omtalte Instrumentister fra Prag ere rejste til Italien, hvor de haabe at faa endnu bedre Vilkaar. Han har af sin Herre, Hertug Henrik Julius, faaet Orlov paa 4 Maaneder for at rejse hjem og skal gjøre sit Bedste for at skaffe andre. En udmærket. Tenorist— „einen ausbundt eines Tenoristen" — ved Navn Arnoldus, som har været i kejserlig Tjeneste i Prag (rimeligvis Arnold Geertz, cfr. Forf. S. 220 Nr. 46), har han allerede engageret. Samme Arnold G. eller Herrtz, som han kaldes i et Intercessionsbrev af 22. Novbr. 1600 (Ausl. Registr.), fik Kongen iøvrigt kun en kortvarigGlæde af; denne Sanger døde nemlig efter Forf.s Angivelse allerede i Decbr. s. A. Det tredje Brev, der er paa Italiensk og dat. Wolfenbiittel 29. Juli 1600, indeholder kun Komplimenter, men 1) Se herom F. S. Kandler, Palestrinas Leben, udg. af R. G. Kiesewetter, 1834, S. 14 og en Afhandl, af Fr. Ghrysander i Vierteljahrsschr. f. Musikw. 1891: „Ludovico Zacconi als Lehrer des Kunstgesanges." Side 441
har sin
Interesse ved, at Orologios Segl er bevaret derpaa: En
S. 173. I det St. Kgl. Bibliothek1) findes endnu et Værk, der er dediceret Christian IV., nemlig: CANTIO NOVA. | IN HONOREM SERENISSI- | mi, & potentissimi principis, | ae DOMINI, DOMINI GHRISTIANI IV., de- signati Daniae, & Nor- | uuegise Regis, Du- | cis Schlesuigae, ; & Holsatiae, | Stormarise, | & Dithmarsiae, comitis in Oldenburg | & Delmenhorst etc: | Sex vocibus discriminata j a | THOMA MANCINO | Reuerendissimi, & Illustris- j simi Principis, ac DOMI- | NI. DOMINI HEN- | RIGI IVLII Epis- | copi Halber- j stadensis, | & ducis Brunsuicensis & Lune- | burgensis. | chori Musici Magistro. | — Manuscriptet, der er i meget stor Folio og elegant udfort med rode Initialbogstaver i samme Stil som den af Forf. S. 13, Noten, omtalte Messe, er i 3 Afsnit og staar efter Noglesammenstillingen i Ghiavetten2). Det er udateret, men efter Texten at domme kan man antage, at det er fra Kongens Bryllupstid (Decbr. 1597). Secunda Pars begynder nemlig saaledes, med en Art Profeti: Uxor prole tuam
domum beabit, Thomas Mancinus
sen., der var født 1550, var Kapelmester i
S. 176. Johannes Meincke^eller, som han selv skriver sig: Meineken, havde muligen tidligere været Organist i Kiel (en paabegyndt og udateret Bestalling for ham fra Tiden før 1608 findesi Rigsarkivet); senere bliver han Organist ved Domkirken i Slesvig, hvor han 18. Januar 1613 kjøber 2 gamle Vikarie-Boliger og en übebygget Plads; 28. Aug. 1626 faar han af Domkapitlet Lov til at sælge sit under dets Jurisdiction liggende Hus. — Som Vidnesbyrdom hans stridbare Natur skal, foruden den af Forf. berørte Strid med Bogføreren 1619. her anføres et Par af hans andre Kontroverser,hentede fra Acta Consist., hvor hans Navn hyppigt forekommer.Saaledes 1) Ny kgl. Saml. 633 g. Fol. 2) To G-Nøgler, Mezzosopran-Nøglen, to Alt-Nøgler og Baryton- Nøglen. 3) Fr. Ghrysander, Jahrbiicher f. musikal. W. I, 1863, S. 148—50; Monatsh. f. Musikgesch. XIV. 150—60: den førn. Katal. over Musik-Afdelingen i Wolfenbiittel; E. Vogel, Bibi. d. gedr. weltl. Vocalmusik Italiens. Side 442
kommer.Saaledesklager Rectoren ved Frue Skole M. Anders Hegelundi Mødet 27. Septbr. 1628 over, at M. „steller" sig meget trodsig mod hannem og synderlig nu forgangen Sommer til RectorisResignationem, saa vel som anden Tid, da vilde M. ikke probereStykkerne med hannem og derover er bleven en stor Dissonantia.M. havde ogsaa brugt Skjældsord mod hannem og svaret hannem engang, at det var en „Skelmsklugen", han sagde. Med Professor Claus Plum laa han ogsaa idelig i Fejde. Der klages over M's Uvillighed til at „lege paa Positivetu — maaske det af Plum 1625 til Frue Kirke skjænkede Positiv1) —, og til Gjengjæld besværer M. sig over, at man „forholder hannem gode Daler til Løn imod hannem bevilget var"2). Tilsidst fremkommer saa M. med sit iH.F. Rørdams Universitetets Historie3) nævnte vidtløftige og temmelig konfuse tydske Indlæg, Sagen bliver optagen til Doms, og en Overenskomst kommer istand4), som bl. a. gaar ud paa, at Evert Taarnblæser, „saavidt hannem muligt er, skal lade sig bruge til at slaa paa Positivet, efterdi Evert dog til Kirkens Tjeneste obligeret er". — Som Forf. bemærker (S. 213 Nr. 57), havde Meinekensom kongelig Organist og som Organist ved Frue Kirke en aarlig Løn af tilsammen 320 Dir., fra 24. Maj 1615 at regne. Af Bestallingen, der er dat. Kbhvn. 8. Juli 1615, og som i Kopi findes i Konsist. Arkiv, er et Udtog trykt blandt Aktstykkerne til Rørdams Universitetets Historie5), hvoraf man kan se, hvilke Forpligtelser der paahvilede M.: som Supplement skal blot tilføjes, at den aarlige Løn udrededes dels af Kirken, nemlig 100 Dir. og 20 Dir. til Hushyre, og dels af Rentekammeret med 200 Dir., at hæve kvartalsvis, hver Gang med 50 Dir. S. 179. Blandt Prinds Christians tidligste „egne" Trompetere kan ogsaa den tydske Trompeter Christopher na?vnes, der er bekjendt ved, at han under et Gjæstebud i Malmø 1629 yppede Kiv med et Par Adelsmænd, Niels Trolle og Manderup Due, og blev stukket ihjel af den sidste"). Trompeterne, der jo udgjorde en Mellemting mellem Musikere og Krigsmænd, vare vistnok i det Hele taget et voldsomt Folkefærd. Foruden den af Forf. S. 47 omtalteDrabssag, hvor Friederich Mott faldt for sin Kammerat 1) Kirkehist. Saml. 3. R. I. 485. 2) Acta Consist. 10. Marts 1627. 3) IV. S. 716. 4) Acta Gonsist. 3. Maj 1628. 5) IV. S. 716. 6) Molbechs Udg af Brevene I. 367. ofr. Bricka & Fridericia's Udg. 11. 224. Den omhandlede Trompeter er rnuligen Christopher Vers, der forekommer sidste Gang 1628. se Forf. S. 80. 206. Side 443
Christen Laursens Haand, kan fra Helsingørs Tingbøger oplyses, at en Trompeter Morten Springer „v. Dresen" (fra Dresden?) 1616 blev dræbt i Helsingør af Anders Harpeslager. Den sidste slap godt fra det, thi „Henrich Hoffmester og hans medfølgende 16 Mænd gjorde deres Afsigt, at de ej kunde andet befinde, end AndersHarpeslager, som haver dræbt den Trommeter Morten Springer, haver gjort samme Drab af Nødværge og bør være med Fred og Nødværge Boed, som deres skriftlige Afsigt, her nu fremlagt,videre forklarer"J). Blandt Sangerdrenge hos Prindsen kan nævnes Cl em en s Thi em e, der var i Tjenesten fra 1642—46 og senere blev en betydelig Mand. Da Stemmen muterede, rejste han 1646 til Dresden, lærte Komposition hos den senere saa berømte Christopher Bernhard, Heinr. Schiitz's Efterfølger, og døde 1668 i en ung Alder som Kapelmester i Zeitz, til hvilket Embede Schiitz havde anbefalet ham2). Kompositioner af Thieme, deriblandt en „Sonata" for 6 Strygeinstrumenter, findes paa Bibliotheket i Cassel. S. 181, Note 1. Furstenaus Fejltagelse har maaske sin Grund i, at Stolle var tilstede i Dresden ved Mikkelsdags Tider 16453). For Friedr. Werner s Vedkommende siges det, i en Ligprædiken over ham, at han var i Danmark fra 1641—474). S. 183. Jeg antager snarere, at Peder Stub er den Peder Nielsen Stub (Holsatus), der 1635 var Hører i Nykjøbing paa Falster — den samme By, hvor Laurits Pedersen Thura samtidig var Provst —, og som senere blev Præst i Idestrup5). Paa Universitetsbibliotheke t6) findes Thuras Korrespondanceprotokol fra 1630 —40, i hvilken Peder Nielsen Stubs Navn hyppigt forekommer. Thura var iøvrigt selv Student fra Slagelse (1619)7) og maaske Elev af Kantoriets-tidligere Skolemester, Holsteneren Jørgen Schrøder (cfr. Forf. S. 91), der i al Fald 1616 endnu var Rector sammesteds 1) Helsingørs Tingbog 4. Octbr. og 9. Decbr. 1616. 2) Ligprædiken over ham. meddelt af Phil. Spitta i Monatsh. fur Musikgesch. 111. 38-41. 3) Se Schåfer, Sachsenchronik, S. 553, Note 34. 4) Monatsh. f. Musikgesch. VIII. 5—6. 5) Wibere, Præstehistorie 11. 5. Kirkehist. Saml. 3. R. V. 129. I. Barfod, Falsterske Gejstlighed I. 90. 205. P. Rhode. Saml. til Lolland-Falsters Hist., udg. v. Friis. 11. 33. 6) Additamenta in Fol. Nr. 142. 7) Wiberg, Præstehist. TI. 478. F. E. Hundrup, Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (Progr. Roeskilde 1861). S. 4. 8) Hundrup, anf. Skr. S. 3. Side 444
S. 184. Voigtlånders Visesamling er paa Titlen betegnet som „Erster Theil", men en Fortsættelse vides ikke at være udkommen. Den foreliggende Del maa imidlertid have gjort megen Lykke, thi foruden de 2 Udgaver (Sorø 1642 og Liibeck 1650), der begge findes paa det St. Kgl. Bibi., anfører G. Stiehlx) en Udgave, Liibeck 1647, som findes paa det derværende „Stadtbibliothek". En Udgave, Goslar t 651, findes i Breslau2), og endelig nævner Moller3) en Udgave, Liibeck 1664. 1) Lvibeckisches Tonkiinstlerlex. 2) Em. Bohn, Bibliographie der Musik-Druckwerke in Breslau, 1883. 3) Gimbr. lit. 11. 931. |