Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 4 (1892 - 1894) 1
6. Fotevig.
Johannes Steenstrup
I den foranstaaende Undersøgelse har jeg søgt at vise, hvorledes Ermrtaarbogens udførlige Fortælling om Kampen i Skaane mellem Kong Niels og Erik Erikssøn falder godt sammenmed hvad vi fra de nordiske Kilder vide om Tilstandene i Danmark og om det mindeværdige Slag. Et enkelt Punkt af den tydske Krønikes Fortælling har jeg ladet überørt. I Følge denne lander Kong Niels ved Lund, hvilken By den saaledes synes at gjøre til en Søstad, og Erik Emun, som er indesluttet i Byen, gjør et Udfald herfra. Vi træffe her nogle mindre Urigtigheder, som imidlertid ere let forstaaelige. Thi Erik Emun havde netop i denne Vinter havt sit Standkvarter i Lund, og han havde just da ladet Byen omgive af Mure og Volder). Det er ved at sende Bytteriet i største II ud fra Lund ned til Sydkysten — en h're-fem Mils Vei —, at han opnaar fuldkomment at overraske Fjenden og at bringe ham i Forvirring paa et uheldigt Terræn. — De efterfølgende Bemærkningerville
1) Roeskildeanonynien (I. 382): eo tempore Lund muro et vallo jussu Herici est circumdata.
mærkningervillemaaske kunne
tjene til nærmere Oplysning
om Slagpladsen og om
Slagets Gang.
Skaane lober i Sydvest ud med en ret bred Landtunge, det var paa denne, at de skaanske Fiskemarkeder senere fandt Sted, og at Skanør, der nævnes første Gang c. 1200, og Falsterbod, som er af lidt yngre Dato. opstode. Denne Tunges nordlige og østlige Strand indeslutter en stor, halvcirkelformet Bugt H661 eller Hollviken; tæt ved denne lindes fremdeles en lille, smal Bugt, som kun ved en Tunge Næset er skilt fra den tidobbelt saa store Hoolbugt (se hosstaaende Kort). Den smalle Bugt vil man paa den svenske Generalstabs Kort over Skaane finde betegnet som Foteoik, og det skal være denne, som har givet Slaget Navn. Kong Niels skal altsaa med sin store Styrke være seilet ind i dette smalle Løb og er steget i Land, formodentlig paa Næset.
Det er imod Rigtigheden heraf, at der formentlig vil kunne gjøres Tvivlsmaal gjældende. Først maa jeg imidlertid gjøre opmærksom paa, at der ikke kan tvistes om, hvor Slaget har staaet; det er bleven udfægtet paa Landstykket strax Syd for den nævnte Vig. Her ligger ved Næsset Lille Hammar og en Fjerdingvei derfra Kirkebyen Store Hammar. Den gamle Dødebog fra Lund siger udtrykkelig, at det var ved Byen Hammar,at Magnus Nielssøn og Bisperne faldt1), — altsaa har Slaget staaet paa denne Plet. Spørgsmaalet er derfor kun, om det er i den smalle Bugt, at Kong Niels er landet, og om det er den, der har givet Slaget Navn, — eller om det er den store
1) Scriptores 111. 448: 1134 apud villani Hamar occisi sunt in prelio Magnus films regis Nicolai et episcopi Petrus Roskildensis
Bugt, som
ligeledes ligger tæt ved Hammar, der skal komme
i
Betragtning.
Meget taler nemlig for, at denne store Bugt oprindelig hed Fotevig. Et Kort over Skanørs By og Mark fra forrige Aarhundrede indeholder, efter hvad Professor D. Schåfer1) meddeler, følgende Oplysning: „Elljest år har at mårcka, hvad Traffiken angår, at Norden och Oster om halfoen inskiuter från saltsjon en Wyk af ungefehr en mihls långd wid namn Foetewyk ungefehr 15 fots diup, hwilken i fordna tider blifwit brukad till stadens hamn och ånnu dertil begagnas". Prof. Schåfer oplyser yderligere, at man paa Stedet selv endnu den Dag idag overveiende kalder den store Bugt Fotevik og ikke Hool. Den findes da ogsaa paa Gustav Ljunggrens Specialkort over Skanør og Falsterbo af 1853 betegnet som „Hool eller Fotewiken".
To Navne kæmpe saaledes om Overmagten, men Fotevik synes at have en fastere Rod fra gammel Tid hos Befolkningen.Med denne Antagelse stemmer, at Sven Lagerbring — som ved Tiden 1750 kun udtaler, at man paa Grund af LundebogensAngivelse om, at Kampen stod ved Hammer, maa søge Fotevig i Nærheden af denne By2) —i sin Afhandling om Skytts Herred fra 1778 meddeler, at i tidligere Dage kaldte man Bugten Fotevik, medens den nu paa Grund af sin Dybde kaldes Hol3). I Gillbergs Bog om Malmohus Len fra 1765 synes dog Navnet flyttet hen til den mindre Vig; i en Note til „Stora Hammars Sochn och By" (senere følger Lilla HammarsBy) skriver Forfatteren: „hår bredewid inloper en hafsvik,som fordom hetat Fotevig, hwarest stod det bekanta Fotevigs slag" 4). Paa Gillbergs Tid er altsaa i hvert Fald Navnet Fotevig ikke mere i Brug, og man fristes næsten til at formode, at
1) Schåfer, Das Buch des Lubeckischen Vogts auf Schonen XI f.
2) Sven Bring, Monumenta Scanensia 233.
3) Lagerbring, De territorio Skyttiano (Skytts Hårad) 10: irruens mare nori procul a vico Lilla Hammar sinum facit, qui Fotevik a priscis habitatoribus dictus est, sed ab hodiernis incolis propter profunditatem Høl appellatur.
4) Grillberg, Malmohus Lahn 24. Udgaven af 1840 110 henfører det bestemtere til „Lilla Hammars By."
dette Navn er bleven anbragt paa den smalle Vig for al slippe for den Besynderlighed, at den større Bugt bar to Navne. Linné betegner i Beskrivelsen af den skaanske Reise. som han foretog 1749, den store Vig alene som den nordre, medens han kalder den mindre Hamrnarviken1). Egentlig talt mangler der saaledes Hjemmel for at knytte Navnet Fotevig til den smalle Bugt.
Men ogsaa Navnets etymologiske Indhold forekommer mig snarere at knytte del til den brede Vig. Den store Skanør- Falsterboske Halvø gaar netop som en bred Fod ud i Havet, og Landdannelser ved Hav og Fjord al' en fodlignende Form komme let til at tage Navn derefter. saaledes Folafoten ved Throndlijem. Olfoten i Daviken i Nordfjord, Lofoten og flere andre2). Derfor vilde Fotevig netop være et passende Navn for den store Bugt. — Endelig ev det vel ganske usandsynligt, at Kong Niels med sin store Flaade skulde være løbet ind i den smalle Vig. Det var betydelige Hårskarer, hvormed han gik i Kamp. derom ere alle Kilder enige, og selv om Erfurtaarbogen har overdrevet Troppernes Antal ved at anslaa dem til 20,000, er det vist, at allerede Tallet af faldne Geistlige — 5 Bisper og GO Præster — tyder hen paa. at megeL store Skarer vare samlede. Nu ere imidlertid de virkelige Kystforhold disse, at den smalle Vig kun har faa Fod Vand. og at man skal langt bort fra Næssets Spidse for at faa 6—7 Fod Vand; fremdeles ligger der slemme Sien og Skjær paa forskjellige Steder ved Vigens Munding. At en tungt lastet, talrig Flaade skulde have vovet sig ind i dette indsnævrede, flade og vanskelige Farvand, har vistnok enhver Sandsynlighed imod sig. For Seilads og Søfart har den smalle Vig heller aldrig havt nogen Betydning; man vil ved at gjennemgaa de ældre svenske og danske Søkort finde, at denne Vig slet ikke ænses, stundom endog slet ikke afsættes, i hvert Fald ikke navngives, hvorimod alle Kortene nævne „Hollviken'' med dens gode Ankerplads og 12—15 Fod Vand.
1) Carl Linnivi Skanska resa. l'dg. 1574. iri
2) Jfir. Ryeh i Xorsk Historisk Tidsskrift I. {M.
Det er ikke vanskeligt at forklare, hvorledes det andet Navn Hol er opstaaet. Det kan forfølges tilbage gjennem de hanseatiske Kilder til de første Aar af det 14de Aarhundrede, og de forekommende Former — dat Hol, Hoel, Hul, Huyl, Hølll) — afvige ikke stærkere fra hinanden, end at man jo gjenkjender Høll som den danske Form bagved. Derimod forekommer vist ikke i ældre Tid Hølviken. Betydningen af Navnet synes heller ikke være underlagt Tvivl, idet Høll den Dag idag betyder „et dybt Sted i en Aa eller Bæk, hvor Vandet staar saa godt som stille", for Resten ogsaa „ethvert dybt Vandhul eller Vandsvælg i en Eng eller Mose"2). Netop samme Betydning havde Høll i ældre Tid , se saaledes gamle Glossarer: abissus, Jiyll eller bondløs; vortex. høll, svelg i hånet'6). Paa Oldnordisk betyder hylr i Følge Fritzner „dyb Vandsamling af mindre Omfang, især saadan som danner sig i Elv nedenunder et Vandfald , hvor Vandet ligesom standser og samler sig for derfra igjen at strømme videre". Og Ivar Aasen oplyser, at paa norsk Folkesprog ved Hyl eller Høl forstaaes „en dyb Hulning i Bunden af en Bæk eller Elv; ogsaa Vandpyt, dyb Vandsamling".
Saaledes synes der ikke at kunne være Tvivl om, at det oprindelig ikke var den hele Bugt, indbefattende tillige den flade Strand, hvor Vognene holdt langt ude i Vandet, medens Baadene færdedes som Mellemled mellem dem og Skibene, der hed Høl, — det var derimod den dybere Del af Bugten, hvor Fartøierne havde Ankerplads. Tydskerne have maaske ikke noget hjemligt Udtryk, svarende til det danske Høl, men de forstode det helt vel, da det var beslægtet med deres eget hol, hul. og hol, Hule, Hul. Efterhaanden som det for
1) Exempelvis nævner jeg, idet jeg benytter Professor Schåf'ers Henvisninger: Hanserecesse I. 3. Nr. 240 §5: in dat Hol; 4. 243: in deme Hoel to Valsterbode unde to Schonore; 5. 39: ken Schone yn das Hul; 338: in den Holl; 358: in dat Holl; 111. 1. 56: int Hul. Hansisches Urkundenbuch 11. 115: Hauil (Huyl), 591: Huyll.
2) Molbech, Dialect-Lexikon, Høll.
3) Kaikar. Ordbog over det ældre danske Sprog, Høl.
Fiskeriet og Handelen saa overordentlig vigtige Forhold, at der paa det Dybe af Bugten fandtes en sikker Ankerplads, tik større Betydning, er Benævnelsen herpaa Høl kommen til at fortrænge det oprindelige Fotevig, som imidlertid haardnakkethar holdt sig hos Befolkningen paa selve Stedet. —
Efter det saaledes Oplyste er der derfor al Sandsynlighed for, at Kong Niels har søgt hen til selve Skaanes Odde med sin store Flaade. Her kunde den trygt løbe ind i den halvbueformede Vig, hvor jo senere paa Hansetiden talløse Handelsfartøier kastede Anker Side om Side. Ved Landsiigningen her vilde hele den store, flade Halvø ligge aaben for Kongens Blik, saa at han let vilde kunne forvisse sig om, hvorvidt Fjender fandtes i Nærheden. Det fortælles, at Kong Niels, efter at Udskibningen havde fundet Sted. lod Fartøierne lægge sig bort fra Land. for at Krigerne skulde være afskaarne fra Flugt og med desto større Kraft og Udholdenhed deltage i Kampen. Det er jo muligt, at Niels af disse Motiver har ladet Skibene lægge sig fjernt fra Kysten; men vist er det, at ogsaa paa Hansetiden Fartøierne maatte ligge borte fra Land, og at Ladning og Losning foregik ved Hjælp af Pramme l).
Det kortvarige og ulykkelige Felttogs Gang har iøvrigt været følgende. Efterat Hæren er udskibet, rykker den frem over den smallere Del af Odden til hen imod Byen Hamrnar; da er det, at Fortroppen opdager den Støvsky, som Erik Emuns fremstorrnende Rytteri jager i Veiret. Saaledes ere Niels og Magnus dog blevne overrumplede2); Erik Emuns Raadsnarhed og Hurtighed har bragt en fuldkommen Forstyrrelseind i den vellagte Plan. Thi var Sydodden end et ypperligt Sted til at foretage en Landgang, saa var det en Plet, som en større Hær hurtigst muligt maatte bevæge sig
1) Sehiifer I. c. XII.
2) At del er en Overrumpling, fremgaar baade af Saxos udforlige Skildring (S. 055) og af'Roeskildeanonymen (incaute de navibus ascendenies. nee. de rebus suis sapienter disponentes. occurrit eis Hericus cum suo exercitu, Scv. I. 382), jfr. Svend Aagesan (I. W)).
bort fr da den aldeles ikke vilde kunne udfolde sig imellem de to Strande. Hurtigt og forfærdeligt blev derfor Kong Niels's Nederlag. Ved sin Brydes Hjælp fik han skaffet sig en Hest, saa at han kunde flygte ud paa Skanørsodden og omsider naa ombord. Hans Krigere vare imidlertid mylrede ud i Vandet, hvor de klamrede sig til Skibssiderne, og man saae her forfærdelige Scener, nemlig at de, som vare komne op i Skibene, vendte Vaabnene mod deres egne Kammerater for at hindre dem i at komme ombord, idet de krængende Fartøier da vilde synke eller blive hængende paa den flade Grund.
Jeg kan saaledes ikke indse rettere, end at Fotevig har i ældre Dage været Navnet paa den større Bugt, som i Øst beskyller Skanørsodden; det var her, at Niels og Magnus landede med deres Flaade, og Kampen har staaet lidt østligere paa Odden nær ved Hammar.