|
Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 5 (1894 - 1895) 11. Lidt om St. Anna rotunda.H. D. Lind Side 470
Som bekændt havde Kristian den fjerde i sin senere Regeringstid paabegyndt Opførelsen af en Kirke i den nordlige Del af København. den saakaldte St. Anna rotunda, der kom til at ligge „ved Østerport", omtrent der, hvor Sølvgadens Kaserne nu er. Denne „runde" eller „trinde" Kirkes Opførelse var ogsaa kommet godt i Gang; der var endog udnævnt en Sognepræst ved Kirken; der var paatænkt at give ham en Kapellan til Medhjælp, ligesom ogsaa Tømmer til disse to Præsters og til Degnens Vaaninger skaffedes til Veje. Tillige vare det nye Sogns Grænser blevne afstukne; hele det store St. Anna1 Kvarter, hvoraf Baadsmandsboderne (Nyboder) udgjordeden overvejende Del, lagdes til Kirken, som af den Grund ogsaa under Tiden kaldes „Baadsinandskirken" x). Om selve Kirkebygningens Konstruktion og Udseende har man kun sparsomme Efterretninger. Ret beset kændes af samtidige Beskrivelser vel alene Jens Lavritsen Volfs fra 1654, som i 1) Bricka og Fridericia. Kristian IV's egh. Breve V, 366. Det meste af Sognet, med Undtagelse af Nyboder, blev senere, efter lange Forhandlinger, lagt til Trinitatis Kirke (Pontoppidan, Origines Ham. 285). Mon Navnet ..Runde Kirke" ikke med det samme er iraaet i Arv til Trinitatis fra St. Anna? Side 471
al sin Kortfattethed lyder saaledes1): „Udenfor Hs. Majestæts Have ser man den nye underlige Kirke, som staar i Bygning, hvis Skabelon er nedenfor trind som et Kompas med alle sine Streger, hvor der over hver Streg er moret og gjort en Hvælvingpaa Jorden, paa hvilken Hvælving alle Stolene nede udi samme Kirke sættes og gøres skal, og er udenpaa Kirken en Dør til hver Hvælving at gaa ind og ud af; samme Kirkes Skabelon er med 12 Gavle." — Da Kirkens Opførelse var sket under Korfits Ulfeldts Regimente som Statholder og Rigshofmester, har den Kommission, der skulde granske Ulfeldts hele Finansstyrelse (se foran Side 367 ff.), ogsaa fremdraget hans Forhold til St. Annas Bygning og har helliget Undersøgelsenderaf et særligt Afsnit i den befalede „Relation". De fleste af de Dokumenter, som Kommissionen har gennemset i den Anledning, ere til Stede endnu, og fra disse saa vel som fra Relationen vil der kunne hentes adskillige Træk, som give nye Oplysninger om den interessante Kirkebygning. Allerede Kommissionen har beklaget, at Byggekontraktenikke forefindes, men Kontraktens vigtigste Punkt maa have været, at Jakob Madsen paa Kristianshavn. Jonas Heinemark, Tolder i København, og Jørgen Andersen, Borger i Helsingør, paatage sig at lade Kirken „opmure og forfærdige" efter Kgl. Maj.'s Befaling. Akkorden omfattede vistnok Leverancenaf Sten og Kalk og dernæst Arbejdet med at føre Murstenene i Land paa egne Pramme, at stable Stenene paa Dæmningen ved St. Annæ Skanse, ligeledes at losse Kalken, at læsse Kalk og Sten paa Vogne og opage disse Materialier til Kirken. Herfor skulde der betales Entreprenørerne 1 Rdl. 30*/3 Skilling for hver færdigmuret Kubikalen Mur. Men desudenskulde Kongen betale „ Murmesterløn" til Mester Rasmus Nielsen, der havde overtaget Murerarbejdet2). — Efter at der 1) Encomion regn. Dan. 375. Af nyere Beskrivelser: O. Nielsen, Københavns Hist. og Beskriv. IV, 118 f. 2) Egenh. Breve IV, 394: „Med Murværket at fortinge kan det have en Anstand, indtil den ny (Over-) Bygmester (Leonhard Blasius) ankommer.1' 26. Avgust 1640. Side 472
vat" bygget paa Kirken fra 1640 til Slutningen af 1643 a)? standsede Svenskekrigen imidlertid hele Virksomheden. I 1645 befalede saa Rigshofmesteren Overtømmermanden Hans Ahnemøllerat opmaale Arbejdet, for at Entreprenørerne kunde faa deres Afregning. Denne Opmaaling, der har ikke ringe Interesse, forefindes endnu2) og anføres nedenfor med nogle Forkortelser hist og her: „Først Grunden om Kirkemure]], er rundtom
udi sine Nok Kirkemuren
paa samme Grund, rundt om, paa samme Saa og ovenpaa
samme Mur er opmuret 10 Al. højt og af Nok øverst paa
Muren er opmuret 5V2 Al. højt og for110 Nok er opmuret 24 Piller, som staa uden om til Kirkemuren. — De 12 Piller, som slaar for Kanterne, ere rundt om efter Maalet s/ss'/s Al. og med Grund og alt 27V2 Al. højt. Da er hver Pille udi sin Højde og Tykke 151 Al. 1 Kvarter, er da forne Skakpiller3) tilsammen .. 1,815 Al. De andre 12
firkantede Piller er rundt om efter Maalet 4V-2 123 Al. 3 Kv 1,485
AI. Skak muren under Hvælvingerne ere 38 Al. lang, Murens Tykke 1 AL Højden er med Grund og alt ud til Muren 4 Al. og indad til Sirkelet IV2 AL Er en Hvælvingsmur 11G Al., beløber sig for forne 2(3 Mur 3,016 Al. Nok 22 Hvælvinger,
hver Hvælving over forne Mur udi sin 1) 24. Juni 1(540 var der endnu ikke begyndt paa Byggeriet (Egh. Breve IV, 3(50). Bygningsregnskabet. begynder 27. Juli s. A. (og gaar til 2(5. Maj 104(5). 2) Afregninger K. 18, i. Rigsarkivet 3) „Skak" betyder: hældende (Molbech. Dansk Ordbog). Pillerne vare altsaa skiaa Stræbepiller (Gontreforcer). Jevnfør „Skakmur" i det følgende. Side 473
Laengde, Brede
og Runde, er hver Hvaelving efter Sirkelet Udi Hvælvingerne
ere gjorte 22 Skiver1) indad Kirken, hver Nok for hver Ende
udaf forne 20 Hvælvinger og ind til Nok udi 3
Hvælvinger, som Gangene gaar ind udi Kirken, Muren imellem
Hvælvingerne ere 39V'? Al. lang, Højden op Nok Muren under de øverste 23 Piller'2) er 3 Al. dyb og 3 AL tyk og 4 AL lang, den første 1 AL i Højden, den anden Al. højt — 5V2 Alen i Længden, den tredie Al. højt — 6V2 Al. i Længden. Er neder enhver Pille 48 Al. Mur 1,104 AL
Saa og en Mur under de 12 mellemste Piller, 2 Al. dyb, 3 Al. tyk. Den første AL oventil 4 Al. i Længden. Den anden Al. nedentil 3 AL i Længden. Er neder enhver Pille 30 AL Mur . 360 AL Og Grunden under
hver af de 12 inderste Piller beregnet Nok trende Mure
næst ved Koret, den ene 6 Alen høj, den Nok 4 Mure na^st
ved Koret, som Gangene gaar ind til 1) Vistnok en Slags Plafond eller Medaillon, hvori Hvælvingens Ribber samledes; omtrent det samme, hvad der ellers kaldtes et „Spejl". 2) Der var ikke alene Stenpiller, som huggedes af Kampesten, hvilke Lensmændene skaffede til Veje (Stenhuggerne Gert og Johan BoL-chman have arbejdet paa dem), men ogsaa Metalpiller, støbte i Hammermøllen ved Helsingør. Egh. Breve IV. 433. V. 338. Afregn. H, 117, e. Rigsarkivet. Side 4-74
Alteret, 5 Al. lioj bag til Muren, 2 Al.
Mur hej indad, Den Mur i Koret,
som Alteret og den Pille, som „Krysefixit" Nok er opmuret 24
Anfanger1) i Muren, hver 12 Al. høj, Grunden under
Taarnet, 13 Al. i hver Kant, er de 3 Kanter Grunden under den
fjerde Mur op til Kirken, 2 Al. tyk, 3 Al. Grunden under de
4 Piller .... er under en Pillers Grund Muren over
Grunden op ad Taarnet er 26 Al. høj, 2V2 Al. Muren over
Grunden næst op til Kirken fra Taarnet, 26 Al. Muren over
Grunden af Pillere er hver 26 Al. høj og i de Oven i Taarnet er
gjort en Svejbue2), 4 Al. høj. 7 Al. Grunden under
Trapperne, 3 Al. dyb, 1 Al. tyk, og er Den ene Trappe, 1.1
l/tl/t Al. høj over Grunden . . . BOV2 Al. Den anden Trappe,
er og Grunden 3 Al. dyb, 1 Al. tyk og Og er samme
Trappemur i Højden ovenpaa samme Grund Nok tvende
Hvælvinger i Taarnet, er hver Hvælving udi sin 1) Anfang —- Anfånger — Kåmpferstein er en Konsol, hvorpaa en Bueribbe hviler iSanders, Worterbuch der deutsehen Sprache I. 861. Supplement 189). Her maa det forstaas om en Pilaster eller Licén (en fra Muren kun lidet fremspringende Søjle). 2) .Sveyboeu. det lyske Schwibbogen, er en Art Hvælvingsbue. Stieglitz, Encyklopådie der bunrerlichen Baukunst V, S-2. Side 475
Vidde og Hojde
efter Sirkelen udi sin Firkant 144 Al., Til forne tvende
Mure udmuret 8 Anfanger, liver beregnet til Er lagt Gulv* paa
den nederste Hveelving, som kan beregnes Herforuden er Anno 1641 paa den sender Side af Kirken tvende Stykker Mur nederbrudt, hver 11 Al. langt, 9 Al. hejt, 5 Kvarter tykt, den Tid, Hs. kgl. Maj. blev bestemt at ville have Vinduer og Dere under Hvselvingerne, som kan beregnes for 2471/2 Al. Mur. Udaf fornc Mur. som blev nederbrudt, er Halvparten udaf Stenene og Kalken gaaet til Spilde, som kan beregnes for 123V2 Al. Sumina Summarum, tilsammen 42,025l/2 Al. Hver Alen beregnet til 1 Rdl. 307 a Sk. er 55,450 Rd. 30 Sk. (Undertegnet:) Hans Ahnemeller. Dette forskrevne Arbejd og Murvaerk er befalet at opmaales, paa det Afregningen derefter kan geres. (Undertegnet:) Korfits Ulfeldt." Endvidere kan anføres en Taksation af Mester Rasmus Nielsens Murerarbejde ved Kirken, underskreven af „I. R. S." (o: Isak Rasmussen) og Jakob Pedersen, Murermestre, og Hans Ahnemøller, samt attesteret af Korfits Ulfeldt. Arbejdet vurderes heri til 10,916 Rdl. ialt. Samme Rasmus Nielsen havde 1641 ladet „overtække" de da opførte Mure med Murstenimod Vinteren, for Sne og Vandskyl; 1642 var der truffet en lignende Forholdsregel og tillige anbragt et „Skur" over Taarnet, og 1643 var tillige alle Hvælvingerne i Kirken blevne forvarede paa samme Maade. Mester Daniel Baltsersen, Tømmermand,indleverer en af Hans Ahnemøller ligeledes foretagenVurdering af en „Stilling" (o: Stillads) med „Fodstykker,Murbuer, Stolper og Krydsbaand, overklædt ovenpaa med Fyrredeler, at Murmesteren skal sætte Buer op til Hvælvinger"derpaa. I iVrbejdsløn alene har Mester Daniel herpaa fortjent 599 Rdl. Paa denne store Stillads arbejdedes endnu i December 1643, men dermed gik hele Byggearbejdet i Staa. Kirken havde dog alt den Gang faaet sine 26 (eller 28) Døre; de forfærdigedes af Snedker Henrik Balke og blev beslaaede Side 476
af Smeden Adam Brandenborg „Klien" ; han leverede store Hængsler til den store Kirkedør, til den dobbelte Kirkedør og til 24 Kirkedøre (under Hvælvingerne), som tillige fik dobbelte Laase; desuden forsynedes 2 Døre ved Trappen med dobbelte Laase „efter Kongens Hovednøgle"1). — Entreprenørernes hele Fordring lod paa 96,427 Rdl. ialt. Kommissariernes A ntegneiser til dette Bygningsregnskab bringe ikke meget nyt frem. Relationen er i Tvivl om, hvorvidt Entreprenørerne have Ret til at kræve „Murmesterløn", men kan intet afgøre, da Kontrakten mangler. Om de 2 Stykker Mur. som blev nedbrudte, bemærkes, at man ikke kan vide, om „den Forandring var foraarsaget af Murermestrene eller deres Forseelse med den Model2), som Kirken skulde forfærdiges efter". En Post paa 5,929 Rdl. til Stilladstømmer, Kalkebaljer o. s. v. vil Kommissionen ikke lade passere, derimod kan den ikke „referere noget vist" om Udgiften til „den store Stilling, som den store Hvælving skulde sluttes paa", til Ankere, Hængsler, Laase og Vinduesjærn samt til Stenpillerne i Kirken. I Antegnelserne til Hans Ahneinøllers Opmaaling fremføres følgende Anker: „1. 1 Grunden synes os ikke at være afdragen det. som Kgl. Maj. selv i Begyndelsen havde ladet bekoste; 2. ikke afdraget Dørene og Vinduerne i Hvælvingerne, saa vel som Dørene og Indgang til Kirken i de første 10 Alens Højde fra Fundamentet; 3. ikke heller afdraget Vinduerne i de andre 10 Alens Højde rundt omkring al Kirken og Kongens Stol; 4. saa vel som Vinduerne og Døre paa Taarnet; 5. ej heller noget kortet, saa vidt. alle Alne af Kirkens „Circumferentz" ikke kunne blive firkantede, formedelst den inderste Side af Muren efter Girculen falder i sin Gircumferenti ikke saa vid som den yderste.a — Paa Grund af disse Mangler ønskes en ny Opmaaling foretaget. 1) 21. Januar 1649 befales Holmens Mestersmed Hans Svitzer at taksere det Jæniværk, som Mester Kaspar Finke allerede har gjort til Anna rotunda (Sjæll. Registr. 22, 113). 2) -2i Juni 1640 havde Kongen skrevet: „Den Kirke kan intet begyndes paa, før jeg ser Skabelonen." Egn. Breve IV, 360. Side 477
Naar vi samle disse forskællige Smaatræk, som kunne fremdrages af det foreliggende Materiale, til ét Billede, maa vi i højeste Grad beklage, at dette af Kristian IV saa vel begyndte Byggeforetagende ikke blot blev standset, men endog overgivet til barbarisk Ødelæggelse. Vi kunne tænke os Kirken som en saare anseelig Bygning, opført i Kongens sædvanlige Stil, sandsynligvis af røde Mursten, hvis Flader afbrydes af Baand eller „Lister" af gullandske Sten hele Bygningen rundt. Indfatningen om de mange Vinduer er ogsaa af samme Material e1). Den tolvkantede, med fremspringende Stræbepiller prydede Rotunda maaler ikke mindre end 100 Alen i Gennemsnit og dækkes af et Tag, der i Straaleform skyder ud over de 12 Gavle, som bryde Tagskæggets Linie. Ved den ene Side af Bygningen . støttet op ad Kirkens Mur, hæver sig et slankt firkantet „Campanile", hvorfra Klokkernes Røst lyder. Inde i det mægtige Rum bærer en Skov af omtrent 48 Stenpiller i 3 koncentriske Kredse (foruden 24 Pilastre) det hvælvede Loft; skønt dette er hævet omtrent 25 Alen fra Gulvet, vil Rummet paa Grund af sin Størrelse dog forekomme os noget lavt; men i øvrigt minder hele Anlæget om et andet Bygningsværk af samme Konge, Trefoldighedskirkeu i Kristiansstad i Skaane, „hvor de bærende Fladers Størrelse i Forhold til de baarnes er reduceret til et Minimum" -). Og tænke vi os det indre smykket med Alter, Krucifiks, Kongestol og alt Tilbehør og Solen kastende et stærkt Lys gennem de talrige høje Vinduer ind mellem de smækre Granitsøjler, da vil det hele staa for vort Blik som noget meget karakteristisk og tiltalende. — Men fattige Vandaler jævnede Bygningen med Jorden. Stilladsen blev fjærnet, da man (i 1658) havde Tømmeret behov. Ruinen solgtes, Jærnværket deri spredtes for alle Vinde; 4 Tønder Krudt maatte tages til Hjælp, før Klokketaarnet vilde vige Pladsen3), og de trofaste københavnske Borgere fik et Kastel i Erstatning for den forsvundne Kirke. 1) Egenh. Breve IV, 364. 2) Liibkes Kunsthistorie ved Lauge, 2den Udgave, 513 f. 3) Sjaell. Tegnelser XXXIV, 391. 1658 lied det endnu: Den runde Kirke uden osterport. Pontoppidan, Origines Hafn. 289. Side 478
Paa de noget fantastiske Tegninger, man har af St. Anna rotunda, f. Eks. Dahlbergs i Pufendorfs Værk om Karl Gustaf, afbildes Kirken uden Taarn. I Piesens Inscriptiones Hafnienses findes et Kobberstik fra Aar 1657, forestillende Rundetaarn, set fra Tagene af Regensens iNabobygninger'). Til venstre for Rundetaarn ses Sundet i Baggrunden , og foran dette, begrænsede af Fæstningsvolde, bemærkes lange parallele Rækker af lave Huse, forbundne to og to med Mure, og med Gader imellem — utvivlsomt det ældste Billede af „Baadsmandsboderne uden Østerport" eller „de nye Boder" —, og foran disse Husrækker igen ses et firkantet Taarn, tilsyneladende af uregelmæssigt Bindingsværk, og med et pyramidalsk Tag. Efter Beliggenheden at dømme kan dette Taarn kun være St. An nas, omgivet af sin Stillads og kronet med sit „Skur". Derimod er Kirken ikke til at opdage; have vi før haft Kirke uden Taarn, saa have vi her Taarn uden Kirke. Dog kunde en aaben Plads, beplantet med nogle Træer, til venstre for Taarnet, maaske Lænkes at være en Kirkegaard; — 1654, 23. Januar indviedes (i Følge Holmens Kirkebog) Kirkegaarden ved den runde Kirke. 1) Vistnok den Protessorresidens, .som forhen havde været Kansler Hi". Kristian Fris's Gaard og senere blev Grev Kristian Rantzovs (Danske Magasin o. R. 111. 184 1). |