il<t af de Spørgsmaal, som i høi Grad rnaa beskjæftige Forskerens Fantasi og- Tanke, naar han grubler over vore ældste Bebyggelsesforhold og da vender sig mod vore Stednavne, er dette: naar levede de Mænd, hvis Navne endnu saa mærkelig knytte sig til mangfoldige af vore Landsbyer? Naar levede Bjørn, efter hvem Bjørnstorphar Navn, naar Gøtær, om hvem Gørslev minder, naar boede Svend i Svendsmark, og naar ryddede Übbe sig Jord til Dyrkning i Übberød? I det Hele tørner Tanken idelig mod Spørgsmaalet om, paa hvilket Tidspunktvore Stednavne ere opstaaede, om vi skulle betragtedem som fremkomne efterhaanden igjennem meget lange Tidsrum, eller om de kunne anses for nogenledes jævnaldrende. Man kunde endvidere ønske oplyst, om de Stednavne, som henvise til Naturforhold, beskreve den mindre Plet eller lode Karakteren af hele den Egn, hvori Byen ligger, afspeile sig i Navnet; jeg kan maaske udtrykke mig nærmere saaledes, om det er Bopælen og dennes nærmeste Omgivelse, der er bleven betegnet, eller

om Navnet oprindelig har angaaet større Omraader med
el vist bestemt Udseende eller af en vis økonomisk
Værdi.

Og fremdeles — thi don Forskendes forste Pligt or jo altid at have hundrede Sporgsmaal rede — moii vi endnu den Dag idag kunne skimte do Forhold. under hvilke Landsbyerne oprindelig bleve grundede? Saaledes or dot jo bekjendt, at Torp i del. gamle Sprog betyder en Ddflytterby, og derfor gjerne en mindre By, men kaii dette Forhold endnu kjendes, eller have Tidenies Omvaeltninger og forandrede Vilkaar ikke licit udvisket do gamle TrsekV Ligesaa kimde man onske at vide, inn der i eeldre Tid fandtes Landsbyer, dor ligesom gj'orde sig gjseldende fremfor andre, ja mulig allerede ved deres Navn betegnede sig stun dem, der indehavde en vis V.erdighed.

1.

Tanken vender sig naturlig hen mod Kong ValdemarsJordebog som den Kilde, der saa ofte kan bringe Hjælp eller dog veiledende Vink, naar gamle Samfundstilstande skulle udredes. Og her maa særlig Opmærksomheden henledes paa Falsterlisten, fordi det er det eneste Stykke i Jordebogen, som giver en fuldstændigstatistisk og topografisk Oversigt over en enkelt Egn eller Landsdel. Uagtet Listen bærer til Overskrift: „I)escripeio cuiusdam partis falstrie", er det sikkert nok, at den ikke omhandler en Del af Falster, men medtager den hele 0, saa at alle Sogne og Byer findes nævnte. Alle de Sogne, som nu lindes paa Falster, ere anførte, og det er meget faa af Falsters nuværende Byer, som Listen ikke nævner — tilmed havde den maaske slet

ikke Grund til at nævne de saaledes savnede, efterdi de dengang ikke vare til; omvendt nævner Listen kun faa Byer, som senere ere forsvundne. Den Begrænsning, som ligger i Titelen, maa derfor forstaaes paa en anden Maade, og mulig har Forfatteren villet angive, at Listen kun giver Oplysning om „en Del" af Jordegodset paa Falster; den har nemlig til Hovedformaal at opregne Kongens falsterske Gods, og kun delvis medtager den de øvrige Besidderes Eiendomme¹).

løvrigt er Fortegnelsens Indhold ikke til at nrisforstaa;
jeg kan som Prøve hidsætte Følgende:

Brænningy 4 bool, 8 mr. Rex håbet 3 mr. et dim. — Asgutsthorp 1 bool, 3 mr. Hastæn håbet totum preter 2 oras. — Stangæthorp 1 bool, 4 mr. Bo 5 sol., rex 3 mr. et 7 sol. — Rathwet 2 bool, 4 mr. Rex 2 mr. et 16 sol., Galman o ram.

Asthorp 3 bool, 4 mr. Rex håbet 15 oras, Galman 9 oras. — Wætring 8 bool, 11 mr. 8 sol. minus. Rex håbet 4 mr. et 2 sol., Galman 14 oras, Kiætil gainæl 13 sol. et dim., Frændi æsgisun 7 oras sol. minus, Bo dim. mr. — Morknæsby 6 bool, 8 mr. Rex håbet 3 mr. et dim. et 4 sol., Bo pætersun 4 sol., Peter thatæsun mr.

Man vil se, at der strax efter Bynavnet findes en Opgivelse om, hvor mange 80l og hvor mange Mark der fandtes i Byen. Der er anvendt to Maader at angive Jordens Værdi paa; foruden den gamle Bestemmelse efter 80l benyttes den mere fintmærkende Vurdering efter Mark Skyld, det vil sige efter Størrelsen af det Sædekorn, som Jorden kunde modtage. Derefter angives, hvor meget Jord Kongen har, og desuden Navnet paa enkelte Jordeiere med deres Jorders Skyldtal. Det geistligeGods

---

1) Jfr. Joh. Steenstrup, Studier over K. Y. Jordebog 4^l.

ligeGodser helt forbigaaet, og Listen synes i det Hele
kun at ville nævne de større Eiendomsbesiddere.

Hovedsagen for vort Formaal er imidlertid Erkjendelsen af, at de to første Tal ved hver By angive Byens samlede Jordskyld eller Vurdering. Og herom kan der aabenbart efter Listens hele Ordning og Indretning ikke være Tvivl. Summen af de derefter anførte Besiddelsers enkelte Tal overstiger desuden ikke det Tal, der er stillet i Spidsen, medens dette derimod flere Gange netop evaluerer Summen af de andre Tal, saaledes at Listen for disse Byers Vedkommende medtager Alt. Derfor henvise de specielle Opgivelser ofte til Totalsummen, saaledes: „Eknæs 1 801, 5 Mark. Det Hele er Kongens." „Byørnsthorp 1 801, 2 Mark. Kongen har 5 Skilling, Johannes hele Resten." „Gundrizlef litlæ () 801, 12 Mark. Bispen har næsten det Hele." Om denne Tolkning have da ogsaa alle Forfattere været enigex).

Hvis man nu gjør Betegnelsesmaaden for de falsterske Byer og særlig Stednavnenes Endelser til Gjenstand for Undersøgelse, vil man se, hvor mærkelig simpelt hele det anvendte System i Grunden er — hvis jeg maa bruge dette noget dristige Udtryk — eller hvor faa Betegnelsesformer der i det Hele ere anvendte. Listen omfatter lait 110 Byer; hvis vi heraf udskille 18, hvis Navneformer ikke lade sig samle i Grupper eller som kun forekomme een eller to Gange -), ville de øvrige kunne opstilles efter Navnenes Endelser i 5 Grupper:

---

1) Saaledes Paludan-Miiller i Vidensk. Selsk. Skr., 5 R., hist.-phil Afd. IV. 226, Kr. Erslev i Hist. Tidsskr. 4 R. V. 86 f., Steenstrup 1. c. 415. ¥21

2) Skterna:. Ketajl^cogh, Rathwet, Methselosiii, Wirky, Eki. Sestopht, Ekeebjargh, Kecseliz, Elkenor. Warlosae, Rabtergh, Egy, Marbfech, Fisksebaec, Thingstathse, Brunaetoftse, Stathagrae.

Naar vi dernæst ved Hjælp af det for Byerne opgivne 80l- og Marktal ville søge at finde Gjennemsnitsstørrelsen af Byerne i de her anførte Grupper, og naar vi for at undgaa alle Tilfældigheder holde os til de fire største Grupper, faa vi følgende ud:

Størrelsesforholdet bliver derfor dette, at i Landsbyernes øverste Række staa de Byer, der ende paa -lef og paa -by, hvilke indbyrdes kjæmpe om den første Plads. Noget under dem staa Byerne paa -ingæ, og sidst Byerne paa -torp, hvis Jordtilliggende kun udgjør en Tredjedel af, hvad Landsbyerne i første Række sidde inde med.

At der virkelig her er fundet et Væsensmærke ved Landsbyer med de angivne Endelser og ikke noget Tilfældigt,vil fremgaa af, at disse Tal ikke ere fremkomne ved at tage Melleinproportionalen mellem stærkt varierende lave og høie Tal; de enkelte Tal indenfor hver Gruppe have i Virkeligheden en nogenlunde ens Størrelse. Dette vil kunne ses af, at ikkun C2 af de 14 Byer paa -lef, hvis Gjennemsnitstal er 9,1 Mark, gaa ned under 8 Mark, kun 4 af Falsters 15 Byer paa -by — med Middeltal 9,2 Mark — gaa ned under 8 Mark, kun 2 af de 8 Byer paa -ingæ — med Gjennemsnitstal 7,7 Mark — gaa ned

under 5 Mark, kan 8 af de ol Byer paa -torp, med gjennerøsnitlig 3.3 Mark, gaa op over 4 Mark. Dette synes uomstødeligt at godtgjøre, at et bestemt Areal eller en vis Jordværdi er eiendornmeligt for Byer med visse Navneendelser.

Men disse fire saa stærkt fremtrædende Navnegrupper vise sig yderligere at være dem. der repræsentere Falsters Kirkebyer. Af de 27 Sogne er der kun 4, hvis Navne have anden Endelse end de her omtalte (nemlig Walnæs, Sestopht, Thingstathæ, Stathagræ); de øvrige 23 fordele sig paa følgende Maade:

Paa den Tid, da Kirkerne byggedes og Sognene opstode, have altsaa de Byer. der ende paa -lef, været saa fremtrædende, at adskilligt over en Fjerdedel af Kirkerne blev bygget i dem, medens en Fjerdedel til— faldt Byerne paa -by. Som den tredie i. Rækken gjorde Byerne paa -torp sig gjældende i Kraft af deres store Mængde, sidst kom Byerne paa -ingæ, hvilke imidlertid ere repræsenterede med a s af deres' hele Antal, medens kun en Tiendedel af -torperne ere Kirkebyer.

Endnu Eet giver Falsterlisten os Leilighed til at iagttage, nemlig at alle Byerne paa -lef ere sammensatte med et Personnavn, og at det samme gjælder alle Byerne paa -torp, medens ingen af Byerne paa -by have en Sammensætning med en Persons Navn. Saaledes er det i Virkeligheden for en hel Række Forhold ved den gamle Bebyggelse og Landsbytopographi, at Falsterlisten

aabner vort Øie. Vi faa Oplysning om, at der, hvad Jordtilliggendet angaar, findes bestemte Klasser af Landsbyer,og at enkelte af disse ogsaa paa anden Maade gjøre sig gjældende indenfor Landskabet.

2.

Det var naturligvis en Prøve værdt at se, om dette Forhold skulde kunne forfølges videre for andre LandsdelesVedkommende eller for senere Tider. Vi maatte opsøge andre Matrikelopgivelser for enkelte Egne, hvor Størrelsen af Landsbyernes Jordtilliggende paa lignende Maade var angivet. Men her blive vi ladte i Stikken af det historiske Materiale. Hverken fra Middelalderen eller fra Reformationsaarhundredet vil det vist være muligt at finde en Kilde, der indeholder en fuldstændig Oplysningfor en enkelt Egn om, hvor meget Jord hver By har inde. Det vil ogsaa huskes, at de gamle Skyldsætningsmaader,som vi kjende fra'Kong Valdemars JordebogsTid og fra andre samtidige Kilder, i de nærmest paafølgende Aarhundreder gik af Brug, og at der, endog indenfor snævrere Omraader og Landskabsdele, fulgtes forskjellige vaklende Bestemmelsesmaader for at angive Jordværdien^x). Angivelsen efter Landgildens Størrelse var i Middelalderens senere Del og i det 16de og 17de Aarhundrede den mest brugte Betegnelse for en EiendomsVærdi. Paa Christian IV's Tid benyttedes da

---

1) Jfr. for det Kide Aarhundredes Vedkommende følgende Udtalelse af P. V. Jacobsen, Det danske Skattevæsen under Kongerne Christian 111 og Frederik. 11, 23: Naturligvis følte man [ved Beskatning af Jordbrug] Trangen efter en saavidt muligt ligelig Maalestok for Alle . . . Imidlertid kunde man endnu ligesaalidt dengang som i langt senere Tider linde en saadan Maalestok enten for hele fliget eller tor de enkelte Provinser, selv ei engang Tor de enkelte Herreder.

ogsaa Landgilden ved Skattepaaligning, idet man omsatte alle de forskjellige Landgildeydelser efter den i hver Egn brugte Taxt til et bestemt Maal af Rug eller Byg („hart Korn") og saaledes naaede en Vurdering. Men en almindeligSkyldsætning for Landet manglede endnu.

Vi blive med andre Ord nødsagede til at gaa saa langt ned gjennem Tiden som til det Tidspunkt, da Regeringen lod hele Landet ansætte i Hartkorn, til vore ældste Matrikler¹).

Vi have lier i Danmark i Tidernes Løb havt tre Matrikler, der alle hidrøre fra Enevoldskongernes Periode. Efterat Suveræniteten var indført og en vis Lighed i Beskatningen var gjort til Princip, maatte man ønske at have en ny og mere retfærdig Basis for Skattepaaligning. Derfor forlangte Kong Frederik 111 allerede i Januar 1601, at der i udsendtes Extrakter baade af Lenenes, Adelens og Kjøbstædernes Jordebøger, og paa Grundlag af disse udarbeidedes den saakaldte Matrikel af 1664, hvis Protokoller endnu ere bevarede i Matrikelkontoret.

Det er en Selvfølge, at en paa et saadant Grundlag udarbeidet Matrikel maatte 'blive et meget mangelfuldt Arbeide. der kun midlertidigt kunde gjøre Tjeneste. Derfor tog man da ogsaa sytten Aar senere fat paa en virkelig Skyldsætning, som var grundet paa Opmaaling og Taxering efter en af Ole Røm er og Jens Dinesen

---

1) Jfr. for det Kide Aarhundredes Vedkommende følgende Udtalelse af P. V. Jacobsen, Det danske Skattevæsen under Kongerne Christian 111 og Frederik. 11, 23: Naturligvis følte man [ved Beskatning af Jordbrug] Trangen efter en saavidt muligt ligelig Maalestok for Alle . . . Imidlertid kunde man endnu ligesaalidt dengang som i langt senere Tider linde en saadan Maalestok enten for hele fliget eller tor de enkelte Provinser, selv ei engang Tor de enkelte Herreder.

1) Jfr. om disse (Ihr. Rothe, Beretning om den nye Jordskyldsætnings Historie. Mandix, Landvæsensret, 2den Udg. I. 345 f., Falhe-Hansen og Scharling. Danmarks Statistik IV. 183 f., E.Holm, Darmiark-Xorge? indre Historie l(ittO--1720 I. 100 f., Veiledende Arkivreuistraturer IL &) f.

fastslaaet Plan. Arbeidet udførtes i Løbet af 7—8 Aar ved særskilte Kommissarier, og Kong Christian V gav sin Stadfæstelse af Matriklen den Bde Mai 1688, efter hvilket Aar den gjeme betegnes, medens den dog først blev sluttet for hele Danmark 1690. Ogsaa de Protokoller,der vedrøre denne Matrikel, bevares i Matrikelkontoret.

Det store Opsving i Landbruget, som fandt Sted i Slutningen af det 18de Aarhundrede, Ophævelsen af Fællesskabet, Udflytningen af Gaardene og alle de andre betydelige Forandringer i Fordelingen af Jorderne og i det Udbytte, man tog af dem, maatte gjøre det høist ønskeligt at faa en ny Matrikulering for Landet. Paa en saadan begyndte man da ogsaa 1806, men Krigene og Landets andre Ulykker bragte ofte Standsning i Arbeidet, saa at den kun langsomt skred frem; Taxationerne afsluttedes først 1820, Beregningerne og Rettelserne 1843. Det var et efter en veloverveiet Plan med største Omhu gjemiemført Arbeide, hvoraf vort Land kan være stolt; neppe noget andet Land havde da Mage dertil. Denne — den ny Matrikel — blev gjældende fra Iste Januar 1844.

Som jeg foran sagde, maatte det være min Opgave at prøve paa, om jeg ved Hjælp af disse Matrikler kunde komme til almindeligere Resultater om Landsbyernes Størrelse i senere Tider. Det viste sig imidlertid snart, at jeg kun kunde anvende den nyeste Matrikel. Ingen af de to ældre Matrikler giver nemlig Oplysning om de enkelte Byers samlede Hartkorn — derimod nok om Sognenes —, og hvis jeg selv skulde sammenlægge Opgivelsernefor de enkelte Eiendomme i hver By, vilde det være et saa langvarigt og besværligt Arbeide, at jeg i alt Fald for mit Vedkommende maatte betragte det som

uoverkommeligt. Den ældste Matrikel giver jo desuden et temmelig mangelfuldt Billede af den virkelige Jordværdi,og skulde i det Hele den paalideligste Angivelse af Jordens Værdi omsat i Tal ønskes, maatte den nugjældendeMatrikel übetinget være den bedste. Saaledes maatte jeg da — i alt Fald som et Forsøg — give mig i Lag med den nye Matrikel.

Denne frembyder følgende Materiale. Der findes, som det væsentlige Grundlag for den egentlige Matrikel, særegne Beregningsprotokoller for hvert enkelt Sogn. I disse opføres først de store Herre- eller Sædegaarde, derpaa de enkelte Byer eller Eierlaug og de afsides liggende Gaarde, som ikke* ere regnede med. til Eierlaugene. Saaledes vil man for at tage et Exempel i Protokollen tor Øster Egede Sogn finde Eiendonimene opførte under følgende Rubrikker:

Hovedgaarden J omfruen-; Egede,
Heiedegaarde,
Atterup By,
Xyenip Gaard og Melle,
Monsholt Skov og Vseiige,
Aas By.
Viverup By.

Indenfor disse Afdelinger opfører Protokollen saa hver enkelt Eiendom, angiver Arealet af hver enkelt af dennes Marker, udregner Hartkornet for den og sammenlægger endelig Eiendommeiis samlede Areal og Hartkorn. Senere sammenlægges Areal og Hartkorn for den hele By eller for Eierlauget, og i Protokollens Slutning gjen_tages disse Tal, hvorpaa hele Sognets Areal og Hartkorn sammentælles.

Der blev med stor Imødekommenhed fra MatrikulkontoretsSide

kontoretsSidegivet mig let Adgang til at benytte hele
dette Materiale, saaledes at jeg dér kunde foretage mine
Uddrag og Beregninger1).

Til Oplysning om min Fremgangsmaade vil jeg bemærke Følgende. For at lette Arbeidet har jeg overalt ved Angivelsen af Byernes Areal kun medtaget de hele Tønder, medens jeg har bortkastet Skjæpper, Fjerdingkar, Album. Tallene vare saa store, at disse Brøker ikke kunde faa den fjerneste Betydning for Helheden, medens Medtagelsen af dem vilde volde et stort Besvær. Jeg har af samme Grund ved Hartkornet kun taget Hensyn til Tønder og Skjæpper; paa Hovedsummen vilde Medtagelsen af Fjerdingkar og Album aldeles ikke kunne faa nogen Indflydelse, der vilde have Betydning i denne Sammenhæng.

Det første Omraade, som jeg gjorde til Gjenstand for Undersøgelse, var Præstø Amt. Jeg valgte denne Egn, fordi den efter al Sandsynlighed vilde frembyde Nutidsforhold, som dog nogenledes kunde afspeile de ældre Tilstande — hvis saadant i det Hele taget var muligt —, medens jeg derimod kunde vente at træffe altfor forandrede Forhold i det i senere Tid saa stærkt opdyrkede Nordøst-Sjælland og endvidere i de Egne, der laa i stor Na^rhed af Hovedstaden. Til Præstø Amt, med dets 7 Herreder (deriblandt Møenbo Herred) og 85 Landsogne, knyttede jeg endvidere Falster med dets 2 Herreder og 29 Sogne, idet Falster jo paa Grund af Oplysningerne i Kong Valdemars Jordebog havde en

---

1) Jeg bringer ruin oprigtige Tak til d'Hrr. Kontorchef, Kammerraad P. G. T. Birk, Fuldrruegtig J. E. F. Morup, Assistent A. Buhl samt de ovi"ige Embedsmaend i Matrikulkontoret, der saa forekomniende have hjulpet inig under disse Studier.

særlig Interesse for denne Undersøgelse; jeg maatte jo ogsaa for at undgaa Tilfældigheders Spil vælge et større Omraade med et betydeligere Antal Opgivelser. Af Protokollerne udskrev jeg samtlige Rubrikker (baade Hovedgaarde, større Proprietærgaardc og Byer o. s. v.) i alt halvfjerde Hundrede, jeg ordnede dem i Grupper efter Endelsen, og jeg naaede til det Resultat, der findes paa oms! anende Side. Selvfølgelig lode endnu flere Endelser sig samle i Grupper end de her opførte (saaledes Byerne paa -bjerg, -næs, -.sø), men de syntes ikke egnede til Benyttelsei denne Undersøgelse, idet Antallet af dem ikke var stort, Størrelsen af deres Omraade syntes vaklende, og Navnenes Etymologi ofte var usikker (mon saaledes en Sø eller en 0 havde givet Byen paa -ø Navn? var -bjerg oprindelig Bjerg eller BorgV).

Jeg bør bemærke, at paa nogle Steder var Matriklens Angivelse uanvendelig for mit Øiemed, naar den til Ex. slog Sædegaarde og Byer sammen til en Enhed eller samlede flere Byer under en Fællesangivelse.

Da jeg foretog de første Beregninger, var jeg naturligvisnoget spændt paa, om jeg ikke vilde komme i den Forlegenhed at maatte træffe et Valg imellem at skulle tage enten Hartkornet eller Arealet til Udgangspunkt, i dot Byerne vilde ordne sig forsk jelligt i Rækken, efter som jeg anvendte det ene eller det andet Grundlag. Det viste sig imidlertid snart, at der i den Henseende ikke skulde opstaa nogen Tvivl. Det har paa enkelte Afvigelser nær i det Hele været ligegyldigt, om jeg tager Tønder Hartkorn eller Tønder Land til Udgangspunkt; Byendelserne ville, naar man opstiller Rækken, i det Hele komme til at "følge i samme Orden og med tilsvarendeAfstand efter hinanden.. Imidlertid kan der

ikke være Tvivl om, at Hartkornet übetinget frembyder en paalideligere Maalestok. Et Tilliggende af et større Overdrev vil mangen en Gang kunne frembringe høie, stærkt indvirkende Tal, og især hvor Hedeegne og frugtbartLand mødes, vil Arealet kunne afgive særdeles vaklende Tal. Man vil derfor i det Følgende hovedsagelig finde Hartkornet benyttet.

Det fundne Resultat vil fremgaa af følgende Liste,
hvormed jeg sammenstiller Falsterlistens Opgivelser:

Ligesom Kong Valdemars Jordebog viste os Byerne med Endelsen -lef eller -løv som de største (kun i Markskyldberegningen,ikke i Boltallet, staa Byerne paa -by en lille Brøk over dem), saaledes træde i Nutiden indenfor det sydsjælland-falsterske Omraade igjen de samme Byer i Spidsen, medens -byerne staa i Række nærmest efter. Nederst i R.ækken stod i det 13de Aarhundrede -torpevne, der ogsaa nuomstunder indtage en beskeden Stilling, hvor talrige de end ere (Endelsen er nu som bekjendt gjerne -nip, -drup, -trup, -strup), og den Mellemstilling, som Byerne paa -Inge havde, indtage de endnu den

Dag idag. Mindst ere de Byer. hvis Endelse erindrer os
om Træbevoxning. Byerne paa -skov1), -rød, -holt.

Men vi kunne ogsaa opstille en Liste, som alene rammer de falsterske Byer, saaledes som disses Areal og Hartkorn er i Nutiden, og sammenholde den med Opgivelsen fra Kong Valdemars Tid:

Heraf fremgå ar, al de falsterske Byer paa -i nye i Løbet af de sex Aarbimdreder ere rykkede stærkt hen imod Landskabets Storbyer, og at -torperne, som tidligere kun vurderedes til en Trediedel eller en Fjerdedel af Byerne paa -lef og -by, nu dog værdsættes til Halvdelen af dem.

Om de forskjellige Feil. der kunne indløbe ved en saadan Statistik som den, jeg her har foretaget, vil jegopsætte at tale til et senere Tidspunkt, hvor jeg da ogsaa skal søge at forklare, hvorledes det er gaaet til, at vore Landsbyer saa urokkeligt have bevaret et Præg som for tusind Aar siden.

De vundne Resultater maatte opfordre mig til at
gaa videre, og der var Grund til at prøve, om andre
Dele af Landet vilde give lignende Forhold. Dette har

---

1) Falsterlisten har kun een By paa -skoo (S. C>s): Ketælscogh rex marcam et 5 .solidos, en lille, nu ukjendt Besiddelse.

jeg da ogsaa forsøgt, og jeg har valgt følgende Omraader. Jeg gjennemgik for Fy en s Vedkommende hele den nordlige,større Del af Landet, nemlig Odense Amt og Vinding Herred af Svendborg Amt (ialt 9 Herreder og 124 Landsogne).I Jylland tog jeg som eet Omraade Landet fra Limfjorden ned til Kalø Vig¹); det omfatter Aalborg Amt (med Undtagelse af Kjær Herred Nord for Fjorden) og Randers Amt, ialt 18 Herreder og 229 Sogne'²). Endvidere gjennemgik jeg Aarhus Amt (12 Herreder, 12(5 Sogne) og som det femte Omraade Ve ile Amt (9 Herreder, 89 Sogne).

Som alt sagt undgik jeg oprindelig det nordøstlige
Sjælland som et Omraade, der formentlig altfor stærkt

---

1) Dette Omraade er noget større end de andre, men -forcerne optræde i disse to Amter i et saa overvældende Antal og paatrykke Navnerækken en Ensformighed, som kunde gjøre det ønskeligt — ved at tage et noget større Omraade — at skaffe de andre Endelser tilstrækkelig Repræsentation.

2) Jeg bemærker her, at jeg for de to nordlige jydske Omraader og dernæst for Frederiksborg Amt har anvendt en lidt forskjellig Fremgangsmaade, da jeg maatte begrænse den Tid, jeg turde anvende paa disse Studier. Medens jeg ved de iire andre Omraader udskrev af Protokollerne samtlige Rubrikker, for hvilke en Hovedsum angaves, gik jeg her den Vei. at jeg af J. P. Traps „Kongeriget Danmark" udskrev alle de Byer, hvis Navne bare de Endelser, hvormed jeg i det Hele beskjæftigede mig (ialt en Snes Endelser). hvorpaa jeg efter Matriklen tilføiede Areal og Hartkorn. Traps Liste og Matriklen falde saa nøie sammen, at jeg er vis paa, at denne Ændring i Fremgangsmaaden ikke har havt den fjerneste Indflydelse paa Resultatet. Det maa desuden erindres, at jeg ikke ved denne Statistik giver de absolute Tal i den Forstand, at der netop i vedkommende Amt skulde findes det opgivne Antal Byer med denne Endelse og ikke flere; Matriklen indeholder ret ofte Angivelser, som ikke kunne bruges, idet den slaar to Byer (til Ex. en By og en Torp) eller en større Gaard og en By sammen under samme Sum.

havde skiftet Karakter siden Oldtiden. Imidlertid lokkede denne Landsdels karakteristiske Byendelser mig dog stærkt, og da det jo var interessant at se, hvor store Forrykkelsernei Virkeligheden vare. gjennemgik jeg ogsaa Frederiksborg Amts Matrikel (6 Herreder, 60 Sogne). Endelig vil man finde Oplysninger om Ribe Amt — S Herreder. 79 Sogne —, som jeg først havde beregnet sammen med Veile Amt; det. viste sig imidlertid nødvendigtat skille det ud derfra, idet Karakteren af Jordsmonet,de udstrakte Heder, ligesom sikkert ogsaa en stærk Opdyrkning i nyere Tid have givet det ejendommeligeForhold, lait har jeg saaledes gjennemgaaet 71 Herrederog 8:M Sogne, eller Halvdelen af Danmarks Jord. 1 den Redegjørelse for Resultaterne, som jeg nu skal fremsætte, lader jeg de tvende sidste Omraader, hvis Statistik er givet sammen med de andre Egne paa HovedlistenS. 331, foreløbig ude af Betragtning og holder mig til de fem første Omraader, hvor man har Grund til at vente mere normale, ensartede Forhold, hvad Bebyggelsen og Opdyrkningens Historie angaar.

Imidlertid vil jeg paa Forhaand udtale, at man naturligvis ikke kan vente, at vore Landsbyer nuomstunderskulle kunne lade sig ordne i mathematisk bestemteRubrikker, lystrende uden Undtagelse faste Regler. Det vilde jo være at opstille en Theori, hvis Uholdbarhed var selvindlysende og som tidligt vilde falde til Jorden. Vi maa være tilfredse med, om vi uagtet Tidernes Slid og de mange sociale Omdannelser af Samfundet kunne gjenlinde utvivlsomme Spor af de oprindelige Linier, som Bebyggelsen fulgte. Og endvidere beder jeg om, at man vil huske paa, at det Antal Byer, hvormed der indenfor hvert Omraade kan virkes, er forholdsvis lille, og at

naar til Ex. en Byendelse ikkun repræsenteres ved 3—63_—6 Byer, Undtagelser ville faa en stor Indflydelse. Strax at samle alle Kredse til en Enhed maatte paa den anden Side synes lidet heldigt, da Synet paa de forskjellige lokale Eiendommeligheder derved vilde tabes._— Man har under de angivne Forhold, som det synes, langt større Anledning til at undre sig over, at ikke stærkt bølgende Linier komme til at fremtræde. løvrigt henviserjeg allerede her til de Forklaringer af tilsyneladende Afvigelser, som ville blive givne i et senere Afsnit, hvor de enkelte N avneendelser blive gjorte til Gjenstand for Undersøgelse¹).

Af den paa S. 330_—31 trykte Hovedliste²) vil nu for det Første med Hensyn til Hartkornet ses, at dette ingenlunde over det hele Land har samme Høide i Byer med de samme Endelser, medens dog den samme Endelse 1 samtlige Kredse ikke vil indtage en meget forskjellig Plads i Rækken. Og overalt kan man udskille tre større Grupper. Den første Gruppe med de største Tal rummer Byerne paa -by, -sted, -inye og -løse. Betydeligt under denne Gruppe iinde vi den anden Gruppe paa -torp og -skov; -torperne have gjennemsnitlig 45 Tdr. 2 Skp. Hk., -skoverne udvise 41 Tdr. 4 Skp. Hk. Endelig repræsenteres en sidste Gruppe af Endelser paa -holt og

---

1) .leg skal her endnu tilfoie, at min Kollega Professor Haraid Westergaard har visi mig den Velvillie at gjenneinse disse Undersogelser Died Hensyn til den fulgte statistiske Fremgangsmaade, og at denne er bleven godkjendt af ham.

2) 1 den forste Kolonne indenfor hvert Omraade angives, hvor stort Antallet af Byer med den na?vnte Endelse er (forsaavidt Matriklen har havt selvstsendige Opgivelser herom, jfr. S. :3i27 Anm. "I); i de to nseste Kolonner op fores Middeltallet for disse Byers Hartkorn og Areal; i den sidste angives, hvor mange af disse Byer der have Kirker.

-rod med et meget lille Hartkorn. Paa de nedenfor
anførte Tabeller vil man finde de tre Gruppers Forhold
nærmere anskueliggjort.

---

1) Det ved Præsto Amt i Parenthes satte -løse viser denne Endelses Plads, hvis Byen tilse udelades (se herom S. 350 f.).

Netop de samme tre Grupper ville findes ved Betragtning af Arealet. Kun maa det huskes, at naar i Hartkornslisten samme Endelse staar nogenledes horizontalt over de forskjellige Omraader, altsaa de jydske saa temmeligt i Niveau med de sjællandsk-fyenske, medfører dette samme Forhold med Nødvendighed, at paa Listerne over Arealet i Jylland Linierne maa stige i Veiret —• idet naturligvis den mindre gode Jord i Jylland, Hederne og de magre Egne maa kræve et langt større Areal for at kunne give det samme Hartkorn. Dette udvise da ogsaa Tabellerne med tydelige Træk. Men atter her tegne de tre Grupper sig bestemt:

Naar der spørges, hvorledes Forholdet er ved de Amter, som jeg har skudt tilside, fordi de formentlig ikke kunne betragtes som normalt Jordsmon overfor Bebyggelsesforholdene, da vil man ved at kaste et Blik paa Opgivelserne S. 331 se, at i Virkeligheden udvise Tallene her i de store Træk det samme som ved de fem normale Omraader. Saaledes tegner sig for FrederiksborgAmts Vedkommende igjen den øverste Gruppe bestemt med Byer paa -løse (140 Tdr. Hk.), -løv (117 Tdr.), -by (93 Tdr.), -inge (66 Tdr.) og -sted (65 Tdr.). Fremdelesstaa i anden Gruppe Torperne paa deres gamle Plads (37 Tdr.); Byer paa -skov findes ikke. Det er kun den tredie Gruppe, som viser nogen Afvigelse og tilmed den Forskjel, som vi kunde vente, idet -holterne ere rykkede op til 48, og -rød til 50 Tdr. Hartkorn. Dette i Forbindelse med det store Antal af disse Byer (-holt 11, -rød 29) vidner klarlig om, i hvilken Grad Jorden i denne Egn er bleven afklædt sin Skovvæxt for at give Plads for Agerbrug og for Landsbyer, idet talrigenye Byer ere opstaaede i senere Tid og mange

ældre smaa ved Rydning have voxet sig store. Det er af historiske Oplysninger sikkert nok, at Nordøstsjælland var i Oldtid og Middelalder i endnu langt høiere Grad end nu dækket med store Skove, og Adam af Bremen betegner netop det nordlige Sjælland som øde¹) —en Karakteristik, som for vort Kjendskab til, hvor frugtbart et Jordsmon denne Egn nu indeholder, maa lyde besynderligt,men som altsaa fuldkommen bekræftes af Bebyggelseshistorien.

Vi vende os derpaa til det syvende Omraade, Ribe Amt. Mai) vil herse, hvorledes Byernes Hartkorn synker over hele Linien. Medens i Præstø og Odense Amter af den første Gruppes Byer ingen har under 72 Tdr. Hartkorn, naaer i det vestjydske Amt slet ingen By op over 71 Tdr. {-sted har 71 Tdr., derefter -løv 56 Tdr.). Byerne paa -torp (38 Tdr.) og -skov (41 Tdr.) indtage den sædvanlige lave Stilling, men nedenunder dem,findes

---

1) Adam IV. 5: Seland . . . a borea vero, übi et deserta e?t. fretum Nordinanniæ.

findes. „Hvad der paa Bornholm kaldes By, er kun Samlinger af faa Gaarde; undertiden hører der kun to Gaarde til Byen (Elleby, Aaby, Muleby, Tornby etc), undertiden bæres Bynavnet kun af en eneste Gaard (Bolbygaard etc.)"¹).

Det Forhold, hvori de her omtalte Bygrupper staa til hinanden indbyrdes, vil maaske komme endnu tydeligere frem, naar jeg vælger en af Byendelserne til Udgangspunkt og beregner de øvrige i Forhold til den. Det vil være naturligt her at vælge de overalt forekommende, talrige og temmelig ensartet repræsenterede Torper. Hvis jeg altsaa for hvert Omraade gjør Byerne paa -torp til Enhed og Sammenligningspunkt, ville de andre Byer stille sig paa følgende Maade i Forhold til dem²):

---

1) E. Vedel, Bornholms Oltidsminder og Oldsager

2) De ved -skov i Parenthes anbragte Tal angive Endelsens Plads. hvis de fem nedenfor (S. 343 f.) angivne Byer udelades.

Det viser sig saaledes som et Hovedresultat af disse Undersøgelser, at vore Landsbyer lade sig ordne i bestemte Klasser eller de Navnes Endelser, som de bære, hvorved de tillige blive ordnede i Klasser efter deres Jordtilliggendes Størrelse og Værdi. Endnu den Dag idag afspeile vore Landsbyer trods Tidernes Omskiftelser de Forhold, under hvilke de opstode.

Det vilde naturligvis have al Rimelighed imod sig, om den niigjældende Matrikel skulde fremvise Forhold, som ikke fandtes i Matriklerne fra det syttende Aarhundrede. Jeg har foran angivet Grundene, hvorfor jeg ikke har kunnet benytte disse Matrikler, men jeg skal endnu tilføie, at jeg forsøgsvis har sammentalt Angivelser i Matriklen af 1(188, og at disse Prøver syntes at godtgjøre, at jeg vilde være naaet til de samme Resultater, hvis jeg havde benyttet denne Matrikels Opgivelser.

Det vil være vigtigt at tilføie her nogle Oplysninger om
Enkeltheder i min Fremgangsmaade og derved tillige at belyse,
li vad jeg anser for de vigtigste Feilkilder i min Statistik.

Der kan tvistes, om en By, som nærmere betegnes efter Verdenshjørnerne (Øster Kippinge, Vester Kippinge osv.), skal slaaes sammen med sin Navnefælle til een — oprindelig — By eller regnes for to. Her har jeg dog som Hovedregel talt hver By for sig. idet nemlig de to saaledes benævnte Byer meget ofte ere lige gamle, mulig endog liggende langt fra hinanden, saa at Betegnelsen efter Verdenshjørnet er opstaaetfor ved Omtale af dem .at tydeliggjøre, hvilken der mentes, ikke som Følge af en Deling. Selv hvor en Deling af et ensbenævnt Omraade har fundet Sted, vil denne Deling kunne være ibregaaet, da Agerdyrkere delte dette større til Græsning tidligere anvendte Omraade, altsaa netop da Landsbyerneopstode. Kun undtagelsesvis, hvor vitterligt nok en Bys eller Gades vestlige eller østlige Del havde faaet et særligtNavn,

ligtNavn,og Adskillelsen maaske end ikke var gjennemført overalt eller Matriklen slog dem sammen til Eet, har jegregnetde tvende Byer for en Helhed. De samme Regler har jeg fulgt med Hensyn til de ved øvre og nedre, store, magle og lille nærmere betegnede Byer. At der i de her omtalte Henseender kan være indløbet en og anden Uregelmæssighed i min Statistik, skal jeg gjerne indrømme. Undersøgelserne maatte udstrække sig gjennem et længere Tidsrum, og jeg kunde i flere Henseender først ved at prøve mig frem vinde Erfaring om den rette Arbeidsmaade.

Den værste Feilkilde vil efter min Opfattelse dog foreligge i Navnenes nuværende Form, der ofte giver en vrang Forestilling om, hvorledes deres oprindelige Udseende har været. Jeg har bestræbt mig for at kjende Navnenes gamle Udseende, og jeg har overalt, hvor der kunde være stærkere Tvivl, søgt at finde Oplysninger; men det følger af sig selv, at alligevel mange Navne have været misvisende. Jeg vil saaledes pege paa den Tilbøielighed til at udvikle parallele Former, som en Egns Stednavne kunne have, nemlig at en Navneendelse omdannes til en anden lydlig nærliggende Endelse, som er stærkt repræsenteret i denne Egn. Naar der ligger forskjellige -løser i Nærheden, kan -lef eller -høgh blive til -løse, ligesom et hosliggende -løf kan forandre et -høgh til en Navnefælle (Gravlev i Hornum Herred hed 1268 Grauelhøu). I Skaane ere Vibre og iEverthe blevne til Veberød, Efverød, fordi der her findes saa mange Byer paa -rød.

Der vil her være Grund til at fremsætte nogle Bemærkningerom, hvorfor jeg i det Følgende ikke har taget Hensyn til det østligste af de tre skaanske Landskaber. Medens Hallandog Skaane for det Tidsrum, hvorom der her kan blive Tale — den ældste historiske Tid og Jernalderen — sikkert maa betragtes som hørende sammen med de vestligere Lande, er Forholdet derimod anderledes med Hensyn til Bleking. Dette Landskab har havt vexlende Forbindelser i de forhistoriskeTider. 1 Stenalderen og i Broncealderen synes dets

Mindesmærker og dets Oldsager bestemt at knytte det i Kultur til Skaane og det øvrige Danmark, hvorfor det vel ogsaa i politisk Henseende — i det Omfang, hvori der paa de Tider kunde tales om politisk Henhøren — hørte derhen¹). JernalderensOldtidslevninger vise derimod bestemt hen til Gøtalandene,og dermed stemmer ogsaa den Efterretning, som Wulfstan giver Kong Alfred c. 900, at efter Bornholm havde han til Bagbord Bleking, Møre, Øland og Gulland, og disse Lande høre til Sverige'²).

Jeg veed ikke af, at de blekingske Stednavne ere gjorte til Gjenstand for Undersøgelse, men saavidt jeg kan se, synes de netop at bevidne det Samme. De her forekommende talrige Navne paa -måla (Sigfridsmala, Busemåla, Ulfsmåla osv.) have saaledes Fæller i Kalmarlen, men knap nok i Skaane³). Mest betegnende forekommer det mig dog at være, at de lire karakteristiske danske Endelser -lef, -løse, -toft, -tved, der ogsaa i Skaane ere saa hyppigt repræsenterede, saavidt jegkan se slet ikke lindes i Bleking (jeg har benyttet Generalstabskortene og N. H. Sjoborg, Blekings Historia).

Jeg skal nu gaa over til at undergive flere af Byendelserne
en naisrniere Betragtning.

Nederst i Rækken træffe vi Endelsen -holt. Byer af denne Klasse findes baade i Vest og i Øst (Mørkholt,Faurholt, Roholte, Kirkelte, Plegelt, Slctelte osv.). De findes i Tabellen opførte med et Tilliggende af imellem 19 og H 8 Tdr. Hartkorn (i Nordsjælland dog 48 Tdr.).

---

1) Se Worsaae, Blekingske Mindesmærker fVa Hedenold 43, Montelius i Sveriges Historia I. 7.1.

2) Jfr. Worsaae 1. c, H. Hildebrand. Svenska folket under hednatiden (andra uppl.) 182.

3) Falkman. Ortnainuen i Skåne 73, H. Hildebrand i Månadsblad lS7(i. 303.

Det er let forstaaeligt, at Byer, der betegnes efter en Holt, ikke kunne blive store. Holt betyder en lille Skov¹). Selv om man fulgte Fritzners Forklaring af det oldnordiskeholt: „tør, ufrugtbar Stengrund, som hæver sig op over den omliggende Jordoverflade og gjerne er bevoxetmed Træer" — hvad der næppe har Gyldighed for Danmarks Vedkommende — vilde det ikke kunne blive en stor By, der opstod paa en saadan Plet. Karakteristisk nok findes der da ogsaa kun 2 Kirkebyer blandt samtlige 34 Navne, nemlig Grønholt (ved Hillerød) og Roholte (i Faxe Herred), men dette sidste Sogn er opstaaet sent; 1370 hed intet Sogn saaledes.

Enkelte svenske Forfattere-) have udtalt, at hult betyder Løvskov, skog derimod Naaleskov, hvortil Andre³) dog have knyttet den Bemærkning, at Adskillelsen ikke er konstant, saaledes som det svenske Postlexikon udviser,hvor fem Steder Granhult nævnes. Dette kunde dog være Dannelser fra sildige Tider, da den oprindelige Betydning var glemt. Jeg veed ikke af, at holt i Danmarker sammensat med Gran eller Fyr (i Registret til

---

1) Jeg veed ikke af, at der for Danmarks Vedkommende kan findes noget Bevis for, at det skulde betyde en bar Bakke. Oberst Emil Madsen udtaler (Annaler for nordisk Oldkyndighed 1863, -211): Holt synes allevegne at have betegnet Skov. Soderwall anfører i sin Ordbok otver Svenska Medeltidsspråket ved hult, hylta kun „liten skog, skogsdunge". Ivar Aasen har i Norsk Ordbog holt baade som Lund, Skovstykke og som stenet Bakke, men han betragter den sidste Betydning af Ordet som en Afgrening af den første.

2) Saaledes Hyltén-Gavallius, Wårend och Wirdarne I. 3, Bergstrom, Sodermanlands ortnamn 16, Falkman, Ortnamnen i Skåne 49.

3) Hildebrand, Sveriges Medeltid I. 47.

Trap^rs Danmark findes ikke Exempler derpaa). og BynavnetLærkehoH (i Øster Horne Herred) er enten ungt — Lærketræet indførtes jo først i forrige Aarhundrede — eller har en hel anden etymologisk Oprindelse. I det Hele synes Stednavne paa -holt — Egholt, Risholt, Hesselholt,Bøgholt — nærmest at pege paa Løvtræer. Derimodforekommer det mig tvivlsomt, om 11. Knudsen har Ret i sin Udtaleiso¹): „ved Holt forstaar den sjællandskeBonde — om jeg ikke feiler — dog nok især en lav Skov, altsaa enten en Underskov eller en Ungskov".

Ryd som Betegnelse for den fra Skov ryddede Plet, hvor mi en Bebyggelse linde-;, er som bekjendt meget almindelig i det østlige Danmark og i Skaane, fremdeles i Sverrig saa langt som til Yerierns og Vettorns nordlige Bred-). Man. kan være sikker paa, at Egne, hvor Bynavnepaa -ryd og -rød ere stærkt fremherskende, først sent ere komne under Opdyrkning. En skaansk lagttagerbemærker, at Navnet -rød. i Skaane forekommer paa saa begrænset et Omraade. at man kan sammenbindealle Sognenavnene paa -rød med Linier og vil da indenfor disse finde saa godt som alle — flere Hundrede — Byer og Gaarde paa -rød. Denne Egn, som omfatter en Del af den saakaldte Linuerøds Aas og dens grusblandedeAffald, er en af de ufrugtbareste og sikkert nok en af de senest opdyrkede i hele Provinsen. Hor er ikke fundet nogen Grav fra Stenalderen, her findes

---

1) Danmark i Middelalderen 87

2) E. Lattmaii ou- H. Hildebrand i Månadsblad 1870. f.

ogsaa kun sjeldent Oldsager^l). Paa lignende Maade paaviseren arkæologisk Undersøger af Bohuslån, hvorledes Gaardnavne paa Ryd altid ligge i Übygder eller paa Steder, hvor der kun er lidet Agerjord og Egnen sent har lokket til Dyrkning²).

Vi have set, hvorledes Nordøstsjælland netop frembyder de samme Forhold. Den sene Opdyrkning har ladet en stor Del Landsbyer paa -rød opstaa, og det kraftige Indhug paa Skovene har bragt disse Byers Hartkorn til at stige i Vejret (til 50 Tdr. G Skp.). For de to andre østdanske Omraader er Gjemiemsnits-Hartkomet kun 24 Tdr. 5 Skp.; i Vest-Danmark findes det ikke i Matriklen³) som Byendelse⁴).

Noget høiere op i flækken naa vi ved Byerne paa -skov. De i Listerne anførte 37 Byer have i Gjennemsnits-Hartkornmellem 30 og 58 Tdr. I det Hele er disse Byers Størrelse lidet varierende, dog er der fem Byer, som svinge sig i Veiret med et meget stort Hartkorn;hvis vi drage dem fra, synker Gjennemsnits-Hartkornetfra 41 Tdr. 4 Skp. til 30 Tdr. 7 Skp. Det vil nu være lærerigt at betragte, hvilke disse fem Byer ere. Bjeverskov, i Sognet og Herredet af samme Navn,

---

1) Friherre Arvid Kurck i Månadsblad 18/0, Xr. 59—00. Her er bortset fra to Sogne paa -rød, som i ældre Tid ikke havde denne Endelse (se ovenfor S. 339).

2) Ekhoff i Bidrag till kannedom om Goteborgs och Kohuslans Fornminnen 11. 123.

3) Dog findes i Randers Amt Eskerød (34 Tdr. 5 Skp.).

4) Her kan ogsaa mindes om, at intet af det gamle Danmarks Herredsnavne ender paa -ryd. Rythingshæreth i Salingsysæl (Rødding Herred) har intet med Skovryd at gjøre.

staar opført med ikke mindre end 136 Tdr. 3 Skp. Hk. Men nuomstunder tindes der ikke Skov paa Byens Omraade,en übetydelig Skov ligger i Sognets Udkant, og Beboerne gaa paa Skovarbeide i Nabosognet. Leirskov, i Anst Herred (V. for Kolding), staar anført med 129 Tdr. 5 Skp. Hk., men her er nu ikke det mindste Skov. Askov (med den bekjendte Høiskole, i Malt Sogn og Herred, 73 Tdr. Hk.) har ingen Skov, hvorimod der ligger flere mindre Skovstykker i Nærheden som Rester af Fortidens Skove. Egeskov i Veilby Sogn, Elbo Herred (75 Tdr. 4 Skp.), har nu kun en übetydelig Plet Bøgeskov, og hvad Helberskov (95 Tdr.) i Als Sogn, Hindsted Herred, angaar, findes der Landsbyer i større Nærhed af denne By end den nærmeste Skov. Størstedelen af de andre Byer med det mindre Hartkorn ligger derimod i Skovegne og op ad Skovkanter. Heraf fremgaar da temmelig klart, hvad der er Grunden til, at disse Byer, der bryde ud af Rækkerne, ere blevne saa rige paa Hartkorn; det er simpelthen sket ved, at Landsbyen, som laa ved Skovens Side og fik sit Navn efter den, efterhaanden har trukket sit Grænseskjel ind i Skoven, hvis Træer have maattet bøie Hovedet og overlade Grunden til Ploven og Kornet.

Med denne Paa visning stemmer det nu godt, at af de 37 Byer med Endelsen -skov kun to ere Kirkebyer, nemlig Bjeverskov og Leirskov; tilmed gav denne sidste By slet ikke oprindelig Sognet Navn, dette hed Ærstath, Erst Sogn.

Torp opfattedes paa Provinslovenes Tid som en
mindre By., især fordi den var opstaaet paa en anden

By es Mark, jfr. Jydske Lov I. 47: er thorp gørth ut a mare . . oe skil them um hwat til thorp hørær oc hwat til athæl by osv. Derfor giver Anders Sunesøn ogsaa den Definition af Torp, at det er den By, der vides at være opstaaet af en anden (33: imam ex alia constat originem duxisse, jfr. Sk. L. IV. 7). Hvor uforandret dette Forhold, at Torperne kun ere mindre Byer, har bevaret sig til vore Dage, vil fremgaa af den her givne Statistik. Disse Byer holde sig paa samtlige syv Omraaderimellem 35 og 62 Tdr. Hk., og Ensartethed er bestemt raadende indenfor hver Kreds; kun faa svinge sig op til store Høider. Med mere end 90 Tdr. Hk. findes saaledes paa samtlige syv Omraader kun 59 Byer eller en Fjortendedel af den hele Mængde. Som Exempel paa denne Elnsartethed kan det ogsaa anføres, at i Frederiksborg Amt med Gjennemsnitshartkom 37 Tdr. 2 Skp. findes af 75 Byer kun 8, som gaa op over 60 Tdr., i Aalborg og Randers Amter, med Middeltal 36 Tdr. 4 Skp., staa af 241 Byer kun 10 med over 90 Tdr., kun 23 med mere end 60 (og under 90) Tdr., i Aarhus Amt med Middeltal 35 Tdr. 4 Skp. gaa af 107 Byer kun 12 op over 60 Tdr. Hk.¹).

Med Hensyn til Endelsen -inge kunde selvfølgelig
Tvivl opstaa, om den lod sig betragte som virkeligt Led

---

1) Jeg henleder her Opmserksomheden paa den Fortegnelse over de slesvigske Torper, som findes hos Strodtmann, Bedeutung der Ortsnarnen im Herzogthum Schleswig (Program fra Flensborg laerde Skole 1883) 26 f. Forfatteren optailler 278 Byer: men bemaerkes bor, at hvor samme Navn findes to Gange, naermere bestemt ved ovre-, Nedre-, Norre-, Sendre-, Store-, Lille- osv., taeller Forf. det kun een Gang. Af de 278 Byer ses 50 at vaeve Kirkebyer.

j et sanimensat Ord, eller 0111 den ikke var en siinpel Afledningsendelse. saaledes at egentlig alene den ferste Del af Navnet bestemte dette noiere₁). Hvis Forholdet var dette. niaatte Endelsen jo lige saa vel kunne flndes ved et mindre Jordstykke som ved en By. Den udstrakte Anvendelse, som Endelsen -inge liar i Tydskland, hvor vi kjende den baade som Betegnelse for Landskaber (Thiiringen, Lothringen), for storre Staeder (Tubingen) og for Landsbyer, kunde synes at vise, at her kun forelaa en Afledningsendelse med vagere Betydning. Paa den anden Side er det vist, at -ingen i flere tydske Landskaberer knyttet til Lokaliteter af en bestemt Karakter. Lamprecht liar i sine maerkelige Undersogelser over MosellandetsBebyggelse da ogsaa kunuet tage sserligt Hensyn til Stednavnene paa -Ingen, og han godtgjor, at denne Endelse tilhorer den aeldste Tid af Bebyggelsen, vistnok ogsaa isser alemanniske Bebyggere²).

Det bliver derfor rettest at bedømme Endelsens Værdi i hvert enkelt Land eller Landskab for sig. Vi have desuden set. hvorledes det af Kong Valdemars Jordebog synes at fremgaa, at Landsbyer paa -Inge li ave en bestemt Plads i Trinfølgen. Saaledes var der al Grund til at. prøve, om ikke Byerne paa -Inge ogsaa i den nyere Tid fremtræde som en egen Gruppe, og dette har ved den foretagne statistiske Undersøgelse jo fuldt bekræftet sig. Disse Byer udgjøre en egen Kategori;

---

1) Saaledes O. Nielsen i Blandinger, udg. af Universitets-Jubilæets Danske Samfund I. 254 (anderledes i Malt Herred 105), Bellander, Westmanlands harader 80.

2) Karl Lainprecht, Deutsches Wirthsehaftsleben im Mittelalter 1. 1. 153 f. 11. v2l f. Undersøgelser over Udbredelsen af Stednavnene paa -ingen (med Kort) lindes ogsaa hos Seebohm. The english village eoininunity. rhapter '.).

man finder intetsteds en Bebyggelse af ringe Omfang
kaldet -inge, det er jævnstore, paa Fyen og i det østlige
Jylland endog store Byer.

Hvorledes denne Endelse etymologisk skal tydes, er usikkert. Oberst Emil Madsen har iagttaget, at Benævnelsen især knytter sig til „langstrakte, mere eller mindre udhævede Fordybninger i Jordsmonnet, hvor der enten endnu findes eller tidligere har været Eng", og at disse Stednavne hyppig findes ved „langstrakte Eng- og Mosestrøg". Paa samme Maade er Falkman mest tilbøielig til at forklare de skaanske Stednavne af denne Art, idet han især lægger Vægt paa, at det angelsachsiske in g betyder flad Mark ved Bække og Floder, saaledes som Ordets Betydning endnu er i Sydskotland, og at de fleste skaanske Stednavne paa -ruge ere beliggende i Nærheden af Vandløb 1).

Ved Landsbyerne med Endelsen -bv og -sted'2) har
jeg ikke særlig Grund til at dvæle, men henviser til de
foran trykte Lister.

Bynavnene paa -løse have altid vakt Opmærksomhed, og ved Tydningen af dem have mange Tvivl gjort sig gjældende. At tolke dem som sammensatte med -løs, fri for, synes slet ikke rimeligt, da til Ex. Jordløse ikke synes at kunne mangie Jord og Sengeløse har mange

---

1) E.Madsen. Sjælandske Stednavne, i Ann. f. n. Oldk. 18(53. -20). Falkman. Ovtnamnen i Skåne 58. Bosworth. Anglo-Saxon Dieti onary, ny Udg.. har: ing. a meadow, an ing (i Dialekter i N. og 0.).

2) Her ere selvfølgelig tagne med Byerne Gamst. Store Anst. Sest og lignende, hvor de gamle Navneformer ere Gamsted, Anstath, Seested osv.

Søenge¹). End mindre synes der at være nogen Rimelighedfor at knytte Ordet til Lod eller til at løse, indløse.Meget ofte synes den første Del af Navnet at være Betegnelse for Naturgjenstande (Jernløse, Stenløse, Jordløse).Oberst E. Madsen henviser til et angelsachsisk Ord læs, der betyder Græsgang {gemene læs, Fælled) og ogsaa er gaaet over i ældre Engelsk: lestve. Dette Ord synes i Virkeligheden at staa det danske -løse, der saa ofte er afslidt til -else, meget nær; selv om Ordene ikke ere sproglig identiske, kunne de meget vel være opstaaede af samme Rod'²).

---

1) K. Rygh (Xor.sk Histor. Tidsskrift 1. I li!) nævner en Del Navne i Helgeland paa -løs og forklarer dem ved hvad der er frit for, mangler. Disse Navne synes især at betegne Gaarde, altsaa i Lighed med det danske Gaardnavn Brødløs.

2) Dette vil fremgaa af folgende Redegjorelse, som min Kollega Professor Herman Moller. hvem jeg anmodede om at udtale sig om dette Sporgsmaal, velvillig liar sendt mig: Angelsaksisk Ices fern, „pascua", gen. ace. Iceswe, er germansk l&swa- fem. Det oprindelige to, del¹ foreligger i alle andre Gasus. maatte i rioni. sing, bortfalde (da u i Udlyd svinder efter lang Stavelse. niaatte sldre nom. sing. Hcesu blive til Ices). At Vocalen ce i det foreliggende Orel er opstaaet af oprindeligt e, viser de nordengelske Former (cod. Rushw. ace. lesire, cod. Lind. Usua). Middelengelsk leswe (med regelret Forkortning foran to Konsonanter) er opstaaet af ace. .sing. Iceswe, Uswe, brugt som nom. sing. Xyengelske Dialekter liar Ordet i Fonueme leasoic og lease: den forste Form er = ace. ags. Icpswe, den anden en yngre ace. Icene (middeleng. leac. hos Robert af Gloucester), en Analogidannelse efter nom. sing, uden ?t''et. En Atledning af Ordet er Qdsagnsordet ags. Iceswian (og Icesian) ,to pasture, feed, graze", middeleng. leswien (der vilde vaere gotisk *lesvon). At dansk -Usce {-lose, -he] er beslaegtet med angelsaksisk Itfes og har haft sainme eller en lignende Betydning som dette Orel, er a priori meget sandsynligt, dog kan de to Ord ikke uden videre identificeres, da til ags. op (opstaaet af germ, e) maatte svare dansk d. Men det danske Ord kan van-e en anden Dannelse af samme Rod med samme (eller lignende) Betydning. Den oprindelige Rodstavelse er uden Tvivl les-: Rodverbet foreligger i tysk Icsen („auilesen, sammeln"). ags. lesan, nyengelsk lease (_rio gather'), litauisk lesii (1 Person sing.) „mit dem Schnabel picken, Korner fressen, Korner mit dem Schnabel auflesen" (Nesselmann, Worterbuch der litt. Sprache 358). Det danske -løsæ kan være opstaaet af germ. las-ici«{a maatte ved w-Omlyd og i-Omlyd blive til dansk ø; ?r'et maatte bortfalde allerede paa Grund af Stavelsens Bitone) eller af germ. los-ia-, af samme Rod. Et germ. las-wia- med kort a vilde forholde sig til det engelske Ord med oprindeligt S. ligesom f. Ex. tysk matte „Wiese" (= dansk dial. made. maj. Eng. i Stednavne som f. Ex. Lønsømade paa Als) til ags. mæd (opstaaet af germansk médwa-), nyeng. mcadoiv, eller som Stavelsen vat- (i oldn. vatn, ags. tvæter, nyeng. teater, højtysk trasser) til vet- (i ags. wc't, nyeng. wet, oldn. vatr, dansk vaacl) eller som ags. laf/n, nyeng. law, med w-Omlyd oldn. log, dansk lov, til lat. lex lér/is. Skulde derimod det danske Ords Vokal være Omlyd af langt o, saa vilde det forholde sig til det engelske Ord som f. Ex. dansk (/røde til ags. i/ræde „grass". „gramen". (Mange andre Exempler se Noreen, Abriss der urgerm. Lautlehre. 5B f., 41 ff.)

Særdeles vigtig er følgende lagttagelse af Oberst Madsen: „Altid findes Navne, som oprindelig have Endelsen -løse, i det storformede Terræn, ved ofte vidtudstrakte Moser, Enge og lavtliggende, flade Strøg. Især have disse Navne deres rette Plads i Nærheden af Aaerne, hvor de bekvemmeste naturlige Græsgange findes"^x). Dette tror jeg, at Enhver vil sande, som i Terrænet er bekjendt med disse Byer, eller som paa Generalstabens Kort vil nærmere undersøge deres Beliggenhed. Og dermed stemme da ogsaa de Oplysninger, som Matriklen giver om deres Størrelse.

Ved at gjennemgaa disse Byer med Hensyn til deres
økonomiske Forhold vil man blive slaaet af den overordentligt}Størrelse

---

2) Dette vil fremgaa af folgende Redegjorelse, som min Kollega Professor Herman Moller. hvem jeg anmodede om at udtale sig om dette Sporgsmaal, velvillig liar sendt mig: Angelsaksisk Ices fern, „pascua", gen. ace. Iceswe, er germansk l&swa- fem. Det oprindelige to, del¹ foreligger i alle andre Gasus. maatte i rioni. sing, bortfalde (da u i Udlyd svinder efter lang Stavelse. niaatte sldre nom. sing. Hcesu blive til Ices). At Vocalen ce i det foreliggende Orel er opstaaet af oprindeligt e, viser de nordengelske Former (cod. Rushw. ace. lesire, cod. Lind. Usua). Middelengelsk leswe (med regelret Forkortning foran to Konsonanter) er opstaaet af ace. .sing. Iceswe, Uswe, brugt som nom. sing. Xyengelske Dialekter liar Ordet i Fonueme leasoic og lease: den forste Form er = ace. ags. Icpswe, den anden en yngre ace. Icene (middeleng. leac. hos Robert af Gloucester), en Analogidannelse efter nom. sing, uden ?t''et. En Atledning af Ordet er Qdsagnsordet ags. Iceswian (og Icesian) ,to pasture, feed, graze", middeleng. leswien (der vilde vaere gotisk *lesvon). At dansk -Usce {-lose, -he] er beslaegtet med angelsaksisk Itfes og har haft sainme eller en lignende Betydning som dette Orel, er a priori meget sandsynligt, dog kan de to Ord ikke uden videre identificeres, da til ags. op (opstaaet af germ, e) maatte svare dansk d. Men det danske Ord kan van-e en anden Dannelse af samme Rod med samme (eller lignende) Betydning. Den oprindelige Rodstavelse er uden Tvivl les-: Rodverbet foreligger i tysk Icsen („auilesen, sammeln"). ags. lesan, nyengelsk lease (_rio gather'), litauisk lesii (1 Person sing.) „mit dem Schnabel picken, Korner fressen, Korner mit dem Schnabel auflesen" (Nesselmann, Worterbuch der litt. Sprache 358). Det danske -løsæ kan være opstaaet af germ. las-ici«{a maatte ved w-Omlyd og i-Omlyd blive til dansk ø; ?r'et maatte bortfalde allerede paa Grund af Stavelsens Bitone) eller af germ. los-ia-, af samme Rod. Et germ. las-wia- med kort a vilde forholde sig til det engelske Ord med oprindeligt S. ligesom f. Ex. tysk matte „Wiese" (= dansk dial. made. maj. Eng. i Stednavne som f. Ex. Lønsømade paa Als) til ags. mæd (opstaaet af germansk médwa-), nyeng. mcadoiv, eller som Stavelsen vat- (i oldn. vatn, ags. tvæter, nyeng. teater, højtysk trasser) til vet- (i ags. wc't, nyeng. wet, oldn. vatr, dansk vaacl) eller som ags. laf/n, nyeng. law, med w-Omlyd oldn. log, dansk lov, til lat. lex lér/is. Skulde derimod det danske Ords Vokal være Omlyd af langt o, saa vilde det forholde sig til det engelske Ord som f. Ex. dansk (/røde til ags. i/ræde „grass". „gramen". (Mange andre Exempler se Noreen, Abriss der urgerm. Lautlehre. 5B f., 41 ff.)

1) Annaler f. n. Oldk. 1863,

ordentligt}Størrelseaf deres Tilliggende. Jeg har undersøgti Matriklen samtlige de Byer paa -løse, som findes i Danmark — altsaa ikke alene dem, som ere optalte i de ovenfor nævnte Amter¹). Denne Betegnelse tilhører afgjort især det østlige Danmark. Jeg fandt i Landene Øst for Lillebelt 64 Byer med gjennemsnitlig 1203 Tdr. Ld. og 111 Tdr. 6 Skp. Hk. Det er med andre Ord Landets største Byer; med under 80 Tdr. Hk. findes kun 11 Byer; ikkun 10 Byer havde mellem 80—90 Tdr. Disse Byer findes i størst Antal i Holbek Amt (ialt 1(5), i Frederiksborg Amt (10. med gjennemsnitlig 150 Tdr. Hk.), i Kjøbenhavns (ligeledes 10). Sorø (U) og Præstø Amter (7). Man kan forstaa. at disse store Byer let komme fil at udgjøre et Sogn for sig, saa at (øserne ret ofte ere Kirkebyer; af de 64 Byer have 34 Kirker, eller 53 pCt. 1 Skaane ere af 11) løsev 7 Kirkebyer eller 36 pCt.

Man vil have bemærket, at Byerne paa -løse efter ile foran trykte Lister ikke synes i Præstø Amt og paa Falster at have et saa stort Hartkorn som i de andre Amter. Hvad der her har bragt de 7 Byers Hartkorn saa stærkt ned, er den lille By Ulsø eller Ulse i Faxe Herred, der staar anført for 121 Tdr. Ld. og 14 Tdr. 4 Skp. Hk. — et aldeles enestaaende lille Tilliggende. Jeg har ikke vovet at udslette den af Rækken, idet Byen (355 skreves Vgiøsæ, 1370 Yghløsæ. Da denne By liggerveden Sø. Ulse-Sø, var det ikke urimeligt at antage, at Endelsen -løse skyldtes en af -sø hidført Misforstaaelse og var opstaaet linder Paavirkning af Byer med temmelig

---

1) Jeg havde herved en god Stotte i det af Pastor F. Selmer i Aarbotrer for nurd. Oldkyndighed 1884, 48 f. samlede Materiale.

ligelydende Navne (Uggerløse osv.). Tilmed er denne Bys Endelse tidligt bleven stærkt afslebet; thi 1494skreves Byen Wlsse og i det 16de Aarhundrede idelig Ulsøe og Ulse¹). Ingen af de Byer, der bære Navneue Uggerløse, Uggeløse, Uvelse, have været underkastede en saa stærk Sammentrækning, og hvor let Overgangen fra den ene Form til den anden kan ske-), vil fremgaa af, at Ugglesjø i Skaane 1624 findes skrevet Ugløse³). — Udelades Ulse⁴), bliver Gjennemsnitshartkornet for Præstø Amt 91 Tdr. 1 Skp., og Byerne paa -løse komme da til at indtage den næstøverste Plads i Rækken.

Om denne Endelse findes paa den jydske Halvø, er vist meget tvivlsomt. Herfor kan i hvert Fald ikke anføres,at nogle Huse i Adelby Sogn ved Flensborg hedde Vandløs eller en Gaard i Øsby Sogn ved Haderslev Børløs (1783 Børløsgaard)⁵), da intet af disse Navne betegner en Landsby og de formodentlig ikke heller ere gamle. Ligesaalidt kan herhen regnes en By (med Vandmølle)Brødløs, der ligger tæt ved Mariager og bestaar af 3 Eiendomme paa ialt 11 Tdr. 5 Skp. Hk.⁶), eller

---

1) Rigsarkivet, topogr. Samling, Faxe Herred Nr. 2, 83. Ældste Archivreg. I. 139. Ser. Rer. Dan. VII. 114. Eline Gøyes Jordebog 321 Kronens Skøder, ved L. Laursen I. 35. 50, 83, 110. 117.

2) Mærkes kan, at Skjenkelse hed 1085 Skenkilsiø, 1379 Sehenchilsøø.

3) Falkman 1. c. 72.

4) En anden, noget mistænkelig By er Tyvelse i Sorterup Sogn, Slagelse Herred, med ikkun 438 Tdr. Ld.. 49 Tdr. 5 Skp. Hartkorn. Den skrives 1187 og 1204 Thyffløsæ, men 1199 Thywelshøw. Parallelen af Tjuvelse By og Sogn i Tybjerg Herred (1281 Thyffløsæ) kunde her have indvirket.

5) Kok, det danske Folkesprog i Sønderjylland 11. 107, 429.

6) Med de ærværdige, gamle Bynavne paa -løse have disse Dannelser aabenbart Intet at gjøre; de ere af mere skjemtsom Natur, og de have aldrig den karakteristiske Forkortelse af Vokalen (-else). Julian Xordlaader anfterer i Anteckningai¹ uin nagru norrliind>ka ortnamn iSvenska Fornminnesfflreningens Tidslcnfi VM. 171) scat Stednavne fra (let 16de Aarhundi'ede en Udjord BrSdhlrtsze i Medelpad. et Odesgods Grfltlose, et andet Kovnlosii. et tredie Laglfise i Jamtland, en Lille 0 SmSrlos i Angermanland, og han tilfeier, at Navnene synes at antyde. at. Folkehumoren her liar vseret paa Spil: man liar foi* Spog givet Grundoiilet en anden Forstaaelse end saedvanlig og ladet det faa en Betydning af .Mangel paa det. sorn Bestemmelsesordet angiver.

Gaarden Brødløsyuard i Sjørslev Sogn (Lysgaard Herred). Hvalløse i Galten Herred, Aarhus Amt, synes at kunne sammenstilles med Valløsa i Skaane og er vel altsaa en ægte -løse¹). Derimod ere Byerne og Sognene Øsløs og Vesløs i Vester Han Herred ganske sikkert af anden Oprindelse. Baade er Endelsen en anden (-løs, medens den ellers overalt i Danmark hedder -løse), og der findes i det øvrige Danmark ingen Byer paa -løse, som ere sammensatte med Verdenshjørnernes Navne alene (derimodnok Nørre-Lyndelse, Sønder-Jernløse osv.)²).

Det maa endnu nævnes som karakteristisk for Endelsen -løse, at den altid er et Bynavn. Det har kunnet hanide, at enkelte Pletter have faaet deres Navn afslebet i Lighed hermed — Oberst Madsen nævner en Eng ved Gavnø Madeløse. en Vig paa Seirø Skagelse Huk, et Hus i Blidstrup Sogn Kir kel øse Hus — men det er tilfældige Ligheder³) og Uregelmæssigheder, som ikke kunne paa virke den Hovedregel, at -løse er Betegnelse for en By.

---

6) Med de ærværdige, gamle Bynavne paa -løse have disse Dannelser aabenbart Intet at gjøre; de ere af mere skjemtsom Natur, og de have aldrig den karakteristiske Forkortelse af Vokalen (-else). Julian Xordlaader anfterer i Anteckningai¹ uin nagru norrliind>ka ortnamn iSvenska Fornminnesfflreningens Tidslcnfi VM. 171) scat Stednavne fra (let 16de Aarhundi'ede en Udjord BrSdhlrtsze i Medelpad. et Odesgods Grfltlose, et andet Kovnlosii. et tredie Laglfise i Jamtland, en Lille 0 SmSrlos i Angermanland, og han tilfeier, at Navnene synes at antyde. at. Folkehumoren her liar vseret paa Spil: man liar foi* Spog givet Grundoiilet en anden Forstaaelse end saedvanlig og ladet det faa en Betydning af .Mangel paa det. sorn Bestemmelsesordet angiver.

1) Hvallose liar 563 Tdr. Land. 51 Tdr. 4 Skp. Hartkom.

2) oslos liar 2826 Tdr. Land, 105 Tdr. 7 Skp. Hk., Vesbs 1194 Tdr. Ld., 5:; Tdr. 3 Skp. Hk.

3) Saadanne ere ogsaa: Birkelse, 1204 Birkils; Longelse, 1231 Lyunghals.

Medens nu -løserne repræsentere saa at sige Rigmændene indenfor det danske Landsbysamfund, er der en anden Endelse, som afgjort angiver Aristokratiet, nemlig Landsbyerne paa -lef eller -løv. Det er den mest eiendommelige Endelse, som tillige derved, at den altid er sammensat med et Personnavn, frembyder et eget historisk Tilsnit. Den har endvidere som ved Indfødsret et bestemt Tilhold indenfor vort Lands Grænser; kun paa eet enkelt Omraade udenfor Danmark har den fundet en tilsvarende Udbredelse.

Bynavne paa -lef forekomme over alle det gamle Danmarks Landskaber, hvorimod de ikke findes hos vore nordlige Naboer Svenske og Nordmænd. Ligesaalidt forekomme de i Landene nærmest Syd for os, hverken i Holsten, Meklenburg eller Hannover, hvorimod der findes et stort Landskab i Hjørnet mellem Elben, Saale og Harzen¹), det gamle Nordthiiringen, hvor Bynavne paa -leben, i ældre Tid -leua, -leiba, fremtræde paa en lige saa karakteristisk Maade som i Danmark, tildels med Navne, der i alt Fald tilsyneladende have danske Paralleler, saaledes Andesleve, Hersleve, Hadisleba, Ingeresleve, Maresleve.

Hvorledes Endelsen er fordelt indenfor de nuværende
og tidligere danske Provinser, vil ses af den nedenstaaende
Liste2). I Sønderjylland findes disse Navne lige ned til

---

1) Enkelte Exempler findes tillige ide allernærmeste Egne udenfor dette Omraade, se i det Hele W. Seelmann. Die Ortsnamenendung -leben i Jahrbuch d. Vereins f. niederdeutsche Sprachforschung 1886, 7f. Jfr. ogsaa Sacb, Der Ursprung der Stadt Hadersleben 3, 31.

2) Jeg har udarbeidet den til Grund liggende Fortegnelse med Benyttelse af Traps Danmark, Seelmanns og Sachs i Anra. 1 anførte Bøger, Styffe, Skandinavien under Unionstiden, Falkman. Ortnamnen i Skåne, Bexell, Hallands historia och beskrifning.

Eideren, men forholdsvis sparsommere end i de østligere Landsdele. I Nørrejyllands to sydligste Amter samt Ringkjøbing Amt ere de ligeledes kun faa i Tal¹), hvorimodde forekomme ret ligelig fordelte i de øvrige Dele af Landet. Paa Bornholm findes intet saadant Navn, medens de i Skaane og tildels Halland optræde som i Østdanmark.

Ligesom Falsterlisten viste os Byerne paa -hf i
første Række, saaledes have de for det nuværende DanmarksVedkommende

---

2) Jeg har udarbeidet den til Grund liggende Fortegnelse med Benyttelse af Traps Danmark, Seelmanns og Sachs i Anra. 1 anførte Bøger, Styffe, Skandinavien under Unionstiden, Falkman. Ortnamnen i Skåne, Bexell, Hallands historia och beskrifning.

1) Strellev i Nørre Home Herred hed 1203 Strelhøch, 1340 Strellygh. Jvf. Saml. til jydsk Topogr. VIII. 289.

marksVedkommendei Sjælland langt den første Plads, og i de øvrige Dele af Landet vise de sig ogsaa som meget store Byer. Hvor ensartet Størrelsesforholdene ere, vil fremgaa af, at der paa det sydsjællandske Omraade,hvor Hartkornsgjennemsnittet er 120 Tdr., findes af 30 Byer kun 4 med et Hartkorn under 70 Tdr., i Nordsjælland af 10 Byer med Gjennemsnit 117 Tdr. kun 1 (paa 67 Tdr.) under 89 Tdr., paa Fyen med Gjennemsnit95 Tdr. gaa 4 af 25 ned under 70, i Nordjylland findes af 27 (å 77 Tdr.) 9 med under 50 Tdr., og lignende Forhold træffes i de sydligere Amter¹).

Om denne Endelses etymologiske Forklaring synes der nu at være Enighed hos Forskerne²). Ordet raaa være det samme som det oldnordiske leif Arvegods, det gammelsvenske lef Levning, Rest, ætælef Arvegods, og endvidere det gammeldanske Ord lef, der findes i Benævnelsenkununglef Krongods, Sigridlef Jordegodset,

---

1) Jeg bemærker med Hensyn til de her meddelte Lister og den i det Følgende givne Statistik, at de moderne Navne paa -lev meget ofte kunne skuffe; man maa nøie passe paa de ældre Former og ikke lade sig vildlede af tilfældig Lydlighed (jfr. S. 339, 354) Jeg har saaledes under Vrads Herred i Aarhus Amt ikke med-" taget Asklev i Tem Sogn paa 5 Tdr. 4 Skp. Hk.. da Traps „^Danmark" ikke anfører denne Samling Steder som en By, men som en Beboelse, og da Navnets rette Form synes at være As-klev, jfr. Stednavne som Kløv, Kløvested. Egnens hele Karakter gjør ogsaa Betydningen af Kløft, Snævring sandsynlig.

2) Oberst Madsen forklarede Endelsen ved Henvisning til angelsachsisk hlæw Høj, høinet Grund, men dette Ord vilde paa Dansk blive hlæ (læ), jfr. Dr. F. Dyrlund i Tidskrift for Philologi VIL 97. Flere af de Navne, som formentlig maatte lægge Hindringer i Veien for en Tydning som Arvegods, ere forklarede af Arkivar O. Nielsen. Vesløv kommer ikke af Verdenshjørnet, men af Mandsnavnet Wæsi, Sønderlev skreves 1498 Sønder-liiff. Kjøbelev stammer ikke fra at kjøbe, men fra Mandsnavnet Køpi. Se Blandinger I. 236 f.

som havde tilhørt Sigrid Storraade, og det i forskjellige Aktstykker brugte Udtryk: som er mit rette Fæderne og Oldeleffue (141-5), Holm haver været Hr. Eskils Olde Leffue al' Arildtid (1475), været i min Faders Være og i hans Oldefaders Lefve (1476), Ooswidh var hendes rette Oldhe lewæ af hedhen bøøss (1480), Gaarden kom ud af hans Oldeleffue (150.1)¹). Da nu Bynavnene paa -lef altid ere sammensatte med et Personnavn, maa Fortolkningenlyde paa, at Byen er betegnet som vedkommendePersons Arvegods. Paa samme Maade tydes ogsaa sa;dvanlig de thuringske Navne²).

Det forekom_'iier mig dog, at der her kan reises en Indsigelse, eller at en nærmere Bestemmelse vil være fornøden. .Man henviser til, at arfr paa lignende Maade i Xorge brugtes som Betegnelse for en Jordeiendom. paa hvilken Ættens Hovedmand har sit Sæde og som ved hans Død tilfalder Hovedarvingen, hvorfor der til Ex. i Gudbrandsdalen andtes Blakararfr, Brandsarfr, Gauparfr, Geisarfr osv.³). Herved er imidlertid at bemærke, at alle disse Steder jo ere Gaar de, medens der for DanmarksVedkommende alene er Tale om Byer⁴), saaledesat Parallelen ikke er afgjørende. Det samme Forholdgjentindes paa Gulland: her lindes en Mængde Stednavne, sammensatte med arf; men ikke en eneste By. ikke et Sogn ender paa denne Maade, overalt er

---

1) Kjøbenhavns Dipl. I. 181, Eline Gøyes Jordebotr 90, Ny kirkeh. Saml. 11. 532, Molbech. Glossar.

2) Forsleinann, Nunenlmeh s. v. Uh. Seelmann, 1. c. 25.

3) Fritznei". Ordbog, arfr.

4) Det kan overhovedet ikke noksom betones, at man ved Undersøgelser over Stednavne maa holde disse Begreber nde fra hinanden.

det Gaardnavne 1). Mest Oplysning give vel næsten Forholdenei Dalarne, til hvilke man ogsaa har henvist. Naar saaledes i Aaret 1400 Jowan Dafinsmager og hans Hustru Walburgh Daiinsdotter pantsætte deres Gods Dafmsarwet med Hus, Tomt, Ager og Eng, saa er det Datter og Svigersøn af Dafin, der disponere over en efter ham kaldt Gaard. De gamle Diplomer nævne „ena thækt a coperberghena, son hetir Baambaraarfwit", „Åfrikegarden, med tåchter som hår effter nåmpnes Krokarff, Kolarearff, Gudzomsarff" osv.; de omtale et Hemman Drångsarfvet, en Bergfrålseeiendoin Bengtsarfvet osv. Det er som Regel enkelte Eiendomme og Gaarde eller Dele af Eiendomme og Jordstykker, der betegnes saaledes; kun undtagelsesvis findes ogsaa en By benævnt paa denne Maade, saaledes som rimeligt var, da jo en større Gaard kunde drage flere Husmænd til sig eller i Tidens Løb blive udstykket²).

Den Parallel, som drages fra disse andre nordiske Stednavne, er derfor ingenlunde afgjørende. I Stedet for -lef møder os -arf₁ og endnu mere betydningsfuldt er, at det reale Grundlag er et andet, væsentlig forskjelligt. Det var derfor værd at undersøge, om ikke en anden Tolkning af -lef er mulig, ja om den ikke bliver nødvendig.

Det forekommer mig nu, at -hf maa have havt — mulig i meget gamle Tider — tillige en anden BetydningendArv. Saaledes vil jo kununglef egentlig ikke sige Arvegods, men derimod Gods, der er bestemt til de

---

1) Se Snobohm.s Gottlands land och folk.

2) Se de topographiske Registre til Diplomatarium Dalekarlicum. Jfr. A. Erdman, Über die Heimat der Angeln i Skrifter utg. af Human. Vetenskapssamfundet i Upsala I. I. 58.

vexlende Kongers Underhold: det er Krongodset og modsættes Kongens private Arvegods (patrimonium). Der er vist Grund til at antage, at Stednavnet Jarlslef (Jarlslef hæreth, nu Dronninglund Herred) har en tilsvarende Oprindelse., altsaa af en Besiddelse, der var henlagt til en Jarls Underhold. 1 den yngre Edda nævnes Finns leif og ligesaa Sværdet „Bdlns leif, er dvergarnir gersu" ; men netop det sidste Udsagn viser, at -leif ogsaa kan betyde del; Frembragte, Produktet, da det jo dog er høist sandsynligt. at netop Dvergen Dåin har smedet Sværdet¹). Vi ere saa meget mere berettigede til denne Antagelse, som det tilsvarende Ord i Angelsachsisk laf benyttes paa en lignende Maade. Laf har en Hovedbetydningaf Levning, Rest, men det anvendes i Poesi ved Omtale af Vaaben paa den Maade, at hvad der frembragte eller smedede Vaabnet staar i Genitiv derved, se saaledes Beowulf v. 1033: fela låfe, Filenes Efterladenskabeller Værk, Sværderie, v. 2830: Jiomera låfe, Hamrenes Efterladenskab, Sværdene; ic eom wrådra laf fyres and feofe, jeg er Fjenders, Ilds og Fils Værk, siger Sværdet²).

Med andre Ord — det Personnavn, som knytter sig til laf, til leif og lef, behøver ikke med Nødvendighed at være en Arvelader, men kan være en tidligere Besidder, en Ophavsmand, en Producent, en Person, til hvem denne Gjenstand har været særlig „overladt" eller knyttet.

Vi kunne nu vende os til det andet Spørgsmaal,
om ikke -lef i Bynavnene nødvendig maa forstaas paa
en anden Maade end Arv. Her maa man for det Første

---

1) Jfr. Die Edda. fibersetzt von Hugo Gering 385.

2) Bosworth, Anglo-Saxon Dictionary, laf.

huske paa, at der ikke er Tale om smaa Besiddelser som Gaarde, men om store Byomraader, som man vanskeligkan tænke sig skulde gaa i Arv. De som Paralleleranførte Stednavne fra Sverige og Norge vise jo, hvor nødig Arv benyttes som Bynavn, og dette maatte vel saa ogsaa gjælde et tilsvarende dansk Udtryk. Fremdelesmaatte en Arv jo dog kunne være baade stor og liden; der var ingen Grund til, at Byer paa -Uf netop skulde repræsentere de meget store eller største Landsbyer.Endvidere var der Sandsynlighed for, at Byer, der betegnedes som Arv, laa tæt op ad hinanden, saaledessom netop -arf i Dalarne gjør. Og endelig er det vanskeligt at forstaa, at Byer, der ere Arvegods, isærfremtrædesom Kirkebyer. Og dog er dette, som. jeg nu skal vise, netop Tilfældet^t).

Paa Kong Valdemars Tid var paa Falster 57 pCt. af Byerne paa -Uf Kirkebyer (29 pGt. af samtlige Sogne). Hvis vi raadspørge andre Fortegnelser og Oplysninger om gamle Kirkeforhold, ville vi finde, at i Sjælland i det fjortende Aarhundrede 12 pCt. af samtlige Sogne vare benævnte efter Byer paa -lef, i Skaane i det femtende Aarhundrede 8,3 pCt. (i Halland 5,8 pGt.), hvilket er meget betydelige Tal, naar man husker, hvor mange forskjellige Byendelser cler overhovedet findes²). Hvis vi

---

1) Jeg veed ikke af, at dette Forhold er berørt af Andre end Sach, der om de danske og thiiringske Byer paa -Uf bemærker, at den Omstændighed, at de som oftest ved Christendominens Indførelse valgtes til Kirkebyer, taler for deres tidlige Betydning, ligesom ogsaa deres Beliggenhed i let bebyggelige Egne paa vel vandet Sletteland viser, at de maa tilhøre den første Kolonisation (Ursprung der Stadt Hadersleben 6).

2) Jeg har benyttet Fortegnelserne i Roskilde Bisps Jordebog (i Scriptores Rer. Dan. VIL 109 f.) og Styffe, Skandinavien under Unionstiden.

benytte de nuværende Tilstande, synes Forholdet at
stille sig som i følgende Liste:

Der findes af Byer paa -lef,

eller med andre Ord, at af Byerne paa -lef ere i Danmark
og Slesvig 57 pCt., i Skaane 47 pCt., i Halland
66 pCt. Kirkebyer.

Som jeg sagde før, ligge disse Byer ikke tæt ved hinanden, ikke klumpvis i samme Sogn, og dette kan statistisk belyses paa følgende Maade. Jeg kan ikke mindes at have truffet paa mere end to Sogne, der rummede tre Byer paa -lef; der kan findes en enkelt Gang to -lefer indenfor et Sogn, som har en anden Endelse end -lef, men vist er. at af 40 -lefer i Skaane og Halland, der ikke ere Sognebyer, ligge kun 7 indenfor Sogne med Endelsen -lef, og at af 114 -lefer i Danmark og Slesvig, som ikke ere Kirkebyer, ligge kun 18 indenfor Sogne paa -lef.

Alle disse Forhold fortjene dog sikkert i høi Grad
at komme i Betragtning1), naar man skal komme til en

---

1) Den Betydning. som Byerrxe paa -lev have endnu i Nutiden, vise)' sig ogsaa i. at Landsbyskoler i fremtraedende Grad ligge i dis.se Byer. Dette staar naturligvis i Forbindelse rned de to ovenfor paaviste Forhold, at de ere store Byer og at de jaavnlig ere Kirkehyer. I Alt have 71 pCt. af Listernes Byer paa -lev en Skole, nemlig i Frederiksborg Amt 8 af 10, i Prsst© Ami o» Falster C2~l af 30, i Odense Amt 16 af 25, i Aalborg og Randers Amter 120 af 27, i Aarhus Amt 12 af 16, i Veile ogßibe Aniter G af 10.

Forstaaelse af Oprindelsen til den gamle Betegnelsesmaade.Hvis man fortolker -lef som Arv, da maa jo vedkommende By og Byomraade engang i Tidernes Løb være faldet i Arv efter en eller anden Mand og saa for Eftertiden -— i Grunden rent tilfældigt — være bleven betegnet efter ham. Men det Tidspunkt, da Byen faldt i Arv, maatte være forskjelligt for de enkelte Byer; den ene By maatte være kommet til at hedde saaledes i eet Aarhundrede, den anden maaske i et langt senere. Hvorfor ere endvidere kun disse store Byer blevne betegnedesom Arv, og hvorfor ligge de ikke søsterligt ved hinandens Side, hvorfor findes de ikke saa nær ved hinanden, som en større Gaard ligger ved Nabogaarden eller en By ved sin Torp, hvorfor ligge de netop i en Afstand som den, der i det danske Landskab kan betegnesved Kirketaarnets Afstand fra Kirketaarnet i Nabosognet?

Ligesom -leferne altid ere sammensatte med et Personnavn, og vistnok altid med et Mandsnavn¹), er det Tilfældet med -torperne, men den Person, efter hvem Torperne have Navn, er jo aabenbart den Mand, som oprindelig anlagde Udflytterstedet eller som stod i Spidsen for den udflyttende Kreds af Mænd. Denne Parallel forekommer mig netop at vise hen til, hvorledes -leferne skulle forstaas. Her er det paa lignende Maade den Mand, som tog dette Omraade i Besiddelse paa et givet Tidspunkt — da Landet ved Indvandring eller Erobring deltes paany. Han blev da Eneeier deraf, eller snarere var han Høvding for den mindre Hob, som her

---

1) Jeg er ikke stødt paa noget Stednavn paa -lef, der kunde give Formodning om, at Ordets første Del var et Kvindenavn.

bosatte sig, men Tidspunktet har været det samme eller nogenlunde det samme for alle Byerne paa -lef. Denne Forklaring undgaar de Tilfældigheder, som Tolkningen som Arv frembyder, og den gjør det forstaaeligt, at disse Byer have et saa stort og ensartet Tilliggende, ligesom at de komme til at have Indflydelse i Landskabet paa langt senere Tider, som vi se det, da Ghristendommen er trængt ind i Landet og Kirker bygges med Forkjærlighedi disse Byer.

For at forklare mig nærmere vil jeg som Exempel tage en Egn, hvor Byerne paa -lef netop ligge saa karakteristiskved hinandens Side, nemlig Halvøen og Herredet Stevns med de to tilgrænsende Herreder (Bjeverskov og Faxe). Jeg tænker mig altsaa, at paa et givet Tidspunkt er Egnen ved Erobring eller Indvandring paany taget i Besiddelse, omend mangen Plet er bleven uforandret i de gamle Besidderes Værge. Paa selve Halvøen fik da Endre Enderslev, Ha var (eller Hathær) Haarlev , Vrapi (eller Hrapi) fik Varpelev, hvorhos Gjorslev^l) tilfaldt Gyrd og Sigerslev Siger. Frø, Lyder og Hogni (eller Hanef) fik hver sin af de tre Byer Frøslev, Lyderslev og Havnelev, medens Alf overtog Alslev og Juri Jørslev. Længere vestligt bosatte Uhvger sig i Vollerslev og Gøter i Gjørslev. Det er naturligvis kun som en Formodning, at dette fremsættes; men denne anser jeg dog for mere berettiget end de lire Tilfældigheder, som vi ellers — efter den her bekæmpede Antagelse — maatte regne med, og som vi vanskelig kunde forklare. Og disse Tilfældigheder ere: 1. at Byerne paa -lef engang til forskjellige Tider skulde være faldne Arv, 2. at netop disse Byer ligge i en vis

---

1) Gjorslev er nu en Herregaard, men var tidligere en By.

Afstand fra hinanden, 3. at alle Byerne (paa 3 nær) i
det 10de og Ilte Aarhundrede bleve Kirkebyer1), og 4.
at netop alle disse Byer besidde et saa høit Hartkorn.

Jeg tror saaledes ved de foran meddelte Undersøgelser at have paavist nogle hidtil oversete Veie, ad hvilke man kan komme til Oplysninger om vor Bebyggelses Historie. Det fortjente sikkert ogsaa at blive undersøgt i andre Lande, hvor lignende Matrikler som de danske maatte foreligge, om ikke Størrelsen og Værdien af Landsbyernes Tilliggende kunde bane Vei til tilsvarende Resultater²). Og der kan ganske sikkert ved Hjælp af vore danske Matrikler findes mange andre Oplysninger end dem, som jeg her har fremdraget — i alt Fald mener jeg at have gjort lagttagelser over flere andre Bynavne og Stedendelser — men jeg har i denne Afhandling ment at burde begrænse mig til de foran gjennemgaaede.

Den foran givne Forklaring af de enkelte Endelsers Forstaaelse vil ogsaa have vist, hvor naturligt det er, at flere af disse Byendelser pege hen paa et bestemt Tilliggende. Ligesom Landboerne nu omstunder have en Række nuancerede Betegnelser for Jordbrugets forskjelligeStørrelse — Huse, Boelssteder, Parcelsteder, Gaarde, Proprietærgaarde, Gods osv. — saaledes har man i Fortiden,da Landsbyerne navngaves, fortræffelig vidst at lade Benævnelsen indeholde en Karakteristik af Byens

---

1) Hvis vi benytte de ikkun faa Tal, som disse tre Herreder rumme, viser det sig, at af Byer paa -lev ere 75 pCt. Kirkebyer, af Byer paa -sted 66, -by 58, -inge 33 pCt.

2) Jeg veed ikke af, at dette nogetsteds er blevet prøvet.

økonomiske Værdi. Torp var mindre end By, som Holt var mindre end. Skov^x) -- derfor pege disse Endelser hver paa sin Maade hen paa et bestemt Omraade. Den, som skulde hugge sig Plads i Skoven, kunde kun vinde et mindre Jordstykke som Ryd. Ved -løf forstod man det større, til den Enkelte anviste Omraade; ved Vandløbet betegnede -inge den jævnstore Bebyggelse, medens derimod -løse var Navnet paa hele den vidtstrakteGnesningsslette.

Man vil nu maaske sige: men hvorledes er det muligt, at vore Landsbyer have kunnet i den Grad bevarederes gamle eller oprindelige Forhold, saa at den ene By ikke er voxet paa den andens Bekostning, eller at de i senere Aarhundreder opstaaede Herregaarde og Godser ikke have udskaaret betydelige Dele af Landsbyerneog forvidsket deres gamle Karakter? Fremdeles skulde man jo synes, at mangen Landsby maatte være voxet ved, at Skov er bleven forvandlet til Mark og i det Hele udyrkede Omraader i stor Mængde lagte ind under Ploven. Hertil er nu at svare, at saadanne Forandringerganske vist i stort Maal ere foregaaede, hvorfor man let vil kunne udpege mærkelige Undtagelser fra det Tal, som ellers tilfalder den enkelte Navneendelse som Middeltal: paa den anden Side ere disse Ændringer dog

---

1) Her kunde jcg ogsaa anfore, at Endelsen -bcek — Landsbyen ved del lille Vaadlob, der ofte krumraer sig staerkt — gjennemgaaende peger paa del. mindre Omraade. Jeg har ikke villet medtage denne Endelse i det Foregaaende. men skal her oplyse, at sum Regel have Byerne pan. -bcek et meget ]>eskedent Tilliggende, medens dog enkelte ved on eller anden Begunstigelse have svunget sig op til et stort Hartkorn. Indenfor de syv Omraadei¹ finder 45 Byer paa -bceh, og de have et Gjennemsnitshartkorn af 43 Tdr. 5 Skp. Hvis vi imidlertid at' disse 45 Byer udskyde de 9 storste, synker Hartkornet til 30 Tdr. „ Skp.

ikke saa talrige eller stærke, at de kunne rokke synderligtved
den Plads i Rækken, som Endelsen ellers vilde
komme til at indtage.

Det laa endvidere i det indtil det 18de Aarhundredes Slutning bestaaende Landsbyfællesskab med alle de dertil knyttede økonomiske Rettigheder og Forpligtelser, at Bymændene vaagede over, at Grænserne for Byens Omraade ikke forrykkedes. Saa kom Udflytningstiden, men Gaarden eller Hiiset flyttedes jo dog kun ud paa Byens Mark og vedblev endnu at regnes til det samme „Eierlaug" — selv den nyeste Matrikel har ikke gjort Forandring heri — og endnu den Dag iclag har Betegnelsen Eierlaug sin stadige Anvendelse i Lanclmaaler- og Matrikelsproget.

Endelig maa det huskes, at Inddelingen efter Landsbyer og Landsbyfællesskabet jo vare fuldt bestaaende paa den ældste Matrikels Tid, hvorfor denne naturiigen ved sin Registrering maatte benytte hin Inddeling. Den næste Matrikel af 1688 fulgte tæt i dens Forgængers Spor; det var let forstaaeligt, at den en Gang fastslaaede Inddeling ogsaa fra Administrationens Side maatte ønskes bevaret, da derved Sammenligning med den ældre Matrikels Opgivelser og den nødvendige Kontrol maatte lettes, og netop de samme Grunde maatte tilskynde til, at man ved Udarbeidelsen af den nyeste Matrikel benyttede denne Inddelingsmaade.

Men mere end alt Andet har dog den eiendommeligeKonservatisme virket, som har præget alt, hvad der vedrører vort Landbrug eller vore Landboforhold, saaledesat man under alle de Omskiftelser og hele den Udvikling, som er foregaaet, dog altid har søgt at bevare saa meget af det gamle som vel muligt. Vi have af

Jordebogen fra Kong Valdemars Tid set, at Falster for 600 Aar siden havde de samme Byer som nu, kun en enkelt er i Tidernes Løb forsvunden og kun faa komne til, Sognene da vare de samme som nu, og deres Grænseskjelgik paa de samme Steder, hvor de findes den Dag idag. Det er denne samme Urokkelighed og Standhaftighed,hvorom vore Landsbyer vidne, naar man gjør deres -Størrelse, Værdi og Ejendommeligheden af deres Tilliggende til Gjenstand for Undersøgelse.