2. Var fyrstinde Sofie af Rostock dansk prinsesse?

Om fyrstinde Solie af Rostoek véd man kun meget lidt, og dog er den litteratur, der beskæftiger sig med hende, ikke så lille. Sporgsmålet om hendes oprindelse er i vort århundred særlig behandlet af P. W. Becker, Werlauff og Lisch 2). Sidstnævntehar

---

2) P. W. Becker, De Sophia, Hecnici 111 Burwini dornini Rostochiensis uxore (disputats fra Borchs kollegium, Hafn. 1830). Hist. tidsskr. 111, 17. Zeitschrift d. Vereins f. mecklenb. Geschichte IX, 122 f. X, 4-2-49.

nævnteharført granskningen over den rostockske fyrstinde adskillig videre, end det var lykkedes hans forgængere; men da han med hensyn til hendes slægtforhold dog ikke har ramt det rette, skal dette emne endnu en gang tages op til drøftelse.

At Sofie var gift med fyrst Borwin 111 af Rostoek, er utvivlsomt, og Lisch har fortjenesten af at have fastslået, hvornår hun levede: Under Borwins privilegiebrev af 15. Februar 1237 for Doberan kloster findes hendes segl, brugt som kontrasegl til Borwins; men allerede i foråret 1241 omtales hun som død, i det Borwin den 24. April dette år skænker klosteret Dargun en gave til hendes minde 1). Sandsynligvis har Sofie ægtet Borwin i året 1236, da han blev myndig, og efter at have født ham 4 sonner er hun død, vistnok i begyndelsen af 1241. At Borwin skulde have giftet sig anden gang, vides ikke af nogen kilde, men er en langt senere tids vilkårlige digtning.

Det har hidtil været antaget af nyere historikere, at Sofie var en dansk kongedatter. Formodningen er bleven støttet ved den omstændighed, at kong Abel i sit privilegiebrevfor Rostocks borgere (25. April 1251) betegner Borwin 111 som sin „gener" 2). Ligefrem at oversætte dette ord ved „svigersøn" går imidlertid ikke an. Abel kan ikke på nogen måde have været Sofies fader, da hun må have været jævnaldrende med ham, om ikke ældre. Det er da også almindelig erkendt, at „gener" her som oftere andensteds må tages i videre betydning: „besvogret" („måg"). Man har da villet gore Sofie til datter af Abels ældre broder Erik (Plovpenning);men kronologien taler næsten lige så stærkt herimod.Selv den ældre halvbroder Valdemar 111, på hvem Suhm og Becker har peget hen, kunde umulig i året 1236 have en voksen datter. Alt dette har stået klart for Lisch;

---

1) Mecklenburg. Urkundenbuch I, 460 ff. 511 [nr. 463. 527]. Ernst af Kirchbergs mecklenburgske rimkrønike fortæller, at Sofie var jordfæstet, i Doberan (Westphalen, Monumenta inedita IV, sp. 772).

2) Mecklenburg. Urkundenbuch 11, 7 [nr. 675].

men da han ikke tvivler på Sofies danske byrd, lader han hende være en (uægte) datter af Valdemar 11. Dette støder ganske vist ikke an imod kronologien; men for øvrigt er det dog lidet sandsynligt. Valdemars datter med Berengaria hed nemlig Sofie, og det er ikke rimeligt, at han skulde have kaldt to døtre med samme navn. Der er i virkeligheden da også et vægtigt vidnesbyrd imod den antagelse. at Sofie var ValdemarSejrs

I det omtalte gavebrev til Dargun (1241) kalder Borwiii 111 sin afdøde hustru „datter af Sveriges konge". Disse ord har været Liseli i vejen. Han formoder derfor, at den kapellan, som har affattet diplomet, har taget fejl af Danmark og Sverige¹); men en slig antagelse er aldeles utilstedelig. I Valdemar lis dage havde Danmark en sådan magtstilling i Østersølandene, al en forveksling med Sverige var umulig. Hvor megen vægt man i nordlyske og vendiske egne lagde på forbindelsen med Danmark, ses bl. a. af ejendommelige omskrifter på flere fyrstesegl: Helene, der var gift med Vilhelm af Liineburg. nævner sig paa sit segl som „kong Valdemars søster" , hendes son Otto kalder sig „son af Danerkongens søster", og hertug Wartislaw af Pommern, der var son af Kasimir II og den danske prinsesse Ingerd, kalder sig „Danerkongens frænde" fconsanguineus regis Danorum)²). En klerk i et lille fyrstendømme, der nylig havde været Danmark underlagt, kan da ikke have begået så stor en fejl som den, at sætte Sverige for Danmark, og det i et offenligt dokument.

Hvad der har bestyrket Lisch i hans formodning om Soiies danske byrd, er imidlertid fyrstindens eget segl (fra 1237), som han har fremdraget og ladet afbilde³). På dette segl ser man fyrstinden stå mellem blomsterranker og med et våbenskjold til hver side; billedet på skjoldet til hojre for hende e; forsvundet ved slid, men har sikkert været

---

1) Zeitschr. il. Vereins f. niecklenb. Gesch. X, 48.

2) Seyler, Geschichte der Siegel (Leipz. 1894), s. 869.

3) Anf. sted, s. 42. Senere er denne afbildning atter bleven gengivet i Mecklenb. Urkundenbuch I. 162.

Rostocks grif; billedet på skjoldet til venstre er efter Lisch's
fremstilling tre løver, ordnede i lighed med det danske
kongevåbens løver.

Det er dog ved. nojere betragtning meget langt fra, at dette våbenskjold taler imod Sofies svenske byrd, som jo fremgår af hendes mands gavebrev til Dargun. Den samtidige svenske konge Erik Erikson (Læspe) har nemlig i sit kontrasegl, og dermed i_'sit skjold, 3 kronede leoparder, ordnede på samme måde som det danske kongevåbens løver, men uden søblade¹); og dette våben stemmer netop med våbenskjoldet ved Sofies venstre side: Der ses ingen søblade, og i kraft af en nylig fremkommen afbildning af seglet²) er de heraldiske dyr ikke løver (med hovedet i profil), men derimod leoparder (med udadvendt ansigt)³). Det må da antages, at Sofie var søster til kong Erik Erikson. Derved bliver hun datter af kong Erik Knutson og Valdemar Ils søster Rikiza. Hun må da være født i tiden 1211^—16, og dette kan passe godt med hendes giftermål ved år 1236. Hendes opvækst er snarest foregået i Danmark. — Når Erik Erikson førte de 3 leoparder i skjoldet, da var det for øvrigt sikkert nok en vis lempning hen imod det danske kongevåben. Faderen, Erik Knutson, havde i alt fald haft et helt andet skjoldmærke, nemlig to modstående leoparder. Erik Eriksons og Sofies søsterson, Valdemar Birgerson, gik endda et skridt videre i efterligningen af det danske våben, i det han tillige optog søbladene 4).

Det tor da siges, at Sofie virkelig var en svensk, og ikke en dansk, prinsesse. Ligefuldt kunde Abel kalde hendes mand for sin måg; Abels fader og Sofies moder var jo nemlig søskende. Ernst af Kirchbergs mecklenburgske rimkrønike (fra o. 1378) omtaler også hendes svenske oprindelse,og

---

1) B. E. Hildebrand, Svenska sigiller från Medeltiden I, pi. I.

2) Seyler, Gesch. der Siegel, s. 288.

3) Leoparderne på våbenskjoldet ved Sofies side synes dog ikke at være kronede, men denne forskel har liden betydning.

4) B. E. Hildebrand, anf. sted. H. Hildebrand i Antiquarisk tidskrift for Sverige VII, 1, s. 9.

rindelse,ogsenere forfattere, således Ghemnitz i de mecklenburgskefyrsters genealogi, har endnu betegnet Sofie som svensk kongedatter 1). Men man har rigtignok så fundet på at lade Borwin 111 indgå et andet ægteskab med Margrete, en datter af Erik Plovpenning. Denne prinsesse, der i virkelighedenaldrig har været til, har selvfølgelig afstedkommet megen forvirring. Lagerbring har²), forledet ved Crantz's Vandalia, gjort Sofie til Borwin lis hustru, og dermed til BorwinIIIs moder, og under denne forudsætning fundet det rimeligstat lade hende være datter af Karl Sverkerson (f 1167); men det er en rent fejlagtig opfattelse, og senere har formodningenom hendes danske oprindelse gjort forvirringen endnu storre.

Man vil altså se, at fyrstinde Sofie har måttet flakke hjemløs om, og at man har anbragt hende snart hist, snart her. Forhåbenlig vil det interessante våbenskjold på hendes segl i forbindelse med hendes mands ord i det omtalte gavebrev dog nu have givet os klarhed over hendes udspring.

---

1) Kirchberg kap. 129, jfr. kap. 122; Westphalen, Monumenta IV. sp. 772, 7(iG. 11, sp. 1646.

2) Svea rikes historia K, 189 f.