6. Om Grev Rantzau-Aschebergs sidste Dage.

Om Schack Carl, Greve af Rantzau-Ascheberg, som spillede en saa skæbnesvanger Rolle under Hofrevolutionen imod Dronning Caroline Mathilde og Struensee og kort efter forlod Landet, da han var falden i Unaade hos de nye Magthavere, er det bekjendt nok, at han døde i Sydfrankrig 1789; men til hans Liv efter 1772 har man kun kjendt overmaade lidt. 1 et af de nyeste Værker om Hofrevolutionen 1772: „La Reine Garoline-Mathilde et le Gomte Struensee par G. R. de Lagréze", Paris 1887, fortælles ganske kort derom. Efter et omflakkende Liv, idet han paa hvert nyt Sted skiftede Navn og Tjenestefolk og kun beholdt sin Sekretær Ernst, som tidligere havde tjent hos Struensee, og sin Elskerinde Sophie Livernet hos sig, kom han, fortæller de Lagréze, til Avignon, hvor han haabede at finde den Ro, han nu elskede lige saa høit, som han før havde atraaet Hæder og Ære. 1 1780 traf han her paa en engelsk Kaptain Sir O***, som gjenkendte ham. Denne Kaptain havde ledsaget Caroline Mathilde til Danmark og var bleven i hendes Tjeneste i Hestgarden. Han havde af Forbitrelse over den Dronningen overgaaede Medfart svoret at hævne sig paa Grev Rantzau, der som en Judas havde overleveret hende til hendes Fjender.

Side 731

Da Sir O*** nu mødte Grev Rantzau, overvældede han ham
med Fornærmelser, hvilket havde en Duel til Følge, i hvilken
Rantzau faldt.

Denne romantiske Fortælling, hvis Kilde de Lagréze ikke angiver, og hvis Usandsynlighed allerede fremgaaer deraf, at der ikke har tjent nogen Sir O*** i den danske Hestgarde, medens Caroline Mathilde var Dronning, har fremkaldt en ret eftertrykkelig Indsigelse fra en Franskmand, med hvem jeg ved et Tilfælde er kommen i Forbindelse. Det er en Hr. Leon Ravoire, som er Sekretær hos Mairen i Ménerbes, Arrond. d'Apt, Dpt. de Vaucluse, og som i nogle Rreve har meddelt mig de efterfølgende Oplysninger, hvis Paalidelighed der ialfald for de historiske Datas Vedkommende ingen Anledning kan være til at drage i Tvivl.

Da Rantzau-Ascheberg kom til Frankrig, tog han først Ophold i Grevskabet Venaissin, som den Gang endnu udgjorde en Del af Pavens Besiddelser, og boede i nogen Tid paa Ghåteau-Neuf Galcernier, men da han hørte, at Hertugen af Gumberland*) ventedes til Avignon paa en Rejse, forlod Rantzau Egnen for at undgaa at træffe sammen med Hertugen og begav sig til Ménerbes, hvor han tog Ophold i Prinsessen af Tingrys²) Hus.

Om Byen Ménerbes giver Hr. Ravoire følgende Beskrivelse:Den ligger 32 Kilometer fra Avignon paa et langt, smalt Plateau mellem Floden Goulon og Bjerget Luberon i et stærkt kuperet Terræn. Seet fra Siden har denne Høideryg en vis Lighed med et for Anker liggende Skib; Forstavnen er et Slot, kaldet le Gastellet, som i fordums Dage tjente til at dække den vestlige Bakkeskraaning imod fjendtlige Angreb, medens Agterstavnen er et andet Kastel, der baade skulde forsvare selve Plateauet og holde de ved dets Fod liggende

1) Caroline Mathildes næstyngste Broder Henrik Frederik, Hertug af Cumberland og Strathearn, Greve af Dublin, født 7. Maj 1745, død ugift 18. Sept. 1790.

2) Eléonore Pulchérie Josephine du Laurens d'Oiseley, giftll.Febr. 1765 med Hertugen af Montmorency-Luxembourg, Prins af Tingry, som døde 1788. Hun døde 9. April 1829 i Paris.

Side 732

Forstæder i Ave. Ménerbes har spillet en betydelig Pvolle i
Religionskrigene; Luften er ren og i alle Maader tiltalende.

Paa dette Sted var det, at Grev Rantzau endte sit stormfulde Liv, og ikke i Avignon, saaledes som de Lagréze og andre Forfattere meddele. I Ménerbes bevares endnu Traditionen om denne Mand, der her førte et Liv som Grand Seigneur ved Hjælp af den Pension, han til sin Død modtog fra Danmark. Ældre Folk, som Hr. Ravoire har kjendt personlig, have til ham omtalt Rantzau som en særdeles distingveret, elskværdig, aandfuld og høitdannet Adelsmand, der med Lethed talte baade Latin og Fransk. Han samlede i sit Hus Egnens Notabiliteter og gav hyppig Koncerter, der lededes af en paa den Tid berømt Komponist Aymond, og store Middagsselskaber. Han havde sin egen Kok Bilfeld^T) med fra Danmark. En ikke ringe Del af sine Indtægter ofrede han til Kunstens Fremme, men ogsaa overfor Fattigfolk var han rundhaandet.

Rantzau stod i Forbindelse med adskillige af sin Samtids fremragende Franskmænd, bl. a. med Mirabeau, hvis Slot laa 15 Kilometer fra Ménerbes, og med Necker. Han var en opmærksom Tilskuer ved de Begivenheder, der forberedte Revolutionen, og da han erfarede Generalstaternes Sammenkaldelse , spaaede han Ludvig XVl's Død paa Skafottet.

I sine sidste Leveaar var Rantzau stærkt plaget af Gigtsmerter, som tilsidst tvang ham til næsten altid at sidde i en stor Rullestol. med hvilken hans Tjenere kjørte ham omkring. Han læste og skrev meget, og der siges, at han efterlod Memoirer, som efter hans Død skulle være komne i Hænderne paa en Madame d'lnguimbert paa Valréas, og som man efter min Opfordring nu er ifærd med at efterspore i Syd-

1) Mathieu (Mads?) Bilfeld giftede sig i Menerbes med Rose Sermand og havde med hende to Sonner. Den seldste Frederic Xavier var fodt 1787, deltog i alle det f'orste Keiserdomiaes Krige og avancerede til Oberst; under Louis Philippe var lian Guvernor i Tuilerierne og dode 1848 i Avignon. Den yngste Son Joseph, fodt 1795. var Maler og bar havt mange Malerier udstillede pa a Salonen i Paris.

Side 733

frankrig. Han døde den 21. Januar 1789; hans Lig blev balsameret af Dr. Esprit-Galvet fra Avignon og nedsænket i en Grav i Ménerbes Slotshave. Om hans Død indeholder Kirkebogen i Ménerbes følgende, af Hr. Ravoire afskrevne Note:

1789.

Anno quo supra, die vero vigesima prima Januarii hora circiter tertia promeridiana (quod sciam) præmissa sanctæ romanæ fidei professione, præsentibus DnoDⁿ⁰ Petro Moulin et D^no Honorato Carbonel, testibus notis et subsignatis, obiit illustrissimus et excellentissimus quondam j)mis j)nus j_aco _bus Carolus de Rantzau, baro de Wester, hisce in partibus nuncupatus, patria danus nec non regii ordinis Elephantis Eques auratus, postridieque prout ipse præoptaverat, intra septa pontificiæ arcis prædicti hujusce loci sepultus est.

Moulin. Garbonel. Ghabran (Sognepræst).

Rantzaus Grav bærer følgende Indskrift, som han selv
har forfattet:

D. 0. M. Terram quam dissidenti abnegat ecclesia militarem
Hospiti militari prsebet pontifex rex. Jbus Glus de
Rantzau, cimber, obiit die 21. Jann. ann. Dni 1789.

Gitadellet med Slottet blev solgt under Revolutionen og
tilhører nu en Privatmand , der sætter en Ære i at vedligeholde
Gravstedet, som ligger midt i hans Have.

Rantzaus Elskerinde Sophie Livernet, som i Ménerbes gik
for hans uægte Datter, kom efter hans Død i Huset hos
Hertuginden af Gramontx) paa Slottet Caderousse, hvor hun

1) Godset Gaderousse blev i 1667 af Paven oprettet til et Hertugdomme for et Medlem af Familien Gramont-Vacheres. Den her omtalte Hertuginde af Gramont var Moder til Emanuel Marie Pierre Felix Isidor, Hertug af Gramont-Gaderousse, fodt 25. Juni 1783. Pair af Frankrig 19. Novbr. 1831, dod 25. Oktbr. 1840. Han blev i Novbr. 1827 af Carl X. anerkjendt som fransk Hertug og var gift med Armande de Vasse, fodt 26. December 1783, flod paa Gaderousse M. Septbr. 1839. Begge deres Sønner ere døde, Hertug Fernand 24. Septbr. 1854 paa „Arctic¹ paa Hjemrejsen fra Washington, Hertug Ludovic 24. Septbr. I8(i5 efter at have ødelagt en umaadelig Formue. Med ham uddøde Hertugerne af Gramout-Caderousse. og Godset Gaderousse blev udstykket.

Side 734

døde mellem 1830 og 1835. Paa Gaderousse hænger endnu
et Portræt af Rantzau.

Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 3 (1891 - 1892) 1

6. Om Grev Rantzau-Aschebergs sidste Dage.