I. Samlinger og Tidsskrifter.

Jahresberichte der Geschichtswissenschaft, im Auftrage der
Historischen Gesellschaft zu Berlin hrsg. von J. Jastrou:
8.-9. Jahrg. 1885 — 1886. Berlin.

Dr. H. Schjoth i Christiania behandler Litteraturen om Danmark og Norge' (8. Jahrg. 11. 266—82 og 111. 242—57, 9. Jahrg. 11. 270—78 og 111. 243—53)._o Vserkets 10. Argang, der omhandler den historiske Litteratur fra Aret 1887, er udkommet, men indeholder intet Afsnit om Danmark og Norge.

C. G. Warmholtz. Bibliotheca historica Sueo-Gothica. Register.
Lpz., Uppsala. 126 S.

J. F. Bohmer. Regesta imperii. I. Die Regesten des Kaiserreichs unter den Karolingern. 751—918. Neu bearb. von E. Muhlbacher. 1. Bd. 5. Lief. Innsbruck. S. 641—788 + GVIU S. 4°.

Die Geschichtschreiber der deutschen Vorzeit. 2. Gesammtausgabe 18. Bd. Ermoldus Nigellus' Lobgedicht auf Kaiser Ludwig und Elegien an Konig Pippin. Übersetzt von Th. G. Pfund. 2. Aufl. Neu bearb. von W. Wattenbach. X f-121 — 2. Gesammtausgabe 22. Bd. Leben der Erzbischofe Anskar und Rimbert. Übersetzt von J. C. M. Laurent. 2.. Aufl. Neu bearb. von W. Wattenbach. XIV -+- 139 S. — Lief 19. Helmolds Ghronik der Slaven. Übersetzt von J. C. M. Laurent. 2. Aufl. Neu bearb. von W. Wattenbach. XIII + 271 S. Lpz.

Gatalogue of additions to the manuscripts in the British museum
in the years 1882-1887. (London.) XX -f 1140 S.

S. 281 nasvnes et Handskrift af Encomium Emms, S. 375 et Handskrift med historiske Notitser, der har tilhort Jacob Suneson; ligeledes omtales Handskrifter, der mere eller mindre vedrore dansk Historie under Christian 111 og i Tiden fra Christian IV til Christian VIII, se Registret, isser S. 562—63.

Chronicles and memorials of Great Britain and Ireland during the middle ages. 82, Vol. IV. Chronicles of the reigns of Stephen, Henry 11., and Richard I. The chronicle of Robert of Torigni, ed. by R. Howlett. LXX + 419 S. — 90, Vol. 11. Willelmi Malmesbiriensis monachi de gestis regum Anglorura libri quinque; historiæ novellæ libri tres. Ed. by W. Stubbs. Vol. 11. GXLII S. + S. 283-666. — 91, Vol. 11. Lestorie des Engles solum la translacion maistre Geffrei Gaimar. Ed. by T. D. Hardy and C. T. Martin. Vol. 11. Translation. XLII -f 294 S. — 92, Vol. I. Ghronicon Henrici Knighton vel Gnitthon, monachi Leycestrensis. Ed. by /. R. Lumby. Vol. I. XX -j- 479 S. London.

82, Vol. IV omhandler i Begyndelsen Normannertogene og det
danske Herredemme i England i det 11. Arh. — Om 91, Vol. 11,
jfr. ovenfor S. 187.

Snorre Sturleson. Konungasagor. Sagor om Ynglingarne och
Norges konungar intill 1177. Utg. af H. Hildebrand.
2. uppl. af Snorre Sturlesons Konungabok. Sthm.- 715 S.

En ny Udgave (mere populaer end den forste) af Hildebrands
Oversaettelse af Heimskringla.

Godex diplomaticus Saxoniae regiae. Hrsg. von O. Posse u. H. Ermisch. 1. Haupttheil. 2. Bd. Lpz. 479 S. 4°. (O. m. T.: Urkunden der Markgrafen von Meissen und Landgrafen von Thuringen. 1100—1195. Hrsg. von O. Posse.)

S. 155 et Diplom vedrwende Svend Grathe; S. 160^—61 Brudstykker af 2 Diplomer vedrorende Svend Grathe og Knud Magnusson; alle 3 Diplomer have f'or vsret trykte. S. 347 nasvnes Acer Lundensis prepositus Ar 1185.

Diplomatarium Norvegicum. Udg. af C. R. Unger og H. J.
Huitfeldt-Kaas. 13. Saml. 1. Halvdel. Ghra. S. 1—416.
[G. 1200 — 1526.]

Schleswig - Holstein - Lauenburgische Regesten und Urkunden.
Hrsg. von P. Hasse. 3. Bd. (1301-1340). 1. —2. Lief.
(S. 1-160.) Hamb. u. Lpz. 4°. [1301 — 14.]

Additamentum primum ad J. F. Bohmer, Regesta imperii. VIII. Erstes Erganzungsheft zu den Regesten des Kaiserreichs unter Kaiser Karl IV. 1346 — 1378. Von A. Huler. Innsbruck. S. 681—835 + IX S. 4°.

Die Recesse und andere Akten der Hansetage von 1256 —
1430. Bd. VI. Lpz. IX + 655 S. 4°. (O. m. T.:
Hanserecesse. Bd. VI.)

1411—18. — Udgivet af K. Koppmann.

Bremisches Urkundenbuch. Hrsg. von D. R. Ehmck u.
W. v. Bippen. 5. Bd. 1. Lief. Bremen. S. 1— 168. 4°.
[1411-20.]

Liv-, Est- und Curlåndisches Urkundenbuch. Begriindet von
F. G. v. Bunge, fortgesetzt von H. Hildebrand. Bd. 9.
1436 — 1443. Riga, Moskau. XXV + 722 S. 4°.

Urkunden-Buch der Stadt Liibeck. Hrsg. von dem Vereine f.
Liibeck. Gesch. u. Alterthumskunde. 8. Th. 11. —12.
Lief. Liibeck. S. 801—84. 4°.

Hermed er 8. Del (1440—50) sluttet.

Acten zum Neusser Kriege 1472 — 1475, mitgeteilt von A. Ulrich. (Annalen des histor. Vereins f. den Niederrhein, insbesondere die alte Erzdiocese Koln. 49.' Heft. Koln. 191 S.)

Norske Regnskaber og Jordebøger fra det 16de Aarhundrede.
Udg. for Det Norske historiske Kildeskriftfond ved H. J.
Huitfeldt-Kaas. 2. Bd. 1. H. Chra. 1888. S. 1—352.

Indhold: I. Udgifts-Regnskab for Bergens Kongsgaard Vinteren 1520(— S. 1—36. — 11. Skattemandtal for Throndhjems Erkebispedomme og Bergens Bispedomme 1520(^—21). S. 37^—258. — 111. Skatte- og Sagefalds-Mandtal over Dalerne, Jaederen og Ryfylke. S. 259—352.

Venetianische Depeschen vom Kaiserhofe (dispacci di Germania),
hrsg. von der histor. Gommission der kaiserl. Akademie
der Wissensch. 1. Bd. Wien. XXVII + 769 S.

1538—46. Berører et Par Steder Danmark.

G. V. Forsten. Aktstykker og Breve til det baltiske Spørgsmåls
Historie i det 16. og 17. Århundrede. St. Petersburg.
VIII + 340 S.

Aktstykker fra c. 1550—1650, hentede fra mange forskjellige
europaeiske Arkiver, bl. a. fra vort Rigsarkiv; Bogens Titel er pa
russisk.

Svenska riksdagsakter jamte andra handlingar som hora till statsforfatningens historia under tidehvarfvet 1521^—1718. 2. D. I. 1561 —1568, utg. af kongl. riksarkivet genom E. Hildebrand. Sthm. S. 1— 180.

Beråttelser om Sveriges krig. 1. 1564 —1650. (Kongl.
bibliotekets handlingar. 11. Årsberåttelse for år 1888.
S. 1-128.)

Die Admiralsakten von Pfalzgraf Georg Hans, Graf zu Veldenz.
(Mitttheil. aus dem Stadtarchiv von Kom. 18. Heft.
S. 1-55.)

Angår Danmarks Historie under Frederik 11.

Historical manuscripts commission. 11. report, appendix, part VI. The manuscripts of the duke of Hamilton. London 1887. 261 S. — 12. report, appendix, part 11. The manuscripts of the earl Cowper, preserved at Melbourne Hall, Derbyshire. Vol. 11. London 1888. 457 S. - 12. report, appendix, part IV. The manuscripts of the duke of Rutland, preserved at Belvoir Castle. Vol. I. London 1888. XXI -f 527 S.

Alle 3 Bind omhandle hist og her Danmarks Historie i den
forste Halvdel af det 17. Arh.

Briefe G. M. Lingelsheims, M. Berneggers und ihrer Freunde. Hrsg. u. erlautert von A. Reifferscheid. Heilbronn. XVIII -f- 1048 S. (Quellen zur Geschichte des geistigen Lebens in Deutschland wahrend des siebzehnten Jahrhunderts. I.)

Omhandler pa flere Steder Danmarks Historie i Tiden 1621—57;
S. 774—76 er aftrykt en Tilegnelse til Holger Rosenkrantz af en
Bog af J. Gruterus fra 1623.

Correspondance inédite du comte d' Avaux (Claude de Mesmes) avec son pére Jean-Jacques de Mesmes, s^r de Roissy (1627 — 1642), publ. par A. Boppe. Paris 1887. XXVII -f 301 S.

G. Irmer. Die Verhandlungen Schwedens und seiner Verbundeten mit Wallenstein und dem Kaiser von 1631 bis 1634. 2. Th. 1633. Lpz. LXXXV + 431 S. (Publicationen aus den K. Preuszischen Staatsarchiven. 39. Bd.)

Rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brefvexling. Utg. af kongl. vitterhets- historie- och antiqvitetsakademien. Senare Afdeln. 2. Bd. Hugo Grotii bref, 1633-1639. Sthm. X + 678 S.

Svenska riksrådets protokoll, utg. af kongl. riksarkivet genom
8. Bergh. VI. 1636. Forrå håftet. Sthm. S. 1—400.
(Handlingar ror. Sveriges historia. 3. serien.)

Memorial historico Espanol. Coleccion de documentos, opusculos
y antigiiedades, que publica la real academia de la
historia. Tomo XXI. Madrid. XXIX -f 494 S.

S. 383, 390, 4QI omtales et dansk Gesandtskab i Spanien 1640.

Kriegsberichte des Konigl. Dånischen General - Feldmarschalls Ernst Albrecht v. Eberstein aus dem zweiten schwedischdånischen Kriege. Hrsg. von L. F. Freiherrn v. Eberstein. Berlin. 93 S.

Documents relatifs å l'histoire de Russie. LXVI. LXVII.
LXIX.

LXVI indeholder engelske Diplomaters Korrespondance i Årene 1728—33; LXVII (for en stor Del på russisk) omhandler Tiden 1766^—67; -begge Bindene angå Danmark. I LXIX, der omhandler .^ret 1727 og helt igjennem er på russisk, nævnes i Registret den danske Gesandt Westphal.

Politisene Gorrespondenz Friedrich's des Grossen. 17. Bd.
Berlin. 479 S. [Maj-Decbr. 1758.]

Claus Paveis's Dagbøger for Aarene 1812 — 1813. Udg. for
den norske historiske Forening af L. Daae. 2. (sidste) H.
Kra. S. 161-283.

Den svensk-norska unionen. Uppsatser och aktstyeken utg.
af O. Alin. I. Unionsfordragens tillkomst. Sthm. 136
-f 363 S.

Anmeldt af N. Hojer i (svensk) Hist. tidskr. 1889 S. 71—86 og
af K. Maurer i Tidsskr. f. Retsvidenskab 3. Arg. S. 114—26.

Politische Briefe Bismarek's aus den Jahren 1849 —1889.
XV -f 375 S. — 2. Sammlung. XI + 376 S. Berlin.

Historisk Tidsskrift, udg. af den norske historiske Forening.
3. Række. 1. Bd. 2. H. Kra.

Af Indholdet bemærkes: G. Storm. Om det gamle Hamar og den gamle „Hamars Beskrivelse" fra 1553. S. 113^—40. — I. Undset. Om antikvaren L. D. Kliiwer og hans manuskripter. S. 178—85 (Kluwer var født 1790 og døde i Throndhjem 1825). — A. Taranger. De norske perlefiskerier i ældre tid. S. 186—237 (fra 17. Arh. af). — G. Storm. Rettelser til Afhandlingen „Om Peder Glaussøn Friis og hans Skrifter" foran Udgaven „Samlede Skrifter af Peder GlaussønFriis". S. 238—43. — L. Daae. Om den gamle Beskrivelse over Hamar. S. 244—69. — G. Storm. Om de Hamarske Krøniker.S. 277 — 308. — L. Daae. Om de Hamarske Krøniker. S. 309—34. — N. Nicolaysen. Om de norske kjøbstæder i middelalderen:deres

alderen:deresoprindelse, indretning og bygningsskik. S. 335^—62. — G. Storm. Slutningsbemærkninger om de Hamarske Krøniker. S. 3(59—75. — Smaastykker. (1. A. T.: Griffenfeldts død og begravelse.3. D. T.: Professor Ole Pihl. 4. G. Storm. En upaaagtet Beretning om Kampe mellem Eskimoer og Nordmænd paa Grønland fra Begyndelsen af 15de Aarhundrede. 5. H. J. Huitfeldt-Kaas. Dragonlieutenant Paul Hansen Tolstads Autobiographi. (P. Hansen Tolstad var født 1652.)) S. 376 - 84.

Vidar. Tidsskrift for Videnskab, Literatur og Politik. Redig.
L. Daae og Y. Nielsen. 1889. Ghra.

Af Indholdet bemærkes: A. T. Deinboll. Afdøde Provst P. W. Deinbolls „brændte" Dagbøger. S. 173—80 (omhandler bl. a. Striden efter 1814 om Norges Overtagelse af en Del af den dansk-norske Statsgjæld). — Y. Nielsen. Kong Christian den Femtes Reise i Norge 1685. S. 291—332. — Y. Nielsen. Yderligere Bemærkninger om de politiske Dagbøger fra 1821. S. 488—527 (i Anledning af Deinbolls ovennævnte Artikel). — Y. Nielsen. Gamle Optegnelser om Nordland. S. 659-72.

Skilling-Magazin til Udbredelse af almennyttige Kundskaber.
55. Aarg. 83.-84. Bd. Kra.

Af Indholdet bemærkes: A. Gollett og Y. Nielsen. Billeder fra det gamle Kristiania. I. Det store Pestaar 1654. Nr. 25. 11. Byens ældste Bebyggelse. Nr. 28-29, 31. (111. Akershus Slot.) Nr. 36— 38, 47 — 48. IV. Værtshuse og Hoteller. Træk af Sæderne. Nr. 41_—42, 44. — En Rejse i Norge og Danmark for hundrede Aar siden. Nr. 42 —44 (en engelsk Dames Beskrivelse af sin Rejse 1793).

Akademiske afhandlinger til professor dr. Sophus Bugge ved
hans 25-aars jubilaeum den 2den mai 1889 fra taknemmelige
elever. Kra. 114 S.

Af Indholdet bemærkes: A. C. Bang. Bidrag til de mythiske Edda-digtes theologi. S. 1— 12. — I. Undset. Ældre arbeider med de gamle norske indskrifter. S. 99—114 (de første Arbejder, der omtales, ere fra det 17. Årh.).

Historisk tidskrift, utg. af svenska historiska foreningen genom
E. Hildebrand. 9. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: S. J. Boethius. Gustaf IV Adolfs formyndareregering och den franska revolutionen. 111, IV. S. 1—44, 275—322. — En plan till Norges besittningstagande 1689. S. 143— 49. — A. Hammarskjold. Atten von Mengden och Livland under svenska våldet. S. 203—56 (S. 247—49 omtales Ghristiern I.'s Forhold til Estland og Livland). — Hd. Hertigarne Johans och Karls tilltånkta samregering år 1568. S. 261—67 (omtaler også Forholdet til Danmark). — J. A. Lagermark. Armfeldts tåg mot Trondhjem 1718. (Med en karta.) S. 323—62. — Peder Mikelsson Hammarskjold om Borgholms erofring af danskarne 1612. S. 369^—72. — Bilaga. K. Setterwall. Forteckning ofver acta Svecica i Calendar of st^ate papers. Sthm. 50 S. (angår også Danmark i det 15._— 18. Arh.).

Meddelanden fran svenska riksarkivet, utg. af C. T. Odhner.
XIII. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: Pergamentsbref från medeltiden i Stockholms rådhusarkiv. Fortecknade med angifvande af innehållet. S. 295—305. — P. Sonden. Forteckning ofver rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifvelser till regeringen och rådet nov. 1632— juni 1636 med tillhårande bilagor. S. 306—45.

Kongl. vitterhets historie och antiqvitets akademiens manadsblad.
16. arg. 1887. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: H. Hildebrand. Ett medeltidssmycke. S. 1—2 (Fund fra Blekinge). — L. F. Laffler. Om dopfunten i Åkirkeby på Bornholm. S. 13—15. — O. Montelius. Ett fynd från Eskelhems prestgård på Gotland. S. 145-79 (omtaler S. 174 fif. de i Dejbjerg Mose fundne Vogne og deres Bestemmelse). — H. Hildebrand. Om dopfunten i Åkirkeby på Bornholm. S. 179—91.

Svenska fornminnesforeningens tidskrift. 7. bd. 2. h. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: O. Montelius. FSrbindelse mellan
Skandinavien och vestra Europa fore Kristi fodelse. S. 124—55. —
H. Hildebrand. Det germanska huset. S. 192—214.

Arkiv for nordisk filologi, utg. genom A. Kock. 5. bd. Ny
foljd. 1. bd. Lund.

Af Indholdet bemærkes: S. Bugge. Iduns Æbler. Et Bidrag til de nordiske Mythers Historie. S. 1—45. —S. Bugge. Folkenavnet Daner. S. 125—31. —B.M. Olsen. Nogle bemærkninger til et vers i Haustlong. S. 285 — 88. — i. »9. Jon Arnason. S. 297-302.

Yraer. Tidskrift utg. af svenska sallskapet for antropologi
och geografi. 9. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: H. Wieselgren. Om stenen i Gronan
Dal. S. 60—63. — G. Storm. Den danske Geograf Glaudius Glavus
eller Nicolaus Niger. S. 129-46.

Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri, utg. af
Letterstedtska foreningen. Ny foljd. 2. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: H. Hjårne. Storpolitiska villobilder från frihetstiden. S. 27—43, 89—102 (i Anledning af Danielsons Die nordische Frage in den Jahren 1746—1751). — R. Steffen. Några germanska myter i ny belysning. S. 291—311. — P. Hansen. Ewald og hans omgivelser. S. 519—38 (i Anledning af A. D. Jørgensens Johannes Ewald). — E. Meyer. En svensk adelsdam på 1600-talet. S. 539—54, 591—608 (o: Beata Rosenhane; et Par Udtalelser fra hende angående Krigen 1658—60 aftrykkes). — L. Dietrichson. Hvem har malet det bekjendte portrait af Peder Glaussøn i Undals kirke? S. 568-73 (jfr. her ovenfor S. 462-68).

Ur dagens kronika. Manadskrift for skonliteratur, teater och
politik, utg. af A. Ahnfelt. 9. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: F. H-n. Karolinen från Dybbol. Anteckningarfrån
ett besok i Spandau 1864. S. 455-58 (om K. H. W.

Akerhjelm, svensk" frivillig 1864). — E. v. Qvanten. Konung Karl XV_S unionsforslag. En episod ur Nordens historia. Belyst ur minne och korrespondens. S. 521—65, 662-98, 801—39, 960—88 (jfr. S. 423—40, 952). - E. Elberling. Telegrammet om „de 22,000 og Han selv^u. S. 657—61. —S. Schandorph. G. Brandes och den nyare danska literaturen. S. 736_—45.

Historische Zeitschrift. Hrsg. von H. v. Sybel u. M. Lehmann.
Der ganzen Reihe 62. Bd. Neue Folge 26. Bd.
Miinchen u. Lpz.

Af Indholdet bemærkes: F. Meinecke. Brandenburg und Frankreich 1688. S. 197—241 (S. 212-13, 230 omtales Danmark). - M. Lehmann. Gneisenau's Sendung nach Schweden und England im Jahre 1812. S. 466—517 (omhandler på flere Steder Danmark).

Zeitschrift der Gesellschaft fiir Schleswig - Holstein - Lauenburgische
Geschichte. 19. Bd. Kiel.

Af Indholdet bemærkes: C. E. Carstens. Die Generalsuperintendenten der evangelisch-lutherischen Kirche in Schleswig-Holstein. Von der Reformation bis auf die Gegenwavt. S. 1—111. — Antiquarische Miscellen. I. Von H. Handelmann. S. 115_—26. 11. Von W. Splieth. S. 127^—34. — W. Knorr. Über besonders bemerkenswerte Personen - und Geschlechtsnarnen in Schleswig - Holstein. S. 135—200. — W. Michael. Das Project eines Nord-Ostsee-Kanals im Jahre 1748. S. 201—8. — Kleine Mittheilungen. A. de Boor. Ambtmans zu Tundern Bericht wegen 3 loser muthwilliger Brueder in selbigem Ambte. S. 217—18 (fra Ar 1656). Hille. Zur Geschichte des Schleswiger Altarblattes von Briiggemann. S. 219—20. Hille. Tettenborn in Tonning. S. 220—23.

Zeitschrift des Vereins fiir hamburgische Geschichte. Neue
Folge. 5. Bd. 3. H. Hamb.

Af Indholdet bemærkes: G. F. Gaedechens. Das hamburgische Militår bis zum Jahre 1811. S. 421 — 600 (i den almindelige Del omtales Kampe med Danmark fra 1420 af). — G. F. Gaedechens. Die hanseatische Legion. S. 601 —40 (den deltog i Krigen mod Danmark 1813-14).

Mittheilungen des Vereins fiir Hamburgische Geschichte. 11
Jahrg. 1888. Hamb.

Af Indholdet bemærkes: A. Wohlwill. Zur Geschichte Hamburgs im Jahre 1813. S. 183—95. — J. Biernatzki. Beziehungen Hamburgischer Gonterfeier zum Gottorfer Hof. S. 195^—96 (i Arene 1646-50).

Jahrbiicher des Vereins fiir meklenburgische Geschichte und
Alterthumskunde. 54. Jahrg. , hrsg. von H. Grotefend.
Schwerin.

Af Indholdet bemærkes: W. v. Schultz. Meklenburg und der 7jåhrige Krieg. S. 1—84 (S. 25 ff. og 66 ff. omtales Mecklenburgs Forhold til Danmark). — A. Hofmeister. Weitere Beitråge zur Geschichte der Buchdruckerkunst in Meklenburg. S. 181—224 (omtalerogså

talerogsåBogtrykkere, der i Reformationstiden have trykt danske
Skrifter, bl. a. Ludwig Dietz).

Zeitschrift fur deutsche philologie. Begriindet von J. Zacher.
Hrsg. von H. Gering. 21. bd. Halle a. S.

Af Indholdet bemærkes: K. Weinhold. Tius Things. S. 1—16 (om den germaniske Himmelgud). — K. Elze. Zu Saxo Grammaticus. S. 200 (en Konjektur til et Sted i Saxo, Mullers Udgave S. 139). — H. G. Zu Lauremberg. S. 256. - O. Brenner. Der Traktat der Upsala-Edda „af setningu hattalykils". S. 272—80. — J. Bolte. Ein Brief Johann Laurembergs. S. 464—66. —K. Maurer. Jon Arnason. S. 470—72.

Beitråge zur geschichte der deutschen sprache und literatur,
hrsg. von H. Paul u. W. Braune. 14. bd. Halle a/S.

Af Indholdet bemærkes: E. Mogk. Bragi. S. 81-90. — E. Mogk. Das angebliche Sifbild im tempel zu Gudbrandsdalir. S. 90—93. — E. Mogk. Eine Hovamglsvisa in der Niåla. S. 94. — W. Braune. Vingolf. S. 369 - 76. — L. Beer. Zur Hildensage. S. 522—72.

Festgabe fiir Georg Hanssen zum 31. Mai 1889 von A. Meitzen, K. LamprecM, K. Th. v. Inama- Sternegg, L. Wetland, J. v. Keussler, W. Lexis, G. Drechsler, J. Conrad, F. Frensdorff. Tubingen.

Af Indholdet bemærkes: A. Meitzen. Volkshufe und Konigshufe in ihren alten Massverhåltnissen. S. 1—601_—60 (omhandler også Danmark). — L. Weiland. Die Angeln. Ein Gapitel aus der deutschen Alterthumskunde. S. 119_—58.

II. Afhandlinger og særskilt udgivne Skrifter.

A. G. Hollander. Om gotiska folkstammens osterlåndska
harkomst, invandring i Skandinavien och åldsta religionsformer.
Borås. XVII 4- 110 S.

Bergens Museum. Den yngre Jernalders Sværd. Et Bidrag til Vikingetidens Historie og Teknologi ved A. L. Lorange. Med 8 Plancher. Efter Forf.'s Død og ifølge hans Ønske udg. ved C. Delgobe. Bergen. 80 S.

Grundriss der germanischen Philologie, hrsg. von H. Paul. 1. Bd. 1.-2. Lief. S. 1-512. 2. Bd. 1. Abteil. 1. Lief. S. 1—128. 2. Bd. 2. Abteil. 1. Lief. S. 1— 128. Strassburg.

Af Indholdet bemaerkes i 1. Bd.: H. Paul. Geschichte der germanischenPhilologie.
S. 9—151 (omhandler ogsa Sprogforskningens
Historie i Danmark). — Schriftkunde. E. Sievers. Runen und

Runeninschriften. S. 238_—50. — Sprachgeschichte. F. Kluge. Vorgeschichte der altgermanischen Dialekte. S. 300—406. A. Noreen. Geschichte der nordischen Sprachen. S. 417_—512; — i 2. Bd. 1. Afdel.: B. Symons. Heldensage. S. 1—64. — Literaturgeschichte. Nordische Literaturen. E. Mogk. Norwegisch-islåndische Literatur. S. 71-128; - i 2. Bd. 2. Afdel.: K. Th. v. Inama-Sternegg. Wirtschaft. S. 1—34. — K. v. Amira. Recht. S. 35-128.

Die deutschen Runendenkmåler, hrsg. von B. Henning. Strassburg.
VI + 156 S. Fol.

Jfr. E. Brate i Svenska fornminnesforeningens tidskr. 7. Bd.
S, 247-62.

H. Handelmann und W. Splieth. Neue Mittheilungen von den Runensteinen bei Schleswig, hrsg. von d. schleswigholsteinischen Museum vaterlåndischer Alterthumer. Kiel. 15 S.

C. Kurck. Om tvånne nyfunna runstenar i Skåne. Lund
1888. Tryckt som manuskript. 2 -j- 9 S.

K. Miillenhoff. Beovulf. Untersuchungen fiber das angelsåchsische
epos und die ålteste geschichte der germanischen
seevolker. Berlin. X + 165 S.

S. Bugge. Studier over de nordiske Gude- og Heltesagns
Oprindelse. 1. Række. 3. Hefte. Chra. S. 289 — 572.

Indhold: Oden i Galgen og Yggdiasels Ask, Tillæg og Rettelser, og Registre. — Foreligger også på tysk: S. Bugge. Studien fiber die Entstehung der nordischen Gotter- und Heldensagen. Vom Verf. autorisierte u. durchgesehene Uebersetzung von O. Brenner. 3. Heft. (Schluss.) Munchen. S. 289 — 590. — Anmeldt af I. Undset i det Letterstedtske Tidsskrift 1889 S. 577 —84 og i Vidar 1889 S. 275—83, af A. Olrik i Arkiv for nord. filologi VII S. 86 — 89, af [E. Mo]gk i Literar. Centralbl. f. Deutschl. for S. Marts. 1890 og af M. Bréal i Journal des savants 1889 S. 622— 33, 688—97.

V. Rydberg. Undersokningar i germanisk mythologi. 2. delen.
Sthm. IV -f 628 + XXXVIII S.

Die Edda. Deutsch von W. Jordan. Frankf. a. M. IV
+ 532 S.

/. Hoffon/. Eddastudien. 1. Th. Rerlin. 173 S

Indhold: Ueber Karl Miillenhoffs Deutsche Alterthumskunde V. 1. S. 1-69. — Ueber zwei Strophen der Voluspå. S. 71—85. — Ueber G. Vigfussons Gorpus poéticum boreale. S. 87^—142. — Der germanische Himmelsgott. S. 143—73. — Anmeldt af [E. Mo]gk i Literar. Centralbl. f. Deutschl. for 5. Oktbr. 1889.

G. A. B. Schierenberg. Der Ariadnefaden fur das Labyrinth
der Edda oder Die Edda eine Tochter des Teutoburgerwaldes
(mit 4 Abbildungen). Frankf. a. M. XVIII + 96 S.

M. Hirschfeld. Untersuchungen zur Lokasenna. Berlin.
85 S. (Acta germanica. Organ f. deutsche Philologie,
hrsg. von R. Henning u. J. Hoffory. I.)

E. H. Meyer. Voluspa. Eine Untersuchung. Berlin. 298 S.
Jfr. A. Noreen i det Letterstedtske Tidsskr. 1890 S. 201—12 og
F. Detter i Arkiv for nord. filologi VII S. 89 -93.

A. KocTc. Var Balder åfven en tysk gud? En mytologisk fråga, belyst af ett svenskt signeformulår. (Nyare bidrag till kånnedom om de svenska landsmålen och svenskt folklif. 6. bd. Sthm. 1885—1889. S. CXLVI-GL.)

F. Niedner. Vglundarkvipa. (Zeitschr. f. deutsches alterthum
u. deutsche litteratur. 33. bd. S. 24 — 46.)

R. M. Meyer. Die altgermanische Poesie nach ihren formelhaften
Elementen beschrieben. Berlin. XX + 549 S.

Anmeldt af F. Jonsson i Arkiv for nord. filologi VI S. 384-91.

P. B. du Chaillu. The viking age: the early hi'story, manners, and customs of the ancestors of the English - speaking nations. Illustrated from the antiquities discovered in mounds, cairns, and bogs as well as from the ancient Sagas and Eddas. Vol. I. XX + 591 S. Vol. 11. VIII + 562 S. London.

E. H. Wichmann. Hamburgische Geschichte in Darstellungen
aus alter und neuer Zeit. Mit Abbildungen. Hamb.
304 S. 4°.

Af Indholdet bemaerkes: Griindung des Erzbistums Hamburg. S. 3—13. — Rimbert, Erzbischof von Hamburg 865—888, und seine Nachfolger bis 918. S. 14-16. — Adaldag, Erzbischof von Hamburg 937-988. S. 17—24. — Adolf 111., Graf von Holstein, Stormarn und Wagrien, 1164-1201. S. 75—85. — Adolf IV. S. 120— 30. — Die Entstehung der Stadt Altona. S. 286—91.

T. Tamm. Die Anfånge des Erzbistums Hamburg - Bremen.
Jena 1888. 80 S.

M. Manitius. Deutsche Geschichte unter den såchsischen und salischen Kaisern (911 — 1125). Stuttgart. XIV + 639 S. (Bibliothek Deutscher Geschichte. Hrsg. von H. v. Zwiedineck-Siidenhorst.)

G. Juritsch. Geschichte des Bischofs Otto I. von Bamberg,
des Pommern-Apostels. (1102 — 1139.) Gotha. XVI j-479

S. 342 ff. Ottos Forhold til Ærkebisp Asger af Lund.

E. Winckelmann. Kaiser Friedrich 11. 1. Bd. 1218 — 1228.
Lpz. XII -[" S. (Jahrbiicher der Deutschen Geschichte.)

F. Amelung. Die altlivlåndische Landvermessung mit Bezugnahme auf die Agrarverhåltnisse der Ordenszeit. (Sitzungsberichte der Gelehrten estnischen Gesellsch. zu Dorpat. 1888. S. 171-200.)

Kommer også ind på Estlands Forhold i den danske Tid.

G. Berg. Liibecks Stellung in der Hanse bis zur Mitte des
XIV. Jahrhunderts. Rostock. 58 S.

A. Koppmann. Der erste Hamburgische Recess, vereinbart
i. J. 1410, wiederaufgehoben i. J. 1417. (Hansische Geschichtsblatter.
Jahrg. 1887. S. 5— 28.)

F. Groenwall. Thomas Kautzow und seine Pommersche
Chronik. (Baltische Studien. 39. Jahrg. S. 257 — 353.)

Aftrykker S. 300 ff. den 9. Bog af Kantzows Krenike i en hidtil
utrykt Redaktion.

E. Bapst. Les manages de Jacques V. Paris. 338 S.

Omhandler bl. a. Planer om JCgteskab mellem Jacob V af
Skotland og dels Ghristiern ll.s Datter Dorothea, dels en af Frederik
I.s Dotre.

./. Heidemarm. Die Reformation in der Mark Brandenburg.
Berlin. VIII + 363 S.

Omhandler pa flere Steder Kurfyst Joachim I.s Hustru Elisabeths
Historie; om Joachims Forhold til Frederik I se S. 1(50.

Th. Hack. Zur holsteinischen und dånisehen Fehde 1547.
(Mittheil. des Vereins f. Liibeck. Gesch. u. Alterthumskunde.
4. H. S. 63-64.)

H. Kiewning. Herzog Albrechts von Preussen und Markgraf
Johanns von Brandenburg Anteil am Furstenbund gegen
Karl V. Teil I. 1547 — 1550. Konigsberg in Pr. 44 S.

F. Girardet. Der Stettiner Friede, ein Beitrag zur Geschichte
der baltischen Frage. Halle a/S. 1888. 30 S.

C. Delgobe. Jan van Monkhoven, capitaine flamand au service
de la Suéde. (Messager des sciences historiques. Année
JBB9. S. 45-56.)

Den fra Kalmarkrigen bekjendte Officer i svensk Tjeneste.

A. Gaedeke. Die Ergebnisse der neuern Wallenstein-Forschung.
(Historisches Taschenbuch. 6. Folge. 8. Jahrg. S. 1— 120.)

R. Schilck. Brandenburg-Preuszens Kolonial-Politik uuter dem Groszen Kurfursten und seinen Nachfolgern (1647 — 1721). Mit einer Vorrede von P. Kayser. 1. Bd. XXXI -f 406 S. 2. Bd. XII + 602 S. Lpz. *

Omhandler pa mange Steder Brandenburg -Preussens Forhold
til Danmark.

Ellen Fries. Erik Oxenstjerna. Biografisk studie. Sthm.
374 S.

C. Schefer. Mémoires du marquis de Bonac sur les affaires
du Nord, de 1700 å 1710. (Suite.) (Revue d'histoire diplomatique.
3. année. S. 92 — 116, 385—401.)

A. Stille. Studier ofver Danmarks politik under Karl XII.s
polska krig (1700 — 1707). Akad. afhandl. Malmo. 96 S.

K. Enghoff. Tillståndet i Skåne under Magnus Stenbocks
guvernorstid år 1707 —1711. Akad. afhandl. Lund. 116

J. Mankell. Slaget vid Helsingborg den 28. februari 1710.
(Kongl. krigsvetenskaps - akademiens tidskr. år 1889. S.
481-508, 513—37.)

Feldziige des Prinzen Eugen von Savoyen. Hrsg. von der Abtheil. f. Kriegsgesch. des k. k. Kriegs-Archivs. 14. Bd. Wien. XI + 424 -f 335 S. (O. m. T.: Spanischer Successions-Krieg. Feldzug 1712. Bearb. von H. Siegler Edlen von Eberswald. 2. Serie. 5. Bd.)

Omhandler også de danske Hjælpetropper.

F. Arnheim. Beitrå'ge zur Geschichte der nordischen Frage in der zweiten Halfte des 18. Jahrhunderts. (Deutsche Zeitschr. f. Geschichtswissensch. 2. Bd. Jahrg. 1889. 2. Bd. S. 410 — 43.)

H. Bitter v. Zeissberg. Zur deutschen Kaiserpolitik Oesterreichs. Ein Beitrag zur Geschichte des Revolutionsjahres 1795. (Sitzungsberichte der philosoph. -histor. Glasse der kaiserl. Akademie der Wissensch. 118. Bd. Wien. 136 S.)

Omhandler også Danmark, især S. 98 ff.

Duc de Broglie. La politique de la Russie en 1800 d'aprés
un document inédit. (Revue d'histoire diplomatique. 3.
année. S. 1— 12.)

Jfr. A. Tratchevski. L'empereur Paul et Bonaparte, premier
consul. Sstds. S. 281—86.

Anteckningar och minnen af H. G. Trolle-Wachtmeister. I
urval ordnade och utg. af E. Tegner. I. VI -\- 315 S.
11. 324 S. Sthm.

Omhandler på flere Steder Sveriges Forhold til Danmark-Norge
fra Begyndelsen af dette .århundrede indtil 1814.

H. Forssell. Gustaf* af Wetterstedt. Minnesteckning forfattad
for Svenska Akademien. Sthm. 440 S. (Ur Svenska
Akademiens handlingar efter 1886, III.)

Jfr. H. W. i (svensk) Hist. tidskr. 1890 S. 85-106, hvorefter
Bogen indeholder et Afsnit om „den svenska diplomatiens historia
under åren 1810—15".

W. Brehmer. Die Kriegsoperationen, die der Befreiung Liibecks am 5. Dec. 1813 unmittelbar vorausgingen. (Mittheil. des Vereins f. Lubeck. Gesch. u. Alterthumskunde. 4. H. S. 49 — 52.)

JV. I. Gregersen. Foredrag over Norges Historie i 1814,
holdt i Throndhjems Forelæsningsforening 1888. Thrond-

„hjem. 212 S.

H. v. Treitschhe. Deutsche Geschichte im Neunzehnten Jahrhundert. 4. Theil. Bis zum Tode Konig Friedrich Wilhelms 111. Lpz. VIII -+- 753 S. (Staatengeschichte der neuesten Zeit. 27. Bd.)

S. 169 ff. omhandler Schleswigholsteinismen.

W. E. Svedelius. Anteckningar om mitt forflutna lif. Sthm.
111 + 638 S.

S. 410—24 omhandler 1844"; flere af de
nordiske Studentermoder omtales kortere anden Steds i Bogen.

C. Holmberg} f. Bååth. „Frihetens sångar-ått" i Sverige på
1840-talet. Literaturhistoriska studier. Sthm. 395 S.

S. 5—74: Gustaf Lorenz Sommelius (Beppo). — S. 75 — 150:
Studentskandinavismen.

H. v. Sybel. Die Begriindimg des Deutschen Reiches durch Wilhelm I. Vornehmlich nach den preuszischen Staatsacten. 1. Bd. XIV + 428 S. 2. Bd. XI + 545 S. 3. Bd. IX + 414 S. Munchen u. Lpz.

1. Bd. omhandler,, pa, flere Steder, isasr S. 217—45 og 374—97,
Slesvig og Holsten i Arene 1848—50; 2. Bd. gar fra 1850 til 1863;
3. Bd. behandler Krigen 1864 og dens Forhistorie.

A. Tesdorjjf. Geschichte der kaiserlich deutschen Kriegsmarine
in Denkwiirdigkeiten von allgemeinem Interesse.
Kiel. V-f 379 S. '

0. v. K. Kavalerifåktningen vid Aarhus den 31. maj 1849.
(Kongl. krigsvetenskaps - akademiens tidskr. år 1889. S.
262-74.)

G. Rothan. Souvenirs diplomatiques. La mission de M. de
Persigny a Berlin en 1850. (Revue des deux mondes.
59. année. 3. periode. Tome 93. S. 43 — 68, 354—83.)

Omhandler i Begyndelsen også Danmark.

-S. Walpole. The life of Lord John Russell. Vol. 11.
London. 516 S.

Indeholder S. 368—98 et Kapitel: Schleswig-Holstein.

Ernst 11, Herzog von Sachsen-Coburg-Gotha. Aus meinem
Leben und aus meiner Zeit. 3. Bd. Berlin. 726 S.

S. 367—430: Schleswig-Holstein (fra Frederik VII.s Dod).
S. 431—89: London, Wien und Gastein.

(D. G. Martens.) For 25 Aar siden. Erindringer fra Felttoget
1864. (Trykt som Manuskript.) Bergen. 114 S.
Ikke i Boghandelen.

G. Thorsander. Dansk - Tyska kriget 1864. Historik och
kritik. Sthm. 111 S.

K. Blasendorff. Der deutsch-dånische Krieg von 1864. Nach
gedruckten Quellen und eigenen Erinnerungen erzåhlt.
Berlin. VIII 4- 237 S.

C. Bunge. Aus meinem Kriegstagebuche. Erinnerungen an
Schleswig-Holstein 1864. Rathenow (uden År). 119 S.

Vor 25 Jahren. Ein Gedenkblatt fur die Erstiirmung der
Diippeler Schanzen. (Allgem. Militår - Zeitung. 64. Jahrg.
Nr. 32-33.)

B. v. Werner. Das Seegefecht bei Helgoland am 9. Mai
1864. (Unsere Zeit. Jahrg. 1889. 1. Bd. S. 430—44.)

Fremkaldte Lfltkens Offenes Sendschreiben, jfr. ovenfor S. 453.

K. F. Graf Vitzthum v. Eckstadt. London, Gastein und
Sadowa 1864— 1866. Denkwiirdigkeiten. Stuttgart. XX
4- 523 S.

P. O. Båckstrom. Ofversigt af de europeiska staternas politiska
historia under åren 1881 — 1887. Sthm. 319 S.

S. 235—42 omhandler Danmark.

A. E. Nordenskiold. Facsimile- atlas till kartografiens åldsta
historia, innehållande afbildningar af de vigtigaste kartor,
tryckta fore år 1600. Sthm. 139 S. og 51 Kart. Fol.

Foreligger også på engelsk.

F. Hoft. Chronik Rendsburg. Die Eider und die Eiderarme
bei Rendsburg, sowie deren Nutzbarmachung fur die Bewohner
der Stadt. Rendsburg. 143 S.

F. Foss. Arendals Byes Historie udarbejdet med Bidrag af
offentlige Midler efter opbevarede Protokoller, Aktstykker
og Optegnelser. 1.—6. H. Arendal. S. 1—154.

J. L. Qvisling. Fyresdals Prestegjelds og Presters Historie*
Skien 1888. S. 241-422 -f 1111 S.

Th. S. Haukenæs. Livsskildring eller fødebygd, slegt og selvbiografi.
Bergen. 328 S.

Af Indholdet bemasrkes: Min fodebygd. S. 17—147 (o: Graven
i Hardanger). — Min slegt. S. 148—222.

C. Gliickstad. Sundalens og Øksendalens Beskrivelse. Med
5 Billeder. Kra. 122 S.

O. Nicolaissen. Fra Nordlands fortid. Sagn og historie.
Kra. 91 S.

E. Baasch. Die Islandfalirt der Deutschen, namentlich der
Hamburger, vom 15. bis 17. Jahrhundert. (Forschungen
zur hamburgischen Handelsgeschichte. I.) Hamb. 140 S.

A. Balimgartner. Nordische Fahrten. Skizzen und Studien.
Island und die Faroer. Freiburg im Breisgau. XIV f-462

En forøget og forbedret Udgave af tidligere Artikler af Forfatteren i „Stimmen aus Maria-Laach"; Bogen indeholder flere Afsnit, som angå den nordiske Mythologi og Islands ældre og senere Historie.

Allgemeine Deutsche Biographie. 28. — 29. Bd. Reinbeck
— v. Ruesch. Lpz.

Af Biografierne bemærkes i 28. Bd.: F. A. Reinboth, Historiker, Direktør for Vaisenhuset i Slesvig By, f 1749; J. Reinboth, Generalsuperintendenti Slesvig og Holsten, f 1673; K. Reinhardt, Forfatter,levede i en Årrække i Altona, f 1840; E. C. G. Reinhold, 1822 Privatdocent i Kiel, f 18o5; K. L. Reinhold, Professor i Kiel, f 1825; D. Reinking, Statsmand, i Frederik III.s Tjeneste, f 1664;

Reinmar von Zweter, Minnesanger, f efter 1252 (?); J. F. Reitemeier. Jurist, Professor i Kiel, f 1839; F. G. Resewitz, en Tid Præst ved Petri Kirke i Kjøbenhavn, f 1806; J. F. Reusz, theolog. Professor i Kjøbenhavn, senere Generalsuperintendent i Hertugdømmerne, f 1777; J. D. Reusz, f. i Rendsburg, Litteraturhistoriker, t 1837; Grev F. K. v. Reventlow, Diplomat, Gurator for Universitetet i Kiel, t 1828, og hans første Hustru (Datter af H. G. Schimmelmann), t 1816; Grev F. v. Reventlou, Medlem af den provisoriske Regering i Kiel 1848, f 1874; L. Reventlow, Astrolog, f 1546 (?); S. Reyhe.r, Professor i Mathematik og i Retsvidenskab i Kiel, f 1714; G. D. Rhode, Præst i Holsten, Arkæolog, f 1717; G. Riesser, 1848 Medlem af Frankfurterparlamentet for Lauenburg, f 1863; A. Riis, f. i Løgumkloster,Missionær i de danske Besiddelser på Guineakysten, f 1854; Ærkebisp Rimbert, f 888; J. Risler, gejstlig, en Tid ansat i Hertugdømmerne, f 1653; Diplomaten J. G. Rist, f 1847; A. H. Ritter, en Tid Professor i Filosofi i Kiel, f 1869; G. Rixen, Pædagog i Holsten, f 1843; — i 29. Bd.: J. Roling, f. i Holsten, Digter, f 1679; F. L. v. Ronne. f. i Holsten, retslærd, preussisk Politiker. t 1865; K. Rosz, f. i Holsten, Maler, Deltager i Oprøret 1848, f 1858; hans Broder L. Rosz, klassisk Filolog og Arkæolog, f 1859; G. v. Rotermund, en Tid i Frederik ll.s Tjeneste, | 1603; E. Rubenow, Borgmester i Greifswalde, spillede en fremragende Rolle i Hansestædernes Stridigheder med Valdemar Atterdag; V. Rumpff, Senator og Borgmester i Hamburg, Deltager i Underhandlinger med Danmark under Christian VI, f 1781; H. Runge, Borger og Rådmand i Rostock på Erik Menveds Tid; H. Runge. Borger i Rostock på Kong Hans's Tid, f 1491; A. M. Runkel, f. i Altona, Redaktør i Hamburg, f 1866.

Dictionary of national biography, ed. by L. Stephen. Vol.
XVII-XX. Edward-Garner. London.

Af Biografierne bemærkes (foruden adskillige Deltagere i Expeditionerne mod Danmark 1801 og 1807, deriblandt Lord Gambier) i XVII: Kongerne Edvard den ældre, f924, og Edvard Confessor, f 1066; H. Elliot, Gesandt i Kjøbenhavn 1782—91, f 1830; Emma, Knud den stores Dronning, f 1052; — i XVIII: Kong Ethelbert, t 866; Alfred den stores Datter Ethelfleda, „the lady of the Mercians", f 918(?); Ethelnoth, Ærkebisp af Canterbury, f 1038; Kongerne Ethelred I, f 871, Ethelred II den rådvilde, f 1016 og Ethelwulf, t 858; Sir A. Farquhar, Søofficer, kæmpede mod Danmark i Krigen 1807—14, | 1843; — i XX: Sir A. J. Foster, Gesandt i Kjøbenhavn 1814—24, f 1848.

Chartularium universitatis Parisiensis sub auspiciis consilii generalis facultatum Parisiensium collegit et cum authenticis chartis contulit H. Denifle, auxiliante A. Chatelain. Tomus I ab anno 1200 ad annum 1286. Parish's. XXXVI + 713 S. 4°.

Omtaler hist og her danske.

H. Denifle. Urkunden zur Geschichte der mittelalterlichen
Universitaten. (Archiv f. Literatur- u. Kirchengesch. des
Mittelalters. 5. Bd. S. 167—348.)

Aftrykker S. 232 ff. det bevarede af Registrene over den anglicanske Nation ved Universitetet i Paris for Årene 1333 og 1338— 48; blandt de opregnede Personer forekommer en hel Del danske.

Die Matrikel der Universitat Heidelberg von 1386 bis 1662.
Bearb. u. hrsg. von G. Toepke. 3. Theil. Register. 1.
Halfte. Heidelberg. 544 S.

Die Matrikel der Universitat Rostock. I. Mich. 1419—Mich.
1499. Hrsg. von A, Hofmeister. Rostock. XXXII +
296 S. 4°.

R. Rohricht. Deutsche Pilgerreisen nach dem heiligen Lande.
Gotha. X 4- 352 S.

Omhandler Tiden efter Korstogenes Ophør og omtaler hist og
her danske, især Henrik Ranzaus Rejse 1623.

E. Bodemann. Der Briefwechsel des Gottfried Wilhelm Leibniz
in der Koniglichen offentlichen Bibliothek, zu Hannover.
Hannover. 415 S.

Blandt Leibniz's danske Korrespondenter mærkes Ole Rømer
og Otto Sperling d. y.; desuden forekomme ikke få Holstenere og
Udlændinge i dansk og holsten-gottorpsk Tjeneste.

H. Wieselgren. Bilder och minnen. Sthm. 566 S.
Omhandler bl. a. Holberg (S. 265 — 81), N. F. S. Grundtvig

(S. 372 — 76), H. G. Andersen (S. 402-8) og H. N. Clausen
(S. 439—45).

J. B. Halvorsen. Norsk Forfatter - Lexikon 1814 — 1880.
22.-24. H. Henrik Ibsen — Johansen. (3. Bd. S. 1—
160.) Kra.

C. J. Anker. Nordmænd i udenlandske Krige efter 1814.
Kra. 1888. 162 S. — 2. Række. Kra. 1889. 91 S.

Omhandler også Nordmænd, der have deltaget i de to sies
vigske Krige.

M. Heinzél. Emil Aarestrup. (Die Gegenwart. Hrsg. von
Th. Zolling. 36. Bd. Nr. 34.)

W. Bliss. The religious belief of Anne of Denmark. (The
English historical review. Vol. IV. S. 110.)

Om Frederik Il.s Datter Anna.

Hellwig. Das Missale Raceburgense. (Archiv des Vereins f.
die Gesch. des Herzogthums Lauenb. 2. Bd. H. 3. S.
92-99.)

Omhandler bl. a. Gudstjenesten ved Sønderjyden St. Ansverus's
Fest.

M. Lehmann - Filhés. Jon Arnason. (Das Magazin f. die
Literatur des In- u. Auslandes. 58. Jahrg. Nr. 7.)

P. Lauridsen. Vitus Bering: the discoverer of Bering strait. Revised by the author, and transJated from the Danish by J. E. Olson. With an introduction to the American edition by F. Schwatka. Chicago. XVI + 223 S.

O. Gierke. Georg Beseler. (Zeitschr. der Savigny - Stiftung
f. Rechtsgesch. 10. Bd. Germanist. Abtheil. S. 1—24.)

Den bekjendte Jurist og Politiker, f. 1809 i Sonderjylland,
t 1888 i Harzburg.

A. Favaro. Ticone Brahe ela corte di Toscana. (Archivio
storico Italiano. 5. s. 111. S. 211—24.)

A. Favaro. Di alcuni nuovi materiali per lo studio del carteggio di Ticone Brahe e delle sue relazioni con Galileo. (Atti del reale istituto Veneto di scienze, lettere ed årti. 6. s. Vil. disp. 2.)

A. Favaro. Supplemento al carteggio di Ticone Brahe con G. A. Magini nell' Archivio Malvezzi de' Medici in Bologna. (Atti e memorie della r. deputazione di storia patria per le provincie di Romagna. S. 3^a. VII. S. 142 — 53.)

L. L. F. Brun. Stamtavle over Militairslægten Brun. Tildels
efter „personalhistorisk Tidsskrift". Bergen 1887.
122 S.

J. Bolte. Der „starke Mann" J. G. Eckenberg. Ein Beitrag
zur Geschichte des Berliner Schauspiels. (Forschungen zur
Brandenburg. u. Preusz. Gesch. 2. Bd. S. 515—31.)

Den fra Danmarks Theaterhistorie under Frederik IV bekjendte
Eckenberg.

C. de Fontenay. Notice sur trois amiraux danois originaires
de Couches-les-Mines. (Mémoires de la société éduenne.
Tome XVI. Autum 1888.)

Medlemmer af Familien Le Sage de Fontenay.

Stamtavle over familjen Gerner. Trykt som manuskript. Kra.
1886. 26 S.

B. Bergstrom. Svend Grundtvig. (Nyare bidrag till kannedom
om de svenska landsmalen ock svenskt folklif. 34. h.
1888. D. Sthm. 1889. S. 15—30.)

L. A. Et lidet Bidrag til Kvindens Retshistorie i Norge. (Tidsskr.
f. Retsvidensk. 2. Aarg. S. 144.)

Om en Vejer og Maler rHagerup i Arendal, „hvis Frue haver
Succession paa Tjenesten", Ar 1767.

B. Hielm. Genealogiske Optegnelser om Slægten Hielm og
dens cognatiske Grene. Kra. 48 S.

Optegnelser af Familien Meltzers Stamfader i Norge Clamer
Eberhard Meltzer og Hustru Anna f. Hamecken. Trykt
som Manuskript. Ghra. 14 S.

E. Wolff. Johann Elias Schlegel. Berlin. IV -f 219 S.

K. Seeliger. Johann Elias Schlegel. (Mittheil. des Vereins
f. Gesch. der Stadt Meissen. 2. Bd. Meissen 1888.
S. 145-88.)

Nachgelassene Blatter von Theodor Storm. (Deutsche Rundschau.
57. Bd. Berlin (1888). S. 341—46.)

Ei" Bea;yhdelsen til en Selvbiografi af den bekjendte Digter,
der var fedt i Husum 1817.

Briefwechsel zwischen Theodor Storm und Eduard Morike.
Mitgetheilt von J. BåcMold. (Deutsche Rundschau. 58. Bd.)

Blandt Storms Breve fmdes to, skrevne i Husum 1850 og 1853,
af hvilke det sidste omtaler hans tidligere Liv.

C. F. G. Heinrici. D. August Twesten nach Tagebiichern
und Briefen. Berlin. IV + 490 S.

Theologen Twesten var fodt 1789 i Gliickstadt, var 1814—35
Professor i Kiel og derefter i Berlin; 1876 dode han.

v. Brunn. Nekrolog auf GuQbrandur Vigfusson. (Sitzungsberichte der philos.-philol. u. histor. Classe der k. b. Akademie der Wissensch. zu Miinchen. Jahrg. 1889. 1. Bd. S. 302-4.)

E. Gosse. Gudbrandr Vigfusson. (The Athenæum. January
to June, 1889. S. 181—82.)

Jfr. sstds. S. 214.

F. York Poioell. Gudbrand Vigfusson. (The Academy.
January-June, 1889. Vol. XXXV. S. 131-32.)

Jfr. sstds. S. 149.

H. Gåring. Ludwig Franz Adalbert Wimmer, der nordische
Sprachforscher. (Rheinische Blatter f. Erziehung u. Unterricht.
60. Jahrg. Frankf. a. M. 1886. S. 241-51.)

C. Groos und H. Hansen. Das Staatsrecht des Konigreichs
Danemark. Aus Marquardsen's Handbuch des Oeffentlichen
Rechts. Freiburg i. B. VII -f 169 S.

Indeholder bl. a. en Oversigt over de senere Ars Forfatningsstrid.

A. Wetzel. Das Landrecht und die Beliebungen des „Rothen
Buens" in Tonning. Kiel 1888. 35 S.

Indeholder Retsoptegnelser for Eiderstedt, Everschop og Utholm
fra Tiden 1466—1549.

K. Lehmann. Verzeichniss der von 1887 bis 1888 erschienenen Litteratur der ålteren skandinavischen Rechtsgeschichte. (Zeitschr. der Savigny - Stiftung f. Rechtsgesch. 10. Bd. Germanist. Abtheil. S. 246 — 48.)

O. A. Øverland. Fra en svunden Tid. Sagn og Optegnelser.
Kra. 1888. 192 S.

L. Dolberg. Zur Griindungs- und Baugeschichte der ehemaligen Cistercienser-Abtei Doberan in Mecklenburg. (Studien u. Mittheil. aus dem Benedictiner- u. dem Cistercienser- Orden. 10. Jahrg. S. 36 — 52, 219—35.)

A. Wiese. Die Gistercienser in Dargun von 1172 bis 1300.
Ein Beitrag zur meklenburg - pommerschen Golonisations:
geschichte. Gustrow 1888. 93 S.

Symbolae ad historiam ecclesiasticam provinciarum Septentrionalium magni dissidii synodique Constantiensis temporibus pertinentes. Auctore L. Daae. Ghristianiae 1888. 40 S. 4°.

Et Lykonskningsskrift fra Ghristiania Universitet til Bologna- Universitetet. Indeholder i Indledningen Fortegnelse over Nordboere, der have studeret i Bologna, efter den nylig udgivne Universitetsmatrikel (Hist. Tidsskr. 6. R. I. 782).

W. Schmitz. Katholischer Gottesdienst in Danemark zu Anfang
des 16. Jahrhunderts. (Stimmen aus Maria-Laach.
Katholische Blatter. 36. Jahrg. 7. H.)

O. Moe. Katechismus og Katechismusundervisningen fra Reformationen, især i Danmark og Norge. (Theolog. Tidsskr. for den evangel.-luth. Kirke i Norge. 3. R. 3. Bd. 1. H. S. 1—95.)

J. Belsheim. Oversigt over Kirkens Salmesang, dens Historie
og om Kirkesalmebøgerne i de nordiske Lande. 2. øgede
og rettede Udg. Chra. 119 S.

Anmeldt af V. Bang i Theolog. Tidsskr. f. den danske Folkekirke
VI. S. 466—74.

J. H. Hock. Der Ritual- und Agendenschatz der lutherischen
Kirche in Schleswig-Holstein. Kropp 1888. 152 S.

K. Liihr. Zur Geschichte des Pfarrwahlrechts in der schleswig-holsteinischen
Landeskirche. (Zeitschr. f. Kirchenrecht.
22. Bd. N. F. 7. Bd. S. 353-99.)

Begynder med Reformationstiden.

Rautenberg. Rundschau iiber die Geschichte der dånischsåchsischen evangelisch - lutherischen Mission unter den Tamulen. Von Ziegenbalg bis auf die Gegenwart. Lpz. 1888. VI 4- 195 S.

H. Eckert. Griindung und Entwickelung des Koniglich evangel. Schullehrer- Seminars in Tondern. Festschrift f. die am 10. Septbr. 1888 stattfindende Feier des hundertjåhrigen Bestehens der Anstalt. Schleswig 1888. IV 4-242 (O. m. T.: Die Seminarien der Provinz Schleswig- Holstein. 2. Bd.: Das Seminar zu Tondern.)

K. Seitz. Actenstiicke zur Geschichte der fruheren lateinischen
Schule zu Itzehoe. I. 56 S. 11. 64 S. Itzehoe
1888-89.

Programmer fra Real-Progyrrmasiet i Itzehoe.

G. Hesz. Übersicht iiber die Geschichte des Koniglichen
Ghristianeums zu Altona. Festschrift zur Feier des 150jåhrigen
Bestehens der Anstalt. Altona 1888. 34 S. 4°.

Ph. Schweitzer. Geschichte der skandinavischen Litteratur im 19. Jahrhundert. Lpz. (1889). XXII + 420 S. (O. m. T.: Geschichte der Weltlitteratur in Einzeldarstellungen. Bd. VIII. Geschichte der skandinavischen Litteratur. In drei Theilen.)

W. Goliher. Die nordischen Volkslieder von Sigurd. (Zeitschr.
f. Vergleichende Litteraturgesch. u. Renaissance - Litteratur.
N. F. 2. Bd. S. 205-12, 269-97.)

L. F. Låffler. Nunnans drom (en 600 - årig folkvisa). (Nyare bidrag till kånnedom om de svenska landsmålen och svenskt folklif. 6. bd. Sthm. 1885 — 1889. S. Cl— GIII.)

Omhandler Folkevisefragmentet i Runehandskriftet af skanske
Lov. Om Musiken dertil se A. Lindgreen sstds. S. GUI—GVIII.

J. Bolte. Aus dem Liederbuche des Petrus Fabricius. (Alemannia.
17. Bd. S. 248-62.)

W. Pfau. Das Altnordische bei Gerstenberg. (Vierteljahrsschr.
f. Litteraturgesch. 2. Bd. S. 161—95.)

E. Ilaupt. Die Bau- und Kunstdenkmåler der Provinz Schleswig-Holstein
mit Ausnahme des Kreises Herzogtum Lauenburg.
3. Bd. Kiel.

Hermed er Værket sluttet.

J. Bøgh. Bergens Kunstforening i femti Aar. Udarbejdet paa Foranstaltning af Kunstforeningens Direktion i Anledning af Foreningens Halvhundredeaars-Jubilæum. Bergen 1888. 120 S.

Indledningen omhandler rßildenderBildende Kunst i Bergen for Kunstforeningens
Stiftelse", ogsa for 1814; sidste Afsnit indeholder BBiografiske
Meddelelser om bergenske Malere i dette Aarhundrede".

J. Bøgh. Bergenske Laugsgjenstande i Bergens Museum.
En beskrivende Fortegnelse. (Bergens Museums Aarsberetning
for 1888. 16 S.)

J. W. Flood. Norges Apothekere i 300 Aar (1588 — 1889).
Udg. med Understøttelse af den norske Apothekerforening.
Kra. 216 S.

J. W. Flood. Kristiania Svaneapotheks Historie. Udg. paa
Foranstaltning af W. F. W. Eckell. Kra. 23 S.

V. Ødegaard. Norske jægerkorps's historie 1788 — 1888.
1.—2. hefte. Kra. S. 1—96 og S. 1—32.

G. Hæder. Norges landforsvar i 1814 og i 1887. (Norsk
militært Tidsskr. 52. Bd. S. 10 — 25, 51—83, 141—77,
185-95.)

Indeholder i Begyndelsen en kort Oversigt over Hasrvassenet i
Norge i den nsermeste Tid for 1814.

(W. Fiske.) Books printed in Iceland 1578—1844. A second
supplement to the British museum catalogue. (Florence.)
28 S.