I. Samlinger og Tidsskrifter.

J.Steenstrup. Bulletin historique: Danemark. (Revue historique.
13. année. T. 36. S. 372 —88.)

Jahresberichte der Geschichtswissenschaft im Auftrage der Historischen Gesellschaft zu Berlin hrsg. von J. Hermann u. J. Jastrow. 6. Jahrg. 1883. 7. Jahrg. hrsg. von J. Jastrow. 1884. Berlin.

H. K. Schjoth i Christiania behandler Litteraturen fra 1883 om Danmark og Norge i Middelalderen (6. Jahrg. 11. 314 — 22), fra 1884 om Danmark og Norge i Middelalderen (7. Jahrg. 11. S. 327—36) og fra 1883—84 om Danmark og Norge i den nyere Tid (7. Jahrg. 111. 245—62).

Monumenta Germaniae historica inde ab a. Chr. D usque ad a. MD ed. societas aperiendis fontibus rerum Germanicarum medii aevi. Scriptorum tomi XV. pars I—11.I_—II. Hannov. 1887—88. Scriptorum tomus XXVIII. ib. Fol.

I XV omtales pa. mange Steder Norrnannerne; XXVIII indeholder
Uddrag af engelske Forfattere og berorer ogsa. Danmark.

Adam's von Bremen Hamburgische Kirchengeschichte. Nach der Ausgabe der Momumenta Germaniae iibers. von J. G. M. Laurent. Mit einem Vorwort von J. M. Lappenberg. 2. Aufl. Neu bearb. von W. Wattenbach. Lpz. XV -f 262 S. (Die Geschichtschreiber der deutschen Vorzeit in deutscher Bearbeitung. 11. Jahrh. VI.)

Lestorie des Engles solum la translacion maistre Geffrei Gaimar. Ed. by T. D. Hardij and C. T. Martin. Vol. I. Text. London. LUI -f- 404 S. (Ghronicles and memorials of Great Britain and Ireland during the middle ages. 91, Vol. I.)

Omhandler pa, mange Steder Normannerne og Danmarks senere
Forhold til England.

Islandske Annaler indtil 1578. Udg. for det norske historiske
Kildeskriftfond ved G. Storm. Ghra. LXXXIV -f 667 S.

Regesta pontificum Romanorum ab condita ecclesia ad a. post Ghr. n. MCXCVIII. Ed. Ph. Jaffé. Editionem 2. correctam et auctam anspiciis G. Wattenbach curaverunt S. Loewenfeld, F. Kaltenbrunner, P. Ewald. Fase. XIV et XV (ultimus). Lips. Tom. IL S. 601—822 + VIII S. 4°. [1193—98.]

Regesta Honorii papae 111, ex Vaticanis archetypis aliisque
fontibus ed. P. Pressutti. Vol. I. Romae. CXXIV -f 570
S. Fol.

Urkundenbuch zur Geschichte des Schloszgesessenen Geschlechtes der Grafen und Herren von Wedel. Rearb. u. hrsg. von H. F. P. von Wedel. Rd. 11. Die Herren von Wedel im Markischen Lande iiber der Oder, im Herzogthum Pommern und im Bisthum Camin. 1269 — 1348. Lpz. 108 + 118 S. 4°.

Omtaler en Del Diplomer, der vedrøre Danmark, og ved hvis Udstedelse Medlemmer af Familien Wedel have været Vidner; ligeledes findes trykt et Diplom af 27. Maj 1319 angående den forhenværende danske Drost Nicolaus Olafson (jfr. H. F. P. von Wedel: Beitråge zur ålteren Geschichte der Neumårkischen Ritterschaft. 11. Das Land Schivelbein unter der Herrschaft der Herren von Wedel 1319-1384. 1. Abtbeil. Lpz. 1887. S. 5-7 og Rettelse).

Les registres d'Honorius IV. Publ. p. M. Prou. Paris. 4°.
Hermed er Værket sluttet.

Pommersches Urkundenbuch. 111. Bd. l.Abtheil. 1287 — 1295.
Hrsg. vom Konigl. Staats-Archiv zu Stettin. Bearb. von
R.Priimers. Stettin. S. 1—258. 4°.

Schleswig - Holstein - Lauenburgische Regesten und Urkunden.
Hrsg. von P.Hasse. 2. Bd. (1250 — 1300). 6. Lief. (5.393 —
476). Hamb. u. Lpz. 4°.

F. Ehrle. Ein Bruchstiick der Acten des Concils von Vienne.
(Archiv f. Literatur- u. Kirchengesch. des Mittelalters, hrsg.
von P. H. Denifle u. F. Ehrle. 4. Bd. S. 361—470.)

Berører på enkelte Steder (således S. 372, 394, 430, 432)
Danmark.

Das ålteste Wittschopbuch der Stadt Reval. (1312 — 1360.)
Der gelehrten estnischen Gesellsch. in Dorpat zu ihrem 50jåhrigenJubelfeste
dargebracht von der estlånd. literår.

Gesellsch. durch L. Arbusoiv. Reval. XII + 224 S.
(Archiv f. die Gesch. Liv-, Est- u. Gurlands. 3. Folge.
1. Bd. Revaler Stadtbucher I.)

Deutsche Reichstagsakten unter Konig Ruprecht. 3. Abtheil.
1406 — 1410. Hrsg. von J. Weizsacker. Gotha. IV +
833 S. 4°. (Deutsche Reichtagsakten. 6. Bd.)

Svenskt diplomatarium från och med år 1401, utg. af riksarkivet
genom C. Silfverstolpe. 3. D. 2.—3. H. Sthm.
S. 97—292. 4°. [1416 — 18.]

Urkunden-Buch der Stadt Lubeck. Hrsg. von dem Vereine f.
Liibeck. Gesch. u. Alterthumskunde. 8. Th. 9. —10. Lief.
Lubeck S. 641—800. 4°. [1449 —c. 1450.]

Hanserecesse von 1431—1476. Bearb. von G. Frhr. von der
Ropp. 5. Bd. Lpz. XIII -f 647 S. 4°. (O. m. T.:
Hanserecesse. 2. Abtheil. 5. Bd.) [1460—66.]

Hanserecesse von 1477 —1530. Bearb. von D. Schåfer. 3. Bd.
Lpz. XII 4- 590 S. 4°. (O. m. T.: Hanserecesse. 3. Abtheil.
3. Bd.) [1491-97.]

Leonis X. pontificis maximi regesta coll. et ed. Jos. Hergenroether.
Fase. V—VI. Friburgi Brisg. S. 521—808. 4°.
[1514.]

Sverges traktater med fråmmande magter jamte andra dit
horande handlingar, utg. af O. S. Rydberg. 4. D. 111, IV.
1561—1571 samt bihang. Sthm. S. 329—604 4-VI S.

Diplomatarium Norvegicum. Udg. af C. R. Unger og H. J.
Huitfeldt-Kaas. 12. Saml. 2. Halvdel. Chra. S. 417 —
918. [1525-c. 1570.]

Konung Gustaf I:s registratur. Utg. af kongl. riks-archivet
genom V. Granlund. XI. 1536—1537. Sthm. 432 +75
S. (Handlingar ror. Sveriges historia. 1. serien.)

Letters and papers, foreign and domestic, of the reign of
Henry VIII. Arranged and catalogued by J. Gairdner. Vol.
XI. London. XLVII 4- 719 S. [1536.]

Dr. Johannes Bugenhagens Briefwechsel, gesammelt u. hrsg.
durch O. Vogt. Stetin. XX 4- 636 S. (Baltische Studien.
38. Jahrg. Heft 1—3.)

Annieldt af H. F. Rerdam i Theologisk Tidsskr. for den danske
Folkekirke 5. Bd. S. 629—32.

Svenska riksdagsakter jåmte andra handlingar som hora till statsforfattningens historia under tidehvarfvet 1521_—1718. 1. D. 11. 1544 —1560, utg. af kongl. riksarkivet genom E. Hildebrand. Sthm. S. 413-835.

Documents relatifs a l'histoire de Russie. LVII. LIX. 1887.
LXI. LXIV. 1888.

LIX (på russisk) omhandler Tiden 1533—60 og omtaler S. 584 Frederik 11. LXI (engelske Diplomaters Korrespondance i Årene 1711_—19) vedrører Danmark ligesom LXIV, der indeholder franske Diplomaters Korrespondance i Arene 1725_—27. LVII (for største Delen på russisk) omhandler Tiden 1764—66 og angår også Danmark.

Historical manuscripts commission. Galendar of the manuscripts of the marquis of Salisbury, preserved at Hatfield house, Hertfordshire. Part 11. London. L+ 599 S. [1572— 82.]

Historical manuscripts commission. 11. report, appendix, part VII. The manuscripts of the duke of Leeds, the Bridgewater trust, Reading Corporation, the Inner Temple etc. 383 S. — 12. report, appendix, part I. The manuscripts of the earl Gowper preserved at Melbourne Hall, Derbyshire. Vol. I. VII + 488 S. London.

Det forstnfevnte Bind beiwer pa nogle fa Steder Danmarks Historie fra det 16. til det 18. Arh.; det sidstmevnte Bind orahandler pa mange Steder Christian IV.s Deltagelse i Tredivearskrigen.

Brieven en onuitgegeven stukken van Jonkheer Arend van Dorp, uitg. door J. B. J. N. Bidder de van der Schueren. 2. D. Utrecht. XV -j- 597 S. (Werken van het historisch genootschap, gevestigd te Utrecht. Nieuwe serie, nr. 50.)

S. 578 ff., i et Brev af 1594, omlales et Gesandtskab, som den
nederlandske Republik havde sendt til Danmark.

Rikskansleren Axel Oxenstiernas skrifter och brevvexling. Utg. af kongl. vitterhets- historie- och antiqvitets-akademien. Forrå Afdeln. 1. Bd. Historiska och politiska skrifter. XXVIII + 679 S. — Senare Afdeln. l.Bd. K. Gustaf II Adolfs bref och instruktioner. 915 S. Sthm.

Det forste Bind strsekker sig fra 1605 til 1653 og er redigeret
af Styffe; det andet Bind (1612-32) er redigeret af P. Sonden.

Diplomatarium relationum Gabrielis Bethlen cum Venetorum
republica. Budapest 1886. VI -f 822 S. [1620—29.]

G. Irmer. Die Verhandlungen Schwedens und seiner Verbiindeten mit Wallenstein und dem Kaiser von 1631 bis 1634. l.Th. 1631 u. 1632. Lpz. LXXXVIII + 316 S. (Publicationen aus den K. Preuszischen Staatsarchiven. 35. Bd.)

Svenska riksrådets protokoll, utg. af kongl. riksarkivet genom
S. Bergh. V. 1635. Sthm. IX + 444 S. (Handlingar
ror. Sveriges historia. 3. serien.)

Recueil des instructions données aux ambassadeurs et ministres de France depuis les traités de Westphalie jusqu'å la revolution fran^aise. Pologne, avec uno introduction et des notes p. L. Farges. T. I (1648-1729). LXXXII 4- 344 S. T. II (1729-1794). 371 S. Paris.

Norske Rigsregistranter, tildeels i Uddrag. Udg. for det norske
historiske Kildeskriftfond. 11. Bd. I.H. 1653 —1655.* Udg.
ved E. A. Thomle. Ghra. S. 1 -320.

Briefe der Kurfiirstin Sophie von Hannover an die Raugråfinnen und Raugrafen zu Pfalz. Hrsg. von E. Bodemann. Lpz. XXVI + 355 S. (Publicationen aus den K. Preuszischen Staatsarchiven. 37. Bd.)

Breve fra Arene 1680—1712, der pa flere Steder omtale
Danmark og den danske Kongefamilie.

Kejser Peter den stores Breve og Skrivelser. l.Bd. (1688 —
1701.) St. Petersburg 1887. XIX + XXIV 4- 733 -f
31 S. Fol.

På russisk.

Sveriges ridderskaps och adels riksdags-protokoll från och
med år 1719. 10. D. 1738-1739. 11. Sthm. 582 S. 4-
S. 33-56.

S. 315—17 og 440 angar Carl Frederik af Gottorp; S. 466—67
omhandles en Ansogning fra den hallandske Almue orn friere Sejlads
pa, Danmark.

Politische Correspondenz Friedrich's des Grossen. 16. Bd.
Berlin. 445 S. [Novbr. 1757—April 1758.]

Politische Correspondenz Karl Friedrichs von Båden. 1783 —
1806. Bearb. von B. Erdmannsdorffer. 1. Bd. (1783 —
1792). Heidelberg. XI -f 518 S.

Berører et Par Steder Danmarks Historie.

Historisk Tidsskrift, udg. af den norske historiske Forening.
3. Række. 1. Bd. I.H. Kra.

Af Indholdet bemærkes: L. Daae. Den throndhjemske ErkestolsSædesvende
og Frimænd. S. 1—27.1—27. — L. Daae. Bidrag til

Christian Colbjørnsens Levnetshistorie. S. 45—77. — Gustav
Peter Bloms Dagbog under Rigsforsamlingen paa Eidsvold. Udg. af
L. Daae. S. 78—112.

Theologisk Tidsskrift for den evangelisk - lutherske Kirke i
Norge. Udg. af C. P. Caspari, G. Johnson og A. C. Bang.
3. Rsekke. 2. Bd. Ghra.

Af Indholdet bemterkes: L. Dietrichson. Sammenlignende Fortegnelse over Norges Kirkebygninger i Middelalderen og Nutiden. S.I—51, 273-319, 465-512."— A. T. HJornstad. To Provsteretssager fra Romsdalen. S. 224-48 (fra Arene 1767 og 1770-71). — Om Overgang fra den lutherske til den romersk-katholske Kirke. Betsenkning afgiven af 4 ansete Geistlige i den dansk-norske Kirke i det 17. Aarh. Ved J. Belsheim. S. 265—72. — Prajster i ovre Telemarken. aeldre end 1650. Ved J. L. Qvisling. S. 320-75 (Tillaeg af A. E. Eriksen. S. 528—38;. — To Ligpraedikener fra det 18. Aarh. Ved T. A. Solem og W. F. Koren. S. 382-401. — 0. Moe. Vor Hojmesse-Gudstjenestes Historie siden Reforrnationen. S. 402 - 59. — Biskop Hans Rosings Erkla^ring mod Hugenotterne, afgiven til Kong Kristian V i 1680. Ved J. Belsheim. S. 460-64. — Maria-Bonner. Udg. af A. G. Bang. S. 539-48.

Tidsskrift for Retsvidenskab, udg. af Bestyrelsen for den
Stang'ske Stiftelse i Christiania. 1* Aarg. Ghra.

Af Indholdet bemærkes: Tydske Arbeider paa den nordiske Retshistories Omraade i Aarene 1886—87. Anmeldte af E. Hertzberg. S. 136—56. — Dansk juridisk Litteratur 1884—87. Retshistorie. (Ved L. M. B. Aubert.) S. 176—95. Retsvidenskabens Historie. S. 195-201. — L. M. B. Aubert. A. W. Scheel kaldet til Professor i Kristiania. S. 368.

Arkiv for nordisk Filologi, udg. ved G. Storm. 4. Bd. Ghra,

Af Indholdet bemærkes: F. Jonsson. LeiSrjettingar å ymsum stoSum i Sæmundar-Eddu. S. 26—59. — F. Detter. Bemerkungen zu den Eddaliedern. S. 60 — 86. — G. Storm. Lidt om Jens Lauritssøn Wolffs „Norrigia illustrata". S. 95—96. — J. torkelsson. Islenzk kappakvæbi. 11. 111. S. 251—83, 370-84 (Digte af en Islænder |>6rsur Magniisson, der levede c. 1600).

Vidar. Tidsskrift for Videnskab, Literatur og Politik. Redig.
af L. Daae og Y. Nielsen. 1888. Ghra.

Af Indholdet bemærkes: L. Daae. Fra Professor Christian Lassens Ungdom. S. 40—60 (S. 58 omtales, hvorledes der 1840 tilbødes Lassen en Professorpost i Kjøbenhavn). — N. Erdmann. B. S. Ingemann och romantiken. S. 181—203. — J. Ræder. Norske Jægerkorps. Foredrag ved Korpsets Hundredaarsfest. S. 204_—23. — I. Undset. Nyere forhistorisk Arkæologi. S. 643—69. — Y.Nielsen. Tendensfri Historieskrivning? S. 670—722 (Anmeldelse af: Breve og Optegnelser af P. Motzfeldt).

Nordisk Frimurertidende. Udg. og redig. af A. J. Lange.
Trykt som Manuskript kun for Brr. 1. Bd. Ghra.

Af Indholdet bemærkes: Nogle Oplysninger om Frimureriet i
Norge 1749—1887. S. 4—14. — Christian Conrad Danneskjold-

Laurvig. Greve, Admiral i den danske Marine. S. 18—20. — Holberg og Laßeaumelle om Frimureriet. S. 89—103. — Professor Niels Treschow. S. 129—34. — E. C. Werlauff. Overensstemmelse mellem Middelalderens Gilder og den nyere Tids Murersamfund. S. 227—35. — Justitsraad Ole Ferdinand Olsen. S. 257—59. — Lidt dansk Frimurerhistorie. Efter trykte Kilder. S. 323—35.

Skilling-Magazin til Udbredelse af almennyttige Kundskaber.
45. Aarg. 81. —82. Bd. Kra.

Af Indholdet bemærkes: A. Hagemann. Ishavsfart fra Hammerfest
i forrige Aarhundrede. Nr. 9. — A. Hagemann. Fra Frederik
den 4des Tid. Nr. 20 (om Postgangen til Finmarken).

Historisk tidskrift, utg. af svenska historiska foreningen genom
E. Hildebrand. 8. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: M. Weibull. Om „Mémoires de Chanut". S. 1— 28, 131 —66 (berører også Dronning Christines Forhold til Ulfeldt og til Danmark). - S. J. Boethius. Gustaf IV Adolfs formyndareregering och den franska revolutionen. S. 95^—130, 177—230 (Afsnit II angår også Danmark). — A. Hammarskjold. Bidrag till Livlands historia under Karl XLs regering. I. Grefve Jakob Johan Hastfer. S. 231—66 (S. 234 ff. omtales Ætten Hastfers Forhold til Danmark i den Tid, Estland var dansk; S. 239 ff. omtales J. J. Hastfers Deltagelse i den skånske Krig, især i Slaget ved Lund). — En beråttelse om Erik XIV-.s besvarliga regemente. S. 267-74 (S. 272 omhandler Danmark). — Henrik Holterlings observationer i Sverige. S. 289—312 (fra Arene 1716—17). — L. Berger. Den svenske guvernoren Printzenskolds mord och upproret på Bornholm 1658. S. 313—40.

Meddelanden fran svenska riksarkivet, utg. af C. T. Odhner,
XII. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: E. W. Bergmann. Register ofver rådslag i konung Carl XLs tid 1660—1688. S. 167—82. — E. W. Bergmann. Forteckning ofver rikskansleren grefve M. G. De la Gardies i riksarkivet befintliga brefvexling och ofriga handlingar. S. 183-236.

Svenska fornminnesforeningens tidskrift. 7. Bd. 1. H. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: E. Brate. Runskriftens uppkomst och utveckling i Norden enligt senaste undersokningar. S. 50—61. — E. Brate. En gotlandsk dopfunt i en kyrka på Bornholm. S. 62—67 (Anmeldelser af Prof. Wimmers Skrifter henholdsvis om „Die Runenschrift" og „Døbefonten i iikirkeby kirke").

Runa. Minnesblad från nordiska museet 1888. Utg. &f A. Hazelius.
Sthm. 69 S. 4°.

Indeholder bl. a. K. Varburg: Rasmus Rask och Sverge, og en Skildring af Vieselgren af de Gjenvordigheder, den danske Herold havde, da han 1611 skulde overbringe et Fejdebrev til Carl IX.

Samlaren. Tidskrift utg. af svenska literatursallskapets arbetsutskott.
9. arg. Upsala.

Af Indholdet bemærkes: H. Schiick. Några småskrifter af Olaus Petri. S. 5—26 (S. 17 nogle annalistiske Optegnelser om Christiern ll.s Forhold til Sverige; jfr. S. 23). — E. Lewenhaupt. Bref från Leopold till J. Axelsson Lindblom. 1774-1815. S. 27-70 (S. 63, i et Brev af 14. Marts 1808, et Par Notitser om Danmark). — G. Frunck. Atterbom och Geijer efter „affallet". S. 71—86 (S. 84—85 omtales et påtænkt Studentermøde i Kjøbenhavn 1844). — H. Wieselgren. Reconditi Labores. Otryckta bocker af svenska forfattare från 15- och 16-hundratalen. S. 99—114 (S. 108 omtales Afskrifter af to Privilegier for Øsel, nemlig Kong Abels af 1251 og Ghristiern I.s af 1458).

Nordisk tidskrift for vetenskap, konst och industri, utg. af
Letterstedtska foreningen. Ny foljd. 1. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: G. Holmberg, fodd Bååth. Gustaf Lorenz Sommelius (Beppo). S. 525—42 (den svenske frivillige, der blev dødelig såret 5. Juni 1848). — A. D. Jørgensen. Den danske bondes stavnsbånd. S. 591—98.

Ur dagens kronika. Manadskrift for skonliteratur, teater och
politik, utg. af A. Ahnfelt. 8. arg. Sthm.

Af Indholdet bemærkes: Vittra och politiska stjernskott från de dodas rike. S. 1—40 (Brevet S. 29 ff., fra 1846, angår Danmark). — F. Gronhamn. På konstens tinnar. Några drag från Jenny Linds triumftåg i utlandet. (Ur samtida anteckningar.) S. 73—93 (S. 79 ff. omtales Jenny Linds Ophold i Danmark).

Bidrag till kannedom om Goteborgs och Bohuslans fornminnen
och historia, utg. pa foranstaltande af lanets fornminnesforening.
4. Bd. 1.-4. H. Goteborg 1887-88.

Af Indholdet bemærkes: W. Berg. 11. Goteborg mot slutet af
den stora ofreden. S. 1—208. — G. Bj or lin. Krigsrorelserna i Bohuslån
1788. S. 209—95.

Zeitschrift der Gesellschaft fur Schleswig-Holstein-Lauenburgische
Geschichte. 18. Bd. Kiel.

Af Indholdet bemærkes: K. Jansen. Die Erinnerungen des Herzogs Ernst 11. v. Coburg-Gotha aus Schleswig-Holstein 1848—51 auf Grundlage theils bekannter, theils bisher nicht veroffentlichter Zeugnisse gepruft. S. 1—97. — A. Wolff. Flensburg im J. 1713. S. 99—130. — F. Bertheau. Heinrich Ranzau als Humanist. S. 131— 96. — Detlefsen. Aus den Ghroniken der Holsteinischen Elbmarschen. (1. Errichtung und Einziehung der Reichsgrafschaft Ranzau. Mit Anhang. Hieronymus Saucke's handschriftlicher Nachlasz.) S. 197—265. — Lieboldt. Des Herzogs August von Norburg-Plon Kommissionsbericht an den Kaiser Leopold I in Betreff der Gewinnung des Kurfiirsten Friedrich Wilhelm von Brandenburg zur Stellung von Hiilfstruppen wider die Tiirken. S. 267_— 81. — Kleine Mittheilungen. G. E. Carstens. Zusatz und Berichtigung zu „Die geistlichen Liederdichter Schleswig-Holsteins". S. 285.

Archiv des Vereins fur die Geschichte des Herzogthums Lauenburg.
2.8d. Heft 2. Molln i Lbg.

Af Indholdet hemærkes: L. Hellwig. Die Ansveruslegende.
S. 75—105 (om Sønderjyden Ansverus, der stenedes af Slaverne
1066). — L. Hellwig. Das Ansveruskreuz bei Ratzeburg. S. 112—28.

Preuszische Jahrbiicher. Hrsg. von //. von Treitschke u.
H. Delbriick. 61.— 62. Bd. Berlin.

Af Indholdet bemærkes i 61. Bd.: W. Lansf. Julius Holder. Vier Jahrzehnte wurttembergischer Politik. S. 213—43 (S. 223 ff. behandles Forholdet til Danmark 1864); — i 62. Bd.: J. Måhly. Der Ursprung der Tell-Sage. S. 280—95 (kommer også ind på Fortællingen om Palnatoke). — Batsch. Prinz Adalbert und die Anfange unserer Flotte. S. 297^—338 (omhandler også Krigene mod Danmark 1848 og 1864).

Hansische Geschichtsblatter. Hrsg. vom Yerein fiir hansische
Geschichte. Jahrg. 1886. Lpz.

Af Indholdet bemærkes: G. Frhr. von der Ropp. Die Hanse und die deutschen Stande vornehmlich im 15. Jahrh. S. 31 — 48. — W. v. Bippen. Die bremischen BQrgermeister Heinrich und Johann Zobel. S. 49^—76 (J. Zobel påtog sig Gesandtskabsrejser for Christian IV under Trediveårskrigen). — Zur Eroberung Gotlands durch den deutschen Orden. Mitgetheilt von H. Grotefend. S. 161-63.

Zeitschrift des Vereins fiir hamburgische Geschichte. Neue
Folge. 5. Bandes 2. Heft. Hamb.

Af Indholdet bemærkes: H. Erdmann. Actenstiicke zum Dånen- Ueberfall Hamburgs am 19. Aug. 1686. S. 208-22. — J. Lieboldt. Ausziige aus Actenstiicken des Konigl. Geheimen Staats-Archivs zu Berlin, betreffend die kriegerischen und politischen Vorgånge in und um Hamburg vom 19./29. Aug. bis Ausgang Octbr. 1686. S. 223—66. — W. Sillem. Studenten aus Hamburg und den Nachbargebieten, in Erfurt von 1492—1636, in Wittenberg von 1502— 1560. S. 267—342 (indeholder også Navne på studerende fra Hertugdømmerne).

Mittheilungen des Vereins fiir Hamburgische Geschichte. 10.
Jahrg. 1887. Hamb.

Af Indholdet bemærkes: J. Biernatzki. Ein Gutachten des Hamburger Tischleramts. 1633. S. 70—72 (angående en flensborgsk Billedska?rer Klaus Gabriel). — J. Biernatzki. Ein Glockengieszerbrief.1596. S. 78—80 (angående en Klokke til Hospitalet i Flensborg).— Detlefsen. Holsteinische Berichte viber das Hamburgisch- Dånische Seetreffen von 1630. S. 94^—96. — J. Biernatzki. Ein Hamburger Bildhauer. 1691 — 1698. S. 132—33 (hans Navn var Rolcken eller Kohlke; en kostbar Ramme af ham findes i Tønnings Kirke, og måske ere Alabastarbejderne på Altret i Glvickstadt også af ham). — J. Biernatzki. Beitrag Hamburgs zur Wiedererbauung des abgebrannten Rathhauses in Sonderburg. S. 156^—57 (en Skrivelseaf 1611). — G.Walter. „Schalhus und Schaldor. S. 157-59 (afleder det i Hamburg i 14. Årh. forekommende Ord Schalhus af

det oldnordiske skålhus). — C. Walther. Wallfisch-Bein als Hau.sschild.S. 160 (Wallflsch-Bein som Navn paa et Hus i Altona Ar 1700). - C. Walther. Janibal. S. 160 (en Kieler, der 1662 disputeredei

Jahrbiicher des Vereins fur meklenburgische Geschichte und
Alterthumskunde. 53. Jahrg., hrsg. von H. Grotefend.
Schwerin.

Af Indholdet bemærkes: C. Beyer. Geschichte der Stadt Lage. S. 1— 130 (S. 3 omtales Byens Stilling i den skånske Krig). — W. v. Schultz. Meklenburg und der 7jahrige Krieg. S. 205—316 (S. 287 ff.: Die diplomatischen Verhandlungen mit Danemark). — Wunderlich. Der Miinzfund von Damm, D.-A. Dargun 1881. S. 317_— 38 (S. 318—23 beskrives danske Mønter fra 16. og 17. Arh.j.

Neues Archiv fur Sachsische Geschichte und Alterthumskunde.
Hrsg. von 11. Ermisch. 9. Bd. Dresden.

Af Indholdet bemærkes: L. Schwabe. Heirathsplane Konig Erichs XIV. von Schweden. S. 38—58. — Th. Distel. Spruch der Schoppen auf dem Berge vor dem Rolande zu Halle (1576). S. 153^—54 (Dom over en Mand, der havde bagvasket den 1571 afdøde danske Enkedronning Dorothea). — A. Gaedeke. Die Eroberung Nordbohmens und die Besetzung Prags durch die Sachsen im J. 1631. S. 232—70 (strejfer et Par Steder Danmarks Historie).

Zeitschrift fur deutsches alterthum und deutsche litteratur.
Hrsg. von E. Steinmeijer. 32. bd. Der neuen folge 20. bd.
Berlin.

Af Indholdet bemærkes: H. Zimmer. Keltische beitråge. I. S. 196--334 (omhandler bl. a. den nordiske Indflydelse på irske Sagn; jfr. Berichtigungen und nachtråge S. 462—71). — F. Detter. Der mythus von Holgi, J>6rgersr und Irpa. S. 394—402. — R. M. Meyer. Die anordnung der eddischen heldenlieder. S. 402 —7. — F. Detter. Der finnenkonig Gusi. S. 449—54 (omhandler nordiske Sagn).

Beitråge zur geschichte der deutschen sprache und literatur,
hrsg. von //. Paul u. W. Braune. 13. bd. Halle a/S.

Af Indholdet bemærkes: L. Beer. Der stoff des spielmannsgedichtes Orendel. S. 1— 120 (vedrører dansk Mythologi og Sagnhistorie). — S. Bua:ge. Der gott Bragi in den norronen Gedichten. S. 187-201.

Jahrbuch des Vereins fur niederdeutsche Sprachforschung.
Jahrg. 1887. XIII. Norden u. Lpz.

Af Indholdet bemærkes: J. Bolte. Laurembergs handschriftlicher Nachlass. S. 42—54. — J. Bolte. Das Liederbuch des Petrus Fabricius. (Mit einer Musikbeilage am Schlusse des Bandes.) S. 55^— 68 (P. Fabricius var født 1587 i Tønder og Præst i Sønderjylland, han døde 1651).

Yierteljahrsschrift fur Litteraturgeschichte. Unter Mitwirkung
von E.Schmidt u. B. Suphan hrsg. yon B. Seuffert. 1. Bd.
Weimar.

Af Indholdet bemærkes: J. Bolte. Die streitenden Liebhaber, eine Gesangsposse aus dem 17. Jahrhundert. S. 111^—16 (i et Håndskrift på det kgl. Bibliothek, skrevet af P. Fabricius fra Tønder). — O. Walzel. Beitråge zur Kenntniss Johann Elias Schlegels. S. 212—25.

The academy. A weekly review of literature, science and art.
Vol. XXXIII-XXXIV. London.

Af Indholdet bemærkes i XXXIII: W. Rye. Danish place-names around London. S. 116—17, 241—42. — W. H. Stevenson. Danish place-names around London. S. 189—90 — XXXIV: Jon Arnason. S. 204 (Nekrolog).

De Navorscher. 37. — 38. jaarg. Nieuwe serie, 20. — 21.jaarg.
Amsterdam 1887 og Nijmegen 1888.

Af Indholdet bemærkes i 37. jaarg.: J. Dirks. Penningkundig Repertorium. Mededeelingen (nævner S. 94—95 nogle_o Medailler angående Krigen mellem Danmark og Holsten-Gottorp Ar 1700 og S. 595 en Medaille angående de danske Hjælpetroppers Deltagelse i Felttoget 1704 i den spanske Arvefølgekrig). — V. Jj. Overdracht van het Bisdom van Lubek of Eutin op den Hertog en Administrateur van Holstein. S. 215—16 (et Dokument fra 1706). — 38. jaarg.: J. A.: von Putbus. S. 200—1. — J. Winkler. Putbus. S. 344 (Notitser om Navnets Oprindelse).

II. Afhandlinger og særskilt udgivne Skrifter.

K. Penka. Die Herkunft der Arier. Neue Beitråge zur historischen
Anthropologie der europåischen Volker. Wien u.
Teschen 1886. XIV + 182 S.

Ei'klærer Skandinavien for Ariernes oprindelige Hjemstavn.

K. Penka. Ueber die Zeit des ersten Auftretens der Buche in Nord-Europa und die Frage nach der Heimath der Arier. Separatabdruck aus „Globus, Illustrierte Zeitschrift fiir Landerund Volkerkunde". Bd. 53, Nr. 13. Uden Sted og År. 6 S. 4°.

F. Sander. Guldhornen från Gallehus i Slesvig. Nordens yppersta fornfynd upptåckta och åter forlorade. En mythhistorisk och arkeologisk undersokning. Med afbildningar i trasnitt. Sthm. 98 S.

B. v. Liliencron. Der Bunenstein von Gottorp. Konig Sigtrygg'sStein
im schleswig-holsteinischen Museum vaterlåndischerAlterthumer

discherAlterthumerzu Kiel. Mit einem Anhang von H. Handelmann.Kiel.
32 S.

En nylig furiden Sten, der naevner en i Gorm den gamles Historie
omtalt Kong Gnupa.

A. Lorange. Storhaugen paa Karmøen. Nyt Skibsfund fra
Vikingetiden. (Bergens Museums Aarsberetning f. 1887.
Bergen. 16 S.)

Antager et Skib, der er fundet pa Karnioen, for at vaere et af
de Skibe, hvormed Erik Blodoxes Sonner fra Danmark f'orte Krig
mod Kong Hakon i Norge.

B. ten Brink. Beowulf. Untersuchungen. Strassburg, London.
VIII -f- 247 S. (Quellen u. Forschungen zur Sprach- u.
Culturgesch. der german. Volker. LXII.)

G. Sarrazin. Beowulf-Studien. Ein Beitrag zur Geschichte
altgermanischer Sage und Dichtung. Berlin. VII + 220 S.

Eddalieder. Altnordische gedichte mythologischen und heroischen inhalts, hrsg. von F. Jonsson. I. Gedichte mythologischen inhalts. Halle a. S. XIV -f 138 S. (Altnordische textbibliothek. Hrsg. von E. Mogk. No. 2.)

Die Lieder der Edda. Hrsg. u. erklårt von B. Sijmons. 1. Bd.: Text. 1. Halfte: Gotterlieder. Halle a. S. XVI + 222 S. (Germanistische Handbibliothek. VII. Die Lieder der Edda. Hrsg. von B. Sijmons u. H. Gering.)

B. Sijmons. Bijdrage tot de dagteekening der Eddaliederen. (Verslagen en mededeelingen der kon. akademie van wetenschappen. Afdeel. letterkunde. 3. reeks. 4. d. Amsterdam 1887. S. 220 — 42.)

W. Ranisch. Zur Kritik und Metrik der Hampismål. Berlin.
81 S.

A. Baumgartner. Das altnordische Sonnenlied. (561ar1j69.)
Ein christlicher Gesang der Edda. (Slimmen aus Maria-
Laach. Katholische Blåtter. Jahrg. 1888. 4. H.)

J. Hoffory. Der germanische Himmelsgott. (Ein Beitrag zur Geographie und Geschichte der deutchen Gotterwelt.) (Nachrichten von der Konigl. Gesellsch. der Wissensch. u. der Georg-Augusts-Universitåt zu Gottingen. 1888. S. 426—43.)

J. Hoffory. Hønir, og J. Hoffory. Über den Schlusz der
Voluspå. (Gottingische gelehrte Anzeigen. 1888. 1. Bd.
S.' 161-87.)

De to Afhandlinger hore til en Anmeldelse af Vigfussons og
York Powells Corpus poeticum boreale.

E. H. Meyer. Indogermanische Mythen. 11. Achilleis. Berlin
1887. VIII + 410 S.

Påviser Paralleler til nordiske Gude- og Heltesagn

W. Golther. Die Wielandsage und die Wanderung der frånkischen
Heldensage. (Germania. Vierteljahrsschr. f. deutsche
Alterthumskunde. 33. Jahrg. S. 449 — 80.)

Volsunga saga: the story of the Volsungs and Niblungs, with certain songs from the elder Edda. Ed., with introduction and notes, by H. Halliday SparUng. Translated from the Icelandic by E. Magnusson and W. Morris. London. LII -f- 276 S.

G. A. B. Schierenberg. Die Gnitaheide. Wo liegt sie? und welches sind die Dorfer Horus und Kiliandr? (Zeitschr. f. våterlånd. Gesch. u. Alterthumskunde. 46. Bd. Minister. 2. Abtheil. S. 123-31.)

Undersøger, hvor Sigurd dræbte Fafnir.

R. Heinzel. Ueber die Hervararsaga. (Sitzungsberichte der
philosoph.-histor. Glasse der kaiserl. Akad. der Wissensch.
114. Bd. Wien 1887. S. 417 — 519.)

W. Calaminus. Zur Kritik und Erklarung der altnordischen
Frithjofssage. Jena 1887. 77 S.

Från vikingatiden. Ny foljd. Fornnordiska sagor i svensk bearbetning
af A. U. Bååth. Sthm. 192 S.

Indeholder Overssettelser af Jomsvikingasaga og af Hervarar
saga ok HeiSreks konungs.

C. Moller. Geschichte Schleswig-Holsteins. Von der åltesten Zeit bis auf die Gegenwart. Dem deutschen Volke erzåhlt. Neue Ausg. mit Anmerkungen von C. Godt. 1. Bd. Einleitung. Die Schauenburger bis zum Jahre 1460. IV f-265 2. Bd. Die Oldenburger. 1460 bis 1848. 354 S. Altona.

C. Godt. Geschichte Schleswig-Holsteins von der Erhebung bis zur Gegenwart (1848 — 1888). Altona. XII -f 272 S. (O. m. T.: C. Moller u. C. Godt. Geschichte Schleswig- Holsteins. Von der åltesten Zeit bis auf die Gegenwart. 3. Abtheil.)

li. Chalybaeus. Geschichte Ditmarschens bis zur Eroberung
des Landes im Jahre 1559. Mit einer Karte. Kiel u. Lpz.
XII + 329 S.

O. A. Øverland. Illustreret Norges Historie. 1.—3. Bd. Kra.
1885—88.

Går til 1397.

//. Bening. Welclies Volk hat mit den Sachsen Britannien
erobert und diesem den Namen England gegeben? (Zeitschr.
des histor. Vereins f. Niedersachsen. Jahrg. 1888. S. 1—19.)

S. Abel. Jahrbiicher des Frånkischen Reiches unter Karl dem Groszen. Bd. I: 768 — 788. 2. Aufl. bearb. von B. Simson. Lpz. XVI -}- 698 S. (Jahrbiicher der Deutschen Geschichte.)

E. Dumniler. Geschichte des Ostfrånkischen Reiches. 2. Aufl. 3. Bd. Die letzten Karolinger. Konrad I. Lpz. X -+- 722 S. (Jahrbucher der Deutschen Geschichte.) [876 — 918.]

J. C. Atkinson. Derivation of place-names. (The archæological
review. Vol. I. S. 430—34.)

Om danske Stednavne i England. Jfi\ The archaeological
review 11. S. 104-7 og 199.

TF. Michael. Die Formen des ummittelbaren Verkehrs zwischen den deutschen Kaisern und souverånen Fursten, vornehmlich im 10., 11. nnd 12. Jahrhundert. Hamb. u. Lpz. VII + 156 S.

Jfr. Hist. Tidsskr. 6. R. I. 775.

A. Bohiner. Vicelin. Ein Beitrag zur Kritik Helmolds und der alteren Urkunden von Neumiinster und Segeberg. Mit Beilagen: Zur Ghronologie Helmolds und über Spuren einer verlorenen zeitgenossischen Aufzeichnung iiber die holsteinische Gescliichte des 12. Jahrhunderts. Wismar 1887. 103 S.

W. v. Giesebrecht. Gescliichte der deutschen Kaiserzeit. 5. Bd. 2. Abtheil. Friedrichs I. Kampfe gegen Alexander 111., den Lombardenbund und Heinrich den Lowen. Lpz. S. 447-979 -f VIS.

W. Wiesener. Die Griindung des Bistums von Pommern und
die Verlegung des Bischofssitzes von Wollin nach Gammin.
(Zeitschr. f. Kirchengesch. 10. Bd. S. 1—53.)
S. 32 ff. angar Danmark under Valdemar I.

R. Davidsohn. Philipp 11. August von Frankreich und Ingeborg.
Stuttgart. 6 + 337 S.

O. Holder-Egger. Zur Textkritik des Saxo und Sueno Aggeson.
(Neues Archiv der Gesellsch. f. altere deutsche
Geschichtskunde. 14. Bd. S. 135—62.)

Die Gedichte Reinmar's von Ziveter. Ursg. von G. Roethe.
Mit einer Notenbeilage. Lpz. 1887. VIII + 643 S.

Omtaler S. 63 —65 Reinmars Digt om Erik Plovpenning; deter aftrykt S. 485 og skriver sig fra c. 1239—40, da en Del af de tyske Fyrster vilde have en af Valdemar Sejrs Sonner til Modkonge mod Frederik 11.

A. Akerblom. Sveriges forhållande till Norge under medeltidsunionen
(från 1389). Akad. afhandl. Lund. 91 S.

K. V. V. Key-Åberg. Om konunga- och tronfoljareval ur
svensk historisk och statsråttlig synpunkt. Akad. afhandl.
Upsala. 129 S.

S. 33 —51 omhandles Unionstiden.

B. Gebhardt. Matthias Doring der Minorit. (Historische
Zeitschr. Hrsg. von H. von Sybel. 59. Bd. Neue Folge
23. Bd. S. 248—94.)

Doring sendtes 1433 til Kong Erik af Pommern for at indbyde ham og hans Gejstlighed til Deltagelse i Baselerconciliet; han skVev en Kronike for Tiden 1420—64. hvori han ogsa kommer ind pa Danmarks Kampe med Hansesttederne.

S. Stoy. Erste Biindnisbestrebungen evangelischer Stande.
(Zeitschr. des Vereins f. thuring. Gesch. u. Altertumskunde.
Neue Folge. 6. Bd. S. 3-270.)

S. 69—70 ijfr. 227) omtales Frederik I.s Stilling til de tyske
Protestanter i Aret 1526.

G. Wolf. Zur Geschichte der deutschen Protestanten 1555 —
1559. Nebst einem Anhange von archivalischen Beilagen.
Berlin. XI + 473 S.

L. G. T. Tidander. Kriget mellan Sverge och Ryssland åren
1555 — 1557. Vesterås. 47 S.

S. 41 omtales et svensk Gesandtskab, der 1556 sendtes til Danmark
for at bede om Hjaslp mod Rusland.

L. G. T. Tidander. Studier ofver slaget vid Axtorna den
20 oktbr. 1565. Halmstad. 22 S.

(I. N. Stscherbatschew.) Kersthen Rodt; Iwan IV.s Korsar.
Moskva. 10 S.

På russisk. Udsnit af et russisk Tidsskrift.

(I. N. Stscherbatschew.) To Gesandtskaber på Iwan IV Wassiljewitsch's

En russisk Afhandling i Tidsskriftet Russkij Wjestnik T. GXG
S. 88—175. Omhandler et russisk Gesandtskab til Danmark 1562—63
og Jacob Ulfeldts Gesandtskab til Rusland 1578.

Båthory Istvån lengyel kirålylyå vålasztåsa. 1574 —1576. A. m.
tud. akadémia to'rténelmi bizottsåga megbizåsåbdl. Irta
Szddeczky Lajos. Budapest 1887. VI + 454 4- XLI S.

Omhandler Stephan Bathorys Valg til Konge i Polen og berører
på nogle Steder Danmark.

Otto Graf zu Solms-Rodelheim. Friedrich Graf zu Solms-
Laubach, erster regierender Graf zu Rodelheim (1574 —
1635). 1. Bd. Berlin. V 4 517 S.

Går til 1616.

N. F. Lilliestråle. Riksdagarna 1609 och 1610. Några bidrag till Karl IX:s historia uuder sista åren af hans regering. Nykoping. 80 S. 4°. (Skoleprogram fra Nykoping.)

Israel Hoppes Burggrafen zu Elbing Geschichte des ersten schwedisch-polnischen Krieges in Preussen nebst Anhang. Hrsg. von M. Toeppen. Lpz. 1887. (Die preussischen Geschichtschreiber des 16. und 17. Jahrhunderts. Bd. V.) 785 S.

Forfatteren. der var fodt 1601, havde 1621 og 1622 rejst i Danmark.
Vaerket omhandler Tiden 1626-36.

G. Fagniez. Le Pére Joseph et Richelieu. La préparation de la rupture ouverte avec la maison d'Autriche nov. 1632 — mai 1635. Suite. (Revue historique. 13. année. T. 37. S. 276—314.)

Berører Danmark S. 285 og 293.

A. Briiékner. Russische Diplomaten im 17. Jahrhundert.
(Russische Revue. 38. Bd. S. 33 — 72.)

Omtaler Danmark S. 46 og 50.

A. F. Pribram. Zur Wahl Leopold I. 1654 — 1658. (Archiv
f. osterreich. Gesch. 73. Bd. S. 79-222.)

S. 169—70 vedrører Danmark.

F. Hirsch. Der osterreichische Diplomat Franz v. Lisola und seine Thatigkeit wåhrend des nordischen Krieges in den Jahren 1655 —1660. (Historische Zeitschr. Hrsg. von H. von Sybel. 60. Bd. Neue Folge 24. Bd. S. 468—98.)

J. Jungfer. Die schwedischen und brandenburgischen Kriegsdienste Landgraf Friedrichs von Homburg. Berlin. 22 S. 4°. (Wissenschaftl. Beilage zum Programm des Friedrichs- Gymnasiums zu Berlin. Ostern 1888.)

Ein Schreiben des Groszen Kurfiirsten an seine Nichte, die Konigin Charlotte Amalie von Danemark (Maj 1671). (Historische Zeitschr. Hrsg. von H. von Sybel. 59. Bd. Neue Folge 23. Bd. S. 517-20.)

B. Auerbach. La diplomatie franqaise et la cour de Saxe
(1648—1680). Paris. XXIV -4- 491 S.

15. Kapitel omhandler Danmarks Fredsunderhandlinger 1679
med Sverige og Frankrig.

A. Waddington. L'acquisition de la couronne royale de Prusse
par les Hohenzollern. Paris. XV -j- 450 S.

Omhandler ogsaa Brandenburg-Preussens Forhold til Danmark
(således S. 261—64, 374-75, 445-46).

Feldziige des Prinzen Eugen von Savoyen. Hrsg. von der Abtheil. f. Kriegsgesch. des k. k. Kxiegs-Archivs. 12. Bd. Wien 1887. (O. m. T.: Spanischer Successions-Krieg. Feldzug 1710. Bearb. von C. Freiherrn v. Hipssich. 2. Serie. 3. Bd.) XVIII -f 631 + 465 S. — 13. Bd. ib. 1887. (O. m. T.: Spanischer Successions-Krieg. Feldzug 1711. Bearb. von F. Freiherrn Miihlwerih-Gartner. 2. Serie. 4. Bd.) IX + 550 + 168 S.

Omhandler også de danske Hjælpetropper.

G. E. Axelson. Bidrag till kånnedommen om Sveriges tillstånd
på Karl XII:s tid. Visby. X + 380 S.

Omtaler hist og her de umiddelbare Følger af Krigen med Danmark, såsom den Skade, dansk-norske Tropper gjorde ved Indfald i Sverige, Indkvartering af svenske Tropper i Grænselandskaberne og Kaperiet.

W. Berg. Samlingar till Goteborgs historia. 11. 2. uppl.
2.-3. h. Goteborg. S. 113-343.

Hermed er Bindet sluttet. Dets to sidste Hæfter indeholde, foruden Slutningen af: Goteborg vid borjan af 1700-talet (jfr. Hist. Tidsskr. 6. R. I. 228 og 778), et Optryk af Forf.'s Afhandling: Goteborg mot slutet af den stora ofreden, der har været trykt i Bidrag till kånnedom om Goteborgs och Bohuslåns fornminnen och historia IV (jfr. ovfr. S. 194).

A. Ballantyne. Lord Garteret, a political biography. 1690—
1763. London 1887.

Indeholder i Følge The Edinburgh revievv 167. Bd. S. 247
interessante, før utrykte Aktstykker fra Garterets Mission i Norden
i Slutningen af den store nordiske Krig.

J. B.Danielson. Die nordische Frage in den Jahren 1746 — 1751.
Mit einer Darstellung russisch - schwedisch - finnischer Beziehungen
1740 — 1743. Helsingfors. 455 + 215 S.

F. Arnheim. Die Memoiren der Konigin von Schweden, Ulrike Luise, Schwester Friedrichs des Grossen. Ein quellenkritischer Beitrag zur Geschichte Schwedens im 18. Jahrhundert. Halle a. S. (O. m. T.: Hallesche Abhandlungen zur neueren Geschichte, hrsg. von G. Droysen, Heft 22.) 142 S.

S. 25—31: Der Verlobungsplan fur den Erbprinzen Gustaf. —
De forste 31 S. foreligge ogsa som Inauguraldissertation fra Halle-
Wittenberg, Halle a. S. 1887.

E. de Barthélemy. Le traité de Paris entre la France et
l'Angleterre (1763). (Revue des questions historiques.
22. année. T. 43. S. 420-88.)

S. 431-32. 435—36 omhandler Danmark.

A. Brissman. Sveriges inre styrelse under Gustaf IV Adolfs
formyndareregering. Akad. afhandl. Jonkoping. 178 S.

S. 97 ff. omhandles Sveriges Forhold til Danmark og Neutralitetsforbundet
af 1794.

H. Larsson. Sveriges deltagande i den våpnade neutraliteten
1800 — 1801. Efter akter i Stockholm och Kopenhamn.
Akad. afhandl. Lund. 140 S.

The century. Novbr. 1888.

I det nævnte Hefte af dette amerikanske Tidsskrift indeholdes
i Følge Berl. Tid. 20. Decbr. 1888 en Del før utrykte Breve fra
Nelson, af hvilke nogle angå Englændernes Tog til Danmark 1801.

A. Fournier. Napoleon I. Eine Biographie. 2. Bd. Napoleons Kampf um die Weltherrschaft. Lpz. X -f- 255 S. (Das Wissen der Gegenwart. Deutsche Universalbibliothek f. Gebildete. 67 Bd.)

De hemmelige Artikler i Freden i Tilsit findes her for forste
Gang trykte, jfr. Historisk Arkiv, Ny R*kke, XX. S. 121—24.

S. Lane-Poole. The life of the right honourable Stratford Canning, viscount Stratford de Redcliffe. From his memoirs and private and official papers. Vol. I. London. XXIX 4- 519 S.

S. 30-34 omtales Stratford Cannings Ophold i Kjobenhavn i
Efteraret 1807.

A. Blomberg. Marskalk Bernadotte. Skildringar ur hans lif
och hans tid (1763 — 1810). Sthm. 451 S.

Sidste Kapitel omhandler Bernadottes Forhold til Danmark
1807—8.

Y. Nielsen. Grev Herman Wedel Jarlsberg og hans samtid
1779 — 1840. 4. H. Kra. S. 481-625.

Claus Paveis's Dagbøger for Aarene 1812 —1813. Udg. for den
norske historiske Forening af L. Daae. 1. H. Kra. 160 S.

(L. H. Tingsten.) Krigsrorelserna vid nedre Elbe under 1813 års krig från vapenstilleståndets utgång till slutet af november. Med två kartor. (Meddelanden från kongl. krigsarkivet, utg. af generalstabens krigshistor. afdelning. 11. Sthm. 1887. 67 S.)

P. Motzfeldt. Breve og Optegnelser, udg. af K. Motzfeldt.
Med Forf.'s Biografi af Udgiveren. Kbh. XIX + 541 S.

J. G. Rists Lebenserinnerungen. Hrsg. von G. Poel. 3. T. Nebst einem Anhang: I. Einige Nachrichten von dem Leben des verstorbenen Etatsrat, Amtmann Gompe; 11. Andeutungen und Erinnerungen zu J. E. v. Bergers Leben; 111. Schonborn und seine Zeit^enossen. Gotha. IV -f~ 358 S.

Dette Bind omhandler Tiden 1815—38. Anhangets 3 Stykker have alle for vreret trykte; del forste ev en Nekrolog over en i 1827 afdod lauenburgsk Embedsmand, det andet handler om Filosofl'en J. E. v. Berger, der dode 1833 i Kiel, det tredie om SchOnborn, der var fodt 1737, en Tidlang var ansat i dansk Tjeneste i Algier og 1778^—1802 var dansk Legationssekretaer i London.

F. Moller. Erinnerungsblatter an die schleswig-holsteinischen Feldziige von 1848 —51 zum 40jahrigen Gedåchtnistage der Erhebung der Herzogthiimer Schleswig - Holstein. Altona. VIII 4- 279 S.

Nachtråge und Berichtigungen zu den Biographischen Notizen iiber die Offiziere, Militårårzte u. Beamten der ehemaligen Schleswig - Holsteinischen Armee u. Marine, hrsg. von F. Moller. Altona. S. 155 — 257.

Souvenirs et correspondance du prince Emile de Sayn-Wittgenstein-Berlebourg, aide de camp general de S. M. l'empereur Alexandre II de Russie. I. 1841 — 1862. Paris. V + 459 S.

S. 85-88 findes en Del Breve af August-Septbr. 1848 fra Fyrsten,
der dengang tjente i den preussiske Haer under Krigen mod
Danmark.

Aus den hinterlassenen Papieren des Generales der Gavallerie
v. Hartmann. (Deutsche Revue tiber das gesammte nationale
Leben der Gegenwart. 13. Jahrg. 8. —11. H.)

Omhandler i Fialge Revue historique 39. Bd. S. 439 ogsa den
forste slesvigske Krig.

Maurice. The balance of military power in Europe, an
examination of the war resources of Great Britain and the
Continental states. Lpz. 287 S.

Saertryk af en Raekke Artikler, der oprindelig have staet i
Tidsskriftet BLickwoods magazine; S. 48—53 omtales Englands Forhold
til Danmark 1864 (jfr. Berl. Tid. 29. Juni 1888).

Schlachten - Atlas des 19. Jahrhunderts. Zeitraum: 1820 bis
zur Gegenwart. 14. —19. Lief. Lpz., Iglau, Wien (uden År).

Indeholder bl. a. das Gefecht bei Fredericia am 8. Marz 1864
og das Gefecht bei Veile am 8. Marz 1864.

O. T. Striderna vid Sønder Tranders och Lundby den 3. juli
1864. (Kongl. krigsvetenskaps-akademiens tidskrift år 1888.
S. 10-31.)

Geschichte des Schlosses zu Sonderburg mit spezieller Beschreibung
der Schloszkapelle und der fiirstlichen Familiengruft.
Sonderburg. 67 S.

F. Geerz. Historische Karte von Dithmarschen, Eiderstedt, Helgoland , StapelhoJm , d. Wilster - Marsch , den Åmtern Hanerow u. Ritzebiittel, sowie vom nordlichen Theile der Lande Kendingen, Hadeln u. Wursten. Redig. fiir die Zeit von 1643 — 48, mit besond. Berticksicht. der vor dem J. 1643 untergegangenen Koge, Kirchen, Ortschaften etc. Berlin 1886. 1 81.

F. Geerz. Historische Karte von den Nordfriesischen Inseln Nordstrand, Pellworm, Amrum, Fohr, Sylt etc, der continentalen Marsch zwischen Hever u. Konigsau, sowie von der Friesischen Vorgeest. Redig. fiir die Zeit von 1643 — 48, mit besond. Beriicksicht. der vor dem J. 1643 untergegangenen Koge, Kirchen, Ortschaften etc. Berlin. 1 81.

F. Hoft. Versuch einer Geschichte der St. Marienkirche zu
Rendsburg. Rendsburg 1887. 278 S.

B. Strøm. Topografisk - statistisk beskrivelse over Stavanger
amt. Kra. VIII -f- 410 S. (O. m. T.: Norges land og
folk topografisk-statistisk beskrevet. XI.)

En Bonde. Momenter til en Beskrivelse over Eker. Fra
gamle Dage og indtil nu. Drammen 1887. 278 S.

J. L. Qvisling. Fyresdals Prestegjelds og Presters Historie.
Skien. S. 1—240.

J. 0. Bugge og C. A. Bugge. Mandal. Lokalhistoriske Op
tegneiser. Kra. 1887. 121 S.

L. G. T. Tidander. Vår topografiska literatur. Anteckningar.
Gefle 1887. 87 S.

S. 57—66, 74, 75 omtales den topograiiske Litteratur, der vedkommer
de tidligere danske og norske Landskaber.

H. Labonne. L'lslande et l'archipel des Færæer. Paris.
XX + 399 S.

S. 381—299: L'lslande depuis sa decouverte jusqu'a nos jours.
S. 360 ff. omtales Track af Faereernes seldre Historic

Allgemeine Deutsche Biographie. 26.-27. Bd. Philipp (III.)
von Hessen—Reinald. Lpz.

Af Biografierne bemærkes i 26. Bd.: H. v. Podewils, f. i Pommern,opdraget i Sorø, Officer, afslog i den skånske Krig et Tilbud om at træde i dansk Tjeneste, f 1696; H. Pohlmann, f. i Hamburg, trådte under Christian V.s Strid med Hamburg i dansk Tjeneste; Historikeren J. I. Pontanus, f 1639; Æ. Portus, Filolog, opholdt sig en Tidlang på Gottorp hos Hertug Johan Adolf, f 1614 eller 1615; J. Posselius, Rektor i Flensborg, f 1623; J. F. Posselt, f. på Føhr, Astronom, f 1823; J. Prehn, f.^i Kjøbenhavn, dansk Embedsmand, Mathematiker, f 1850; J. M. Preisler, Kobberstikker i Kjøbenhavn, t 1794; J. G. Preisler, f. i Kjøbenhavn. Kobberstikker, f 1831; L. Preller, Filolog, en Tid Privatdocent, i Kiel, f 1861; Pribislav, vendisk Fyrste, f H7B, og hans Søn Henrik Bunvy, f 1227; E. Pufendorf, Diplomat, i svensk Tjeneste, fra 1686 dansk Gesandt i Regensburg, f 1689; Familien von Putbus (Podbusk); Slesvigeren U. Petersen, f1735. — I 27. Bd.: J. J. Quistorp, Professor i Filosofi i Kiel, Hofpræst i Eutin, f 1766; J. Rachel. f. i Holsten, satirisk Digter, tilsidst Rektor i Slesvig By, f 1669; hans Broder S. Rachel, Professor i Natur- og Folkeret i Kiel, Statsmand, f 1691; N. RaimarusUrsus fra Ditmarsken, Mathematiker og Astronom, stredes med Tyge Brahe, f 1599; G. Rantzau, Rigsgreve. Statholder i den kongelige Del af Hertugdømmerne, f 1663: hans Søn Ditlev og dennes Sønner Christian Ditlev og Vilhelm Adolf; Daniel Rantzau, f 1569; C. E. H. J. Graf zu Rantzau, Medlem af de holstenske Stænder, f 1888; Gert Rantzau, Statholder i den kongelige Del af Hertugdømmerne, f1627; hans Fader Henrik Rantzau, f Nytårsnat 1598 — 99; H. Rantzau, dansk Rigsråd, f 1674: Johan Rantzau, f 1565; Josias Rantzau, Marechal af Frankrig, f 1650; W. Ratich, f. i Holsten, Pædagog, f 1635: H. Ratjen, f. i Holsten, Professor

og Universitetsbibliothekar i Kiel, f 1880; G. Raue eller Ravius, Theolog og Orientalist, en kort Tid i Sorø, holdt senere Forelæsningeri Kiel, f 1677; J. Raue, Professor i Kiel, f1679; B. Raupach,f. i Tønder, Gejstlig og Historiker, f 1745; J. C. Ravit, f. i Slesvig By, Kontorchef i Kjøbenhavn, Professor i Kiel, f 1868; H. C. v. Reedtz, dansk Udenrigsminister, f 1857; J. A. Rehhoff, f. i Tønder, Præst i Sønderjylland, senere i Hamburg, f 1883; E. K. Reichard, Professor ved Gymnasiet i Altona, f 1791; K. M. Reichenbach,en Tid Redaktør af et slesvig-holstensk Blad i Sønderborg, f 1870; N. T. Reimer, f. i Rendsborg, Mathematiker, Professor i Kiel, f 1832.

Dictionary of national biography, ed. by L. Stephen. Vol. XIII
—XVI. Craik—Edridge. London.

Af Biografierne bemærkes (foruden adskillige Deltagere i Expeditionerne mod Danmark 1801 og 1807) i XIII: L. Grawford, Officer, en Tid i Christian IV.s Tjeneste, f 1645; Sir W. Crichton Lord Crichton, Kansler i Skotland, 1426 Gesandt hos Erik af Pommern, f 1454; J. Grull, Forfatter af et Værk „^Memoirs of Denmark containing the life and reign of .... Christian V." etc, f 1713 (?); F. Guttinge, Musiker og Komponist, har jrimeligvis været i Danmark hos Christian IV i Begynd, af det 17. Årh.; J. d'Agar, Hofmaler hos Christian V og Frederik IV, f 1716 i Kjøbenhavn; N. T. Dall, dansk Landskabsmaler, bosatte sig i London, f 1777; i XV: J. Dowland, Musiker og Komponist, en Tid i Christian IV.s Tjeneste, f 1626 (?); — i XVI: E(a)dgar, engelsk Konge, f 975; Edgar Atheling, engelsk Tronprætendent, optrådte i Forbindelse med den danske Flåde i England 1069; E(a)dmund, Konge over Østangeln, dræbt af de danske 870; E(a)dmund, Konge af England, f 94H; E(a)dmund Jasrnside, f 1016; E(a)dred, Konge af England, f 955; E(a)dric Streona, f 1017.

Biographisches Lexikon der hervorragenden Aerzte aller Zeiten
und Volker. Hrsg. von A. Hirsch. 6. Bd. Treiber-Zypen.
Wien u. Lpz.

J. Bolte. Aus der Wittenberger universitatsmatrikel. 1560
— 1660. (Zeitschr. f. deutsche philologie. 20. Bd. S. 80
—88.)

S. 85: 1030, 6. Maii. Henricus Ericius Pontoppi-Danus.

Aeltere Universitats - Matrikeln. I. Universitat Frankfurt a. 0. Hrsg. von E. Friedlaender. 2. Bd. (1649—1811.) Lpz. VIII -j- 689 S. (Publicationen aus den K. Preuszischen Staatsarchiven. 36. Bd.)

F. C. Klcer. Norges Laeger i det 19. Aarhundrede (1800 —
1886). 2. foregede Udg. 1. Bd. Aabel-Konig. 645 S.
2. Bd. S.I—248. Laache-Roscher. Ghra.

J. B. Halvorsen. Norsk Forfatter-Lexikon 1814 — 1880.
19.-21. H. Hauge-Hoyer. 2. Bd. S. 577-797. Kra.

Gorrespondentie van en betreffende Lodewijk van Nassau en andere onuitgegeven documenten, verzameld door P. J. Blok. Utrecht 1887. (Werken van het historisch genootschap, gevestigd te Utrecht. Nieuwe serie, nr. 47.) XIII 4-210 S.

S. 176—79 findes to Breve af 1572 fra Hertug Adolph af
Gottorp; jfr. S. 180.

W. PlenJcers. Thronbesteigung und Gonversion der dånischen Prinzessinn Anna, Gemahlin Jakob's I von England. 1_—2. (Stimmen aus Maria-Laacli. Katholische Blatter. Jahrg. 1888. 9.-10. H.)

Holetschek. Zwei Erbsiinden begangen an Tycho Brahe
(Zeitschr. f. SchulGeographie. 10. Jalirg. 1.H.)

Pastor Broder Brodersen, lebenslånglichcr Zuchthaus- und Gefångnisprediger.
Breklum. 61 S.

Bro.dersen var fotlt 1806 i Nserheden af Flensborg og havde
vajret Faengselsprsest i Rendsborg og Gliickstadt.

H. Hering. Doktor Pomeranus, Johannes Bugenhagen. Ein
Lebensbild aus der Zeit der Reformation. (Schriften des
Vereins f. Reformationsgesch. Nr. 22.) Halle. IV-)- 175 S.

O. Vogt. Bugenhagen1 s Briefwechsel und Lebensbild. (Protest.
Kirchenzeitung. 1888. Nr. 32.)

TJi. Meinhardt. Herzogin Christiane von Sachsen-Mersebuvg geb. Prinzessin von Schleswig-Holstein-Gliicksburg auf ihrein Wittwensitze zu Dehtzsch. (Monatsblatter des Thiiring.- Sachs. Vereins. Bd. I. No. 1. 1887. S. 19—28.)

L. F. Freiherr v. Eberstein. Entwurf einer zusammenhån■ genden Stammreihe des freifrånkischen Gesclilechts Eberstein von den in den åltesten Urkunden erscheinenden Vorvåtern an bis zur Gegenwart. Berlin 1887. 136 -f- 79 S.

S. 71_—80 omhandler Ernst Albrecht v. Eberstein. der var dansk Feltmarechal under Frederik III; men om hans Ophold i dansk Tjeneste tindes ikke stort mere end et Aftryk af hans Biografi i Allgemeine deutsche Biographie.

E. Egli. Hans Egede, der Apostel der Gronlander. 1. —2.
(Zeitschr. f. Missionskunde u. Religionswissenchaft. 3. Jahrg.
1.-2. H.)

John G au. The Richt Vay to the Kingdom of Heuine. Ed.,
w. introduction and notes, by A. F. Mitchell. (Scottish
text society.)

Optryk af et Skrift, der oprindelig tryktes i Malmø 1533 som
en skotsk Oversættelse af et af Clhristiern Pedersens Skrifter; Oversaetteren,J.

saetteren,J.Gau, levede da i Malnio og var senere gejstlig i KJobenhavn.(Jfr.
The Athenamm for 28. Juli 1888.)

Diinische Schaubuhne. Die vorziiglichsten Komodien des Freiherrn L. v. Holberg. In den åltesten deutschen Uebersetzungen neu hrsg. von J. Hoffory u. P. Schlenther. 1. Bd. XII + *123 -f 388 S. 2. Bd. 540 S. Berlin.

1. Binds Indledning: P. Schlenther. Holbergs Leben. S. *1— *19.
J. Hoffory. Holbergs Komodiendiehtung. S. *21— *73. P. Schlenther.
Holberg und Deutschland. S. •75—M23.

G. Brandes. Ludwig Holberg. (Deutsche Rundschau. 56. Bd.
Berlin. S. 76-98.)

Bischof P. Ghr. Kirkegaard. (Allgem. evang.-luth. Kirchenzeitung.
1888. Nr. 11.)

F. Miincker. Friedrich Gottlieb Klopstock. Geschichte seines
Lebens und seiner Schriften. Stuttgart. IX 4- 566 S.

A. J. Lange. Genealogisk - personalhistoriske Oplysninger om
en oprindelig holstensk Slægt Lange. Kra. 32 S. 4°.

Briefwechsel zweischen H. L. Martensen und I. A. Domer
1839 — 1881. Hrsg. aus deren Nachlasz. 1. Bd. VI +
376 S. 2. Bd. 477 S. Berlin.

IL Munthe. Efterretninger om Familien Munthe. 3. H.
(Slutning.) Trykt som Manuskript. Ghra.

A. C. Bang. Fortsatte Bidrag til Geble Pederssøns Levnetsløb.
(Luthersk Ugeskrift. Ny Række. 1. Halvaar 1888.
S. 250-56.)

C. E. Carstens. Consistorialrat B. Petersen, Stifter des Tondernschen
Seminars. Mit Bildnis. Kiel 1886. 14 S.

(O. L. Tesdorpf.) Mittheilungen iiber das Tesdorpfsche Geschlecht.
(Uden År og Sted.) 181 S.

O. Tischler. Gedåchtnissrede auf J. J. A. Worsaae. (Schriften
der physikalisch-okonom. Gesellsch. zu Konigsberg i. Pr.
27.Jahrg. S. 73-83.)

Geschichte der Familie von Wrangel vom Jahre 1250 bis auf die Gegenwart. Nach Urkunden u. Tagebuchern bearb. (1.—)2. Hålfte. Berlin u. Dresden 1887. XII -f 1020 S. 4°.

Omhandler selvfolgelig ofte Danrnarks Historie bade i Biografierne
over Here af Sla?gtens svenske Medlernmer og over den fra
1848 og 1864 kjendte preussiske General Wrangel.

Maurer. Das angebliche Vorkommen des Gesetzsprecheramtes in Danemark. (Sitzungsberichte der philos.-philolog. u. histor. Glasse der k. b. Akad. der Wissensch. zu Miinchen. Jahrg. 1887. 2. Bd. S. 363-99.)

K. Lehmann. Abhandlungen zur germanischen, insbesondere
nordischen Rechtsgeschichte. Berlin u. Lpz. 215 S.

Af Indholdet bemaerkes: Die Gastung der germanischen Konige.
S. 1—96 (omhandler S. 57—70: Das damsche servitium noctium).

M. Pappenheim. Ein altnordiscbes Schutzgildestatut nach
seiner Bedeutung fur die Geschichte des nordgermanischen
Gildewesens erlåutert. Breslau. 167 S.

J. Ficker. Ueber nåhere Verwandtschaft zwischen gothischspanischem und norwegisch - islåndischem Recht. (Mittheilungen des Instituts f. oesterreich. Geschichtsforsch. 11. Ergånzungsband. S. 455^—542.)

W. Plenkers. Ein Ausblick auf die Geschichte der norwegischen Kirche in der katholischen Zeit. (Stimmen aus Maria-Laach. Katholische Blåtter. Jahrg. 1888. S. 257 -78.)

B. C. Roosen. Geschichte der Mennoniten-Gemeinde zu Hamburg
und Altona. 2. H alf te. Die zweiten auderthalb Jahrhunderte.
Hamb. 1887. 87 S.

D. S. Thrap. Til Kristiania Skoles Historie. (Christiania
Kathedralskoles Program 1887. S. 67 —71.)

Angår Skolens Historie i Begyndelsen af det 18. Årh.

K. Wassmannsdorff. Pehr Henrik Ling, ein Schiiler der
Nachtegall'schen Turnanstalt in Kopenhagen. (Monatsschr.
f. das Turnwesen. 7. Jahrg. 7. H.)

K. Wassmannsdorff. Ein Besuch des Pestalozzianers C. A. Zeller in F. Nachtegall's Turnanstalt in Kopenhagen i. J. 1804 und Guth Muth's Ansicht i. J. 1805 fiber das deutsche Turnen. (Monatsschr. f. das Turnwesen. 7. Jahrg. 12. H.)

H. Zeise. Aus dem Leben und den Erinnerungen eines
norddeutschen Poeten. Altona. 288 S.

Indhold: Aus meinen Erinnerungen. S. 1—128.1^—128. (Forf., der er fpdt i Begyndelsen af Tyverne i Altona, opholdt sig fra 1842 nogle Ar i Kjobenhavn). — Jacob Schwieger, ein Altonaer Poet des 17. Jahrhunderts. S. 129—45. — Johann Matthias Dreyer, ein Hamburger Poet des 18. Jahrhunderts. S. 146—55. — Das gelehrte Ungeheuer. S. 156—65 (M. F. Arendt, fodt i Altona, Arkseolog). — Erinnerungen an Ferdinand Teuffer, an ein zu Grunde gegangenes

Genie, geboren 1800 zu Altona, gestorben 1840 nu Gefångnisz zu Pinneberg. S. 166—84. — Die Gråber zu Ottensen. S. 185—98. — Schmidt von Liibeck. S. 199—212 (G.P.Schmidt, født i Liibeck, studerede en Tid Medicin i Kjøbenhavn, var senere Læge og Embedsmandi Danmark og døde 1849; han er også bekjendt som lyrisk Digter). — Gelehrte und Dichter, welche in Hamburg- Altona gelebt haben. S. 213—35 (Basedow. Johanna Charlotte Unzer, Gerstenberg, Klopstock, H. G. Schumacher. Burgers tredie Hustru og H. Schroder, Forf. af „Lexikon der hamburgischen Schriftsteller").— Hamburger Schriftsteller, Journalisten und Literaten. S. 236—60. — Poetenelend. S. 261—68 (om Forfatteren J. P. T. Lyser, der døde c. 1870). — Nordische Kåmpeweisen. S. 269—80.

Joh. Elias Schlegels aesthetische und dramaturgische Schriften. Heilbronn 1887. GLXXX -f 226 S. (Deutsche Litteraturdenkmale des 18. und 19. Jahrhunderts in Neudrucken hrsg. von B. Seuffert. 26.)

Udgivne af J. von Antoniewicz med en rneget udfoi'lig Indledning.

Frisch. Die Manuskripte und Autographen der Berliner Bibliothek zur neueren deutschen Litteratur. (Zeitschr. f. Vergleich. Littoraturgesch. u. Renaissance-Litteraiur. Neue Folge. 2. Bd. 1. u. 2. H. S. 99 — 103.)

S. 100 nævnes en af Baggesen foretagen Omarbejdelse af hans
Parthenais.

11. Høffding. Die Philosophie in Danemark im 19. Jahrhundert.
(Archiv f. Gesch. der Philosophic. 2. Bd. 1.H.)

Denkmaeler der Renaissance in Daenemark, ausgewaehlt von
F. S. Xecl'ehiKinn. Mit beschreibendem Text von F. MeldaJd.
Berlin (uden År). VIII 4- 19 S. +47 Tavler. Folio.

Indeholder Billeder af og fra Vallo, Nykjobing Slot, Slottet i
Husum, Kronborg, Frederiksborg, Rosenborg. Boisen,
GiUd" (o: nuvaeiende Nr. 6 pa Amagertorv). Holmens Kirke og
Helligands Kirken i Kjobenbavn.

H. llaupt. Die Bau- und Kunstdenkmaler der Provinz Schleswig-Holstein
mit Ausnahme des Kreises Herzogtum Lauenburg.
12. —26. Lief. Kiel.

Das Grabmal Friedrich's I in Schleswig und das I]do-Wiinken-
Denkmal in Jever. (Zeitschr. f. bildende Kunst. 23. Jahrg.
4. H.)

C. J. Anker. Tegninger af Norges ilag i dets forskjellige
skikkelser gjennem tiden. Kra. 15 S.

I'. Cassel. Der Elephantenorden und seine Symbolik. (Besonderer
Abdruck aus dem Sunem Nr. 38.) Berlin. 36 S.

T. H. Aschehoug. Studier over kornprisernes historie i Norge
siden Amerikas opdagelse. (Statsøkonomisk tidsskrift. 1888.
S. 81-116.)

Hamburg im vorigen Jahrhundert. (F. Eyssenhardt. Mittheilungen
aus der Stadtbibliothek zu Hamburg. V. S. 3
-36.)

S. 3 ff. omtales en Handvserkerstrid i Slesvig By, hvortil der
knyttes Bemankninger om Lavene; S. 28 ff. omtales den ostindiske
Handel i KJobenhavn.

J. B. Atten. Notices of two Scandinavian powder-horns, presented
to the museum. (Proceedings of the society of antiquaries
of Scotland. Vol. XXII. S. 157—63.)

G. F. Blad¹. Notice of six Norwegian powder-horns in the museum, carved with subjects from the romances of the Gharlemagne cycle. (Proceedings of the society of antiquaries of Scotland. Vol. XXII. S. 320—31.)

L. C. Dahll. Artilleriet i Norge indtil begyndelsen af indeværende århundrede. (Norsk militært tidsskrift. 51. bd. S. 45 — 67, 97 — 107, 316 — 46, 391—403, 428 — 47, 467-90.)

F. A. Spak. Katalog ofver artillerimuseum i Stockholm. Sthm.
VIII -f 353 S.

Indeholder mange danske Vaben bade fra den neldre Tid og
i'ra dette Avh.