A. D. Jørgensen: Johannes Evald. Kjøbenhavn (Gyldendalske Boghandel) 1888. (263 SS.)

Et nyt biografisk Arbejde af vor flittige og frugtbare Rigsarkivar vil altid paa Forhaand kunne gjøre Regning paa stor Opmærksomhed hos alle Litteraturens Dyrkere. Man er sikker paa at faae meddelt meget nyt Stof og finde dette benyttetmed historisk Kunst i en tiltrækkende og underholdende Form. Dette har yderligere stadfæstet sig ved nærværende Arbejde. Her er et taknemligt og rigt Materiale at bearbejde, idet den fremragende Digter tilfulde besidder sine Landsmænds Kjærlighed og udelte Sympathi. Det har heller ikke manglet paa Forarbejder. At give et Livsbillede af Evald er forsøgt flere Gange tidligere. Evald døde 17. Marts 1781, kun 37 Aar gammel. Allerede i Avgust Maaned samme Aar indrykkedeunder Mærket F. M. Sjællands senere Biskop, Dr. Fr. Munter, der paa den Tid endnu ikke var fyldt 20 Aar, i Tidsskriftet „Deutsches Museum" en Skildring af den Afdøde,der

døde,der„for sit Geni, sine Skrifter, sit Hjerte og sin Skjæbne vist fortjente, at hans Navn ogsaa blev nævnet udenforhans Fædreland". Miinters Skildring aftryktes i dansk Oversættelse i Juniheftet 1782 af Maanedsskriftet „Dansk Museum" og støttede sig til et meget nøje personligt Bekjendtskab,ligesom Efterretningerne alle vare samlede af Digterens egen Mund, hans eget Haandskrift og hans Venners Beretninger, som havde kjendt ham længe og daglig været om ham. Mindeskriftet er affattet med dyb Veneration for den Afdøde af den unge, begejstrede Digterven. — Senere leverede Rahbek og Øhlenschlæger deres Bidrag til Karakteristik af Digteren og hans Værker. Med hvilken Kjærlighedden Sidste omfattede Evald er bekjendt gjennem hans Forelæsninger og gjennem hans forskjellige Digte:

Ak. der var Een! Skjønt fortæret af Smerte
Skjænkte ham Gud en udødelig Flamme
Og for Naturen det aabneste Hjerte;
Han kunde tolke, hvad Andre kun stamme.
Rungsted! Din lange og frugtbare Fure
Grønnes, som forhen, og spirer, og pranger,
Mens ved de gamle og gothiske Mure
Gravmuldet længst har omfavnet din Sanger.

Hellige Evald! i Danemarks Skove
Føler min Sjæl, at forklaret Du svæver.
Bølgende over den krusede Vove,
Luttret din Aand gjennem Roserne bæver.
Lad den opgløde de frostige Strenge,
Gyd i mit Bryst dine hellige Luer,
Da skal mit Hjerte i Harpen sig trænge,
Da skal jeg tolke, hvad nu kun jeg skuer.

(Slutningen af Digtet „den frembrydende Vaar" 1803; jvfr. „Evalds Grav" 1811: „Thi fra jeg kunde løfte Bog i Haand, var jeg fortrolig med Din Digteraand".) Da Molbech 1830 skildrede Evald i sin „Dansk poetisk Anthologi", gav dette i det følgende Aar Anledning til en yderligere udarbejdet Monografiaf ham over Digteren: „Johannes Evalds Levnet, med Bidrag til hans Digterværkers Historie og Charakteristik"

(KM. 1831. XVI 4- 248 S.). Hertil benyttede Molbech ogsaa en Del af Digterens efterladte Haandskrifter, som fra Evalds Ven, Stiftsprovst Bast (f 1803) vare gaaede i Arv til dennes Slægtning, den i Aaret 1850 som Geheimekonferentsraadafdøde N. A. Holten. Disse Manuskripter findes nu i det store kgl. Bibliothek i Kjøberihavn (Ny kgl. Samling. Fol. Nr. 489^e) og have været en meget vigtig Kilde for Digterens senere Biografer. Molbech havde dediceret sit Skrift til Evalds Ven og Velgjører, Geheimeraad Frederik Moltke (f 1836 paa Vallø); det fremkaldte igjen dels ved Kritiker dels ved Artikler i Tidsskrifter adskillige nye Oplysningerom Evalds Livsforhold (af F. C. Olsen, T. Båden, K. F. Wiborg o. il.). Men hele Biografien forrykkede den rette Opfattelse af Evalds Personlighed ved at fremstille ham som den store Martyr, den ulykkelige, sygelige og lidende Skikkelse, der paa alle Sider forfulgtes uforskyldt af Haardhedog Uretfærdighed og naisten stod som den Rene blandt lutter Urene. Atter og atter er denne Opfattelse gaaet igjen og har været toneangivende i den efterfølgende Tid; hos ingen maaske i saa høj Grad som hos X. M. Petersen i hans Litteraturhistorie. — M. Hammerichs „Evalds Levnet, mest efter hans egne Meddelelser" (Kbh. 1860, 2. Udg. 1861, 160 S.) er et skjønt. formfuldt Arbejde, der skjænker en nydelsesrig Læsning som Indledning til Digterens Værker; men i biografisk Henseende har det kun lidet fremmet Kjendskabettil Evald. Det falder allerstærkest i Øjnene ved nu at sammenstille det med A. D. Jørgensens Skrift. Som Hovedkildefor enhver Biograf er og bliver dog den store Udgave af Digterens samtlige Skrifter, som forberededes af Brødrene Thaarup og besørgedes af Liebenberg med kritiske Anmærkninger;den udkom i Aarene 1850 —55 i 8 Dele med Understøttelseaf Samfundet for den danske Litteraturs Fremme.

Det er et meget omfangsrigt Arbejdsstof, som her er blevet gjennempløjet, og som har krævet stor historisk Indsigtog Kunst for at kunne afvindes det gode Udbytte, der nu foreligger. Kirkebøger, Skattelister , Mandtal, Regnskaber og allehaande utrykte Arkivalier have maattet give deres Bidrag;

og der er ikke det Forhold i Digterens Liv og Omgivelser, som ikke har faaet en ny og fyldigere Belysning ved nærværendeSkrift. Har Forfatteren saaledes været i Stand til at rette og fuldstændiggjøre sine Forgængeres Arbejder i meget betydelig Grad, vil det blive vanskeligt for Efterfølgerne at føje Nyt til det nu givne Digterbillede. Hvad der vanskeliggjørArbejdet for Biografen, er Digterens Selvmeddelelser, som ofte komme i Strid med den historiske Virkelighed. Den mægtige Indbildningskraft har sammenstillet Begivenheder og Forhold, som den kritiske Undersøgelse ikke kan forene; mere end ønskeligt er „Dichtung und Wahrheit" parret sammen; hvad der tilfredsstiller Digteren at sammenstille, maa Historikeren — Sandheden tro — atter adskille og give anden Belysning. Men ogsaa i Henseende til den saaledes nødvendiggjorte Kritik staaer nærværende Forfatter betydeligt over sine Forgængere.

Til Forstaaelse af en Personlighed, hvad enten han er Kunstner, Videnskabsmand eller hvilken Stand han end tilhører,erdetafBetydning at kjende det Hjem, hvorfra han er udgaaet, og den Stamme, hvorfra han er udsprungen. A. D. Jørgensen begynder derfor . ogsaa med en omhyggelig Undersøgelse af Evalds Hjem og Herkomst og er allerede her i Stand til at meddele adskillige Enkeltheder, som vistnok for de Fleste have Nyhedens Interesse. Han fører Læseren til en vidtforgrenet nordslesvigsk Præstefamilie i 17. Aarh. Digterens Oldefader, Enevold Laurentsen, blev 1631 Præst i Bylderup og var rimeligvis en Ripenser. løvrigt turde det muligvis ogsaa fortjene at nævnes, at mellem 1614 og 1632 træffes en Præst „Johannes Evald" i Kliplev mellem Aabenraa og Flensborg^l), og blandt de Studerende i Piostock nævnes 1640 „Johannes Enwaldt Clipl. Holsatus"²). „Ewald" betegnerdetSammesomEnevolds Søn. Naar Digteren selv paa en Ansøgning 1765 gjentagne Gange har skrevet sit Navn „Edwald", er dette forklaret som maaske hidrørende

---

1) Kirkelig Statistik over Slesvig Stift 11. 55.

2) Zeitschr. d. Gesellsch. fur Schl.-Holst.-Lauenb. Gesch. XI. 369.

fra en enkelt snevrere Lokalitets — Kjøbenhavns? — Udtale af Navnet¹). Enevold Laurentsens Søn Niels blev Præst i Nabosognet Høist; Svigersønnen, Gøde Laurentsen, Efterfølger i Bylderup; og dennes Søn, B. K. Gødesen, er atter den som Udgiver af „Flensborger Psalmebogen" 1717 bekjendte Præst i Varnæs. Til denne Slægt høre saaledes Pra^ster, der ere blandt de første i Tidens nye kirkelige Bevægelse, forplantet hid fra Tyskland. Vor Evalds Fader var Søn af Præsten i Høist, Niels Ewald (f 1733) og Mette Magdalene Prætorius. Det har undret Anmelderen, at Forf. slet ikke har nævnet Efterretningen om Høist-Præstens Enke, der snart efter sin Mands Død flyttede til Kjøbenhavn. Hvin ikke blot holdt kirkelige Forsamlinger om Natten, ligesom Sønnen, men hun foregav endog at være inspireret eller have himmelske A'abenbaringe r²). Dette aabner Indblik i Familieforhold, som ikke ere uden Betydning for Vaisenhuspræstens, Digterens Faders, Karakteristik. Naar det siges (S. 5) om Sidstnævnte, at han i sin Studietid kom til Jena og Halle og paavirkedes begge Steder stærkt af den pietistiske Retning, turde dette være tvivlsomt for Jenas Vedkommende. Det theologiske Lys i Jena paa hin Tid var den berømte, mangesidige Buddeus (f 1729), som drog Skarer af Studerende did; men en PaavirkningiudprægetpietistiskRetning i denne Universitetsstad fandt næppe Sted. Forf. gaaer nærmere ind paa Skildringen af Vaisenhuspræstens Virken baade som Forfatter og som Præst og stiller sig gjennemgaaende meget velvilligt og rosende til ham; særligt kan han ikke give det Medhold, at han var en lærd Pedant og en Mand uden Sands for andet end sine Bøger og sine Embedsforretninger; dette siges aldelesatstridemodSamtidens Opfattelse. Anm. kan ikke indrømme dette. Hvad „den originale Stadskirurgus¹' Reis er (S. 62 har han faaet Navnet „Reitzer"; i Egennavnenes BogstaveringbrugerForf.oftereVilkaarlighed) har udtalt om Tilstrømninger til hans Prædikener i Ridehuset efter VaisenhusetsBrandsyneshverkenat

---

1) S. Birket Smith i Danske Samlinger IV. 182.

2) Saml. t. jysk Hist. og Topogr. 11. 27. 57.

husetsBrandsyneshverkenatkunne bevise noget for eller imod i denne Sag; men netop Præstens Aandsfælle, NordmandenE.O.Schwartzkopf,der var Skolemester, KorrektørogTranslatørvedVaisenhuset, og som Forfatteren beraabersigpaa,sigerjo udtrykkelig¹) — hvad der ogsaa er anført S. 10 —: „udenfor hans Forretninger skulde man ej troe, at han forstod tre Ord". Anm. maa derfor saavel heraf som af andre Kriterier tiltræde den Opfattelse, at DigterensFadervedSidenaf sin Dygtighed i Studerekamret og paa Prædikestolen har været en saare upraktisk Mand, der har afgivet en ynkelig Figur i hele det praktiske Liv; ligesom Anm. heller ikke kan finde tilstrækkelig Føje til at kalde den af N. M. Petersen meddelte Tradition om det sørgelige ForholdmellemDigterensForældrefor „i høj Grad vildledende". Hvad Forf. anfører til Begrundelse heraf vil næppe bestaae for en nærmere Kritik. En Enkemand paa 43 Aar, der i en Række af Aar har tumlet sig i kirkelige Partikampe og ved sin Godtroenhed har været draget ind i en Overflødighed af uhyggeligt Kjævl. er næppe et jævnbyrdigt Parti for en letsindig24AarsPige.Naar Fr. Munter 1781 skildrer Digterens Barndomshjem med de Ord: „Hans Fader, bekjendt ved sine theologiske Skrifter, var en meget redelig, men derhosefterhansTidersSæder meget streng Mand. HypochondriogallehaandehusligeBekymringer gjorde, at han henbragte den meste Tid, han som Præst havde tilovers fra sit Embede, paa sit Studerekammer, og ikke gav sig synderligafmedsineBørns Opdragelse. Denne blev ganske overladt til hans Moders, en meget ung Kones Omsorg"²) — faaer man et bestemt Indtryk af sørgelige huslige Forhold. Udarbejdelsen af det enorme Flidsværk „Den bibelske Concordants"iLøbetaffaa Aar (trykt 1748 — 49) og hans øvrige betydelige Forfattervirksomhed vidner allerede om, at megen Tid har ikke kunnet være skjænket Familien. Jeg erindrer for nogen Tid siden at have læst — Stedet husker jeg desværreikkemere—om

---

1) Danske Saml. IV. 87.

2) Dansk Museum 1782. S. 682.

værreikkemere—omDiakonen i Tønder Joh. Lundius (t 1686), at han for at faae Husfred flygtede ind i sit Studerekammer, og for at glemme sine huslige Sorger arbejdedemedfeberagtigFlidpaa sit grundlærde, bekjendte Værk „die judischen Heiligthiimer". Havde han været lykkeligereisitÆgteskab,hed det, havde Videnskaben næppe faaet saa stort Udbytte af hans lærde Studier. Jeg fristes til at tænke mig det samme om Vaisenhuspræsten Evald og sætter i hvert Tilfælde mere Lid til Miinters Ord, end jeg med Forfatteren er tilbøjelig til at finde Troværdighed i et af Tidens Lejlighedsvers, der seer Forholdet mellem Ægtefællerne i rosenrødt Skjær. Nej, Evalds Barndomsh jern har efter alle Solemærker været et meget ulykkeligt Hjem. Evald selv nævner det næsten aldrig, og dog raaa han derfra have modtagetetuudsletteligtPræg.Blandt de Evaldske Manuskripter findes et Fragment „Hr. Pantakaks Historie", et Stykke psykologisk Novelle. Rahbek trykte Fragmentet i „Minerva" 1805, og det er optaget i Samtl. Skr., Samf. Udg., VI. 225 ff. I mørke og uhyggelige Billeder fremstilles Pantakaks BarndomogUngdom.Barnetopvoxer mellem det modbydeligste, hyklerske Krapyl, og Barnets Moder danner Midtpunktet i al „Hellighedens" Utugt. Da Drengen, 10 Aar gammel, begyndteatfaaeForstandpaa Daarligheden. lian levede i, overvandtes„denmoderligeØmhed",og hun sendte sit Barn bort fra sig til en Konrektor, lærd til Nødtørft og en stor Pedant o. s. v. Hvormeget eller hvorlidet der i denne sørgelige SkildringerlaantfraVirkeligheden, fra Digterens egen personlige Erfaring, er umuligt at besvare. Men at Pantakoks Barndom vel nærmest skal være en Slags Parodi paa Evalds egen (S. 101), er meget sandsynligt. Digteren udtaler selv gjentagneGange,atdervar noget meget forfejlet i hans OpdragelseogUndervisning.Hannævner bl. a. sin vilde, vidtsvævendeFantasiogbeklagerhøjlig, at den ikke i Tide blev avet. I den Anledning fremsætter Forfatteren en for hans pædagogiske Syn ganske karakteristisk Opfattelse: „Hvad skal Forældre og¹ Lærere gjøre andet overfor Barnelivets rige Fantasilivendatladedet udfolde sig naturligt og drage Næring af

Eventyr og Historier? Og hvorledes kommer Digteren til den spidsborgerlige Fordring (!), at man burde have moraliseret for ham fra Barnsben i Stedet for at lade ham leve sit eget naturlige Liv ?" — Blot endnu være det bragt i Erindring med Hensyn til Evalds Barndom, at da Faderen mærkede Døden nærme sig, traf han Foranstaltning til at sende Børnene bort fra Hjemmet: Sønnen Johannes blev paa selve Faderens Dødsdag midt i Vinterens Hjerte, Dagen før han fyldte 11 Aar, sendt fra Kjøbenhavn til Bektor Licht i Slesvig. Skulde det ikke være et yderligere Fingerpeg om den Mangel paa Tillid. Præsten nærede til sine Børns Moder?

Det vilde langt overskride den Plads, der tør ventes indrømmetenAnmeldelse,at følge Skildringen gjennem alle Enkeltheder. Men paa hvert Blad faaer man Vidnesbyrd om den Dygtighed, hvormed Forf. behersker Stoffet, og hvorledes han er i Stand til at sprede nyt Lys over det ofte tidligere Fortalte. Det gjælder Skoleaarene i Slesvig, Studenterlivet, Forholdet til Arense^l) og hele den Hulegaardske Familie samt Digterens „^martialske Levnedsløb" (rimeligvis allerede fra Maj 1769, jfr. Brevet til Boghandler Bothe S. 87). RækkefølgenafEvaldsArbejder er fastsat langt bestemtere end tidligere, og i Vurderingen af disse afviger Forf. hyppigt i høj Grad fra sine Forgængere. Saaledes allerede ved et af de første: „Lykkens Tempel" fra Begyndelsen af 1764. I Modsætning til Øhlenschlægers forkastende Dom („det manglerIdealitetogRealitet")

---

1) Scenen med Arense. der besøger Digteren i hans Sygdom og siger: „de forrige Tider ere forsvundne. Evald!" — samtl. Skr., Samf. Udg., VIII. 88 — er af de Fleste henlagt til Rungsted eller Søbækhus. A. D. Jørgensen erklærer dette for urigtigt og ansætter Begivenheden til Aaret 1773 under Opholdet hos Wiborgs i Vingaardsstræde i Kjøbenhavn. — Det kan tilføjes, at Alfr. Bramsen i sit nys udgivne Skrift ,Genierne" (Kbh. 1889 S. 81 f.) kalder denne Episode et Foster af den hallucinerede Digter: „Er dette ikke en Hallucination? Alt tyder derpaa." Arenses Ord skal være en Reminiscens fra en Komedie, som endog nærmere kan angives. — Yderligere Omtale skjænkes Evald i anf. Skr. S. 111 f.

lerIdealitetogRealitet")opfatter A. D. Jorgensen det som B^en Stilprave", B^en nseppe tyveaarig Ynglings Forseg paa at efterligne en allegorisk Satire", som Samtiden var fortrolig med og ikke tog for andet end den skulde vsere. B^Adam og Evas" kelige Modtagelse af de skjenne Videnskabers Selskab fremkaldte Evalds Beslutning om at standse ProduktiviteteninogenTid for at studere fremmede Monstre. Men Kantaterne ved Frederik V's Bed gjorde som bekjendt paa en Gang Johs. Evalds Navn bekjendt. Og naar derefter M^Adam og Eva" blev udgivet i Trykken ved Udgangen af 17G8, ere vi ved Evalds MstorsteM^storste og som Helhed betragtet betydeligste Digtning". Ved denne Lejlighed her fremhseves Forf.'s vistnok fuldstsendig traeffende Bemaerkning: n^Man opfatterofteForholdetsaaledes, som om Evald havde vaeret Gjenstand for sin Samtids stadige Miskjendelse, medens vi ganske anderledes vide at skjonne paa ham. Det Modsatte var snarere Tilfseldet; ban paaskjennedes i hsj Grad af Samtiden, lige fra sin forste Fremtraeden" (S. 77). Ligeledes er det glaedeligt at see, at den til Danmark i Midten af forrige Aarhundrede indvandrede tyske Koloni, der talte Maend som Cramer, Klopstock, Gerstenberg o. fl., bliver vurderet efter Fortjenesteogtillagtbetydelig Indflydelse paa Aandslivets Fremme i vort Fsedreland. Dette betegner et stort Fremskridt; thi hvor skjaevt ere disse Msend ikke tidligere blevne bedomte af de Fleste eller, for blot at nsevne en Enkelt, f. Ex. af N. M. Petersen. Forf. giver denne Kreels det Vidnesbyrd: M^Den bestod af en Rsekke aandfulde Maend., som havde fattet en uskremtet Interesse og Kjserlighed for deres nye Faadreland og vare rede til at fremhjaelpe alt, hvad der paa nogen Maade gav Haab om at kunne faae Betydning for en national Udvikling." Det var paa Klopstocks Opfordring, at Evald skrev Rolf Krage, og det var ogsaa Klopstock selv, der indleverede Tragedien til de skjonne Videnskabers Selskab; men naar dette Selskab forkastede Digtervgerket, n^med Rette en Plet i Selskabets Historie", var det det fl^danske" Parti med Luxdorph i Spidsen, som her var toneangivende. — OpmaßrksomhedfortjenerogsaaForf.'s Bedommelse af det lille,

i Hast nedskrevne Lejlighedsstykke „de brutale Klappere". A. D. Jørgensen kalder det „utvivlsomt Evalds vittigste Digtning",ogdeter efter hans Skjøn ligesaa „utvivlsomt", at Wessels „Kjærlighed uden Strømper" skylder dette Stykke sin Tilblivelse! Ligesaa original er Forf.s Omdømme om Evalds følgende Arbejde „Harlekin Patriot": det er et Billede af vor Samfundshistorie i 1772, der sætter alle de brændende Spørgsmaal, særlig Tyskeriet og Reformprojekterne, under Debat og er et virkeligt Forsøg paa at danne en offentligMening(S.119). Her er „sprudlende Komik", „en klar Forstaaelse af Situationen". Saaledes vides Stykket ingensinde tidligere hverken af Samtiden eller Eftertiden at være opfattet. Det Samme gjælder Brudstykket „Frode"; her siges Evald at skildre Hofrevolutionen, og hele den dramatiskeBehandlingafSaxos Fortælling om den sløve Konge sigter i Et og Alt til Forholdene i Danmark ved 1772, „det kan der ingen Tvivl være om, Evald var ikke noget Barn"! Af betydelig Interesse er ogsaa Forf.s Bedømmelse af DigterensøvrigeArbejder,ikke mindst „Balders Død" og de skjønne Videnskabers Selskabs Stilling dertil, saavelsom Bedømmelsenafadskilligeaf Lejlighedsdigtene. I en udførlig Oversigt over Evalds Digtning (S. 186 — 243) afslutter ForfatterensinFremstillingog gjør i det Enkelte Rede for Gangen i Evalds Digtervirksomhed og hans Stilling i Litteraturenoverhovedet:Evalder vor første og største Lyriker. At læse Evalds Digtninge er at lære en rig og ualmindelig Personlighed at kjende; at fordybe sig i dem er at gjenopleveindholdsrigeØjeblikkei vort Folks Historie. Det er ikke blot den lyriske Digtning, der er Evalds Mesterskab, men samtidig med Udviklingen af denne gaaer der hos ham et alvorligt og frugtbart Arbejde for den nationale Aands Gjenfødelse.HarHolbergsom en anden Moses ført vort Folk ud fra det mørke, aandsforladte Land, hvori det sad fangen, men evnede han kun at føre Folket ud i Ørkenens Frihed, til en ny Lovgivning, saa er Evald som Josva gaaet over Jordans Flod ind i det forjættede Land og har ført Folkets

Helligdomme tilbage til de Steder, hvor Patriarkerne havde
ofret og stridt (S. 226 f.).

Vende vi derefter tilbage til det Biografiske i snevrere Forstand, saa see vi Forf. paa mange Punkter i Evalds Liv og hans Omgivelsers Forhold sprede Lys, hvor hans Forgængeretidligere famlede i Mørke. Vi skulle i saa Henseendesærlig pege paa de tilvejebragte nye Oplysninger om Digterens Ophold i Rungsted og Søbækhus. Det er vel bekjendt,at det var en Ægteskabsplan fra Evalds Side, der bevirkede,at hans Familie bestemte, at lian skulde forlade Rungsted, og at han blev flyttet til Søbækhus ved Humlebæk. Hos hvem Evald boede her, har tidligere været übekjendt. Men nu er det lykkets A. D. Jørgensen ved Hjælp af Kirkebøgerog spredte Notitser hos Evald at faae oplyst, at DigterensVært var Forvalteren paa Kraagerup, Herman Lem, en Mand paa nogle og fyrretyve Aar, der 4 Aar iforvejen havde ægtet en Jfr. Anna Dorothea Kølbel. Lem havde en lille Datter, og en Svigerinde af ham var optaget i Huset. Naar Munter har givet Tonen an, og Øhlenschlæger, Høst, tildels ogsaa Molbech, men særlig N. M. Petersen have gjentagetdet, at Evald her blev behandlet „haardt og raat", kan A. D. Jørgensen ikke godkjende dette, men kalder det en Fejltagelse. løvrigt var det jo mod Evalds eget Ønske, at han flyttedes hid fra Rungsted, og han har sandsynligvis gjort al den Modstand, han formaaede. og har ikke lagt Dølgsmaal paa sin Utilfredshed ligeoverfor Lems Familie. Kunde han ikke blive i Rungsted, vilde han til Hovedstaden. Dette gav Anledning til, at Præsten, Dr. Schønheyder maatte tilskrive ham et ofte omtalt Brev i stærke Udtryk. Det nærmereIndhold af Brevet kjendes ikke; det har fremsat Forslag,som har sat Digteren i den yderste Bestyrtelse. I Svaret til Schønheyder ytrer Evald: „. . . . Men det frygter jeg for, at være et Hospitalslem — Gud, retfærdige Gud, har jeg fortjent saadanne Ydmygelser?" Tidligere Biografer — stærkestM. Hammerich — have taget dette i aldeles bogstavelig Forstand; A. D. Jørgensen vil forstaae det paa den Maade, at der er tænkt paa en kongelig Pension i Tilknytning til en

eller anden Stiftelse, hvor han tillige kunde være under Lægetilsyn (S. 162). Anmelderen tillader sig den Gisning, at Evalds Værts Navn Lem spiller med ind i dette Digterens Udbrud „at være et Hospitalslem", og at Schønheyder har villet binde Evald mod hans bestemte Ønske til for Fremtidenat forblive paa dette for ham forhadte Sted, idet der under denne Betingelse skulde udvirkes kongelig Understøttelse til ham.

Den nævnte Præst, Dr. Schønheyder, faaer en retfærdigere Behandling i nærværende Skrift, end der tidligere er blevet ham til Del. Det er bekjendt, hvorledes t. Ex. N. M. Petersen mener ikke at kunne bruge stærke Udtryk nok imod denne Mand i Anledning af hans Forhold til den syge og lidende Digter. Den Præsten stillede Opgave var visselig overordentlig vanskelig; og har han talt strænge Ord til Evald, har dette været en bydende Nødvendighed. Forf. udtaler, at Schønheyder, der ingenlunde var nogen Pedant eller noget Hængehoved, i det Hele har røgtet sit Kald godt og smukt og med et stort Udbytte samt lige til Digterens Død vist sig som hans trofaste Ven.

Den ulykkelige Drikfældighed, som Digteren var et Offer for, søger Forf. paa ingen Maade at lægge Slør over, selv om han har god Villie til at dømme Evald saa mildt som muligt i saa Henseende. Til det, som den yngre Torkel Båden, en Søn af Jakob Båden, i sit „brutale Sprog" har udtalt i Anledningaf denne vor Digters Fejl (S. 105) kunde endnu være mindet om Broderen G. L. Bad en s Yttringer ved Aaret 1781¹): „Den store Digter Johannes Evald døde i Aar, kun 38 Aar gammel, men svækket desværre af Udsvævelser, hvad de ikke skulle glemme, der dolere saa meget over hans lange Tilsidesættelse,hvori han sandelig selv var megen Skyld; thi Digterenslicentia poetica kan dog ikke udvides til Drikkefrihed, den jeg, vel kun som et Barn, selv har seet Beviis for, men godt kan minde mig, da han opholdt sig i min Farbroders

---

1) Christian VIFs Regjerings Aavbog S. 287 f.

Hus paa Bernstorffs Gods." — .1. Kragh Høst fortæller¹), at hans Fader, Justitsraad Georg Høst, der ejede „Søgaard" i Gjentofte, sendte ham ofte i Ærinde til Johs. Evald, der boede ligeoverfor. Det vides, at Digteren tilbragte Sommeren 1779 og maaske ogsaa den følgende Sommer i Gjentofte og boede hos en Hjulmand. • Dennes Hus laa endnu nærmere Gjentofte Sø med Have strækkende sig umiddelbart ned til denne. Ved at eftersee Gjentofte Kirkebog er det ikke uden Interesse, at den daværende Præst — det var Nordmanden Johs. Siverud, af herrnhutisk Retning — har indført Daaben af et af HjulmandensBørn saaledes: ,2. Febr. 1781 døbt Hjulmand i Gjentofte Christian Beker [dvrjp ftsfadX] hans Datter kaldet Kisten". Denne „Belials Mand" skal have været en stor Drukkenbolt. Det har saaledes været meget farlige Omgivelser, Digteren har levet i, naar han — som han selv siger — fløj fra sit Bur i „den taagefulde, halv giftige By" ud i den frie Luft.

De forskjellige Lokaliteter — baade i Hovedstaden og paa Landet —, som forekomme i Biografien, beskrives med stor Nøjagtighed; nævnes saaledes S. 86 de Boliger, Evald havde i Kjøbenhavn, angives ikke blot Gaden, men ogsaa Husnumret før og nu. Saaledes ogsaa S. 112: „Wiborg boede i Stedet Nr. 133 i Yingaardsstræde, nu en Del af Gadenr. 10". Men naar Evalds sidste Bolig hos Tømrermester Schous Enke i Kjøbenhavn, hvor han henlevede sine sidste halvfjerde Aar, og hvor han ogsaa døde, angives som Skindergade Nr. 21 med Tilføjelse „nu Gadenr. 20" (S. 164), da kan dette let blive vildledende. I Anledning af Hundredaarsdagen for Evalds Død indeholdt „Illustreret Tidende"²) et Mindeblad, i hvilket det oplystes, at Huset, hvor Evald døde, ikke existerer mere, og intet Billede er bevaret af det. Efter Meddelelse fra Arkivar, Dr. O. Nielsen blev det paagjældende Hus, Skindergade Nr. 21, 1807 lagt sammen med Nr. 22; det er nu Gadenummer 18 og 20, der er sammenlagt af de ældre Matrikelnumre 20,

---

1) Erindringer om mig og mine Samtidige S. 7.

2) 23de Bind Nr. 1120 (13de Marts 1881).

21, 22, men hvoraf det Hus, hvori Evald boede, altsaa bliver en meget forsvindende Del, af hvilket der næppe er Spor tilbage,da det ældste af de nu existerende Huse er bygget til Atelier 1812. — Naar det dernæst siges, at Evald boede „i Stuen" (S. 164) eller „i underste Etage" (S. 167), da staaer dette i Modstrid med de tidligere Meddelelser, t. Ex. hos Molbech. („øverst i Kvisten")¹), hvad derefter er gjentaget af Hammerich og N. M. Petersen. Selv om Værtinden har havt sin Lejlighed i Stuen, kan Evald godt have havt sit Værelse anvist paa Kvisten. Digterinden Fred. Brun, der af Broderen blev ledsaget til Evald, taler blot om „die rmlicheWohnung edlen Dichters" 2).

A. D. Jørgensen skriver et rent dansk Sprog og anvender megen Flid paa Stilen; men Bestræbelsen herfor fører ham undertiden til Særheder i de valgte Sprogformer. Enkelte Yndlingsudtryk komme ogsaa temmelig hyppigt igjen; saaledes Anvendelsen af „selvfølgelig", „uden al Tvivl", „utvivlsomt", hvor man højst ventede et „maaske" eller „muligvis". Naar Digteren fra tidligere Aar meget blev benyttet som Lejlighedsdigter,og det mangen Gang var tarvelige Oplysninger, der gaves ham om det Forhold, der ønskedes besunget — under Opholdet i Søbækhuset havde Spendrup for en af sine Venner i Kjøbenhavn bestilt et Bryllupsvers hos ham til 3 Rdlr. med den Oplysning, at Bruden var 25 Aar, og at Verset skulde indbindesin Quarto³) —, saa mener A. D. Jørgensen dog, at Tilværelsen af et Evaldsk Lejlighedsdigt „selvfølgelig" forudsætter,at Digteren har staaet i personligt Forhold til vedkommendeFamilie. Saaledes da han skrev en Kantate til Biskop Mynsters Forældres Bryllup, medens han laa som Patient paa Frederiks Hospital (S. 88). Eller naar Digteren lever paa Søbækhus, er det „en Selvfølge", at Forvalteren paa Kraagerup, der var hans Vært, „strax" har underrettet Kraagerups Damer om, hvilken berømt Gjæst der var bleven

---

1) Molbech, Johs. Evalds Levnet, S. 182.

2) Fr. Brun, Wahrheit aus Morgentråumen, S. 122.

3) Samtl. Skr., Samf. Udg., VIII. 177.

anbragt hos ham; og da Evald til Kammerherreinde v. d. Maases Fødselsdag skrev et tysk Digt, er han altsaa faa Maanederefter sin Ankomst „indført i Familien"; ligesom det „uden al Tvivl" skyldes hans Forbindelse med Kraågerup, at han i Juni 1776 skrev et Bryllupsdigt til en Hofjægermester Rantzau. Saadanne „selvfølgelige" Ting findes der ikke saa faa af i Skriftet. Da Evald i 1770 laa paa Rygaard ved Gjentofte, nær ved Grev Bernstorffs Bolig, og „omgikkes" Klopstock, Gram er og Gerstenberg, vilde han „selvfølgelig" snart være indviet i hele Hofkredsen, „ligesom han vilde være kommen i nærmere Forbindelse med Guldborg og EnkedronningensHof". Derfor maatte Bernstorffs Afsked ogsaa være et haardt Slag for hele Digterens videre Udvikling og Livsforhold.

Naar Forf. bl. a. har stillet sig den Opgave ved sin Biografi at rette den tidligere ensidige Opfattelse, hvorefter man kun havde Øje for den lidende Digter, det forfærdelig mishandlede Legeme i Modsætning til den høje og ædle Aand, hvorved Digteren umærkeligt forvandledes til en halv blodløs, halv tragisk Figur, er det betegnende, at der som Titelbillede er valgt, ikke det bekjendte Billede af Giemens til første Udgave af hans Samlede Skrifter (1780), hvilket Billede netop viser ham i den udtærede Skikkelse, syg og lidende, men derimod T. Kleve's Billede, der fremstiller Digteren nogle Aar yngre og roses af Vennen Abrahamson for dets slaaende Lighed og dets ideelle Karakter. Munter siger derimod om det, at det er „for meget idealiseret". Det bærer den Underskrift:

Sku Evalds Trsek i dette Billede;
Hans Traek, nej! Bardens Sjsel Du her kan see.
Et Fryderaab ned fra Parnasset lod,
Da Han til Nordens Roes og Lyst blev fod.