Kartografen Johannes Mejer.

Indledning.

Under mine Forarbejder til Jens Munks Biografi blev jeg opmærksom paa Johannes Mejers store Kaartsamling paa det kgl. Bibliothek. og ved nogle senere Undersøgelser af lignende Art fandt jeg adskillige Oplysninger hos ham. Jeg søgte derforat faa noget sammenhængende at vide om hans Liv og literære Virksomhed, men skjøndt der er skrevet en hel lille Literatur om ham. var det mig dog ikke muligt at faa blot saa meget som et Overblik, ja. det viste sig endogsaa, at de Forfattere, der tidligere have beskjæftiget sig med ham, egentlig slet ikke have kjendt noget til hans samlede Production, men paa en uhistorisk og højst utilfredsstillende Maade vedvarende drøftet en enkelt og mindre betydningsfuld Side af samme: hans historiske Kaart. — Jeg har derfor hovedsagelig været henvist til utrykte Kilder, og ved et fleraarigt Arbejde i vore Manuskriptsamlinger. i Geheimearkivet og i Statsarkivet i Slesvig har jeg samlet Stoffet til efterfølgende Afhandling, der i biografisk Form søger at give en Fremstilling af det vigtigste Afsnit i vor ældre Kaarthistorie. — Mejer var „Mathematiker" i det 17de Aarhundredes Forstand, d. v. s.: han var paa én Gang Astronom (Astrolog), Kalenderudgiver og Kartograf;

Side 240

men medens han i de to tørste Retninger ikke har ydet noget betydeligt eller blot originalt, er det derimod ved medfødt Snille, ved teknisk Dygtighed og en forbavsende Productivitet lykkedes ham at tilkæmpe sig en meget fremragende Plads gjeimem et helt Aarhundrede i den danske Kartografis Historie, og det er derfor særlig denne Side af hans Virksomhed, der i det følgende vil blive belyst, medens jeg har troet at burde indskrænke mig til en nærmest kun bibliografisk Omtale af hans astrologiske og kalendariografiske Arbejder.

Ved Tilvejebringelsen af det aktmæssige Stof. hvorpaa Afhandlingen er bygget, har jeg mødt megen Velvilje. Hr. Arkivsecretær Matthiessen, der er den grundigste Kjender af alle Arkivalier henhørende til Danmarks og Hertugdømmernes ældre Kartografi , har ydet mig en i højeste Grad værdifuld Hjælp; ligeledes har Hr. Arkivraad, Dr. A. Hille i Slesvig med megen Velvilje bestræbt sig for at fremme mit Arbejde og blandt andet tilstillet mig en Del slesvigske Arkivsager til Afbenyttelse her i Staden; — og endelig har Direktionen for den Hielmstierne-Rosencrone'ske Stiftelse givet mig en Understøttelse til de kartografiske Bilag, der ledsage Afhandlingen.

I. Johannes Mejers Ungdom.

Kartografen Johannes Mejer nedstammede fra en slesvigsk-tysk Præsteslægt. Hans Bedstefader, Johannes Mejer, var født i Hamborg, havde faaet en lærd Opdragelseog i flere Aar været en af Melanchtons ivrigste Tilhørere. Senere blev han Gonrector ved forskjellige Skoler i Hertugdømmerne og døde 1584 som Præst ved Vor Frue eller Set. Marie Kirke i Flensborg. Af hans Sønner blev den ældste, Bernhard, tysk Præst i Kjøbenhavn,og den mellemste, Johannes, der blandt andet havde været Conrector ved Husum Skole og Præst i

Side 241

Svesing, udnævntes 1606 til Diakon i Husum. 1603 havde han giftet sig med Holstenerinden Elisabeth Jungling,Enke efter Pastor Werner Buchholtz i Mildsted, og havde med hende en talrig Børneflok. Den ældste af disse var Johannes Mejer, den senere bekjendte Kartograf.Krafft siger, at han er født 1606 i Oktober Maaned, men da Mejer selv, i en Ansøgning til Kong Christian den femte 1672, indfletter den Bemærkning, at han nu er i „den høje Olderdom af 64 Aar". og da denne Angivelseforekommer i to forskjellige Afskrifter og saaledes næppe kan bero paa em Skrivefejl, synes der at kunne rejses nogen Tvivl om Rigtigheden af Kraffts Angivelse, og det maa staa hen, om han er født 1606 eller 1608 *).

Imidlertid døde Faderen allerede 1617, kun 44 Aar gammel, og efterlod Moderen med 6 smaa Børn i uheldigeKaar.Hun boede i mange Aar i en elendig Hytte i Byens Nørregade og maatte gjennemgaa meget tunge Prøvelser. Hendes yngste Søn, Bernhard, forsvandt sporløst, uden at der siden hørtes noget fra ham, og en anden Søn, Werner, kvaltes af Dunster i et Apotheker- Laboratorium i Kjøbenhavn. Drengen Johannes, som Morbroderen, Herredsfoged Jungling i Krop, havde taget til sig, tilbragte en Del af sin Barndom med at vogte Kreaturer, indtil han, som det synes paa en noget usædvanligMaade,af en forbirejsende, højtstaaende Dansk,

1) Mag. Joh.Melchior Krafft: Zweihundertjåhriges Jubelgedåchnisz. Hamburg 1723. S. 147 flg. — Mag. Johannes Chrochel: Leichpredigt iiber Elisabeth Mejerin, gehalten 2. Febr. 1656. Schleswig 1656. Desværre er det kgl. Bibliotheks Exemplar af denne Ligprædiken, der er Kraffts« egentlige Kilde, defekt, idet der kun findes et Blad af Afsnittet „Personalia", og det kan derfor ikke afgjøres, om Kraffts Aarstal ere rigtige. — Sjæll. Indlæg- J2/₉ 1672.

Side i42

Stamtavl milien Mejer.

1) Cimbria Litterata. 1. S. 396. —Ny kirkehist. Saml. 111. S. 145—47. — Grundtvig: Meddele]; Værker. «) Grundtvig anf. St. S. 188. — Cimbria Litterata. I. S. 400. — Sibbern: Biblioth. his og technisk Chemi. 17. B. S. 260, samt utrykte Kilder. 6j Bcnzons haandskrevne Stamtavl Atlas. V. 7) Zwergius: Sjæll. Kleresi (1753). S. 711. — Barfod: Lolland og Falsters Gejst Kartografen Johannes Mejers Segl har paa Skjoldet og Hjelmen et Tra; med Frugter. Haj over Kbhvns Slot, optaget 1673, opføres iblandt en stor Mængde Skilderier og oContrafaitS" Ramme oe flamed Lister«. Nu kjendes vel næppe andre Portraiter af ham end det lille, der et iiContrafeyn af Johan .Meter Astrologus, Han synes forovrigt ilt have afbildet sig selv ner-Archivet 18₁ i. 8.179. 2; Cimbria Litterata. I. S. 397. :i) Kraffts og Crochels ovfr. citerede egica. S. 202. — Kinch: Ribe Byes Historie. 11. S. 461 flg. 5) Kraflt anf. St. — Archiv for Pharmaci ke Adel. — Strunk: Katalog' over Portraiter. S. 392, samt andre Kilder. Om Wennergaard se Dansk enzons Stamtavler. icA Deo Habemus Omnia». J. M. Krafft havde i sit Bibliothek et Portrait af .Mejer. 1 lnventai'ie-Listen elige Personer og fremragende Mænd, ogsaa »1 Stykke. Astronomicus Johannes Meyr, med ottekantet lk og er reproduceret i Ed. Erslevs Jylland. 1 det kgl. Model- og Kunstkammer fandtes 1690 ogsaa Flensborg Amt lios Danokwerth.

Stamtavl milien Mejer.

Side 6244

der fandt Behag i Drengen, førtes til Kjøbenhavn og Jioldtes til Læsning. Saaledes fortæller Kraff't. men hans Beretning hviler øjensynlig paa Sagn, og der er næppe nogen Grund til at tillægge den stort Værd¹). Intet var mere naturligt, end at Johannes ligesom hans yngre Brødre tyede til Kjøbenhavn; thi her levede. Familiens egentlige Chef, Farbroderen Bernhard Mejer, den myndigePrøstemandved Set. Petri Kirke, højt anset som latinsk Poet og Taler og frygtet for sin hvasse Tunge og sit heftige Sind. Det er forstaaeligt, at Brodersønnerne i deres sympathetiske Stræben efter Dannelse og Udviklingfandten Støtte hos ham. og det er sikkert, at Johannes Mejer under sit Ophold i Kjøbenhavn lagde sig efter Mathematik og Astrologi. Men dette er ogsaa alt, hvad vi vide om hans Ungdom og hans Ophold i Kjøbenhavn. Dog kan det af hans utrykte Arbejder ses, at han har grundlagt sin Kartografi paa Tyge Brahes, Longomontans og Laurembergs Skrifter: i hvert Fald ere disse Forfattere de eneste, han anfører til Støtte for sine Stedbestemmelser²), og det maa derfor antages, at

1) Da han ikke nævner Navnet paa den Mand. der førte ,T. M. til Kjøbenbavn. har man gjættet paa forskjellige. endog paa selve Tyge Brahe. der var død mindst en halv Menneskealder tidligere. Den, man nærmest kunde tænke paa, er Flensborgeren Tb. Finke, Prof. ved Universitetet. Han var selv Mathematiker og Astrologus, han tog sig varmt af fremadstræbende unge Mennesker og havde Familieforbindelser i Ejdersted, men der findes intet til Støtte for en saadan Gisning.

2) Se derom navnlig et Exemplar af Danckwerth's Lande.sbeschreibung paa det kgl. Bibliothek. Det er Mejers eget Exemplar af Bogen; han har fjernet Titelbladet og kalder Værket: Mejeri Beschreibnng über die Herzogthumer eller Johannis Mejeri Renovirte Landesbeschreibung. Det er gjennemskudt med hvide Blade og fuldt af interessante Tillæg og Rettelser. Det bar ingensinde tidligere været benyttet og vil i det følgende blive citeret, som „Luxdorfs Exemplar af Landesbesehreibung".

Side i24;"

han. hvad det rent videnskabelige Grundlag angaar, har faaet sin Uddannelse her i Landet, og at han alene ved dette har formaaet at hæve sig op over do talrige frisiske Landmaalere og locale Kartografer, der vare lians "umiddelbareForgængereog faglige Læremestre.

Heller ikke vide vi, naar han difmitivt forlod Kjøbenhavn. Af et Brev i Geheimearchivet fra. Herredsfoged Johannes Jiingling i Krop. men helt igjemiem skrevet med Mejers let kjendelige og faste Haandskrift, ses det. at han i Aaret 1()i27 har opholdt sig hos denne; men dette kunde jo være tilfældigt. Da hans Haandskrift imidlertid allerede paa dette tidlige Tidspunkt fremtrøder fuldt udviklet, noget der næppe erhverves uden megen Øvelse, og da Krafft desuden fortæller, at han skyndte sig med at komme hjem til Husum for at hjælpe sin Moder i hendes trange Kaar. ligesom han af samme Grund „besluttede sig til at henleve i ugift Stand". er det næppe sandsynligt, at hans kjøbenhavnske Ophold falder efter denne Tid, eller at Farbroderen Bernhard Mejers Død i April 1684 skulde have bevæget ham til at forlade Hovedstaden. Det riineligste synes at være, at han ved Kejserkrigens Slutning i(>29 har taget fast Ophold i Husum.

II. Mejers første kartografiske og andre liter ære Arbejder.

1 Husum fristede Mejer Livet ved at undervise Ungdommeni Regning og Skrivning, ved at forfatte BryllupsogBegravelsesbreve og anden lignende Syssel: men at dømme efter hans snart paafølgende rastløse I'rodnet ion

Side M(i

paa de forsk jelligste Omraader, maa han samtidig have
arbejdet meget ihærdig paa sin egen Uddannelse, særlig
i kartografisk og astrologisk Retning.

For senere uforstyrret at kunne omtale hans kartografiskeVirksomhed, skulle vi her sige et Par Ord om hans Almanakker og andre Skrifter, skjøndt de i Tiden falde efter hans første Kaart. Fra Aaret 1040¹) udgav Mejer en Almanak. Denne. en højst übetydelig Piece i Duodez, vandt megen Udbredelse og udkom ganske sikkert aarlig i hans sidste 34 Leveaar, ja vel endnu i et længere Tidsrum, enten under hans eget Navn eller maaske ogsaa under Pseudonymet Theophilus Meynfreund,ja den fortsattes endogsaa under Mejers Xavn flere Aar efter hans Død (f. Ex. for Aaret 1677), det. bedste Bevis paa. at den havde formaaet at skaffe sig Udbredelse. Efter Forfatterens Sædvane, thi Mejer kunde næppe nok sætte Pennen til Papiret uden at dedicere Productet enten til en Konge eller en fremragende Regeringsherre.ere alle disse Almanakker tilegnede fremragendeMænd i Danmark og Holsten, lige fra Kong Christian LV til Griffenfeld, og det kgl. Bibliothek ejer en hel Del Exemplarer²). Endvidere udarbejdede han paa

1) I Sommeren IGoil har lian ansøgt Hertugen om at maatte dedicere liam el „Calender-Arbeit. auf negestkiinftige 1640 Jahr u. daneben uml) ein jåhvliches Salarium Ansuchung gethan". Hertugen forager ham i den Anledning (> Thaier.

2) Titelen paa disse Almanakker giver et ret godt Begreb om deres Indhold. For Aaret 1642 lyder den: Almanach vnd l'rognostieon Auff dass JahrNach der heilsalimen Geburt vnseres HErrn vnd Seliginachers Jesu Ghristi MD(JXLII. Darinnen von iiewitterung vnd andern zufålligen Uingen Xac-h wahrer Astrologischer Instruction gehandelt wird. Auf den Husurnischen Horizont mit lniiglichen Fleisz calculirt vmi gestellet, Durch Johanneni Meierum. Husens. Slesw. Philo. Mathematicum. Paa det kgl. Bibliothek haves folgende af disse Ahnanakker, foruden den uvennaevnte: „Alnianach n. Prognosticon¹", 1645, ealculirt durch Johanneui Meierum. Husio Gimbrum Konigl. u. Fiivstl Mathematicum. Schleswig bei Jacob zur Glocken. For 1665. Luneburg. Dediceret til Kong Fred. 111. For 1666. Liineburg. Dediceret til Hertug (Christian Albrecbt. For 1669. Hamburg. Trykt hos Kebelein. Dediceret Ghrislof. Gabel. For 1670. Hamburg. Rebelein. Dediceret Job. Ad. Kielmann til Kiehnaimseck. For 1672. Hamburg. Rebelein. Dediceret Statholderen Grev Vr. Ahlefeld. Alle disse ere i Duodez. — Endvidere haves: For Aaret 1(i75: Ahnanach u. Prognosticon auf das dritte nach dem Schaltjahre. 1(175. auf den Husumschen Horizont mit Fleisz calculirt u. gestellet von Jobanne Meyero aus Husumb. Kon. Dennem.-Norweg. etc. Math. Mit kon. Dennem.-iXorw. k. I'tivil. Stade. (iaspar Holwein. Dedic. Grift'enl'eld. — og en ligneude for Aaret 1(>77 uden Dedikation. Begge disse ere altsaa udgivne efter bans Dod. uiaaske dog stottende sig til bans Beregninger. Men ved Siden af disse tiudes der for Aarene 1662, 63, 1)4 og (i(i Alnianakker under Titelen: Ahnanach u. Prognosticon — — auf den Husumschen Horizont mit miiglichem Fleisz calculirel durch Theophilum Meinfreund. og d;i der. i Folge Ginibria Litterata. i Husum levede en Sla-gtning af Mejer ved Navn Joachim Meier, soin f. Ex. i Aaret 1681) udgav Alnianakker og dyrkede Aslronomien. synes det. som om denne bar vteret Johannes Mejers Medarbejder. Se forovriirt Bibliotbeca clanica. 11. S. 03 ol:¹ N. Staatsh. Magaz. 11.

Side 347

denne Tid (LG4I) sit „Gompendium Chronologieum", en højst mager, skematisk Oversigt over Verdenshistorien, samt senere et Par større astrologiske Kalendere 1). Alle disse Arbejder have selvfølgelig en saare ringe eller vel rettere ingen Interesse for Nutiden.

1) Gompendium chronologicum oder Jahr-Rechnung, darinnen die Biblische und andere Geschichten von Anfang der Welt — — bisz auf diese jetzige Zeit beschrieben. In 3 Theil abgefasset durch Johannem Meierum. Hus. Slesw. Mathematicum et (lalendariographum. Schleswig, l)ei Jacob zur Glocken. 1641. En Bog paa 46 Kvartblade og en Dedieation paa 4 Sider til Hertug Fred. 111. 1 Slutningen af Bogen lover han at udgive en rTnictiitleiii in niathematischen Iviinston. als Compendium Geographicum et recreationuin Mathematieavum den gemeinen Xutzen sum besten". Denne er dot;- ikke uclkommen. Endvidere en iistrologisk Kalender under Titelen: Contingenti;i Nova oder Newer tentscher Postreuter nut' das Jahr 1645 (lurch Johannem Meierum Hupano-Oimbrum K. n. Fiirstl. Matlieniaticum (11 Kvartblade). Alrnanach und Prognosticon - - auf ilas Jalir 1 (_>7i. Alten u. Xeuen Styli. Benohenst einein besondern Historien(lalender. Von Johanne Meiero aus Husuin in Herzogthum Schleswig. Stade. Caspar Hohvein. 35 Kvartblade med ±^l\-i Side Dedication til Kongens Kansler Peter Reedtz. hvori ban IVemstiller sin astronomiske Opfattelse.

Side i»4cS

Men samtidig paabegyndte han sin store kartografiskeVirksomhed,der har sikret ham en varigere Berømmelse.Hanvar født i en Egn, hvor man alt i Menneskealdre havde syslet med Landmaalerkunsten; Marskjordernes lette Overskuelighed, deres Udstykning efter mathematiske Linjer, deres store Værdi og de kosthareDigeværn,som deres Bevarelse krævede, maatte fremavle en empirisk Geodæsi, og Mejer har i Virkeligliedenogsaahavt en Hække tildels meget dygtige Forgængere,derikke alene forstode at opmaale en Egn. men ogsaa at give et nitid og nøjagtigt Kaarthillede af den. Det skal senere blive godtgjort, at Mejer, særlig i Begyndelsen, hentede meget fra disse Mænd. og det er derfor ikke nogen Tilfældighed, at Landets første Kartografistor Stil er udgaaet fra de slesvigske Marskegne. De første Mejersko Kaart, vi have Underretning om, ere udarbejdede før Efteraaret 1036; thi i Septbr. og Oktbr. d. A. har han indleveret en Del Kaart. særlig over Marskegnene,tilHertug Frederik paa Gottorp og derfor faaet en mindre Pengesum foræret.¹). — Men samtidig, eller maaske

1) „D. Sept. Kiß(i. Auf Anzeige des (lammersecretarii Jacol) Preuszei-s. dass es F. (In. helbhlen. Johanni Meiero von Husum wegen etlicher (ibei¹ die Marschlander verfertigten u. F. (in. unterthanig prasentirte Landcarten beyng-e seiner Quittung ziir Verehrung entvichtet S Rthlr.'-. og under 31. Okt.br. ,wegen 6 unterschiedlicher anderweits verfertigter u. F. Gn. untertlianig dedicirten Landcarten" — endnu fi Rthlr. til.

Side ±¥

endnu tidligere, maa han være kommen i Forbindelse med den frisiske Historiograf Peter Sax paa Drandersmn i Goldenbiittel Sogn i Ejdersted. Denne Mand. der var et Decennium ældre end Mejer og havde faaet en lærd Opdragelse, benyttede sit store Otium og sine heldige Formuesforhold til at samle Datidens Viden om Nordfrislandsforsk jellige Egne, og han sammenskrev en Række omfangsrige Værker, der kun i meget ringe Grad ere blevne offentliggjorte¹). Men efter bedste Evne søgte han ogsaa at oplyse og smykke sine Værker med IllustrationerogKaart, og han samlede derfor alt, hvad han kunde overkomme af tidligere Kaart over Nordfrisland,eftertegnededem, ofte i meget raa Linjer, og optogdemi sine forskjellige Arbejder over Ejdersted. Nordstrand, Geestherrederne, Føev o. s. v. Dette er ikke det mindst interessante ved hans Manuskripter. Men ved Hjælp af disse Kaart. og støttet til ældre frisiske Forfattere som Joh. Petrejus, Boetius. Iven Knutsen o. a. samt en gammel Kirkefortegnelse (^Catalogus vetustus) søgte han endvidere at give et Kaartomrids af det gamle Nordfrislands sydlige Del fra Føer ti] Ejderen. Han har efterladt sig flere saadanne historiske Kaart. De ere selvfølgeligudenvirkelig historisk Værd og kunne kun betragtessomPeter Sax"s Fantasier om en kun lidet kjendt Fortid, udtrykte i kartografiske Tegn. Hos Westphalen findes en Prøve paa denne Kartografi: „Nordstrand for

1) Falcks Fortale til Heirnreieh. hvor der ogsaa tindes nogle taa biografiske Notitser.

Side i>50

Frisernes Ankomst"¹), og i hans Beskrivelse af Nordstrand-)opbevareset stort Kaart, der turde være det første historiske Kaart over denne Del af Landet og sikkerlig er Moderkaartet tiJ Johannes Mejers senere saa berømte historiske Fremstilling af Nordfrisland.

[ Aaret 1638 samlede Peter Sax sine kartograliske Kilder i et stort Pergamentsbind: „Frisia minor"³), en sammenbragt Kaartsamling af meget forskjellige Forfattere, hvoraf dog ingen paa den Tid have havt saa megen Anseelse, at Sax har følt sig opfordret til at nævne dem i sin Autorliste⁴), men alle maatte henregnes til de obscure Personer, der fortjene en Tak. „men miet Navn". Næsten alle disse Kaarttegnere ere kun betegnede ved deres Navnes Begyndelsesbogstaver, og et meget hyppigt Initial er 1. M., I. M. Hus. eller Joh. M. Hus. Det vil senere blive paavist, at Johannes Mejer skjules under dette Mærke, og vi se altsaa. at han før 1638 har staaet i livlig Forbindelse med Peter Sax, har meddelt Imm af sine Kaartsamlinger. har arbejdet for ham, har modtaget Impulser fra ham og — da han senere fortsætter fuldstændig i Sax's Spor — ved denne er bleven lort ind paa den antikvariske Kartografi, den mindst heldige Side af hans Virksomhed.

Denne Forbindelse mellem Sax og Mejer fremgaar
ogsaa af, at der fra Aaret J638 foreligger en Afskrift af
Sax's .jEjdersted", sluttet af Forfatteren i Oktober 16375),

1) Westphiilen: Monument, inedit. Tom. I.

2) Cxi. Kgl. S. Fol. Xr. 1025.

3) GI. Kgl. S. Fol. Nv. 1026.

4) De prsecipuis rebus gestis FrLsorum septentr. Gl. Kgl. S. Nr. £903. 4°. (Gatal. autorum. S. 12G).

5) Husum Skolebibliothek. Kbbvn 1864. — Slesv. Prov. El'terretn. N. R. 4. B. S. 141. Det hedder i Mejers Regnskaber, at han don 120 Decbr. 1638 for en „Descriptio und dabei verhanden gewesener Ghai'ten das Land Eyderstette betreffend^u har faaet Thlr. forærede af Hertugen.

Side r>5 J

afskrevet af Mejer det følgende Aar og indsendt som Nyaarsgave til den gottorpske Hertug, samt det følgende Aar en lignende Afskrift af Sax's „Helgoland" . forsynet med Mejers haandskrevne originale Kaart over denne 0 1639 *), og det tør derfor med god Sandsynlighed antages,at det egentlig er Peter Sax. der i Midten nf Trettierne drager den fattige Versfabrikant og Skolemester i Husum ind paa den kartografiske Løbebane, der senere gjorde ham til en anset Mand. Men denne Forbindelse mellem Sax og Mejer, der i det følgende nærmere vil blive belyst, er af den største Betydning for den rette Forstaaelse af Mejers historiske Kaart. Sax's übehjælpsommeOmrids af Landets tidligere Udseende vare for slet udførte til at vække Eftertidens Opmærksomhed, men de rumme sikkerlig lige saa megen historisk Objektivitetsom Mejers, og kun dennes overlegne tekniske Dygtighed gav Peter Sax's Tanker en saadan Apparition, at det blev muligt for en langt senere Tids udskejende Kritik at tillægge dem en historisk Værdi, der maaske vilde have forbavset Mejer selv mest af alle. thi han lægger ikke Skjul paa deres Tilblivelsesmaade.

Til Mejers tidligste Arbejder henhører endvidere en
Beskrivelse af Aabenraa By og Amt. Den største Del
af Texten er dog ikke original, men er hentet fra en

1) Den Thottske Manuskript-Saml. Nr. 181(5. 4°. For denne .Biichlein u. etzlicher Landcharten'; har liau den ' 1/₃ 1039 faaet 5 Rthlr. foraerede af Hertugen. I Geograf. Tidsskrift. 1887. P. 51 findes en Ifengere Afhandling oin disse Kaart. livortil lienvises.

tidligere, flere Gange omarbejdet Bykrønike¹); til dette Opus har Mejer saa løjet nogle Slutningsafsnit, forsynet det med et stort Kaart over Byen og Amtet og indsendt det hele til Hertug Frederik IC3B. Kaartet er ikke længeretil Stede, og i denne Forbindelse har Texten væsentligkun Interesse derved, at den paaviser et meget tidligt Hengivenhedsforhold mellem Mejer og den senere Kammermester Joachim Danckwerth, der i Juli 163G udnævntestil Amtsforvalter i Aabenraa, og hvis Embedstiltrædelseforanlediger Mejer til en Række varme og au-bødige Exclamationer i Tidens bibelske Stil.

Mejers ældste, endnu bevarede Kaart, i hvert Fald
delvis baserede paa egne lagttagelser i Marken, ere altsaahansKaart
over Ejdersted 16382) og over Helgoland

1) Mejers Redaktion jif denne Kvonike findes i Ulrich Petersens Samlinger i Geheimearkivet. Vol.l. Den har folgende Titel: „Eine kurze Beschreibung der Stadt Apenrade im Herzogthnmh Schleswig gelegen, so anfanglichen von Seel. Glausz Mollern organisten weyland daselbst in vielen Jahren hero colligiret und anno Wr>o zusammen geschrieben, darnach aus seinem original oder buche durch Hrn. Georgium Hiibschmannuni probst — — abgeschi'ieben ao. 1635 den 4. Martij —— Endlich durch mich Endsbenannten abcopijret." Hos U. Petersen findes Mejers Underskrift dog ikke. men i den vidtloftige Dedication til Hertugen, hvormed det hele indledes, staar: diese kleine Chronika nebenst einer geometr. delineation der Stadt Apenrade wird in aller unterthanigkeit offeriret u. dediciret durch Johannem Mejer (Jeometriae addictum. An. IG3B. Her tindes ogsaa en Beskrivelse over n^etliche denkwiirdige Orter in der grosze Ambt Carte Apenrade", blandt andre Runestenen ved Immervad Kro og Thyra Danebods Stensaetningen ved (ijenner Fjord osv. Denne Beskrivelse. dog uden Mejers Tillaeg, er delvis aftrykt i Schlesw. Hoist. Prov. Bericht. 1790. S. 508—518. 1791. S. 26—30. (Apenrade VVochenblatt. 1827.)

2) Eine Geom. delineatio des Landt Eyderstedt mit den acht Gaspelln. Alsz Goldenbuttel etc. Naeh der Jetzigen gelegen- lieit wie Hie mit melirern zu ersehen, An. 1638. Joh. Meierus. Geometriae Studiosus. — N. Kgl. S. Fol. 875 c. — Formodentlig er det dette Kaart, ban 1638 indsendte til Hertugen sammen rned Sax's Beskrivelse af E.jdersted.

Side 253

1639; men hvis hans egne Ord en 30 Aar senere staa til troende, maa han meget hurtig have faaet en langt større Virkekreds; thi 1672 skriver han i en Ansøgning til Kong Christian d. ote, at han „først Eders Kongl. Mtt. Herr Fader Fader Kong Christian dend 4., Høyl. Hiukoinmelse, udi 10 Aar hafl'uer opvartet oc dis imidlertidudiNorge, Jempterland, Herdallen oc Bahuss,- udi Østersøen Gulland, Øsell oc Dagerøe, siden Halland oc Skaane saa vel som Sleswig oc Holsteen med en stor Deel af Nørre Jylland tillf. bereist oc Ghorographice med al ler største Flid beskreffuen"¹). De sidste Afsnit at hans Virksomhed ere tilstrækkelig bekjendte, men hvis han paa selve Stedet har optaget Kaart over Jemteland, Bohus, Øsel og Gulland eta, maa dette selvfølgelig være sket før Torstensons Indfald, ja, efter vort øvrige Kjendskabtilhans kartografiske Virksomhed, vel endog før Aaret 1641. I lians norske Atlas og i Skaanebogen findesvirkeligogsaa Kaart daterede fra dette Tidsrum, blandt andet et Particulair-Kaart over Bohus Lehn. et Grundrids af Kongelf og af Varberg, alle fra 1638. samt af Lahohn 1639, ligesom hans første Kaart over Gulland bærer Aarstallet 1643. Men hertil maa dog bemærkes, at det — trods de ivrigste Efterforskninger — ikke bar været mig muligt at finde en eneste Efterretning, et kgl. Pas, en Instrux, en Afregning eller lignende, der kunde støtte hans Udsagn. Ved hans hurtige Arbejdsmaade

1) Sjæll. Indlæg. Septbr. 1672 og Sjæll. Indlæg. 1670, livor han i en Ansøgning til Kong Ghr. 5 siger, at han har tjent hans Forgængere i 3:2 Aar.

Side 254

hører det dog ingenlunde til det usandsynlige, at han i et og samme Aar kan have udarbejdet Specialkaart saaveloverEjdersted som over flere Dele af Norge og Halland.

III. Mejers Kaart over Aabenraa Amt og Slien.

I de næstfølgende Aar arbejdede Mejer for Hertug Frederik paa Gottorp og udførte to af sine Hovedværker, nemlig et Atlas paa G3 Kaart over Aabenraa Amt og et lignende paa 43 over Slien. Sildehegnene i denne Fjord. Byen Slesvig, Dannevirke osv. Begge disse store Kaartsamlinger ere daterede Aar 1641. men den første er maaske dog udarbejdet Aaret i Forvejen. Mejers Kunst er sikkeiiig ingensinde naaet højere eller blot saa højt. De 63 Kaart over Aabenraa Amt indeholde en nøjagtig Kartografi over enhver By i Amtet med dens Jorder, Markskjel, Moser, Enge. Heder et c. og ledsages af en Art kortfattet Jordebog (Statistik), udarbejdet ifølge den daværende Amtsforvalter Joachim Danckwerths Anordning¹).

Paa Grundlag af dette interessante Kaartarbejde er
det muligt at give et anskueligt Billede af en dansk Provins'sUdseende

1) Grundliclie Vnndt Suiiimarische Beschreibungh De* gant/en Amptes Apenrade. Mit dessen Angehorigen Geometrischen General: Carspell: Vnndt specialcharten von Allen dess Amts Dorft'ern, Mitt ihren zugehorigen Marck vnndt Feldtscheidungen. — Verfertigett Vnnd Besehrieben Von Johanne Mejero Husense Schlesw. Mathematicu. Anno 1641. Derefter følger en Tilegnelse til Hertug Frederik, og paa det første Blad staar: Erdt Buch Desz Anihts Apenrade. Xach Verordnung des Jetzigen Ambts Verwalters daselbst .Toachim Danckwertb. Verfertiget vnndt znsammen getragen in Annis 1(>B1> & 1040. Tnder Kaartbogen-: Titel staar prentet: Micli. Richey. 1748.

Side 255

vins'sUdseendefor 250 Aar siden. Kaartene ere i høj Grad detaillerede. Foruden meget nøjagtige Grundrids af alle Landsbyerne med deres Gaarde og Huse saml Gaardmændenes og Kaadnernes Navne og deres Jordarealeri Ottinger (Habitationes rusticoruin) give Kaarteneog de med dem følgende Beskrivelser tillige et fortrinligtBillede af Jordoverfladens Kulturformer (De quantitateCanrporum) i Tofter, Agerland, Græsningsland. Skov og Krat samt udyrket Areal, og disse Arealer tindessaavel afsatte kartografisk som beskrivende i Kaarttexten.Desuden findes de allermest loeale Mark-, EngogSkovnavne angivne, selvfølgelig i en forvansket tysk Forklædning, men dog af en saa gjennemskuelig Beskaffenhed,at der ogsaa paa dette Felt kunde anstilles interessanteStudier over Stednavnenes Holdbarhed gjennem Hundreder af Aar.

Uagtet Mejer havde tilegnet Hertugen sit Værk, synes det dog at være forblevet i Amtet. thi i Aaret 109)] fandt Joh. Dan. Major det i Varnæs. [ Suhms Samlinger forekommer nemlig følgende Uddrag af hins Beiseberetnin g₁): „1 Warnitz fandt Major hos den fyrstelige Amtsskriver Gaspar von Saldern en 8 Tommer tyk Bog in Folio, som meget glædede ham. og hvoraf lian den Nat. lian laa der. excerperte adskilligt. Den indeholdt kun lidet skrevet; men bestod af en (>o Stykker tegnede ol> skrevne specielle Charter over Aabenraae Amt. Autoi har af Amtet faaet 100 Daler for sin Umage, men liavdt i Majors Tanker fortjent adskillige tusind.- Denne Bos var Mejers Atlas over Aabenraa Amt. og Major anføre

1) Suhms Nye Samlinger. 111. S. 12,">. Dot kunde dotr oursaa ai tages, at der ligesom ved Slikaartene har været -2 Exempl hvoraf kun det ene er naaet ned til os.

Side :>.")(¦

Jo}]. Mejer: Speeial-Kaart over Landsbyen Mjwls, Ris Sogn, Aabeniaa Aint. (''2 Storrelse.) (Af hans Atlas over Aabenraa Amt.)

Side 257

Forklaring til Kaartet Side 25(5.
Foruden Titelen indeholder det fgilgende Beskrivelse:

De quantitate Camporuni.

Habitationes Rusticovum.

Tallene pun Kaartet fra 1—8 betegne de 8 Indtaegtev („Innehment") eller Marker, hvori Byvangen var delt. En Toftrode er et Maal, der i Folge Mejer er 120 Rodei¹ lang og 1 bced, altsaa lig 120 Q Roder a 324 n Fod (se: Jahrbflcher fur die Landeskunde. VI. S. 281). og efter Fradrajr at Kirkelandet udgjorde en Otting altsaa 33Va Tr. 26'/₄ R. Ager, 6V2 Tr. 22/4 R. Eng og Skov og 19 Tr. 16V4 R. Hede. Ora det masrkelige ,Dingholtz^u liar jeg ikke kunnet finde nogen Oplysning i de saedvanlige topografiske Haandboger.

Side ioS

Titoion. Senere er den gaaet over i privat Eje, thi i Midten af forrige Aarhnndrede opføres den i Prof. Michael Richey's Auctionscatalog over hans Bibliothek x), og derfra er den ad ikke nærmere bekjendte Veje kommen til vore Samlinger.

Kaartsamlingen over Slien og dens Omegn har ikke længere en saa stor Interesse. Den er foranlediget ved Fjordens rige Sildefiskerier og de deraf opstaaede Stridighedermellem Hertugens og de tilgrænsende adelig«; Godsers Interesser, og dens Hensigt var at tilvejebringe et sikkert Grundlag for de Retskrav, som enhver af Interessenternefremtidig kunde stille. De fleste af dens 4H Kaart angaa derfor Sildehegnene i Slien, men den indeholder dog ogsaa Kaart over Dannevirke, over Byen Slesvig saavel som over store Partier af det sydlige Angel og det nordlige Svansø '2). Der haves to Exemplarer af dette Værk³); men det interessanteste af disse er

1) Bibliotheca Ricbeii. Hamborg, i. B. S. 4."i(i.

2) Delineatio Des gantzen Sebleystrobiues mit ilareili belegenen Hauien oder Hering Zauneii Ynd denen angeborigen (ibymmen. Armen, Hacken vnnd spitzen. YVie aucb et zl ieber besagten Scbleystroein angelegener Orther. — Aus/. gnadigen befehligb Yndt ertheilete Commission des D. H. Fursten vnd Herrn. Herrn Friedericben etc. gefertiget in eine Ricbtige Masze solcbermaszen gebracht. das dadurcb Alle undt. .lede zwiseben Hocbgedacbte J. F. H. vnd denen von Adell deren Hamenzeune in dem Scbleystroem lielegen biszbero gel'ubrte Als sicli kunftig ereygende streytigkeiten vnd Irrungen. bequemlicli bingelegt werden konnen. Durcb Johannem Mejerum. Hus. slesw. Mathematicuni. — I Bibliotbeca Seveliana. 1781. 3. B. S. opføres ogsaa et baandskrevet Kaart over Dannevirke af Job. Mejer.

3) Det kgl. Bililiotbek. GI. kgl. Saml. Fol. 714. L dette Exemplar lindes ogsaa: Grundtrisz von den wiscblandern am Scbleswiseben A'oer. mit allen vmbliegenden ortber. Anno 1055, og i det andet Exemplar indeholdes desuden en Skrivelse fra Hertugen dat. d. 9/₂ I(ii2 om Mejers Besoklning.

Side 259

utvivlsomt Mejers eget Exemplar. I dette har han nemlig afskrevet en hel Række historiske Documenter fra en noget ældre Tid, Slifiskerierne angaaende, saa vel som de hertugelige Skrivelser, der vedrøre hans eget Foretagende. Det ses heraf, al Hertugens Befaling til ham om at optage Kaart over Slien udstedtes den 15de Maj 1641, og allerede den 29de Oktober s. A. kunde han aflevere de færdige Kaart. Samtidig ansøgte han Hertugen om en Løn paa 400 Rdlr. for den store Besværog Møje, han havde havt, og for hans store Udgiftertil Vognleje, Tærepenge osv., der ansloges til 180 Rdl. Hertugen udbetalte ham 250 Rdlr., og i Maj 1642 modtog han gjennem Dr. Glotz 100 Rdlr. fra Adelen, som det synes paa Hertugens indtrængende Opfordring. Af disse Brevskaber fremgaar det endvidere, at Adelen har faaet tilstillet Kopier af de Mejerske Kaart. og det inaa derfor antages, at nogle af disse endnu kunde lindesi de adelige Godsers Arkiver.

1 det Mejerske Exemplar af Slikaartene findes desudenen Række højst interessante Kaart over LundenbergHerred. Ved Oversvømmelsen 1634 var dette Herredbleven stærkt medtaget, de nordvestlige Diger, der beskyttede Sognene Simonsberg, Lundenberg og Padelek. gjennembrødes, og først efter mange kostbare Forsøglykkedesdet 1643 at gjenvinde henved 3,000 Dagsiet. Land, der indtoges i Vester- og Østerkogen og kaldtes Simonsberg Sogn. Desuden tænkte Hertugen paa at slaa et Havdige fra GI. Simonsberg over Husum Aas Vaddeløb til Skobøl, hvorved Husum, ligesom tidligere Tønder, vilde være bleven forvandlet til en fuldstændig

Side 200

Landkjøbstad, men denne Plan naaede ingensinde ud over Papiret¹). I Slutningen af 1642 vare de store Inddigningsarbejderpaa det nærmeste afsluttede, og den 12te Oktbr. modtog Mejer Befaling til at levere „rigtige geometriske"Kaart over de atter inddigede Koge i Lundenberg,Simonsberg og Padelek, samt over Husum Aa. Dette Arbejde fuldførte han i en forbavsende kort Tid. thi allerede den 10de Novbr. s. A. kunde han aflevere 7 Kaart*) paa Gottorp, og af disse se vi, at han her, som ved flere andre Lejligheder, i det væsentlige har karteret alt foreliggende, af andre foretagne, fagmæssige Maalinger.

IV. Hertugdømmerne kaartlægges fra 1642—1648.

Som bekjendt siger Mejer i „Landesbeschreibung", at han har anvendt Tiaaret 1638—1648 til at kaartlæggeHertugdømmerne,og den Slutning laa altsaa nær. at han lige fra 1638 planmæssigt havde forfulgt dette store Maal; men, som vi have set, er dette ingenlunde Tilfældet. Hans første Kaart over Ejdersted og Helgolandfremkomsnarere som Følge af hans Trang end som Udslag af nogen vidtrækkende Plan; da han arbejdedeiSliegnene

1) Eii indtrsengende Supplik fra Byen Husuin hnod denne Overdtemning findes i Hofgeiichts- oiler Gammeracta. Staatsarch. Slesvig.

2) Gl. Kgl. S. Fol. 714. Heri findes folgende Kaart fra Lundenberg Herred. I. Ein Generall Cbarte des Luudenbarger hardes mil seinein widerbeteichten vnd auszgeworfifenen Landereyen, wie auch der Husumer Auwe. Dette Kaart findes ogsaa i Ledreborg-Haandskriftet. S. 592. 11. Eine Tabul von dem Lundenbarger Harde niit dem gemachten theilung. 11l & IV. Westerkogh. V. Osterkogh (Padeleeker Kogh). VI & VII. Special Abrysz der Husumer Awe.

Side 201

bejdedeiSliegneneog Aabenraa Amt, forfulgte han ligeledesnøjeafgrænsede og specielle Formaal, selv om Hovedresultaterne senere ved en almindelig Kartering af Hertugdømmerne kunde udnyttes; ja, endnu flere Aar efter 1642 blev han ved at arbejde paa samme Maade. Først da han havde kaartlagt hele Vestkysten fra Varde til Elben, da han havde fondet en mægtig og rundhaandetBeskytteri Kong Christian den fjerde og var sikker paa. at de nødvendige Midler ved dennes Hjælp kunde skaffes til Veje, fremkom han med sin store Plan om at kaartlægge hele Halvøen fra Skagen til Lybek. — Forøvrigt vide vi intet om, naar eller hvorledes Mejer først er kommen i Forhold til Kongen, men i Efteraaret 1642 modtog han fra denne det hæderfulde Hverv at kaartlægge Halvøens Vestkyst fra Varde til Gliickstadt, deri indbefattet alle Vesterhavsøerne og særlig HeverogElbmundingen,og betegnende nok benytter Kongen sin Livlæge Jacob Fabricius, der tidligere havde været Professor i Mathematik ved et tysk Universitet, som Mellemmand. Under 21de()ktbr. skriver denne til Mejer: „I. Konigl. Matt. Begehren gnedigst, dasz Ihr von der Storen zur Gliickstadt undt also den Elbstrandt und furtere hinauf nach Rypen und so weitt solches Ambtt sich erstreckt Also und der gestalt dasz die Insulen, so im Waszer liegen. alle und jecle Zugleich darein Beriihretwerden,und solches ersflich in einer universal, auch in zwe oder rnehr particular Tabulen ordentlich Beschrieben muget, zugleich auch nicht wasz von der Hefer an zu Beiden seiten nahmkundig ist versaumet. wor fur I. Konigl. Matt. auch gebuhrliche erstat unge und wegen sothancr Arbeit sattsahme Bezahlung geben laszen wollen, wasz auch Ihr sonsten auszgeben, wndt zu 1. K.

Side 2(r2

Malt. niitzen verleggen. werdet eueh Ewr Richtigen verzeiehnusznachhin\vider gnodigst Bezablet werdon. Darmit auch Ihr an allen Orthern desto Beszer allezeit forthkominenniiigot,Alsz time Tch hioneben euch I. Konigl. Matt. General Pasz iibersenden. welche Ihr zu Ewren Hesten, Nutzen nndt fronnnen gebuhrlich zugebrauchen håbet"¹). I Passet, der er adstedt den 16de Oktbr. 164:2 for „os elskelige Johannes Mejer--, hedder det, at han skal „sig til vor Befæstning Gliickshorg (o: Gliickstadt) l'orføye, og et Landkaart fra Storen og den gandske Kaas hen paa hin Side vor Kjøbstad Ribe at forfærdige, hvorudi desuden befattes skal Heiligland. Silt, Førde. Høm og alle paa det Strøg liggende; Insuler'-. Thi beder Kongen alle Embedsmænd i Kongeriget Danmark og i Hertugdømmerne Slesvig og Holsten at forskaffe ham nødtørftige Heste og Vogne. Folk og alt andet, hvad lian til samme befalede Landkaarts Forfærdigelse kan behøve '²).

Mejer tog øjeblikkelig fat paa Arbejdet, og ved Hjælp af en egenhændig Memorial til Kongen 1047 saa vel som af <>n Del andre Skrivelser ere vi i Stand til at følge ham Skridt for Skridt paa hans store og omfattende Arbejde³). Endnu i Slutningen af 164:2 kaartlagde han Øen Nordstrandmedalle ..pertinentien", samt Svabsted, Rødemis og Treja. 1 de første Vintermaanedcr 1648 arbejdede han i Wilster- og Grempemarsk. senere i Sydditmarskem

1) (Jeineinsch. Archiv. -li i'. 1. — Den Bwllinyske Hrevsarnl. Kgl. IJiltliotli.

2) .lydske Tegnelsev. lfi/io l(>4i>. Ogsan enkelte tyske Afskrifter at' delte Pas haves. Af en senere Skrivelse fra Mejer til Kongen ses det, at han samtidig har forskaffet sig et Pas fra Hertug Frederik paa Gottorp.

3) (iemeinseli. Archiv. f. J. Danske Magaz. IV. 5. B. S. 79.

Side 263

og i Juiii i Rendsborg Anit. Herfra tog ban til Glilekstadtogmodtog der Kongens Ordre oni at begive sig til lender for at kartere Landet over Ballum og Ribe. Med „Ribe Stift og Vardesyssel" var ban ferdig i Oktobe r¹), hvorei'ter han gav sig i Fserd med Sild, List. Foer og Aiiirom, men da General Torstenson kort efter faldt ind i Hertugdemmerne, inaatte han indskraenke sine Arbejder lil saadanne Egne, hvor han var i Sikkerhed, og en si or Del at' bans Tid optoges desuden at' at tegne Kaart for Generalitetet og meddele del andre Efterretninger.Ide f'orste Maaneder af 1644 tegnede han Kaart over lain don berg Herred, Ejdersted, Helgoland med dels Havne, saint optog en Skizze af ..Risiuii Moor" og V'idding Herred. 7de Marts rejste ban til Prins Frederik(dentredje) i Gliickstadt for at tegne Kaart, foretog senere Baadfarter paa Elben, Ejderen og Heveren for at nuiale Dybdcrne og kom don lGde Juni til Listerdyb, hvor han paa Skilicl „Trefoldighed" overrakte Kong Christian en Del Kaart og modtog en Gave paa 200 Rdlr.²). Herfrarejsteban lil Foer, ledsagede derfra de danske Tropperson1 Vejviser til Risum og Yielding Herred. kaldtes til Prins Frederik i Slutnijigen af Juni, fulgte bam gjennem Ditmarsken lil Stapelhohn og ndferdigede Kaart over de ntevnte Landskaber lor Grev Pent/ og Kaj Ahlefeldt. Med den Ari Beskjseftigelser gaar Tiden hen til langt ind i Aarel 1()45, og l'orst den 17de August tillade Krigsforholdenehamat gjenoptagc sit egentlige Arbejde. lian kaartlgegger nu den Tonderske Marsk, Gudskog og

1) Den 13. Okibv. 1G4:;; overgav Mejer Kongen i Gluckstadt et stort Kaart. formodentlig over Xordslesvigs Vestkyst.

2) Dette fremgaar af en udateret Skrivelse fra Mejer i Gemeinscb. Arcli. i2-i. f. 1. Den maa vsvre skreven i Aaret Kil.").

Side 264

„de Bottschlooter wercke", Slogs og Kjær Herreder samt Norddelen af Ditmarsken og kan allerede den 12te Decbr. 1645 i Flensborg overrække Kong Christian et stort Particulair-Kaart over Egnen fra IJusum til Gluckstadt. Endnu tidligere, under selve Krigen, havde han ladet to kobberstukne Kaart over Vestkysten af Slesvig fra EjderentilManø trykke i Husum; disse to Kaart. der mærkværdignokganske synes at være undgaaede tidligere ForfatteresOpmærksomhed,ere sikkerlig de første trykte Speeialkaartovernoget større dansk Landskab og have megen Betydning for den rette Forstaaelse af Mejers historiske Kaart over Nordfrisland. De eneste Exemplarer, jeg kjender, og maaske tillige de eneste, der endnu ere bevarede,findesindklæbede i Peter Sax's Frisia minor₁).

Ved Slutningen af Aaret 1645 havde Mejer altsaa fuldført en meget væsentlig Del af det Arbejde, som Kongen gjennem Livlægen Fabricius havde paalagt ham. [ en Ansøgning til Koug Christian siger han udtrykkelig, at han alt tidligere har overgivet ham et stort „ParticulairKaart"over Vestmarsken og dens Øer fra Tønder og op over Ribe og Varde, foruden flere mindre Kaart ved

1) GI. Kgl. Sml. Fol. 1026. 1. Delmeatio Præfeeturæ Husanæ, Insulæ Nortstrandiæ. Peninsulæ Eiderostadiæ, Stapelholmia^j el praM'ectura> Swabstedianæ. Authore: Johanne Meiero, Math. Husano Cimbr. 1644. — 11. Delineatio tractus Maritirni Occidentali.s Ducatus Sleswieensis ab Insula Xordstraridia ad In.sulam Mando. etc. Auth.: Johanne Meiero, Math. Hus. Gimbro. M. G. schulps. (1644). De ere begge tilegnede Hertugen paa Gottorp. og r^{Hofrnathematiker'} ⁱ J. Mejer har den 26/-3 45 faaet "20 Rdl. forærede af Hertugen for det nordlige Blad. Endvidere har Mejer i Sept.br. 1644 tilstillet Hertugen et Kaart over Egnen mellem Tønder og Ribe og derfor faaet 25 Rdlr. I en gammel Inventarieliste over Gottorp Slot nævnes ogsaa de ovenanførte trykte Kaart, og det sydlige Blad skal findes i Statsarkivet i Slesvig.

Side 2(*>r>

andre Lejligheder, samt at han nu hermed overgiver Kongen et „Particulair-Kaart" over Stederne fra Husum og Gottorp til Hans Majestæts Fæstning Gliickstadt. Det eneste Strøg, der endnu henlaa ukarteret, var altsaa en Del af Tøndcr-Husum Egnen, men Mejer skulde jo desuden lave et Generalkaart over hele Vestkysten, og i den samme Skrivelse fremkommer han derfor med Forslag om paa dette Generalkaart at medoptage hele Jylland. „Wan dan Gnådigster konigh vnd Herr in Vorfertigungeder annoch Restirende particular vnd der groszen General Gharten, auch die Orther an der Ostsee von Goldingen oder viell heszer von Schagen ausz Wendsuszell(dasz also gantz Juthlandt mit seinen provintzen mit darzu genommen wurde) vndt so vorthan nach dem Suden zu, hisz Hamburg vnd Liibeck, so weith sich die Holsteinische Grentzen erstrecken, . . . in einer vnd auch vnterschiedene Particularn E. Konigl. Maytt. groszen Nutzenso woll auch gute Nachrichtung geben konte." saa ansøger han Kongen om et nyt Generalpas, for at „denne kan faa fuldkomne Landkaart over de jyske Provinser og begge Fyrstendømmerne". Kongen gik ind paa dette Forslag, og den 12te Decbr. 1G45 udstedte han i Flensborg det begjærede Pas x), hvorefter Mejer skulde have Plet til endnu en Gang at tage Stederne baade paa Øst- og Vestkysten af Hertugdømmerne i „nødtørftigt" Øjesyn, ligesom det paalagdes Embedsmændene at forskaffeham „en god Vogn og brugbare Heste". Om Jyllandblev der foreløbig ikke Tale.

Mejer gav sig altsaa atter i Færd med Arbejdet, og

1) Dette findes i flere temmelig slette Afskrifter i (Teheimearkivet. Originalen er mig derimod ukjendt.

Side >f)(>

i Aaret 1646 kaartlagde han Husum Amt med Sudermarsk,FlensborgAmt, Als, Sundeved og Lyksborg. GottorpAmt,Domcapitelets Herreder og Sogne, Lundtoft Herred og Aabenraa Amt, Halvøerne Svansø og Sylva Danica, samt muligvis visse Dele af Haderslev Amt. Af en meget lang og oplysende Ansøgning til Kongen, indsendtførden 17de Januar 1647, fremgaar det nemlig, at Mejer paa dette Tidspunkt var færdig med hele Slesvig undtagen 4 Herreder i Haderslev Amt, samt at han i Holsten endnu manglede Vagrien, Stormarn, „dasz Oldenborgerlandt"ogØen Femern¹). I Begyndelsen af Aaret 1(547 rejste han til Kjøbenhavn, overgav Kongen det tredje Particulair-Kaart og udvirkede en Fornyelse af Generalpasset²). I det følgende kunne vi dog ikke følge ham saa nøje som hidtil, da Efterretningerne om de holstenske Amters Kartering ikke foreligge i de af os benyttedeKilder.Det. ses kun. at Mejer fra den 7de Maj til den Iste Juni 1(547 har opholdt sig i Haderslev Amt og i denne Tid, ledsaget af „ein Kerl", kjørt rundt i Haderslev.Tyrstrup,Gram og Xørrerangstrup Herreder for at kaartlægge disse, samt at han alt don 2den Juni kunde afrejse til Flensborg efter at have fuldført sit Hverv; og med hans hurtige Arbejdsmaade er der intet urimeligt i, at han indtil Slutningen af 1048 kan have fuldendt Kaartlægningen af Øst-Holsten. Han har altsaa fuldført Hertugdømmernes Kaartlægning i lidt over 6 Aar, men da han utvivlsomt har benyttet sine tidligere Arbejder, kunde han i Fortalen til „Landesbeschreibung" med en vis Ret skrive, at han „von Anno 1638 bisz zu AusgangedeslG4Bsten

1) Gemeinsch. Archiv. f. 1.

2) Dette er dateret. Frederiksborg d. 17. Jan. 1647, men haves kun i Af'skrifter og indeholder inlet nyt.

Side 207

gangedeslG4BstenJahres mit reysen und besichtigung
aller orter diese zehen Jåhrigo Zeit also angewand und
zugebracht håbe".

V. Mejers Kartografi.

Det første Udbytte af Mejers Arbejde var selvfølgeligde Kaart, han Tid efter anden tilstillede Kongen og Hertugen^x); men da de fleste af disse Kaart ere gaaede til Grunde²), vel nærmest ved Slotsbrandene, ere vi, for at kunne bedømme hans Kartografi, hovedsagelig henviste til de 37 Kaart over Hertugdømmerne, der ledsagehans og Danckwerths Landesbeschreibung og maa betragtes som en Reproduction af de tidligere haandtegnedeArbejder. Disse Kaarts store Værd er ofte, sommetider endog vel sta^rkt, bleven fremhævet, men derimod har ingen forsøgt at beskrive Forfatterens Frenigangsmaadei det enkelte, og ad biografisk Vej lader sig næppe stort oplyse om den; thi paa dette Punkt bevarerMejer selv en mærkværdig Ordknaphed. 1 Fortalentil Landesbeschreibung taler han med værdig Selvfølelseom sit kartografiske Talent, i Ny og Næ lader han falde et Par Ord om sine Instrumenter uden at beskrivedem, og i forskjellige Manuskripter siger han, at han „har maalt Stedernes indbyrdes Afstande med maiheniatiskeInstramenter

1) Den bh og 19/io 1645 har Mejer af Hertugen faa.et udbetalt henholdsvis U2() og 40 Rdlr. for kartografiske Arbejder og Kaart. over Tønderegnen og Nord-Ditmarsken og endvidere i Marts 1646 for et revideret Landkaart over iVord-Ditniarsken 60 Rdlr.

2) Vi have muligvis et rentegnet, stikfaM'digt Blad over Ejdersted. i\. Kyl. S. Fol. 875 c.

Side iG8

iheniatiskeInstramenterfra Kirke til Kirke" og paa dette Grundlag „opbygget Kaartene fra ny af" ; men noget nærmere om denne Maaling foreligger ikke. Den trigonometriske Fremgangsmaade var endnu i sin allerførsteVorden, og Mejer har næppe havt noget Kjendskabtil den. Som hos alle tidligere Kartografer var lians Udgangspunkt — ikke en nøje udmaalt Basis — men det astronomiske Net, og ved hans mathematiske Maalinger maa vel først og fremmest tænkes paa de Beregningerog Bestemmelser, der satte ham i Stand til at konstruere et saadant. Derfor arbejder han med en Kække Fixpunkter (Uranienborg_—Kjøbenhavn_—Kolding— Husum og Kolding—Gottorp—Ekernførde_—Hamborg) for saa omkring disse — dels ved lagttagelser af Maaneformørkelserog Polhøjder, dels ved terrestriske Maalinger — at gruppere secundaire Punkter (som Ribe—Tønder_— Husum; Aabenraa — Bolderslev — Husum ; Aabenraa — liendsborg; Hamborg_—Kiel etc.)¹), og støttet til disse er saa endelig Kaartdetaillen ved Hjælp af Polhøjder og Vinkelmaal samt ældre Rids, økonomiske Opmaalinger og stedlig opgivne Afstande ført ind paa Bladet.

Theoretisk stod Mejer sikkerlig paa Højde med DatidensKartografi,saaledes som den havde udviklet sig lier i Landet. Han er fortrolig med Longomontans og Laurembergs Arbejder'²), og som Astronom og Mathematikererhan en ivrig Tilhænger af Tyge Brahe. Særdeles ofte har han afbildet dennes Verdenssystem og endog i IGSI udgivet det i Trykken³); atter og atter vender

1) Luxdorfs Exempl. af Landesbeschr. :2det Kap. — Ledreborg- Exernplaret af Landesbeschreib.

2) Luxdorfs Exenipl. 2det Kap.

3) Abrisz des Groszen Wundergebåwdes Gottes. Ausz der Astronomia des Hoch-berumbten Dennemarckisohen Mathematici Tychonis Biahen elaboriret und ausgefertiget. An. 1651. Bladet er tilegnet Kong Fred. 11l og Hertug Fred. 111. Til liojre forneden staar Tyge Brahes Portrait, til venstre forneden Joh. Mejers. Naar Ed. Erslev i »Jylland" S. 264 siger, at dette Portrait er yderst sjaeldent og maaske kun tindcs i to Exemplarer, saa ei dette ikke rigtigt. Alene her i Byen haves adskillige Exemplarer af del og af Verdenssystemet.

Side 269

han tilbage til den store Mesters Beregninger og Stedbestemmelser,oghvis der forelaa en sagkyndig Fremstilling af Tyge Brahes kartografiske Theori og Praxis, vilde man sikkerlig med det samme have en Beskrivelse af Mejers Fremgangsmaade. — Mejers Polhøjder ere særdeles gode. Efter ham ligger Ekernførde paa 54° 29' N. (54³ 28' 22"), Kolding paa 55° 29' (55° 80' o") og Hamborg paa 53° 32' (53° 32' 55"). Ligesom flere af Datidens Greografer beregnerhanLængderne fra de azoriske Øer¹), men i Virkolighedenerede

1) Die weil ich Aber weder in den Ganarien noch Asores Insulen nie zugegen gewesen. noch die distant/ Hirer vndt vnser Gegend zur observiren gelegenheit gehabt, hat man sich andrer Leute fleiszes in diesem stucke bedienen muszen, vnd weil der berumbte Astronomus herr Tycho Brake die long, loci in der In.su I Weena auf sein Vraniborg erl'orschet, vnd dieselbe von den (lanarien Insulen 'Mi gvad 45 minuten. also von den Asoren oder llandrisclien Insulen 46 gr. 45 min. gefunden, Alsz habe ich von solchen Termino an. Alle Longitudines, so in diesem buche sein verzeichnet, so woll ilurch observirung etlicher Mondflnsternusze, also auch ausz der distant/, auff Erde, von Weena oder Vraniburg an, bisz an diese Fiirstenthumer vnd so forthan auszgerechnet. — Zuin beszern enveisz wil ich die observirung der Mondfmsternuszen vnd den auch die distantsen etlicher orther anhero setzen. — An. Hi4l am 8. Octobris geschah ein Mondtfinsternusz, die fieng an nach desz Tychonis Calculation zur Vraniburg Nachmittag vrnb 6 Uhr. 22 min. 15 sec, dasz mittel war zur 8 Uhren 1 min. 50 sec. vnd dasz Ende vmb 9 Uhr. 41 min. 25 sec. — Aber zu Husum war der Anfang vmb (> Uhren 5 min. 27 sec, dasz mittel zu 7 Uhren 45 min. 2 sec vnd dasz Ende nach 9 Uhren 24 min. 37 sec. Furters den geringern Zahle von dein grOszern abgezogen, bleiben die differentz dieser orther 16 min. 48 sec. horæ; diese convertiret in graden vncl minut.en .Equatoris. so kommen herausz 4 grad ii> min., vnd seind dieser lieiden orther dift'erentiam longitudinis. Han anfører endvidere Maaneformørkelserne 31/ i H>4r>. 20/j 1G46 og 15/s 1G49, hvis Observering gav samme Resultat. — Luxdorfs Exernpl. Gap. 11.

Side 270

kolighedeneredeikke andet end tilslørede Længder fru Uranienborg. Ved Hjælp af Tyge Brahes „CalenlationerogenRække Observationer af Maaneformørkelser bestemtehannemlig Husums Meridian at ligge 1(> Min. 4-8 Sec. horæ eller 4° 12' vest for Uranienborg, og da dette Sted af Tyge Brahe var beregnet at ligge 30° 45' ø. f. de kanariske Øer eller 46° 45' ø. f. Azorerne, kommerMejerpaa denne Maade til sine store Tal for Længderne.Dettehar dog ikke stort at sige, men derimod ere de virkelig maalte eller beregnede indenlandske Længder mellem Husum og Uranienborg af stor Betydning,og disse ere alle nier eller mindre fejlagtige. Mejer siger, at Afstanden mellem Husum og Kolding er 16 min. Æqvatoris (den sande Afstand er 26' 23"). mellemKoldingog Kjøbenhavn 3° 51' (3° 5' 10"). og at Uranienborg ligger 5 Min. øst for denne By. hvorved han atter faar Summen 4° 12. Disse Fejl ere allerede tydeligepaahans Kaart over Hertugdømmerne, hvor Slesvig er for smalt, og de blive meget følelige paa hans GeneralkaartoverDanmark 1650, hvor Sjælland er for bredt: men paa den anden Side maa det rigtignok tilføjes, at han delte disse Fejl med sin Tids bedste Geografer¹).

1) „Bei geringen Langenabsliinden erhielt man jedoch auf astrononiischen Wege bisweilen so handgreiflich falsclie Ergebnissedasz nocli im 17. Jahrhundert Geographen alle astronomischen Liingenbestimmungen verwarfen und sich uur an die Giesungen hielten.¹- Feschel: Geschichte d. Erdk. '2. Aufi. S. -4Ui2. Se ogsaa P. J. H. Baudet: Notice sur la part. prise par "Willein Jansz. Blaeu (1071^—Hi.'JS) dans la determination de^ longitudes terrestres. Utrecht. (1875), og saimnes: Leven en Werken van Willem Jansz. Blaeu. Utrecht 1871.

Side 271

Tidligere Forfattere, der kun kjendte lidet eller intet til Mejers Historie, have forsøgt sig i Gisninger om hans Fremgangsmaade. Det dygtigste i denne Retning er ydet af F. Geerz. Selv en generel Maaling af Hertugdømmerne—sigerha n^x) — vilde iet Tidsrum af 10 Aar være uudførlig uden meget betydelig, teknisk uddannetMedhjælp;thidabeggeHertugdømmerne fatteetFladerumaf340DMile, maatte Mejer ikke al-ene i Gjennemsnit aarlig have opmaalt Stedsafstandene paa 34 □ Mile, men ogsaa for en stor Del have gjort Maalingsresultaterne stikfærdige. Da imidlertid en enkeltLandmaaler,selvvedengenerel Maaling, næppe kan overkomme mere end 2 d Mile aarlig, maatte Mejer have beskjæftiget 17 Landmaalere i 10 Aar, noget, der med hans Pengemidler og paa hans Tid selvfølgelig var aldeles* umuligt, og Geerz kommer derfor til den Slutning,atenstorDelaf de Mejerske Kaart aabenbart er grundlagt paa occulaire Afstandsbedømmelser, Afskridtninger,indsamledeOplysningerogældreHaandtegninger. Men dette gjælder sikkerlig i et langt større Omfang, end Geerz paa sin Tid var berettiget eller tilbøjelig til at antage,ja.hansovennævnteRaisonnementkan slet ikke finde Anvendelse paa Mejer. Denne har enten slet ikke eller dog kun rent undtagelsesvis benyttet fagmæssiguddannetMedhjæl p²), i en flyvende Fart har han udkastet sine Kaart, og han maa have været i BesiddelseafenaldelesenestaaendeEvne

1) F. Geerz: Kartographie Nordalbingiens. S. 37.

2) I Lundenberg Herred arbejder han 164:2 sammen med en Landmaaler. GI. Kgl. S. Fol. 714.

Side 272

siddelseafenaldelesenestaaendeEvnetil ved meget primitive Midler at give et godt Billede af de Egne, han for igjennem. Sine kartografiske Rejser foretog han til Vogns, ledsaget af en eller to egnkjendte Mænd, der „Allerwegen Die orter vnd wege gezeigett" *); efter deres Anvisning og, saa vidt det lod sig gjøre. ved Selvsyn udarbejdede han den vidtløftige, men tillige noget unøjagtigeTopografioverHertugdømmerne,derlindes i Renow.Landesbeschreibung,samtKaartene,ogsammenlignermandenanvendteTidmed lignermandenanvendteTidmedde indvundne Resultater, tager han sig noget nær ud som en kartografisk Troldmand. Han har saaledes kaartlagt de 4 østligste Herreder i Haderslev Amt i 25 Dage, Rendsborg Amt eller W-ii D Mil i lidt over en MaanedogCrempeogWilsterMarsk i omtrent samme Tidsrum²), og kun paa denne Maade bliver det forstaaeligt,athanaleneiAaret

1) X. Kgl. S. Fol. 368.

2) Johannis Meyer Ingenieur liaffuer hafft En wogen vdi 2b Dage Att beschriffue Hadersleff, Diiisterup, Gramb och Rangsterup Herrith her udi Lehnit, liver daug till Wogenleye Lige som hand vdi de Andere Lehen haffuer vdgiffuitt och Bleff'uitf Betaldt 1 Rdl. Diszligeste En Karll. Som paa alle Stedev dragett med och wiist hannem Weyen. 2 Rdl. Er in alles Penge ... Rixdl. Noch Bekommet enWogen fraa Hadersleff oeh till Flenszborgk . . . 7 #'. — Afskrift af Haderslev Lehnsregnskab 1647 i N. Kgl. Saml. Fol. 368. — Sammesteds findes: Verzeichnusz wasz mir in beschveilmngh einer Landcharten im Rendeszbiii'gischen Amt Amtschreiber Joh. Faber an wagenfhur vnd sonsten bezhalet. Erstlich den daselhst angelanget vnd folgendh ein wagen 8 lage hei mir gehabt, damit im Ambt heruingefahren, S Rthlr. Xochmahln den wagen (i tage gebrauchet ist fi Rthr. Noch auff der Eider mit ein Roth oder schutte auch -2 Kerlen in 3 tagen gefahren, alsz von Rendesburgh bisz Peckszfehr, den Kerlen desz tagesz 1 $. ist 2 Rthlr. Darviher verzehret V!t Rthlr. Xoch von (lem 4. May hisz den '2. Juny bei dem Apotheker Henrico Milvio zu Rendesburgh, in wehrender Zeitt dasz annotirte in ordnungh zu bringen, verzebret 16 Rthlr. — Noeh von den 2. Juny bisz d. 6. Einsdem im Kellinghauszen Kirchspiell herumb gefharen vnd einem fhurmann gegeben 3 Rthlr. Ferzehret 4 Rthlr. Tilligemed nogle mindre Udgifter bliver Summen 56' i Rthlr.. hvorfor han har kvitteret d. 27. Maj 1643. — Endvidere findes: Verzeiehnusz wasz Ich in beschreibung einer Landcharten von der Wilster und Krempermarsch bekostiget vnd verzehrt An. 1643. Den 18. January nach der Wilster gereiset vnd folgents d. 20. mit zwei gehulfen, alsz Jvirgen Mewes vnnd Johann Fincken. den Stoerteich von Kasenordt bisz Weuelszfleth vmbzogen, druber selbst dritte verzehrt I1I¹ ■> Rthlr. D. 21. dito d. Elbteich Langst bisz Rrockdorff vnd S. Margareten gekoramen, druber in Etzlichen tagen verzehrt 3 lithir. Noch vor pierdeheur 2 Rthlr. Den 24. wider nach d. Wilster gereiset, vnd folgents den 26. dito ein Kaen mit Rehmen geheuret. vnd selbst vierde d. Wilsterstroem langst nach der Rucklenburg vnd Kudensee gefahren. druber in 3 tagen verzehrt 212¹/₂ Rthlr. Noch ein pferd gebraucht 17 ;'. Den 1. Febr. nachm Recke, Grumteich vnd Hilligensteden herumb gereiset. Wagenfuhr geben 1 Rthlr. Noch zu Wilster bisz den 4. Febr. — Efter en Reise til Itzehoe og et 2 Dages Ophold i Glfickstadt, hvor han af Grev Pentz modtager en Befalingsskrivelse til Amtsskriveren og Landfogden, tager han atter fat paa Kaartlægningen fra Itzehoe af. Dan fblgends d. Stoerteich aiiss dieser seiten Langst gezogen, und 2 Kerll mit gebabt, erstlicli zu Kasenordt dieszeit. Den 10. von dar bisz Roszfleth gekommen. Folgents von dar bisz Gluckstadt Langsz beim Elbteich gereiset. Noch von Gluckstadt bisz der Krempe vnd Itzehoe gereiset. Den 13.. 14., 15. vnd 16. Febr. ein wagen geheuret, darmit ich hin vnd wieder m d. Marsch herumbgezogen, vnd auch ein Kerll mit gebrauchet. D. 17. nach d. Gluckstadt gefahren. D. 18. ein Kerll gebraucht, vndt die Wiltnusz vmbgereiset. Den 20. der Herrnhouen bey Rielenbarg vmbgereiset. Ein Kerll bei ni ir gehabt. In Itzehoe bisz den 26. Febr. verzehrt 6 Rdl. — Summa 59/* Rthlr. Kvitteret 30. Marts 1643..

Side 278

staaeligt,athanaleneiAaret1646 har kunnet kaartlæggeheleØstkystenafSønderjyllandfra Gjenner Bugt til Levensaa samt Husum Amt, ja, det er end ikke rigtigt,naarhanselvsiger,at han har anvendt hele 10 Aar paa Hertugdømmernes Kaartlægning: thi Tiden fra

Side i>74

1638 til 164:2 gik hen med rent specielle Maalinger i enkelteEgneforudenenDelandre uvedkommende Arbejder,ogiKrigsaarene164 4_—45 fandt han kun yderst ringe Lejlighed til at fremme sit egentlige Hverv. HovedarbejdeteraltsaaudførtfraOktober 1642 til Marts 1644 og fra August 1645 til Udgangen af 1648. SelvfølgeligkomhanstidligereArbejderi Ejdersted, omkring Husum, i Sliegnene og i Aabenraa Amt ham til Nytte. Disse Maalinger vare meget specielle og forholdsvis særdelesgrundige,ogpaahanstrykte Kaart fremtræde disse Egne derfor ogsaa i en Skikkelse, der, baade li vad Fylde og Nøjagtighed angaar, rager højt op over de øvrigePartierafLande t¹). Derfor have de forskjellige Kaartblade en temmelig uensartet Værdi. En stor Del af Hertugdømmerne er han faret hen over som en kartografiskHurtigmaler.ogpaanogleSteder er end ikke Kystomridset — hans Hovedstyrke — lykkedes for ham. I det hele er Vestkysten bedre kaartlagt end Østkysten, men dette hidrører næppe udelukkende fra, at han har ofret mest Tid og Arbejde paa hin. En Del af FortjenestentilkommerogsaahansForgængere.Paa

1) F. Geerz anf. St. S. 40 naevner udtrykkelig disseEgne som bedst kaartlagte (dog uden at medtage Aabenraa Amt, der maaske heller ikke fortjener at fremhaeves). Her have vi Forklaringen derpaa. Se ogsaa: G. Graf: Zur Gescliichte der Vermessungen und Kartographie der Elbherzogthiimer. Kin Vortrag. IIX u. IX Jahresbericht des Vereins fur Erdkunde zu Dresden. Dresden 1872. S. 46 fig. Delte indeholder dog intet nyt, men er kun et tarveligt Resume af Geerz's Bog. Forfatteren gjentuger Geerz'? nhjemlede Paastande om de danske Stednavne i Slesvig. men nu, da hele dette Sporg^maal er gaaet. ind for Historiens Domstol, vilde det sist vaere Somraeligst, om politiseiende Kartografer overlod denne Sag til Sprogforskeres Undersogelse. Skovby er forklarlig, men Schoubuy?

Side 275

Tid fandtes for Vestkystens Vedkommende en Del locale Kaart og økonomiske Maalinger, og da han arbejdede for Kongen og Hertugen og kom til de stedlige MyndighedermedAnbefalingsskrivelserfraFyrsterne,maa antages, at han har kunnet skaffe sig Adgang ogsaa til saadanne Kilder, til Joh. Clausen Rollwagens, Isaac de Molls, Johan Behrens's, Dietrich Martensz's og en hel Række andre Landmaaleres Kaart og Maalinger, ja, allerede hos Peter Sax maa han have gjort Bekjendtskab med en hel Mængde af saadanne ældre Arbejder, hvoraf enkelte have været fortrinlige, og desuden ses det af endnu bevaredeProcesacter,atMejerforretningsmæssighar ladtsigpaaatkartereandresMaalinger¹). Paa disse Præmisser var det tilladt at opbygge den Gisning, at Mejer har udnyttet sine Forgængeres Arbejde, men vi behøve ikke at tage vor Tilflugt til Gisninger; thi vi kunne ligefrem bevise, at hans Kaart over Slesvigs vestligeKystlinjetildelserenKopi og endogsaa en noget tarvelig Kopi af et ældre Kaart. Paa det store kgl. Bibliothekopbevaresetstortogmeget smukt Kaart over

1) Dette fremgaar af en Proces 1667 for Hofretten i Gottorp om Wester Egger Weide etc. i Ditmarsken mellem nogle stedlige Interessenter og Dr. jur. Justus Strohm i Hamborg. Som Bilag findes her tre af Mejer tegnede Kaart. baserede paa Landmaaler Otto Hasenbanks Maalinger d, 2—4. Maj 16(13. Mejer stiller sig i et overlegent Forhold til den haandværksmæssige Maaling. — Acterne findes nu i det slesvigske Staatsarchiv. — Om Kaarttegnere paa Mejers Tid se længere fremme, hvor Indholdet af „Frisia minor" anføres. I Menneskealderen før ham nævnes blandt andre følgende Landmaalere og Kaarttegnere: Hans Harring i Hattsted (1592), Henning Sax i Coldenbiittel (1592), Hans Tetens af Lunden og Peter Diricks i Ditmarsken (1631), Hans Wiedricks i Ditmarsken (1632), Hans Siinckens i Tønder (1663). Se ogsaa Geerz anf. St. S. 37.

Side 276

Nordfrisland. Det er udarbejdet 1640 af Johannes Wittcmack.derpaadenneTidvar Digegreve i Nordgos Herred og saaledes i høj Grad fortrolig med Vestkystens Geografi.WittemacktilhørteenflensborgskPatricierfamilie, havde faaet en lærd Opdragelse, blev før Aaret 1634 Digegreve i Bredsted og ydede under Stormfloden i dette Aar saa store Tjenester, at Kong Christian den fjerde, der satte megen Pris paa ham, skænkede ham skattefrit 20 Demat Land og ofte opholdt sig i hans herskabelige Hjem (det wittemackske Hus i Bredsted). Han var tilligeOfficeridendanskeHær. forfremniedes til Kaptein, Overdigegreve, Oberst, Landfoged i Bredsted Amt (1672). General-Kvartermester-Lieutenant og døde som KommandantiRendsborg1676.Ien Dedication 1654 kaldes han: „Regis Daniæ Gapitaneus, Mathematicus bellicus, dioceseos Bredstedensis Prætor etc."

Hans Kaart¹) er tilegnet Kong Christian den fjerde, det er 82 Tommer højt og 42 Tommer bredt, er udført med sjælden Omhu i Tegningen, forsynet med Silkefryndserogerutvivlsomtden smukkeste Prøve paa ældre dansk Kartografi, der endnu er i Behold. Det omfatter Landet fra Ejderen til midt paa Rømø og gaar imod Øst til Frederiksstad, Svesing, Holtager o. s. v., men de forskjellige Partier ere meget uensartet behandlede. Silds

1) Littus Occidvum Dvcatus Sleswigensis cvin Adiacentibvs Insvlis Saxoni Grammatico Frisia Minor Dictvm Gvm omnibvs suis vallis et aggeribus extimis et interioribus fluminibus item alveis atq. portubus ad modernam faciem Jussu Regio delineatum a Johanno Witte-Makio. Mense Decembr. Anno 1640. Kaartskriften er dels Latin, dels Plattysk. Om Joh. Wittemack se: Olaus Heinr. Moller: Genealogische Tabelle und Nachrichten von der Wittemackschen, Klockerschen, Vettischen. Timmschen und verschiedenen alten Flensburgischen Familien. Flensburg 1774. Fol.

Side 277

Form er helt mislykket, heller ikke har Tegneren været fuldt ud fortrolig med Vidding Herred og Ejdersted, men den øvrige Del af Kysten, altsaa Boking og Nordgos Herreder (med „das Bredtsteder Werck"), Husums nordligeOmegn,NordstrandogHalligerne ikke alene nord for samme, men ogsaa den Række Smaaøer, der dengang laa ind imod Fastlandets Kyst (Jens Haysens-, Metlefs-. Derne-, Moderhalge o. s. v.), fremtræde her i en saa karakteristiskForm,atKaartetfortjente at reproduceres, og i hvert Fald maa det beklages, at F. Geerz ikke har kunnet raadspørge det ved Udarbejdelsen af sit nye historiske Kaart over Hertugdømmernes Vestkyst¹): thi vel har Mejer i Hovedsagen kopieret Wittemacks Kaart over disse Strøg, men han har ikke overalt naaet den TroskabiDetaillenogFinhed i Tegningen, som her udfoldes.SomenPrøvepaa den Wittemackske Kartografi medfølger her (S. 278) et Udsnit af „Butsloot" i Boking Herred, og selv den flygtigste Sammenligning med Mejers Kaart i Landesbeschreibung (S. 88) vil vasre tilstrækkelig til at stille hans Forhold til Wittemack i det rette Lys'²), og det var sikkeiiig som Tak for udviste kartografiske Tjenester, at Mejer tilegnede ham det trykte Kaart over Nordgos Herred og 1653 tilstillede ham to Mæcen at- Exemplarer af Landesbeschreibung³). Det laa nær ogsaa at stemple Mejers Nordstrands Kaart som en Kopi efter

1) Historische Karte von Dithmarschen. Eiderstedt etc. von Franz Geerz. Berlin 1886. Se ogsaa en Anmeldelse af dette Kaart i Geogr. Tidsskr. 1887. Det nordlige Blad er endnu ikke udkommet.

2) Paa Mejers Tid fandtes flere Kaart over Butsloot. se „Frisia minor", hvor der findes en Kopi. Ligeledes et Kaart af Ingeniør Pieter Boons, 1638. I vore Samlinger findes ogsaa enkelte haandtegnede Kaart over denne Egn, dog uden at have videre Værdi.

3) Xoodt: Beitrage etc S. 548%.

Side 278

1. 3

Wittemack. Den sidstes er langt større, langt niere detailleret,ja,detharendogsaa de enkelte Huse eller Gaarde, og flere Særegenheder ved Kystformen, særlig Tilslikningerne (Anwachsen), tale i høj Grad for en saadanMening,menmuligvishidrører den største Del af Lighederne dog snarere fra, at de begge have benyttet et ældre, nu forsvundet Grundlag. I Aarene 1633 og 34, altsaa umiddelbart før den store Vandflods-Katastrofe, kaartlagdes Nordstrand for Hertugen paa Gottorp af Landmaaleren Johann Berentz (eller Behrens). der ogsaa har leveret et smukt Kaart over Helgoland, og hvis Navn vi oftere faa Lejlighed til at nævne i denne Afhandling. Hans Opmaalingsarbejder paa Nordstrand raaa have

Side 279

været meget betydelige, thi Hertugen udbetalte ham i forskjellige Terminer mindst 250 Rthlr., en meget betydeligSumefterPengenesdaværende Værdi, og der kan ikke være nogen Tvivl om, at hans Kaart er GrundlagetbaadeforWittemacksog Mejers, og paa den sidstes Kaart bliver der næppe andet originalt tilbage end den særegne Skravering, hvormed han antyder Landets langsommeForsvindenefterStormfloden,og de Vaddestrømme. der gjennemfure det. Paa denne Maade faa vi ogsaa en Forklaring paa, hvorledes det var Mejer muligt i en Haandevending 1642 at kaartlægge Nordstrand „mit allen pertinentien" , sikker]ig et højst vanskeligt Hverv under de daværende Forhold. Arbejdet var gjort i Forvejen! I „Frisia minor" x) findes nemlig en plump Kopi af Berentz:s Kaart, udstykket i lire Kartons. Den sidste af disse kaldes: Litus Rungholtinum, og denne Tegnings Vandring fra Wittemack til Mejer er meget oplysende. Den giver en Fremstilling af Rungholtbugten, af Vaddet og VaddeløbenesydforNordstrandtilligemed en projekteret InddigningslinjefraTrindermarskoverSydfall til Pelworm, og alt dette findes igjen med slavisk Nøjagtighed hos WittemackmedPaaskriften:„Rimgholtoppidum vel vicum. ut habent annales Strandici, circa An. Chr. 1300 una cum 28 pagis in hoc sinu Oceanus delevit". Paa sit trykte Kaart 1644 har Mejer atter den samme Tegning, dog uden Inddigningslinjen, og Paaskriften lyder: „Litus RungholtumAn.1300Inundatum",og ien lidt opstadset Skikkelsetræffesdenigjenpaa hans store Kaart over NordstrandiLandesbeschreibung.Forde øvrige Afsnit er

1) „Frisia liiinor". GI. Kgl. S. Fol. 102(i.

Side 380

Peter Sax's Kopi altfor slet udført til, at en virkelig
Sammenligning kan foretages.

Men det er herved lykkedes at paavise en hel Række Laan. Mejers Kaart, der hidtil ere blevne ansete for i højeste Grad originale, synke for denne Egns Vedkommende delvis ned til at blive Kopier. Han sammenarbejder sine Forgængeres Kaart, han er allerede conventionel i Tegningen af Landet, og dette kan ikke blive uden Indflydelse paa vor Opfattelse af hans Kartografi i det hele; thi selv om vi for de øvrige Kaart ikke kunne paavise saadanne Grundlag, ja, uagtet vi niaa indrømme, at næsten alle de kartografiske Documenter. vi have fra Tiden umiddelbart før Mejer, ere slette, er det dog meget muligt, at han kan have kjendt og benyttet bedre Kilder, der forlængst ere gaaede til Grunde.

Om Værdien af den Mejerske Kartograf] er der skrevet meget, og med Nutidens fortrinlige Hjælpemidler ved Siden af sig er det let nok at finde Fejl. Landsbyernesindbyrdes Stilling. Beliggenhed og Afstande ere upaalidelige. Sognegrænserne kunne være stærkt fortrukne,Vejenes og Aaløbenes Retninger ere kun i de allergroveste Hovedtræk rigtige, de topografiske Signaturer for Skov. Mose og Hede ere alt for løst henkastede og kunne kun med den yderste Varsomhed benyttes til videnskabeligt at illustrere Landets daværende Udseende. Men samtidig maa det vel erindres, at Forfatteren arbejderi ny Jord, at selv de Sider af hans Kartografi, der indeholde de største og mest haandgribelige Fejl, som oftest betegne ualmindelige Fremskridt, ikke alene i Sammenligningmed For- og Samtid, men endog med en langt senere Eftertid. Hans Kystomrids, Landets Hovedformer, Fuldstændigheden af lians Topografi og det i det hele

Side 281

og store godt lignende Billede af Landskabet fortjener den højeste Ros, og det vilde være uskjønsomt og uhistorisk ikke at kunne anerkjende det usædvanlige, ja, det ligefremsjældne Talent, der — uden virkelig teknisk-dannet Medhjælp, med mangelfulde Instrumenter og uden tilstrækkeligePengemidler — for 250 Aar siden formaaede at give kartografiske Billeder af vore Landsdele, der først i dette Aarhundrede ere blevne afløste af bedre, og som i denne lange Tid have dannet Grundlaget eller i hvert Fald det eneste værdifulde Grundlag for Hertugdømmernes Aftegning¹).

VI. Om Mejers Løn og Plovskatten.

Med Mejers Løn forholder det sig paa en noget særegen Maade. Vestkystens Opmaaling skete efter KongensTilskyndelser,og i Begyndelsen stod Hertugen vistnokudenfor Sagen; men alt som Arbejdet skred frem og Planen udvidedes, vaktes ogsaa dennes Interesse. 1645 synes han at have udnævnt Mejer til Hofmathematikerogfritaget ham for Skat, og de Pengegaver, han tilstillede ham for udført Arbejde eller tilegnede Kaart. bleve om ikke rundelige, saa dog ret anstændige, og desudenmaahan

1) „Man iiiu.sz anerkennen — siger F. Geerz — dasz seine Karten wahrend eines Zeitraunis von etwa 150 Jahren fast als die einzige Basis aller spåtern Karten gedient hal)en. Alle Karten nåmlich, welche nach 1052 von Joh. Janssonius, Nicol. Visscher. Danckerts, F. deWitt. P.Schenck, G. Valk, Homann, Ottens. Homann d. J., P. Schenck cl. J., Seutter, Lotter, Homann's Erben. Pontoppidan (Fester] und Giissefeld bis zum Jahre 1807 iiber Schleswig und bis zum Jahre 1797 iiber Holstein ersehienen sind, grunden sich auf die Meyerschen Karten." F. Geerz anf. St. S. 40—41.

Side 282

udenmaahani Lighed med Kongen have støttet ham paa anden Maade. Foreløbig fandt Mejer dog sin bedste Støtte hos Kong Christian den fjerde. Gjennem LivlægenFabriciushavde denne lovet ham en passende Erstatningforhans Arbejde og forsikret ham om, at de nødvendige Udgifter „efter hans rigtige Regning" skulde blive dækkede, og det har derfor vistnok lige fra Begyndelsenafværet Kongens Hensigt at give ham et Gratiale for Kaartene, alt som de indkom, og samtidig lade de kaartlagte Amter afholde de nødvendige Udgifter til Kejser, Medhjælp og Fortæring. Af Mejers Breve og Ansøgninger fremgaar det. at han gjentagne Gange har modtaget 200 Rdlr. af Chr. IV som Betaling for indleveredeKaart,saaledes f. Ex.¹ 1643 i Gliickstadt, 1644 i Listerdyb og 1645 i Flensborg, den sidste Gang dog kun 100 Rdl. med Løfte om mere i Fremtiden¹); men desudenudnævnteshan den 27de Jan. 1647 til kgl.Mathematikermeden aarlig Løn af 300 Rdlr.-). Denne Løn nød han altsaa de to sidste Aar, han arbejdede paa HertugdømmernesKartografi,og efter Datidens Forhold var den sikkerlig meget anstændig, naar det erindres, at en KapteiniFlaaden f. Ex. lønnedes med 100 Rdlr. og to Hofklædningeraarlig;men desuden maa det fremhæves, at disse Penge udgjorde hans virkelige Løn, og ikke, saaledessomF. Geerz³) formener, tillige hans Driftskapital. Hans Rejseudgifter, hans Befordring og Kost saa vel som hans Medhjælp førtes de kongelige eller hertugelige Amter til Udgift lige fra 1642. Vi have endnu Regnskabsopgørelsenindtil1647 samt flere enkelte Regninger og se

1) Mejers Supplic. i Gemeinsch. Archiv. 24 f. 1.

2) Sjæll. Register. 1647. S. 590.

3) F. Geerz anf. St. S. 35.

Side 283

deraf, at han ikke har kunnet overnatte i en Kro eller spise et Maaltid Mad uden at føre Udgifterne til Regnskabfordet Amt, han var i Færd med at kaartlægge. Efter Mejers egne Opgivelser beløb disse Udgifter sig til en samlet Sum af 3500 Rdlr.¹). I Begyndelsen, navnlig før den Torstensonske Fejde, da Hertugdømmernes Pengevæsenendnuikke var slet, betaltes en Del paa Stedet, men senere vare Amterne som oftest ikke i Stand til at betale ham : de forskaffede ham kun fri Vogn og Vejviser,Restenmaatte han selv se at bringe til Veje, og han kom derved til at arbejde under Trykket af en stadig voxende Gjæld. I Begyndelsen af 1647 beløb Restancernesigtil ikke mindre end 1850 Rdlr. 1 % 3Vo fi, og han androg derfor hos Kongen (og Hertugen) om, at der maatte udbetales ham 12 fi lybsk af hver Plov i begge Landsdelene, for at hans Gjæld kunde blive dækket'²).

Kongen gik ind paa Mejers Forlangende og maa endnu i Aaret 1647 have udstedt de nødvendige Befalingertil, at denne Plovskat kunde opkræves; thi af en kgl. Skrivelse til Statholderen Prins Frederik (d. tredje), dateret den 28de Jan. 1648, ses det, at Mejer allerede den Gang havde forsøgt at faa sine Penge inddrevne, men

1) Luxdorfs Exempl. Fortalen. „ Diese Zehen Jahrige Reiszcosteti belauffen fiber 8500 Rlhlr.. lauth meines Richtigen protocolles." Heii inaa han altsaa ogsaa have medtaget sine tidligere Rejser.

2) „Wann i. konigl. mtt. gnedigst bewilligen wolten, von dero embtern, statten vnd landen in den furstenthumben Sehleswig vnd Holstein mir von jedem pflugh 13,7. zu bezahlen. so wurde dieser rest der angeAvandten vnkostungen bezahlt." Gemeinsch. Archiv. Mf.l. Trykt i Danske Mag. IV. 5. B. S. 81. — En lignende Ansøgning maa han have indgivet til Hertugen, men den kjendes ikke, og i det hele savnes her en Del Oplysninger om den hertugelige Andel, som det end ikke i Statsarkivet i Slesvig hav været mig muligt at finde.

Side i84

uden videre Held. Han klager derfor til Kongen over, „dasz Ihnen an Theils orther zwar etwas, an theilsz aber gar nichts daraufbisz dato erfolget", og for at hjælpe ham, vil Kongen derfor, i Lighed med Hertugen paa Gottorp, udstede et General-Mandat for ham for de kgl. Amter og Byer, og han paalægger Prins Frederik at udstede et lignende for sine egne Besiddelser (Svabsted, Hanerowetc.) og i Fællesregeringens Navn for Prælatgodserne (Domkapitlet, de slesvigske Klostre etc), samt, hvis Hertugerneaf den yngre Linje i Sønderborg, Nørborg, Lyksborgog Bethwisch skulde gjøre Vanskeligheder, da at staa Mejer bi „mit beweglichen schreiben":). Kongens Mandat kjendes ikke, men den 29de Febr. 1648 udfærdigede Prins Frederik de nødvendige Befalinger baade til sine egne Amtsskrivere og til Prælaterne²), og disse Mandater haves endnu.

Det var en meget betydelig Sum, der paa denne Maade stilledes Mejer i Udsigt. Batjen³) har regnet ud, at hele Plovskatten (uden Prælat- og Biddergodser) vilde beløbe sig til 5500 Mark, og han føjer til, at Mejer vel kunde være tilfreds med „denne Belønning og den udviste Naade". Men dette turde dog være meget tvivlsomt:thimodtog han ikke mere end disse 5500 Mark, vilde han kun faa sit Udlæg op til Aaret 1647 dækket,

1) Denne og alle i det følgende citerede Skrivelser findes i Gemeinsch. Archiv. 24 f. 1. Mærkværdig nok siger Kong Christian den 28. Jan. 1648. at Mejer nu er færdig med Hertugdømmernes

2) Originalen i Statsarkivet i Slesvig, Goncepten i Geheimearkivet.

3) H. Ratjen: Johan Meier und G. Danckwerth. I: Scenen und Geschichten rus Schleswig-Holstein von Karl Biernatzki. Altona 1850. S. 70. Danckwerth angiver Hertugdømmernes Plovtal til IcSOOO efter den nye Matrikel 1652.

Side 285

og alle de senere paaløbne Restancer fra hele Østholsten og Haderslev Østeramt vilde da vedvarende tynge paa ham som Gjæld. I en anden Henseende er Ratjens Opfattelsedesudenhelt urigtig; thi det var ikke nogen Belønning,Mejerkrævede; det var simpelthen Betalingen af en Gjæld, Kongen, og Hertugen stod i til ham, og som han søgte likvideret paa denne Maade, og saaledes opfattesogsaaSagen hele Tiden af Kongen og Gancelliet under den vidtløftige Korrespondance, der udspandt sig om Sagen. Men selve H. Ratjens Talstørrelser ere vist heller ikke til at stole paa, thi endog efter den nye Matrikel1652,der stærkt formindskede Hertugdømmernes Plovtal, maatte Mejer alene af de kgl. Stæder og Amter have faaet langt over 4000 %, og i April 1649 krævede han af disse som Rest 768 Rdlr. 10 fi; men i denne Beregningerhverken Haderslev eller Steinburg Amt — henholdsvis med 1663 V* og 480 Plove — medtagne, og af den kgl. og den hertugelige Andel tilsammen, altsaa uden Prælat- og Riddergodser, har Mejer sikkert krævet mere end det dobbelte af den Sum, Ratjen nævner. Og han har faaet den største Del af disse Penge udbetalt. For den holsten-gottorpske Del haves ingen Regnskaber¹), men i et Girculair-Reskript fra den kg]. Regering i Gliickstadt,dat.21de April 1649, hedder det, at Mejer allerede er kommen til sine Penge i den gottorpske Del af Hertugdømmerne,ogdette maa vel staa til troende. 1 den kgl. Andel gik det derimod langt fra saa glat. De Mandater,somKongen og Statholderen udstedte i Begyndelsen

1) Blandt Haandskrifterne i Kiels Universitets Bibliothek findes en Kvittering .von dem Mathematicus J. M. wegen Kosten und Zehrung fiber Beschreibung der Hocbf. Aemter" €^te, dat. Husum den -'' 11 Ifi47, for 8 Rthlr. 1(> js fra Byen Oldenborg.

Side 286

at' 1048, havde paa flero Steder kun liden Virkning, og den nye Statholder, Grev Chr. Rantzau, forlangte derfor, „dasz sothano restirende Gebiihr Jim Johanni Meyern bey Vermeydungk der wurcklichen Execution in Zeii acht Wochen ohnfehlbar abgetragen vndt entrichtet werden sollon"¹).

Dog heller ikke denne Foranstaltning synes at have fragtet synderligt; thi i Midten af 1650 indkommer Mejer med en ny Ansøgning til Kongen, hvori han minder denne om. at han nylig har tilstillet ham et General- Land- og Søkaart over Danmark, der skal blive efterfulgtafde mest korrekte Specialkaart, — samt beklager sig over, at han ved sin Gjæld stadig forsinkes og opholdesiArbejdet med Jyllands Kaartlægning²), og han ansøger derfor Kongen om et strængere Mandat for at kunne opkræve sit Tilgodehavende, der paa dette Tidspunktbeløbsig til c. 629 Rdlr. Kongen efterkom denne Opfordring. Den 26de Juli 1650 paalægger han RaaderneiGliickstadt at udfærdige et Generede arctius mandatu m_'„ og. med Undtagelse af nogle Smaasummer for Christianspris, Gliickstadt og Ploen, finder han det billigt, at Mejer forhjælpes til sit Tilgodehavende. Omtrent samtidig sender Mejer en meget vidtløftig Skrivelse til Raaderne, hvori han først gjør Undskyldning for, at han — paa Grund af den geografiske Reskrivelse (Landesbeschreibung,derher nævnes for første Gang) og sine jyske Kaart — ikke personlig kan gjøre Raaderne sin

1) Skrivelse af '■'_j IC>49 til Seciet. Gregorius Kroger. Mandat, at 21'4 1649.

2) .Den Gott weisz ich solche geldern an andern schuldig wiedeiihnb zu bezahlen, die mir. zur Reiszkosten in den Herzugthumbern Schleswieg vnd Holstein auffgegangen. verstrecket haben.¹"

Side 287

Opvartning, men sender en Befuldmægtiget (studiosus), og beder dem dernæst om, at de ville medgive denne et aabent og skarpere Mandatum poena/e, for at han paa ethvert Sted kan komme til sit Tilgodehavende og de foraarsagede Omkostninger. Dette Mandat udstedtes den 19de August, det ledsagedes af en Specifikation over alle Restancerne, der med et rundt Tal beløb sig til 570 Rdl.. og det paabyder vedkommende Myndigheder, Amtmænd og Borgmestre, at opkræve de nævnte Summer under Exekutionstvang. Hvor meget eller hvor lidt Mejer har faaet af denne Rest, er det umuligt at sige, thi hermed standser det Materiale, vi have benyttet. Det er dog meget sandsynligt, at den Modstand, hans Krav hidtil havde mødt hos Prælaterne¹) og kort efter ogsaa mødte hos Ridderskabet, heller ikke er bleven uden Indflydelse påa Magistraterne og har gjort dem mere dristige til at træde op imod Kongens Fordring, der ikke var godkjendt ved nogen Landdagsact. I denne Henseende er en xVnsøgningtilKongen fra Borgmester og Raad i Flensborg (dat. 23_/9 1650) i højeste Grad karakteristisk. Raadet kan ikke se, at Mejers Arbejde kommer Byen Flensborg til Gode — hedder det —: i Forvejen havdes Overflod af Planer og Descriptioner over Staden, og selv om Mejers skulde være mere indholdsrig end dens Forgængere, kunde han jo lade den trykke og sælge og saaledes gjøre sig betalt. Men desuden er det os ikke bekjendt, „dasz von der Gemeinen Ritter vnd Landschafft darzu eine gewisze

1) Den 22h IG4B skriver Mejer til Kong C.hr. IV om Prælaterne: „Nun håbe ich schwar verschiedentlich geziemende Ansuchung vnd Anforderung bey denselben gethan, hab aber den geringsten heller so wenig von dem Einen Alsz andern erlang kunnen'". Staats-Archiv. Slesvig.

Side r>88

collecte gewilliget, dahero wir vermuten, dasz der ImpefrantesoldiWercks nicht uff geheisz der hohen Obrigkeit,vielweniger der Gemeinen Hitter vnd Landschafft, besondern proprio motu wird verfertiget haben, vnd also desto minder befiiget, dieszelbige arbeit von dero Vnderthanenzufordern; Wir unsz auch von der Ritter vnd gemeinen Landschafft nicht trennen, viel weniger ihncri zuni prsejuditz etwas thun konnen. Wan dan gnadigster Konig vnd Herr dieses ein newer modus acquirendi .... so gelanget an E. K. M. vnser gantz vnterthenigstes suchen vnd Bitten dieselbe geruhen allergnadigst, dem hnpetrantenmitseinem suchen .... abzuweiszen vnd dahin anzuweiszen, dasz er ihm seine arbeyt von denen, die sich derselben bedienen vnd gebrauchen, bezahlen lasze. vnd unsz mit seiner fordemng nicht mehr behellige". l']n saa droj Tilbagevisning vilde den flensborgske Magistratnaeppehave tilladt sig, hvis den ikke havde vseret bekjendt med den Stemning iniod Mejers Pengekrav, der herskede blandt Praelater og Riddere, og som paa LanddageniSlesvig 1651 fik et meget bestemt Udtryk. Her androg nemlig Kongen og Hertugen i Forening om, at ogsaa Praelater og Riddere vilde tilstaa Mejer li 2 f& lybsk af hver Plov for bans kartografiske Arbejder, men dette afslog disse med den Motivering, at han vel kunde vaere tilfreds med den alt beviste Naade¹).

1) Staatsarchiv Schleswig. Acta A. XVII. Nr. 279. Landtagsacten fol. 224. Aus der Kgl. u. Furstl. Proposition d. d. Schleswig 27_/a 1031. r^Demnach imgleichen und zum 5. uf Jhr. Konigl. Mayt. u. Furstl. Durchlaucht allergniidigst und gnådigste Verordnung Joh. Meyern wegen seiner gehahten Bemiihung iiber Veifertigung dieser Fiirstenthumer Landkaite aus den Aemtern und Stadten von jeder Hufe 12 [i liibisch zugewendet und er dann selbiges auch im negsverwichenen Landgericht gegen die Pralaten gesucht und daniit uf jetzige landtiigliehe (Convocation i-emittiret, gestalten or dieselbe Recoinpens seines gemeinniUzigen Laboris und Arbeits halben nicht allein von Jhnen den Pralaten, sondern auch von der Ritterscliaft ervvartet, hierum ersuchen Jhr K. M. u. F. d. allergnadigst und gnadigst die gehorsame Priilaten und die von der Noblesse, sicli auch zu abrichtung selbiger 12 ,:■ von jedem Pfluge und solche in einem gewissen Termino behn Landgerichts Notario einzubringen in allerunterthan. Willfahrigkeit einzufinden nicht wollen difficnltiren." Fol. 229. Der Stande Resolution d. d. Schleswig 2J/₉ ltiol. ..Wie denn auch 5. herrn Pralaten u. Ritterschaft Sie diesfalls anderen vielfaltigen Contributionen und Ausgaben halber wegen Joh. M. Foderung allergn. u. gn. zu iibersehen untevthiinigstes Fleises bitten, zumahlen derselbe der verfertigten Landkarten halber ihrer allerunterth. Meinung nach ohne das mit der albereits empfangenen Gnade woll konnte zufrieden sein.¹' — Meddelt af Dr. A. Hille.

Side 289

VII. Mejers Generalkaart over Danmark 1650.

Mejers Kaart over Danmark 1650 kunde synes opstaaetpaa en endnu mere hurtig og uforklarlig Maade end Kaartene over Hertugdømmerne, thi allerede i den første Halvdel af 1650, altsaa efter næppe 2 Aars Arbejde, afleverer han til Kong Frederik d. tredje dette General- Sø- og Landkaart, der er et for sin Tid ganske usædvanliggodt Arbejde og ligger til Grund for de bedste Kaart over vort Land lige til henimod Slutningen af forrige Aarhundrede. — Som alt bemærket havde Kong Christian d. fjerde d. 27de Jan. 1647 udnævnt ham til kgl. Mathematiker, for at han i 6 Aar skulde udfærdige et General- og flere Specialkaart over Landet samt hvert Halvaar indlevere et Specialkaart (en Forsigtigheds-Fordring,der formodentlig er fremkaldt ved Prof. J. LaurembergsEfterladenhed), og „daa Haffer wi Hannem for slig Hansz umage bewilget Aarligen at maa aff de penge

Side 2(.)0

som til luilitieu er deputerit, contenteris oeh fomøyesz aff os/ Elskelige Knud Wldfeld til Swcnstrup 300 Rdlr. lluileken Hansz Aarlige pension oeh besollning fra dette wort breffisz Dato skal begynde oeh angaa. oeh siden Aarligen, indtil samme Kort bliffer effter llansz tilsaun fuldfertiget, continueris"¹); og den 23de Jan. 1648 skriver Kongen til Kommissærerne i Jylland'²), at da Johannes Mejer nu strax er til Sinds til vort Land Nørrejylland sig at begive og paa dets Beskrivelse en Begyndelse at gjøre, saa paalægges det dem at skaffe ham et Aars Løn enten af Landkisten eller af andre Midler. Men allerede tidligere havde Mejer gjort Forarbejder til KongerigetsKaartlægning. Saaledes havde lian i Aaret 1643 ladet maale Belterne, i 1647, formodentlig under Opholdeti Kjøbenhavn kort efter Nyaar. havde han foretageten Recognoscering af hele Nordsjællands, ja, maaske af hele Øens Kystlinje⁹), og hans Arbejde omkring Ribe og Varde 1643 kom ham ligeledes atter til Gode, men alligevel maa det synes en Overdrivelse, naar han selv siger, at han i Kong Christian den fjerdes Tid har „bereystog chorographisk beskrevet en stor Del af Nørrejylland"4): thi der bliver da ingen Tid til hans Kaartlægningaf Øst- og Mellemholsten, og han kommer i Strid med sine egne Udtalelser paa andre Steder. Derimod har han i Aaret 1649 været stærkt optaget af Jyllands (men mærkelig nok ikke af de andre Landsdeles) Kartografi,og da Kongen trænger ind paa ham, færdiggjør

1) Sjæll. Register. Kii7. S. •">!)().

2) Jyske Tegnelser. aB/i UiiS. Sulnns Nye Saral. 11. 3 ojr i H. S. 132—133.

3) GI. Kgl. Saml. Fol. Nr. 713.

4) Sjæll. Tegnelser. Ki7L2. S. 251.

Udsnit af Johannes Mejers Kaart over Danmark 1650.

l-'rof. M. Jordans Kaart, over S.ja'lland. 1555. (\'i.) (G. Hniun: Theatruiii urliiuni. IV. (lolonia-. 1555.1

■liinsz Janssonius: Kaart over Sjælland. 104 U. (Mindste Udgave, Vi.) fUon for-niejersko Type.)

Side 291

lian før cl. 13de Aug. 1650 *) sit ovennævnte Generalkaart over Danmarks Rige²). Som det ses af Titelen, gjør dette Kaart dog ikke Fordring paa Fuldstændighed. Det (,'r udarbejdet før Speeialkaartene, før Forfatteren har faaet Tiel til at berejse Kongeriget til Lands og beskrivedetgeometrisk,ja, det synes antydet, at hans Virksomhed indtil dette Tidspunkt væsentlig har vårret (Mi kartografisk Kystrecognoseering, og det er sikkert aldelesuhistorisk,naaren Nntidsforfatter paastaar. at Mejer allerede 1050 havde været rundt i hele Kongeriget,HimmerlandogBornholm undtagen⁸). — Men hvorfra har han da sin Topografi og sit fortrinlige KjendskabtilLande t_V Hvis det i Midten af det 17de Aarhundredehavdestaaetsaa slet med dansk Kartografi, som F. Geerz og enkelte danske Forfattere fortælle os. vilde Fremkomsten af et saadant Arbejde have været ligefrem umulig; thi et træffende Billede af et stærkt indskaaret Lands Kystomrids og af et stærkt bebygget .Lands Topografihørerikketil de Ting, der springe fuldbaarne frem af en enkelt, nok saa talentfuld Mands Hjærne. og

1) Don i:i « 1(350 skriver han nemlig: „vnd Abermall Auff J. Konigl. Maytt. gnedigsten begehren. eine General Laml- viul Seecarte vom Konigreich Dennemareken. soviell icli daruon fertig. einliel)em nuiszen''. Geineinscli. Archiv. 44 f. 1.

2) Newe Landl und Seecarte von dem konigreiche Dennemarcken, Beiden Hertzogtlmmbern Schleswieg und HoLstein, welche AuIT •I. konigl. Maytt. Gnedigsten Befehlig furs er.ste Aus^gefertiget worden, und wan durch die hulffe Gottes das gantze konigreich zu lande perlustriret und Geometrice beschrieben. Sollen die correctiste General- mit den darzu gehorigen Special Tabulen liichtig ert'olgen, und dero konigl. Maytt. Alleruntlierthenigst auch Eingeliebert werden. Job. Mejer. Anno Ohr. 1650. — Det kgl. Bibliothek. Et større, lithograferet Udsnit af dette Kaart ledsager denne Afhandling.

3) E. Erslev: Jylland. S. 1«9.

Side o 9 c

selve Fortrinligheden af Mejers Kaart maa derfor vække den mest levende Tvivl om Rigtigheden af den Fremstilling,derhidtilhar været den raadende i dansk Kaarthistorie.F.Geerzog efter ham E. Erslev inddele denne Historie i 4 Perioder, og for hver anføre de en Kaart - type, der behersker Perioden, nemlig den Jordanske til 1651, den Mejerske til 1779, den Buggeske til 1841 og endelig Generalstabstypen efter dette Aarstal. Den Mejerske Kartografi skulde altsaa — efter disse ForfatteresMening—hovedsagelig have udviklet sig paa det af Prof. Marcus Jordan tilvejebragte Grandlag; men Skaberen af denne Opfattelse. Slesvigholsteneren F. Geerz. der skrev for en Menneskealder siden, der ikke kjendte vore Samlinger og væsentlig kun interesserede sig for Hertugdømmernes Kartografi, har trods sin store Gmndighedognæstenpenible Nøjagtighed forbigaaet adskilligtafstorBetydning, og det er — i hvert Fald for Kongerigets Vedkommende — urigtigt at gjenoptage hans Periodeinddeling. Paa dette Punkt interessere vi os kun for Danmarks Kartografi op til Joh. Mejer, men selv for dette fattige Tidsrum kan der paavises en ny, hidtil upaaagtet Type, grundlagt paa selvstændige og meget omfattende Undersøgelser: en Række Kaartblade, der have spillet en overordentlig Rolle i det 17de AarhundredesKaartsamlingerogKosmografier og havt en ikke ringere Indflydelse paa vort Fædrelands Kaartlægning ved J. Mejer. Disse Kaart findes bedst hos Dr. Joan Blaeu. 1 hans prægtige Værk: Atlas Major sive GosmographiaBlaviana,1662,handler første Bind udelukkende om Norden og indeholder blandt andet L. Scavenius" Spccialkaart over visse Dele af Norge, Joh. Mejers Kaart over Hertugdømmerne, AV. J. Blaeivs Hveen, Tyge Brahes

Side 293

Instrumenter i pragtfulde Tegninger, samt en Del Kaart over Kongeriget Danmark, der fortjene den største Opmærksomhed.GeneralkaartetoverLandet er den slette Jordanske Type; men derefter følger et Generalkaart over Jylland med Mejers Sønderjylland, °2 Specialblade over Ribe—Aarhus og Viborg_—Aalborg Stifter, et tilsvarendeoverLolland—Falste r_—Møen og endelig et over Sjælland¹), og alle disse Kaart udmærke sig ikke alene ved deres meget ordentlige Kystomrids, men ogsaa og navnlig ved Fuldstændigheden af deres Topografi. De have tildels Herredsinddelingen, de allerfleste Kirkebyer, Herregaarde, Skove, Aaløb, ja, endogsaa Smaaøerne (f. Ex. i Ringkjøbingfjord og Limfjorden) fremtræde i en Skikkelse,derstærktnærmer sig Virkeligheden. I SammenligningmedJordaner alt nyt. fortrinligt, ja, ligefrem mesterligt! Disse Kaart ere dansk Arbejde; thi ikke alene fremtræde Stednavnenes Orthograii i nøje Overensstemmelsemeddengængse Skrivemaade herhjemme i Midten af det 17de Aarhundrede (Kiøbcnhafven, Veile, Ribe, Fienissløff). men endogsaa de enkelte Kaart-Paaskrifter,derfindes,ere affattede i det danske Sprog (Vildmosen betegnes som „Kier- och Engmarek," i Filsø staar: „en liden Holm i Søen", „Bios Skauen" o. s. v); desuden ere de forfattede før 1G49, thi i dette Aar har Jans Janssonius allerede Bladet Sjælland-), og da J. Mejer udarbejdede sit Generalkaart (IG4B—50), maa han. som vi senere skulle se, have været i Besiddelse af hele Værket. Dette maa altsaa være udført af en dansk

1) I J. Blaeu's Grand Atlas, 1663, findes de samme Kaart, men her meddeles desuden et Kaart over Skaane. der øjensynlig stammer fra samme Kilde.

2) J. Janssonius: Novus Atlas. Amsterdam 1649. Kaartet findes derimod ikke i noget, af dennes tidligere Værker.

Side I><)4

Kartograf i Slutningen al:' Kong Christian den fjerdes Regeringstid, og da Forfatteren paa én Gang har vævet en dygtig- Kaarttegner og en nøje Kjender af hele Lande t¹), føres Tanken af sig selv hen paa Professor JohannesLaurcmberg - som den eneste, der i dette Tidsrum, systematisk havde givet sig af med Landets Kaartlægning.

Lauremberg indkaldtes 1(>23 fra Rostock, hvor han var Universitetslærer, og udnævntes til Professor i MalhematikogIngeniørvidenskabved Sorø Akademi. AlleredeiRostockhavde han udarbejdet et Kaart over Mecklenb.org, der findes trykt i liere af Datidens Kaartsamlingcr(f.Ex.hos Blaeu KArl), og endnu før han kom her til Landet, havde han opfordret den lærde Holger Rosenkrands til at virke for Landets Kaartlægning--).Detvarderfor ganske naturligt, at Kong Christiandenfjerdei Begyndelsen af 1631 henvendte sig til ham for at faa et saadant Arbejde udført. 1 en kgi. Skrivelse af ste Febr. JO3J hedder det, at Prof. Lauremberg - har paataget sig med mathematisk Kunst at udføre en Landtavle over vort Kongerige Danmark, og Kongen bevilger ham derfor, saalænge han rejser, aarlig 200 Rdl. samt "2 Vogne med Forspand, imod at han skal begive sig paa Rejse, saasnart det bliver Foraar, ihærdig fortsætte Arbejdet, til Vinter og Vejr standser ham, samt selv sørge for sit, sin Tjeners og Forspandets Underhold. Desuden lover Kongen ham, „wen solche Landtafel

1) In^en af de hollandske Kosmografer have, saavidt jeg har kunnet opdage. noget Kaart over Fyen af den nærværende Type. men da Mejer før KioO ikke havde kaartlagt denne 0 ng alligevel har et ordentlig Kaart af den, hidrører dette sikkerlig fra denne Kilde.

2) Kirke hist. Saml. 3. Række. (5. B. S. 55.

Side 295

gantzlich absolvirt, zur recompense 500 Rthlr.'- 1). len Række af Aar har Lauremberg været optaget af dette Arbejde, og 1038 synes han at have havt en Del af Kaart ene færdige; thi Kongen giver da Besked om, hvorledeshanvilhave disse Kaart stukne (vngefer en halffandenhundredetafflereller mere), og i Juni 1689 skriver han til Gorfits Ulfeld: „Wider, at efftersom osz elschl: Doktor Lauremberg effter woris naad: befalling adskillige land earter offuer wort rige Danmarck och desz vnderliggendisøerindti 11 Egderen haffuer forferdigett, da bede wi eder och naad: wille, att j aff samme carte nogle aff den størreJsze, som hånd sielff angiffver, ved woris kobbersticher Johan von de Felde strax lader stiche och hannorn derfore lader betale." Alligevel er saadant næppe sket. Lauremberg maa have formaaet at holde Stikningen hen, thi vi kjende ikke noget større Laurembergsk Kaart, der er stukket her i Landet, og i Marts 1645 skriver Kongen til Akademiets Hovmester, Hr. Henrik Ramel, at da Lauremberg, trods den store „Andeel", han har oppebaaret for at forfærdige „gode og accurato Landtavler over vort Rige Danmark og dets Insuler", ikke endnu har udført dette Hverv. saa paalæggesdetHovmesterenat affordre ham en Erklæring desangaaende, „och hanneni siden ahvorligen tilholde, at hånd det endnu straxen gjører, eller wi foraarsagis at bruge der andre middel till, effterdi hånd dog en tiid lang saa mange [Penge] derfor haffuer opbaaret". DermedstandserenhverEfterretning om dette Foretagende;

1) Tysk Cancelliregistrant. 1631. Derme Skrivelse iindes ikke hop L. Daae: Humanisten og Satirikeren Johan Lauremberg. Christiania ISS4.. men hvad de ovrige Enkeltheder angaar, lienviser jeg ellers til denne Bog.

Side 2%

men da Lauremberg var en usædvanlig flittig Mand og bevislig har omfattet Landets Kartering med Interesse, kan det ikke antages, at han slet ikke skulde have udrettetnogetide mange Aar, ja, jeg mener endogsaa, at det kan, om ikke bevises, saa dog gjøres meget sandsynligt,atdeovennævnte danske Kaart hos Joan Blaeu og Janssonius ere grundlagte paa Laurembergs Arbejde¹). Ilos selve de hollandske Kaartudgivere kunne vi ikke vente at finde Oplysninger, thi de havde begge den højst uheldige Manér sjælden eller aldrig at meddele ForfatternavneelerAarstal paa deres Kaart, en stor Del af de enkelte Blade er desuden udkommen først som Særtryk, og i den haardnakkede Coneurrence, der herskede mellem disse Firmaer, og som endogsaa udartede til literært Rov og Ran. bleve Aarstal, Forfattermærker og andre Kjendetegn forfalskede'²), men hertil kommer endnu,

1) X. Kgl. S. Fol. 40!) d. tindes to store tegnede Kaart over Jylland, der stemme med Blaeu's Kaart. De ere uden Forfatternavn, men synes at væve langt yngre Arbejde og hidrøre formodentlig fra Langebeck.

2) .Valsclie tit els. vervalschte jaartallen, afgekrabde en door nieuwo vervangen opschriften op tie koperen platen zouden meningen strik spannen voor den onderzoeker.^u P. J. H. Baudet: Leven en Wercken van Willem Jansz. Blaeu. Utrecht 1871. med en no*et senere trykt ..Xaschrift* S. 101. Paa 103 Kaart i \Y. J. Blaen"s Appendix Theatri Ortelii et Atlantis Mercatoris. 1(531. lindes kun 7 Aarstal og med Foifatterrnaerker. Forledet if a^ldie. slette Kilder bar Prof. E. Erslev i sin Oversigt over de hollandske Kartografer i Ya'iket Jylland, Mindre Meddelelser Xr. (Geogr. Tidsskr. 1886. S. 72) sammenblandet -loan l^laen med Jans Janssonins af Anaheim, der fortsatte .lodocis Hondius' og H. Hondins¹ Ofticin (ban var den sidstes Svigerson). T stadig Karap med disse levetle Willem Jansz. Blaeu og hans Son Dr. Joan Blaeu. Begge Firmaerne forte den niest levende Kanip med hinanden og eftertrykte hensynslost hinandens Kaart. Det gjor derfor et ret pudsigt Indtryk hos E. Erslev. der lader sig narie af de latiniserede Navne. at tnvffe paa fblgende Bemfeikning: Efter Faderens Dod kaldte Johannes (o: Dr. Joan Blaeu) sig nu, kuriost nok. alene Johannes Janssonius og udgav i Lobet af faa Aar en Msengde Atlasser ... Virksomheden i „Officina Janssoniana" overgik langt den i „Officina Blaviana". Dette er den pure Forvirring. og allerede i 1751 har Hauber paavist den rette Sammenha?ng, ligesorn ogsaa F. Geeiz har det rette. Se forovrijjt Baudet anf. St. S. 77—109.

Side 297

at vore Bibliotheker hverken eje det nødvendige Materiale
eller have deres Kaartsamlinger saaledes ordnede, at. en
virkelig Undersøgelse af alle disse Forhold kan anstilles.

Det første herhenhørende Kaart er som sagt trykt hos Jans Janssonius 1649, medens det derimod ikke findes i hans Kaartsamling fra 1639 eller (saavidt jeg har formaaet at undersøge) i hans mellemliggende Atlasse r¹). Det er et Kaart over Sjælland, der er tilegnet Landsdommeren Jørgen Seefeldt paa Ringstedkloster, og Dedicationen tør maaske betragtes som en Tak for, at Seefeldt har forskaffet ham det haandtegnede Stof. Men da Lauremberg stod i venskabelig Forbindelse med denne store Bogelsker og jævnlig benyttede hans Bibliothek-), synes herved at kunne paavises en Forbindelse mellem den danske Kaarttegner og den hollandske Udgiver. Men denne Formodning faar forøget Vægt af det følgende.Vihave nemlig en ringe Levning af den LaurembergskeKartografiopbevaret her i Landet, og denne stemmer overalt, hvor der kan anstilles Sammenligninger, til Punkt og Prikke med det hollandske Kaart. Det er

1) Hos Blaeu synes det ikke at forekomme før 1662, og det cider tilegnet den danske Gesandt i Holland P. Gharisius. Derimod findes det hos Fred. de Witt 1659, der ellers følger Jordan.

2) Se Werlauffs Afhandling om Seefeldts Bibliothek i N. Hist. Tidsskr. 6. B. S. ±1«.

Side :>(.)S

i't lille antiqvarisk Kaart over Fjenneslev -Egnen hos Worni^l), der udtrykkelig nævner Lauremberg som Forfatterenogroser ham meget som Kartograf. Det indeholderkunde fire Sogne Fienisløff. Bringstrup, Sigersted og Alsted. og Overensstemmelserne bestaa i følgende. De fire Navne ere stavede fuldstændig ens, hvilket især turde være paafaldende for det førstes Vedkommende, de fire Byer ere i Forhold til hinanden aflagte nøjagtig ens og nøjagtig lige fejlfuldt paa begge Kaartene, Susaa. Kingstedaa og Vandløbet mellem Fjennesløv og Alsted have nøjagtig samme Retning. — og Kaartet hosWorm synes derfor ikke at være andet end et noget forstørret Udsnit af det senere hollandske Kaart, kun at det tillige indeholder nogle antiqvariske Enkeltheder, der knytle sig til Sagnet om Hagbarth og Signe. -- Men hertil kommer endnu et tredje. I Krigsaarene fra 1658 til 1060 udarbejdede den berømte svenske Ingeniør Erik Oahlberg et interessant og for sin Tid fortrinligt Daninarkskaart.Detteer selvfølgelig ikke i nogen høj Grad baseret paa egne Undersøgelser. For Hertugdømmernes Vedkommende har han. dog meget frit, benyttet JohannesMejer,og for Danmark et Kaartstof, der i Hovedsagenstemmeroverens med de her omhandlede Arbejder,ogsom dengang, Sjælland undtagen, ikke forelåa trykte. Da Kortits Ulfeld og svenske Officerer imidlertid allerede 1058 satte sig i Besiddelse af Jørgen Seefeldts Uibliothek, hvor, efter vor tidligere Formodning, LaurembergsKaarteller Kopier af dem forefandtes, saa kan det derigjennem forklares, hvorledes Dahlberg er kommen

1) 0. Worm: Monumenta danica. 1(543. S. 139. — Hiptorisk Tuhskrift. 5. R. 5. B. S. 645.

Side i2(.m

til sine Kilder, og vor fremsatte Hypothese vinder dervediSandsynlighe
d1).

Det er disse før-mejerske eller (hvis denne Betegnelseertilladelig efter det ovenanførte) disse LaurembergskeKaarti Forbindelse med den Dahlbergske Version,derdanne Grundlaget for de fremmede Kartografers Fremstilling af Danmark lige indtil Pontoppidan. Ganske vist siger Prof. E. Erslev-), at „i Aaret 16(52 er den mejerske Type gjennemgaaende optaget (hos de hollandske Kartografer).men paa mange Punkter er Kopien ikke nær saa god som Originalen". Men dette er en Misforstaaelse. I disse Kaart hos Blaeu, Janssonius. de Witt, Schenck, Honiann, De l'lsle, Lotter, Seutter ete. etc. der væsentligereOptrykefter hinanden, findes, for Kongerigets Vedkommende,ikkeen Linje af Mejer. Hans Kaart ere forblevneupaaagtethængende som en Pryd for Borgestuen

1) Regnum Daniæ cum Insulis et. conterminis Terris. eorrectius quam antehac delineatum et editum: simul comprehendens Itinera <t mansiones R^:e Mtis Sueciæ . . . ad annum 16(i(). Per Errieum J. Dahlberg. Kaartet findes optaget i S. Puffendo rfls De rebus å Garolo Gustavo gestis. I. S. "232. Om Dahl]>ergs kartografiske Virksomhed i Danmark tindes interessante Oplysninger i: Greve Erik Dahlbergs egenhandigt forfattede Dag-Bok. Stockholm 1853. Om Fyen S. 161. om Isefjordsegnen S. 173 o. fl. a. St. Se ogsaa H. O. Scheel: Almindelig Udkast af Krigens Skueplads. Fortalen. „ Dahlberg kunde altsaa give en temmelig god Topographie over det hele i de fortræffelige Planer til Puffendorfs Levnetsbeskrivelse over Carl Gustav." — Dahlbergs storartede Tegninger vare allerede færdige et Par Aar efter Krigen og skulde d. 5. Juni 16fi3 indbringes i (lancelliet (se Dagbogen S. 190), og i Aaret 1(5(57 rejste han over Hamborg. Holland, Breda og Anlwerpen til Paris for der at engagere Kobberstikkere til Yan'kct. Paa. denne Rejse havde han ,.^{Afrigningerne'} ¹ med sig.

2) E. Erslev: Jylland. S. 171.

Side :-JUO

Udsnit, af E. Dahlbergs Kaart. over Danmark (Vi).

paa Kjøbenhavns Slot¹), medens Udlandets Kartografer ihærdig ere gaaede „til Bords" hos hans Forgænger, hos Lauremberg; og de Ting, som Prof. Erslev tillægger saa megen Betydning (Pukkelen paa Jyllands Vestkyst, NibtangenpaaSamsø, det vestvendte Haandtag paa Syd-

1) I jlnventariuni over Khhvns. Slot, optaget af dertil beskikkede Embedsimvnd i Aaret [Cu'A~ n.vvnes blandt andre folgende Kaart niidi Borgestuen og (let tilhorende Kammer": 1. Landkort af Danmarks og Norgis Riger. tegnet iaed Pennen af Isach Gelkerch (haves paa det kgl. Bibliothek, er en Kopi efter Mejer), -2. Landkort af Blegind og Skaane af Meyer og Otto Heider. tegnet nied Pennen og illumineret, med Malmoe og Ghristianstads Grundritzning paa (er mig ukjendt). 3. Grundritzning oin Gluckstad, saa som det nu befindes, med frontzer omkring (er mig ukjendt), 4. Landkaart af Danmarks Rige med omgroendsende Lande. tegnet af Johannes Mejer oc illumineret (findes paa det kgl. Bibliothek), 5. Stort illumineret Kort, tegnet med Pennen af Johannes Mejer. med Danmarkis. Norgis og Sveriges Kongeriger med deris Grentzer (er mig ukjendt), (i. Wittemagts Affritzning paa alle de grentzer til Westerhauff oc Elben udi Hertugdomnierne etc. (findes paa det kgl. Bibliothek), 7. Afritzning at' Itzehoe og Klostevlandet. 8. Landkort at'Brehrnen oc feren vid Johannis Meyer, tegnet, med Pennen og illumineret.

Side 301

Langeland og, han kunde tilføje, Nordfyens 3 stærkt fortrukne og udtungede Halvøer) ere hentede fra DahlbergsKaart,der er et Hastværksarbejde og væsentlig kun udarbejdet for at illustrere Karl Gustavs Rejser omkringiDanmark indtil 1660^x).

De fremmede Kartografers Fremstilling af Danmark er altsaa sammenstykket efter følgende Forfattere: Hertugdømmernegjengives efter Mejers Kaart hos Blaeu 1662, Jylland, Sjælland og Skaane samt Smaaøerne efter den før-mejerske (eller Laurembergske) Type -), og Fyen

1) Se navnlig: Atlas. Tot Amsterdam. By Just Danckers. TJ. A. 1 det kgl. Bibliotheks Katalog opføres dette Atlas ved Siden af Blaeu's og Janssonius's, men det maa være betydeligt yngre, thi i Kaartet over Skaane (Danmark) lindes Byen Carlscrona. der først blev anlagt 1679—80, og det maa altsaa være udkommet efter dette Aarstal. Paa denne Maade er det forklarligt, at Danckers kan have havt Adgang til Dahlbergs Tegninger.

2) Allerede i Haubers Versuch einer umstandlichen Historie der Landcharten. Ulm 17^U24. S. 99 henføres disse Kaart til Johannes Mejer, men dette beviser jo intet. — Derimod er det ret sandsynligt, at ogsaa Mejer har lært de Laurembergske Kaart at kjende hos Jørgen Seefeldt; thi han stod i venskabelig Forbindelse med Landsdommeren, og denne er den første iblandt Mejers Venner, der 1653 modtager et Pragtexemplar afLandesbeschreibung. — At Generalkaart over Danmark har gjort megen Lykke ved Hove ses bedst deraf, at de to ansete Ingeniøroi'iieerer O. Heyder og J. Geelkerck have kopieret det, og den .sidste endogsaa tilegnet sin Kopi til Prins Ghr. V. 1. Xewe Landt und Seecarte von dem Konigreich Dennemarcken etc ausgefertiget von Johanne Mejero Hus. Cimb. Math. und nach dem Original abgerissen von Ottho Heyder, Philo- Mathematico. 1059. — 11. Ad Seienissimum Gelsissimurnq: Principein Dn. Christianvm etc. Daniæ et Norvegiæ Tabula Sereniss. ae Potentissimi Korund. Regnorum Regis Dn. Friderici 111 Regiæ S. Celsitud. Domini Parentis Mandata ex Js. Geelkerc-kij quoad Hane, Jllain autem ex Jo. Mejeri tabb. Autograpliis descripta et in unuin hoc volumen congesta. U. A. — Begge lindes nu paa det kgl. Bibliothek.

•IT. c_ '■£ o'

Side 308

Kaart over Mols og Dyrsland efter den før-mejei-ske Type hos Blneu. (Vi) (Smlgn. Mejers Generalkaart.)

Side :!04

med Langeland og Taasinge efter Jordan, tilsat med de
ovennævnte Forvrængninger efter Dahlberg samt en Række
Smaaforandringer, der sjælden ere Forbedringer.

At Mejer i stor Udstrækning har benyttet de ovennævnteKaart, er tydeligt paa ethvert Punkt af hans Land- og Søkaart over Danmark 1650, ja, paa flere Steder er dette ikke andet end en svagt ændret Kopi af hint (se f. Ex. Limfjorden, Nissum og Ringkjøbing Fjord), medens det paa andre Felter, hvor Mejer har havt Tid og Lejlighed til at udføre egne lagttagelser, hæver sig til en beundringsværdig Højde og nedlægger Kystlinjer, der først ved Videnskabernes Selskabs Arbejder ere blevne erstattede af bedre og mere sande. De her i Texten meddelte Kaart skulle tjene til nærmere at illusireredisse Forhold. Det første, Ringkjøbing Fjord med Omegn efter den før-mejerske Type (hos Blaeu), efter J. Mejer 1650 og efter samme 1658, viser baade hans Afhængighedaf Forgængeren og hans store Perfektibilitet, hvor han havde Lejlighed til at foretage egne Undersøgelser,og Kaartet over Mols og Dyrs (hos Blaeu) vil, sammenlignet med den Mejerske Fremstilling 1650 af de .samme Egne, være meget skikket til at vise, hvilket

Side 305

betydeligt Fremskridt selv Mejers første Kaart betegner i
Landets Kartering. Derimod er hans tyske Stavemaade
uf danske Stednavne et stort Tilbageskridt.

VIII. Joh. Mejer og Caspar Danckwerth. „Landesbeschreibung" udkommer 1652.

I Aaret 1649 enedes de tvende Broderpar: Johannes og Samuel Mejer og Gaspar og Joachim Danckwerth, alle fra Husum, om at udgive en korogralisk Beskrivelse af Hertugdømmerne med de Kaart til Grundlag, som Johannes M. havde udarbejdet for Kongen og Fyrsten, og som han havde faaet Tilladelse til at trykke. Samuel Mejer, der var født 1609, havde ligesom den ældre Broder tilbragt sin Ungdom i Kjøbenhavn hos Farbroderen BernhardM., Præst ved Set. Petri Kirke, og her lagt sig efter Apothekervæsenet. I Juni 1639 udnævntes han til Hofapotheker,blev senere tillige Felt- og 1644 ogsaa Stadapotheker.Han ejede Apotheket i Højbrostræde samt flere Gaarde og Huse i Staden; under den Torstensonske Fejde tjente han betydelige Summer og arbejdede sig til sidst op til stor Velstand. Som de fleste af Slægten døde han tidlig (1658) og efterlod sig en Søn og en Datter, der senere begge optoges i den danske Adel under Navnet Mejercrone¹). — Slægten Danckwerth nedstammedefra Holsten. De her omhandlede Brødres Bedstefadervar Skomager i Pløen, og deres Fader, Hans Danckwerth.var

1) Archiv for Pharmacie og Chernie. 17. B. S. "260. Artikel af Dr. Burman Becker om Apothekere og Apothekervæsen i Danmark. — Ghr. IV.s Breve. 1641—44. S. 352. — Dr. C). Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium og fl. a. Kilder. Se foran under Slægttavlen.

Side 306

werth.varførst Landfoged i Lunden i Ditmarsken og senere, indtil sin Død 1634, Borgmester i Husum. Den yngste af Brødrene, Joachim, kom i den gottorpske HertugsTjeneste og var først Kammerskriver hos denne, men udnævntes allerede 1636 til Amtsforvalter i Aabenraaog overtog 1641 den meget betydelige Stilling som Kammermester paa Gottorp. Vod sit Giftermaal med Borgmesterdatteren Clara Luth af Husum havde han vistnok erhvervet sig nogen Formue, senere overdroges ham det gamle Herresæde Hoyersworth i Ejdersted, og i Aaret 1634 dannede han Gaarden Velbygaard i Kassø i Aabenraa Amt af 4 nedlagde Fæstebol, som Hertugen havde overladt ham skattefrit paa Livstid. Formodentlig ejede han ogsaa det Danckwerthske Hus i Byen Slesvig. Som alt anført havde Mejer og Joachim Danckwerth allerede meget tidlig staaet i venskabelig Forbindelse med hinanden, senere havde denne støttet Udarbejdelsen af det store Atlas over Aabenraa Amt, og det var maaske ogsaaigjennem ham, at Mejer senere kom i Forbindelse med Caspar Danckwerth l).

Denne havde studeret Lægevidenskab ved tyske Universiteter, havde 1633 taget Doktorgraden i Basel, praktiserede siden i sin Fødeby og udnævntes omkring Aaret 1641 til Borgmester smstds.-), en Embedsstilling. han beklædte til sin Død 1672. 1 Aaret 1641 giftede han sig med Helene Angel, Enke efter den i Aaret

1) De fleste her meddelte Oplysninger om Familien Danckwerlh ere hentede fra Staatsarchivet i Slesvig, særlig: Proceszacten betr. die Familie Danckwerth zu Husum 1609^—107^. Se ogsaa: Dr. Melchior Kraf'ft anf. St.; Traps Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig o. a. Kilder.

2) J. Lasz: Sammlung einiger Husumischen Nachrichten. Flensbm-tr 1750. S. 8.

Side 307

1639 afdøde Landfoged Adolph Våget i Stapelholm. Hun bragte ham en vistnok betydelig Formue, dels i Penge, dels i Jordejendomme, og efter eget Sigende anvendtehan nu sin Fritid til at studere Historie og Genealogi, og da Mejer i 1648 henvendte sig til ham foratfaa en korografisk Beskrivelse til Kaartene, havde han allerede gjort betydelige Forstudier til Hertugdømmernes Historie.

De Hensyn, der ledede Mejer til at attraa Dr. DanekwerthsMedarbejderskab, ere lette at fatte. Selv savnede lian paa én Gang baade de nødvendige Pengemidler til at sætte det store Foretagende i Værk og den literære Anseelse, som i hin Tid alene den latinske Dannelse kunde give; desuden indtoge Danckwertherne saa fremragendeStillinger og havde saa stor Indflydelse ved Hove, at Landsherrens Velvilje mod Værket vilde være sikret ved deres Deltagelse: men alligevel var det i mange Henseender højst uheldigt, at Mejer blev tvungen til at indlade sig paa dette Fællesskab. Caspar Danckwerth var en stridbar og übilligtænkende Herre, en herskesyg Medarbejder, en ivrig Tilhænger af Huset Gottorp, en farlig Modstander og en Procesmager, der benyttede ethvert Kneb og enhver Udflugt til at sætte sin Vilje igjennem. Krafft og andre ældre Forfattere yde ham en overdreven Ros, der langt fra bekræftes af de talrige Procesakter, ham angaaende, der endnu ere bevarede. Disse Processer førtes ofte imod Enker og faderløse, hvem han nægtede at betale berettigede Pengekrav; hans Indlægere velskrevne, skarpe og lidenskabelige, men de give ikke noget gunstigt Billede af Mandens Tænkemaade, og særlig gjælder dette i en Arveproces, som han i Aarene 1667_—69 førte for Hofretten med sine egne Steddøtre,

Side 308

Helene og Birgitte, og deres Mænd, Præsten F. Zimmermanni Padelek og J. Poulsen i Rødemis, hvis Hustruers [Mødrenearv han søgte at forholde dem. Efter en Række tildels uværdige Udflugter dømtes han til at udrede samme, og under Processen fandt han det endogsaa nødvendigt at indkomme til Hertugen med en — i hver! Fald efter vore Begreber — meget ydmygende Skrivelse, hvori han søger at besmykke sin Færd og til Slutning beder Hertugen om ogsaa i Fremtiden naadigst „eine gute opinion von mir zu foviren".

Desuden maa det indrømmes, at han i SammenligningmedMejers kartografiske Bidrag ikke stod paa Højde med Opgaven. Efter Tidens Lejlighed var han sikkert en lærd, maaske endogsaa en meget lærd Mand: ligeledes er hans Bog et mærkeligt kulturhistorisk Monument,derhar spillet en betydelig Rolle hos forrige AarhundredesForfattere;men den er altfor sta^rkt præget af det 17de Aarhundredes Kritikløshed, og i det hele repræsenterer den en Lærdom, der forlængst er gaaet ud af Kurs. Hans Slægttavler ere fulde af Fejl og übrugelige,hansOrdfortolkninger urimelige indtil det parodiske,oghans etnografiske Udviklinger enten værdiløse eller, hvor danske Forhold omtales, saa politisk farvede, at de altid have været uretfærdige. Allerede hos ham træffe vi den Opfattelse af Nationalitetsforholdene i Slesvig,dersenere sattes i System af T. Arnkiel¹), og som i sine yderste Konsekvenser har medvirket til at fremkaldedenbarbariske Undertrykkelse af Danskheden, der nu raader hinsides Kongeaaen. — Men det værste var

1) Dansk Mogralisk Lexikon. 1. t>. Art. Arnkiel.

Side 309

dog, at han ikke havde et tilstrækkeligt geografisk KjendskabtilLandet og ikke det rette Blik for, hvad Opgaven krævede af ham. Under Mejers rastløse og omflakkende Liv tilrev han sig snart hele Redaktionen, ja, han synes endogsaa at have holdt sin Medarbejder i Uvidenhed om, hvad han egentlig leverede. Som bekjendt var det oprindelig slet ikke Meningen at udgive den kæmpemæssigeFoliant,som nu foreligger. Mejer foreslog Danekwerthatskrive en kort, beskrivende Text bag paa Kaartene, som det den Gang var Skik og Brug, „men alt som jeg kom ind i Stoffet" , skriver Danckwerth i Fortalen, ..voxede Bogen mig ligesom under Hænderne. og den fik en hel anden Form x). Thi de Begivenheder, der have fundet Sted i disse Hertugdømmer, ere meget talrige, og de Folkeslag, der have fremkaldt dem, forskjellige.Derformaatte det paahvile mig grundigt at forklare Folkenes Oprindelse og heller ikke glemme deres Gjerninger. Men hertil kommer, at det i en Landsbeskrivelsehverkenvilde vinde Bifald eller være behageligt kun at anføre Grænser, Floder, Bjærge, Dale, Stæder, Slotte, Flækker, Landsbyer o. s. v., og derimod kun i forbigaaende at berøre Landets Historie og dets verdsligeoggejstlige Regeringsform." Efter disse Grundsætningerfyldtehan Bogen med et vidtløftigt historisketnografisk-genealogiskStof,og denne svulmede op til et Opus paa 78 dobbeltspaltede Ark i stort Folio, medens derimod selve den geografiske Beskrivelse svandt ind til

1) I Luxdorfs Exemplar knytter Mejer hertil følgende Spydighed: „Alzuviel ist Vngesundt! Wehre es nur eine chorographia geblieben. so hatte man es beszer konnen verantwordten. Sapienti sat dictum!" Og et andet Sted: „Wehre man in den Sehrancken sreblieben, so wehre es gudt gewesen/"

Side :U0

et magert Minimum, ja, ofte ikke indeholder andet end en Opramsning og Klassen'cering af Kaartenes Stednavne. I denne uhyre Stofmængde ligesom druknede Mejers Kaart, og i Datidens almene Bevidsthed lykkedes det Danckwerth at tage Luven Ira sin Medarbejder.

1 Aaret 1652 udkom Bogen paa Forfatternes eget Furlag¹). Texten tryktes i det hertugelige Hoftrykkeri i Slesvig under Kammermesterens Tilsyn, og Kaartene bleve stukne med stor Kunst og Dygtighed af Brødrene Mathias og Nicolaus Petersen, der arbejdede, den ene i o(), den anden i„l6 Aar hos Guldsmedmester Gonrath Wiehe i Husum. Mærkværdig nok foretoges ogsaa dette Arbejde under Dr. Danckwerths Ledelse, og han lod uden Bemyndigelse, men paa Gonsortiets Regning, tage c. i 1000 Særtryk af Kaartene. Oplagets Størrelse er ukjendt, men Værket var meget kostbart. Mejer siger, at det kostede næsten 7000 lldlr. -), og i den senere Proces for Hofretten oplystes det, at Samuel Mejer for sin Part havde indskudt2562 Rthlr. 40 ,<> og Joachim Danckwerth til forskjelligeTider

1) Xewe Landesbeschreibung der zwey Hertzogthiimer Schleswich vnd Holstein, zusambt vielen dabey gehorigen Newen Land ('.arten, die auff Jhr. Konigl. Maytt. zu Dennemarck. Norwegen etc. vnd Jhr Fursti. Di'irchl. Beeder Regierenden Hertzogen zu Schleswich. Holstein etc. Allev- vnd Gniidigsten befehle von dero Kfmigl. Maytt. Viestaltern Matheinatico Johanne Mejero. Hus. Ciinl)ro. (Jhorographice eiaboiirt, diirch Casparum Danckwerth 1). zuriainmen getragen vnd Verfertigt. Worin auch Das Alte Teiitschland Kurtzlich beschrieben, mit begriffen ist. Anno 1()5^. Desuden staar paa Foden af Titelbladet: Matthias et Nicolaus Petersen, fratres, Auvificet- Husemenses sculpserunt. Værket er tilegnet Kong Fred. 111 og Hertug Fred. IV (III). Det indeholder et illustreret Titelblad med Kongens og Hertugens Hilleder. 311 Sider Text -+- 11 Sider Dedication, Rettelser osv. samt 40 Kaart, ialt 118 Ark.

2) Luxdorfs Exemplar. Fortalen.

Side 311

skjelligeTider4183 Rthlr. 23 ft, altsaa begge i det hele 0746 Rthlr. lo /o¹) eller, hvis man tager Pengenes daværendeVærdi i Betragtning, vel paa det nærmeste 80000 Kroner i vore Penge.

For disse kæmpemæssige Udgifter høstede Forlæggere og Forfattere kim ringe Tak. Næppe var Bogen udkommen,før de overvældedes af en R.ække Gjenvordigheder,særlig af politisk Natur, der en Tid lang endogsaa truede Værket med Gonfiscation. Paa dette Tidspunkt herskede nemlig et spændt Forhold mellem de forskjelligeGrene af det oldenborgske Kongehus. Imellem Kongen og Hertugen paa Gottorp vare en Række statsretligeSpørgsmaal (om Svabsted Amt, om det slesvigske¹ Domcapitels Stilling til Landretten, om Grevskabet Pinnebergetc.) bragte under Ventilation, og bag disse skjultes endnu langt farligere Stridigheder, der gjorde Forholdet usikkert og bittert, og lige over for de regerende Linjer optraadte Hertugerne af Hertug Hans den yngres Slægt med Krav om Skattefrihed og Andel i Fællesregeringen, der senere førte til meget langvarige Retstrætter. Da Danekwertherne vare holsten-gottorpske Embedsmand og Hertugen personligt hengivne, ja, da deres Bog endogsaatryktes i dennes eget Officin, var det forstaaeligt, om end i højeste Grad uheldigt, at de, tiltrods for Joh. Mejers gjentagne Advarsler, lode den hertugelige Opfattelseaf disse Spørgsmaal komme temmelig uforbeholdent til Orde. Om Hertugerne af den yngre kgl. Linje siger

1) Hvor anden Kilde ikke nævnes, ere alle her meddelte Oplysninger om Mejer og Danckwerth hentede fra Staatsarchivet i Slesvig. Atis den Gottorper Hofgeriehtsacten A. XXIII. Proceszacten betref. den kgl. Mathematicus J. Mejer zu Husum 1648—1671.

Side 312

Danckwerlh, at de havde deres Andele af Slesvig som Efterlen af Kronen, at de vare „abgetheilte Herrn" og forpligtede til at betale Skatter som almindelige Undersaatter;dette var vel i og for sig ikke urigtigt, men det var Modstandernes Opfattelse i en endnu ikke tilendebragtHetstrætte. Hertugerne i Sønderborg, Nørborg. Lyksborg og Pløen følte sig præjudicerede, og uagtet Mejer¹) rejste rundt til dem og overrakte dem kostbare Exemplarer af Værket, gik Forfatterne ikke alene glip af enhver Opmuntring fra deres Side. men der udkom endogsaai Aaret 1654 et heftigt Stridsskrift imod Danckwert h²).

Farligere var Forholdet lil Kongen, og for at afvendedettruende Uvejr rejste Mejer i Foraaret IGSH til Kjøbenhavn. hvor han opholdt sig i hele 25 Uger. indtil Kongen var bleven bekjendt med Bogens Indhold. Ved at tilstille Christopher Gabel³) og andre indflydelsesrige Mænd Pragtexemplarer af Værket søgte han at vinde Stemningen for sig, og samtidig indgik han til Kongen med en vidtløftig Fremstilling af de rette Forhold. AllerededetleBre v¹) er præget af stor Uvilje imod Danckwerth,ogMejer

1) Xoodt: Beitriige zur Erlauterung der (!ivil-. Kirchen- und Gelehrten-Historie der Herzogthumer. Hamburg 1744. S. 548 flg. Ved flere af disse Fyrster bemaTker Mejer: ..Er wai' aucb niclit gut zu spreehen".

2) Apologia Des Ffirstlichen Hauses Schleszwigh. Holstein, Sonderliurgischer Linien. sambt und sonders, wieder Den, zu præjuditz Desselben, durch D. (laspar Dangkwerth .... in dessen in Druck ausgelassener Land esbescbre il tung .... angefuhrten fa Ischen Bericht. Liibek. Anno lfi.^r)4. Paa Titelbladet staar som Motto Epliess. cap. 4. v. 25: r^Leget die Lugen ab. vnd redet die Warheit. ein jeglieber mit seinem Nehesten." — Om denne Strid henvises forovrigt til H. Hatjens ovenna^vnte Afliandlini:.

3) Xoodt anf. St. 3. 548-")l.

4) Gemeinscliaftl. Archiv. 24. f. 1. Her findes alle de Documenter. der ansaa Kongens Forbold til _Landesbesehreibung'\

Side 313

werth,ogMejertænker kun paa at frelse sig selv og sin Stilling som kgl. Embedsmand, der utvivlsomt ogsaa var truet. „Imod mine Raad", siger han, „har Dr. DanckwerthiBeskrivelsen indført allehaande stødende (wiederwertige)ogurigtige Ting. Saa vel mundtlig som skriftligharjeg tidligere henvendt mig baade til ham og til Kammermesteren, men hver Gang faaet til Svar, at jeg ikke skulde bekymre mig derom, da Bogen ikke skulde komme til at indeholde noget, der kunde ærgre eller være Deres Majestæt eller andre Potentater imod, hvormed jeg da slog mig til Ro. Men desværre maa jeg nu erfaredetmodsatte, ligesom jeg i det hele kunde ønske Beskrivelsen affattet i en bedre Form og med større Rigtighed." Han beder derfor Kongen om et General- Mandat (med fri Vogn og Tærepenge) for at kunne rejse omkring i Hertugdømmerne og hos alle Fyrster, Grever. Prælater, Riddere, Amter og Byer at indsamle alle de Rettelser, der kunde gjøres i Danckwerths Text, og sanledesendeligskaffe et dadelfrit Værk til Veje. men. tilføjerhan.„dog paa Danckwerthernes Bekostning, da det er dem og ikke mig, der have begaaet Fejlene", og lian slutter med at bede Kongen om kraftig at beskytte sin lydige og tro Tjener og yde ham Bistand i denne Sag. Kongen gik dog' ikke ind paa dette Forslag, men tog forøvrigt Sagen med stor Alvor¹). I en Skrivelse til Raaderne i Gliickstadt siger han, at Bogen paa forskjellige Steder indeholder Ting, der „zu verschmålerunge Vnszerer

1) Mejer taler flere Gange om Bogens Confiscation og" i Processen for Hofretten paa Gottorp 1662 hedder det i „Relatio in Sachen Johan Mejer contra Sehl. Danckwerths Wittibe den 7/m ()"2~: „Mejer prætendiret vor 7 Exemplar, die Er 1654 verehret. die besorgte Confioation des operis zu venneiden .... 36 Rthl.^L

Side 314

Jurium nicht also stehen Kaim, sondern billich geåndert werden musz" J), og han paalægger derfor Kansleren Dr. Reinkingk og Raaderne Dr. R. Dom, Dr. Fr. Stapcl og Lic. Helm at underkaste den en omhyggelig Censur og snarest tilstille ham deres Bemærkninger om den. Imidlertid kom Mejer allerede nu til at lide pecuniært Tab som Følge af Danckwerths Fejlgreb, thi da hans Bestalling som kgl. Mathematiker fornyedes den Men Septbr. 1653 -), nedsattes hans Løn fra 300 til 200 Rdlr. aarlig „paa Grund af Beskrivelsen" , og samtidig klager han over, at Hertugen har fattet Mistanke til ham, som vare disse Krav om Rettelser udgaaede fra ham.

Endelig fremkom Raaderne med deres „Notater af Dr. Gaspari Danckwerths Nye holsteenske Ghronica", og efter at have rettet adskillige mindre Unøjagtigheder og enkelte Insinuationer mod tidligere danske Konger dvæle de særlig ved følgende Punkter:

1. Dr. Danckwerth paastaar, at Svabsted Amt er en Del af Hertugdømmet Slesvig, medens Kongen derimod opfatter det som et særegent gejstligt Stift, et Bispe- eller Fyrstendømme, der ved en særegen Forlening blev overdraget Bisperne og ikke har været noget ..originale pertin ens" af Hertugdømmet. Doktor Danckwerth understaar sig altsaa til at afgjøre, hvad Kongen og Hertugen endnu strides om.

2. 1 Beskrivelsen siges, at det slesvigske Domcapitelsretslige
Afgjørelser skulle appelleres til den almindeligeLandret,

1) Original Concept. Geni. Archiv. -2-\. f. 1.

2) Xoodt anf. St. S. 550. T^Um der Beschreibung willen aber muste ich hinferner mit 200 Rtlilr. mich vergntigen la.szen .... Komite kaum meine jahrliche Be^oldung erhalten." Aftrykket hos Xoodt er meget fejlfuldt, navnlig ere mange Aarstal og Datoer helt urigtige.

Side 315

ligeLandret,men endnu ved sidste Landretsmøde har Kongen nedlagt en bestemt Protest imod denne Opfattelse,og det tilkommer ikke Dr. Danckwerth i denne Sag at afgive en Decision for Fursti. Durchl. — Paa samme Maade gjennemgaa de hans Fremstilling af Grevskabet Pinnebergs og Klosteret Utersens statsretlige Stilling samt af Lybekkernes og Hamborgernes Forhold til Elben¹). —Af forskjellige Skrivelser ses det, at Kongen paatænkte at lade disse Rettelser tilligemed en Fortale trykke og bckjendtgjøre²), men dette er ingensinde sket. og der synes ikke at være kommet noget som helst ud af det hele.

Men fra et rent literært Synspunkt maatte Mejer være endnu mere misfornøjet med Bogen. Den udfyldte kun i ringe Grad sin Bestemmelse som korografisk Beskrivelse, og selve denne Beskrivelse vrimlede af Fejl. Med den uhyre Arbejdskraft og Energi, der var Mejer egen. satte han sig til at omarbejde hele Værket, og denne Bearbejdelse, der bærer Aarstallet 1G54, er en kæmpestor Foliant paa 1167 tætskrevne Sider foruden et Register, og den er helt igjennem skreven med Forfatterens egen Haand³).

1) De rettede Steder i Landesbeschreibung ere: (lap. 2. Fol. (i. col. U2 forneden, og fol. 25, col. 1; fol. 26; fol. 117. col. 1; fol. 12;3. col. °2 forneden; fol. 217; fol. 275, col. 1 forneden; fol. 280. col. 1 foroven.

2) Bekjendtgjørelsen af dette Tillæg til Bogen skulde ske i: Cntalogus pro nundinis Francofurtens.; men i Aargangene 1656^—5s tindes intet derom. Se forøvrigt Kongens Skrivelser i Gemeinseh. Archiv. 24 f. 1. Heller ikke Mejers Forslag om at lade Retteltelserne trykke og indbinde foran i de endnu usolgte Exemplarer af Værket blev udført. Mejer f'oreslaai' Kongen, at han paa Danckwerthernes Bekostning skulde foretage denne Oiuredaction.

3) Renovirte Landesbeschreibung der zwey Herzogtliumer Sleswicli und Holstein duren Johannern Mejerum Husum. Cimbr. zuin andern Malill von Newen wieder iibergesehen, mit mehr Landtcarten vnd Andern Sachen vermehret vndt. verbeszert. Anno 1654. Af nye Lanclkaart findes dog kun 1 enkelt. Det højst interessante Manuskript findes i Ledreborg Haandskriftsamling, og Ejeren, Hr. Lensgreve Holstein, har havt den Godhed at laane mig det til Brug i længere Tid. — Luxdoris Exemplar af „Landesbeschreibung", der oftere er bleven citeret i denne Afhandling, maa nærmest betragtes som et Forarbejde til Ledreborg-Haandskriftet og er særlig interessant ved de talløse Rettelser og Tillæg, som Mejer har foretaget i Danckwerths Text.

Side mg

I almen-videnskabelige Synsmaader, i systematisk OrdningafStoffet og i Sprogbehandlingen rager dette Arbejdeikkeop over Danckwerths. Mejer gjentager Hovedmassenafdennes Stof i en noget ændret eller revideret Form, og lige saa lidt som denne naa'r han frem til anskuelig Skildring. Men Værket har to Fortrin. For det første giver det en virkelig geografisk Beskrivelse af Landet. Denne er ikke alene befriet for Danckwerths grove Fejl, men den er ogsaa fyldig og paalidelig i samme Grad som Mejers Kaart, og det er altsaa først ude i den fine og vanskelige Detailkundskab, der ikke erhverves ved hurtige Kejser, at Correctheden brister for ham. For det andet indeholder Bogen en meget vidtløftig antiqvariskBeskrivelseaf flere Landskaber, navnlig af Barring - og Sønderjyllands-Syssel samt Nordfrisland, og Mejer viser sig som en ganske vist kritikløs og lettroende, men tillige meget lidenskabelig Dyrker af Oldtidskundskabogantiqvarisk Geografi. I et følgende Afsnit ville vi faa Lejlighed til at belyse denne Side af hans Virksomhednogetnærmere. — Derimod maa der her gjøres opmærksom paa et andet, ikke uvigtigt Forhold. Ved en nøje Jævnførelse af Danckwerths og Mejers Text ses

Side 317

det, at den første maa have modtaget en ikke ringe DeL af sit geografiske og antiqvariske Stof fra Mejer. Dettegjælderf.Ex. Hertugdømmernes mathematiske Geografi i første Kapitel, Meddelelserne om Mejers historiske Kaart og tildels ogsaa Beskrivelsen af Nordslesvigs Vestkyst og det gamle Nordfrisland; men det ses ogsaa, at Danckwerthtitpaa en uskjønsom Maade .har forkortet eller lemlæstet disse Meddelelser og derved selvfølgelig forøget Mejers Bitterhed mod ham og det fælles Værk. Og hvad der senere paafulgte, skulde just ikke tjene til at afdæmpe denne Bitterhed. Saaledes stak Danckwerth det Gratiale paa 200 Rthlr., som Hertugen bevilligede dem for Dedicationen, i sin egen Lomme, og først 10 Aar senere, efter en langvarig Proces, lykkedes det maaske Mejer at faa sin Part. Lige fra 1653 gjorde Joh. og Samuel Mejer Fordring paa Afregning med DanckwertherneogOpløsning af Interessentskabet, men ingensindeformaaedede at fremtvinge Liqvidationen. Saa døde Kammermesteren 1656, og nogen Tid efter afhændedehansEnke, Clara D., de stukne Kobberplader til Mejers Kaart til Dr. Joan Blaeu *) i Amsterdam. Afhændelsenforetogesaf den bekjendte gottorpske Lærde Dr. Olearms-), og Pladerne indbragte 360 Rdl., der dog

1) De lindes optagne i Iste Bind af J. Blaeu's „Atlas Major sive Cosrnographia Biaviana 1662"' og i r^Le grand Atlas 1663". De gik formodentlig til Grunde ved den Ildsvaade, der den 23de Februar 1672 odelagde Joan Blaeu's Officin midt under Trykningen af hans spanske Atlas. Tidligere vare de blevne efterritukne af Jans Janssonius og benyttedes af alle senere Atlasudgivere. Allerede 1658 havde S. Sanson i Carte de Géographie benyttet Mejers Kaart hos Danckwerth.

2) I det hele havde Olearius det Hverv at gjøre „Landesbeschreibung* bekjendt i den lærde Verden, og han modtog en Del Exemplarer til Distribution.

Side 318

endnu 166:2 ikke vare betalte, men Mejer synes end ikke
at være bleven raadspurgt om Salget, og senere gjorde
han Fordring paa en Skadeserstatning af 500 Rdl.

Derefter kom den ulykkelige Krig 1657_—60. der bragte almindelig Ruin i sit Følge og ødelagde blandt andet ogsaa alle Mejers Fremtidsplaner. Hans Broder døde efter langvarige Lidelser i September 1658, han selv var nedtynget af Gjæld, og først 1660 tillod Tidsforholdeneham at tvinge Clara og Gaspar Danckwertli til at liqvidere. Dette skete dog først efter en fleraarig Proces for Hofretten i Gottorp, hvor det ikke skortede paa gjensidige Bitterheder og Udfald¹), og hvor Forholdenefor saa vidt vare Mejer ugunstige, som hans Modstanderehavde den indflydelsesrige Hofretsraad Dr. AndreasGram er, GI ara Danckwerths Svigersøn, paa deres Side. I Sammenligning med Danckwerths Udflugter og Forhalinger gjør Mejers bestemte og, som det synes, fuldtud ærlige Indlæg et godt Indtryk, men trods de meget vidtløftige Proccsacter er det dog ikke muligt at komme ret til Bunds i Sagen, da Hofrettens Domsprotokollermangle. Til Slutning indgik Mejer Forlig med

1) Som Dr. A. Hille (Allgem. Deutsehe Biographie. 21. B. Artikel Johannes Mejer) allerede har gjort opmærksom paa, beskylder Clara Danckwerth Mejer for Landsforræderi, idet hvin siger, at han „zeit wehrenden Krieges hev theils alhier im Lande stehenden Armeen wurckliche dienste geleistet". og hun sigter maaske herved til, at Mejer har arbejdet for Churfyrsten af Brandenborgs Tropper, der fra el. holsten-gottorpsk Synspunkt kunde betegnes som Fjender. Paa Bagsiden af et Kaart over Ribe Amt dat. u/iu/i 1659 staar nemlig med Mejers egen Haand: „Memorial was ich fur den cbmf. verfertiget." — Her kan endvidere bemærkes, at Hertugen 1055 havde eximeref Mejer fra Husum Byret, saa at han for Fremtiden kun kunde sagsøges ved Hofretten i Slesvig. Dooumentet findes i Staatsarchivet i Slesvi«-.

Side 319

Cramer mod som en Art Gompensation for nogle Pengekravat faa overdraget 50 Exemplarer af Landesbeschreibungi Tilgift til det Antal, der i Følge en tidligere, os ukjendt Dom alt var tilsikret ham, og i hvert Fald lykkedesdet ham i Efteraaret 1662 at faa Dom over Gaspar Danckwerth for 930 Rdl. 29 fr samt 8888 separattrykte Kaart, men om det nogensinde lykkedes ham at faa. Dommen exeqveret, er et andet Spørgsmaal: i det mindste var dette ikke sket den 24de December 1668.

IX. Mejers Specialkaart over Danmark og hans „Nordiske Atlas".

Under alle disse Gjenvordigheder, der foranledigede vidtløftige Rejser og megen Tidsspilde, arbejdede Mejer ufortrødent videre paa Kongerigets Kaartlægning. Som allerede bemærket fornyede Kong Frederik den tredje i Efteraaret 1653 hans Bestalling som kgl. Mathematiker og Geograf¹). I Udnævnelsen hedder det. at „vi have antaget den vellærde, vor kjære og tro Johannes Mejer til vor Mathematiker og Geograf, og i Særdeleshed paalagthamat udføre et Generalkaart over vort Kongerige Danmark og dernæst specielle Sø- og Landkaart over alle Provinser med dertil hørende Øer, og skal han nøje mærke sig Stedernes Afstande (Distantias locorum) og appunctuere ethvert Lens eller Amts Grænser", samt hvis Kongen senere skulde finde for godt at udgive et General- og nogle Specialkaart over Danmark, da ogsaa

1) Bestallingsbog udi kgl. May's Rentekammer. Nv. ?> A. S. 181. Bestallingen er affattet paa tysk og udstedt d. 2den Septbr. 1(55;!.

Side :B

i denne Henseende lydig efterkomme hans Befalinger. Men samtidig nedsættes hans Gage fra 300 til 200 Rdl., og Kongen indskærper ham gjentagende og meget stærkt at vise Huldskab og Troskab, altsammen foranlediget ved G. Danekwerths Bog. Et Par Uger efter modtog lian det kgl. Pas, og heri hedder det, at da os elskelige Johannes Mejer agter med forderligste Landtavler over vort Rige Danmark og dets underliggende Provinser at forfærdige og lade udgaa, til hvilken Ende han og fornøden haver her og der udi fornævnte vort Rige at omrejse, paa det han alle Ting desbedre udi fornævnte Landtavler kan antegne og observere, saa have vi naadigstbevilligetham vort Pasport. Thi byde vi og bede vore Embedsmænd, Fogder, Borgermestre, Raadmænd og andre, som paa vore Vegne nogen Befaling have, og han dermed besøger, at 1 hannem ikke aleneste paa lians Begjæring udi tvende næstfølgende Aar forskaffe fornødne Heste og Vogne saa vel som fri Færge over Færgestederne, at lian vel befordret og uden Ophold overalt frem og tilbage kan afsted komme, men endogsaa at alle og enhver vore Undersaatter. være sig Præster eller andre, som han om nogen Kundskab besøgendes vorder, at de hannem udi forbemeldte hans Intention, saavidt muligt er, til bedste befordrer og Underretning gjører¹). — Desværre tillade Kilderne os ikke at følge ham paa hans senere Rejser; men der er dog ingen

1) Sjaellandske Hegist. 1053. S. 133, d. 19de Septbr. Dette Pas er tbrnyet den 2den Marts 1655 i Flensburg og I2te Jan. 1657 i Kbhvn. Deter trykt hos Suhm: Xye Samlingev. 11. 3 k 4. Hei't S. l,]* 2—133. og eftev hans Aftryk er Indlioldet her gjengivet. 1 Forstningen havde M. kun 1, senere -1 Bondervogne til sin Disposition.

Side 321

Grund til at antage, at lian i de følgende 5—6 Aar, indtil1658,da han standsedes af Krigen, udelukkende skulde have været optaget af Danmarks Kartografi. I Sommeren 1653 fra 20de Maj til 12te November boede han hos Broderen i Kjøbenhavn, senere paa Aaret og langt ind i 1654 fartede han rundt i Hertugdømmerne for KammermesterJ.Danckwerth, foretog dernæst i Foraaret en Rejse til Amsterdam, og først derefter hedder det i hans egen Fremstilling: „Nachher Jutland verreist gewesen" x). Det sandsynligste er derfor, at han i Aarene 1654_—55 har fuldendt sin afbrudte Kaartlægning af Jylland. Endvidereharhan i Aarene 1655_—58 optaget 82 Kaart over Riget østen for Sundet, men derimod har jeg ingenstedskunnetlinde nogen sikker Efterretning om, naar han har kaartlagt de danske Øer, og efter Roskildefreden 1658 forlod han Kjøbenhavn og synes ikke senere her til Lands at have givet sig af med Maalinger i Marken, om han end vedvarende syslede med Rigets Kartografi.

Han arbejdede med en meget stor Plan for Øje. Trods lidet opmuntrende Erfaringer var det hans Hensigt at udgive et stort dansk-norsk Atlas i Lighed med hans og Danckwcrths Beskrivelse af Hertugdømmerne, og af de ovenfor anførte Skrivelser ses det, at Kongen har kjendt denne Plan og i hvert Fald delvis billiget den. Da vi endnu have en Plan eller en fuldstændig IndholdsfortegnelsetildettekæmpemæssigeVærk, kunne vi danne os en ret anskuelig Mening om det. Det skulde bestaa af talrige Kaart med tilhørende Text og omfatte 7 Dele. Første Del skulde behandle de nordiske og tyske Folks

1) Noodt anf. St. S. 54S ftø.

Side o±2

Afstamning fra Noah og hans Sønner¹) i Forbindeiso med en almindelig etnografisk Udsigt over alle Jordens Folkeslag, ledsaget af en Række historiske Kaart over Asiens, Afrikas. Evropas, Tysklands og Nordens ældre Udseende, samt en almindelig historisk-geografisk BeskrivelseafDanmarkogNorge. Anden Del skulde behandleKongerigetDanmarkiAlmindelighed samt specielt beskrive Sjælland og Fyen. Tredje Del de skaanske Provinser med Bornholm og Gulland. Fjerde Del Nørrejylland.FemteDelNorgei Almindelighed og specielt Sydnorge. Sjette Del Nordnorge. Ørkenøerne, Shetlandsøerne,Færøerne,Island,Spitsbergen,Grønland og den Del af Nordamerika, der var berørt af Jens Munks

1) Xewe Landesbeschreibung tier Konigreichen Dannemarck vnd Xorwegen. zusambt vielen NeAven Landt- vnd Kee-Carten. In Sieben Tlieile abgetheilet Worinnen auch absonderlich von der gelegenheit dcs AHen Teutschlandes. vnd Von Auszbreitung der Volckei' aufl Erden: dan Letzlich von deni Konigreiche Schweden etc. kurtzlicli gehandelt. mit begriffen ist. Auff Ihro konigl. Maytt. zn Dannemaick. Xonvegen etc. Allergniidigsten Verordnun^- vnd befehl durch Dero bestaltein Matliematicuin vndt Geographiun Joliannem Meieruni Husuni. (limb, zusannnen getragen vndt veifertiget. — "2o S. i I°. — Gl. Kgl. Sainl. Nr. "2333. I°. - For at give en na'rmeve Forestilling om Vferket liidsaettes en Del af Indholdsfortegnelsen til i2den Del: Kongeriget Dainnaik i Ahnindeligbed o<x Bispedomnienie Sjaelland og Fyen i Saerdeleshed. 1. (lap. Danmark og Hertugdoiumerne nied Kaait. "1. ('-. Landets ganile Tilstand og gamle Gnonser. Kaait: Dania antiqua. An. 13(.H). 3. (1. Landets f'orskjellige Afdelinger. 4. G. 0-Danmaik inecl Kaart. o. (',. Bi.spedonnnet Sjadland med Bispeki'onike. Kaart over Sjjellarfds Stift nied Oresund og Beltet. li. G. Sjselland i Almindelighed med Kaart. 7. G. Kjobenhavns og Roskilde Amt. Kaait over dis.se Amter. Grundrids af'Kbhvn. og Slottet. Gmndrids af Roskilde og KJoge. S. (I. oen Hveen med Kaait. Afbildninger af Tyge Brahes Instrunienter. 9. G. Tyge Brahes Planetsystem med Kaart over dette, Solens Omdrejning og Maanens Lob. alt et'ter T. Bralies Galculationer etc

Side 323

Rejser. Syvende Del Sverrig og dettes østersøiske Provinser.DetheleVærkskulde ledsages af 155 Tavler med Kaart og Grundrids af Byer og Slotte, og at Forfatteren,velsærligvedKongens Understøttelse, har havt noget Haab om at se den kæmpemæssige Plan realiseret, ses bedst af, at han i Aaret 1G57 offentliggjorde en Kaartfortegnelse, der for en stor Del falder sammen med don ovennævnte^l). — Men magtede Mejer den stillede Opgave? Dette Spørgsmaal maa vistnok besvares mod ja. Kaartene vare her Hovedsagen, og disse foreligge endnu i den store Mejerske Kaartsamling paa det kgl. Bibliothek-) og omfatte 10 Folianter og en Pakke løse Kaart, medens den Ilte Foliant, der indeholdt Kaart over Oldenborg og Dolmenhorst samt visse Dele af Hertugdømmerne,desværreforlængsterforkommen, paa hvilken Maade. Den allerstørste Del af disse Kaart iidgjøro, hvad der kaldes Johannes Mejers „Nordiske Atlas", og dette omfatter mere end 202, eller, naar vi medregne enkelte løst indlagte Kaart, omtrent 300 Stykker. Disse Kaart ere dog af højst ulige Værdi og falde naturligt i lo Grupper, nemlig saadanne, der hvile paa Forfatterens egne Maalingor og lagttagelser, og saadanne, der kun ere Kopier eller hovedsagelig Kopier med enkelte originaleÆndringer.Tildenførste Klasse hører først og

1) Gatalogus der General- und Particular-Talmlen von den septentrionalischen Liindern und Insulen. Aulhore J. M. 11. M. D. M. 11)57. Denne trykte Fortegnelse, der ogsaa omfatter Oldenborg og Dehnenhorst samt Hertugdømmerne, har Titlerne til 143 Kaart.

2) GI. Kgl. Saml. Fol. 70<>^—714. Slikaartene. der ogsaa høre til denne Samling, ere allerede beskrevne. Det nordiske Atlas indeholdes i Nr. 709 til 713.

Side 324

fremmest hans store Kaartbog over Skaane*). Den indeholder 82 Kaart. Hovedlandene Skaane, Halland og- Bleking med Grundtegninger af de vigtigste FæstningerogStædergivesi Ih. Bornholm i 1 og Gulland i G Kaart, og de fleste af disse ere udarbejdede i Aarene 1 (i-").")_—58 og rentegnede i 1058_—00. men som alle Mejers senere Arbejder ere de mer eller mindre ufærdige. Tegningenerplump.Paaskriftentemmelig ulæselig og Titlerneentenmangelfuldeellerslet ikke meddelte. Den Elegance i ydre Udstyrelse og Finhed i Tegning, der udmærkedehansUngdomsarbejder,savnesi høj Grad, 02 kun naar lian arbejdede direkte for Kongen, naaede han ogsaa i rent ydre Udstyrelse op i Højde med f. Ex. hans Kaart over Aabenraa Amt. At hans Maalinger i Skaane ikke desmindre havde stort kartografisk Værd, ses bedst

1) (11. Kgl. Siiuil. Fol. 712. I)e.<is>natiu iler Tabulen vim den L;inilern Schonen. Hnllandl. mul Bleking. don Festungen. Station nnd Insulen. Borringholm and Gothland . . . wie selhiye antanges auf dero Konigl. Marti. Hochstseeligsten angedenken. herrn C.hristiani iti sonderlich das Halland und lnsul Gottland. dasz jrantze Schonen nnd Blekinjr mit ihicn Stiidten nnd Fcstunjjen. anch alien Nahnihalt'tiiren ottern. in alien nnd ieden v2(i Herridtvojrteyen. rait deren und Jederen Kirchspielen. in 'Aer Jahves IVist. von Ao. Kios. s(>, 57 bis/. oS. Woselhsten dieses Werck vollenfiihret uvuden, und Hirer vorhenredachten Koni^l. Maytt. zu Dennemarck it N(jnvejren allergniidigsten verordnun^ und befelilig vollendes verferti<rel. — Wie die Tahellen in diesem Buche hier von weiter ordentlig auf einander folyen und in Anuis IHSB. ofl und HO ahgesetzet worden von Johanne Mejero Math. Regio. — Tillige indeholder Bindet el, lost Kaarl over Gnlland K)o4. men uden paa staar med Mejers egen Haand: Von del¹ Insul Gothland 1643. Dette Kaart saavel soni Kaarttexten i selve Folianten or niferkelig ved en at' de ltl. Kirkefortegnelser. hvoraf Meyer nieddeler saa mange. Den t'oreliggende over Gulland stemmer dog slet ikke med liangeheks i Scri])tores VIII. S. 313.

Side B25

af det nydelige og meget store Kaart, som en senere,
ukjendt Tegner har udarbejdet efter dem1).

Mejers Kaart over det øvrige Danmark ere komne til os i en meget slet og mangelfuld Tilstand. I sine allersidste Leveaar har han bevislig syslet med et Atlas over Øerne og Jylland, bestaaende af 95 Kaart²), men dette haves ikke mere. Derimod opbevares paa det kgl. Bibliothek en Pakke løse Kaart over Landet³), der vel tildels maa betragtes som Resterne af hint og indeholde]¹ grove Skizzer og omhyggelig udarbejdede Blade mellem hverandre, udførte til de mest forskjellige Tider lige fra 1647 til 1672. At slutte af Numereringerne maa denne Samling oprindelig have indeholdt 171 Blade, men nu haves end ikke Halvdelen. Her findes en Snes Kaart over Øerne, men bortset fra nogle gode Kystomrids af Sjælland, nogle faa Specialblade fra Egnen om Sorø og Bavelse og af Ærø 1666 have de kun ringe Værdi og ere allerede rigtigt beskrevne af Pontoppidan, der siger, at „største Delen ere ilde konditionerte, tildels sønderrevneogmaculerte.Desforuden er det ikkun de allerførsteBrouillonsellerUdkast, tegnede rudi linea, og. hvad Stedernes Navne angaa, meget urigtige formedelst den tyske Autors Skrivemaade" 4). Langt bedre er den

1) N. Kgl. S. Fol. Nr. 1398.

2) I en Ansøgning til Kong Christian Y i April 1670 siger M.. at han har tilstillet Kong Fred. 111 sine norske Kaart .und die Restierende von dem Konigreiche Dennemarcken, herzogthumer Schleszwich. Holstein. den Graffschafften Oldenlmrg und Delmenhorst, benehen andere. Lauth beygehenden Yerzeichnisz, die sollen fordeiiiehst. erfolgen". I den medfølgende Fortegnelse staa Øerne opførte med „50 Tabel" og Jylland med Vesterhav og Kattegat, med „45 Carten". Sjæll. Indbyg. lf>7o.

3) GI. kgl. S. Fol. Nr. 713.

4) Dansk Atlas. T. Fortalen. XXY. Anm.

Side 'A*2ij

jyske Samling. Her findes, foruden flere gode og omhyggeligudarbejdedeSpecialkaart,hans smukke GeneralkaartoverHalvøenmed Nordslesvig og den største Del af Fyen IGSB, der blandt andet indeholder alle jyske Kjøbstæders Beliggenhed efter Brede og Længde og utvivlsomt er en af Perlerne i Mejers hele Production x). I Samlingen lindes desuden interessante Brudstykker af et endnu større jysk Generalkaart, der vistnok er udarbejdetlOoi).DisseKaart har Pontoppidan næppe kjendt, tlii hans Jylland maatte ellers paa adskillige Punkter liave faaet en heldigere Skikkelse, hans ovenstaaende Karakteristik passer heller ikke paa dem, og hvad han forøvrigt meddeler om Samlingens Skæbne op til hans Tid. er helt urigtigt. Han fortæller nemlig, at alle de Kaart, Mejer udarbejdede over Danmark, indleveredesentenafham selv eller af hans Arvinger lil det hertugelige Bibliothek paa Gottorp, hvor de bleve liggende indtil Aaret 1713, da Kong Frederik d. 4de lod dem overbringe til sit Bibliothek i Kjøbenhavn-),mendettekan ikke være andet end Misforstaaelser;thivedTestament af :28de Februar 1674^a) indsatte Mejer sin Brodersøn, Secretair Henning Mejer (Mejercrone), til .eneste Arving af alle sine Manuskripter(„allemeineMathematica und manuscripta an buchern und charteir'), og nogle faa Uger eller Maaneder efter Farbroderens Død maa Henning Mejer atter have afhændet hans danske Kaart til Præsident Peter Kesen⁴),

1) Landcharte vuu dem Xorcl Juthlaiule. An. IGSS.

2) Dansk Atlas. I. Foitalen.

3) Testanientet iindes i Original i Sjaell. hull. 1074. og i Af'skrit't, i Sja-11. Reg. 1G74. S. 4^o mcd kgl. Konfivmation.

4) Xaar Kristen Serensen Testrap fortaeller. at Meyer selv soljjte sine B^RiU-ede Tavler- til P. Resen for 100 Rdl, saa er dette selvfølgelig ikke andet end en los Tradition. Mejers Tavler have desuden ikke været „ritsede" •>: stukne, og Salgsprisen er os ukjendt. Se: Danske Saml. 11. S. 277 (N¹. Kgl. S. 4°. 750).

Side 327

der forberedte Udgivelsen af sit danske Atlas, thi ien kgl. Skrivelse af Bde Januar 1675 faar denne Tilladelse til toldfrit al; indføre 1,000 Ris Papir, „da hånd sig Mejeri tabulas geographicas ofuer Danmarch hafuer tilforhandlet,huilekehantil theatri Daniæ forøgelse oc stoere fuldkommenhed til trøchen agter at lade befordre" :). Saaledes kom Mejers Kaart til at danne Grundlaget for Resens kartografiske Fremstilling af Landet, og denne har udnyttet dem efter en meget stor Maalestok. De ileste af Resens Kaart opbevares endnu paa Universitetsßibliotheket,delsiet Prøveaftryk af 109 Kobberplader 1677, der tilegnedes Kongen og indeholder af trykte Kaart: Amager-Saltholm med Rheden, Kjøbenhavns Omegn(Ibstrup),Samsø,Møen, Bornholm og Gulland, — dels i et lille Foliobind i den Arnemagn. Saml. fra 1688-), der foruden hele Værkets Titel og Tilegnelse til Kongen, nogle Brudstykker af den latinske Text og et længere Lovprisningsdigt over P. Resen, forfattet af P. Septimius (P. Syv), indeholder en Række Manuskriptkaart, udarbejdedeiAarene168 4_—1687. Heraf ses det, at Resens Værk skulde have indeholdt 26 Kaart, nemlig, foruden et Generalkaart over hele Landet, Sjælland i 5, Fy en i 1, Laaland-Falster i 1, Møen i 1, Jylland med Samsø i7, Bornholm i 1, de skaanske Provinser med Gulland i 4, de nordiske Bilande i 3 samt Kjøbenhavns nærmeste Omegn i 2 Blade. 1 Samlingen findes de jyske og fynske

1) Sjiell. Tegn. XLI. 4—5. Trykt i Kbhvns. Diplomat, lj. B. S. <ib±

2) A. M. Fol. Nr. 359. Atlas Danicus sive Descriptio Regni Danica. Autore Petro Resenio. Joli. Fil. Job. Nep. Havnia?. 1688.

Side :-J28

Kaart. Island og Færøerne¹ samt de trykte Smaakaart. men af let forstaaelige Grunde har P. Rosen været utilfredsmedMejersFremstilling af Øerne, og den 24de Maj IGB7¹) enedes han med Kaartstikkeren Johan Husmandom.atdenne skulde levere ham „8 Tavler" over disse. Kaartene skulde derefter underkastes en Bedømmelseaf„denhøjtberømte Mathematicus Ole Rømer". og naar de vare approberede, forpligtede Resen sig til at udbetale Husmand 498 Rdl. samt afholde alle de Coraarsagede Rejseudgifter for ham og hans medhavende trende Personer. Paa Grund af Resens snart paafølgendeDød(1688)synes den Husmandske Revision af Mejers danske Økaart ingensinde at være bleven færdig. og hverken Piesens oprindelige Udkast eller den senere Bearbejdelse findes i det førnævnte Bind. Derimod viser en Sammenligning mellem Resens og Mejers Kaart over Jylland et nøje Slægtskab. Resen har sammendraget, fordansket. simplificeret og delvis forbedret dennes vidtløftigeStof.meni Realiteten er det Mejers Arbejde, og P. Syvs Lovprisningsdigt gjør derfor ikke noget helt gunstigtIndtryk,naardet slutter med følgende Linjer:

..Multuni se jaetet Mejero Holsatia, mappns Plus potius nuperas Anglia ot ipsa canat. Effert inter oos caput en septentrio. no sit His ope Rtsenii Dania nostra minor.'¹

Fra Reson gik Mejers Kaart over pan andre Hsender
- fortseller Kristen Sorensen Testru]) —, indtil Kongen

1) H. F. Rønlam: Efterretninger om Resens Danske Atlas. Danske Magaz. 4. R. (>. B. S. 354. Se endvidere Kofod Anchers Lov- Historie. 11. S. 884—393 OLi- Birket Smith: Om Kjøbenhavns Universitetsbibliothek for 1725. især dets Haandskriftssamlinsi'er. S. 51—5-2 samt de af ham anførte Kilder. Dansk Minerva. lSifi. Juli.

Side 82(.»

i min Tid (omkring 1740) lod kjøbe dem paa Etatsraad Eiflers Auetion i Kjøbenhavn for 116 Rdl., og bleve de da overleveret Geheimeraad Vincents Lerke, som drog dem sammen i en stor Tavle over hele Landet, hvormed han besværlig kunde komme afsted, formedelst disse Mejers gamle Tavler vare meget maculerede og ingen Scala paa somme af dem, foruden at der fandtes mange Fejl, som jeg ved Eftersyn har befundet¹). Ligeledes synes en Del af Mejers Kaart at være kommen til Bibliotheket gjennem Suhm-), og det hele er altsaa temmelig sent bleven samlet igjen. Endnu i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede stode hans Kaart i stor Anseelse herhjemme. Pontoppidan har som bekjendt benyttet dem i stor Udstrækning til Kaartene i Danske Atlas, og trods hans nyere og bedre Kilder er det ikke alle Vegne lykkedes ham at overgaa Mejer³).

Ogsaa Langebek har syslet ihærdig med de Mejerske Kaart. 1 Aarene 17(>1_—62 har han kopieret 60 af dem og bibeholdt Stednavnenes tyske Skrivemaade. ligesom han i vid Udstrækning har benyttet dem ved Udarbejdelsenaf sine historiske Kaart fra Valdemarernes Tidsalder,ja,

1) Danske Saml. U. S. "Ilt. Jeg kjender ikke Y. Lerches Kaart: derimod siger Pontoppidan i Fortalen til Dansk Atlas. S. XXVII. at han hav ha vi det til Laans fra det kgl. Archiv. at det er :! Alen højt og ikke er nogen „stor Skat". — I en Designation (dateret Hafn. in Biblioth. Regia. :26de Februar 1781) skriver Andreas Hujer, at han paa en Auction, efter „højsalig Kongen> Ordre", har kjøbt en Del af Mejers tegnede Kaart. fornemmelig over Jylland.

2) J. Erichsen: Udsigt over den gamle kgl. Manuskriptsaml. 178(>. S. 88 og Werlauff: Historiske Efterretninger om det store kgl. Bibliothek. 1844. S. 122. Anm. se.

3) Se navnlig Mejers og Pontoppidans Fremstilling af Vendsyssels Østkyst, hvor hins fra 1658 er langt at foretra'kke for dennes. Se Dansk Atlas I. S. XXV tig.

Side :W0

alder,ja,den Rolle, som Mejer har spillet i vort AarhundredesLiteratur,
skyldes vel overhoved nærmest.
Langebek, hvilket senere vil blive paavist1).

(3ni de øvrige Bind af Mejers nordiske Atlas tror jeg at kunne fatte mig i stor Korthed. Disse Kaart. der omhandle Norge, Sverrig og de arktiske Lande, ere ikke originale, det kan ikke have nogen stor Interesse at paavise, hvilke tremmede Kartografer han har benyttet, hans Kopier ere tit upaalidelige og afjaskede, og ligesom Mereator og andre tidligere Kartografer tillod han sig at udfylde Kaartenes „hvide Pletter'" med et. fantastisk Stof -). Nogle af hans arktiske Kaart, der —- om end paa en noget udskejende Maade — illustrere Jens Munks og David Daneils Piejser, have en svag historisk Interesse, og det er muligt, at der i hans norske Samling findes enkelte gode Kaart, som han enten selv har optaget (Bohuslen) eller vidst at forskaffe sig gjennem sit vidtstrakte BekjendtskabmedDatidens betydeligste Mænd (Vardø og Vardøhus), men en nøjere Undersøgelse af disse Forhold

1) Langebeks Kopier af Mejers Kaart over Danmark lindes i X. Kgl. S. Fol. 3(59. Med en mærkelig naiv Tillid til ;vldre Kaarttegneres Korrekthed er Langebek i sit: Jntia sive Nordjutland ex Monumentis Ævi Waldernariani descripta. Inipensis Regiis. curante J. L. 1761 et P. F. Suhm 17X7 (S. K. 1). VII) gaaet helt tilbage til den før-mejerske (Laurembergske) Type. hvad Kystomridset angaar, og har paa denne Maade frembragt et for sin Tid aldeles monstrøst Kaait. Paa samme Maade benytter han Mejers Kaart over det gi. Nordfrisland.

2) Mereator benyttede geograiiske Eventyr til at illustrere Nordpolarlandene, Afrika opfyldte han med Ptolemæiske Stednavne og indblandede i dem et ham uforstaaeligt Stof. hentet fra tidligere Kaart. Paa samme Maade har Mejer overfyldt sit Grønlandskaart. dels med Navne fra de gamle Nordboeres Tid, dels med en Ra'kke almindelige eskimoiske Ord, hentede fra Olearius. Se: K. J. V. Steenstrup: Om Østerbygden. 188 G. S. 49. — O. Peschel: Geschichte d. Erdkunde. :2te Aufl. S. 520.

Side 331

kan kun foretages af en norsk Kaartkjender l). — Kongen maa øjensynlig have havt en vis Ret til disse Kaart, tlii i Aaret 1670 skriver Mejer, at han allerede i November 1669 til højsalig Kong Frederik den 3dje har afleveret 62 Kaart i 3 Bind over Norge og omliggende Øer og Lande (dog uden Beskrivelsen), og han tilføjer, at de resterende over Danmark, Sverrig, Østindien og de himmelskeSfære r²) hurtigst mulig skulle følge efter. Det

1) Gl. Kgl. Saml. Fol. 701). Verzeichnusz des Norwegischen Konigsreiches Land und See Garten. Indeholder 36 Kaart over de arktiske Lande. et lost Kaart over Island og over Vardo 1641. saint en Fortegnel.se over hans Kaart til Damnarks og Norges Beskrivelse. Gl. Kgl. Saml. Fol. 710. I. Prhna Pars Norwegian In diesein Buche alsz deni Ersten theile von Nonvegen wird Prspsentiret eine Geo - hydrographische beschreibung des konigsreichs Nonvegen mil alien dazu belegenen Provincien, Insnlen vnd Liindern .... nach ihrer wahren abhildunge Geometrice in Tabellen verfaszet, wobey evstlich eine General- und dan folgends bey den Garten eine kurt.se special-erkliirunge wird zutinden sein. in -2i) Tabulen. Beskrivelsen mangier. Hele Bindet beskjfeftiger sig med Hetland. orkenoerne. Fseroerne, Island. Gronliind, Spitsbergen etc. og bar lnteresse for Datidens Opfattelse af herhenhorende Forhold. Gl. Kgl. S. Fol. 710. 11. Handelt von denen stifftern Aggersbuss. Hamern, stafanger vnd bergen mit ibren zugeborigen General- und special-Garten sambt deren bescbreibunge und nach folgenden Registern in &2 Tabulen. Beskrivelsen mangier. Gl. Kgl. Saml. Fol. 710. 111. Dasz gantze Ertstifft Trondhiem mit alien Provincien. Insulen. Landen. ambtern. Lehnen vnd Vogteyen. 14 Garten. — Alle disse norske Kaart ere blevne tilstillede Kong Frederik d. 3die i Aaret 1669 (Sjaell. hidl. 1670). — Gl. Kgl.Saml. Fol. 711.Geograph. Land Garten fiber das gantze Konigreich Schweden. Auf den Konigl. May. Christian IV Glorwurdigsten Andenckens Befehl abgesetzt von Johanne Meyero. Husuni. Mathematico Begio. Opus multi laboris et usus. 36 Kaart over Sverrig. Finland, ostersoprovinserne. Dsel. Gulland, Dagero osv. — Alle disse Folianter indeholde kun Goncepter. og deter muligt, at Forfatteren bar tilstillet Kongen andre. rentegnede Exemplarer.

2) Sjæll. Indlæg. 1670. Verzeichn. die Land Garten von dem Konigreiche Dennemarcken, den Hertzogthum. Schlesvvig. Holstein, Brehmen, Werden. Graffschaften Oldenburg vnd Delmenhorst. Darin auch von dem Konigreich Schweden. — ostdanmark 40, odanmark 50. Jylland 45, Slesvig og de n;evnte tyske Lande 4(> og Sverrig 60 Kaart. Noi'ge 6i2 Kaart i 3 Bind. Dann einander Buch von Ostindien, davon erstlich ein General, dan 46 Special Carte. (61. kgl. S. Fol. Nr. 708.) — Von den him- Lischen Sphwre der Fixsternen wnd Planeten in 50 Tabulen. (Gl. kgl. Sanil. Fol. 706^—7.) Seind 5 Bande (nemlig med de 8 norskej in Turkisch Papier eingebunden.

Side :}3:>

synes derfor sandsynligst, at Mejers store Kaartsamling, med Undtagelse af de danske Kaart, der solgtes til Kesen, meget tidlig er bleven indlemmet i det store kgl. Bibliothek. Derimod er intetsomhelst bleven trykt. Under de usle Pengeforhold, der herskede i Landet efter den ulykkelige Krig, har Kongen maattet opgive sin tidligere Plan, og Mejer modtog — som K. S. Testrup fortæller¹) — en Afvisning fra Hove. — Saaledes strandede det andet store Forsøg paa at udgive et dansk Atlas. Mejer havde arbejdet med ualmindelig Energi og übestridelig Dygtighed, og det maa i høj Grad beklages, at ForholdenesUgunstikke tillod ham at faa Værket frem paa en Tid. „da det vilde have været et betydningsfuldt Monument i vor Literatur".

X. Mejers historiske Kaart.

Efter at vi saaledes have givet en Fremstilling af llovednionienterne i Mejers Production, skulle vi vende os til bans historiske Kaart. Denne Side af bans Virksonihedliarmere end alt andet bidraget til at gjoro

1) Danske Samlinger. 11. S.

Side 333

hum bekjendt, men for en Nutidskritiker or clet ikke desmindreyderstvanskeligt at tage hans Kaart au serieux. Forfa'tteren ved alt for meget. Der er nseppe den Ting inellem Himmel og Jord, som ban ikke har vovet sig i Lag rued. Hans historiske Kaart begynde med Tingenes forste Begyndelse. Han har givet et kartografisk Omrids at' Verdons Oprindelse, han har et Kaart til liver af do (i Skabelsesdage, af Treenighedens Raadslagning for Genesis,afMateriens Udstraaling af Guddornmen, af Chaos, af Jordklodens Udsoende paa den Hdje Skabelsesdag, da Gud skilte Vandene for neden fra det torre Land. Han ved, at paa dette fjserne Tidspunkt var England landfastmedFrankrig. at Jylland noget nser havde sin nuvajrendeSkikkelse,at Afrika med en krogdannet Halve udfyldte en stor Del af det indiske Hav, at Arkipelet syd for Asien den Gang var et Continent og Nordamerika en vildtsplittet ogruppe. Ja, han trsenger ind til AlskabningenshemmelighedsfuldesteDybder. Han giver et kartogratisk Billede af Jordens Indre med alle dens Skatte, han er fortrolig med den store BJorns, Tyrens og SyvstjaernernesIndvolde,og han kjender og afbilder alle de syv Himle. Det kan ikke fornndre nogen, at en saadan Aland er ligesaa godt kjendt med Paradisets Have som med Haderslev osteramt, thi hos Middelalderens Kartograferfindesfuldt op af Kaart over Paradiset, men Mejer ved ogsaa mere. Han flxerer det geogratiske Steel ved Euphratfloden, hvor Adam skabtes, og han fortseller og afbilder, hvorledes Gud og hans hellige Engle fejrede den tbrste Sabbath sammen med Adam og Eva i Eden, og han tilfojer, at de havde denne Nydelse kun (j Gange, —thi Torsdagen den 26de Oktober meget tidlig om Morgenen

Side «4

spaserede Eva hen til Kundskabens Træ og spiste af dets Frugt¹). — Jeg tvivler ingenlunde om, at disse Kaart ere udarbejdede efter gode astrologiske og kabbalistiske Grundsætninger, og som Illustrationer til Datidens Tankeganghavede vel ogsaa nogen Betydning, men her vil jeg kun fremhæve, at for en Mand med en saadan Viden maa det have været en saare ringe Ting at give et kartografisk Billede af Byen Slesvigs Udseende Aar 1154 eller af Plelgoland og Xordfrisland et halvt Tusend Aar tilbage i Tiden.

Fantastisk Anskueliggjørelse af Textens Ord faldt i det 17de Aarhundredes Smag. ja, langt yngre og meget ansete Forfattere have givet sig af med det samme efter en meget stor Maalestok, og som historisk Kartograf arbejdede Mejer derfor sikkerlig baade i god Tro og var heller ikke udsat for at blive misforstaaet af sin egen Tid. Vi have endnu et historisk Kaart af ham over

1) Coelestis iEtherea; «£.' Terrena? Gompagis Anatomes. Adumbratio oder Entwurff Einiger Tabulen der (!a:lestis JEtherea? etc Authore Johanne Mejero Hus. Gimb. 1687. 61. Kgl. Saml. Fol. 70(». Eine andere Verzeiehnusz derer Tabulen Gaelestis jEtherea? A: Tewaenae Gompagis Anatomes. welche in diesem zweiteu Buchlein von den übrigen dveyen Tageweicken Gottes — — vnd an der Zahl ">() sein. An. 1(107 ]>er Johannem Mejernm Hus. cimb. Gl. K^-l. Saml. Fol. 707. — Det 54de Kaart har folgende Titelpaaski'ift: Eine Tabel von dem Paradies wonnnen Adam vnd Eva den ersten Saliliatli mit Gott vnd seinen HI. Engeln gebalten vnd gefeyert, da Gott von seinen wercken yreruhet. Nach diesem haben sie nur zuzainmen fi Feyertage im Paradies gehalten. die auf 4().tage auflaufen, den am "2i>. Sbl'is, des Morgens nach deme die One aufgegangen, spatzieite Eva allein beim Baum des erkentnisz etc. etc. — Desvfene savner jeg alle Foruds.etninge]¹ for at kunne bedomme disse astfonomisk-astfologiske Kaart (c. (iO) og kan kun henlede OpmaM'ksomlieden paa dem.

Side 335

det døde Hav før Sodoma-Katastrofen^l), og vi kjende Titlerne paa en hel Række historiske Kaart over Afrika, Asien. Evropa, Tyskland, Holsten, Barwith- og Sønderjylland-Syssel,Danmark,Norge etc., der skulde have prydet hans dansk-norske Atlas, og som kun Tidernes Ugunst forhindrede ham i at lade udkomme²). Mejer har altsaa drevet den historiske Kartografi professionelt: men Skæbnen har villet, at hidtil kun ganske enkelte Sider af hans Virksomhed ere blevne bekjendte og kritisk drøftede. Interesstni har samlet sig om hans faa trykte Kaart, og vi møde det Særsyn, at en Production, hvorom der er skreven Afhandlinger i snesevis, hovedsagelig er forbleven ukjendt, og disse Afhandlinger have derfor, tiltrods for den ofte endog meget store Dygtighed, hvormed de ere skrevne, kun ringe Værd. Drøftelsen af disse historiske Kaart begyndte i Slutningen af forrige Aarhundrede, efter at Langebek, der i denne Henseende væsentlig stod paa samme Standpunkt som Mejer, havde godkjendt og kopieretdemi Scriptores Rerum Danicarum³), og siden den Tid er der ikke forløbet et eneste Decennium, uden at de have været Gjenstand for Debat, ja, en Tid lang

1) Ggl. Kgl. Saml. Fol. 709.

2) I hans Indholdsoversigt over dette Værk og i hans trykte Kaartfortegnelse 1657 findes bl. a. følgende historiske Kaart opførte: Germania antiqua. — Germania antiqua borealis. — Orbis Vetus. Cum Origine magnaruin in eo gentium a filijs &: nepotibns Xohæ. — Europa antiqua. — Asia antiqua. — Africa antiqua. — Dania antiqua. Anno 1300. — Cimbrica Ghersonesns Australis, Nortalbingia, Saxonia & Wagria. An. 13-20. — Alt Suder-Jiitland Syssel. — Norwegia antiqua. — Vom alten Barring Syssel. — Von der alten Provintz Angulen etc.

3) Jutiæ Ducatus Dominiique Nordalbingia¹ Descriptio, Monumentorum Ævi Waldemariani Fide Asserta. Impensis Regiis. curante J. L. 1761. Kaartet findes i 7. B. af Script. Rer. Dan., der udkom 1792.

Side :ttli

dannede de endog et staaende Emne i de holstenske Tidsskrifter, og Mænd som Kruse¹), Kusz, Outzen, Falck, Michelsen, Forchhammer, Lappenberg, Wiebel. J. X. Schmidt o. m. a. have søgt at komme til et endeligt Resultatangaaendederes Tilblivelsesmaade og Værdi, men uden afgjørende Held. Endnu i den aller seneste Tid have de tildraget sig lærde Mænds Opmærksomhed, og de reproduceres stadig i Slesvig. I vor hjemlige Literatur indtage de derfor samme Stilling som tidligere Spørgsmaalet om den grønlandske Østerbygd, eller som Brødrene Zeno's Kejser for Tiden indtager i Verdensliteraturen. Vi staa lige over for et hundredaarigt Spørgsmaal. der venter sin Løsning, og i en Monografi om Mejers Production er det umuligt at undgaa en indtrængende Drøftelse¹ af dem.

I „Landesbeschreibung" har Mejer ladet trykke følgendehistoriske Kaart: Grundrids af Byen Slesvig 1154, af Oldenburg 1320, af Oidcsloe 1882, af Ditmarsken 1500, af Helgoland Aar 800 og 1300. af Nordslesvigs Vosterhavskyst og det gamle Xordfrisland Aar 1240. At disse Kaart i deres inderste Grund ere forfejlede, er allerede forlængst paavist for Byerne Slesvigs²), Oldenburgsog Oldesloes³) Vedkommende; hvad Helgolandskaarteneangaar,

1) En brugbar Oversigl over den herhen horende a>ldre Litevntur iindes hos F. Geerz anf. St. S. '.i\).

2) Nogle Beina>rkninger om -Johann Mejers: Grundrisz der alten Stadt, Schleswig. Anno 1154. af Adjunkt Cl. C. Lorenzen. Slesv. Prov. Efterr. 11. S. 231 flg. Se ogsaa Ur. Hasse: Über Sclileswigs Stadtrecht. Kiel 1880.

3) Mejers Kaart over Oldenburg 1320 er ikke andet end et Billede at' den hannoveranske By Stade, som ban paa Grund af en Tiykf'ejl i Braunius: Theairuni urbiuni 1576. I. S. 23 har forvexlet mod den holstenske By. Joh. v. Sehroeder cV Biernatzki: Topographie von Holstein etc. 2. Aufl. -2. B. S. 247 Anin.. og Tor Oldesloes Vedkoinniende S. 255.

Side 337

kaarteneangaar,har jeg for nylig godtgjort, at de savne ethvert historisk Grundlag og ere rene Constructioner¹); Kaartet over Ditmarsken har kun ringe historisk Interesse, da det ligger Forfatterens egen Tid nær; og saaledes blive kun Vaddekaartet fra Nordslesvig og Nordfrislands-Kaartet tilbage som Støtte for Mejers Autoritet. Det er derfor særlig disse, vi i det følgende ville underkaste en indtrængendeKritik.

Mejers historiske Kaart over Nordslesvigs Vestkyst.

Paa „Landearte von dem alten Nordfrieslande. Anno 1240" har Mejer ogsaa indtegnet et historisk Kaart over Nordslesvig fra Vidaa til et Par Mile Nord for Ribe. Denne Del af Kaartet er ikke udarbejdet med saa stor Omhu og er heller ikke saa rigt udstyret med Navne og andre topografiske Objekter som de sydligere Egne; men, hvis Mejers Fremstilling stod til troende, maatte dette Landskabikke des mindre have gjennemgaaet næsten lige saa store Forandringer som det egentlige Nordfrisland. Alle Øerne: Jordsand, Rømø, Manø og Fanø ere forsvundne og indoptagne i et stort, af Aaløb gjennemfuret Kystland,og selv paa dette Oversigtskaart møde vi en Række ukjendte og mærkelige Bynavne, der gjentages efter en meget forøget Maalestok paa hans „Westertheil des Amptes Hadersleben zu sambt Riepen und Lohmcloster. Anno 1G49". hvor han — efter sit bekjendte Mønster — indtegneret „Vaddekaart", der ved en forandret SkraveringantyderLandets ældre Udstrækning og daværende Bebyggelse.Det har dog ikke været Mejers Hensigt at

1) Geograf. Tidsskrift. 1887. S. 5U flg. Johannes Mejers Ka;u't over Helgoland.

Side 338

blive staaende ved et saadant Skizzekaart, der kun giver en skeletmæssig Fremstilling af Landskabet: af hans „Lieno\v. Landesbeschr. 1654" ses det. at han dengang var i Færd in ed at udarbejde eller alt havde fuldført et historisk-topografisk Kaart over „Sønderjyllands Syssel" (x Nordslesvig* Vestkyst) med Skove, Aaløb, Søer og tidligere Bebyggelse, uden at et saadant Kaart dog er naael ned til os.

Ikke des mindre vælger jeg hans ovennævnte Vaddekaart som Udgangspunkt for den følgende Undersøgelse, dels fordi det hidtil slet ikke har været omtalt, hverken i den hjemlige eller i den tyske Litteratur¹), og altsaa kan undersøges mest fordomsfrit, dels fordi det som en Del af hans Genoralkaart over Nordfrisland kan benyttes til at kaste nyt Lys ind over det, og det niaaske allerede her kan lykkes mig at fastslaa de Synspunkter, hvorfra hele denne Kartografi bør ses, dels endelig ogsaa fordi det ligger os nærmest og omhandler en fuldstændig dansk Landsdel, hvoraf endnu en Del hører til Riget.

I „ Renow. Landesbeschreib/' S. 812 flg. giver Mejer en meget vidtløftig antiqvarisk-topografisk Skildring af „Sønderjyllands Syssel" Aar 1300. Han siger, at Syslets Navn stammer fra Landsdelens gamle danske Benævnelse,ogtilføjer,at da Kong Harald Blaatand Aar (.)s<> inddelte Jylland i Provstier eller Sysler, tik disse sønderjyskeEgnealtden Gang dette Navn, og Sønderjyllands Syssel var da noget nær det største Provsti i Ribe Stift. Det omfattede Aar 1300 42 D Mile, havde 2 Stæder, i Slotte, 3 Flækker, 73 Kirker og 206 Landsbyer. Men

1) Nutidsfortattere som Dr. O.Nielsen og J. Kinch , der behandle meget nærliggende Emner, forbigaa disse Kaart med fuldstændig oir berettiget Tavshed.

Side 339

desværre har Mejer ikke været videre fortrolig med den gamle Sysselinddeling¹. Han fortæller, at Barwith Syssel omfattede ogsaa Pus Herred og „Barsmerwicke, ein Vogtey"¹), og Ellumsyssel er ham fuldstændig ukjendt. Ved den egentlige Beskrivelse af Syslet støtter han sig forøvrigt til en gammel Kirke- og Byliste eller „Gatalogus",derskalvære affattet af Ribe Stifts 20de Biskop Ghristianus (Christiern II) Aar 1300, senere fundet i den første Lutherske Bisp Johannes Wendus's (Vandals) efterladteBibliothekog— engang i Firtierne af det 17de Aarhundrede — overgivet Johannes Mejer i Afskrift af Biskop Johannes Monradus (skal vel være Erik Monrad, der blev Bisp i Ribe 1643)²). Hos Mejer har denne Liste følgende Titel: „Verzeichnusz aller Harden, Kirchen, Capellen, Ståtten, Schloszer vnd Dorffer in Judtlandssuszel.Anno1300", og han meddeler den in extenso. Ved første Øjekast kunde denne Liste tage sig ud som et højst interessant Document, thi vi have ikke Overflod paa topografiske Oplysninger fra den tidligere Middelalder,ogenfuldstændig Byfortegnelse over Ribe Stifts sydlige Del — overleveret os gjennem Biskopperne Christiern,Vandalog Monrad ■— vilde, særlig ved Siden af de andre rige Kilder fra denne Egn, give usædvanlige Bidrag til historisk-topografiske Undersøgelser. Men uheldigviskanMejersListe kun betragtes som Digt. Jegskalikkeopholdemig ved, at den ingensinde hverken tidligere eller senere omtales i vor Literatur og kun er naaet til os gjennem Mejer, heller ikke ved Sysselnavnet

1) Renow. Lamlesbeschreib. S. 295.

2) Renow. Landesbeschreib. S. 312. Aarstallet, da Johannes M. modtog denne Liste, er gjort ulæseligt ved L'dstregning; dei" synes oprindelig at have staaet 1642.

Side 8iO

(Sondcrjyllands eller Jyllands Syssel), en Betegnelse, der aldrig har existeret undtagen i nogle tyske Kronisters Fantasi, og som udelukkes alene derved, at alle de Egne. der skulde indfattes under Navnet, ere Brudstykker af Ellnm-og Barwithsyssel¹), — eller ved den aldeles uhistoriskeMeddelelse,atKong Harald Blaatand Aar 1)50 inddelteJyllandiSysler; thi Mejers Forsvarere vilde formodentligstraxafvisedisse Indvendinger som selve Listen uvedkommende. Værre er det derfor ogsaa. al Bynavnene fremtræde i den bedærvede tyske Form, der er saa velkjendt fra Danckwerths Beskrivelse. Listen har Brønderup for bramthorp, Schads for skastath, Schrawe eller Schraude for skragh. og skulde man af dens ydre Form slutte sig til dens Affattelsestid. vilde man langt snarere komme til at tænke paa Mejers egen Tid end paa et saa fjærnt Aarstal som 1300. Men Indholdet viser hen til det samme. I Ribe „Oldemoder" have vi en yderst interessant Fortegnelse over de Herreder og Kirker, der omkring Aar 1840 hørte til Ribe Stift-). Denne Liste, der hviler paa et sikkert historisk Grundlag, er altsaa kun en Menneskealder yngre end den foregivne hos Mejer, i Tiden mellem Aar 1300 og 1340 indtraf ingen større Landeplager³), der kunde have mærkbar Indflydelse paa Landets Bebyggelse, og man skulde derforventeenmeget nøje Overensstemmelse mellem begge

1) .Jeg liar ingensteds truffet nogen Hjemme] for den hos slesvigske Forfattere almindelige Angivelse, at de Dele af Sønderjylland, som hørte til Ribe Stift, indbefattedes under Navnet „Sønderjyllands Syssel"." J. Kinch : Ribe Bys Beskrivelse. I. 5.5:2.

2) „Ribe Oldemoder", et Pergaments Haandskrift paa det store kgl. Bibliothek, udgivet 1869 af Dr. O. Nielsen.

3) (!. Kusz: Jahrbueh denkwiirdiger Xaturereignisse. Altorm ls*2o. I. S. 20.

Side 341

Listerne, særlig da de ere udgaaede fra samme Værksted;menintetmindre.

Foruden Domkirken anferer ..Oldemoder- 5 Kirker i Ribe. Joh. Mejers Listo kjender kun de to (Domkirken og St. Kathrine), dor bleve ved at bestaa efter Reform ationen,og alone dette maa vel vsere tilstroekkeligt til at stemple den soni et Fabrikat fra dot 16de oiler 17do Aarhundrede. I Hvidding, Gram og Rangstrup Herreder stemme Listerne mod hinanden (bortset fra ROlllO og dot opdigteclo „Havsogn^tf Rydstrup), men dette bevisor intet. naar del: orindres, at forst Aar 1557^x), altsaa nreppe 100 Aar for Mejers Tid. kom Hellevad, Egvad og BedstedSogne i Sender Rangstrup Herred fra Ribo ind under Slesvigs Bispestol. og Listens Forfatter behovede altsaa ikke noget Kjendskab til Middelalderen for at opf'orodisso Sogne paa den rigtige Side. For de ovrige Herreder or Forvirringen dorimod uhelbredelig. Saaledes hcnregnes Skodborg Kirke. altsaa hole Fros Herred, til Ribe Stift, og Forfatteren har altsaa veeret uvidende oni, at ved AfgrEensningen²) mellem Ribo og Slesvig Stift forblev dette ene Sogn i Fres Herred under do slesvigske Bisper: Dover Kirke, der fVsi'st blev nedlagt ved den sorte Dod 1348—50, findes slet ikke paa Listen; Roino, der horte til Hviding Herred, og Mano, der liorte til Fros Herred. optbres som to store selvstaendige Herreder „floemds- og Mandusharde". Men da vi senere under Nordfrisland komme til at beskjaeftige os mod et Par lignende Kirkefortegnelser, skulle vi forfolge Sagen endnu

1) O.Nielsen: Sys.sel inddelingen i Danmark. S. 70.

2) Dr. Jensen: Bispedtmimet Slesvigs gl. Omfang. Ann. f. Xonl. Olkyndighed. 1849. S. :)¥2. Se: Kirchl. Statist. I.

Side 342

videre og for Kalvs]und, Lø, Tønder og Højers Herreder
sammenligne Mejers Kirker med „Oldemoders" Angivelser.

1) „desolata" er tilføjet med en yngre Haanil.

2) Formodentlig Landsbyen Jedsted, BEestatli". i Vilslev Sogn, der aldrig har vaeret Kirkeby. Kinch. I. S. 593.

3) Et opdigtet Sogn ude paa Vadderne.

Side 343

At Mejer ikke har Tønder Herred, kunde forsvares, ja, muligvis endogsaa anføres som Bevis paa hans Listes Ægthed; thi Kong Valdemars Jordebog, der er forfattet noget før Aar 1300, har heller ikke det nævnte Herred, og den Slutning laa altsaa nær, at Tønder Herred først efter 1300 har udskilt sig af Lø og Højers Herreder, ligesom Kalvslund Herred ved samme Tid maa have udskilt sig af Frøs Herred¹). Dog uheldigvis udelader Mejer ikke alene Herredet, men ogsaa de fleste af dettes Kirker, nemlig Daler, Abild og Übjærg, ligesom man for Højer Herreds Vedkommende savner Ballum og Andflod og i det hele maa indrømme, at hans Fordeling af Sognene røber en uhelbredelig Forvirring. Ulykken vil desuden, at netop flere af de Sogne, han udelader, ere de historiskmestsikre, vi have. Saaledes omtales Ballum som Kirkeby allerede Aar 1214, idet Biskop Tuve dette Aar

1) Dy. O. Nielsen« Udgave af Kong Valdemars Jordebog. S. 100. Anni.

Side 844

henlagde Indtægterne af Møgeltønder og Ballum Kirker til to nye Kannikedømmer ved Kibe Domkirke¹). Daler omtales Aar 1240 i Hertug Abels Frihedsbrev for BispestolensGods-)og Andflod 1238 i Biskop Gunner* ForligmellemMøgeltønder og Andflod Sogne om TjenestepligtentilBispestole n³). Vi kunne derfor ikke skjænke Listen den mindste Tiltro, men det mærkeligste turde dog maaske være, at selve J. Mejer ikke har i-ettet sig efter den, thi paa sit Kaart over Xordfrislands nordligeDelAar 1240 giver han ogsaa en Fremstilling af Tonders Omegn, og her tinde vi baade Tønder Herred og Daler Kirke, ligesom ogsaa — selvfølgelig overensstemmendemedSandheden — Skads (Schadding) henregnestilIløjers Herred. Men naar Listens Forfatter kan begaa saadan Vildskab paa det tørre Land, i de Fgne. der endnu i vore Dage have noget n-ær det samme Sognetal som i Middelalderen, saa kan man vente adskilligtafham. naar han giver sig i Lag med Kirkerne paa Vadderne. og i denne Henseende skuffer han end ikke de dristigste Forventninger. Allerede ved Højers Herred l'aa vi er: lille Mundsmag. Han nævner Rudebøl Kirke⁴). Knockum C.apel med Landsbyerne Knoekum og Westerbuy og ..Jordum capell. ist mm das Jordsandt. 1. Jordum lieget im holtze. 2. Lysab. 3. Fripum (?), 4. Fehrby an dem friesischen Sunde, dar ein Fehrstede übei" nach Witscia in Nordfrieszlandt": men om muligt endnu værre bliver det, naar han kommer til de to

1) Ribe Oldemoder. S. 35. Kinch. I. S. 44.

2) Ribe Oldemoder. S. 10. Kinch. I. S. S;S.

3) Ribe Oldemoder. S. 21. lunch. I. S. 50.

4) Forekommer formodentlij.' undo- Xavnel Uthbolling som Fiinitlsby i pOldemoiler".

Side 345

Udsnit af -Joh. Mejers Kaart over Haderslev Yesteramt.

„Vadde-Herreder- i Sønderjyllands Syssel, nemlig „Mandusherrith"og„Ro
emdharde", der have bestaaet af efterfølgendeSognoog

Side :-Uii

„Mandusherrith (In vnterschiedlichen Insulen zertheilet.
Ist in der Lenge vber 2 Meilen. vnd die breite eine grosze
ineile).

[. Geisterup Gapel. J. Kielsz. 2. Zarpby, 3. Liest. Ein
Insul.

2. Kludsbuy Gapel1). 1. Sindrup, 2. Zarpstrup, 3. Kludsbuy.
Ist auch vmbfloszeu vndt liegen Norden der Nipsært

3. Middelstrup-) Gapel. 1. Medelstrup. 2. Koldstvup, 3.
Westernisz.

i. Westercapel. 1. Gardesby, 2. Nackesbuy3), 3. Sieldbuy.
Diese beide Kirspel seind auch vmfloszen.

.""). S. Catharinen Gapel. 1. Cathrinbuy am Skogerwalde.

(>. Nor Maimstrup Capel4). J. Nordmanstrup am Holtze.

7. Sudr Manstrti]) Kirche. I. Sudr Manstrup, Nackesbuy3)
Hir zwischen liegt der Scoger waldt.

S. Scogum Capel3), am holtz. 1. Scogum,

!). Siidercapel an der Naekortief'fe. 1. Sunderbuy.

Dieses Hårde halt also 9 Kirchen, 18 Dorffer, ist zwar
vmfloszen, gleich ein Insul, aber doch nur ein schmale tieffe
darzwieschen an Huedingharde, worinnen 223 pfluge.

Ro em dli ard e (Ist auch vmbfloszen, vnd helt vnterschiedliche
Insulen. Diesz Hårde ist lang vber i Meilen vndt etwan
2 Meilen breil. Hat 9 Kaspol, 38 Dorffer vndt 315 Pfluge).

!. KnodstrupG) Capel. 2. Nackstrup, 3. Markesbol ist auch
ein Insul negst dem meere.

2. Rickstrup Kirche. 1. Rieckstrup, 2. Hattum, 3. Zeestum,
4. Zellerup, 5. Dwelderup. Eine absonderhche Insul die
Rickesoe genandt wird vnd ein Rirckding.

1) Findes ikke paa Kaailet.

2) Castiup er Kirke paa Kaailet.

3) Opkaldt efter Løbet _die Nacke

4) Er kun Landsby paa Kaartet.

5) Er kun Landsby paa Kaartet.

6) Xieckstrup paa Kaartet.

Side 347

3. Hodderup:L) Cape). 1. Knolsz, 2. Zestrup, 3. Hoderup.
ein klein Insul am Frieserhauen.

4. Janstrup2) Gapel. 1. Janstrup, 2. Iversbol. 3. Bollersdrup,
4. Tofftum am holtz Rymerslundt.

5. luern Gapel. 1. luerde, 2. Nordstrup, 3. Boldmarck.
4. Twiszdmarck, 5. Tystrup, 6. Kapstrup.

6. S. Clemenskirche, lieget im Holtze Rymerslundt. 1. Kanszmarck,
2. Twydszmarck, 3. Frawdalen. 4. Hadderup.
5. Lackolck.

7. Apperum³) Kirche. 1. Appen, 2. Wippel, 3. Hedrup. 4. Ostei'buy. Diese 4 Kaspel seind absonderlich vmbfloszen vnd dasz vornehmste theil des Roemdsharde. woruon Anitzo die Insul Rom noch vbrig. nur mit einen kaspel zuuor beschrieben.

8. Appen Kircbe. 1. Appen. 2. Svesztbuy am Loembecke.
3. Klystrup, lieget im Appenschau oder Apenlioltz.

9. Sundernisz Gapel am Leidtieffe belegen. 1. Sondernisz, 2. Achsterup, 3. Lystrup, 4. Wester Ibelum vnd Wippcrup. Diese 3 Kirspell begreiffen eine Peninsul vnd ist fuszfast mit dem Huedingharde, wie die Carte auszweiset."

Det er unødvendigt at spilde ret mange Ord paa dette Opspind; thi ikke alene findes disse Herreder ikke i Kong Valdemars Jordebog, lige saa lidt som en eneste af de 18 Kirker — i en formodningsvis frugtbar Marskegn lige udenfor Bispesædets Porte — blot saa meget som nævnes i den vidtløftige archivalske Literatur, vi endnu have fra Stiftet i Middelalderen, men desuden kommer den Mejerske Topografi i bestemt Modstrid med, hvad

1) Dette Sogn findes ikke paa Kaartet, men derimotl et Westercapel. som ikke iindes paa Listen.

2) Bollerstrup paa Kaartet.

3) Landsby paa Kaartet.

Side 548

vi positivt vide. Efter hans egne Angivelser skal en stor Del af disse Kirker endnu have været til i Begyndelsen af det 15de Aarhundrede. „Anno 1416 har Mandøe mistet meget paa Sydsiden og navnlig Nackesby, ManstrupogSudercapel. Thi kort før denne Tid var Øen endnu 2 Milo lang og en bred og har havt 5 Kirker, hvoraf 2 gik under i det nævnte Aar'-¹); men, som det fremgaar af Documenter i Ribe ..Oldemoder" . havde Rømø og Manø allerede 1840 kun hver én Kirke, og de hørte alt dengang henholdsvis til Hviding og Frøs Herred. Mejers Liste er Fabel fra Ende til anden; men desuden kan der vel næppe være nogen Tvivl om, at den væsentligste Del af samme, i hvert Fald sikkert alle Landsbynavne, ere fabrikerede af Mejer selv. Det hele ligner altfor meget Topografien i Landesbeschreibung til a( kunne have nogen anden Oprindelse, tilmed har Mejer paavislig baaret sig saaledes ad ved Øen Sild, hvor han har hentet Kirkebyernes Navne fra en apokryf Kirkeliste og saa, hjulpen af en stedlig Tradition, hittet paa Landsbynavne i hundredvis, og endelig tilstaar han dette noget nær selv. I Landesbeschreibnng (S. 75) hedder det: „Es wird bestandig berichtet, das die vor diesem Hårde belegene Insulen hiebevor, jedoch vor violen und langen Jahren, mit dem festen Lande aneinandcrgehengen,gestaltsamb die Einwohner dieser Gegend dem Konigl. Mathematico die Lage vieler Orter in dem Meere gewiesen, und ihre Nahmen dabey angezeiget, wie solche in dieser Garten von dem Westertheile des AmptesHaderszlebenzu befinden." Som jeg alt andetsteds

1) Renowivt. Landesbescbreib. S. MShJ. Samrnenlign hermed: Lan(lesheschi'cibung S. 7(1 nu Luxdorfs Exeniplai¹ paa det .store kgl. Bibliothek.

Side 341

har godtgjort, maa saadanne Udtalelser betragtes som Mejers egne Ord. og den anførte Topografi har da ikke anden Oprindelse end den stedlige Overlevering, tilsat med en meget stor Del af Forfatterens egen Opfindsomhed.Derforkommer der et Bollertstrup paa Bollertsand, et Nacksbol paa Nackesand, et Jord am Gapel paa Jordtsandt,etSteeksbol paa Stackesandt osv. osv.; derfor har det været muligt for Mejers dybsindige Fortolkere at finde talrige Gjentoninger (Nachklånge) af hans By- og KirkenavneiVaddernes endnu bevarede Navne, derigjennem have de atter fundet vægtige Beviser for Rigtigheden af hans Topografi og Kaart og saaledes afsluttet Bevisrækkentilgjensidig Tilfredshed for begge Parterne.

Vi ere altsaa naaede til følgende Resultat. Mejer maa have været i Besiddelse af en apokryf Kirkeliste, der, uhistorisk og højst urigtig affattet, næppe kan være ældre end fra Reformationstiden. Denne Liste, hvis oprindeligeUdseendeer os ukjendt, har dog næppe indeholdtandetend Herrederne og Sognekirkerne, men idet Mejer fra Juni til Oktober 1643 l) kaartlagde ..Ribe Stift og Varde Syssel", altsaa ogsaa den herhenhørende Kyst, har han indsamlet en Række stedlige Overleveringer om forsvundne Byer saa vel som Navne paa iøjnefaldende Punkter paa Vadderne, og af dette Stof i Forbindelse med Kirkelisten har han saa komponeret den ovenfor meddelte Topografi af de 2 Herreder Aar 1300. Dette Arbejde lægges derefter til Grund for Kaartene. det er det oprindelige, det, han betragter som det historisk givne og sikre, og efter at han har grupperet Byerne sognevisomde fra Kirkelisten maaske kjendte Kirker — selvfølgeligpaaaldeles

1) Se foran Afsnit IV.

Side 8oO

følgeligpaaaldelesvilkaarlig Maade, da de vare hans eget Paahit —, indrammes de af Land. Men ogsaa dette kommer han til paa samme Godtkjøbsmaade. Da han ikke har noget gammelt Kaart over Landet fra Aar 1800. og det er umuligt at tegne et forsvundet Lands Udstrækning og Form efter nogle Bylister. hjælper han sig igjennem med sit eget Vaddekaart fra 1043. og han arbejder altsaa ogsaa her med et helt uhistorisk Stof. Som alt anført kaartlagde Mejer i Aaret 1648 i lidt over 8 Maaneder hele Vestkysten fra Tønder til Varde; vi have endnu det Kaart, han Aaret efter udgav over disse Egne¹), og vi se deraf ikke alene, at de slesvigske Vadderaltdengang havde faaet den kartografiske Form. der stereotypt gjentages paa alle hans følgende Kaart. uden at han senere har forsøgt at rette paa dem. men ogsaa. at han kun har kunnet ofre en saare ringe Tid paa disse vanskelige, tildels undersøiske Maalinger. Hans Fejl og Unøjagtigheder, der ere store nok paa det faste Land, kunne derfor her svulme op til de største Urimeligheder,udenat vi ere i Stand til at eontrollere ham'²). og det vilde derfor være letsindigt at tillægge Kaartcne nogen stor videnskabelig Værdi for Landets Geograli paa Mejers egen Tid, og ligefrem urimeligt at give dem ud for saa historisk sikre Fremstillinger af et forsvundet Lands Rudimenter, at dette endogsaa skulde kunde reconstrueresefterdem. Men det er netop saaledes, Mejer

1) Deliueatio tractus Maritimi Occidentalt Ducatus Sleswicensis ab Insula Nordtstrandia ad Insulam Mando. Authore Johanne Meiero. Math. Husan. Cimb. (1644.) (GI. kgl. Saml. Fol. 1020.)

2) Sammenlign f. Ex. Mejers Kaart over Ejderens Grunde med et smukt, hollandsk Manuskriptkaart: Afbelding Aller Goersen Diepten opt legeste Water, ock Sanden bet tho de Meuw anyefantrne Stadt an der Evder. GI. kul Saml. Fol. 10^6.

Side 351.

bærer sig ad. Hans Kartografi gjennemløber 3 Trin, inden det fuldfærdige Produkt fremkommer. Først, udarbejderhanet geografisk Vaddekaart fra sin egen Tid og en fantastisk Topografi fra det 13de Aarhundrede — indbyrdes uafhængige af hinanden; dernæst sammenarbejderhandisse to Faktorer , og der fremkommer et skizzeret historisk Kaart eller et Vaddekaart med gamle Bynavne, og endelig løftes dette Kaart op over de nivellerendeVandeog iklædes al den topografiske Pragt, som en ødsel Signatur for vidtstrakte Skove, talrige Aaer, Søer, Slotte, Afgudstempler o. a. desl. formaar at give det. For Røm- og Manø er Mejer kun naaet til det andet Trin, men enhver, der opmærksom læser den ovenanførte Topografi igjennem, vil snart se, at alle Elementer til et fuldstændig historisk Kaart alt ere bragte til Veje, og at det næppe vilde have kostet Mejer storl Hovedbrud at forvandle dette Kaart fra et „Vadde"- til et virkeligt „Land-'-Kaart.

De historiske Kaart over Nordfrisland.

I.

Den ovenfor udviklede Opfattelse af den Mejerske Kartografi har maaske endnu en vel hypothetisk Karakter til at være helt overbevisende, men idet vi nu gaa over til at undersøge hans egentlige Hovedværk i denne Retning,hans Nordfrislandskaart, vil der snart fremkomme saa mange og saa sikre Bevisligheder, at al Tvivl maa forsvinde. Gjennem de talrige nye Kilder, det er lykkedes at fremdrage, komme vi i Besiddelse af alle de Elementer,hvoraf hans Kaart ere opstaaede, vi kunne forfølgeham Skridt for Skridt, og det er umuligt, at der

Side 352

herefter kan forblive noget uklart over disse saa omstridte Kaarts Tilblivelsesmaade. For Nordfrislands Vedkommendehave vi endnu saa vel hans Kaart fra 1644, aldelesüberørt af historisk-kartografiske Planer, som hans historiske Vadde- eller Skizzekaart, og ligeledes den Kirkeliste,han har benyttet, tilligemed den specielle antiqvariskeTopografi, som han, støttet til denne Liste og den stedlige Overlevering, har udarbejdet og indført paa sit fuldstændige historiske Kaart over Nordfrisland, og alt fremtræder med saa meget des større Klarhed, som Kirkelisten meddeles ganske udskilt fra den Mejerske Topografi, og¹ vi altsaa bestemt kunne skælne imellem, hvad han har hentet fra tidligere Forfattere, og hvad lian selv har opfundet. Det er derfor mit Maal gjennem den følgende Undersøgelse at bevise — ikke hvorledes Nordfrisland saa' ud i det 13de Aarhundrede, thi det er et Spørgsmaal, der ingensinde vil kunne besvares tilfulde, og allermindst saa længe man ikke har emanciperet sig fuldstændig fra Mejers Kaart. — men hvorledes disse Kaart ere blevne til, og hvilken Værdi man kan tillægge dem som historisk Monument.

I Renow. Landesbeschr. (S. 364) har Mejer en meget vidtløftig Topografi over det gamle Nordfrisland. Først giver han en kronologisk Oversigt over alle Stormfloderne og de ved dem foraarsagede Tab fra Aar 1164 indtil 1634; og ved hver Stormflod opregner han Navnene paa de undergaaede Kirker og Byer. Alle disse Navne, hvoraf den største Del ikke forekommer i noget som helst Documentogderfor maa betragtes som uhistoriske, finde vi atter paa hans Kaart, og disse forvandles derved til en Art Pulterkammer for alt, hvad en apokryf Historieskrivningharformaaet — fra Midten af det 12te Aarhundrede—at

Side 353

hundrede—atlægge ind i Nordfrisland, og Mejer hilder sig til den Grad i sine egne kunstfærdige Anakronismer, at han end ikke er i Stand til at sige, fra hvilken nøjere afgrænset Tidsperiode hans Kaart ere. De omfatte næsten hele 200 Aar¹), og saadanne Egne som Syderstrand, Norddelen af Øen Sild og store Dele af Horsbøl og Bøking Herreder²), der efter hans egne Angivelser skulle være forgaaede Aar 1164, finde vi derfor paa hans Kaart (fra det 13de Aarhundredes Slutning) Side om Side med endnu tilstedeværende Egne, uden en eneste Antydning af, at de forlængst vare forsvundne. Som bekjendt har han søgt at hjælpe sig ud over disse Vanskeligheder ved under Kaartenes Titel at tilføje „bisz an das Jahr 1240",

1) Endogsaa Cra arden Grøngaard, „Gronenhove", der byggedes af Hertug Hans den ældre 1574 i et ryddet Skovkjær østen for Tønder, findes — som J. N. Schmidt har gjort opmærksom paa — paa Mejers Kaart „bisz an das Jahr 1240". Annal. f. Nord. Oldk. 1851. S. 163.

2) Om Vandfloden Aav 1164, hvis Virkninger i Slesvig ellers ere os fuldstændig ukjendte (se Kusz: Jahrbuch Naturereignisse. I. S. 8), siger han: Man halt dar fur, das in dieser groszen waszerfluth . . . seind 34 Kaspel vnd dorffer verwiistet worden, die ausz einem alten Catalogo also angeschrieben Avahren. Paa Pfostelandt: 1. Suderkircke, 2. Telligsboll, Wigberts Gapel og 3. Jouisboll. AfVtholm: Landet Syderstrand med 1. Sviderhåuer, 2. Sigbets vel Sigberts Gapel, 3. Biisumkirck og 4. SMerstrands Gapel. samt af selve Vtholm: 1. Suder Heuer. 2. Viths Gapel, 3. Brosum o. a. Af Euerschop: 1. Barnedemohr og 2. Uldsbul. Af Ejdersted: 1. Spallenbu], 2. Hulcke. Af Nordstrand: 1. Loeckbull, 2. Hanum og 3. Schaldum i „Osterharde"; i Wydricks Herred: 1. Oldlandum, 2. Appelum, 3. Beltum; i Pellworm Herred: 1. Norderheuer, 2. Norderbyll; i Edoms Herred: 1. Niendam, 2. Hadenbull; i Lundboll Herred: 1. Willenboll. I Witscia i Nordvest Herred: 1. Mabberum, 2. Rystum, 3. Berlum, 4. Loegum, 5. Wardyn og 6. Rillum; i Horszbull Herred: 1. Denckelum, 2. Bendum, 3. Mytum; i Boking Herred: 1. 1. Langtofft, 2. Wellum, 3. ...(mangler), 4. Toecksbull; i Kåert Herred: 1. Humum. — Renow. Landesbeschr. S. 364 flg.

Side 354

men selv denne saa habile Datering har af nærliggende Grande ikke tilfredsstillet hain; thi Kaartene indeholde adskilligt (f. Ex. Konig Abelis Lager), der først blev til efter den Tid, og Aaret efter Udgivelsen skriver han derforogsa a¹), at de skulle give et Billede af Nordfrisland, som det var beskaffent fra Aar 1240 „bisz vber 1800-. men fornemmelig paa den Tid, da Kong Abel af Danmarkblevslaaet af disse Frisere ved Myldesborg. Dog derved kommer han kun fra Scylla over i Charybdis: han undgaar nogle topografiske Urimeligheder, men forstørrerdegeografiske, idet Landets Udstrækning Aar 11()4 kommer til at gjælde lige op til det 13de AarhundredesSlutning,hvilket med andre Ord vil sige, at den Mejerske Kartografi forholder sig fantastisk til et fantastisk Land.

Den samme Forvirring gaar selvfølgelig igjen i TopografienoverNordfrisland i Slutningen af det 13de Aarhundrede.DenneTopografi, hvoraf jeg senere skal meddeleenPrøve, er ordnet nøjagtig paa samme Maade som i Danckwerths trykte Værk, eller som vi saa' den ovenfor ved „Roenids- og Mandusherrith'¹. Det hele er ordnet sognevis, og Mejer kjender ikke alene KirkernesNavne,men ogsaa de Landsbyer, der hørte under disse Kirker, og dette Kjendskab strækker sig ikke blot til de Sogne, der muligvis vare til Aar 1300, men endogsaatildem, der allerede forsvandt ved Stormfloden 11G4. Hans Viden kjender ingen Skranker! Og for at faa det hele til at tage sig saa stort og rigt ud som vel muligt, maa disse Kirker og Byer gjøre Tjeneste endnu engang, og uagtet han har slaaet dem ihjel baade 11(>4

1) Rerum'. Landesliesehi-. S. røli.

Side 355

og endnu grundigere 1204 *), bliver han dog nødt til for tredje Gang at tage Livet af dem ved deji store StormflodAar1300, og i dette Mylr af Navne opstaar der derved en saadan kronologisk Forvirring, at ingen, end ikke Mejer selv, vilde være i Stand til at hitte ud af det. Mejer er langt mere uvidende om, hvad der Aar 1300 var til og hvad ikke, end vi ere det. Allerede dette taler kun i ringe Grad til Gunst for hans Kaart, men ved Slutningen af denne Topografi tilføjer han en Bemærkning, der turde slaa Hovedet paa Sømmet. Han siger nemlig: „Schlieszlichen ist zu mercken, von deren orthern, die forne an den Nahmen mit einem Stem * verzeichnet stehen, die lindet man auch bey den friesischenvndtanderen Schribenten beschrieben, die übrigen aber seind ausz einem Alten Catalogo, und auch zumt.heilvonden Einwohnern dieser orthern dem konigl. Mathematico comrmmicirt vnd mitgetheilet, wie zuuorn ervvehnet, worden"²). Her have vi altsaa Kilderne til hans Topografi: den tarvelige trykte Literatur, der var til før ham, en gammel Kirkefortegnelse og den stedlige Overlevering; — det er det hele! Af den trykte Literaturharhan dog kun hentet forholdsvis lidt. I „Nordvestherred" findes kun 13 af henimod 100, i BøkingHerredligeledes 13 af over 60 Navne med den nævnte Vedtegning, og de allerfleste af disse ere Navne paa Byer, der endnu ere til. Ligesom ved „Sønder-

1) Om Vandfloden 1204 hedder det: „Darinnen dieser vorgedachte orther gantzlich ruinirt worden (de i forrige Anra. nævnte), zusambt noch andere 8 Dorffer mehr, unbenennet. Damahlsz auch Wendingstadt verwustet worden." Renovv. Landesbe?chr. S. 364 flg. Om Vandfloden Aar 1300 se Kusz' anførte Værk S. li). Han véd intet med historisk Sikkerhed om den.

2) Henow. Landesbesehr. S. 382.

Side 350

Jyllands Syssel" er hans vigtigste Grundlag Kirkelisterne. Af disse har han øjensynlig havt alt, hvad vi kjende, og mere til, men han lægger for Nordfrislands Vedkommende særlig Vægt paa to; disse findes begge afskrevne i hans Renow. Landesbeschr., omfatte hele Bispedømmet og ere indordnede under hans slesvigske Bispekrønike. Den ældste af disse — paastaar han — hidrører fra den 17do slesvigske Biskop Nicolaus¹), der ifølge Dr. Jensen var Biskop fra 1201 til 1216; den opfører i hele Bispedømmet 103 Kirker og 144 Kapeller. Den anden angives at stamme fra Johannes II Bockholt, der — efter samme Forfatter — var Biskop fra 1309 til 1332, og den indeholderNavnenepaa 143 Kirker og 131 Kapeller²).

Uden her at ville indlade mig paa en vidtløftig og haabløs Undersøgelse oni disse Lister tror jeg dog at burde bemærke følgende. Mejers Kildeangivelser kunne i og for sig hverken forkastes eller godkjendes, Kirkefortegnelsermeddisse Forfatternavne omtales ellers intet som helst Sted i Literaturen, Mejer selv meddeler os lige saa lidt noget nærmere om deres Oprindelse, og vi lades ligeledes i Uvidenhed om, ad hvilke Veje de ere komne i hans Besiddelse. Se vi derimod paa Indholdet, opdage vi snart at have Varianter af gamle, gode Bekjendte foran os. Biskop Nicolaus's Liste stemmer paa mange

1) Xaeh ihine ist diese Yerzeichnusz aller Præposituren, pastnraten, Statte vnd Kaspelkirchen auch Kapellen von dem Bisthum Sehleswich gefunden worden, vntenn dato Anno christ i 1:242. wie folget. Renow. Landesbeschr. 8. 50fi flg.

2) Xach seinem Naehgelassenen Gatalogo von den Kirchen vnd kapellen in diesem Biszthum Sehleswich ist die.se jetzt folgende Yerzeiclmusz anhero ausz eine alten Abschrifft eingefuhret. wie folget. Titid. Tallet paa Kirkerne er Mejers egen Angivelse.

Side 357

Steder ordret med Johan Harsens Catalogus vetustus¹). der, efter alle Kjendetegn at dømme, er forfattet i Midten af det 15de Aarhundrede²), og Bockholts Fortegnelse har en saa slaaende Lighed med „Designatio der Harden vnd Kercken in Frisia Minori oder Nordfreslandt Ao. 1240", at disse to maa have en fælles Kilde, og den ødelæggende Kritik, der af Dr. H. N. A. Jensen og J. N. Schmidt er bleven rettet imod denne, gjælder derfor ogsaa fuldt ud hin; men netop Bockholts Liste er Mejers gamle „Catalogus" og ligger til Grund for hans Kaart. Pastor Outzen, der saa ihærdig kæmpede for at rehabilitereMejer,har ikke formaaet at føre nogen af de før kjendte Kirkelister længere tilbage i Tiden end til Aar 1600. Han har paavist, at Johan Harsens Catalogus vetustus i den nukjendte Afskrift stammer fra Joh. Petrejus, der var Præst i Odenbiill paa Nordstrand og døde 1005. og han har gjort det sandsynligt, at Afskriften af „Designatio"harsamme, om ikke en endnu yngre Oprindelse, samt at den er kommen til os gjennem Titus Axen, der paa Mejers Tid var Borgmester i Husum. Det er historisksikkert,at Mejer har kjendt ogsaa „Designatio''. og det ligger i det hele nær at antage, at han har faaet Stoffet til sin Kirkeliste og altsaa til sine Kaart fra Axen³),

1) Vertecknisz aller Propositum, pastoraten Slåde und Carspel Kercken und Gapellen, so wannerdags dem Bisschops-Stift Schleswig incorporirt gewesen sin. Ex vetusto Gatalogo. in Bibliotheca D. Johannis Harsii nostri invento. Staatsb. Magaz. IV. S. 195.

2) Jensen: Kirchl. Statistik. S. 85 o. fl. a. St.

3) Dieses Verzeichnisz lag, wie H. Prof. Falck auch bemerkt, in der Cronsternschen Handschrift von Petrejus Beschreibung von Nordstrand. Vorne aber stebt oben am Rande beigeschrieben: „Zu Joh. Petrei Novdstrandia, wl. Axen gehorig"¹, demselben nemlich Titu.s Axen, dem Bursrermeister zu Husum, dessen Xame Titus Axen, 1633, unten auf dem Titelblatt mit derselben Hånd, wie auf dem Rande im Buche selbst, steht. Staatsb. Magaz. 6. B. S. 129. — Om Titus Axen som Samler se ogsaa Falcks Heimreich. S. XVII og XXII.

Side 358

da „Designatio" saa vel som Bockholts Liste synes at have været ukjendte for de mere fremragende frisiske Forfattere — som Peder Sax og Heimreich —, der skreve paa Mejers Tid. Forøvrigt gjør allerede Outzen opmærksompaa,at der maa have været flere ældre KirkefortegnelseroverNordfrisland i Circulation, og sammenlignermanMejers Liste Aar 1300 med den ovenfor anførteFortegnelseover de ved Stormfloden 1164 ødelagde Kirker og- Byer, der ligeledes skal stamme fra en gammel ..Catalogus", kan man meget vanskelig værge sig imod den Opfattelse, at den saakaldte Bockholtske Liste (saa vel som „Designatio") er opstaaet ved en kritikløs Kompositionafflere ældre ntroværdige Kirkefortegnelser. Men Mejer havde endnu flere Hjælpemidler. Da han var Peter Sax's Lærling og Medarbejder, følger det af sig selv, at han kjender dennes Liste over Nordfrislands imdergaaede Kirker og Byer (trykt hos Westphalen I. 1877); ligeledes har han paa et indskudt Ark Biskop Nik. Bruuns Fortegnelse over de Kirker, der gik til Grunde i den store Menneskedrukning 1363, og endelig tilføjer han „einander Erzehlung der verlohrnen orther' *). Ved Siden af Bockholts Liste synes han dog ikke at have tillagt disse nogen stor Betydning. Denne ser for Xordfrislands Vedkommende saaledes ud.

1) Xik. Bruuns Fortegnelse lindes i Renow. Landesbeschr. S. 598 med den Tilføjelse, at Biskoppen havde optegnet disse Kirker i sin „Chronika". Peter Sax's Liste findes S. (530 og den anonyme Liste S. (531.

Side 359

Præpositura Eyderstede in Nordfreszlandt.
(De undergaaede Kirkers Navne ere af Mejer mærkede med *.)

Heverschorp.

t. Tetenboll Eccla.
*2. Adebul Gapel.
*3. Offenbull, submersa.
*i. Barnemor capel.
5. Konigsbull.
*G. Juenfleth, sabmersa.
7. Osterheuer Eccla.
8. Papenbul Gapel.
'.). Gardsande Eccla.
10. Gathriuenkirck.
11. Vldesbull Gapell.

V tholm v adt Su de rstrandt.

1. Tating Eccla.
*2. Siiderhouets Gapel.
3. S.Peter Eccla.
*i. Vlstorp Gapel, vergangen.

*5. Boel Kirclie. submersa.
(i. Vrden.
*7. S. Vitbs Gapel. submersa.

S. Westerheuer Eccla.
*9. Suderheuer, Untergangen.

* 10. Brosum Gapel.

Auf dem Suderstrandt.
* 11. Suderstrands Gapel.
*12. Sigberti Gapel.
* 13. Busum Eccla.
*U. Wolber Gapel.

Eyderstede.

I. Koldebiittel Gapel.
3. Widdeswordt.
3. Ohlenswordt Eccla.
i. Tonning.
5. Kotzenboll Gapel.
*6. Alversum Kirclie.
*7. Richelszboll Gapel.
*8. Spallenbull. submersa.
9. Welte Eccla.
*10. Hilicke vel Hiilcke Capel,

* 11. Mylde, submersa.
12. Fullerwicke Eccla.
13. Kocktum Eccla.

[nsul Helgelandt.

1. S. Nicolaus Kirch.
♦2. Holmbul Gapel.
3. S.Ursula Eccla.

Prsepositura Strandensis.

Lundboll harde.

1. Lundenberg cum suis
capellis Boyenbull.

*2. S. Peter, vergangen.
*3. Wittbow, vntergangen.
4. Simensberg Eccla.

Side 360

*5. Boyenbcrg Capel, submersa.

*G. Rodekirchen. verwiistet.
*7. Marien Gapel, Vergangen.

*8. S. Johannis Gapel.
:l:(). S. Bartholomaeus, submersa.

10. Wittenbul Gapel.

Mm1 sum Her do.

1. Mursum Eccla. 2. Hainum Eccla. 3. Lithum Gapel. 4. Heresbul Eccla. 5. Ebensboll Eccla. *G. S. Michaels Gapel. 7. Oudenboll Eccla.

E d o m slier d e.

*1. Rungholt Eccla.
*2. vnd Niendam Gapel.
*3. Halgenes Gapel.
*4. Vthermarfloth.
*5. Overmarflotlj.
G. Obbenbull. vergangen.
*7. Ackenbul Gapel.
*8. Sivertscapel, vntergangen.

U. Ilgroii Gapel.
* 10. Ghristinen Gaj)el, submersa.

11. Stintebul Eccla.
I^. Gaickenboll Gapel.

Pelwormharde.

1. Pelworm Eccla.
2. Pelle Gapel.
:i53. Walthusen, submersa.
*i. Holie Gapel.
*5. Nordwisch Gapel.
*6. Suderwisch Eccla.
*7. Gormersbull, submersa.
*8. Flordebul Gapel.
*9. Nordheuers Gapel.
* 10. Norderbyl ibidem.
*11. Heuerdam. submersa.
12. Buphaver Gapel.
*13. Cathrinen Gapel.
*14-. Schwends Gapel.
*15. Vedderings Gapel.

Be 1 Iringha r d e.

1. Eszboll Eccla.
2. Rortbecke Eccla.
3. Volgesbull Eccla.
i. Tinnenbull Gapel.
5. Occogroff Gapel.
*6. Redvermands Gapel.
7. Osterwoldt.
*8. Vnckenboll Gapel.
{), Konigsbul Eccla.
10. Bupsee Gapel.

Wir ri chsh erde.

*1. Euenboll Eccla. 2. Olandts Gapel. *3. Appelum Gapel. 4. Grodum Eccla.

Side 301

*."). Immenhausz Capel.
*6. Beltum Gapel.
7. Bupte Elccla.

*8. Sudermarscli.
*9. Nordmarsch Gapel.
*10. Eydum Gapel.

Præpositura Witscia.

Osier ha i' de.

*1. Loeckbul Eccla., submersa.

*2. Hanum Gapel.
3. S. Johannis Kirche.
i. S. Nicolaus Eccla.
5. S. Laurentius Eccla.
*6. S. Jiirgens Gapel.
7. S. Clemens Kirche.
*8. Anibrum Gapel.
*9. Schal Gapel, submersa.
*10. Oster Gapel.
*11. Wester Gapel.

Nord\vesterharde.

*1. Mabbcrum Kircke.
*2. Ristmn Gapel.
*3. Berlum Eccla.
*4. Listum Gapel.
*5. Knoeckbul Eccla.
*(>. Loegum Gapel.
7. Ketum Eccla.
*8. Wendingstadt Eccla.
*(J. Eytum Gapel.
10. Hantum Eccla.
11. Mordsum Eccla.
*12. Stedum Gapel.
*13. Wardyn Gapel.

Horsztbul, Weddingharde.

*1. Nistum Gapel.
* "2. Denckel Gai»el.
*3. Bendura Eccla.
•4. AnflQde Eccla.
*5. Trindsum Gapel.
•6. Reckelszboll Eccla.
7. Rottingues Eccla.
8. Agentoffl Eccla.
*9. Reufftofft Gapel.
* 10. Humum Gapel.
•11. Mystum Gapel.
12. Klengsboll Eccla.
13. Renetofft vel Horsztholl
Eccla.
*14. Wippenboll Eccla.
15. Emmysboll Eccla.

B 6 c k ingharde.

*I. Waygatts Gapel. C2. Reisum Eccla. 3. Lindholm Eccla. 4r4_r Nieboll Eccla. 5. Dedsboll Eccla. *G. Langstofft Eccla. *7. vnd Bendal Capel. 8. Gelmesbol Eccla. *9. Ouerhusen Eccla.

Side M'd

* 10. Spickeboll Capel.
11. Dagorbull Eccla.
\-2. FardetofFt Eccla.

*13. Tocksbul Gapel.
*li. Oserwaldt.

(Præpositura Major.)

Sonder Goeszhevde (vel
Sonder Geestherde).

I. Ostenfelt Eccla.
-2. Mylstede Eccla.
„ 1T
.5. Husum.
. r, i . . n ,
i. Scnwesmg Capel.
.). Hattstede Eccla.
.. c i i i r< i
(i. bchouhiil Capel.
,
*„ „r .. , ,t
•S. \\ artingliusum. Versan-

Nordgoesztharde.

1. Fiolde Cape).
-2. Drelszdorp Eccla.
A. Bveckling Eccla.
i. Bordlum Eccla.
■:r>. Ottesleff.
(i. Hioldelundt Capel.
7. Horne Capel.
S. Bergem Eccla.

*9. Vnckenbul, submersa.
10. Vseum Capel.

rr , , ,
k e li rh ar de.

1. Die Enge Gapel.
b [
Mathelbew Eccla.
4- Kalium Eccla.
5. Loehum Cape).
(i. Brarum Eccla.
7. Klevsboll Gapel.
8. Kahlebull.
*0. Becke Eccla.
io. Humdorp Eccla.
11. OckslelT Gapel.
1 '2. Lecca Eccla.

Stapelholm.

1. Stapelholm Eccla.
2. Schwabstede Eccla.
3. Evelbode Eccla.
i. Beveringshusen Capel.

Dot mest ejendommelige ved denne Liste er selvfølgeligKirkerne
paa Syderstrand, paa Helgoland og
Morsum Herred paa Nordstrand1), thi vi kjende ellers

1) Ogsaa Bisp Nicolaus's Kirkeliste har dette Herred, men med tildels andre Kirker, nemlig 1. Miirsum Eccla., "1. S. Michaels Gapel, •">. Gackenboll Eccla., 4. Oudenbull, o. Emtesbul Gapel, 0. Hereslmll. — I Gatalogus vetustus findes kun Morsum Hard pro Morsum Eccla. — S. 637 oplyser Mejer følgende: „Lundhollharde hat sich in der Groszen Waszerfluth an. 1:!(X) zerlheilet, drausz ferner dasz Mordsumharde entstanden mit (5 Ejispel." Af denne Grund findes Herredet vel ikke paa hans Kaart. Paa Nicohms's Liste staar Ythohn vel Suderstrand

ikke noget til disse Kirker eller til dette Herred, men vi se deraf, at Mejer, selv for de mest tvivlsomme Afsnit af sine Kaart, har benyttet de samme Kilder, og at han der fortjener lige saa megen eller lige saa liden Tiltro som andre Steder. Han har kun legemllggjort i kartografiskeLinjer et Sagnprodukt, der paa en eller anden os ukjendt Maade var skaffet til Veje før hans Tid.

Forøvrigt findes en Del Uoverensstemmelser mellem Listens og Kaartenes Kirker, men et Par af disse hidrører aabenbart fra Stikfejl og en mangelfuld Korrektur. Et af de frisiske Fribjærge nær Tating er paa denne Maade bleven til en Kirke med Navnet Fæyborg, Rottingues i Horsbøl Herred er imod alle Kirkelisterne gjort til Landsby, Rillum paa Sild staar med Borgsignatur paa det store Kaart, som Kirke paa Oversigtskaartet og ligeledes i Mejers Topografi, medens den helt mangler i Kirkefortegnelsen og altsaa ikke kan have nogen anden Hjemmel end Traditionen; det samme gjælder om Kirkerne Althof. Wellum og Etzboll i Bøking Herred, og paa det gi. Nordstrand ere Forholdene saa. indviklede, at vi maa udsætte Kritiken til et følgende Afsnit. — Bullum i Horsbøl Herred er hentet fra „Designatio", ogßenetofft vel Horsboll er — overensstemmende med den sidstnævnte Liste — spaltet i to selvstændige Sogne. Paa Bockholts Liste findes ingen Afgudstempler, og det ligger derfor nær at antage, at Mejer har hentet disse fra „Designatio", lige som han bevislig har forvandlet et Par af dennes Kirker til Landsbyer. —

Hermed ere vi færdige med de Elementer paa

Side :-J()4

Mejers Kaart, der — om vi ville være meget høflige — kunde betegnes som de historiske. Alt det øvrige er blevet „den kgl. Mathematiker" meddelt af Stedets Beboereellerer opfundet af ham selv og hans nærmeste kartografiske Forgænger. Dertil hører i første Linje altsaaLandetsOmfang, Afgrænsning, Form og hele Articulation,detsFlod-, Sø- og Sundsystem, dets Skove, Borge og øvrige topografiske Details, særlig mange hundredeellersukjendte Landsbynavne. Som vi have set, siger Mejer udtrykkelig, at Stoffet er skaffet til Veje paa denne Maade, og for ligesom ret at slaa dette fast kommerhangjent agende tilbage til det samme. Saaledes afskriver han (S. 852) Danckwerths bekjendte Ytring: „So viel nun endtlich diese Landt Garten des Alten Nord- Frieszlandes anreiehtet, zeuget der konigl. Mathematicus Johannes Mejer, dasz er fleiszig den Tieffen nachgefahren, vnd alte giaubwiirdige Månner Jeder Zeit zu Gefehrten mit sich genommen, welche ihm die Orter, wo die kirchenvndDo'rffer belegen, ja die gantze Gegend gezeiget haben, woenach er dan die Garten formiret vnd in grundt geleget håbe." — Eftertidens Kritik har dog ikke kunnet slaa sig til Ro med denne Udtalelse^x), thi da der hos Heimreich forekommer nogle Meddelelser om, at Mejer skal have lavet sine Kaart efter gamle Afrids²), han havde faaet fra en Biskops Bibliothek i Kjøbenhavn (man har gjættet paa Hans P. Resen, der døde 1638), knyttedes derved en Knude, som ingen Fortolkning har formaaet at hugge over, og om end Mejers talrige Kritikerehaveudtalt en Mening om Kaart enes Paalidelighed,

1) Danckwei-th S. 93.

2) Heimreich: Nordfrisische Ghronik. Falcks Lldgave. S. (JO, Kil o. il. SI.

Side 365

or det dog ikke lykkedes nogen at paavise Urigtigheden enten af Danckwerths eller Heimreichs Angivelse, og paa dette Hovedpunkt ere deres Undersøgelser strandede. Det forekommer mig imidlertid, at vi nu kunne bevise Rigtigheden af Danckwerths Ytringer; thi idet Mejer i sin nye Udgave af Værket uden noget Forbehold egenhændigafskriverdisse Ytringer, gjør han dem derved uigjenkaldelig til sine, og da han i det hele gjentager de vigtigste af Danckwerths tvivlende Forbehold om de historiske Kaart, turde vi vel være berettigede til den Formening, at disse Ytringer — ogsaa i det trykte Værk — hidrøre fra Mejer selv og bør opfattes som retledende Vink om, hvorledes han vilde have sine Kaart opfattede og bedømte. Dermed forsvinder den Dobbelthed i DanckwerthsogMejers fælles Værk, man hidtil ikke har kunnetforklare,og lige saa lidt bliver der Plads for den uhistoriske og lidet sømmelige Gisning, at Danckwerth skulde have misbrugt sin Stilling som Chefredaktør til at nedsætte sin Medarbejder¹).

Af det her udviklede følger dog ikke, at Heimreichs Ytringer skulde være uden al Værdi; de maa nærmest opfattes som upaalidelige Andenhaands-Meddelelser, der indeholde nogle Kvint Sandhed; thi uagtet Mejer i sit

1) Ogsaa Danckwerths nedsættende Ytringer om Helgolands Kaartene afskriver Mejer S. 632 og 637. „Der Author der Land Carten Johannes Mejerus hat dauon zweyerley vorbilde des Alten Heiligen Landes vorgestellet . . . wie man sie ex traditionibus, sed Humanis, erhalten .... Sonsten ist zweifelhaftig, ob ausz den Alten zu erweisen, dasz dergleichen Schloszer alsz Medenbluk, Gronenborg, Wilteborg jemalsz auff Hilgelandt belegen gewesen, halten auch nicht, dasz an der Jiithen- vnd Vithenburgen etwas wahres an sey, wollen es doch dahin gestellet sein laszen." — Sikrere stod Mejer ikke lige over for sit eget Værk. Se: Geogr. Tidsskrift. 1887. S. 58.

Side 360

store Opus ingensinde nævner ældre Kaart som sine Kilder, er det dog sikkert, at. han for den sydlige Del af det gamle Nordfrisland har benyttet Peter Sax"s ældre Kaart og en Del grove historiske Skizzer, der fmdes i dennes Kaartsamling „Frisia minor".

Men ogsaa paa andre Steder i Renow. Landesbeschreibung antyder Mejer, hvorledes hans Kaart ere blevne til. Saaledes opregner han ved Bøking Herred en hel Ra^kke tildels fantastiske Bynavne, „der ogsaa ere blevne viste den kgl. Mathematiker" af de egnkjendte Mænd (S. 344), og ved Horsbøl Herred siger han: „Vor vielen vndenckligen Jahren seind alle diese friesische Gegend an der Geehste vnd mit dem Nordstrande Landfest gewesen: Jedoch sollen sich zwieschen diesem Hårde vnd der Geehst grosze stehende Awen oder Binnenwaszer, wie wir es nennen, befunden haben. in maszen in der Carte von dem Nordertheile des Alten Nordfrieszlande angedeutet vnd vorgebildet wird'(S. 341). Saaledes skriver vel næppe en Forfatter, der har et sikkert historisk-kartografisk Grundlag at støtte sig til, og den umulige Deltadannelse, der findes paa hans Nordfrislandskaart, er derfor ikke andet end et Foster af Mejers Fantasi og er bleven til ved hans Tegnepult^l).

Det er hermed lykkedes at tilvejebringe et sikkert Udgangspunkt for Bedømmelsen af den Mejerske Kartografi.Den omhyggelige Prøvelse af Nordfrislandskaartene med Hensyn til Oprindelse. Kilder og Troværdighed, som Prof. N. Falck saa stærkt urgerede 1833²), er nu mulig,

1) Annal. f. Nord. Oldkyndighed. 1851. S. 164,

2) X. Stantsburgl. Magazin. I. S. 513.

Side 367

og- jeg skal i det følgende udføre en saadan Undersøgelse for Øen Silds Vedkommende. Jeg vælger dette Afsnit af Kaartene, dels fordi Mejers Fremgangsmaade her fremtræderi hele sin übundne Frihed, dels ogsaa fordi netop dette Afsnit tidligere er bleven grundigst behandlet ud fra de da gjældende Synspunkter.

Den continentale Skikkelse, som Mejer giver den tønderske Marsk med Sild og Føer (han siger selv, at den var 33 □ Mile stor), er alt tidligere bleven stærkt angreben, og særlig den uhyre Udstrækning, som Øen Sild har faaet paa hans Kaart; thi denne passer kun ilde med, hvad vi ellers vide om Øen eller — støttet til historiske Grunde — kunne slutte os til. Sild nævnes saaledes som 0i Documenter fra 1141 og 1180¹), i Kong Valdemars Jordebog fra Midten af det 13de Aarhundredeopføresden allerede uden for Herredsinddelingen og kan altsaa ikke den Gang — som Mejer angiver — have udgjort „Nordwesterharde" , og da Jordsand ligeledesiJordebogen forekommer blandt Øerne, maa Silds Østkyst have ligget betydelig længere imod Vest, end Mejer tegner den paa sit Kaart, og det saa meget mere, som Jordsand, hvis den paa dette Kaart indlagdes paa sit rette geografiske Sted, maatte blive en Del af Mejers Sild eller falde Vesten for „Apper und Knocksee" eller det nuværende Højersdyb, — i den Grad har Mejer gjort Vold paa Virkeligheden, for at skaffe Plads til sine Fantasier²). Endvidere: Før den store Menneskedrukning

1) Thorkelins Diplom. I. S. 246. Pontoppidans annal. eccl. I. S. 455.

2) I N. Staatsb. Magaz. I. S. 515 fremsaetter Prof. Falck lignende Overvejelser og tilfejer ora Jordsand: „Es giebt kaum einen Grund anzunehmen, dasz sie damals bedeutend geringer gewesen sey als heut zu Tage"; men det kan historisk godt- gjores. at Jordsand, der nu er ul)el)oet, tidligere liar vaeret langt storre. 1696 var def endnu to smaa Bondesteder paa oen (Trap), og i Tender Aints Regnskab 1537 opfores oens davwende Ejer, Laurits Fresze (under Overskriften Jordsand), med en Skat paa 24 Mark, medens Bonderne i de omliggende Sogne gjennemsnitlig betale under 10 Mark, og man kun i de svaereste Marskegne finder storre Skattebelob anforte.

Side 308

Aar 1362 havde Sild Kirkerne List, Keitum, Morsum, Kitum (senere Westerland), Rantum og muligvis Stedum^x), men hvilket uhyre Spring er der ikke derfra til de 14 Kirker og Kapeller, som Mejer et halvt Aarhundrede længere tilbage i Tiden opfører paa Øen, og dog er selv

1) Jensens Kirchl. Statistik. 11. S. 545. J. N. Schmidt i Annal. f. Nord. Oldkyndighed. 1851. S. 176. — Den forste Spire til Sagnet oni Silds mange Kirker kan fores meget langt tilbage i Tiden. I Ulrik Petersens Samlinger (Gapsel XII). Geheimearkivet. iindes i Afskrift et Register over det slesvigske Domkapitels Ejendomme og Indta^gter i hele Stiftet, forfattet i Tiden mellem 1440 og 1460, i hvert Fald i sine Hovedtra?k, af „procuratur capituli*. (Et lignende lidt aeldre Register er trykt i Script. Rer. Dan. VI. S. 574—591 og i Pontoppidans Annaler 11. S. 181—^Ol, men med mange Lssefejl. Smlgn.: Michelsen og Asmussen: Archiv fiir Staats- und Kirckengeschichte. 11. S. 454, 514 fig. og Jensens Kirchl. Statistik. 11. S. 763.) I det naevnte Register hos U. Petersen hedder det: n^et forsan in Sylt quondam fuerunt 14 parochiae, modo 4". — Det turde derfor vaere mere end et Slumpetrtef, at Mejer netop ng,Jor"n^g,J0r" Kirkernes Antal paa oen til fjorten, og med denne Oplysning for oje er det interessant at se, hvorledes Kirkelisterne fra en ringe Begyndelse svulme op til et storre og storre Omfana. Jeg opforer dem her i deres formodede Aldersorden: Gatalogus vetustus. Biskop Nicolaus's Liste. 1. Moisum. 1. Mordsum Eccla. L 2. Stedum. ± Stedum. 3. Ketum. 3. Kettum Eccla. 4. Rantum. i. AVendingstadt. 5. List submersa. 5. Rantum. (Eitum mangier.) 6. Eytum Eccla. 7. Lystum. S. Laegum Capel. <). Wardyn (lapel. Bockholts Li.ste. Design at io. 1. Mabberum Kirche. 1. Steduin. 2. Ristum Capel. 2. Stinum. 3. Berlum Eccla. 3. Alt Rantum. 4. Listum Gapel. 4. Rantum. 5. Knockbul Eccla. 5. Nistum. (5. Loeg'um Gapel. (j. Keytum. 7. Ketum Eccla. 7. Loegum. 8. Wendingstadt Eccla. 8. Lystum. 9. Eytum Gapel. 9. Morsumb Kirch. 10. Hantum Eccla. 10. Wending Statt, ein 11. Mordsum Eccla. Fleckken. 12. Stedum Gapel. 11. Eytum Kirch. 13. Wardvn Capel. Die Insulen Us turn und Mabberum. 12. Berlum Gapel. 13. Rodelum vel Rothum. 14. Mabberum. 15. Witum. 16. Rystum.

Side 369

dette kun rene Bagateller imod nedenfølgende Topografi,
der findes i Renow. Landesbeschreib., og hvorefter hans
Kaart over Øen er lavet.

Die kaspel vnd orther in Nordwesterharde1).

I. Mabbelum vel Mabberum kirche. 1. Mabberum, 2.
Witum2), 3. Silingsum bei der Sellinger See, 4. Wester
Klyffsboll, 5. Klyffsboll, 6. Mabbenvoldt.

11. Ristum Westercapel. 1. Ristum, 2. Sillum beim Sillummersee,
3. Hinnum an den Hinnumersee.

111. Berlumkirche. 1. Berhun, 2. Birgum, 3. Roddum3),
Kielholm.

*(V. Lystum vel Lyst Cape]. 1. Listum, 2. Elboll, 3. Odum,
4. Pobel beim Pobelsee, 5. Wadtstede vel Wastede,
6. Blydum, 7. Rodding, 8. Osterkielholm.

1) Med * betegner Mejer de Navne, han har fundtet hos andre Forf.

2) Kirke i „Designatio".

3) Kirke i „ Designatio" under Navnet Rothum eller Rodelum.

Side 370

V. Knoeckbulkirche. 1. Knoeckbul, 2. Fiischbul, 3. Knoeckholtz,
4. Mydum. 5. Briderboll.

VI. Loegum kirch. 1. Loegum, 2. Damerszee, ein Dorfl"
vnd See, 3. Hillidum. 4. Jickum. 5. Dambsterholtz.
6. Tanneriip.

VU. Keetumkirck S. Severinus. 1. Ketum, 2. Pannum, 3.
Hoiloy am Holloyersee, 4. Wollerholt. 5. *Kampen,
G. *Braderum, 7. Knipbol.

VIII. Wendingstadt. ein Stettlein an dem friesischen Hafen.
wolbewohnet.

*IX. Eytumkirche S. Niels. 1. Eytum, 2. Winnum, 3.
Kieptrum, 4. Wiserum, 5. *Tinnum, 6. Borgum. ein
hoff, 7. Flysee, 8. Bartum, !). Hinnum.

*X. Hantura vel Kantum capel. 1. Hantuin, 2. Harum,
3. Borghof, 4. *Steinum, 5. Eydum vel Eydrum, ist
nun Rantuin kirche.

;:XI. Mordsumkirche vel Medsum oder Mordsum. 1. Mordsuni,
2. Arresumschlosz, 3. *Archsum, 4. Eituin. 5.
Krndtsee (?).

XII. Rillum1) capel am Rillersee. 1. Rillum, 2. Nistum.
3. Schelhorn.

XIII. Stedum Gapel. 1. Setum vel Stedum, an dem Battsee oder Brattsee, 2. Hirckeboll beim Hollsee, 3. Getum, 4. Helium, 5. Pandumsee, 6. Kmtzdam, 7. Rodduni, 8. Panholt, 9. Gapum vnd 10. Hulind.

*XIV. Wardyn capel. 1. Wardyn, 2. Flidum, 3. Hischliolt.
4. Miieklintken, 5. *Hornum, 6. Flydum, 7. Grimmers,
Nibelum, 9. Borgnmhoff.

Hir ausz kommen 14 kaspel, ein Stadt, 76 Dorffer vndt
4 Freyhoffe — hallt zusainmen 188 Boell oder pfliige.

1) Staar ved en Stikfejl med Slotssianatur ]jaa Kaartet, paa Oveisigtskaartet som Kirke, den findes ikke i nogen Kirkeliste: har derimod Nistum, der hos Mejer opføres som Landsby under Rillum.

Side 371

Efter alt, hvad vi nu vide, kan der ikke være nogen Tvivl om, at denne Topografi er det oprindelige Udkast, hvoraf hans Kaart ere opstaaede, og det er ret oplysende at sammenholde den med hans ovenanførte Oplysning om hans Kilder. 13 af de ovennævnte Navne hidrøre efter Mejers egen Angivelse fra tidligere Forfattere, men, paa en enkelt Undtagelse nær, ere de tillige Navne paa saadanne Byer, der endnu vare til paa Mejers Tid; de 13 Kirkenavne paa Øen har han — for saa vidt de ikke falde ind under forrige Gruppe — hentet fra Bockholts Kirkeliste, men paa disse to Konti giver dette ikke mere end 20 Navne, og Resten, eller, naar man regner Søerne med, hele 71 Navne har han altsaa hentet fra den stedlige Tradition, for ikke at tale om den mærkelige Sogneinddeling, der fremgaar af Grupperingen og delvis ved Bækkenes og Vaddestrømmenes Løb kan efterspores paa Kaartet.

For Mejers Anseelse som historisk Kartograf er dette højst ugunstige Oplysninger; thi ihvor detailleret hans Topografi end er, kan man dog ikke tilbageholde sin Forbavselse over den Kritikløshed og den Mangel paa Virkelighedssans, der sætter ham i Stand til at kartere alt dette. Han har kun sit eget overfladiske, hurtigtegnedeVaddekaart fra 1644, nogle til Dels rent apokryfe Kirkenavne uden al nærmere Stedbestemmelse og en Del løse, sagnmæssige Navneangivelser paa de daværende Vadder; men i kartografisk Forstand véd han intet som helst om Landets virkelige Udseende 400 Aar tilbage i Tiden: om Kystens Form, om Strømmenes, Retning, om Søernes Skikkelse, om Skovenes Udstrækning, om Sogneinddelingen,om Kirkernes og Byernes geografiske Sted, — og alligevel giver han os fuld Besked om alt dette,

Side 372

han karterer Landet, som færdedes han i Angel eller Sundeved, han afsætter Gradnæt og Maalestok, ja, han opgiver endogsaa dets Plovskyld. Den Mand, der i vor Tid bar sig saaledes ad, vilde blive Gjenstand for en alt andet end smigrende Opmærksomhed! Geodætisk set er der end ikke én sandfærdig Linje paa det hele Kaart; det er Opspind og Fantasteri til Hobe, et mærkeligt Udslagaf den golde og flade Lærdom, der beherskede det 17de Aarhundrede, ja, hans Upaalidelighed gaar saa vidt, at han end ikke karterer de Egne rigtigt, der endnu ere til og ere forblevne uforandrede; thi hvis man indtegnede det nuværende Sild mathematisk rigtigt paa hans historiskeKaart, vilde endogsaa Øens tvende gamle Hovedkirker,Keitum og Morsum, der ligge 30 og 50 Fod over dagligt Vande¹), falde udenfor Øens nuværende Grænse, ude paa Vadderne, og disse Kirker maatte altsaa i TidernesLøb have udført ganske mærkelige Evolutioner for at holde sig paa det tørre²).

Nogle Forfattere have villet hævde Rigtigheden af Mejers Kaart — særlig for Silds Vedkommende — ved Paavisning af, at en stor Del af hans forsvundne KirkeogBynavneendnuere bevarede i Localbetegnelser paa Vadderne. Ved dette Arbejde have de ladet sig lede af den dristige Forudsætning, at ethvert særegent benævnt Sted paa disse Vadder antyder en forhenværende BopladsellerBy,og paa denne Maade er det lykkedes

1) Falcks Archiv. IV. S. 322.

2) Om Mejers Sjuskeri med de Egne. der ere forblevne uforandrede, lindes mange Oplysninger spredte omkring i den trykte Literatur, og F. Geerz har endogsaa bygget en hel Theori op paa disse Fejl. Se hans Landcbarten Nordalbing-iens S. 30. Ogsaa ved Helgoland har Mejer baaret sig saaledes ad. Se: Geogr. Tidsskr. 1887. S. 57.

Side 373

dem at opstille en hel Række „Gjentoninger" af Mejerske Bynavne. Men de ere ikke blevne staaende derved. Af denne Overensstemmelse have de nemlig ment at kunne bevise, at disse Byer virkelig have været til 1240, at de maa have indtaget en Plads paa de gamle Kaart, som Mejer skulde have faaet fra Kjøbenhavn, og at de altsaa ad denne Vej kunde bevise Rigtigheden af Mejers Kaart. Paa de nuværende Vadder fandt de et RystellerBerlumsandder,hvor Forfatteren havde indtegnet Ristum Westercapel og Berlumkirche, de kunde henvise til et Panderdyb eller Hollohdyb i den Egn, hvor Kaartene henlægge Byerne Pannum og Holloy, og i Mangel af virkelige „villes mortes" paa de slesvigske Vadder, toge de til Takke med saadanne „Nachklånge" og naaede en Afslutning paa deres Bevisrække, der tilfredsstillede saa vel dem selv som andre. Det faldt dem ikke ind, at Mejer før dem kunde have bevæget sig i samme Spor¹), at han havde ladet sig lede netop af den samme, om end noget frodigere Tradition, som nu skulde tjene til at retfærdiggjøre ham; trods deres mere end overraskende Held med at finde Parallelsteder bleve de ikke mistænksommeoverfordenne Documentation af det samme

1) Efter at have pløjet den vidtløftige Literatur om Johannes Mejers Kaart igjennem — saa righoldig paa haartrukne Gisninger — er det velgjørende at trætte paa nedenstaaende Ytring, der skyldes den desværre for tidlig afdøde slesvigske Topograf J. X. Schmidt: „Rillum eller Riller Sand var forhen Navnet paa en Sandbanke ved Riep- eller Keitumdybet, og Silds Østkyst kaldes Næssborn, men om dette har Hensyn til forsvundne Byer, der ellers ingensteds nævnes, er dog saare tvivlsomt, ... det kan næsten lige saa vel antages, at de forhaanden værende Navne have givet Anledning til at hensa;tte de omtalte Byer paa Kaartet." Annal. f. Nord. Oldkyndighed. 1851. S. 180.

Side 874

vod det samme, og de tænkte vel mindst af alt paa, at deres hele Bevisrække — saa langt fra at rehabilitere Mejer — endogsaa kunde benyttes i modsat Retning. De gamle erfarne Mænd, der her, ligesom paa Gesten, rejste omkring med Mejer og „viste ham den hele Egn", kunde lige saa lidt som han selv have nogen begrundet Forestilling om Landets Udseende 400 Aar tilbage i Tiden, og videnskabelig set er det derfor i de fleste Tilfælde aldeles ligegyldigt, om Landsbynavnene paa Xordfrislandskaartene have deres Oprindelse fra Mejers egen Fantasi eller under gunstigste Forudsætning fra de Vaddeskippere eller Byforstandere, der ledsagede ham. Knockbulkirche og Wardyncapel blive hverken mer eller mindre historiske, fordi'der saa vel for Mejers som i vor egen Tid kan paavises et Knocksand eller en Wardyndal,ogfordider til begge Tider har været lettroende Mennesker, som bildte sig ind, at disse Navne vare Gjentoninger af længst forsvundne Kirker eller andre Herligheder.Detkundeganske vist tage sig højst mærkeligt ud, at Mejer ved Silds Kyster fandt et Rist-, MabberogBerlinn-Sandsamtidig med, at en ældre Kirkeliste henlagde til den samme 0 en Ristum, Mabberum og Berlum Kirke, og under Forudsætning af, at han var Xordfrislands første virkelige Kartograf, maatte et saadantSammentræfhaveen vis Vægt. Men, som vi alt have set, var Mejer ikke denne Egns første Kaartlægger. Mænd som Rollwageu, J. Bernhard Junior, Martensz o. a. havde alt tidligere leveret Kaart over flere frisiske Landskaber,og1640tilstillede den danske Officer Johannes Wittemack (Wittemake), Digegreve i Bredsted Amt (NordgoosHerred),KongChristian den fjerde sit store Kaart

Side 375

over Nordfrisland^x), der, som vi have godtgjort foran, for en stor Del er Mejers egentlige Kilde. Ogsaa Mejers Fremstilling af Vadderne er i Hovedtrækkene laant fra ham, og da Wittemack i Listerdybs Udløb nord og vest for Sild indtegner 3 store Sandflak: „De Ruste, Roetsan t²) og Barlingsant", der endog i Tegningen meget nærme sig de Mejerske Omrids (begge ere selvfølgelig i høj Grad Frihaandstegning), se vi, at disse Grunde, alleredeførMejer,vare kjendte i videre Kredse, og at den fantastiske Historieskrivning forlængst kunde have bemægtigetsigdem.Dette finder en bestemt Bekræftelse hos Mejer selv; thi paa hans Kaart over Sild 1644, altsaaflereAarfør de historiske Kaarts Fødsel, indfører han paa Mabbersand følgende sagnmæssige Oplysning i lærd Tilsnit: „Hoc loco quondam fuit ingens pagus & Syluula Gædua quæ Anno 1210 Inundatione magna perierunt'-, eller med andre Ord: allerede dengang havde .Mejer mødt traditionelle Efterretninger om WendingstadtsogMabberholtsUndergang paa disse vestlige Sandbanker, og det ligger nær. at Kirkelisternes Forfattere have støttet sig til lignende Overleveringer.

1) Littus Oecidviun Dvcatus Sleswigensis cum Adiacentibus Insvlis Saxoni Grammatico Frisia Minor Dictvm ... delineatum a Johanne Witte-Makio. An. 1640. Det store kgl. Bibliothek. — Wittemack ha.i" ogsaa Haffsand ved Rømø: ligesom Mejer selv henlægger ogsaa han Westerhauen (Mejers Konigshafen) til den vestre Side af Albuodde, og ikke — som senere Forfattere — til den østlige Indskæring i List; da Mejer personlig har været hos Kong Christian den 4de i Kongehavnen, synes han ikke at have kunnet tage fejl af dennes Beliggenhed. Forøvrigt placere Wittemack og Mejer de faa Navne, de have fælles, paa de samme Steder.

2) Heller ikke nu synes Mabbersand bekjendt. Se: Falcks Archiv. IV. S. 12.

Side 376

Men den omfattende Parallelisering af Mejerske Bynavnemed endnu tilstedeværende Vaddenavne giver Anledning til endnu én Bemærkning af ikke mindre Vægt. Alle de Gjentoninger, som Booysen og G. P. Hansen¹) have kunnet opstille, forekomme (Pebel undtagen)paa Mejers forskjellige Kaart over Sild i det 17de Aarhundrede, men fortrinsvis paa hans Kaart 1644, altsaafør han havde indladt sig paa den historiske Kartografi,og sammenligner man dette Kaart med hans senere, halvhistoriske Vaddekaart, overraskes man i høj Grad ved at se alle disse Navne forvandlede til Byer eller Kirker i de selvsamme Egne, hvor han fra først af har indtegnetdem. Altsaa have vi ogsaa her det oprindelige foran os. I det følgende anfører jeg disse Mejerske Navne fra det 17de Aarhundrede og tilføjer i Parenthes de Kirker eller Byer, der have eller tænkes at have udvikletsig af dem, og som forekomme paa Kaartene „bisz an das Jahr 1240", idet jeg forøvrigt henviser Læseren til Booysens og Hansens Afhandlinger. Ristsand(Bistum Westercapel), Mabbersand (Mabberumkirch), Berlumsand (Berlumkirch), Ellenbogen (Elboell), Udehorn (Udum), Blysiddel, Blydum (Blydum), Wadsted (Wadstede),Holloy (Holloy), Leggehorn (Lægum), Wuller- Marsch (Wollerholt?), Panner Tyff (Pannum), die Knocke (Knoeckbull, Knoeckholtz, Knockum), Nessehorn (Nistum), Eytum Kirkeruin (^Eytumkirch), Eytumdiep (Eytuin), Steinum (Steinum), Niebelum (Niebelum), Kleine flye, Grosze flye (Flydum), Wardin (Wardyn Gapel), Grimers

1) Staatsb. Magaz. 7. B. S. 792. — Falcks Archiv. IV. S. 17 og 11. a. St.

Side 377

(Grimers), Loffklintke (Myeklintken), Borg (Borgumhoff),
Hornum (Hornum)1).

Disse Navne havde stor kartografisk Betydning for Mejer, eftersom de vare hans eneste Fixpunkter paa den usikre og slibrige Vej, han vovede sig ind paa; for os have de væsentlig kun biografisk Interesse, fordi de vise os, hvorledes han har skaffet Stoffet til Veje, og fordi vi ogsaa her møde den uhyre Arbejdskraft, lykkelige Samlerevne og alt overvindende Ihærdighed, der vare nogle af Mejers bedste Egenskaber, men som Bevisligheder for hans historiske Kaart have de end ikke den fjærneste Værdi, og da det ikke er lykkedes Mejer saa lidt som hans senere stedlige Kommentatorer at paavise den Art topografiske Støttepunkter for Flertallet af hans Navne, have vi vistnok Ret til at betragte disse som purt og rent Opspind enten af Forfatteren selv eller af hans stedlige Medhjælpere.

II.

Sammenlignes Mejers historiske Kaart over Syddelen med det tilsvarende over Norddelen af Nordfrisland, kan man ikke undgaa at lægge Mærke til flere Forskjelligheder.AlleredeSignaturerneerenogetuensartede,

1) I Renow. Landesbeschr. S. 344 har Mejer en vidtløftig Destruotionshistorie over Sild, Horsbøl og Bøking Herreder. Han opregner først Silds undergaaede Byer med deres Beliggenhed, derefter Horsbøl Herreds, hvorpaa han umiddelbart fortsætter: Und von dem Bockenharde seind dem koniglichen Mathematico auch gezeichet Spickeboll, Eszwaldt, Hoppum etc. eto., men heri ligger jo, at ogsaa de tidligere under Sild og Horsbøl Herred nævnte Byers Beliggenhed er bleven ham vist. Disse Byer paa Sild falde tildels sammen med de ovenanførte, men de omfatte langt fra hele Kaartets Indhold.

Side :!78

det er dog navnlig Stofmængden, der danner det egentligeSkjælnemærke.DetsydligeBlader mere fattigt, eller, om man vil, mere asdrueligt. Det Mylr af Landsbynavne,afSøer,Skove,Borgeo. s. v., der findes paa Xorddelen, er her tildels forsvundet, og det synes, som om Tegneren — sammenlignelsesvis — har manglet den rette Detailkundskab til Ejdersteds og Nordstrands antikvariskeGeografi.HanstidligereKritikerehave været opmærksomme paa disse Forhold, og nogle af dem have ladet sig forlede til meget vovede Gisninger. SaaledessigerJ.N.Schmidt:„Jegantagerto Forfattere (til Kaartene), hvoraf den ene og dueligste har været en Sildinger"¹), og Bruun mener, at Fremstillingen paa det nordlige Kaart bærer Spor af en langt ældre Oprindelse end det sydlige, og at hint er en tro Kopi af de gamle kjøbenhavnske Kaart²); men begge Antagelser ere lige grundløse. Forskjellen hidrører fra noget helt andet. Det kan først bemærkes, at Mejer behandler Topografien over den sydlige Del akkurat paa samme Maade som over den nordlige, han opregner de Navne, der indførtes efter ældre Forfattere, saa vel som dem, der optoges efter Traditionen, og fra hans Side er der ikke nogen tilstræbt Forskjellighed. Men hans Kilder og Hjælpemidler vare meget forskjellige. Før 1650, ja, før Heimreichs Tid fandtes saa at sige ingen Literatur om den tønderske Marsk, selv Peter Sax kjendte saare lidet eller næsten intet til Føer og Sild eller til de nuværende FastlandsherrederiTønderAmt,ogi hans Beskrivelser afspises de med et Par eller højst nogle ganske faa temmelig

1) Annal. f. Nord. Oldkyndighed. 1851. S. '■IH.

2) Slesvigske Provinds. Efterretn. 4. B. S. 148.

Side 379

indholdsløse Sider. Den utøjlede Tradition og Mejers egen Opfindsomhed havde derfor her det videste Spillerum,derudnyttedesefterbedsteEvne, men om NordstrandogEjderstedvidstehansSamtid alt for meget til, at en saadan Fremgangsmaade ogsaa der kunde bringes til Anvendelse. Kaarttegneren følte sig bunden af en anselig og ret frodig Literatur, Resterne af Landet og Formen for dets Bebyggelse paatvang ham ligeledes visse Realitets-Hensyn, og det var derfor væsentlig kun i Marginen, at han kunde faa Plads til noget af sit eget. Af Grunde, der fremgaa af den følgende Undersøgelse, antager jeg, at „Syddelen af det gamle Nordfrisland" er Mejers ældste Kaart, at han efter at have udarbejdet dette — væsentlig støttet til Peter Sax — er bleven ført videre nord paa for at ende med „Sønderjyllands Syssel", og at han under dette Arbejde mere og mere tabte det Fodfæste, han oprindelig havde i Datidens Literatur. For til Bunds at kunne efterspore de Mejerske Kaarts Oprindelse, er det aldeles nødvendigt at gjøre Rede for hans Forhold til Peder Sax, men ved dette Arbejde komme vi — som paa saa mange andre Steder i denne Afhandling — ind i aldeles udyrkede Egne. Peter Sax's voluminøse Forfattervirksomhed er ingensinde gjort til Gjenstand for en sagkyndig, endsige en kritisk Behandling¹), hans omfangsrige Folianter ere kun lidet overskuelige, de ere tilmed skrevne i en højst besværligBlandingafLatinogTysk, og jeg søger deri min bedste Undskyldning, om det i det følgende ikke skulde lykkes mig at faa alt det med, der kunde tjene

1) Westphalen. I. Seelen: Athenæ Lubicenses. 111. S. 147. Falcks Fortale til Heimreich. 1819. Staatsb. Mat>az.

Side 380

til at oplyse mit Formaal. I Aaret 1636 forfattede han en stor Beskrivelse af hele Nordfrisland, der dog ikke — i hans foreliggende autografiske Haandskrift — er fort til Ende; Aaret efter fremkom en Beskrivelse af EjderstedsamtenmegetstorBeskrivelse af Nordstrand, der ogsaa omhandler de tonderske Marskegne¹). Ved disse Vaerkers Udarbejdelse stottede Sax sig dels til tidligere lnerde Forfattere (han har en meget vidtMtig Autorliste, der omfatter Navne fra Tacitus til Gluverus, Pontanus, Cyprseus, Broder Boysen o. in. a.), til frisiske Lokalfort'atteresomIwenKnutzen,JohannesPetrejus, Hoyer, Matthias Boetius o. a.. dels til sine egne Under- Sogelser og den stedlige Overlevering, og hans Vaerker blive paa denne Maade et instruktivt Repertorium over Datidens hele Viden om Nordfrisland og dets seldre Ghorografi.PaaGrundlagafdisseForfattere og „Gatalogus vetustus" discuterer han med stor Brede Landets seldre Udstrsekning og Bebyggelse, og hjulpen af Traditionen udarbejder han endogsaa en egen Liste over de forsvundneKirkerogByer,dersenere tryktes hos Westphalen,menalleredefindesihans ovennaevnte tidligste Arbejder. En historisk Kartograf som Johannes Mejer niaatte allerede i dette Stof finde meget vidtraekkende Anvisninger. Saaledes siger Sax blandt andet om Nordstrand,atdenne0oprindelighar vseret meget stor, at den Anno 985 skal have havt 28 Sogne, at den udgjorde en Bcoriterminirende"8^{coriterminirende"} Region med Foer, Wiricks-, Lundenberg-,Sonder - og Nordgest-, KJ39r-, Boking- og

1) Peter Sax's Beschreibung Nordfrieslandes. 1636. Gl. Kgl. S. Fol. 1023. — Eyderstettische Geschichte und Annales Eiderstadienses. 1637. Gl. Kgl. S. Fol. 1025. — Beschreibung des Nordstrandes. Gl. Kgl. S. Fol. 1024.

Side 381

Viding-Herreder, og han anfører en Række sagmnæssige Træk for ogsaa at bevise, at den i sin Tid har været landfast med visse Dele af Ejdersted. Men Sax gik endnu meget videre. Han ledsager sine Undersøgelser med meget talrige kartografiske Bilag; alene i Bogen om Ejdersted findes ikke færre end 18 for det meste historiske Kaartomrids over Kogenes Inddigning, i hans Nordfrisland 1636 indtegner han Specialkaart over Ejderens,Nordejderens,Trenens,Mildeaaens,Husumaaens, Arlaaens og Reverens ældre Løb, og til Slutning samler han det hele til et stort hydrografisk-historisk Kaart over Ejderens og dens ovennævnte Bifloders Deltaland, der omfatter hele Syddelen af Nordfrisland fra Føer til Ditmarsken og giver Landets ældre fysiske Fysiognomi, saaledes som Peder Sax forestillede sig det. Men den historiske Topografi skjænker han en tilsvarende Opmærksomhed.I„Frisiaminor"1638findes et historisktopografiskSkizzekaartoverdeundergaaedeByer Ejdersted, Everschop og Uthholm, i hans „Nordstrand" 1637 har han et helt Generalkaart over Nordstrands og Ejdersteds gamle Udstrækning og Bebyggelse, i hvert Fald før den store Menneskedrukning 1362, ja, han indladersigendogsaapaaatgive Specialkaart over Pelworms-,Wiricks-,Beltring-,Edoms - og- Lundenberg- Herreders ældre Omfang og deres daværende Kirker. Stilles alle disse historiske Kaart sammen, vil der i dette Afsnit af Nordfrisland ikke findes en eneste Egn, som han ikke har skænket et eller flere historiske Kaart; hele Stoffet er lagt til Rette, og der behøves kun en øvet, teknisk dygtig Kartograf — noget Sax ikke var — for at frembringe et historisk Kaart, der i alle Hovedtræk vilde komme til at ligne Johannes Mejers. Herefter

Side 382

bliver Hovedspørgsmaalet altsaa dette: Har Mejer kjendt Peter Sax:s Arbejder, og har han arbejdet videre paa det af denne givne Grundlag? — Direkte kan det sidste ikke godtgjøres, fordi ingen af dem udtaler sig om deres Forhold til hinanden¹), men ved et nærmere Studium af deres Værker, vil det snart blive klart, at de have staaet i den nøjeste og fortroligste Forbindelse med hinanden,atdehavehjulpethinanden, ja endog, at Peter Sax's Kaart ere opstaaede ved Mejers Medvirkning og omvendt.

Som alt bemærket havde Sax ringe kartografiske Anlæg. Hans faa Originalkaart vidne om en plump Dilettantisme, og selv hans Kopier lade meget tilbage at ønske. Efter bedste Evne søgte han at bøde paa denne Mangel ved flittig at indsamle alt, hvad der paa hans Tid foreiaa af Kaart over de frisiske Egne, og i hans Værker findes en hel Mængde af samtidige Kaart, desværreitemmeligufine Gjengivelser. Det er særlig LandmaalerneJohannesClausenRollwagen, Johan Behrens, Hans Tetens fra Lunden, Dieterich Martensz, en ukjendt hollandsk Tegner, Anonymen T. R. og Johannes Petrejus, der have forsynet ham med Kaart, samt endelig Johannes Mejer. I hans Kaartbog „Frisia minor"²) anfører Sax

1) Se Westphalen I. S. 1343.

2) Frisia min or hoc est Tabulæ Insularum et Peninsularuiu tam Majorum quam Minorum juxta Ducatum Sleswicensem in Oceano Brittannico sive Gimbrico sitarum .... Ao. 1638. GI. Kgl. S. Fol. Nr. 1026. — Den oprindelige Pergamentsmembran indeholder hovedsagelig følgende Kaart: 1. Insula Helgolandia. Hane tabulam priinum descripsit J. B. Junior. 2. Alia formå Helgolandiæ per J. M. Hus. 3. do. do. pr. N. N. 4. Et Profil af Helgoland. 5. Farvede Billeder af Radbod, de frisiske Afguder Phoseta, Jupiter og Vesta. De hellige Jomfruers Fodtrin, Pipersloch etc. 6. Peninsula Eyderstadia, Everscoppium et. Vthholmium. Hane tabulam fecit T. R. sumptibus P. S., in istam vero minorem formam redegit J. M. 7. Alia formå Eyderst., Eversch. et Vthh. Hæc tabula descripta est ex Topographia Joh. Clausen Rollwagen. Ao. 1(512. S. Gastrum Abelianum. Ao. 1253. 9—11. Kaart over Ejclersted, Everschop og Uthholm efter T. R.. 12. In Eyderstadia, Everscoppia et Vthholmio tot loca, pagi et paræciæ numerantur amissæ. 13. Hæc est facies peninsulæ Eyderstadiæ, Everseoppij et Vthholmij, ante adventum Frisioruin. Hæc tabula descripta est aJ.M. 14. Insula Strandia. Hane tabulam primum delineavit Joh. Bernh. Junior 1634, ad cuius Autographum ista est confecta. 15. (Insula Strandia.) Hane vero tabellam olim fecit Dns Johan. Petreius P. Odenb., secundum ipsius exeinplar ista est descripta. 10. Pelwornrica Harda. Hæc tabula cum s sequentibus, ad manuductionem Joh. Bern. J. fabrefacta est. 17. Beltringica Harda. 18. Edomæa Harda. 19. Littus Rungholtinuin. 20. Glades Rungholtina. Hæc tabula ex traditionibus Maiormn per æ>- roøiav redacta est in ordinem aN. N., et in hane formam a J.M. Hus. (Trykt i Slesv. Provinds. Efterret. 4. B.) 21. Ruina aliquot Parajciarum et locorum, quorum nulla hodie extant Vestigia. (Nordstrand.) 22. Stagna palustria Nordstrandiæ per P. S. 23. Descriptio Insularum aliquot Minorum, quæ Nordstrandiam passim circumjacent. 24. Hæc est faeies Insulæ Nordstrandiæ ante adventum Frisiorum etc (Et lignende trykt hos Westphalen. I.) 25. Insula Foehra et Amera. Hæc tabula est descripta prinurn aJ.M. 26. Insula Silta. Authore J. M. 27. Formå Insulæ Silta₁, antequam Listuni ab eå avelleretur. Anno 1300; prout J. M. præscripsit. 28. Hodierna Facies Hardæ Lundenbergiæ per P. S. 29. Facies antiquior Hardæ Lvindenbergicæ. 31. Sudergosica Harda. 32. Suder Marsia. 33. Antiqua formå Sudermarsiæ. 34. [Bootschlot.] Ex donatione Authoris Dietericb Martensz possidet Petrus Sax. An. 1643 die 14. Martii. Secundum hane Tabulam Exemplaria ista, quæ æri nomine P. V. B. incisa, cireumportantur, Relatione D. M. facta sunt. (Indskudt paa Pergament.) 35. Boceniana Harda. Hæc tabula coneinnata est ex corographijs J. S. 1634. 36. Horsbullana Harda. (Atque tantum de Frisia Minore.) 37. Peter Sax: Abrisz von Widinghard. An. 1650. (Indskudt paa Papir.) 38. [Husum Omegn.] Per Joh. M. Hus. 39. [Husum Omegn.] 3. Paræcias Eyderstat, Sudermarsiam et Lundenberg Hardam. J. M. 40. Ab- bildung welcher gestalt vormals die Treen. Nord Eyder vnd Milda dureh Fresen Kogh, Peters Kogli, Damkogh, Margrethenkogh. Leligheit vnd Dangbull, Tetenskogh. Vitliskogh, Obbenkogli vnd Adolfskogh sein gegangen vnd was sie fur Einflusze aufT Drandersurn. Badenskogh, Riesl)ull vnd Dingsbull gehabt habeii. (Indskudt paa Papir.) 41. Via MiJ.stadiana in qua perijt Rex Daniæ Abel. An. 1253, 18 die Julij. 42. Drandersum. 43. Regio Stapelholmia. Per N. N. Luclim. S. X. 44. Tabula Stagnoruin in Stapelholmia sitorum. Ad Exemplar .]. M. H. 45. Stagnum Barmense. Ex Goliat. J. M. 4(1. Stagnum Meggiranum. Joh. M. 47. Territorium Svave.stadianum. J. M. H. 48. Anglia in luti;< australi. Desuden ere indklæbede Meiers Kaart 1644, nogle trykte hollandske Kaart, et hollandsk Kaart over Ejderen etc-

Side 383

desværre for det meste kan Kaarttegnerens Initial, og
det er derfor ofte vanskeligt at udfinde dennes fulde

Side 384

Navn olier at afgjøre, til hvem der sigtes. Dette er saaicdesTilfældetmedInitialerne J. M. og J. M. H., der selvfølgeligkunnebetydeJohannes Mejer eller Johannes Meierus Husumensis, en latiniseret Form, som Mejer alt meget tidlig benytter, men de kunde jo ogsaa betyde en hel Del andet, og det er derfor ret heldigt, at Sax et Par Steder skriver Joh. M. Has., der næppe kan sigte til noget andet Navn, og da han ved Kopierne af de samhørendeStapelholmkaartbenytterMærkerne J. M., Joh. M. og J. M. H. i Flæng, synes heraf med temmelig god Sikkerhed at fremgaa, at Johannes Mejer er Forfatter af alle de Kaart, der bære de nævnte Forfattermærker. Af disse forekommer der i „Frisia minor" ikke færre end Jo, og da de alle ere indtegnede i den oprindelige Pergamentsmembran,maaclevære ældre end Aaret 1G38; men da vi fra anden Side med Sikkerhed vide, at Mejer i Aaret 1G36 har indleveret Kaart over nordfrisiske Egne til Hertugen paa Gottorp, og da de her omhandlede Kaart netop beskjæftige sig med Helgoland, Ejdersted (i Bearbejdelse), Stapelholm, Svabsted, Husumegnen, Føer og Sild, synes alt at tale for, at det er Kopier af disse

Side 385

Kaart og altsaa Prøver paa Mejers Begynderarbejder, vi have for os. De fleste ere temmelig tarvelige eller ligefremslette,mendet maa dog samtidig bemærkes, at — sammenlignet med Wittemack og Hollænderne — turde Mejer være den første, der har givet nogenlunde træffendeBillederafSild og Føer.

Vi have altsaa godtgjort, at Johannes Mejer har været en af Peter Sax's vigtigste Kaartmeddelere, men til Gjengjæld har han saa ogsaa faaet Lov til at udnytte Sax, og der kan ikke være Skygge af Tvivl om, at han har havt fri Adgang til de ovenfor citerede Hovedværker om Nordfrisland som til Kaartbogen „Frisia minor". Saaledes har han i Aaret 1638 afskrevet Sax's Beskrivelse af Ejdersted, forsynet den med et af sine egne Kaart over Halvøen og indsendt det hele til Hertugen, der foræredeham 6 Rdl. for den havte Ulejlighed¹). Hans Helgolandskaart 1639, der ligeledes fremkom sammen med en Afskrift af Sax's Beskrivelse og indsendtes til Hertugen, er næsten ikke andet end en Kopi af Johan Behrents Kaart, der findes paa den første Side i „Frisia niinor", og hans første historiske Kaart over Helgoland (1639) vise os ikke alene, at han havde Adgang til Sax's Samlinger, men ogsaa, at han var fuldstændig afhængig af dennes Opfattelse, og at han ikke kunde naa' videre end til en rent ud slavisk Illustrering af samme. Han omsætter Sax's Theorier og Postulater i kartografiske Linjer, og paa det hele Kaart findes end ikke et Bogstav eller en Tøddel, der ikke kan føres tilbage til dennes Beskrivelse af Øen eller til de Illustrationer og Kaart, der opbevares i „Frisia minor". Øens Udstrækning, dens

1) Se foran Af'snit 11.

Side 380

■I. Mejers historiske Kaart over Helgoland. 1639. I. ('/*)

Side 387

J. Mejers historiske Kaart over Helgoland. 1039. 11. (7*

Side 388

Bakke- og Skovnavne, dens 9 Kirker, hvoraf kun 4 kunde navngives, Eilbert-Klosteret, de sagnmæssige Kongeborge,Afgudstemplerne, de hellige Jomfruers Fodtrin, Kong Radbods Slot, Wigbertusbjærget — alt findes forud hos Sax, ja, Mejers Afhængighed af sin Mester gaar saa vidt, at han paa Kaartet — konjunktivisk — antyder det Sted, hvor Kong Radbod skulde været døbt, mon aldrig blev det¹).

Men dette er af afgjørende Betydning; thi vi staa lier foran Begyndelsen til Mejers hele historiske Kartografiogkunnepaavise,atdenne ganske naturligt har udviklet sig af Peter Sax's Forfatterskab. Hos Sax fandt Mejer en Række historiske Kaartudkast, der illustrerede Beskrivelserne, og da han tillagde de sidste saa stort Værd, at han endogsaa bragte deres Indhold i kartografisk Form, kunne vi vel næppe tvivle om, at han ogsaa har

1) Se Sax: Beskrivelse af Nordfrisland. itißli. Gl. kgl. S. Fol. Nr. 1023. Thott. 4°. Nr. 1816. Camerer: Nachrichten. I. S. 241 fig. J. M. Lappenberg: Helgoland. Hamburg 1830. De her i Texten meddelte Mejerske Kaart over Helgoland c. Aar 800 ere i hoj Grad compromitterende for hans antiqvariske Kartograli. I Landesbesehreibung har han, som bekjendt, ogsaa givet et historisk Omrids af Helgoland Aar 800 og 1300, men ved nan-mere Sammenligning mellem disse Kaart vil det se.s, at det Omrids af Helgoland, han oprindelig (1639) havde betegnet som et Billede af Oen Anno 800, iigurerer i det trykte Kaart som et Kaart over oen Aar 1300. Forfatteren har ladet den gamle Kontur fra 1(J39 ltlive staaende urert, liar der udenom lagt et nyt stone Kaart, og saa numereret det ene med Aarstallet 800, det andet med 1300, uagtet de begge, af den samme Forfatter, oprindelig vare ta^nkte og tegnede som et Billede af den samme 0 til den samme Tid, nemlig Aar 800. Paa denne Maade er det let at lave historiske Kaart! — Forovrigt henvises til niin Afliandling om Mejers Kaart over Helgoland i Geogr. Tidsskiift. 1887. S. 53^—55, hvor alt dette tindes n;erinere udviklet.

IVlri S;i\\- liisl.ii^kc Iviail mi,.i- NnnlsliMinl .il; K.i'li'rsli-il. (' -.

Side 389

betragtet Kaartskizzerne som sandfserdige, om end grove Omrids af Landets aeldre Udseende, og at han ved Fort'aerdigelsenafsineKaartkunergaaet videre i det af Sax anviste Spor, Dette ses endnu bedre ved en SammenligningafderesKaart,ogidenne Henseende turde Sax's hosstaaende Generalkaart over Nordstrand og Ejdersted for den store Menneskedrukning 1362 have soerlig Interesse, dels fordi det visor os, hvor langt han 1037 var naaet frem paa Kaartconstructionens Vej, dels fordi det som Moderkaart til Mejers ..Syddelen af det gamle Nordfrisland" gjor det Mart, at dennes historiske Kaart. kun er en teknisk dygtig ndfort Bearbejdelse af Peter Sax, iilsat med de nye Elementer, der kunde hentes fra Kirkelisterne og Traditionen. I Enkelthederne tindes stor Forskjel, men ofte taler denne til Gunst for Sax. Saaledes har han med paaskjonnelsesvserdig iEdruelighedladetLandetsAfgrsensningmodHavetstaa i det uvisse, hvor Mejer med rask Haand saetter en Afslutning,ogligeledcsharhinlangtfoerre Byer, hvor denne — aldeles som paa sine ovrige historiske Kaart — hober alt tilsammen og soger at gjore det mest mulige ud af det¹). Men alligevel er Ligheden umiskjendelig.Kaartenesfysisk-geografiskeGrundlag,EjderstedsØdeling,SydheverensogNordejderensLøbmellem

1) Uagtet Mejer liar benyttet alle Kirkelisterne og¹ Sax's Forlegnelse, indforer han dog paa Nordstrand folgende Byer, der efter hans egen Angivelse kun have Hjenimel i Traditionen: Xorderhever Gapel, Falum Gapel, Bottschluth Capel, Eydum (Japel bey Langnesz, Havens Capel, Garkenboll, Ohdenbull. Som det ses, er altsaaTopografien skodeslost affattet; den opforer i Beltring Herred Xigedam som Kirke, paa Kaartet staar Newdam uden Kirkesignatur, og Redimeth Capel, der kun tindes paa Vaddekaartet under Navnet Reydam. Om den Forvirring. der hersker i Herredsinddelingen, er det vel ikke Umagen vau'd at tale.

Side 390

Øerne Ejdersted, Everschop og Utholm, Formen af det Deltaland, der opstaar ved Sammenløbet af Ejderen, Trenen, Mildeaa ogHeveren, selve disse Floders ensartede Løb og Retning, gjør det — trods Sax's übehjælpsomme Linjer — indlysende, at disse Kaart enten ere opstaaede paa et fælles Grundlag, eller ogsaa, at Mejers Kaart er en Bearbejdelse af Sax's. Der kan anføres Grunde for begge Opfattelser. I „Frisia minor" (Nr. 13) har Sax nemlig et Kaart over Ejdersteds ældre Udseende, der fører følgendedristigeOverskrift:Hæcestfaciespeninsulæ Hæc tabula descripta est aJ.M. Dette Kaartudkast er altsaa lavet af Johannes Mejer, men, som hosstaaende Gjengivelse viser, har Peter Sax i det væsentlige fulgt det i sit Generalkaart og endnu nøjagtigere i den hydrografiskeFremstillingafEjderensDelta163 G¹), og det syncs saaledes, at vi kunne komme tilbage til en SamarbejdenmellemSaxogMejerselvved de første raa Udkast til deres historiske Kaart. Her var altsaa endnu Plads for den Hypothese, at J. Mejer kan have været i Besiddelse af ældre Kaartskizzer, der da skulde ligge til Grund for de historiske Kaart hos Peter Sax, for dennes

1) Desværre savnes her et meget vigtigt Moment til Bedømmelsen af Sax's Kartografi, nemlig det Kaart, der ledsagede Iwen Knutzens .Kurze Anzeige zu welcher Zeit Eiderstadt landfest geworden*. Knutzen døde i Husum 161i2. hans Bog er skreven 1588 paa plattysk, og en højtysk Oversættelse er trykt hos Camerer 11. S. 428—496; men her lige saa lidt som i den halve Snes Afskrifter, der ejes af vore Bihliotheker, findes noget Kaart. Derimod omtaler Prof. Falck et højtysk Manuskript med en Kopi af Kaartet uden dog at tilføje, hvor dette Manuskript ophevares (Fortalen til Heimrich S. XVII). — Det turde være ret sandsynligt, at Knutzens Kaart er benyttet af Sax.

Side 391

Side 392

Fremstilling af dot gamle Nordstrand, af Sendermarsken, at' Lundenberg Herred etc. (Kaart Nr. 21, 24, 29, 30, 33 i ,Frisia minor"), men uheldigvis anforer Sax intet ForfattermaerkeveddisseKaart,efteralt,hvad vi formaa at domme, maa do derfor betragtes soni bans egetVaerk, og i Beskrivelserne, hvor han mod stor Brede omtaler Flodernes tidligere Lob og Landets Form, anferer han kun de soedvanlige frisiske Forfattere til Stotto for sin Opfattelse. Vi kunne altsaa ikke iinde Fodfieste for den fremsatte Gisning, og desuden maa dot vel erindres, at solv om Mejer skulde have faaet dis.so raa Udkast fra andre, f. Ex. fra et Bibliothek i Kjobenhavn, vildc bans Kaart derved dog ikko vinde i Trovserdighed. Disse Skizzers Oprindelse vilde honstaa ligc uopklaret, de ere desuden ganske skeletmaessige og uden topografisk Detail, og do gaa tilbago til et Tidspunkt (for Frisernos Ankomst), bvoroin ingen Historic, ja, ingon Tradition kan vide noget, og de kunde derfor ligo saa godt have indladt sig paa at give et Billede af Ejdersted paa den 3dje Skabelsesdag, en Tanke, dor bar foresvaevet Peter Sax under Udarbejdelsen af bans Ejdersted. Dot eneste svage Traek, der endnu mod nogon Ret kan anferes til Stotte for Heimieichs Meddelelser om Mejers Kilder, or Skizzen Clades Rungholtina Ao. 1300 (..Frisia minor" Nr. "20), som i en raoderniseret og inegot fri Form fmdes gjengivetiKartonenRungholtpaaMejerstrykte Kaart. Bruun tillaegger den stor Betydning, men dot forekommer mig, at der kan indvendes megel imod bans Opfattelse. Selve Paaskriften siger, at den er udarbejdet efter Faedrenes Tradition af N. N. og bragt i uservaerende Form af J. M. Llus. j: Johannes Mejer (Hrec tabula ex traditionibus Majorum per auxotpiav redacta est in ordinem a N. N.,

Side 393

et in hane form am å J. M. Hus.)¹). Altsaa heller ikke dette Kaartomrids er en Samtidigs Tegning af noget samtidigt, og deter vanskeligt at indse, hvorledes den Mejerske Kartografi kan vinde i Troværdighed ved at støtte sig til saadanne obscure ældre Tegninger, der ogsaa ere udarbejdede efter Tradition. Men desuden er det daarlige Tegn, at Peter Sax, der har opbevaret den oprindelige Tegning, ikke i mindste Maade retter sig efter den, og at selve Joh. Mejer, der stod i et endnu intimere Forhold til den, endogsaa giver et Billede af Rungholtegnen. der i mangt og meget strider imod det ældre Udkast. Han har fundet den interessant og værd at opbevare, men han har ikke skjænket den fuld Tillid og ikke benyttet den paa sit Hovedkaart²). — Vor UndersøgelseafForholdetmellemP.Saxog J. Mejer er hermedtilEnde,ogforFremtidenturde det, maaske være mindre rigtigt at tale om, at Mejer har kopieret P. Sax. Dennes Kaart bør snarere opfattes som de raa Brouillons, hvorpaa Mejer har bygget videre. I sin senere Production stillede Mejer sig langt friere og selvstændigereoverforsinMento

1) Om Johannes Mejers historiske Kaart over Nordfrisland. Veil Digecondiictor (1. Bruun. Rlesv. Provinds. Eftevretn. 4. B. S. 130—60. Kaaitet S. 180.

2) Som bekjendt liar Dr. Jensen i sin Statistik. Schmidt i Anual. f. Nord. Oldk. og senest F. Geerz i sit sniukke Kaart over Hertugdommernes V⁷estkyst stigt at give en kritisk Revision af Mejers antiqvariske Kaart; men videnskabelig .set kan et saadant Arbejde ikke l)illiges. Hverken Mejer eller Sax vidste noget sikkert oin disse ltengst forsvundne Kirkers geografiske Sted. til forskjellige Tider have de endog givet meget afvigende Fremstillingei af deres Beliggenhed (se navnlig Mejers haandskrevne Kaart over Lundenberg Herred. 61. Kgl. S. Fol. 714). og heller ikke vi kunne vide noget tilforladeligt oin dem. Af disse Grunde maa enhver Revision anses for umulig.

Side 3<Ji

stændigereoverforsinMentor¹). Dennes videnskabelige Tvivl og Usikkerhed anfægtede ham ikke, og hvor han i Beretning og- Sagn blot fandt saa meget som en Antydning, var han ogsaa Mand for at give denne en kartografisk Form. Hans dristige, af ingen dybere historiskIndsigtskoledeFantasi,hanskritikløseTillid sagnmæssige Meddelelser og hans store tekniske FærdighedhaveskabtdetkartografiskeProdukt,der givet adskillige af det 11). Aarhundredes Lærde saa meget at tænke paa. Hans Kaart over Syderstrand er et slaaende Exempel derpaa. Hos Sax findes intetsomhelst om denne 0, ja, han siger udtrykkelig, at Syderstrand kun er et. andet Navn for Uthohn-). og i „Frisia minors" historiske Kaart lader han overalt Ejdersted ende ved Ulstorp og Ording. Men i Bockholts Liste fandt Mejer Øens Kirker og hos Johannes Petrejus følgende Udtalelser, der tilstrækkelig anviste ham Øens geografiske Sted: „Die Danen nohmen fast alle Oerler an dem Rande des Mcers, Strandt, wie denn et/liche sondere Oerter davon benohmet als: Mohrstrandt, Harsiszelstrandt, Wiedrichsstrandt,Nordstrandt,welchesauchalsozumUnterscheid des Suderstrandes Wannerdags also genohmet worden, den Osterhever, Westerhever in Eyderstådt; Orden, de Hooge und groten Sande, so darvon Siidwestwerts hinaus liegen, die doch schone Wohnlånder gewesen, hat

1) Dette liar jeg na?raiere paavist i niin Afhandling om Mejers Helgolauds Kaait. Geogr. Tidsski*. ISS7.

2) F. Geerz's Bemærkning- om. at Siiderstrand bør søges i Sognene Lundenberg, Simonsberg, Padeleck og Ulvesbøl, samt at Sax skulde have forledet Mejer til at indtegne Øen mellem Helgoland og Ejdersted, er uden al Hjemmel. Se F. Geerz\s historiske Kaart over Hertugdømmernes Vestkyst. Berlin 1886. og foiskjellige Avisnotitser om det samme.

Side 395

man damals den Siiderstrandt genohmet. als ich aus einem alten Missal in St. Peters Kirchen daselbst håbe mercken konnen" 1). Dette var nok for Mejer, og i sin Topografi over det gamle Nordfrisland -) siger han meget træffende: „Diese Insul (Utholm) ist 2 Meilen lang und breith, auch wohl bewohnt gewesen, woran die Insul Siiderstrandt fueszfest gemachet vnd angehengetworden",—enUdtalelse,der næppe kan have nogen anden Mening end den, at deter Mejer selv, der har gjort Øen landfast og hængt den til Utholm.

XI. Mejers sidste Leveaar, hans Gjældsforhold og Død.

I over 20 Aar havde Mejer ført et anstrængt og omflakkende Liv som Kartograf, men efter 1658 opholdt han sig mere til Stadighed i Husum, hvor han ejede et Hus, og hvor hans yngste Søster Anna, gift med Kordegn og Hjælpepræst Scultetus, gik ham til Haande. Ikke desmindre levede han under ugunstige Forhold, og han gik en trist Alderdom imøde. Hans store literære Planer vare bristede med de Ulykker, som Krigen havde paaførtDanmark,og der kunde kun være ringe Lyst til at gjennemarbejde det store kartografiske Stof, som han havde sammenbragt, men ingensinde kunde vente at so trykt; kun nu og da beskjæftigede han sig i de efterfølgende16Aar med Maalinger i Marken, og han levede

1) Cammerer. 11. B. S. 737. Provinzial-Berichte. 1796. S. 330 tig. Af Sax's Skrifter ses det, at denne og altsaa ogsaa J. Mejer har kjendt J. Petrejus.

2) Renow. Landesheschreih. S. 688.

Side 390

stadig- under Trykket af fortvivlede Pengeforhold. I de første Aar efter Fredslutningen 1660 optoges hans Tid af Retstrætten med Danckwertherne og senere af en Række besværlige Gjældsprocesser for Hofretten i Slesvig.Selvhar han næppe været nogen dygtig Økonom, hos G. Danckwerth opnaaede han vistnok ingensinde at faa de Pengesummer udbetalte, som i hvert Fald én Hofretsdom tilsikrede ham, under de herskende usle Pengetilstande viste „Landesbeschreibung", hans eneste Activ, sig lidet sælgelig, og han klager gjentagende over, at ingen vil modtage Værket som Vederlag for Pengefordringer.Saaledesskriver han under 26de Oktbr. 1668 til Hertugen paa Gottorp, at lian ved dette Værk i Sandhedharpaadraget sig megen Skade, de højeste Übehagelighederogstor Gjæld, „eftersom Bøgerne slet ikke ville gaa af'^;1), og til den hertugelige Præsident Kielmann klager han i endnu kraftigere Udtryk. Ganske vist bevaredehansin Stilling som kgl. dansk Matheinatiker med en aarlig Løn af 200 RdL, og for et stort Kaart over Danmark og Norge, som han maa have udarbejdet før Aaret 1666²), forærede Kong Frederik den 3dje ham ligeledes 200 RdL, men under Statens Pengenød og det mod Embedsmændene lidet hensynsfulde Besparelsessystem,somKongen indførte, modtog han hverken sin aarlige Løn eller det nævnte Gratiale. Som saa mange andre maatte han lade sig nøje med tvivlsomme Anvisninger,blandtandet paa Tolden i Ribe, der langt fra kunde tilfredsstille alle de Krav, som stilledes til den. I Aaret 1665 skyldte Statskassen ham 1800 Rdl. eller 9

1) Statsarkivet i Slesvig.

2) Dette ses af en i Geheimearkivet bevaret Gancelliregistrant fra 1666. Kaartet synes ikke ltengere at vane tilstede.

Side 397

Aars Løn, og om end Forholdene senere bleve noget gunstigere, idet der i Aarene 166G og 67 af Tolden i Ribe udbetaltes ham henholdsvis 943'/s og 100 Rdl. og i 1669 85 Rdl. af Kolding Maltaccise, havde han dog ved Kong Frederik den 3djes Død 1803 Rdl. tilgode, som det ikke paa nogen Maade havde været ham muligt at komme i Besiddelse af¹).

I en lang Aarrække var Mejer derfor insolvent. Som Følge af Hertugens Privilegium af 15de Juni 1655 kunde han kun sagsøges for Hofretten paa Gottorp, og lige fra 1656 haves derfor en Del Acter, der angaa hans Gjældsforhold.Snart søges han fra Husum for übetalte Medicamenterog „aqua vitæ'-, snart fra Flensborg for Laan, og alene i Byen Slesvig havde han tilsidst en Gjæld til mange forskjellige paa over 500 Rdl. Da han i Aaret 1660 engagerede Advokat Joachim Bolte til at føre Sagen imod Danckwertherne, var hans Kredit saa ringe, at han til denne maatte pantsætte alle sine Ejendele og forpligtesig til at gaa i Gjældsfængsel, hvis Honoraret ikke

1) Lorenz Tuxens Afregning den 3dje og 18de Juni 1670. — Kongl. May. Mathernaticus och Geographus Johannes Meyer tilkommer resterende Besoldning effter Lauritz Jostzens udgiffne Afreigning till den 2den Septbr. 1665 Penge: 1800 Rdl. Noch tillkommer hannem resterende Besoldning fra dend 2den Septbr. 1665 till dend Iste May 1670, som er 4 Aar, 240 Dage, aarl. 200 rdl., som beløber imidlertid Penge: 931 rdl. 3 £. No cli haffuer Kongl. Ma. naad. forærit hannem till et Land Cart af Dannemarck och Norge Penge: 200 Rdl. — Summa fohdring: 2931V2 rdl. Derimod kortis: Ao. 1666, 21de Marty bekominit aff Riber thold 943¹/* rdl., 1667 aff dito told 100 rdl., 1669 aff Kolding Maltt accise 85 rdl. Summa Kortning 1128¹/« rdl. — Effterrigning tilkommer hannom endnu herpaa Pendinge Jtt tusinde aatte hundrede Trej rdl. — Kong Chr. Y.s Rescripter til Kammerkollesiet. Oktbr. 1672.

Side :W8

betaltes til de fastsatte Terminer, og under Commission.sbehandlingenaf hans og Danckwerths Proces maatte han laane sig frem for at kunne afholde Udgifterne ved Opholdeti Byen Slesvig, ja. da han i Aaret 1667 endnu skyldte Advokat Bolte 20 Rdl. i Honorar, modtog han endog en hertugelig Ordre om at betale inden 8 Dage eller ogsaa at indfinde sig til det foreskrevne „einlager in Christian Jiiterbocks hause alhir so lange, bisz er sciner Verpflichtung in allem ein geniigen geleistet". Saa stor var Elendigheden, og ingen kan fortænke ham i, at han besværede Kongen, Christoffer Gabel og andre mægtigeMænd med sine Ansøgninger for ved deres Hjælp og sit retmæssige Tilgodehavende at slippe ud af Miseren. I Aaret 1668 sendte han sin Søster Anna, hvis Mand var gaaet i Borgen for ham for nogle Summer, til Kjøbenhavnfor gjennem Slægt og Venner at fremme hans Sager, og ligeledes søgte han at fonnaa Kielmann og selve Hertugentil at fremkomme med Intercessionsskrivelser henholdsvishos Gabel og Kongen, men lige meget hjalp det. Kongen var übønhørlig, og ved Moratorier og Dilationer maatte Hertugen for en Tid skaffe ham Kreditorerne fra Halsen. Med Rette beklage disse sig over, at Mejer er bleven „so dichhåutig".

Men under alle disse Gjenvordigheder og trods de største Skuffelser arbejdede Mejer videre. Hans nordiske Atlas, hans Kaartbog over Østindien, de østindiske Øer og Dele af Afrika m. in., hans desværre vistnok forsvundnestore Generalkaart over Danmark og Norge (c. 1665) og hans astrologiske Kaart udførtes eller rentegnedesi dette Tidsrum. I Aarene 1666^—67 udarbejdede lian to ret smukke Kaart over Hamborg-Altona og GrevskabetPinneber

Side 399

skabetPinneberg1), og omtrent samtidig forfærdigede han
en Række Kaart for Hertugen paa Gottorp2).

Med Kong Christian den femtes Tronbestigelse oprandtderen i det hele noget lysere Tid for Mejer. Under Griffenfelds Styrelse bedredes Statens Pengevæsen hurtigt, og lærde og kunstfærdige Mænd fandt altid en velvillig Støtte hos den altformaaende Minister, men desudenerhvervedeMejers Brodersøn, Henning Mejer, den senere Mejercrone, sig snart en meget høj Plads i GriffenfeldsGunst,og da han et Par Aar senere giftede sig med Christine Schrøder, en Datter af Griffenfelds Moster, Eva Motzfeldt, og Borgmester Schrøder i Roskilde, vil det forstaas, at Johannes Mejers Krav ikke kunde savne Talsmænd paa allerhøjeste Sted, og det saa meget mindre

1) N. Kgl. Saml. Fol. 875 d. — Grundrys/, der Stiitte Hamburg vnd Altenah, mit den alten vnndt Xeuwen Grentzen, wie es in vorigen Jah ren geweszen vnd nun sieh befmdet, zusambt Jliren vmbliegenden Feldern vnd Nahmkiindigen ortbern. Anno 1667. Curante Joh. Mejero. Hus. Gimb. — For Altona. men ikke for Hamborg lindes Gadenættet. og han angiver Grænserne for Aarene 1607 og 1570 samt omtaler en for 1342. — Smstds. findes: Land Carte von der Gantzen Graffsehafft Pinnenberg mit Uttersen vnd dem Ambte Rantzow oder Bramstede, benebenst der Krempemiarsch vnd andern orthern. An. 1667. Det har ikke Mejers Navn, men er med hans Haand. Se ogsaa Joh. Meyers Designation der Graffschaft Pinneberg 1667 (Afskrift). Ny Kgl. Saml. Fol. 368.

2) I Aaret 1669 skriver han til Præsident Kielmann. at Hertugen gjennem Dr. Olearius har bestilt følgende Landkaart hos ham. som han er ifærd med at udarbejde: „1 vom Herzogthum Schleswig, die andere von Holstein, die dritte gantz Juthlandt. die vierdte von vns bisz nach Gopenhagen, worinnem furnehmlich Seelandt, Funia. Lalandt, Falster vnd Mohn. mit vnsern vfern beschrieben wird, vnd soli vor em Jede 20 Rthl. haben — — vnd rollen Sie hernacher auch Nonvegen haben,-kan esz auoh geschehen, vnd werden I. F. Durchl. sehr m'itzbahr sein, drausz Sie stets alles furAugen haben kunnen, wasz Sie nur begehren"- Statsarkiv. Slesvig.

Side 400

som Secretær Henning Mejer var hans Kreditor og Arving.J.Mejers Ansøgning 1670 om Fornyelse af Bestallingensomkgl. Mathematiker — „eftersom han nu var en herreløs Tjener og i nogle Dage havde vanket omkring som et Faar uden Hyrde"^x) — blev strax bevilge t²), og kort efter anvistes ham 500 Rdl. til UdbetalingafRendsborg Amt^s) som Afdrag paa den ældre (ijæld. Omtrent samtidig overdrog Kongen ham forskjelligekartografiskeHverv som at kartere Grænseegnen imod Lybek, Travestrømmen, Hamborgs Omegn, Egnen mellem Crliickstadt og Rendsborg og mellem denne FæstningogChristianspris, hvor der skuide anlægges en Landevej⁴). For de første af disse Kaart forærede Kongen ham 100 Rdl., da der laa megen Magt paa dem⁵). I Aaret 1673 gav Chr. V ham desuden Privilegium som Almanakudgiver og forbød alt Eftertryk⁶), og da Mejer i Slutningen af 167:2 indkom med en lang, paa Dansk affattet Ansøgning om at faa sit Tilgodehavende fra Kong- Frederik den tredjes Tid udbetalt terminsvis, bliver der anvist ham til Udbetaling ved Kieler Umschlag for 1673

1) Sjæll. Indlæg. IG7O.

2) Sjæll. Tegneiser. 1670. S. 57.

3) L. Tuxens Afregning. 1070. — Chr. V.s Rescripter til Kammerkollegiet. Oktbr. 1072.

4) Intet af disse Kaart synes bevaret. Se herom en Skrivelse fra Mejer af 30te Maj 167^C2 til Statholderen Grev Fr. Ahlefeldt, og en Skrivelse fra denne af Bde Juni 1672 til Gancelliraad Conrad Biermann i Gemeinsch. Archiv. Supl. 11. pag. 8, samt kgl. Befaling til Kvigskollegiet af 6te Juli 1672, at Ingeniør G. Hofniann skal kopiere Mejers Kaart over Travestrømmen etc. og sende saavel Originalerne som Kopierne til Kongen (Gancelliregistrant). Se endvidere Gorrespondance fra R. Roland af 3dje Aug. 1670 til den kgl. Regering i Gluekstadt (Pinnebergske Archivalia) samt Cancelliregistranter fra 1671.

5) Cancelliregistrant. 21de Oktbr. 1672.

6) Privilegiet er dat. 28de Juni 1673. — Patentenregister. Fol. 136.

Side 401

500 Rdl. og for 1674 250 Rdl., altsaa i Overensstemmelsomodhans eget Ønske 1). Det var sikkerlig som Tak for alle disse Tjenester, at Mejer tilegnede Griffenfeld,sin„højnaadige Hr. Patron og mægtige Beskytter", den sidste Almanak (for 1675). han overhoved selv beregnede,ogdenne udkom først efter hans Død.

Om hans sidste Levetid vide vi forøvrigt saare lidet, ja, hidtil har end ikke hans Dødsaar været bekjendt. I Febr. 1674 udfærdigede han sit Testament og indsatte deri Brodersønnen Henning Mejer til Arving af alle sine kartografiske Værker. Instrumenter og Bøger, samt overdrogham Fordringerne paa den danske Statskasse, imod at han skulde tilfredsstille Mejers øvrige Kreditorer og sørge for, at han kunde ..hvile som en ærlig Mand i sin Grav"; Broderdatteren Ottilia Engberg testamenterede han alle sine „aandelige" Bøger, og for den store Omhu og Kjærlighcd, som Søsteren, Anna Scultetus i Husum, havde vist saavel lians Moder som ham selv i sunde som i syge Dage, skjænkede han hende sit Hus-). Dette Testamentindsendtes til kgl. Bekræftelse, og under 15de Oktbr. 1674 udstedtes kgl. Konfirmation paa „afgangne Joh. Mejers giorde forskriffuelsze". Han er altsaa død i Mellemtiden, men vi kunne endnu komme hans Dødsdag en Del nærmere; thi den :26de Juni 1674 skriver HenningMejer i en Ansøgning til Kongen: „Som Eders Kongl. May^tz Mathematicus min Farbroder Johannes Mejer nu i disze Dage ved døden er afgangen oc saa slette middel

1) Ansøgningen lindes i Chr. V.s Rescripter til Kammerkollegiet. Oktbr. 1672. Se ogsaa Sjæll. Tegneiser. 1672. S. 251. Kongens Resolution i Deliberations Protokol. 111. S. 88^—89. Prospecte for Umschlaget. 1673, 1674.

2) Originalen findes i Sjæll. Indlæg 1674 og den konfirmerede Afskrift i Sjæll. Register. 1673-75. S. 320.

Side 404

sig effterlat, at der icke findes hvorfor mand hans JordefærdKand Bekoste, langt mindre hans Creditorer fornøye;Saa beder ieg allerunderdanigst Hans May. allernaadigstWille tillade, at dend ringe rest, som hånd halver hos hans May. at fordre, motte til hans begrafvelseog Greditorers fornøyelse blifve afdragen" 1). Joh. Mejer er altsaa død i Midten af Juni 1674.

1) Chr. V.s Rescripter til Kammerkollegiet. Aug.—Decbr. 1674, og Kongens Resolution dat. 13. Aug. 1674 paa Ansøgningen i Registeibog over Breve til Rentemesteren. 1672_—1675. Henning Mejer skal Tid efter anden, „saa vidt midlerne det kunne taalle", udbetales afgangne Joh. Mejers efterstaaende Løn. Om Mejers sidste Levetimer se: J. M. Krafft anf. St. S. 155.

Historisk Tidsskrift, Bind 6. række, 1 (1887 - 1888) 1

Kartografen Johannes Mejer.

Indledning.

I. Johannes Mejers Ungdom.

II. Mejers første kartografiske og andre liter ære Arbejder.

III. Mejers Kaart over Aabenraa Amt og Slien.

IV. Hertugdømmerne kaartlægges fra 1642—1648.

V. Mejers Kartografi.

VI. Om Mejers Løn og Plovskatten.

VII. Mejers Generalkaart over Danmark 1650.

VIII. Joh. Mejer og Caspar Danckwerth. „Landesbeschreibung" udkommer 1652.

IX. Mejers Specialkaart over Danmark og hans „Nordiske Atlas".

X. Mejers historiske Kaart.

Mejers historiske Kaart over Nordslesvigs Vestkyst.

De historiske Kaart over Nordfrisland.

I.

II.

XI. Mejers sidste Leveaar, hans Gjældsforhold og Død.