A. Heise: Familien Rosenkrantz's Historie. II. Erik Ottesesen Rosenkrantz's Efterkommere c. 1500_—1550. (O. m. T.: Familien Rosenkrantz's Historie i det 16de Aarhundrede. Første Halvbind. Hovedlinierne til c. 1550. Med Diplomatarium 1500 — 1572.) Kbhvn. 1882. (297 + 204 SS.)

Ligesom det neppe vil møde Modsigelse fra nogen HistorikersSide, naar Familien Eosenkrantz betegnes som den berømteste og anseeligste af de gamle danske Adelsslægter — som Toppunktet af det indfødte Aristokrati —, saaledes tør man ogsaa uden at frygte nogen Indvending trygt sige, at et prægtigere Verk om en enkelt Slægt ikke findes i den danske Literatur end det i Overskriften nævnte, hvoraf to svære Bind allerede i flere Aar foreligge, og hvortil efter tidligere Forlydendei det mindste et tredie skulde have sluttet sig, efter hvis Fremkomst nærva3rende Anmelder havde lovet dette TidsskriftsEedaction en samlet Anmeldelse af de to sidste Bind, idet første allerede er anmeldt i den første Del af indeværende Bække af Tidsskriftet og det netop af den samme Mand, der senere har udgivet andet Bind, og som dengang i sin Anmeldelseudtalte Ønsket om, at Udgivelsen af første Bind snart maatte følges af andet. Hvis nærværende Anmelder kort efter sidstnævntes Trykning var kommen til at anmelde dette, vilde han visselig have udtalt et lignende Ønske for tredie Binds snarlige Fremkomst; men da det nu har vist sig. at et saadant Ønske ikke vil gaa i Opfyldelse, idet Stoffet til tredie Del er begyndt at meddeles netop i nærværende Tidsskrift, har Anmelderenikke

melderenikketroet at burde vente længere med Opfyldelsen
af sit Løfte.

Det maa erkjendes at være et smukt Monument, den nulevendeGenerationaf Slægten Eosenkrantz har reist over sine berømte Forfædre i Middelalderen, kun Skade, at ikke det næste Par Aarhundreder af Slægtens Historie faar en til BegyndelsensvarendeBehandling! Det er begribeligt, at de store Opofrelser, et saadant Verk fordrer, — maaske ogsaa Tabet af en Hoveddrivfjær til Foretagendets Iverksettelse — i Foreninghavevirket til Standsning eller rettere sagt til Fortsættelseunderen mindre tilfredsstillende Form, men den mere udenforstaaende Betragter kan ikke andet end beklage Eesultatet og vil blot udtale det Haab, at samme ikke maa være fremkaldtvedMangelen paa den Interesse, hvortil Udgiveren af første Del i Forordet appellerer, og som altsaa først og fremst skulde ventes hos deD nulevende Generation af Slægten selv og dernæst hos hele det danske Aristokrati. Anmelderen nærer nemlig virkelig nogen Frygt i denne Henseende, naar han erindrer sig den altfor ringe Interesse, der blev det smukke og betimelige York tildel, som DHrr. Brieka og Gjellerup satte i Gang: „Den danske Adel", et kritisk Optryk af Personalierne i en Del af de mange adelige Ligprædikener, af hvilke flere nu kun existere i et eller to Exemplarer og altsaa have Mauuscripters Sjeldenhcd. Af dette Arbejde, der dog særligt maatte antages at interessere Adelen, foreligger allerede i ti Aar den første Del, medens Fortsættelsen ikke har kunnet udkomme paa Grund af manglende Interesse hos de nærmest angjældende. Ja selv en saa praktisk brugbar, man kunde næsten sige: uundværlig Haandbog som Hiort-Lorenzens og Thisets „Danmarks Adels Aarbog" har neppe mødt den Paaskjønnelse,dennetop inden Aristokratiets Rækker saa fuldt ud fortjener og burde kunne gjøre Regning paa. Det synes derfor ikke usandsynligt, at en lignende Ligegyldighed hos Standsfællernehargjort sig gjældende ligeoverfor „Familien Rosenkrantz"ogbidraget til at fremkalde det Resultat, som Anmelderenhøiligbeklager, og som giver ham Lyst til at forsøge, om muligt herigjennem (Medlemsfortegnelsen giver

desværre ikke Haab om at naa frem til ret mange af de angjældendesØren),at gjøre en Betragtning gjældende ligeoverfor sine fjerne Frænder blandt den danske Adel, Frænder gjennem en ligebyrdig Nedstammen ikke alene fra de forskjellige Linier af Familien Kosenkrantz, men ogsaa fra flere af de i Verket omhandlede store Patriarcher blandt den øvrige danske Adel som Tyge Krabbe, Mogens Gøye, Mogens Munk, Jørgen Rud o. fl. Hvad Anmelderen altsaa ønsker at fremhæve eT den specielle Fornøielse eller Tilfredsstillelse, som det giver at læse om sine egne Forfædres Bedrifter, naar disse ere saa nøie og som oftest paa en smuk eller betydningsfuld Maade forbundne med de største Begivenheder i Fædrelandets Historie, hvad der ogsaa paa samme Tid opfordrer og maner den nulevende Generation af den danske Adel til, saavidt muligt, at gjøre sig disse store Aner værdig paa den Maade, som Nutidens Forhold udkræve, hvad enten det nu maatte være paa Statsmandens, Krigerens, Videnskabsmandens, Godseierens eller Embedsmandens Bane. Og netop denne historiske og sociale Vækkelse, som deslige Verker som „Familien Kosenkrantz" eller „Den danske Adel" frembringe eller i alle Fald kunne frembringe, turde være deres allerbedste Frugt, deres literære og videnskabelige Betydning forøvrigt ufortalt. Det turde maaske indvendes, at den indfødte gamle danske Adel nu er lidet talrig (omtrent et Snes Familier), og at liere af disse ere temmelig reducerede i social og økonomisk Henseende, saa at de ovenfor fremsatte Betragtninger kun faa liden Anvendelse og Almengyldighed; men hertil svares, at næsten alle de betydeligere fremmede Adelsslægter, der i 100 a 200 Aar have været bosatte i Danmark,nuere fuldstændig nationaliserede og gjennem ligebyrdigeForbindelsermed den danske Adel saa fuldstændig opgaaede i denne, at det ovenfor fremhævede Forhold til den ældre danske Adel ogsaa fuldt ud gjælder dem. Dette er ogsaa Tilfældet med ikke saa ganske faa af de anseeligere i de to sidste Aarhundreder adlede Slægter, der gjennem standsmæssigeÆgteskaberinden den gamle danske Adel maa, ligesomdenævnte fremmede Familier, være at betragte som

retmæssige Arvetagere efter hin, ogsaa hvad dens Traditioner
angaar.

Var det første Bind af „Familien Kosenkrantz" en i det væsentlige tilfredsstillende Behandling af Familiehistoriens ældste Del, om det end af og til kunde bemærkes, at Forfatteren ikke specielt var Historiker, saa har andet Bind selv for Fagmænd et saa betydeligt Værd, som man var berettiget til at vente det af et Verk af Dr. Heise, der netop her behandlede det Tidsrum af Familiens Historie, hvori han ved en Kække af dygtige Arbeider har vist sig at være saa vel hjemme som neppe nogen anden dansk Historiker siden Professor Allens Død¹). Verket er derfor for den første Halvdel af det 16de Aarhundrede omtrent blevet et Stykke Danmarkshistorie, idet Medlemmer af den Rosenkrantziske Slægtskabsog Svogerskabskreds spillede en større eller mindre Rolle i alle Tidens vigtigere Begivenheder, som derfor med fuld Ret have kunnet finde Plads i Verket, og¹ som ere fremstillede med hele den Udførlighed og Nøiagtighed, som Forfatterens indgaaende Kjendskab til de ældre og nyere Kilder for dette Tidsrums Historie tillod ham at udfolde. Der er kun den ene Betænkelighed ved at planlægge en Familiehistorie i den Udførlighed som den Rosenkrantziske: den at det nødvendige Substrat af Interesse eller Pengemidler skal slippe op hos dem, der have sat Foretagendet i Gang, og noget saadant har vel her fundet Sted, siden andet Bind ogsaa synes at skulle blive sidste. Imidlertid maa alle, hvem Verkets Fortsættelse ligger paa Hjertet, glæde sig over, at det Arbeide, Dr. Heise har anvendt derpaa, ikke gaar tabt, idet Historisk Tidsskrifts Redaction har paataget sig efterhaanden at fremføre for sine Læsere, hvad der allerede var udarbeidet, en Beslutning, som Anmelderen og formentlig mange med ham hilser med Glæde.

---

1) Dot maa dog her bernaerkes, hvad Forfatteren af 2det Bind fremhsever i sin Fortale, at Udarbeidelsen kun blev ham mulig derved, at lste Binds Forfatter, Kammerherre Barner, stillede til hans Disposition sine betydelige Samlinger til Fortssettelsen af Familiehistorien.

Vel er det kun tre Generationer af Slægten, som andet Bind af „Familien Eosenkrantz" omfatter, men baade ere disse i sig selv talrige, og de indeslutte i sig en saa stor Del af sin Tids mest fremtrajdende Personer blandt det danske Aristokrati som neppe noget andet Tidsrum af Familiehistorien før «ller siden, idet de fleste ere Eigsraader eller dermed forene de endnu høiere Stillinger som Rigens Hofmester og Rigens Marsk. Af Slægtens egne mere fremtrædende Mænd oinhandles saaledes Rigsraaden og Hofmesteren Hr. Niels Erikssøn (Rosenkrantz) til Bjørnholm (f 1516) og hans Frue Birgitte Olufsdatter (Thott) til Vallø, Rigsraaden Holger Erikssøn (Rosenkrantz) til Boller (f 1496) og hans bekjendte (anden) Frue Anne Meinstrup (dræbt 1535), Rigsraaden Hr. Oluf Nilssøn R. til Vallø (f 1545) og dennes Brødre Hr. Henrik R. til Bjørnholm (f 1537) og Christopher R. til Skjern (f 1501), Rigsraaden Hr. Otte Holgerssøn R. til Boller (f 1525) og Broderen Holger Holgerssøn R. til Boller (f 1534). Blandt de i Slægten indgiftede Mænd mærkes i første Generation: Hr. Hans v. Ahlefeldt til Tørning (f 1500), Rigsraaden Jørgen Rud til Vedby (f 1504), Rigsraaden og Marsken Hr. Eskil Gøye til Krænkerup etc. (f 1506), Rigsraaden Hr. Predbjørn Podebusk til Vosborg (f 1541); i den anden Generation: Rigsraaden og Marsken Hr. Tyge Krabbe til Bustrup (f 1541), Rigsraaden og Marsken Erik Banner til Asdal; i tredie Generation: Rigsraaden Hr. Axel Brahe til Krogholm (f 1551) samt Ridderne Albert G-lob til Vellumgaard (f c. 1518) og Christiern Friis til Krastrup (f 1561). Blandt disse ville de nulevende ældre danske Adelsslægter finde en Mængde af sine Forfædre, fra flere af dem ville de befindes at nedstamme en Mangfoldighed af Gange.

Medens Texten i anden Dbl af Verket udgjør c. 300 Sider, ledsages den af et omtrent ligesaa stort Diplomatarium, indeholdendeen stor Del af Kilderne for Fremstillingen i den forudgaaende Textafdeling. Hovedmassen af de her aftrykte Breve og Documenter er hentet fra Geheimearchivets Samlingerog fra „Adelsbrevene" i det store kgl. Bibliothek. Næsten samtlige ere før utrykte og give derfor en stor Mængde

nye Oplysninger, ikke alene til Adelshistorien men ogsaa for en ikke ringe Del til dansk Historie i Almindelighed. Paa Grund af den store Mængde Jordegods, som gjennem Holger Erikssøn (Rosenkrantz's) første Frue Margrete Flemming tilfaldtSønnen eller rettere dennes Børn. og hvorom saa heftige Stridigheder opstod med Hr. Vincents Lunge og hans SvigermoderFru Ingerd Ottesdatter (Rømer), kommer Forfatteren ogsaa ind paa Skildringen af en Del norske Forhold og Begivenhederpaa Reformationstiden, og hertil svarer da ogsaa i Diplomatariet adskillige Documenter, der tildels ere hentede fra Miinchener- Samlingen i det Norske Rigsarchiv, og som altsaa ogsaa ville indgaa eller ere iudgaaede i det Norske Diplomatarium. Documenternes Antal i denne Afdeling udgjør ikke mindre end 226 foruden de mange, der kun ere meddelte i Uddrag, da de forud ere trykte andensteds.

Efter almindelig Skik skal Anmelderen forsøge at meddele nogle Berigtigelser og gjøre nogle Bemærkninger ved et Par Punkter i Bogen, om ogsaa kun for at vise, at han har læst den med Opmærksomhed.

I Noten S. 101 kaldes Kantsleren Morten Krabbe Domprovsti Oslo; denne Slags Prælat fandtes imidlertid ikke ved Domkirken i Oslo (St. Halvards Kirke) men ved det kongelige Capel, Mariekirken, og denne Stilling var altid forenet med Kantslerens; ligeledes er det en Erindringsfeil, naar han siges udseet til Biskop i Oslo, der skulde staa: Bergen. S. 137 findes tre Gange den underlige Form „Akkershus" for AkersellerAgershus. S. 147 findes der ikke ganske faa Feil og uheldige Former i Gjengivelsen af Navnene paa Junker Hans Sigurdssøns Jordegods; de correctere Former ville sees i Langes Efterretninger om Besidderne af Giske i N. Tidsskr. f. Vidensk. og Lit. IV S. 73 f. Med Hensyn til Stamtavlen S. 148 kan det bemærkes, at det uagtet Fru Ingerd Erlandsdatters egen Angivelse af sit Slægtskab til Hr. Sigurd Jonsøn („Moders Morbroder¹') nok alligevel bliver sandsynligt, at hun har glemt et Led (Mormoders Morbroder), og at Stamtavlen altsaa maa stilles saaledes, som Lange har gjort paa anførte Sted S. 73, uagtet derved rigtignok den Besynderlighed opstaar, at der i

den ellers vel kjendte Slægtskabskieds bliver — i alle Fald for Tiden — en ukjendt Ægtemand. Men der lian heller ikke i de nu bekjendte Kilder paavises nogen Gudrun Alfsdatter, der skulde kunne være en Datter af Hr. Alf Haraldssøn (ikke Knudssøn¹) Bolt til Thom (f 1412). Sammesteds skrives Fru Ingerd Erlandsdatters første Mand (ligesom ogsaa S. 146) til Haranger; denne Gaards rette Navn er Hananger (paa Lister), ligesom Bo Flemming bør skrives til Næsøen (i Asker), ikke til Nes, hvorved ellers forstaas en Sædegaard i Borge ved Frederiks stad.

Det siger sig selv, at disse smaa Indvendinger, der desuden alle gjælde Ting, der kun i ringe Grad angaa Bogens Hovedemne, ikke i nogen Grad kunne tjene til at rokke den gunstige Dom, som uden Tvivl enhver dansk eller norsk Historiker vil fælde om dette Verk, og som alle derfor vistnok havde ønsket fortsat saa langt ned i Tiden som muligt; maaske tør det være en fjernere Fremtid forbeholdt at lade dette Ønske gaa i Opfyldelse.

---

1) Denne Feil er allerede bemærket af Forfatteren selv.