2. Fra hvilken Tid ere vore ældste Laus?

I Løbet af de sidste Aar, da vore Haauclværkslaug i Hovedstaden og Provinserne sau jævnlig have feiret Jubilæer i Anledning af de 200 Aar, som ere gaaede siden Kong Christian V konfirmerede en stor Del Laugsskraaer, har man ofte kastet Blikket tilbage paa Laugenes Fortid, og derved er da ogsaa det Spørgsmaal kommen frem, fra hvilken Tid de ældste Laugsartikler i Danmark skrive sig. Det hedder da overalt — se f. Ex. C. Nyrops smukke og indholdsrige Bog „Meddelelser om dansk Guldsmedekunst" (ved Kjøbenhavns Guldsmedelavs Jubilæum den 7de Xo ve mb er 1885) S. 10 —, at „den ældste danske Haandværksskraa, vi have tilbage, er fra 1275 og given for Kjøbenhavns Skrædere". Saaledes har Fremstillingen jo ogsaa altid tidligere lydt, og man støtter sig til den Skraa, som er offentliggjort i Kjøbenhavns Diplomatarium I. S. 26 f. under Aaret 1275. Men dette Aktstykke er dog ganske sikkert henført til en urigtig Tid.-

Her maa nu først tages i Betragtning, paa hvilket TidspunktLang opstaa cg Skraaer forfattedes i andre Lande. Vi have som bekjendt i dette Punkt ingenlunde at gjøre med noget særlig nationalt; vi staa overfor en almeneuropæisk Udvikling.Det er nu ganske vist, at vi i Udlandet finde allerede fra det Ilte Aarhundrede Oplysninger om Forbindelser mellem Haandværkere, og fra Tydskland have vi Stadfæstelser paa

Laug fra 12te Aarli., saaledes for Væverlauget i Kølu 1149, Skomagerlauget i Magdeburg 1157 1). Imidlertid ere dog Haandværkslaug i en bestemtere udpræget Skikkelse og især Laugsskraaerne af en yngre Dato. For at nævne den Handelsby i Tydskland, med hvilken vi Danske havde de fleste Berøringer i Middelalderen, nemlig Lybek, da kunne vi her vel spore Forbindelsermellem Haandværkere allerede i 13de Aarh., men den ældste Skraa, der er bevaret, er fra 1330²). Det ældste Aktstykke, som omhandler et Haandværkslaug i Sverrig, er et af Kong Magnus 1356 udstedt Privilegium for sartorum universitetsi Stockholm, hvorved der tilsikres dette, at kun de, som have Borgerskab og som for Eaad og Oldermand have aflagt Prøve, samt eie et vist Beløb, kunne øve Skræderkunst i Stockholm³).

Allerede af det Anførte vil fremgaa, at Danmark maatte have været meget tidlig virksomt, hvad Haandværksskraaer angaar, om det skulde besidde en saadan allerede fra 1275. Ganske vist har der bestaaet Forbindelser mellem Haandværkere af samme Fag tidligere; thi den ældre Slesvigske Stadsret Art. 33 omtaler til Ex. en Bagernes Ældste (senior pistorum), og Stadsretten i Eoeskilde af 1268 Art. 15 nævner et Bagergilde (pistoruin convivium). Xoget andet er imidlertid, at Haandværkerne fremtræde som et af Øvrigheden hjemlet Laug, maaske med Eneret til at drive et vist Haandværk, med nøie fastslaaet Virkekreds og med bestemte Forpligtelser indbyrdes og lige overfor Publikum. Allermest inaa man dog vægre sig imod, at en Kække Artikler af Indhold som dem, der findes i Skraaen af 1275, skulde skrive sig fra denne Tid.

Denne begynder saaledes:

Skredernis Skraa 1275.

I nafn Gud Faders och Søns och den Hellig Aands, Amen.

---

1) Wilda, Gildouwesen 315 f. L. Brentano, Die Arbeitergilden der Gegenwart I. 38 f., 267 f. Gierke, Genossenschaftsrecht I. 361.

2) Wehrniann. die alteren lilbeckischen Zunftrollen 10, 12, 16.

3) Skrå-Ordmug-ar, samlade af G. E. Klemming. 120. Jfr. H. Hildebrand, Sveriges Medeltid I. 344.

Alf tilladelse och stadfestelse werdige faders med Gud biscop Pitters i Koskilde och borgemester och raads i Kjøbenhafn hafue wi skredero boendis lier sammesteds optagit och annammet it broderskab, Gud den hellige threfoldighed till lof och heder och ære och vore efterkommere brødres och søstres lifuis och sielis bestandelse, alle disse efterskrefne artichle och sk::aaer fast och übrødeligen att holdis, under saadanne vide och brøde, som hosz huer artichel, s«m efterskrefuit, staar.

Skraaen slutter saaledes:

Nota. Item er mange artichler udi denne gamle skraa, som skrederne hafue selfuer udeladet udi denne deris copia, hoes huilche samme artichle er noterede dette signum X i den gamle skraa (vide anden skredernis skraa aar 1493 och i aar 1543).

Af Slutningsbemærkningen lærer man, at den gamle Skraa har været vidtløftigere og at en Del her er udeladt. Men allerede af hvad der er bevaret, læres nok som, at hin gamle Skraa ikke kan være fra 1275. For det første kjendte man dengang ikke Borgmestre. Den første Gang en saadan nævnes i Kjøbenhavn er i Åaret 1368; i Bibe forekommer en Borgmester ligeledes først i Midten af 14de Aarhundrede 1). Hvad dernæst Eaadet angaar, dannede sig et saadant ganske vist efter Midten af 13de Aarh., og det omtales i Kjøbenhavn første Gang 1275, men dets dømmende og administrative Eaaderum var da kun ringe₂), og først flere Aar efter tillægges der det en mere udvidet Magt. Ogsaa andet af Skraaens Indhold fører os med Nødvendighed til en senere Tid. Møntberegningen efter Grot peger hen paa 14de eller snarest 15de Aarhundrede, og ved Daler drages vi endog ned i det 16de Aarh.³).

I Art. 20 læses: „maa och ingen broder opsette flere

---

1) O. Xielsen, Kjøbenhavns Historie I. 71. Kiiieh, Ribe Bys Historie indtil Reformationen 619.

2) Se Udviklingen hos O. Nielsen 1. c. S. 68—09.

3) Jfr. P. Hauberg. Danmarks Myntvæsen og Mynter 1241_—1481 i Anrbøger f. N. Oldk. 1884. 1886. W. Scharlh,g. Pengenes synkende

sueuue end tho och en dreng, enten herre hoff eller anden thiid; huo her imod giør, hånd bøde 1 dir." Ved Herrehofmaa jo menes hvad der ellers kaldes Herredag. hvilken Betegnelse findes i Christian ll's Haandfæstning Art. 3, men vel iøvrigt da var temmelig ung¹). Dertil kommer saa, at disse Kegler om Laugstvang, om Mesterstykke, om at sy hvad en anden har skaaret (Art. 15) og at holde Svende til halv Gjerning (Art. 16) m. ti. netop ere af den Art, som vi finde i Skraaerne fra femtende Aarhundrede. Endelig er der ikke én Artikel og ikke ét Udtryk i Aktstykket, som vidner om, at dette skulde tilhøre en forudgaaende Tid.

I Følge det saaledes udviklede maa Skraaens Overskrift være urigtig, og Indledningen maa forstaas paa anden Maade. Artiklerne ere, som det ses, givne paa en Tid, da Kjøbenhavn stod under Kooskilde Bispestol og da der paa denne sad en Biskop Peter. Da de nu ikke kunne være givne af Bisp Peter Bang (f 1277), og der før Reformationen endnu kun sad én Biskop med dette Xavn paa den sjællandske Bispestol, nemlig Peder Jensen kaldet Lodehat (1395^—1416), maa de henføres til luns Tid. Kjøbenhavn hørte ganske rigtig da under det roeskildske Bispesæde, der havde erhvervet Byen tilbage 1375, men mistede den 1416. Hvorledes Afskriveren er kommet til Aaret 1275 — om vedFeillæsning af 1415 — kan ikke ses; men Resens Skriver læste baade Tal og Bogstaver saa slet og skrev saa ukorrekt³), at han paa mange Maader kan være kommet til det urigtige Tal.

Den foreliggende Afskrift er, som Slutningen udtaler,

---

1) O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie I. 136 udtaler derfor ogsaa med Rette, at dette ikke kau være nogen oprindelig Vedtægt i Skraaen af 1275.

2) O. Nielsen, Kjøbenhavns Historie I. 36, 87. 11. 23. 35,

3) Ordene -Vido anden skredernis skraa aar 1493 och i aar [o: aaret] 1543« sigte saaledes temmelig sikkert til Kong Hans's Stadfæstelsebrev paa en Skraa af 1493 (trykt i Kjøbenhavns Diplomatarium H. 168) og til den af Christian IH 1545 confirmerede (ib. S. 266).

gjort efter en Kopi, og denne Kopi er atter kun et Uddrag af „den gamle Skraa". Jeg vil fremsætte den Gisning, at Aktstykketer kommet til Veie paa følgende Maade. En Del af det repræsenterer virkelig den af Biskop Peter givne Skraa, men det øvrige er senere i Lauget vedtagne og tilføiede Tillægs artikler; de allersidste have end ikke faaet Taltegn. Maaske ere alle disse Artikler skrevne sammen i Anledning af den Stadfæstelse paa Laugets Skraa, som dette erhvervede af Kong Hans 1493¹). I hvert Fald skrive de sig endnu fra den katholske Tid, saaledes som Art. 7, 11, 12 (om at gaa i Pilgrimsfærd, bære Laugslys i Procession m. v., jfr. Skraaen af 1545) klarlig udvise. Bødeangivelsen i Dalere, som nærmestvilde vise hen til Christian lll's Tid, er indkommet ved en senere Ændring i Skraaen. Dette fremgaar af Art. 13: „bøde til Lauget Vs Tønde 01 1 Daler'-, hvor det manglende „og" (jfr. Art. 1) og det usandsynlige i at begge Dele skulde udredes,vis o hen paa, at Daleren kan eller skal træde i Stedet for Øllet. Den tilsvarende Artikel 25 i Skraaen af 1545 har da ogsaa alene „bøJe 1 Daler". Det samme gjælder om Art. 16: „bøde Va Tønde 01 1 Daler" jfr. Skraaen 1545 Art. 38. Men heraf fremgaar da yderligere, hvor forhutlet og sammenfiikketen Form af Skraaerne der foreligger i dette Aktstykke.

Naar man saaledes maa opgive Tanken om at have en Laugsskraa bevaret fra 1275, bliver det ældste Brev, som tildelerHaandværkere Eneret paa deres Næring og stadfæster deres Glildeskraa, et Brev af 1349, udstedt af Borgmestre og Kaad i Eibe -). Vi saa for Udlandets Vedkommende. at Vævernevare de første, som dannede Laug. I Danmark kjendte

---

1) Den da, stadfæstede Skraa er ikke bevaret.

2) Brevet efterligner den kongelige og pavelige Cancellistil. jfr. Kirch, Ribe Bys Historie 196. Originalen existerer ikke, men Privilegiet er optaget i Christian I"s Stadfaestelsebrev af 1474. son. er aftrykt i Ribe Kathedralskoles Indbydelsesskrift for 1847 (Adlers Efterretninger ang. Ribe) S. 8 f. I Polge velvillig Meddelelse fra Overlserer Kinch skal i Aftrykkot •exponuntur et cxsolv*ntur» rettes til •exponunt et exsolvnnt».

man i Middelalderen ikke noget Væverlaug; men det var et nærstaaendeHaandværk, Skræderne, der her, som ogsaa i Sverrig, først følte Trang til at faa deres Rettigheder sikrede ved Laugsskraa.Nærmest efter dem følge saa Dragerne i Flensborg 1399, Kebslagerne i Malmø 1412 og Smedene i Ribe 1424^x).

---

1) Samt Bagersvendene i Kjobenhavn 1408 og Skomagersvendene i Odense 1405. Jfr. NjTrop, Guldsmedekun3t 10.