Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 6 (1886 - 1887) 1

Bidrag til Familien Rosenkrantz's Historie idet 16. Aarhundredes sidste Halvdel.

Af

A. Heise

Andet Afsnit. Otte Holgersen Rosenkrantz's Børn.

Otte Holgersen Kosenkrantz til Boller og Fru Margrete Gans efterlode sig ved deres Død af Pesten i Liibeck i SeptemberOktober 1525 fire Sønner og to Døtre, nemlig Holger, født 1517, Erik, født 1519, Jørgen, født 1523, Otte, hvis Fødselsaar er ukjendt, Anne og Margrete. I Begyndelsen var Farbroderen, Holger Holgersen til Boller, deres Lavværge, og ioni saadan førte han den store Strid om den norske Arv og om Gisselfeld. Efter hans Død i Oktober 1534 synes Værgemaalet at være gaaet over til Hr. Axel Brahe, til hvis Hustru, deres Faster Sofie Holgersdatter Kosenkrantz,Faderen ved sin Død havde betroet dem. Axel Brahe førte nemlig i disse Aar Sagerne angaaende Gisselfeld,medens Erik Kosenkrantz allerede i OktoberMaaned 1536 — da omtrent 18 Aar gammel — stævnede Skjelskør Borgere for deres Overfald paa Næsbyholmunder

Side 2

holmunderGrevefejden1). Værgemaalet gik imidlertid fra August Maaned 1537 over til den ældste af Brødrene, Holger, der da vendte tilbage fra Udlandet. Et endeligt Skifte af de store Ejendomme, som de da besade, nemlig Boller, Næs by holm, Fordringerne paa Gisselfeld samt den store norske Arv, fandt dog først sent Sted, og Besiddelserne vexle i Begyndelsen stærkt mellem dem; men det nærmere vil fremgaa af do herefter følgende Levnedsbeskrivelser.

I. Holger Rosenkrantz Ottesen til Boller og Rosenvold, Danmarks Riges Raad og Marsk. 1517—1575.

Holger Kosenkraiitz Ottesen, der skulde komme til at indtage en saa betydelig Stilling under Kristian 111 og Frederik 11, var født i Aaret 1517, formodentlig paa Terning Slot, hvor hans Fader da var Lensmand. Efter Forældrenes tidlige Død kom han til sin Faders Søster, Fru Sofie, Hr. Axel Brahes, der allerede i Aaret 1529 satte ham i Huset hos sin Slægtning, Hr. Oluf Nielsen Rosenkrantz til Vallø, og da denne var bleven Hofmester hos den unge Hertug Hans, blev den unge Holger opdragensammen med Prinsen paa Nyborg Slot. Dog synes han ikke at have været paa dette Slot, da det i Aaret 1534 blev indtaget af Grev Kristoffers Folk; i al Fald nævnes han ikke i de af Greven udstedte Lejdebreve for Oluf Rosenkrantz og hans Husstand. «Med Venners og Slægts Raad", som det hedder i Ligtalen over ham, var



1) Dsk Mag. 3. R. VI, 85.

Side 3

han nemlig bleven sendt til Udlandet for at søge videre Uddannelse i ridderlige Færdigheder ved fremmede FyrstersHoffer. Mest opholdt han sig hos Hertug Ernst af Liineburg, hos hvem ogsaa hans Broder Erik en Tid synes at have gjort Tjeneste som Smaadreng. Men da hans Farbroder Holger imidlertid var falden ved Svendstrup mod Skipper Klemerit (Oktbr. 1534), og da Grevefejden var endt, »blev han af sine fædrene Venner hjemkaldt, at han som næste Værge skulde annamme sit og sine umyndigeSødskendes Gods i Forsvar». I August 1537 kom han da tilbage til Danmark i Hertug Frants af LtineburgsFølge, samtidig med Kristian IH's Kroning, nu 20 Aar gammel, og overtog strax Værgemaalet for sine Søskende,altsaa omtrent samtidig med, at den 3 Aar yngre Peder Oxe gjorde noget lignende1).

Holger Rosenkrantz traadte nu i Tjeneste hos Kristian111 som kgl. Hofsinde; i al Fald var han det i Maj 1541. »iHan var baade selskabelig, naar Tiden det udkrævede«,siges i den Anledning i Ligtalen, «og vidste ogsaa som en snild ung Riddermandsmand at holde sig mod Herrerne og Tjenerne, mod læg og lærd, mod rig og fattig, saa at ingen kunde sige ham andet efter end det, som godt og ærligt var i alle Maader, sau at hvor som helst han laa i Borgeleje, holdt han sig saaledes med sit Folk, at de hellere havde ham nær end langt fra sig. Dette gav ham et stort Lov, som det ogsaa er stort Lov værd, at unge Herremænd, som foraarsages vel undertiden



1) Ligtalen hos Bricka og Gjellerup S. 74 ff.; jfr. Fam. Koseukr. Hist. II muler Otte Holgersen, Holger Holgersen og Oluf Nielsen. — I et Eetsdokuuient fra Oktober 1549 (Geli. Ark., Aualiiud. Registrant fol. 114) udgives Holger Rosenkrantz for at være 30 Aar, altsaa født c. 1519, men der er rettet i Tallet, og det er neppe korrekt.

Side 4

til Drik og Lystighed, vide at holde Maade.» Han kom derfor i Kongens »synderlige Gunst« og blev i Juli 1542, 25 Aar gammel, forlenet med Vordingborg Slot med tilliggendeHerreder som kongeligt Afgiftsien1).

For øvrigt var Holger Rosenkrantz i disse Aar meget optagen af at værge sit og sine Brødres Gods. «Til Boller•• kaldes han selv i Aaret 1540, da han forstrakte Kongen med en Sum Penge og tillige med en Del andre Adelsmænd fik Underpant i Kallø. Samtidig styrede hau ogsaa det norske Gods'-) og førte sammen med Mogens Gøje den store Kamp om Gisselfeld med Peder Oxe (se nærmere under denne). Ogsaa om Gjelskov Hovedgaard i Fyn, hvori hans Fader Otte Holgersen i sin Tid havde kjøbt en Sosterlod af Fru Tale Flemming og Emik Hartvigsen,førte han i disse Aar paa sin egen og sine SøskendesVegne en stor Strid med Emik Hartvigsens Arvinger.Ved en kgl. Kettertingsdom af 3u/i 15413) blev den femte Part af denne Hovedgaard tilkjcndt Otte HolgersensBørn, med mindre Fru Tale og de øvrige Arvinger kunde fremlægge det Brev, hvori Otte Holgersen skulde have erkjendt, at Kjøbet kun var foregaaet paa Skrømt, for at hindre, at den <«vildsomme» Emik Hartvigsen forødtesit Gods. Sagen kom derfor atter for paa Kongens



1) Danske Kancelliregistranter 1535 —50 S. 243; Dsk. Mag. 4. K. IV, 308. — Af Dsk. Mag. 3. K. VI, 159 synes at fremgaa, at hau allerede i Slutningen af 1538 var Lensmand paa Vordingborg; det uiaa dog vist kun have vseret midlertidigt i Lcnsruandeus, Arrild Ulfelds, Fravaerelse (smst. S. 223). — Erslev, Lonsruamd S. 25 (der lader ham have Lenet paa Genanti.

2) Brev af ;il/,2 1511 (o: 1540) i Dipl. Norv. VI, 785: Brevet er dog beseglet med et Koscnkrantz-Vaaben med Bogstaverne E. R. K. (o: Erik Eosenkrautz).

3) Fam. Kosenkr. 11, Dipl. Nr. 1-3*5.

Side 5

Retterting i Maj 1542x). Her fremlagdes vel ikke et saadant Brev af Otte Holgersen, men flere Vidnesbyrd om, at Otte Holgersen skulde have erklæret, at »han boldt Skjødebrevet Fru Tale og hendes Børn til Bedste«, og at han ikke havde givet Penge eller Fyldest for denne Anpart i Godset. Retten erklærede da, at det Skjødebrev, som Fru Tale og hendes Husbond havde udgivet, og hvori Sælgeren tilstod at have faaet Fyldest, skulde staa ved Magt, dog saaledes, at Holger Rosenkrantz paa Grund af den Tvivl, der hæftede ved Sagen efter de fremlagte Vidnesbyrd, selv tolvte med gode Riddersmændsmænd skulde aflægge Ed paa, «at det er skjelligt og redeligt kjøbt og betalt«; dog skulde det staa i Holgers Haand, naar han vilde aflægge denne Ed, og imidlertid maatte han ikke befatte sig med noget af Godset. Endnu i September s. A. stævnede Holger Rosenkrantz en af Arvingerne for et Gjenbrev, han sagde at have mod Otte Holgersens Skjødebrev. Om han i en saa tvivlsom Sag har dristet sig til aflægge den krævede Kjønsed, og om han har kunnet faa elleve andre med hertil, er dog uvist: man mærker ikke senere noget til, at Gjelskov var i Rosenkrantzernes Hænder2).

Om Boller var der endnu i disse Aar forskjellige Stridigheder om Oppebørslerne fra ældre Tider. Let blev Sagen ordnet med Fastrene, Fru Else Holgersdatter Hr. Kristiern Frises og Fru Sofie Holgersdatter Hr. Axel Brahes, idet disse s/2s/2 1542 oplod til Holger Rosenkrantzog hans Søskende al den Lod, Arvelod og anden Rettighed, som var tilfaldet dem i Boller Hovedgaard, Grund og Bygning ?om Erstatning for, at den Oppebørsel,



1) Smsts. JS'r. 164.

2) Dsk. Mag. 3. K. VI, 352. Jfr. K. Hauson. Dske Riddei-bor^e (II) 210, og Fara. Rosenkr. 11, 91.

Side 6

som Hr. Holger Holgersen (f 1534) paa sine Broderbørns Vegne havde oppebaaret, og som der atter ved hans barnloseDød var tilfaldet dem Lod i, var større end den Oppebørsel, som Otte Holgersen i sin Tid havde oppebaarel for den den Gang umyndige Holger Holgersen. Mere indviklet blev Forholdet til Gabriel Gyldenstjerne til Kestrup,der havde ægtet Hr. Holger Holgersens Enke, Karen Fris, og som nu paa sin Hustrus Vegne gjorde Fordring paa Andel i Boller og i Oppebørslerne fra Otte Holgersens Tid. Efter flere Aars Strid forligtes Sagen dog endelig ved en Kongedom af 14i2 1547 saaledes, at Gabriel Gyldenstjerne paa sin Hustrus Vegne skulde udrede til Otte Holgersens Børn 2200 Daler i visse Terminer og det hele gjensidige Krav dermed være afgjort1).

Først nu kunde der foretages Skifter mellem Brødrene indbyrdes; Otte Rosenkrantz kaldes saaledes »til Boller«endnu 1547; Erik kaldes i Begyndelsen undertiden til Næs by og senere <• til Valsø«, en Gaard, han maa have faaet ofter eller af sin Faster Sofie, der maa have arvet den eftor sin Moder, Fru Anne Mejnstrup. Den yngste Broder. Jørgen, var først 1544 vendt hjem fra sin Studierejse til Vittenberg og holdt derpaa i nogle Aar Hus paa Boller sammen med sin Broder Otte, medens Holger meget sjældent synes at have opholdt sig her i disse Aar, optagen af sin Stilling ved Hove. Først i Aaret 1547 holdtes et foreløbigt Skifte (Tokkeskifte), hvorved Otte synes at have beholdt Boller, medens Jørgen i nogle Aar tog Sæde paa Næsbyholm (saaledesendnu 1548). Da Jørgen imidlertid samme Aar atter drog til Udlandet og da Holger i dette Aar giftede



1) lam. Rosenkr. 11, Dipl. Nr. 168, 181, 184, 185: jvfr. Dsk. Ma.tr. 3. K. VI. r.52: 4. R. 1, S'27-28.

Side 7

sig. tog Otte, der ogsaa kort efter giftede sig, Ophold paa Næsbyholm. medens Holger fra 1548 af.satte varig Bo paa Boller. Først efter Jørgens Tilbagekomst fra Udlandet 1551 blev der foretaget et virkeligt Skifte, hvorved Holger blev Eneherre paa Boller, Otte paa Næsbyholm, Erik paa Valse og de norske Godser (Næsøen, Godserne i Helgeland o. s. v.), medens den yngste. Jørgen, fik Strøgods, hvoraf han først dannede Skabygaard (Skafføgaarci) og senere Rosenholm 1).lm1).m1).m 1).

Holger Rosenkrantz var imidlertid bleven en højt anset Mand i Rigets og Hoffets Tjeneste. Efter at han i Begyndelsen af 1543 som en af de vigtigste Førere havde ledsaget Rigsmarsken, Erik Banner, paa Toget til Sve rig i Anledning af Dacke-Fejden, blev han strax efter Hjemkomsten udnævnt til Hofmarsk alk. »Dette Embede», siges der i Ligtalen, «haver han nogle Aar (o: 154348) forestaaet med stort Held og Yndest, saa at kongelig Majestæt haver haft et naadeligt Behag deraf«'-').

I Aaret 1545 blev han derpaa i Forening med Borkart von Boinenburg, Lensmand paa S altø, med 500 Ryttere sendt de evangeliske Fyrster, Landgrev Filip af Hessen og Hertug Moritz af Sachsen, til Hjælp mod Hertug Henrik af Brunsvig. Han har saalecles formodentlig deltaget i Slaget ved Nordhejm d. 21. Oktober, hvor denne Katholicismens og Kejserens ihærdige Forkæmper i Tyskland, i sin Tid Kristiern ll's Ven, blev slaaet og fangena).



1) Dsk. Mag. 4. R. I. 290; Geli. Ark., Sønder H. i, Aarhus Stift. Nr. 58: .førgen Rosenkrantz'is Selvbiografi i Dsk. Mag. 1. R. IV. 195 ff. — 1547, 7. December, opgjordes Sagen med Albrecht Gøje paa Anne Rosenkrantz's Vegne om det norske Gods (Fam. Rosenkr. I, Dipl. Nr. 183).

2) Fam. Rosenkr. 11, '253: Bricka og Gjellernp S. 78 ff.

3) Ligtalen S. 76; jfr. Dsk. Mag. 4. R. 111, 257.

Side 8

Atter i Aaret 1548 maatte Holger Kosenkrantz til Udlandet, denne Gang for at deltage i det store Brudetog til Sachsen med Dronning Dorothea og Prinsesse Anna, der senere skulde blive saa afholdt i Sachsen under Navnet "Mutter Anna» og som stadig vedblev at staa i nøje Forbindelse mod Danmark, især den Kreds, hun havde lært at kjende ved sin Moders Hof. især Rosenkrantzerne, Birgitte Gøje og flere. Paa Rendebanen ved Kolding øvede Adelsmændene sig foreløbig til de Turneringer, der skulde holdes i Torgau i Anledning af Festen1). Selv samledes Brudetoget i Flensborg. Foruden af Dronningen, Prinsessen og Hertug Hans fra Haderslev bestod det af ti kongelige eller hertugelige Raader og henved (50 andre danske eller holstenske Adelsmænd, hver med et betydeligt Antal Svende og Heste, foruden et stort Antal lavere Hofbetjente, dels til Hest, dels i tunge. Vogne med 8 eller 4 Hestes Forspand, der i September Maaned langsomt bevægede sig hen ad Xordtysklands daarlige Veje. Paa Vejen sluttede Dronningens Brodér, Hertug Frants af Sachsen-Lauonburg, og Kongens Søster, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg, sig til Toget, saa at det hele Tog, der den 7. Oktober mødte til Formælingen, udgjorde omtrent 900 Heste. Efter den Tids Forhold var dette som en hel lille Hær, der havde sat sig i Bevægelse. Holger Kosenkrantz havde selv maattet give Møde med (j Heste, hans Broder Otte, da kongelig Hofsinde, med 5 Heste; ogsaa den yngste Broder, Jørgen, havde sluttet sig til Toget, dog paa egen Haand, for at træde i Tjeneste hos Brudgommens Broder, den navnkundige Kurfyrst Moritz af Sachsen.



1) Fyhn, Efterretninger om Koldinsr, S. 25i>.

Side 9

Marskalk-Embedet beklædtes paa Toget dog ikke af Holger Rosenkrantz, men af Peder Oxe, og Hr. Mogens Gyldenstjerne indtog' Stillingen som Hofmester. Holger Rosenkrantz havde nemlig nedlagt sin Stilling som Hofmarskalk for i større Ro at kunne trække sig tilbage til sine Forleninger og Godser. Kort efter Hjemkomsten (1548) ægtede han nemlig Mette Movridsdatter (Krognos), Datter af den rige Hr. Movrids Olsen (Krognos) til Bollerup, Bregentved m. m. og Fru Elline Gøje Mogensdatter. Mette Movridsdatter var saaledes en Datterdatter af den gamle Fru Anne Movridsdatter (Gyldenstjerne), Hr. Predbjørn Podebusks Enke, der faa Aar før var død paa Skjoldnæsholm hos sin Søn af første Ægteskab, Movrids Olsen (Krognos)1). — Brylluppet stod i Kjøbonhavn, og Sjællands Biskop, den navnkundige Peder Palladius, holdt selv Brudetalen'2). Brylluppet stod altsaa samme Aar som Peder Bildes med Jfr. Birgitte Rosenkrantz til Vallø.

Ved dette Giftermaal kom Holger Rosenkrantz ind i en rig og anset Slægt. Vel var Hr. Movrids Olsen selv ikke nogen fremtrædende Mand, men hans Hustru Elline Gøje var en ædel og højt anset Kvinde, en værdig Søster til Fru Birgitte Gøje. Selv havde hun i Dronningens Følge fulgt den unge Prinsesse Anna til Sachsen, ligesom hendes Mand Movrids Olsen,, saa at omtrent hele Familienhavde været samlet her, og hun vedblev stadig at staa højt i Dronningens Gunst. I Forening med sin Broder Albrecht Gøje, der var gift med Holger Rosenkrantz'sSøster Anna, besad hun Klavsholm i Jylland, og



1) Se Fam. Rosenkr. 11. 54—56.

2) Udkast til Brudetalen findes i Ny kirkehist. Saml. IV, <394; jvfr. Ligtalen hoa Bricka og Gjellerup S. 77.

Side 10

da hun og Movrids Olsen kun havde to Børn, Sønnen Oluf Movridsen (Krognos) og Datteren Mette, havde HolgerRosenkrantz ved dette Gifterraaal faaet Udsigt til en stor Arv i Fremtiden. Det nygifte Par boede i Begyndelsenvistnok dels paa Boller, dels paa Vordingborg Slot, som Holger Rosenkrantz endnu havde i Forlening og hvorpaa han 9/io 1550 fik et nyt Lensbrev, nu dog »paa Genaut« (o: paa fast Løn)1). Kort efter døde imidlertid hans Svigerfader paa sin Forlening Skjoldnæsholm ("24/ u s. A.) og blev begraven i KrognosVrnes Familiegrav i Ringsted, hvorhen Holger Rosenkrantz og Fru Mette med en større Kreds af de nærmeste Slægtninge fulgte Liget2). Fru Elline Gøje flyttede det følgende Foraar til sin Gaard Klavsholm i Jylland; Sønnen Oluf Movridsen overtog Bollerup i Skaane, Bregentved udlagdes i Fællesskab for ham og hans Søster Mette3).

Ogsaa Holger Rosenkrantz opslog kort efter sin Bolig i Jylland, nemlig paa Bygholm ved Horsens, i Nærheden af Boller. Allerede 15/t 1551 fik han nemlig Tilladelse til at indløse Bygholm Pantelen af Otte Gyldenstjernes Arvinger, og kort efter fik han Generalkvittering for den Tid, han havde haft Vordingborg i Forlening. Otte GyldenstjernesEnke. Helvig Gøje, der var en Halvsøster til Elline Gøje, vilde dog ikke godkjende den Kontrakt, som hendes Broder Eskild Gøje som Lavværge for hende havde indgaaet med Holger Rosenkrantz, saa at denne endogsaa maatte stævne hende før Kongens Retterting. Tilsidst fik Kongen dog mæglet et Forlig, ifølge hvilket Holger Rosenkrantzstrax skulde overtage Lenet med Ladegaarden og



1) Danske Kancelliregistranter 1585—50, S. 456.

2) Bricka, ¥r. Ils Ungdoniskjærli^hed. S. 109.

3) Brasch. GI. Ejere af Bregentved S. 149 ff.

Side 11

en Del af Afgifterne mod Udbetalingen af Pantesummen til Fru Helvig, der imidlertid skulde beholde Bygholm Slot med alle dertil hørende Huse og nogle af Afgifterne indtil Iste Maj. 10de Maj 1552 fik Holger Rosenkrantz derpaa kongeligt Pantebrev paa Bygholm med de dertil liggende 4 Herreder1).

Da Holger Rosenkrantz nu for Alvor var ble ven knyttet til Jylland, begyndte han en Række Ejendomshandler og Mageskifter, som der senere vil blive Lejlighed til nærmere at omtale. I Foraaret 1552 deltog han derpaa i den jydske Adels Mode i Viborg, hvor aarlige Adelsmøder fastsattes til Trinitatis Søndag. For øvrigt fik han strax nok at ej øre med de Rustninger, Kongen paa denne Tid foretog af Frygt for Uroligheder i Tyskland, og da Kongens Broder, Hertug Adolf, paa denne Tid skulde have en Sammenkomst med Kongen paa Dronningborg ved Randers, :.naatte han modtage Hertugen i Kolding og ledsage ham til Randers2). —I Juli Maaned deltog han derpaa i en Herredag i Kjøbenhavn, og nævnes her d. 8. Juli 155 2 første Gang som Rigsraad. Han er altsaa bleven det omtrent samtidig med den noget yngre Peder Oxe, selv omtrent 35 Aar gammel.

Som Rigsraad indtog Holger Rosenkrantz en betydelig Stilling, og en Mængde forskjellige Hverv bleve ham efterhaandenoverdragne,hvoraf kun de vigtigste kunne medtagesidenne Fremstilling. — I Aaret 1554 blev han tillige med flere andre Raader sendt til et Møde i Elfsborg med svenske Raader for at udjævne de Stridspunkter, som



1) Geh. Ark., Byg-holm Nr. 5: Keg. o. a. L. V, 122: i 377: Tegn. 111, 410 b: 413-14.

2) Tegn. 1552 f. 64: Keg. f. 378: Krag og Stephanius, Suppl. 114. Dske Kong. Hist. 53.

Side 12

stadig var mellem Rigerne. De mødtes ogsaa her omtrent il. 1. Maj; men man kom ikke til noget Resultat om alle disse ynkelige Smaakævlerier. Endelig erklærede de danske Sendebud, at de vare hjemkaldte, fordi der fandt store Rustninger og Troppesamlinger Sted i Nordtyskland1). — Disse stadige Troppesamlinger i Tyskland foruroligede Regeringen i høj Grad. Nye Skattepaalæg paabødes, for at Fæstningerne kunde sættes i tilborlig Stand. Holger liosenkrantz hk da i Forening med Hr. Otte Krumpen, der var bleven Rigsmarsk efter Erik Banners Død i Marts 1554, i Begyndelsen af Aarøt 1555 Ordre til at oppebære af samtlige jydske Lensmænd den paalagte Landehjælp2). Det var vistnok i den Anledning, at Holger Rosenkrantz i Forening med Otte Krumpen og Erik Krabbe i September1554var bleven sendt til Viborg under St. Mauritii Marked for at underhandle med den jydske Adel, som paa denne Tid i stor Mængde plejede at samles i Viborg. Adlen viste sig nok villig til at gaa ind paa Kongens Begjæring, men opstillede til Gjengjæld forskjellige ønsker, som de overdroge de tre nævnte Mænd at forebringe Kongen. Heriblandt var, at Kongen vilde unde Adlen to Jomfruklostre, at de ikke skulde nødes at give deres Børn til Bønder og ufri Folk, en Bon, der for saa vidt blev opfyldt, som det ved en Rigsraadsbeslutning af 1. Oktbr. 155G. der er medbeseglet af Holger Rosenkrantz, bestemtes, at Maribo Kloster skulde vedblive at bestaa som et adeligtJomfrukloste r3). — Desuden androges paa, at MonstringerneafAdlen



1) Krag <>g Stephanius 11, 233; Krags Cbr. 111, 367; 376; Huitield S. 1548—50; Tegel, Gustav I Hist. 11, 291—304.

2) Tegn. 1555 fol. 499; 527; 4/n 1558 (Reg. fol. 448) udstedtes Kvittering til Otte Krumpen og Holgcr Eosenkrantz for denno Landskat fra 1555, nomlig 30,407 Daler m. ra.

3) Kog. 155*3 fol. '257; Kali-Rasmussen, Musse Herred, I, 157 f.

Side 13

stringerneafAdlenherefter maatte ske stiftsvis, altsaa ikke som tidligere almindeligt for Jyllands Vedkommende i Viborg. Ogsaa dette -Ønske synes at være taget til Følge; saaledes holdt Holger Rosenkrantz i Foraaret 155 U i Forening med Jørgen Lykke Mønstringer over Aarhus Stift dels ved Brabrand, dels udenfor Aarhus og Horsens, og det samme var Tilfældet i de følgende Aar*).

I Februar 1555 blev derpaa Holger Kosenkrantz tillige med en Mængde andre Raader og Adelsmænd udset til at ledsage Dronningen og Hertug Frederik til Wismar, hvor Kongens Søsterdatter, Frøken Anna Sofie af Preussen,d. 1.5. s. M. holdt Bryllup med Hertug Hans Albrecht af Meklenborg. De udskrevne Adelsmænd, blandt hvilke ogsaa Peder Bilde og Holgers Broder Jørgen vare, skulde møde i Kolding ved Kyndelsmisse Tider; i Forvejen skulde de aftale, hvem de skulde være i Vogn sammen med, fire i hver Vogn, dog kun med to Heste for hver; de skulde i.udfly sig i gode Klæder og en Guldkjæde, som de kunde gaa Kongen og Riget til Ære med»: deres Svende og Drenge skulde være klædte i Kongens Hofklædning med Kongens Farve i Ærmet; hver skulde have fire gode Heste med og sørge for «gode agtede Karle, som ikke ere Drankereeller ville gjøre Klammer og Trætte»-). Dronningen



1) Dske Saml. i Geh. Ark. Nr. 301; Tegn. 1556 fol. 28; 24. — Modet i Viborg sasttes i Suppl. til Krag til Aar 1552: men da Utto Krumpen i Brevet kaldos Rigsmarsk, kai:. det i det tidligste vasre fra 1554: tlii Erik Banner, der endnu i on Dom Fredag efter Fastelavn 1554 (Geh. Ark. Eibe Stifts Br. Xr. 590) kaldes Rigsmarak, dode 28. Marts s. A. (Fam. Rosenkr. 11, 257). Ligesaa urigtigt er Aarstallet •Severini Dag 1551- i Suppl. til Krag S. 232, tin da var Erik Banner Jod, og Holgor Rosenkrantz ikke «vor Hand og Tjener*, men tillige Rigsraad.

2) Tegn. 1554 fol. 4715: 47 i. De udskrevne Raader vare: Mogens Gyldenstjerne, Børge Trolle, Ejler Rønnuv, Holger Kosenkrantz, Niels Lauge og Woyslaff Wobitzer.

Side 14

og Hertug Frederik koin dog ikke med, men Hr. Otte Krumpen og Holger Kosenkrantz udsaaes til at repræsentereKongen. Festen skulde dog ikke gaa af uden Trætte; men denne kom rigtignok ikke fra Staldkarlene. Da Bryllupsdansenskulde begynde, blev der anvist den polske Konges Sendebud Forrangen, saa at han skulde opføre Dansen med Bruden. Herover bleve Hr. Otte Krumpen og Holger Kosenkrantz saa forbitrede, at de strax forlode Salen; thi det var ikke blot en Haan mod deres Herre, der var Brudens Morbroder, men ogsaa mod Danmarks Rige, der var ældre som Kongerige end Polen. De danske SendebudsOpbrud vakte selvfølgelig stor Opsigt. Brudens Fader,Hertug Albrecht af Preussen, og Brudgommen skyndte sig at sende Bud og Brev til Danmark, hvori man forsikrede,at man ikke havde villet fornærme Danmark, men at man havde maattet give de polske Sendebud Forrangen, fordi Kongen af Polen var Preussens Lensherre. Kristian 111 hævdede i sit Svar sine Landes Forret, men lod sig for øvrigt noje med Undskyldningen, saa at Forholdet til Meklenborg vedblev at være ret venskabeligt. Næste Aar ægtede derpaa Hertug Ulrik af Meklenborg i Kjøbenhavn Kongens Søster Elisabeth, der tidligere havde været gift med Hertug Magnus af Meklenborg. Ogsaa i disse Festlighederdeltog baade Holger Rosenkrantz og hans Broder Jørgenl).

Efter Tilbagekomsten fra Meklenborg deltog Holger
Rosenkrantz i den følgende Del af Aaret 1555 i mange



2) Tegn. 1554 fol. 4715: 47 i. De udskrevne Raader vare: Mogens Gyldenstjerne, Børge Trolle, Ejler Rønnuv, Holger Kosenkrantz, Niels Lauge og Woyslaff Wobitzer.

1) Huitfeld S. 1548 og efter ham Krag (o: Stepbanius) S. 371—72; Tegn. 1555, t>l3—14. — 1555, 12. April, Kr. 111 til Hertugen af Preussen og Hertug Job. Albrecht af Meklenborg, (ieh. Ark. Ausl. Reg. 1555 fol. 33G tf.

Side 15

forskjellige Hverv; saaledes var han Medlem af den Kommission,derordnede Præsternes Underhold (Klemmebrevene). I Forening med Otte Krumpen drog han derpaa omkring for at bestemme, hvilke Fæstninger der skulde udbedres. I det hele taget blev Holger Rosenkrantz i disse Aar brugt meget i Forening med Rigsmarsken Otte Krumpen og havde allerede nu faktisk et Slags Overtilsyn med Krigstilberedelserne i Jylland1). Da Kongen saaledes i Slutningen af Aaret 1556 atter frygtede meget for Krigshobe,dervare samlede hinsides Elben, og da der samtidigvarindtraadt en stærk Vinter, saa at Kongen ikke selv kunde komme over til Jylland, udgik der Breve (8. Decbr.) til Holger Rosenkrautz om at have alting i god Agt; hvis Fjenden gjorde Indfald i Hertugdømmerne, skulde han strax opbyde alt krigspligtigt Mandskab og hermed begive sig til Kolding, alt dog kun efter Samraad med Kansler Johan Fris. Denne Gang skete der dog ikke videre; men atter i April 1557 udbad Kongen sig Johan Frises og Holger Rosenkrantzes Raad angaaende de Breve, der atter vare indløbne om Troppesamlinger ved Elben, og der blev tilstillet Holger Rosenkrantz aabne Breve til Adlen og Almuen i Jylland om at sidde rede, og disse Breve skulde Holger Rosenkrantz lade forkynde ved Viborg Landsting. Kongen bød endogsaa (13. April) Holger Rosenkrantz at forblive paa Bygholm istedenfor at begive sig til en Herredag i Kjabenhavn, som da var



1) Tegn. 1555 fol. 574 ,Juli), Brev til Lensrnaiulei:. paa Aalborglivs, at Befa3stningen cl or paa »Slottet efter Otte Krumpens og Holger Rosenkrautzes Eaad skal udsættes indtil videre, da der mangler fersk Vand. — 27? 1557: Otte Krumpen og Holger Rosenkrantz skulle antvorde Frantz Brockenhus 5000 Daler af Rigeris Penninge til den Fæstnings Behov, som er foretagen paa Nyborg (Tegn. 1557 fol. 2291.

Side 16

udskreven, for at ban «iligen» kunde begive sig Syd paa med Krigsmagten, om noget indtraf. Kort efter fik lian dog Ordre til personlig at komme til Herredagen. Han mødte ogsaa ved Herredagen, der netop var stærkt optagenafKrigsudsigterne, og har i Maj og Juni deltaget i kgl. Rettertingsdonime i Kjøbenhavn1).

Kort efter bleve Holger Kosenkrantz og Otte Krumpen tillige med to andre Rigsraader i Kongens Sted sendte til et Møde i Flensborg angaaende de evindelige Kævlerier med de slesvigske Hertuger. Da Kongen imidlertid ikke selv havde kunnet give Mede, fordi han da modtog Besøg af sin Svigersøn og Datter fra Sachsen, gik det egentlige Møde overstyr: derimod aftaltes et nyt Møde mellem fire danske og fire hertugelige Raader i Kolding den 8. August, hvortil ogsaa Holger Rosenkrantz skulde indfinde sig2). Kurfyrsten og hans Gemalinde opholdt sig denne Gang i længere Tid i Danmark. De rejste tilbage over Hertugdømmerne, og Brødrene Holger og Jørgen Rosenkrantz fik da Ordre til at skaffe dem fyrsteligt og tilbørligt Underhold paa Hjemvejen fra Kjøbenhavn til Hertugdømmerne (27. Septbr.)3).

Som Lensmand paa Bygholm havde Holger Rosenkrantzialledisse Aar en ejendommelig Sag med en Bonde, Bertel Sørensen i Grundet, der havde to Gaarde i Fæste under Lenet. Allerede i Aaret 1550 havde den daværende Lensmand, Otte Gyldenstjerne, sagsøgt Bonden, fordi han ikke ydede de samme Ydelser som de andre



1) Tegn. 1556 fol. 111; Keg. 1557 fol. 168: Tegn. fol. 181: 183. - Dsk. Mag. 4. E. V, 102; Ny kirkehist. Saml. VI, 707 f.; Ny dsk. 21ag. VI, 164—65.

2) Dipl. Flensborg. 11, 720: 721. Tegn. 1557 fol. 230—82.

3) Tegn. 1557 fol. 241.

Side 17

Bønder i Lenet; men ved en Kongedom af 1551 var han bleven fritagen for at svare en Del af de omstridte Afgiftertildeni Mellemtiden afdøde Otte Gyldenstjernes Arvinger, fordi han havde bevist, at allerede Otte GyldenstjernesFader,Hr.Henrik Knudsen, i Aaret 1495 havde indrømmet Fritagelse for de omstridte Ydelser af Grundetgaardihansog hans Arvingers Tid, uagtet disse Ydelser stode opførte fra a3ldre Tid i Lenets Jordebog; derimod erkjendtes Bertel Sørensen for pligtig til at rette for sig med Hensyn til de øvrige Afgifter og de Bøder, han var idømt, saaledes som han tidligere havde erklæret sig villig til, men endnu ikke gjort. — Saaledes stod Sagen, da Holger Rosenkrantz overtog Lenet. Forholdet mellem ham og Bertel lod til at skulle blive meget venskabeligt. Han tog sig af ham baade under denne Sag og under en Trætte, han samtidig havde med Hans Holk til Barritskov.DadisseSager vare til Ende, forærede Bertel ogsaa Holger Eosenkrantz to -Øxne for den Umage, han havde haft for hans Skyld, og da Holger Rosenkrantz havde kjøbt en Hest af ham, vilde han af samme Grund ingen Betaling have af denne. Saaledes fremstiller i al Fald Holger Rosenkrantz Sagen, medens Bonden rigtignok 7 Aar senere søgte at give det den Vending, at Holger Rosenkrantz havde «afskattet» ham disse Gaver med Urette. Bertel vilde imidlertid lige saa lidt yde sine Afgiftertildennye Lensmand som til den gamle, idet han stadig holdt sig til Forholdet i Henrik Knudsens Tid. Da disse Fritagelser imidlertid kun gjaldt for Henrik Knudsens og hans Arvingers Tid, vilde Holger Rosenkrantz have de fulde Ydelser, hvortil Gaardene stode opførte i Lenets Jordebog, og lod atter Bertel retslig tiltale ved Bjerge Herredsting, Viborg Landsting og tilsidst for RigensRet.BertelsSlægt

Side 18

gensRet.BertelsSlægtog Venner fik da naæglet et Forlig, saa at han mod Fritagelse for videre RetsforfølgningskuldebetaleHolger Rosenkrantz 50 Daler og forpligtesigtilat yde samme Ægt og Arbejde af sine to Gaarde som de øvrige Bønder i Lenet. Denne Kontrakt holdt Bertel dog ikke, hvorfor han atter det følgende Aar (1554) blev stævnet for Herredsting, Landsting og Rigens Ret. Imidlertid havde han for Viborg Landsting ladet falde Ukvemsord mod Tronfølgeren, Hertug Frederik. I Oktbr. 1555 kom Sagen da atter for det kongelige Retterting.HolgerRosenkrantzlod fremlægge en Jordebog af 1514, hvori de Ydelser, han affordrede Bertel, stode opførte;mendadenne Jordebog var yngre end de Breve, han havde faaet paa Fritagelsen af Henrik Knudsen (1495) og senere (1500) af dennes Enke Karen Bilde, forlangte Bertel, ligesom tidligere under Sagens Førelse, den gamle Jordebog fremlagt, der «for hundrede Aar siden« var medfulgt Lenet, da Henrik Knudsen overtog det, og beraabtesigdesudenpaa Kongedommen af 1551. Disse PaastandetogRittenikke tilfølge, da Dommen af 1551 kun gjaldt for Forholdene i Gyldenstjernernes Tid og da Bertel jo desuden selv skriftlig havde forpligtet sig til at yde de samme Ydelser som de andre Bønder. Retten erklærede da, at Bertel var pligtig til at rette for sig for de Sager, som han lovlig var tiltalt for til Herredsting og Landsting,ogatHolger Rosenkrantz fremdeles skulde have Ret til at forfølge Sagen videre efter Rigens Ret. — Der blev da nu taget Rigens Rømningsbrev over Bertel. Han blev dømt fredløs, greben og sat i Taarnet paa Bygholm. Hans Slægt og Venner maatte nu se at faa Freden kjøbt tilbage for ham. Det lykkedes dem ogsaa at faa ham udløstmodatlove at give Holger Rosenkrantz Penge og

Side 19

øxne for den Fredløshedssag, han havde over Bertel, mod at denne skulde møde i Kette for Kongen, Kigens Ret, Landsting og Herredsting, naar Holger Kosenkrantz stævnedeham;mentillige maatte han love, at saa ofte han sad Holger Rosenkrantz overhørig med Ægt og Arbejde eller andet, han var pligtig, skulde han, naar han overbevistesherom,giveLensmanden 2 øxne og sine ForlovereenOxe.Dette Forlig holdt han dog lige saa lidt som de forrige. Forloverne satte ham da i Jern i 14 Dage og førte ham fra det ene Herredsting til det andet, indtil de kom til Bjerge Herredsting (Hjemtinget). Her mødte Holger Rosenkrantzes Foged og Svende med Bøddel og Rettersværd og lod, som de vilde lade ham rotte, den fredløse, der igjen havde brudt Freden. Menige Herredsmændbadehamda fri paa en 8 Dags Tid, at han kunde komme hjem for at underhandle med Lensmanden. Han maatte nu love 120 Daler og 20 Øxne og Fogeden 10 Daler, før han kunde komme <ud af de Dele (o: den Proces), de havde ham udi".

Fri kom han altsaa; men havde han for været stædig, blev han nu helt ustyrlig. Kort efter (1557) udkom nemlig en kongelig Forordning om Lenenes Styrelse, og heri blev der taget stort Hensyn til Bønderne; Afgifterne, især Gjæsteriet, maatte ikke afkræves uden efter de gamle Regler (o. s. v.). Disse Bestemmelser gave Anledning til adskillige Misforstaaelser; hist og her, især i Vendsyssel, opstod oprørsk Trods hos Bønderne, saa at Regeringen selv maatte lade Kommissærer drage til Vendsyssel, og maaske ogsaa andre Steder, for at undervise Almuen om Lensforordningens rette Forstaaelse. Nu vilde Bertel slet intet udgive til Bygholm: han søgte ogsaa at stifte <«Mytteri» blandt de øvrige Bønder og erklærede højt og

Side 20

lydelig, at Kongen havde givet dem en Keces, at de ikke mere skulde yde zEgter og Arbejde eller noget Gjsesteri til Bygholm (1558). Ved en tidligere Lejlighed (1557) havde han imidlertid sagt paa Tinget: «Hvad skjatter jeg om Kongens Reces», og ladet falde mange andre «forkastelige, utilberlige og oprerske Ord», baade paa Herredstinget og andensteds, og da Holger Kosenkrantz tilbod at ville ssette Borgen for, at han vilde tilbagegive Bertel alle de Penge og oxne, han havde ladet oppebsere af harn for de forskjelligo Faldsmaal, naar Bertel vilde stille Borgen for at ville mode 14de Dagen derefter for Dom og Eet «og nyde og undgjaelde, hvad Dom og Ret kan give», — saa vilde hverken han selv mode eller nogen anden paa hans Vegne. Nej, Bertel tog Sagen paa en anden Maade; han staevnede Lensmanden for Kongens Domstol i Kolding d. 17. Oktbr. og beskyldte ham for med Urette at have «afskattet» ham Penge og #xne m. m. Men Retten erklaerede, at eftersom Holger Rosenkrantz havde ladet ham retslig forfolge efter Loven for alle Sagerne og Bertel selv havde tinget mod ham for alle de Sager, hvori han var domt, saa havde Holger Rosenkrantz ingen Uret gjort ham i disse Sager. Nu tog Holger Rosenkrantz Gjenstsevning over ham, og 4 Dage senere blev den Dom afsagt, at efterdi han lydelig havde standet for Tingsdom og foragtet Kongens Reces og desuden sagt mange utilborlige og oprerske Ord, samt endnu sad inde med Landgilde, i£gt og Arbejde og saaledes havde vaeret Lensmanden ulydig og overherig paa Kongens Vegne, saa sknlde denne strax tage Bertel Sarensen i Forvaring og fore ham for Bjerge Herredsting og Herredsfogeden der domme ham efter Loven.

Hermed ende Oplysningerne om denne langvarige

Side 21

Sag. Om han er bleven dømt som Oprører og henrettet, det vide vi ikke; men hele Sagen kaster et ejendommeligt Lys over den mangelfulde Retstilstand i det 16. Aarhundrede. En i og for sig übetydelig Sag bringer en Mand, der med stor Sejghed holder paa sin formentlige Ret, uden at der, som det synes, fra Begyndelsen af er gjort ham Uret, tilsidst i Kollision med hele Ratstilstanden og gjør ham oprørsk. Man kommer til at tænke paa en lignende Sag fra det følgende Aarhundrede, da en stridbar Smed i Bukkerup paa Sjælland af en lignende Grund kommer i Strid med «de Højlærde» og tilsidt efter mange Aars Forløb ender som fredløs og bliver dræbt, efter i mange Aar at have været en Skræk for hele Omegnen1).

Netop som Slutningen af denne Sag stod paa, havde Holger Rosenkrantz fulgt Kongen og hans Son, Hertug- Frederik, paa deres Rejser i Jylland; i Begyndelsen af September havde han saaledes deltaget i en kongelig Rettertingsdom i Aalborg2). Pestagtige Sygdomme rasede imidlertid i Landet; Birgitte Gøje plejede saaledes syge i sit Hjem, og Herluf Trolle nærede stor Bekymring for hende «i denne farlige og skrøbelige Tid». Fru Elline Gøje havde ligget syg paa Klavsholm, men var dog kommensig. Sygdommen angreb imidlertid ogsaa hendes Datter, Holger Rosenkrantzes unge Hustru, Mette Krognos,der opholdt sig paa Bygholm. »Gud har lagt Korset saa haardt paa din Søster, at hun ikke kan komme deraf med Livet», skriver Fru Elline d. 23. September 1558 til



1) Dommene hos Eosenvinge I. 167—69; 11. 153—157: 246-51: 251—54 og Rosenvinges Bemærkninger i Indledn. til 2den Del. — Om Peder Smed i Bukkerup henvises til Danske Masr. 4. R. IV, 105-45.

2) Rosenvinge 11, 233; 235.

Side 22

sin Søn Oluf Movridsen, idet hun beder ham komme til Jylland; »jeg tænker, at Holger har skrevet dig al Lejlighedentil, hvorledes det er fat med din Herre1). Den Tid var det ikke saa fat med hende (Mette Krognos), Gud almægtigste vil nu have hende af denne Jammerdal og til det evige Rige, saa vil baade du og jeg sætte vor Vilje i hans Vilje, han véd bedst, hvad os er nyttigst.» Den 26. September døde hun: den 4. Oktober underrettedeModeren fra Bygholm sin Søn herom og at hun allerede var bleven begraven d. 2. Oktbr. i Boller Sognekirke(Udt Kirke). »Hun fik en salig kristelig Afgang«, skriver hun, <og haver jeg ingen Tvivl om, at hun ogsaa fanger en glædelig Opstandelse, og blev hendes Lig begraveti Boller Sognekirke nu i Søndags og fik en statelig Begravelse. Gud véd, at jeg havde gjerne set, at du havde været der hos, om Gud havde det forset, at jeg maatte have haft dig for {Jjne, efterdi Gud havde taget det andet, han havde givet mig. Her er intet sket uden hans guddommelige Vilje og Forsyn.» — »Jeg har vel befundet', tilføjer hun, «hvad et moderligt Hjerte er baade for dig og din salig Søster; du er ikke meget af mit Sind (o: Tanke), thi jeg er nu som den, ikke uden ét Oje haver. Herren har givet, han har taget, ham ske Lov og Ære til evig Tid»2).

Med Mette Movridsdatter havde Holger Rosenkrantz
efter Gravskriften i Udt Kirke to Døtre, Margrete og



1) Enten Kristian 111, der vistnok allerede da var syg, eller maaske snarere Fr. 11, i hvis Tjeneste Oluf Movridsen da var, og i san Fald sigtes maaske nærmest til lians Forhold til Anna Hardenberg.

2) Brevene ere trykte hos Bricka, Fr. Ils Ungdotnskj ærlighed S. 153 —58; sralgn. Brasch, GI. Ejere af Bregentved S. 14857. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøje S. 81-32.

Side 23

Ellen; men de vare begge døde som sum, saa Holger Rosenkrantz nu sad ene tilbage paa Bygholm. Som Arvingefter sin Hustru kunde han vel gjere nogle Fordringer til Fru Elline Gøje og Oluf Movridsen. I Forening med denne udstedte han ogsaa Juledag 1558 en Erklæring om, at Fru Elline frit og kvit maatte beholde Bregentved Hovedgaard paa Livstid, saaledes som det var aftalt i Fru Mettes Levetid1). Fru Elline giftede sig imidlertid i Februar det følgende Aar med Vincents Juel, Son af Jens Juel til Hesselmed ved Varde. I hendes Breve til Sønnen ogsaa efter denne Tid omtales hyppigere Forholdet til «Holger«, hvem iiun anbefaler ham at sætte sin Lid til i alle Sager2). Fru Elline døde selv d. 20. Februar 1563 under et Besøg hos sin Søster Birgitte i Eing Kloster ved Skanderborg. Endnu i Slutningen af December15(34 var det endelige Skifte mellem Oluf Movridsen og Holger Rosenskrantz dog ikke opgjort. »Jeg vil nu næst Guds Hjælp gjøre det til Ende med Holger>■, skriver Oluf Movridsen paa denne Tid til Birgitte Gaje, «før jeg drager over (til Skaane), om han nogenlunde vil, saa at I skulle vist spørge, at Skylden ikke skal findes hos mig»3). Holger Rosenkrantz synes for øvrigt stadig at have taget sig af Oluf Movridsen og synes ogsaa at have haft stor Del i hans senere Ægteskab med Anna Hardenberg og de dertil knyttede romantiske Forhold.

Ret lang Tid lik Holger Rosenkrantz ikke Lejlighed til at hengive sig til Sorgen over sin Hustrus Død. Alleredemidt i samme Maaned finde vi ham i Anledning af Bertel Sørensens Sag paa Koldinghus, hvor Kong Kristian



1) Brasch, Bregentved, S. 152 f.

2) Bricka, anf. Skr. S. 114: 160 i".

3) Bricka, anf. Skr. S. 131.

Side 24

111 havde taget Ophold for længere Tid og hvor hans Broder Jørgen da var Lensmand. Han har medundertegnetden koldingske Keces af 13. December og har vistnok endnu været her, da Kong Kristian 111 døde d. 1. Januar 1559.

Med den unge Kong Frederik II stod Holger Kosenkrantzpaa en fortrolig Fod. Han havde været Hofmarskalkpaa den Tid, da Prinsen endnu opholdt sig ved sin Faders Hof, og senere, da Prinsen havde faaet sin egen Hofstat paa Malmøhus (1554), hvortil ogsaa Broderen Erik hørte, havde han oftere haft Lejlighed til at være i hans Nærhed. De havde været sammen under Kongens Hejse i Jylland i September 1558. Endnu 16. Oktbr. havde de samtidig været paa Koldinghus; men Prinsen var derpaa taget tilbage til Malmø og kom, uagtet Moderensgjentagne Skrivelser, for sent tilbage til at overvære sin Faders Død1). »Du kan aldrig tro», skriver Dronningeni et af disse Breve til Sønnen (16. December), hvor bedrøvet din Holger har været over, at han skulde være saa længe borte fra dig»2). — Efter Faderens Død synos Holger Rosenkrantz ogsaa til Stadighed at have været om Sonnen. Han kaldes i denne Tid endogsaa atter «Hofjunker», skjønt han i en længere Aarrække allerede havde været Rigsraad3); han overværede Kongerne Kristian IIFs og Kristiern IFs Begravelser i Odense og fulgte derpaa med den unge Konge til Jylland, hvor denne i længere Tid opholdt sig, dels paa Dronningborg ved Kanders, hvor Jørgen Eosenkrantz nu var bleven Lensmand,dels i Aarhus og paa Kallø. Af Kaader var der



1) Jf. Bricka. anf. Skr. S. 181.

2) Gok. Ark. Aarsb. I, 83.

3) (Jrimiltvig-, Medcl. fra Kentekammerarkivot 187376 S. 153.

Side 25

da kun tilstede Holger Bosenkrantz, Johan Fris og Korfitz Ulfeld. Han blev ligeledes paa denne Tid udset til at fungere som «Skjænk» ved Kroningsfesterne, der vare fastsatte til August Maaned, og skulde sammen med JørgenLykke som Køgemester o bestille og lade beskrive, hvad som skal paaholdes i Kjøkken og Kjælder»1).

Denne Hofstilling afbrødes ved Kongens Ditmarskertog. Holger Eosenkrantz ledsagede Kongen i Slutningen af April Maaned med ti Heste til Slesvig, hvor Aftalen med de holstensk-slesvigske Hertuger blev nærmere truffen. I Maj var han blandt de Eaader, der udsendtes for at mønstre de antagne Krigsfolk; paa Krigstoget selv var han en af de tre Krigskommissærer, der skulde have Overopsyn med Sagernes Ledelse, især med Provianteringen og Pengemidlerne o. s. v. Ligeledes havde han Plads i det af høje Officerer bestaaende Krigsraad, der i Forening med Fyrsterne og Feltmarskalken, den gamle Johan Eantzau, skulde have den øverste militære Ledelse. Den 13. Juni stod Hovedslaget ved Hejde; Holger Eosenkrantz har selv i Udt Kirke ved Boller ladet anbringe en Mindeskrift herom, hvor alle de betydeligste Hærførere nævnes. Den 18. Juni vendte Kongen tilbage til Kjøbenhavn, og samtidig vistnok ogsaa Holger Eosenkrantz'2).

Den 20. August fandt derpaa Kroningen Sted med stor Højtidelighed i vor Frue Kirke i Kjøbenhavn i Overværelseafen Mængde fremmede Herrer og Fyrster. I det højtidelige Optog til Kirken red den nylig udvalgte EigshofmesterEjlerHardenberg



1) Dsk. Mag. 3. E. 111, 302: Tegn. 1559 fol. 3G: 50. — Brev fra Joh. Fris til Mogens Gyldenstjeme, Statholder i Ktthvn., dat. Banders misericordla dom. (24. April) 1559. Dske Kong. Hist. Fase. 39.- A. Heiae, Diplom. Viberg. S. 333.

2) Jacobsen i Hist. Tidsskr. 11, 19: Resen, Fr. ll's Krøn. S. 8 tf'.; 53. — Marrn. Dan. 11. 186.

Side 26

hofmesterEjlerHardenbergmed Kronen, Hr. Mogens Gyldenstjerne med Sceptret, Rigsmarsken Hr. Otte KrumpenmedSvserdet og Holger Rosenkrantz med iEblet, saaledessomdet ses af de gamle Tegninger, man har heraf. Da Kongen derpaa var bleven salvet af Biskoppen og kronet af Kigens Raad. uddeltes Ridderslagetl). Blandt de Msend, denne /Ere var tiltsenkt, var ogsaa Holger Rosenkrantz; men ban tillige med flere andre Adelsmaend «med sterste /Erbadigked sig unclskyldte og Hans Majestsetpaadet ydmygeligste og underdanigste takkede». Grunden angives ikke, men antages at have vseret religiaseBeteenkeligkederred som Protestanter at afleegge Riddereden. Heller ikke Holger Rosenkrantzes Bradre Erik og Jorgt?n eller Peder Oxe og Peder Bilde modtog nogensinde denne Vserdighed, lige saa lidt som i en tidligereTidRigsmarsken Erik Banner, uagtet alle disse Msend maatte anses for selvskrevne til denne Vserdighed, hvis de selv havdo ansket den. Mulig har den adelige Selvfolelse ogsaa gjort sig gj£eldende ved denne Vaegring. — Efter Ridderslaget forlod man atter Kirken, Kongen bserende Rigsklonodierne, undtagen Rigspeblet, som Holger Rosenkrantz utter bar foran ham. Muntre Gjsestebud fulgte efter, hvori Holger Rosenkrantz fungerede som Skjaenk for de fyrstelige Personer. Ogsaa i de Turneringerdeltogban, som den folgende Torsdag gaves paa



1) De nye Riddere vare Rigshofinesteren Ejler Hardenberg, Børge Trollo, Tage Ottesen (Thott), Verner Parsberg, Erik Krabbe, Jørgen Lykke og Xiels Lange, se Henrik Smitlis Aarbog hos Rørdam, Mon. hist. Dan. I, 64ti. Hos Resen fattes riere af de her nævnte; at dis.se 2»lænd imidlertid ikke vare Riddere den 12. August, ses af Hndf.; rnen senere vare de det. Børge Trolle betegnes dog lige saa lidt som Herluf Trolle som Ridder i en Rigsraad.-Jiste fra 1550 (G. A.).

Side 27

Gammel Torv og hvoraf man endnu har en gammel Afbildnin g1). — Ogsaa Rigsraaclsudnævnelser foretoges paa 'denne Tid, deriblandt Holgers Broder Erik Rosenkrantz, og da JJørgen derpaa 1563 opnaaede samme Værdighed, sad saaledes nu alle tre dalevende Bredre i Rigens Raad.

Holger Rosenkrantz har vistnok i den følgende Del af Aaret 1559 fulgt med Kongen; i det mindste deltog han i Oktober Maaned i kgl. Retterting i Esrom, i Novemberi Sorø og i December i Nyborg, og herfra fik han et kgl. Kredensbrev til en Del jydske Lensmænd angaaende forskjellige Hverv, han skulde meddele dem2). — Ogsaa Kongen drog til Jylland, hvor ha ti opholdt sig endnu en Del af det følgende Aar. Under et Ophold paa Em Kloster mellem Skanderborg og Silkeborg fandt han saa stort Behagi den skov- og jagtrige Egn, at han besluttede at nedlægge Klostret og omdanne det til et kgl. Slot under Navn af Emborg, som derpaa forlenedes til Holger Rosenkrantz (16. April 1560). Klosterskole-n, som endnu bestod, blev hævet; for den sidste Abbed blev der sørget paa anden Maade; Præsten, Skolemesteren. Ringedegnen og Peblingene, 24 i Tallet, fik hver en Tærepenge og maatte saa føje sig bort. Til Erstatning fik Aarhus Skole (5. Maj) Kongetienderne af 10 Sogne i Hads Herred, for at 24 Disciple kunde faa, Underhold deraf. — Om Efteraaretkom Kongen igjen til Emborg; de fem omliggende



1) Tegn. 1559 fol. 50 (Indbydelsen af 2u/3 til Turneringen, med bedste Klæder, Guldkjæder og andre Smykker, saa at de kunde gaa Kongen og Riget til Ære, liver med 6 Svende i Kongens Hofklædning, sorte Kjortler og lysegule Hoser). — Tegningen hos Tr. Lund, Danrn. og Norg. Hist. IV. 29, og bos Resen S. 28 ff. Den officielle Beretning i Brunns Dske Haml. IV, 148 ftg.

2) Reg. 1559 fol. 265, 270: Tegn. fol. 187: Ueli. Ark. Aarsb. I. 88-89.

Side 28

Birker, Ry, Dover, Tering, Vissing og Vor, bleve nu (7. Oktbr.) lagte til det Ting, som Kongen havde befalet Holger Rosenkrantz at indrette ved Emborg. Kongen blev her hele Aaret ud; Mortensdag og de følgende Dage samlede han her om sig en stor Del af Rosenkrantzernes Familie, saaledes Holgers Søster Anna, nu Enke efter Albrecht Goje, Jørgen Rosenkrantz med hans unge Hustru, Dorte Lange, Folmer Rosenkrantz Axelsen til Stensballe med hans Hustru, Margrete Gyldenstjerne, og flere. De adeligeFruer skulde tage deres Jomfruer med, saa det vistnoker gaaet lystig til paa Emborg i denne Tid. Den 28. November, og maaske flere Dage, var Kongen derpaa HolgerRosenkrantzes Gja-st paa Boller: Julen tilbragte han derimod atter paa Emborg, optagen af Tanken om ved Magelæg og Godsomlægninger fra Silkeborg og Ring Klosterat samle Gods i Salten og omliggende Byer til det nye Slot1).

Endnu den 25. Januar 1561 var Kongen i denne Egn: thi da tilskrev han fra Hinge ved Silkeborg Holger Rosenkrantz om, at han havde modtaget hans og Dr. Hieronymus Thenners Breve angaaende Hertugen af Liineburgs Ærinder, og at han var tilfreds med Holger Rosenkrantzes Raad angaaende Hertugens Tilbud om at tjene Kongen. Det var nemlig paa denne Tid, at man nærede stor Frygt for Peder Oxe og «de lothringske Praktikker». Fastelavns Søndag gjorde Kongen derpaa i Ribe sin Søster Dorotheas Bryllup med Hertug Vilhelm af Liineburg'2).

Imidlertid var Fru Elline Gøjes Broder. Eskild Gøje



1) Oin Emborg se Keg. 1560 fol. 158, *45, 284, Tegn. 1560 fol. 338, 343, 354, 358, 361, og Becker i Maanodsskrifteu Orion 1, 304 f. Børdam. Kirkehist. Saml.. 3. E.. 111. 101 f.

2) Tegn. 1561 fol. 3HI: Kesen S. 47-50.

Side 29

til Gunderslevkolm, død (2, Januar 1561). Hans RegnskabsienSkanderborg
med de 10 dertil liggende Herrederblev
derpaa forlenet til Holger Rosenkrantz (3. April)1).

Da ogsaa Vor Kloster kort for var blevet lagt ind under Bygholm, havde Holger Rosenkrantz saaledes nu næsten hele denne Egn under sig. — Emborg tabte Kongen dog snart sin Interesse for. Allerede 6. Oktbr. 1561 fik Holger Rosenkrantz Ordre til at lade Emborg Kirke med «Sofnehus», Omgang og andre «unyttige» Huse nedrive og bruge Stenene til Bygning og Befæstning af Skanderborg. Endnu i nogen Tid blev der dog lagt Gods hertil, saaledes Salten Skov; men i Aaret 1565 gav Kongen Holger Rosenkrantz «en vor Stald udi Emsborg standendes, som vore egne Heste udi stode, med det Stuehus, dertil bygt er og som vore Svende havde deres Værelse (Ophold) udi, saa han samme Huse maa lade nedtage og deraf bortføre Tømmer, Sten etc. og det siden nyde, bruge og beholde uden al Hinder.'2). Det hele var saaledes nu opgivet; en Del af den gamle Klosterbygning stod dog maaske endnu; thi endnu 1573, da Holger Rosenkrantz maatte afstaa Skanderborg, fik han Kvittering for «Slottene-> Skanderborg og Emborg. Kongen havde imidlertid kastet hele sin Kjærlighed paa Skanderborg; Emborg blev bortfæstet til to Bønder og Klosterbygningerne tilsidst helt nedrevne.

I Aaret 1561 var Holger Rosenkrantz blandt de Raader,derskulde
have ledsaget Kongen til Leipzig til VilhelmafOraniens



1) Udkast i Dske Said, i Geh. Ark. Nr. 377: jfr. Erslev S. 39. — 2S/4, dat. fra Frederiksborg, file Hans Johansen (Lindenov) o^ Jens Juel Ordre at va;re tilstede ved Overleveringen af Lenet til Holier Rosenkrantz.

2) Tegn. 1561 fol. 50E>. Eeg. 1565 fol. 90.

Side 30

helmafOraniensBryllup med den afdøde Kurfyrst Moritz af Sachsens Datter Anna. Af Frygt for Sverig og Peder Oxes v Praktikker» blev denne Kejse dog opgiven; derimod brugtes Holger Rosenkrantz tillige med Kongens tyske Sekretær, Dr. Hieronymus Thenner, i de liflandske Anliggende r1). — Det følgende Aar (1562) deltog han derpaaide hyppige Forhandlinger med de svenske Sendebud, og var vistnok ogsaa med Kongen i Hamborg i Anledning af hans Stridigheder med denne Stad-). — Da Syvaarskrigenderpaadet følgende Aar (1563) udbrød, brugtes Holger Rosenkrantz overordentlig meget. I Begyndelsen af Juni holdt han saaledes Mønstring over Mandskabet i Bygholm og Skanderborg Len; fra Næsbyholm, som han styrede for sine umyndige Broderdøtre, laante han Kongen Skyts, og da han selv skulde anvendes i Kongens Ærinder, paalagdes det (19. Juni) Landsdommerne i Jylland at have Indseende med, at han i Mellemtiden ingen Uret led. Holger Rosenkrantz blev nemlig paa denne Tid tillige med Oberst Hilmar von Miinchhausen sendt til Kolding for at tage Lejetropperne i Ed, og da han imidlertid ogsaa var bleven forlenet med Tryggevælde og Faxe Herred som et frit Adelsien, fik han tillige med sin Søster Anne Rosenkrantz, der da var forlenet med Skjoldnæs, Ordre at tilsige Bønderne i deres Len at føre Proviant



1) Tegn. 1561 t\>l. 418; 44i1; 469; jfr. Reseu S. 56: Ny dsk. Mag. VI, 218.

2) Det Rygte, der paa denne Tid (Oktober 1562) var udbredt orn, at Kongen i Vrede havde stukket Holger Rosenkrantz ihjel (Dsko Kong. Hist. 41 b, Brev af 1. Oktbr. fra Henrik Rantzau til Kongen), ligesom han skulde have stukket Mogens Gyldenstjerne livsfarligt med en Rappier, fordi han havde fraraadet Hamborgs Belejring, er omtalt tidligere under Sten Rosensparre. Ogsaa Oberst Georg v. Halle (Jørgen v. Holle) skulde Kongen af samme Grund have truet med at slaa (Kønigsbergske Afskr. p. 3374).

Side 31

til Kjege, hvor Mimchhausen havde Lejr med sit RegimentJ).Da Krigen derpaa udbred, ledsagede han Kongen paa dennes Tog til Halinstad og Elfsborg. — Det felgende Aar (1564) deltog han i Marts i Raadslagninger i Kjebenhavn,mensendtes derpaa i April til Sachsen for at afslutteetLaan med Kongens Svoger, Kurfyrst August2). — Efter sin Tilbagekomst i August Maaned deltog han paa Kjebenhavn og Frederiksborg Slotte i Forhandlingerne om Greven af Schwarzburgs Afssettelse (jfr. under Peder Bilde). Da Kongen stadig brugte hans Kaad, og da han saaledes ikke kunde komine til sine Forleninger, fritoges Adelsmanden Anders Gran for det forestaaende Krigstog for at have Tilsyn med Holger Rosenkrantzes Forleninger3).

Tilbage til Jylland kom Holger Rosenkrantz først langt ind i det følgende Aar. I December sendtes han, som tidligere omtalt under Peder Bilde og Sten Rosensparre,til Skaane for at mønstre de tyske Knægte, deltog derpaa i Januar 1565 i Kjøbenhavn i Underhandlinger med lybske Sendebud, rejste saa tilbage til Skaane for at deltage i Mønstringen af Knægtene, sluttede sig derpaa til Kongens Følge, da denne i Februar tillige med Daniel Rantzau kom over til Skaane, deltog derpaa atter i Marts og April dels i Mønstringerne i Skaane, dels i Kongens



1) Tegn 1563 fol. 400. J 9(3; Dske. Saml. i Geh. Ark. Nr. 369; Eesen S. 88; Dske. Kong. Hist. Fase 45.

2) 14. April, Kvittering til Eenteinesteren Joachim Beck for 400 Daler, Holger Kosenkrantz fik til Tæring paa den Eejse udi Tyskland (Eeg. 1564 fol. 331). 28. Aug., Kbhvn.., Kvitt. til Holg. Eosenkr. og Kaspar Paslich for 11,000 Guldgylden og 38,722Va Daler og 6 [i dansk, annammet paa Kongens Vegne af Kurfyrsten, desuden 152' V2V2 Daler (c. 600 Kr.). som ere fradragne til Tæring paa Hjemrejsen (smstds. fol. 346).

3) Tgn. 1564, 14. Sepfbr., fol. 130.

Side 32

Raadslagninger, blev fangen af Jørgen v. Halles ustyrlige Knægte i Ystad og var derpaa blandt de 30 Mænd, der gik i Borgen for Kongen til Daniel Rantzau og de tyske Høvedsmænd for de 100,000 Daler, der udbetaltes til Knægtene. Han var derfor ogsaa senere blandt de Mænd, som af Daniel Rantzau truedes med Indlager i Lybæk, indtil Peder Oxe efter sin Hjemkomst, som tidligere omtalt, endelig fik den Sag ordnet. Kort efter sendtes han til Kjøbenhavn for at raadslaa med de der hjemmeladte Raader om forskjellige udenlandske Forhold 1).

Det var i dette Aar, at Krigsbegivenhederne vare saa uheldige, at Knægtene gjorde Mytteri, at Adlen blev mere og mere uvillig over den langvarige Krig; Tropperne fik ikke Sold i rette Tid o. s. v. Kongen sked Skylden paa Rentemesteren Joachim Beck, der fik dette at vide af Holger Rosenkrantz og derfor i et Brev til Kongen søgte at undskylde sig paa bedste Maade2). Det gjaldt om at skaffe Proviant og nyt Mandskab. Den 21. Maj fik derfor Holger Rosenkrantz Ordre til i Forening med sin Broder Jørgen, der da baade var Rigsraad og Lensmand paa Kallø, og Otte Brahe, der ogsaa var Rigsraad og Lensmandpaa Aalborghus, at begive sig til Jylland og Fyn for at undersøge, hvorledes det forholdt sig med de Adelsmænd,der ikke vare mødte i Krigen, samt for at udtage Bønderkarle til Krigsbrug og sørge for, at der sendtes Proviant3). Det trak dog ud med Proviantens Hidsendelse;Kongen blev utaalmodig og sendte Brev paa Brev



1) Tegn. 151J5, 1. Maj, fol. 276 (skal i Forening niod Eaaderne give Betænkning om Greven af Ostfrislands Hverv).

2) Joachim Eeek til Fr. 11.. Kbhvn. 5. Jai . 1505. Dske. Kong. Hist. Fase. 51 Nr. 38.

3) Toirn. 15U.J fol. 2tU—i>2.

Side 33

til Kommissærerne. Saaledes udtalte han i et Brev til dem (12. Juli) sin højeste Forundring over. at Hæren endnu ikke havde faaet Tilførsel fra de Landsdele, de havde berejst, og foreholdt dem paa det alvorligste, hvor magtpaaliggende dette var. Af et lidt tidligere Brev (dat. Bygholm 8. Juli) fra Holger Rosenkrantz til Mogens Gyldenstjerneses dog, at han har haft Mangel paa Skibe: der er ingen at faa: af Indkomsten fra Skanderborg havde han nylig sendt Brød, Q\, Malt og Havre ti] Varberg; hvad der skal til Kjøbenhavn, ligger færdigt, naar man derfra vil sende Skibe til Aarhus. — Lensstyrelsens hele Ynkelighed viser sig jo overalt i denne Krig. Lensmændenevare i Krig eller paa anden Maade i Rigets Tjeneste: den civile Forvaltning var saaledes betroet til deres Skrivere og Fogeder, der under overordentlige Forholdmanglede Myndighed og Kompetence, c Alle ere nu dragne bort,» fortsætter Holger Rosenkrantz: «naar jeg drager bort, véd jeg ikke, at kgl. Majestæt har flere Lensmænd her i Landet end Folmer Rosenkrantz (i Aarhus« )1).

Efter Tilbagekomsten fra Jylland opholdt Holger Rosenkrantzsigatter i længere Tid i Kongens Nærhed2). Det var paa denne Tid (2. August 1565), at Peder Bilde og Sten Rosensparre fra Lejren ved Elfsborg bad Mogens Gyldenstjerne om at lade Holger Rosenkrantz give Kongen til Kjende, hvorledes det forholdt sig med Daniel Rantzau, — et Brev, som tilfalde viser, at man har tiltroet Holger



1) Dske. Kong. Hist. Fase. 53.

2) 30. Juli 1565 tik ban Brev fra Frederiksborg om at underhaudle med Erik og Iver Skrani samt Fru Jytte Podebusk om et Magelaeg i Salteii (til Einsborg), isser om Jagteii dertil, og i August fik ban Brev om et Magelaeg, Kongen onskode med bans Broderborn ved Xsesbybolra iTegn. 1565 fol. 344).

Side 34

li osen kran tz særlig Indflydelse hos Kongen*). Da Kongen derpaa i Begyndelsen af September selv drog til Helsingborgogsenere til Lejren ved Halmstad, hvortil han ankom (!. 12. September, synes Holger Rosenkrantz at have ledsagethampaa denne Rejse. Den 8. September skriver han nemlig fra Helsingborg til Birgitte Gøje om paa hans Vegne at tage sig af Broderdøtrene paa Næsbyholm. «Jeg formærker, at Freden skal være forhaanden.« skriver han, »og véd ikke andet, end kgl. Majestæt agter sig derop (til Halmstad?) i egen Person.2). Da Kongen derpaa efter den mislykkede Rejse til Halmstad var vendt tilbagetilHelsingborg, sendte han Holger Rosenkrantz tilligemedJohan Fris og Jørgen Lykke til de i Kjøbenhavn efterladte Raader med forskjellige Hverv om nye Skattepaalæg,derforelagdes dem til Betænkning. Kort efter forelagde han dem et Forslag om, at Bønderne skulde lægges i Lægd paa 5 Mand og hver Mand betale en Hageskyttes Besoldning. Herved ventede Kongen at kunne holde en Hær paa 20,000 Mand uden Ulejlighed med Lønningen; lignende Byrder skulde paalægges Præsterne og Kannikerne; Kjebstæderne skulde paa en lignende Maade lønne Befalingsmændene. Under d. 22. Septbr. udbad Raaderne — og deriblandt Holger Rosenkrantz — sig Kongens personlige Nærværelse, da de ikke turde afgjoreSagenpaa egen Haand. Kongen svarede imidlertid (23. Septbr.), at han ikke kunde begive sig til Kjøbenhavn. da der endnu ikke var kommet Tidender fra Krigsfolket;



1) Se lste Afdeling af denne Afnandl. S 41 (Hist. Tidsskr. 5. R. V, 317).

2) Klevenfolds Saml. i Geh. Ark., Sigilsaml., Rosenkrantz. Der maa sigtes til Charles Dai^ay's ivrige, men frugteslose Maeglinger. Under Opboldet ved Halmstad forkastede Kongen de üblu svenske Fordringor, seWestling, detnordiska ISjuarskrigetshistoria, S. 110.

Side 35

Raaderne maatte derfor selv overveje Sagerne og sende Johan Fris, Jørgen Lykke og Holger Rosenkrantz tilbage til ham. Under 28. Septbr. ere Skattebrevene derpaa udstedte,menkun om en almindelig Landskat én Gang for alle; Tanken om en ma an ed li g Skat for at ordne Hærvæsnetvaraltsaa ikke trængt igjennem endnu; det var først Peder Oxe, der atter skulde gaa ind paa Tanken, dog uden at kunne gjennemfere Sagen helt1). — Betegnendeerdet, at det første Lejdebrev for Peder Oxe netop er udstedt i Helsingborg d. 25. Septbr.; men om Holger Rosenkrantz allerede paa denne Dag har været i HelsingborgmedRigsraadets Afslag paa Kongens Forslag, vides ikke.

Faa Dage efter kom Kongen selv tilbage til Kjøbenhavnog sendte (2. Oktbr.) Holger Rosenkrantz til Lejren ved Halmstad og Varberg for at forhandle om Hjemlov med de danske Ryttere, som havde taget Skade paa Heste, Folk og Rustning. Han har derfor maaske neppe deltaget i de Forhandlinger, der efter Kongens Forslag i Dagene mellem d. 19. og 22. Oktbr. førtes mellem Rigsraadernei Kjøbenhavn om Daniel Rantzau 3 Afskedigelse lige før Svarteraa-Skget. For øvrigt stod han paa denne Tid i det venskabeligste Forhold til Daniel Rantzau. I Forening med Peder Bilde udvirkede han efter Daniel Rantzaus Forslag, at denne i Begyndelsen af Aaret 156 G fik Trøjborg som Len for sig og sine Arvinger, og d. 13. Januar s. A. beklagede Daniel Rantzau sig til ham over de Bryderier, hans Stilling skallede ham. -Jeg véd, at Sandhed er bitter for Herrerne,!) ytrer han; derfor henvenderhan sig til ham som sin fortrolige gode Ven og



1) Dske. Korifj. Hist. 53 (Brevene 16—23. Septbr.). — Jacobsen, Skattevijesen, S. 192—96; jfr. Grundtvig, Fr. ll.'a StatshushokU ning, S. CLVII. Jfr. tidligere under Peder Oxe.

Side 36

elskede Broder: c nachdem du auch sonst der rechte Pauiekezu
Hof bist. -> — atter et interessant Vidnesbyrd om
Holgor Rosenkrantzes store Indflydelse1).

Det bekymrede Brev, som Kurfyrstinde Anna paa denne Tid (Oktbr. 1565) tilskrev Holger Rosenkrantz og Johan Fris om Adlens Planer om at afsætte hendes Brodér Kongen, er tidligere omtalt. Hvis saadanne Planer virkelig have gjæret under den almindelige Misfornøjelse over Krigen, der imod Haandfæstningens Bestemmelse var erklæret uden Indvilligelse af det samlede Rigsraad, kan man dog være sikker paa, at Holger Rosenkrantz ifølge hele sin Stilling til Kongen ikke har næret dem2).

Det er ligeledes tidligere omtalt, at Holger Rosenkrantz var blandt de 30 Adelsmænd, der stævnedes til Kjøbenhavn ved Mklfastetid 1566 i Anledning af Kautionen til Daniel Rantzau, og at han ligesom de andre maatte love (1. April) at gaa i Indlager i Liibeck, hvis Pengene ikke bleve betalte:men det lykkedes ham dog at undgaa Indmaningen^). At lian ogsaa har betalt Pengene til Kongen, fremgaar af et Mageskitli'brev af 7. Juli 1567, hvori der afkortes ham 600 Daler af Summen. — Om han derimod har været i Kjobenhavn i Januar 1566, da det endelige Lejdebrev udstedtesfor Peder Oxe, vides ikke. Derimod var han i



1) Rardam, Historiske Kildeskr. 2. R. I, 51521. -Pameke* er et uordtysk Udtryk, ct Slags Hvedebrad eller Kage.

2) Hdf. § 15: Item skulle vi heller ingen Krig begynde eller paaslaa, uden dot sker med menigo D. R. Raads Vilje, Fuldbyrd og Samtykke. — Kongen indroinmer selv 1570 (Dsk. Mag. 3. R. Y. 2), at han paa den Tid »ikke raadede med mange af eder. dog var dot eder alle ikke uvitterligt-. Sagen har altsaa ikke v&ret for i et almindeligt Mode, men han synes at have talt enkeltvis med flere eller fserre.

3) Kongen til Holg. Rosenkrantz 30. Januar 15G7, Rerdaru S. 577: jfr. den for&te Aldeling af denne Af handling.

Side 37

Kjøbenhavn paa den Tid, da Peder Oxe indgik sit Forlig
med Kongen1).

Inden Peder Oxes endelige Tilbagekomst til Danmark brugtes Holger Rosenkrantz i dette Aar (1566) til mange forskjellige Hverv. I Maj blev han saaledes sendt til Raadet i Kjøbenhavn med Hverv fra Kongen angaaende de liflandske Forhold og deltog derpaa i Raadets Forhandlingeri Kjøbenhavn, indtil han i Juni tillige med Rentemesteren Joachim Beck skulde forhandle med de tyske Knægte, der vægrede sig ved at gaa til Skibs, for de fik deres Sold. 1 Juli maatte han derpaa made i Korsør for at ledsage Kongen til Hertugdømmerne til Forhandlinger med Hertugerne. Da dette blev opgivet, paalagdes det derfor Holger Rosenkrantz og Kaspar Paslick at instruere Johan Fris og Jørgen Rosenkrantz, som Kongensendte i sit Sted. I August sad han derpaa i kgl. Retterting i Kjøbenhavn, ligeledes Iste Oktober, hvorpaa han 9. Oktbr. sendtes med sin Broder Jørgen og et Par andre jydske Raader til Kjøbst;ederne i Nørrejylland for at udtage den paalagte Madskat2). Paa denne Tid (10. September) blev der fra Flensborg, hvor Holger Rosenkrantzvistnok da har været tilstede, udstedt Brev til Indbyggernei Bjerge Herred om efter Tilsigelse af Holger Rosenkrantz til Boller eller hans Befuldmægtigede at mode og opkaste en Skanse ved Indløbet til Hjerne Sund, thi Kongen havde erfaret, at «i sidste forledne Fejde« (o: GrevensFejde) var en «Skalkehob» løben ind i Horsens Fjord med nogle Jagter, hvorpaa de havde gjort Landgang,



1) 22. April deltog lian i al Fald i et kgl. Retterting i Kblivn., Tgn. 1566 fol. 52(5.

2) Tegn. 1560 fol. 564; 574; 8, 24, 67, 69, 11,3. Dsko. Kong. Hist. 54.

Side 38

brandskatlet nogle Herregaarde og gjort anden Skade1). — Endnu i December var Holger Bosenkrantz i Jylland. Han var sammen med Kongen ved Adelsmødet i Viborg og fik her vigtige Hverv i Anledning af de nye Adelsskatter.En Del af disse Sager afgjordes ogsaa paa Skanderborg,hvor Kongen tilbragte Julen hos Holger Rosenkrantz2;.

Peder O\es Virksomhed var nu begyndt. I Ungdommenhavde disse to Mænd ligget i Strid sammen (Gisselfeld), Holger Rosenkrantz havde som Rigsraad ogsaa deltaget i liere af de Domme, som vare fældede over Peder Oxe; han var i ét og alt nøje knyttet til sin Frænke BirgitteGøje. Der synes dog snart at være indtraadt en Forsoning; i al Fald stiger Holger Rosenkrantz netop i Peder Oxes Tid til sine højeste Værdigheder. Han fik strax det Hverv i Forening med sin Broder Jørgen at sørge for Inddrivelsen af de nypaalagte Adelsskatter i Nørrejylland; allerede 26. Februar 1567 kaldtes han med sin Broder Jørgen til Kjøbenhavn, da de skulde deltage i det Fredsmode, som den 16. Marts --kulde aabnes i Stralsundunder kejserlig Mægling. Det hastede; Brevet er paategnet: -fiieh, fiieh, flieh, cito, cito, cito. ■> Den 12. og 22. Marts har Holger Rosenkrantz ogsaa deltaget i Rigsraadsmøder i Kjøbenhavn; Stralsunder- Mødet blev imidlertid udsat, og Holger Rosenkrantz selv syg, hvorfor



1) Tegn. 15GG fol. 40. Om denne Begivenhed i Grevefejden. der burde have været omtalt under Holger Holgersen til Boller lt 15o4). kjcndes kun dette og Joh. Frises Ytring til Vedel: • Udi Grro\ens Fejde drog de Skudfalkonetter af Boller og skod paa de Holker, som der vare indlobne, at de kom ikke til at gjore nogen Landgang.» — Har det va?ret Skipper Klements Folk. eller et senere Angreb af Lj'beckerne:

2) Se tidligere under Peder Oxe, og Rordani. Hist Kildeskr. 2. I>\ I, 569-72.

Side 39

Kongen 4. April tilskrev Peder Oxe og Johan Fris om i hans Sted at underhandle med den skaanske Adel om et paatænkt Angreb paa det af Svenskerne besatte Varberg. I Slutningen af April sendtes dog Holger .Rosenkrantz med Peder Bilde fra Frederiksborg til Kjobenhavn for nærmere at forhandl*; med Peder Oxe og Johan Fris om Anslagene mod Varberg. Nu endelig vare de kejserlige Sendebud komne til Stralsund, hvorpaa Holger og Jørgen Rosenkrantz begav sig hertil. Mødet blev dog resultatlast, da de svenske Sendebud udeblev; kort Tid efter vare de to Brødre ogsaa atter i Kjobenhavn1).

Samme Aar sendtes Holger Kosenkrantz tillige med sin Broder Jørgen og et Par andre Raader til det frugtesløseMøde i Odense angaaende Slesvig? Lenspligt-). Ligeledes sendtes han i Forening med Peder Bilde og Daniel Rantzau til Krigsfolket i Ystad (27. August), deltogderpaa i September i Rigsraadsmøder i Kjøbenhavn og beskikkedes til at underhandle med Adlen i hele Nørrejyllandom den paa ny paalagte Lensskat og til at indkræveden (28. Septbr.). Senere (20. Novbr.) blev det overdraget ham at stævne alle Stiftsskriverne i Nørre-



1) Rosenkrantziana Vol. I, kgl. .Bibi.: jfr. Tegn. 1567 lul. 202 og et Udkast i Dske. Kong. Hist. 57. — Ryge. Peder <J.\e, S. 210. — Tegn. fol. 811; Rosen S. 165, der nævner Henrik Rantzau som Hovodsendebudet ved Mødet i Stralsund: .Jarlen Rosenkrantz omtaler ikke Mødet i sin Selvbiografi (Danske iLag. IV, 202). — 11. Maj udstedes Ordre til Holg. Rosenkrantz om at besigtige det Gods, Kongen vil give Peder Oxe i Magelæg (Tegn. fol. 319); 6. Juni er et Magelæg til barn selv underskrevet i Kbhvn.. og 26-27. Juni vare begge Brødre i kgl. Rettertingsdomme i Kbhvn. (Reg. fol. 80; 288). — Jfr. Westling S. 156—SS.

2) Dsk. Mag. IV, 202; jfr. Resen S. 128 f.

Side 40

Jylland til sie; for at bringe Orden i Kirkernes forsømte
Regnskaber1).

Saaledes havde Holger Rosenkrantz allerede faktisk faaet en Slags Overstyrelse af Nerrejylland. Uenne Stilling blev endelig officielt fastslaaet, da han under Kongens Ophold paa Hald Slot d. 9. December udnsevntes til «herefter at vaere vor Statholder i Norrejylland og her sammesteds at have Befaling med vor Rente og Indkomst af vore Slotte og Gaarde at bestille og ordinere, og hvad han tilsiger og befaler vor Renteraester, som vi her udi Landet ssettendes og tilskikkendes vorder, hvilken skal for fornsevnte vor Rente og Indkomst stande for Regnskab, derefter skal fornsevnte vor Rentemester sig altingest rette, og skal fornaevnte Holger Rosenkrantz have Opseende med brnaevnte vor Rentemester, at han udi sin Befaling sig roligen og oprigtig beviser. Sammeledes skal fornsevnte holger Rosenkrantz med Alting have flittig Tilsyn, om loget paakommer, og udi vor Frava;relse paa vore Vegne l-ave at bvde og befale og udi alle Maader vort og Rigens 3avn og Bedste vide og ramme, eftersom vi hannem til:ro.» Alle Jyllands Indbyggere fik derfor Befaling til at v'oere Holger Rosenkrantz horige, lydige og folgagtige i alt, :ivad han paa Kongens Vegne tilsagde og befalede, ligesom om Kongen var personlig tilstede2).

Paa Tilbagerejsen til Kolding var Kongen derpaa (14. . )ecbr.) selv paa Skanderborg hos Holger Rosenkrantz ■ >g udstedte herfra vigtige Ordrer om et Tog til Sverig til Daniel Rantzaus Undsætning, hvilket han selv tænkte paa at



1) 1 Dsk. Koug. Hist. Fasc. 57 findes (let originale mod Segl forsynede Kongebrev om Adelsskatten af 1567—68. For avrigt Tegn. og Rog. passim.

2) Keg. 1567 fol. :i9.

Side 41

lede1). Holger Rosenkrantz fik saaledes strax Lejlighed til at begynde den udstrakte Virksomhed, der var ham betroet. Hele Finansforvaltningen i Jylland var saaledeslagt i hans Haand, og en særskilt Rentemester for Jylland, Godske Bnkkenhus, blev efter Holger Rosenkrantzes.gjentagne Forslag.) ogsaa kort efter udnævnt-). At denne Foranstaltning blev truffen for at skaffe større Fasthed i Administrationen, for at undgaa den hyppige Uorden og Forsømmelighed ved Troppeudskrivningen, ved Skatteoppebørsler, Leverancer o. s. v., hvorover der flere Gange saa stærkt klagedes, er øjensynligt, og den maa vistnok nærmest tilskrives Peder Oxe. Denne Hensigt med Statholderværdighedens Oprettelse udtales ogsaa i et Kongebrev af 12. Juli 1568 til flere jydske Lensmænd, hvori det paalægges dem at rette sig efter, hvad Holger Rosenkrantz tilskriver dem angaaende Rigets Sager, som om Kongen selv havde skrevet det, da Kongen har befalet ham «at skulle med Alting der udi Landet bestille, saa at alt maa gaa uforsømmelig for sig, hvad med Penningo, Fetallie og andet at udfordre skal udrettes:3).

I Aaret 1568 havde Holger Rosenkrantz ogsaa stor Mængde Hverv at udføre, dels i Anledning af ForberedelsernetilToget til Daniel Rantzaus Hjælp, dels som Rigsraad. I Januar sendtes ham saaledes Lister paa det Mandskab, der skulde udskrives af Jyllands Kjøbstæder;hanhavde selv maattet forlange saadanne fra Kancelliet for at kunne foretage Udskrivningen; for øvrigt



1) Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. E. 1, 305. 17. Decbr. var Kongen paa Koldinghus.

2) Brev til H. Kosenkrantz af 17. Maj 1568, Tegn. fol. 27.

3) Tegn. 1568, fol. 111: et saadant Brev udstedtes paa ny d. 27. Juli.

Side 42.

lykkedes det ham ikke under disse Forhold at faa det jydske Udbud afsted i rette Tid1). - 1 Marts fik han derpaa Ordre til at være tilstede paa Orslev Kloster, naar Fru Mette Oxe afleverede det. Første Søndag efter Paaske, d. 25. April, 1568 stod derpaa hans Bryllup med hans anden Hustru, Karen Gylden stjerne, Datter af KristofferGyklenstjenieHenriksen til Iversnæs (Vedelsborg) og Fru Anne Parsberg. Fru Karens Slægt, hedder det i Ligprædikenen over Holger Kosenkrantz, havde tilforn haft Bygholm »og regnes udi denne Landsegn med stor Lov og et godt Rygte hos alle Mænd«. Hun var født den 1«. Juli 1544 og altsaa rla i sit 24. Aar, han 51 Aar2). Allerede før Brylluppet havde Kongen skrevet til ham om hurtigst muligt strax efter Brylluppet, Dag og Nat usparet, at mode i Kjøbenhavn tillige med sin Broder Jørgen, da kejserlige Sendebud ventedes hertil i Anledning af Fredsunderhandlinger med Sverig13). Holger Rosenkrantzvarogsaa i Kjobenhavn i Maj Maaned og fik d. 26. Maj Tilladelse til ar, indløse St. Hans Kloster i Horsens, der laa ham saa belejligt ved Bygholm og Boller, fra den hidtilværende Pantehaver, Hans Stygge, og beholde det uindlost i sin og sin Enkes Livstid, for saa vidt hun ikke efter hans Død atter giftede sig, — en



1) Geh. Ark., Dsk. Kong. Hist. Fase. 51. Xr. 4-1. Rørdam. Hist. Kildeskr 2. R. I, 313 f.

2) Ejler Brokkenkus, Fynske top. Saml. VI, 308. Hun forvexles lier af Udgiveren med Karen Gyldenstierne Knudsdatter, senere gift med Axel Gyldenstjerne til Tim. Fru Karen Kristoffersdatter var efter Ligprædikenen ældste Datter; alle de øvrige Dotres Fødselsdage og Aar anføres ogr.aa senere af Ejler Brokkenhus.

3) Toyn. 1-J(JB rl.l. 510; fol. 7.

Side 43

kgl. Gunstbevisning, der ellers var sjælden paa disse Tiderogsom
i sin Tid fik Betydning for Enken1).

Trinitatis Søndag, d. 13. Juni, 1568 holdt Holger Rosenkrantz derpaa Mønstring i Viborg over den jyds-ke Adel, som skulde deltage i Toget til Sverig. I Juli og August var han derpaa atter til. Møde i Kjøbenhavn, og da baade Enkedronning Dorothea og Kongen satte saa stor Pris paa ham, fik han (7. August) Brev om at skulle repræsentere Kongen ved dennes Broders, Hertug Hans den yngres Bryllup, som Moderen vilde fejre paa Koldinghus d. 22. August. Han skulde paa Kongens Vegne begive sig derhen, indtræde i hans Sted og undskylde hans Fraværelse; den kgl. Raad Kaspar Paslick skulde møde ham i Kolding med Kongens Bryllupsgave. Dette Hverv har neppe været Holger Rosenkrantz behageligt; thi Kongen havde i længere Tid vist stor Kølighed mod sin Moder, og denne havde gj en tagne Gange indtrængende søgt at bevæge ham til personlig at give Møde. For øvrigt kom Holger Rosenkrantz neppe til at overvære Brylluppet, der var blevet udsat ;il den 19. September, thi endnu den 17. nævnes han i ?n Rettertingsdom i Kjøbenhavn3). Svenske og andre fremmede Sendebud ventedes ogsaa paa denne Tid til Kjøbenhavn, hvorpaa Holger Rosenkrantz var blandt Fredsunderhandlerne, der d. 18. Novbr. sluttede Freden i Roskilde4).

Da Fredstraktaten ikke blev ratificeret fra svensk



1) Orig. p. Perg. i G-eh. Ark., Toss's Saml., Horsens Nr. i.

2) Tegn. 1568 fol. 26, 29; jfr. Bricka, Fr. Us Ungdomskj. Till. 22.

3) Usk. Mag. V, 79; for ovrigt Dronningens Breve i Geh. Ark. Aarsb. 111, 51 f. - Det var under disseßryllupshojtideligliedor, at Dronningou skulde have ladet falde de skarpe Ytringer oiu Peder Oxo og Johan Fris; jfr. under P. Oxe.

4) Kordam, Hist. Kildeskr. 11. 430 fl.: 470; 472.

Side 44

Side, var Holger Rosenkrantz atter i Aaret 1569 stærkt optagen af disse Forhold. Han maatte snart være tilstede i Kjøbenhavn, snart i Jylland. I Slutningen af Juli havde Kongen saaledes stævnet Kigsraaderne til Kjøbenhavni Anledning af nye Moder med de Svenske; han havde ment at kunne forskaane Holger Kosenkrantz for al give Mode; men i sidste øjeblik fik han Ordre til at møde i Helsingborg d. 29. Juli «og fortøve nogen Tid hos Kongen, da vigtige Sager ere komne for, saa Kongen alligevel foraarsages hanncm at forskrive o:). Et nyt Møde var nemlig paa denne Tid berammet i Knæred; det blev resultatløst, Krigen udbrod atter, og Kongen drog i September personlig til Varbergs Belejring. Indtil denne Tid synes Holger Kosenkrantz at have været i Kongens umiddelbare Nærhed, «som hans hemmelige Kaad», som Ligtalen kalder ham. Dog synes han ikke at have fulgt Kongen til Varberg, men at være vendt tilbage til Jylland, hvor hans Son Otto Kristoffer fødtes paa Bygholm d. 28. Oktbr.2).

Paa Grund af det fortrolige Forhold, hvori Holger Kosenkrantz stod til Kongen, var det derfor et heldigt Valg af Eigsraadet, at betro ham i Forening med Peder Bilde at føre de mundtlige Forhandlinger mod Kongen,



1) Tegn. 1569 fol. 379, 353; jfr. Resell 8. 379; Eordaoi, Hist. Kildeskr. 11, 434. - 20. Juli var Holg. R. pau Bygholm (Dsk. Mag. IV, 22), 25. Juli i Kbhvn. tTegn. fol. 327: 328); 7. Septbr. endnu i Kbhvn. ved Skiftct om Restrup mdleni Gyldonstjernerno.

2) Mag. f. d. danske Adel I, 157. — 30. Septbr. udstedtes fra Halmstad Ordre til Tolderen i Helsingor om at skaffe Frugttrseer til Skauderborg til Holg. Rosenkrtintz; 1(J. Oktbr. udstedtes fra Feltlejren vcd Varberg Brev til Holg. Rosenkruntz i Aarhus Stift, Jargen Rosenkrantz i Ribe Stift. Erik Rosenkrantz i Fycns Stift m. fl. om Penge fra Kjobstsederne (Usk. Kongeis Hist. Fasc. 56 j.

Side 45

da denne Nyaarsdag 1570 havde truet med at nedlægge Regeringen, forbitret som han var over hele Situationen. I de første Maaneder af det nye Aar kan Holger Rosen - krantz ogsaa eftervises i Kjøbenhavn. I Maj Maaned sendtes han tillige med Kongens fortrolige Ven, Henrik Rantzau, til Hejdelberg, hvor Pfalzgrev Johan Kasimir holdt Bryllup med en Datter af Kongens Søster, KurfyrstindeAnna af Sachsen. Et nyt Fredsmøde var imidlertid fastsat til den 1. Juli i Stetin, hvorfor det overdroges Holger Rosenkrantzl) gjennem den i Hejdelberg tilstedeværendeKurfyrste af Sachsen, Kongens Svoger, at søge at udvirke, at kejserlige Sendebud til denne Tid indtraf i Stetin. I Begyndelsen af Juli synes Holger Rosenkrantz at være kommen tilbage til Danmark2); han fik kort efter (10. Aug.) Ordre til at udskrive den dobbelte Kvægskat i Aarhus Stift3).

Imidlertid endtes Fredsforhandiingerne i Stetin i Slutningen af Aaret, Under disse Forhold holdtes hele Rigsraadet i December samlet i Kjøbenhavn. Paa denne Tid fik Holger Rosenkrantz nogle højst ejendommelige Hverv, der vise, nvor stor Raahed og Selvtægt der endnu fandtes hos Landadlen. Han blev saaledes i KongensFraværelsetillige med Peder Oxe, sin Broder Erik og flere Rigsraader beskikket til Dommer i en Sag, hvorunderJørgenBryske



1) Kongen til Holger Rosenkrantz, It*. Maj 1570 (Tegn. fol. 90. Udk. i Rsk. Kong. Hist. 56).

2) 3. Juui udstedes Brev til Jorgeu Lykke orn i Statholderea H. E.s Fravaßrelse at inddrive den resterende Skat i Narrejylland (Tegn. 1570 fol. 115): 8. Juli var H. K. paa Frederiksborg (Reg. 1570 fol. 871; 372).

3) Udk. i Dsk. Kong. Hist. 56. — 2. Novbr. skriver Dronning Dorothea til Fr. 11 om at udfserdigo Skrivelse til -Holger- om Fritagel.se for Skatter for haiides Ugedagsma3nd (GeL. Ark. Aarsb. 111, 92).

Side 46

underJørgenBryskehavde klaget over, at han af sin Søster Fru Grethe og hendes Medhjælpere «var bleven greben og overført fra Land til andet og der fængslig anholdt')1). Faa Dage efter fik han derpaa Kongebrev om at tage Gregers Bryskes Efterleverske Fru Kirstine Gyldenstjernes og hendes Søster Jfr. Margrete GyldenstjernesGodsi Forsvar mod Mester Mads Hvid, da deres Broder Otte Gyldenstjerne (Ludvigsen) selv havde Sager med Mester Mads-). Det var en sand Hvepserede at stikke sin Haand i. Mester Mads Hvid, tidligere Præst i Holstebro, var i sin Tid »for visse Aarsagers Skyld» bleven nødt til at ægte de her nævnte Personers Faster, Lene Gyldenstjerne Olufsdatter fra Estvadgaard, og begyndteenendeløs Kække Processer med sin Hustrus Slægt. Man faar et ejendommeligt Indblik i disse vantrevne Skud paa Gyldenstjernernes Stamme ved et Kongebrev af 4. April 1571, hvori det paabydes Holger Rosenkrantz «at tage Haanden af Otte Gyldenstjerne■>, at han kan blive tilstede; hvis han ikke med det gode vil lade sig gjøre «haandfast», men griber til Værge og derover faar Skade, da skal han have samme Skade for Hjemgjæld; Kongen har nemlig erfaret, at Otte Gyldenstjerne skal have ihjelslaaetsinegen Broder Niels Gyldenstjerne, og skjønt der allerede var gaaet flere Aar3), har han ikke været forfulgt eller tiltalt derfor, men har endog taget Arv efter Broderen og afhændet den til dem, der burde have forfulgt Sagen;



1) Tegn. 1570 fol. '210; Qdk. i Dsk. Saml. i Geh. Ark. Nr. 9a. - Rosenvinge. (ri. D. 111, 120, hvor Holger Eosonkrantz dog ikke nævnes blandt Dommerne.

2) Brevet af 30 ia lf)70, Tegn. fol. 234.

3) Niels Gyldenstjerne Ludvigsen -til Palsgaard- levede endnu August 1561 (Kosenvinge, GI. D. I, 293), men var død inden 1. Maj 1563 (smsts. 111, 3).

Side 47

derfor skal han nu stande til Bette derfor. Otte Gyldenstjernevedblevdog i flere Aar endnu at paaføre Mads Hvid Processer, saa han inaaske har kunnet rense sig for denne Beskyldning for Brodermord — eller rnaaske har tilfredsstillet «den dræbtes Frænder >. Holger Kosenkrantz slap dog kort efter for det übehagelige Værgemaal for Otte Gyldenstjernes Søstre: det overdroges til Peder Munk til Estvadgaard, der ogsaa var indviklet i disse Forhold1).

Da Sendemsendene fra Stctin endnu ikke vare ankomneved Juletider, vilde Raaderne hjem og ansaa det for nok, at de lode deres Signeter blive tilbage i Kj#benhavn.Da Sendemsendene farst ankom i Begyndelsen af Januar 1571, fik Holger Rosenkrantz, hans Broder Erik og et Par andre Raader Ordre til at begive sig til Nyborg(17. Januar) og forblive der, til Traktaten var ratificeret '2). Efter at denne Sag var bragt i Orden, begav Holger Rosenkrantz sig tilbage til Jylland, men maatte atter i April til Kjebenhavn til Rettertingsdomme og Rigsraadsmoder. I Juni Maaned maatte han paa Kongens Vegne sidde i Retterting i Viborg tillige mcd sin Broder Jergen, Hr. Jorgen Lykke og Landsdommerne, kort sagt, han kan spores snart et, snart et andet Sted. Ogsaa til Holsten (Slesvig) var der Tale om, at han i dette Aar skulde ledsage Kongen. Den 18. Marts skriver nemlig hans Hustru til Birgitte Belle, Kristoffer Gejes til Gunderslevholm,om hun ikke kunde skarTe hende at vide, «om dette Holstertog ganger for sig noget snart"; hun saa



1) Udkast i Dske Saml. i Gch. Ark. 9 b. — Togn. 1571 fol. 420. — Om disse Gyldenstjerner henvises til Stamtavlen i Fam. Koscnkr. forste Del S. '269, der kan suppleres efter dot her ineddelte. Om Mads Hvid se Kiuch i Jydsk hist. top. Selsk. Saml. IX, 57 — 72, og Hvass, Medd. om Familien Hvas, IV passim.

2) Tegn. 1571 fol. 238; Udk. i Danske Kong. Hist. 58.

Side 48

gjerne, at det kunde gaa for sig saa hurtigt som muligt,
da Holger skulde med og hun gjerne vilde have ham
hjemme i Sommer »for Aarsags Skyld»:).

I Løbet af Sommeren, som det synes i Juli Maaned. tik nemlig Fru Karen en Søn, der den 2. September 1571 med stor Pragt døbtes paa Skanderborg Slot af Superintendenten i Aarhus Stift, Mester Lavrids Bertelsen. Kong Frederik gjorde af den Grund selv en Kejse til Skanderborg, hvor han opholdt sig den 2. og 3. Septbr.. og Barnet fik i Daaben Navnet Frederik efter Kongen'-). Man har endnu en Fortegnelse over de 66 Herremænd, 38 Fruer, 28 Enkefruer og 7 Jomfruer, som vare indbudne til (.Frederik Kosenkrantzes Barsel». Listen maa være affattet senest inden d. 28. Juli, og alle kom ganske vist ikke, thi nogle fik lovligt Forfald i Mellemtiden, idet de døde: men største Delen har vel nok givet Møde. Listen lyder3):

Kgl. Majestæt, Peder Oxe og Fru Mette Eosenkrantz, Grev Gynter af Barby, Børge Trolle, D. E. K. (EnkemandefterPernilleGojeMogensdattcr; han døde imidlertidden28.Jul i4); Hr. Jørgen Lykke til Overgaard, D. E. E., og Fru Beate Brahe Ovesdatter; Erik Eosenkrantz, D. E. 11., Faderens Broder, og Fru Helvig Hardenberg; Jørgen Kosenkrautz, D. E. E., Faderens Broder, og Fru Dorte Lange; Erik Eud til Fugelsang, D. E. E., og Fru Anne Hardenberg, Søster til Pru Helvig; Jørgen Kud (f 5/i25/i2 1571); Mouritz Podebusk til Kjørup og Fru Magdalene Sehested; Erik Podebusk til Bistrup, D. E. E., og Fru



1) Adelsbreve i'asc. 58, kgl. Bibi.

2) Tegn. 1571 fol. 3(8. — /.Septbr. var Kongen atter paa Sjælland

3) A'ielsbreve Fase. 53 ISr. IG9, kyl. Bibi.

4) Etti.'i- Gravskriften i Herlufsholm Kirke iMarm. Dan.i.

Side 49

Sidsel Oxe, Søster til Rigshofmesteren; Peder Bilde til Svanholm, D. R. R., og Fru Birgitte Rosenkrantz til Vallø: Peder Munk til Estvadgaard., 1). R. R., og Fru Karen Skeel; Albert Oxe til Nielstrup, Rigshofmesterens Broder, og Fru Sidsel Urne; Hans Skovgaard til Gundestrup, da øverste Sekretær i det danske Kancelli; Axel Yiffert til Axelvold og Fru Anne Krabbe; Jørgen Marsvin til Dybæk,D.R.R.,og Fru Karen Gyldenstjerne, Datter af Otte Gyldenstjerne Henriksen, tidligere Lensmand paa Bygholm, og Fru Helvig Gøje Mogensdatter; hun var Søskendebarn til Moderen; Erik Hardenberg til Matrup, Søn af Rigshofmesteren Ejler Hardenberg og Fru Kristine Rosenkrantz fra Matrup, og Fru Anna Rønnov EjlersdatterfraHvidkilde;AlbertFris til Haraldskjær, LensmandpaaRiberhus,ogFru Ingeborg Gyldenstjerne KristoffersdatterfraIversnæs,ModerensSøster; Jakob Sefeld til Visborggaard og Fru Sofie Rosenkrantz Ottesdatter fra Næsbyholm (f inden "6/io s. A.), Faderens Broderdatter: Hans Johansen (Lindenov) til Fobisiet og Fru Margrete Rosenkrantz, Søster til foregaaende; Koriitz Viffert til Næs og Fru Anne Gyldenstjerne, Datter af Knud GyldenstjerneHenriksen,tidligereBiskopi Odense, og Fru Jytte Podebusk Predbjørnsdatter*); Axel Gyldenstjerne til Tim, Søn af Knud Gyldenstjerne Pedersen til Tim, og Fru KarenGyldenstjerneKnudsdatter,Søstertil foregaaende2); Gregers Ulfstand Truidsen til Estrup m. m. og Fru Karen



1) De havde haft Bryllup paa Restrup d. 5. August s. A. og vare 19. August blevne "hjemførte- til Hald, Korritz Vifferts Forleuiug (Rørdam, Hist. Kildeskr. 11, 208).

2) Havde Bryllup samme Dag som Søsteren, hjemført til 0 Kloster, Axel Gyldenstjernes Eorlening, d. 12. August (srusta.). — Disse to Søstre ere saaledes opførte blandt -Fruerne", uagtet de neppe havde haft Bryllup endnu, da Listen bleve affattet.

Side 50

Banner til Høgholt, Datter af Erik Eriksen Banner og Fru Mette Rosenkrantz Nielsdatter fra Bjørnholm og Valle: Frans Banner til Kokkedal, Broder til foregaaende, og Fru Anne Oxe, Kigshofmesterens Søster; Otte Banner til Asdal,Brodertildeto foregaaende, og Fru Ingeborg Skeel: Anders Banner til Gjessingholm, Halvbroder til de foregaaende,ogFruDorteEud, Datter af Søkrigeren Otte Rud og Pernille Oxe, Rigshofmesterens Søster; Peder Gyldenstierne til Tim, D. R. R. og 1576 D. R. Marsk, ældre Broder til den ovennævnte Axel Gyldenstjerne: Hak UlfstandHolgersentilHekkeberg(blev 1572 gift med Pernille Gøje, Datter af Albrecht Gøje til Klavsholm og Anno Kosenkrantz Ottesdatter, Faderens Søster); Gregers Holgersen(Clfstand)tilVosborg,fornævntes Broder, g. m. (Enkemand efter?) Anne Lange, Datter af Erik Lange til Engelholm og Begge Rosenkrantz: Henrik Gyldenstjerne Kristoffersen til Iversnæs. Moderens Broder (endnu ugift): Jørgen Sehested; Jørgen Fris til Krastrup, Søn af Iver Fris til Haraklskjær og Sofie Glob Albertsdatter, SøskendebarntilFaderen;HartvigThomesen (Juel) til Palsgaard, Son af Lene Ludvigsuatter Rosenkrantz til Palsgaard, og Fru Maren (Tornekrans); Folmer Rosenkrantz Axelsen til Stensballe og Fru Margrete Gyldenstjerne Knudsdatter fra Tim, Søster til de tidligere nævnte Brødre Axel og Peder; Kristoffer Gøje Mogensen til Gunderslevholm og Avnsbjerg og Fru Birgitte Bølle; Oluf Movridsen (Krognos)tilBregentvedm.m., D. R. R., Søn af Elline Gøje og Broder til Faderens første Hustru; Axel Nielsen (Arnfelt)tilPalsgaardogFru Anne Skeel; Mogens Pedersen (Galt) til Tyrrestrup (døde ugift): Gjord Pedersen (Galt) til Tyrrestrup, senere gift med Regitse Rosenkrantz FolmersdatterfraStensballe;HenrikGyldenstjerne

Side 51

til Aagaard m. m., Fætter til Moderen, siden ;50/io 15G3 Enkemand efter Elisabeth Bralie Ovesdatter, Søster til Astronomen; Predbjørn Gyldenstjerne Knudsen til Vosborg,Brodertilforegaaende(1580 gift med Mette RosenkrantzesDatter,BirgitteRosensparrefra Valle); Joachim Beck til Ferslev, kgl. Rentemester, og Fru Anne Ravensberg;KlavsDaatilEavnstrup og Fru Hilleborg Skinkel (Tinhus); Erik Rosenkrantz Axelsen til Langtind og Fru Margrete Ulfstand Børgesdatter til Glimminge og -Ørup, Datter af Magdalene Krabbe Tygesdatter fra Vegholm og Bustrup; Stygge Rosenkrantz Ejlersen til Hevringholm m. m. (f 29. August 1571, altsaa fer Barselfærden1) og Fru Maren Knob fra Gyllebo; Niels Rosenkrantz AxelsentilRydhaveogHalkjær og Fru Maren Lunge OvesdatterfraTirsbæk:NielsLykke og Fru Karen Gyldenstjerne,DatterafMogensGyldenstjerne Henriksen, D. R. R.: Erik Lange til Engelholm, Søn af Erik Nielsen Lange og Begge Rosenkrantz, og Fru Anne (Gjordsen); Oluf Brokkenhus (til Hovedstrup, nu Rodstenseje. Odder Sogn?) og Fru (Else Sten fra Hovedstrup-); Axel Jul til Villestrup,LandsdommeriNørrejylland,og Fru Kirsten Lunge Ovesdatter fra Tirsbæk; Søren Mund til Serridslevgaard og Fru Kirsten Glarnbæk3); Ejler Grubbe til Lystrup, D. R. R. og Kansler, og Fru Else Laxmand; Fru Sibylle Gyldenstjerne Mogensdatter, g. m. Eskild Grøje Henriksen til Skjørringe (f 23/i2 15734); Gregers Holgersen5); Klavs



1) Efter Gravskriften i Lynderup Kirke (Oldn. Museums Arkiv).

2) Hendes Navn er ikke udfbrt i Listen: jf'r. Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 443 f.

3) Jfr. F. Hvass, Familien Hvas IV, 15U.

4) Marm. Dan. I, 276.

5) Vel en Ofstand, men hvemV siden Gregers Holgersen (til Vosborg) er nsevnt tidligere.

Side 52

Huitfeldl til Krumstrup; Kønne Quitzou, Søn af Didrik Quitzou til Klitsche og Fru Margrete Rosenkrantz Ottesdatter,FaderensSøster;TønneParsbjerg, Søn af Verner Parsbjerg til Hagested, der var Broder til Fru Anne Parsbjerg,KristofferGyldenstjernesFinke,altsaa Fætter: Niels Parsbjerg, fornævntes Broder; Gabriel Skinkel(seneretilSøholmi Fyn): Palle Juel, Landsdommer i Jylland; Ejler Bryske Gertsen til Dallund, Tønne BrysketilLangesøogKarl Bryske til Margaard, alle Brødre: Hannibal Gyldenstjerne Mogensen til Restrup; Andei> Grøn og Fru Anne Grøns; Mester Lavrids Bertelsen. Superintendent i Aarhus Stift.

Enkefruerne vare: Fru Anne Parsbjerg, Enke eftei Kristoffer Gyldenstjerne til Iversnæs (+19/2 1562), Moderens« Moder: Fru Anne Lykke, Enke efter Hr. Anders Bilde. D. R. R. (t 1555), og Hr. Otte Krumpen, D. K. R. og M. (t 1560): Fru Anne Rosenkrantz, Enke efter Albrecht Gøje Mogensen (j 1558), Faderens Søster; Fru Birgitte Gøje. Enke efter Herluf Trolle (f 1565); Fru Anne (Krognos). Enke efter Hr. Klavs Podebusk Predbjørnsen (f 7/n7/n 1540). Faster til Faderens første Hustru. Mette Krognos; Fru Jvtte Podebusk Predbjørnsdatter, Enke efter Niels Brok til Vemmetofte og Estrup (f 1534) og efter Knud Henriksen Gyldenstierne, forhen Biskop i Fyn (t7/i21565); Fru Anne Holck, Enke efter Hr. Verner Parsbjerg, D. R. R., Moderens Morbroder: Fru Helvig Gøje Mogensdatter, Enke efter Otte Gyldenstierne Henriksen (j 1551); Fru Margrete Brahe Axelsdatter,Enkeefter Borchardt von Boinenburg, Lensmand paa Salto (t 1551), altsaa en Slags Plejesøster til Faderen (jfr. Fam. Rosenkr. 11, 192); Fru Sidsel Bryske, Enke efter Eskild Gøje Mogensen til Gunderslevholm (j 1560); Fru Anne Viffert, Enke efter Gert Bryske til Dallund (f 23/6 1552); Fru

Side 53

Magdalene Banner Eriksdatter, Enke efter Iver Krabbe til Krabbesholm, D. R. K. (f 21U 15611); Fru Pernille Oxe, Rigshofmesterens Søster, Enke efter Søkrigeren Otte Rud (f 11/io 1565); Fru Birgitte Banner Eriksdatter, Enke efter Klavs Karlsen Bryske til Flintholm (t 15/i 1564): Fru Sofie Daa, Datter af Jørgen Daa til Enggaard (Gyldensten)ogKaren Gyldenstjerne Knudsdatter, Enke efter Henrik Glob og Otte Hvide; Fru Kirsten Brille, Enke efter Jesper Krafse til Basnæs (f ved Gulland 1566); Fru KarenBølle,Enke efter Markvard Tidemand (t 1550) og Eage Urne; Fru Eigborg (Tinlms), Enke efter Hans Johansen(Lindenov)til Fobisiet, Lensmand paa Silkeborg (f 'r'k 1568); Fru Sofie Glob, Datter af Albert Glob og Else Rosenkrantz Holgersdatter, Faderens Faster, Enke efter Iver Fris til Haraldskjær, D. R. 11. (f 1557): Fru Margrete Bilde, Søster til Peder Bilde til Svanholm og Vallø, Enke efter Lave Brok til Vemmetofte (j -°'io 1565 i Slaget ved Svarteraa); Fru Margrete (Kotfeld), Enke efter Hans Holk til Barritskov (f 1565 af Pest i svensk Fangenskab): Fru Maren (Gjordsen), Enke efter Niels Glambæk til Starupgaard (j inden 1564): Fru Johanne (Rotfeld), Hans Lykkes til Eskjær (f 1566?-); Fru Mette Urne, Datter af Jørgen Urne til Engestofte og Anne Glob, Søster til den ovennævnte Fru Sofie Glob, selv Enke efter Knud Hardenberg til Skjoldemose3); Fru Edele Hardenberg,Enkeefter Frans Bilde Andersen til Søholm (falden til Søs 1565); Fru Barbara Splid, Enke efter Iver Kaas4): Fru Vibeke Podebusk Klavsdatter, Enke efter Evert Bild



1) Ejler Brokkenkus.

2) Jfr. Personalhist. Tidsskr. I, 132, livor en Son ai Jorgen Lykko siges at vxre falden dette Aar.

3) Marm. Dan. 11, 94 og Ejler Brokkeiihus i Fynske top. Saml. VI. 3G5

4) Erslev, Lensmsend, S. 123.

Side 54

til Kavnholt (f som Admiral 1/a1/a 1567); Fru Anne Fris,
Datter af Iver Fris til Haraldskjær og den ovennævnte
Fru Sotie Glob, selv Enke efter Erik Juel til Lykkesholm.

Jomfruerne vare: Jfr. Birgitte Eosenkrantz Ottesdatter fra Næsbyholm, Holger Rosenkrantzes Broderdatter og Myndling (g. 1575 med Stenßrahe); Jfr. Anne Podebusk, Datter uf Klavs Podebusk Predbjørnsen og Fru Anne Olufsdatter (Krognos), selv saaledes Fasterdatter af Holger Rosenkrantzes første Hustru (død ugift 1580); Jfr. Ermegaard Bilde og Jfr. Birgitte Bilde til Jomfruens Egede, Døtre af Hans Bilde til Egede, D. K. R. (j- begge ugifte November 1587. omtrent 80 Aar gi.1): Jfr. Ingeborg Bilde, ovennævntes Søskendebarn, Datter af Hr. Anders Bilde. D. R. li., og Pernille Olufsdatter (Krognos), altsaa Fasterdatter af Holger Kosenkrantzes første Hustru (f ugift, efter at have arvet en Mængde af Blidernes og Podebuskernes Ejendomme): Jfr. Mette Urne'2); Jfr. Ingeborg Parsbjerg, Datter af Verner Parsbjerg, D. li. R., og den ovennævnte Fru Anne Holk, selv altsaa Søskendebarn til Moderen ((4 /u 1580 g. m. Jørgen Brahe3).

Kort efter at denne pragtfulde Barselfærd havde fundetSted, indtraf Enkedronning Dorotheas Død. Ogsaa i den Anledning fik Holger Rosenkrantz en Del at gjøre: det blev saaledes overdraget ham i Forening med flere andre dertil beskikkede Mænd at affatte Listen over Inventarietpaa den afdøde Dronnings Slot Koldinghus4j. Ogsaa med Birgitte Gøjes Forleninger og Sagen angaaende



1) Ejler Brokkenhus, S. 3G(j.

2) Formodentlig den Jfr. Mette Urne, som i Juli 1575 i Odense havde Bryllup med Alexander Durkam til Højsgaard (Haarby fc>. i Fyn), se Ejlor Brokkenhus S. 325.

3) Ejler Brokkunhus S. 385.

4) Tegn. 1571 fol. 442.

Side 55

Herlufsholm fik han en Del at gjøre; i denne Sag var han sin kjære Frænke til god Hjælp (tidligere omtalt under Peder Oxe). Tillige med Birgitte Geje var han ogsaa ivrig for at faa sin tidligere Svoger Oluf Movridsen (Krognos)gift med Anna Hardenberg1).

I Marts 1572 deltog Holger Rosenkrantz i Rigsraadsmøder paa Koldinghus, fik derpaa (23. April) Ordre til i Forening med Rigsraaden Bjørn Andersen at bortfæste Kronens og Kirkernes Korntiender i Aarhus Stift og blev derpaa tilsagt at mMc til Herredag i Kjøbenhavn den S. Juni2). Hele den følgende Tid tilbragte han derpaa i Kjøbenhavn, optagen af mange forskjellige Hverv, og her overværede han den 20. Juli Kongens Formæling med den unge Dronning Sofie og tog den følgende Dag paa en fremragende Maade Del i Dronningens Kroning, hvilket tidligere er omtalt under Peder Oxe.

I Slutningen af dette Aar opholdt Holger Kosenkrantz sig paa sin Forlening Skanderborg, hvor Kongen ogsaa havde taget Ophold for længere Tida). Dette gav Anledningtil, at Skanderborg Slot d. 27. Marts 1573 forlenede.^ til Klavs Glambæk, og at Holger Rosenkrantz og Fru Karen Gyldenstjerne i stor Hast maatte flytte ud. Hvor misfornøjet man var med denne Adfærd, er tidligere omtaltunder Peder Oxe. Grunden hertil har aabenbart dog kun været, at Holger Kosenkrantz selv har ført et saa stort Hus, at han og Hoffet ikke kunde rummes paa én



1) Bricka, Fr. II"s Ungdomskærlighed. S. 227, Tillæg Xr. 84.

2) Fynske Keg. fol. 2: Hjæll. Tegn. fol. 15, 20—2:5.

3) 22. December forelagdes her Kongen i Nærværelse af Holger Rosenkrantz, Hans Skovgaard og Niels Kaas et Udkast til et Svar paa Hertug Hanses Klager angaaende Ribe Birk ni. m. (Hist. Tidsskr. VI, 416 f.). Endnu 17. Febr. ug i længere Tid var Hoffet paa Skanderborg (Sjæll. Tegn. 118).

Side 56

Tid, medens en mindre fremtrædende Lensmand som Klavs Glambæk behøvede mindre Plads. I Holger RosenkrantzesTid var der imidlertid foretaget store Forandringer med Slottet og Lenet for at gjøre det skikket til Opholdfor Kongen. Hele Emborg var blevet forenet hermed,ligeledes -- til Skade for Birgitte Gøje — Ring Kloster; Mageskifter vare foretagne, for at Kongen kunde skaffe sig Krongods i den skov- og jagtrige Egn, sjældnere Frugttræer vare anskaffede til Slotshaven o. s. v. Selv efter at Holger Rosenkrantz var flyttet derfra, sendtes han senere hertil for at sørge for Opbygningen af en Stald til Slottet, da han bedst kjendte Lejligheden1).

I Lobet af Sommeren 1573 blev Holger Rosenkrantz derpaa udset til i Forening med Rigsraaden Jakob Ulfeld at repræsentere Kongen ved dennes Slægtning Hertugen af Preussens Giftermaal i Kønigsberg Søndag efter BartholomæiDag (24. August) med Hertugen af Kleves Datter. Holger Rosenkrantz bad indtrængende sin Ven, Kansleren Mels Kaas, om at udvirke Tilladelse til, at Rejsen maatte ibregaa til Lands istedenfor til Sos, og tilbød at betale Kongen J 2 Tusind Daler, hvis han maatte blive fri for Rejsen. Han synes dog at have maattet rejse; i al Fald kan han ikke med Sikkerhed spores igjen i Danmark før i Oktober Maaned2). Den 25. i denne Maaned overværede



1) 1569 3rJ a Befaling til Tolderen i Helsingør at skaffe Frugttræer til Skanderborg, nemlig 20 Morbærtræer. 20 Kvædetræer, 10 Figentræer. 1U Træer mod hvide Blommer, 20 Morelletræer. 20 »rugerski; Blommetræer , Træer med »hvide vælske Kirsebær«. oO af alle Slags Pæretræer, 30 Valnøddetræer, 20 Mandeltræer, 15 Træer med •Johans-Æbler", 15 Johans-Pæretræer, 100 af alle Slags Æbletræer (Tegn. 1569 fol. 4301. — At den Slags Frugttræer paa den Tid ogsaa vare Sjældenheder i Tyskland, ses hos AVeber, Anna, Kurfurstinn v. Sachsen S. 144 ff.

2) Brevaf 19. Jimi, dat.Skanderborg, tilH.KosenkrantzlSjæll.Tegn.fol. 155): Holy. Eosenkr. til Niels Kaas, dat. Bolver 29. Juni(Adelsbr. Fasc. 331. — Magelseget mellem Broderen Erik Rosenkrantz og Kongen (Valso og Kjierstrup), udstedt i Kbhvn. 23. Aug., siges rigtignok beseglet af Holg. Rosenkr. (Fynske Reg. fol. 83): men deraf kan ikke med Yisbed sluttes. at ban den Dag bar vaeret i Kbbvn. 16. Juni var ban tillige mod Peder Oxe. Peder Bildo og fl. tilsagt at mode med Kongen personlig til en Markeskjelsridning paa Hornp Mark d. 18. Ang. i en Trsette mellem Kristoffer Goje og Fru Karen Niels Skeels; men denne Ordre er altsaa udstedt tidligere end Ordren om at rejse "il Konigsberg.

Side 57

han nemlig Kongens førstefødte Datters Daab paa Koldinghus,Elisabeth, senere gift med Hertug Henrik Julius af Brunsvig-Wolfenbiittel1). Endnu d. 3. November deltog han paa Koldinghus i kongelige Rettertingsdomme og kaldes her for første Gang Danmarks Kig es Marsk, en Stilling, han efter Biskop Lavrids Bertelsens Ligprædikenlige saa nødig paatog sig som tidligere Statholder - stillingen i Nørrejylland, som han vedblev at beklæde i Forening med Marskstillingen. Han paatog sig først disse Embeder, siges der, efter Kongens og Rigsraadets indtrængendeForestillinger, ligesom han da i det hele aldrig trængte sig selv frem. Marskembedet havde da staaet ledigt siden Frans Brokke nhuses Fald for Varberg d. G. November 1569. Af hvad Grund den netop nu igjen blev besat, er ukjendt. Siden Ditmarskertoget havde Holger Rosenkrantz heller ikke indtaget nogen militær Stilling; men Marskembedet beklædtes oftere i den følgende Tid af Mænd, der savnede egentlig militær Fortid.. Dog havde Holger Rosenkrantz jo oftere sammen med Otte Krumpen haft med Forretninger at gjore, der laa Marskstillingen nær2).

Som Marsk kom Holger Rosenkrantz ikke til at ud«venogen
større Virksomhed i de IV2 Aar, han endnu



2) Brevaf 19. Jimi, dat.Skanderborg, tilH.KosenkrantzlSjæll.Tegn.fol. 155): Holy. Eosenkr. til Niels Kaas, dat. Bolver 29. Juni(Adelsbr. Fasc. 331. — Magelseget mellem Broderen Erik Rosenkrantz og Kongen (Valso og Kjierstrup), udstedt i Kbhvn. 23. Aug., siges rigtignok beseglet af Holg. Rosenkr. (Fynske Reg. fol. 83): men deraf kan ikke med Yisbed sluttes. at ban den Dag bar vaeret i Kbbvn. 16. Juni var ban tillige mod Peder Oxe. Peder Bildo og fl. tilsagt at mode med Kongen personlig til en Markeskjelsridning paa Hornp Mark d. 18. Ang. i en Trsette mellem Kristoffer Goje og Fru Karen Niels Skeels; men denne Ordre er altsaa udstedt tidligere end Ordren om at rejse "il Konigsberg.

1) Sjsell. Tegn. fol. 191.

2) Rosenvinge GI. D. 111 220; jfr. Fridericia i Hist. Tidsskr. i. R. 111, 579 f.

Side 58

levede. Der betroedes ham stadig en Mængde Hverv, men som snarest stod i Forbindelse med hans Statholderstilling1). — Den 26. September 1574 var han tillige med sin Hustru paa Skanderborg Slot, hvor Kongen bortgiftede tiere af Dronningens adelige «Jomfruer». — Atter den 23. Januar 1575 havde han faaet Indbydelse til med sin Hustru at staa Fadder til «en ung Frøken«, nemlig Kongensnæstældste Datter Anna, senere gift med Kong Jakob den Iste af England og Skotland. Samtidig fik han af Kongen tiere betydelige Begunstigelser, nemlig Skjødebrev paa det rige St. Hans Kloster ved Horsens med tilliggendestore Gods i Jylland, hvilket han allerede 1568 havde faaet i Pant uatløst for sin og Hustrus Livstid og hvori han 1571 havde faaet fornyet Pant for 5733 Daler. Samme Dag (29. Januar 1575) fik han Bygholm frit paa Livstid, dog som det synes kun mod Eftergivelse af den store Pantesum, han havde staaende deri. Allerede fra 1569 af synes han at have begyndt Byggeforetagender paa Klostret: thi i dette Aar havde han fra Horsens Kirke faaet 7800 «Oversten», der kom til St. Hans Kloster, og i Aaret 1570 var det gamle Inventarium fra St. Hans Kloster paa hans Foranstaltning blevet skjænket til Hospitaleti Horsens. Først hans Enke skulde dog fuldføre disse Byggeforetagender, og efter hende blev Gaarden kaldt «Stjernholm»2).

Ogsaa undre Gaarde ejede Holger Eosenkrantz i Horsens.Især



1) Saaledes angaaende en Strid mellem Movrids Podebusk og Ribe (Jydske Tegn. ",',, 1573, fol. 113): 20/3 1574 stævnes han til Herredag i Kblivn. i Juni (Sj. Tegn. 252): lfi/.i 1574 optages Inventarieliste paa Koldinghus ved Lensskifte: 27. Novbr. Mønstring i Viborg (Dsk. Saml. i Geh. Ark. Nr. 395, 4). -i Sjæll. Tegn. 332, 337. 362, 364. Jydske Eeg. 297; jfr. Erslev. Lensmænd, S. 154 og Fabricius, Horsens, S. 121 f. og 377 f.

Side 59

sens.Isærgjorde han som Lensmand paa Bygholm meget for Hospitalet i Horsens. Det blev gjenoprettet og fik mange kgl. Begunstigelser. Selv skjænkede han hertil det Gods, som hans Oldefader Erik Ottesen i sin Tid havde skjænket til 5 fattige Folks Ophold i Mariager Kloster.Efter Kristoffer Nielsens Død i Aaret 1561 var Holger Rosenkrantz nemlig bleven Hovedet for alle Erik Ottesens Efterkommere og fik da »Strid om dette Gods med Hr. Jørgen Lykke som Lensmand paa Mariager. I Aarel 1564 fik han Kongebrev paa, at 11 Gaarde og 1 801. som af Erik Ottesen var givet til Messer i Mariager Kloster,nu, da Messerne vare nedlagte, maatte lægges til Hospitalet i Horsens: hvis noget af Godset laa Hospitalet übelejligt, maatte han magelægge det med andet, hvilket ogsaa senere skete; ligeledes skulde Lensmanden paa Bygholmi Forening med Superintendenten og Holger .Rosenkrantzeller hans Arvinger hver 1. Maj hore HospitalsforstanderensKegnskab, og naar Hospitalsforsvander skulde indsættes, skulde det «ke med Holger Rosenkrantzes eller hans Arvingers Samtykke. — 1569 tik han Jørgen Lykke til at anerkjende sin ltet til at have Godset fra Mariager i Forsvar, hvorpaa der for Godset oprettedes 5 Senge i Horsens Hospital1).

Ogsaa som Godsstyrer havde Holger Kosenkrantz udøveten betydelig Virksomhed. Allerede i Farfaderen Holger Eriksens Tid havde Boller ejet en Del samlet Gods i Udt Sogn i Bjerge Herred, hvor Hovedgaarden ligger, og ide omliggende Byer2). Meget Strøgods fandtes dog endnu spredt rundt om i Jylland. Ved talrige Magelægdels med Kronen, som jo netop i disse Aar samlede



1) Jfr. Fam. Kosenkr. 11, 274—80: Fabricius, Horsens, S. 168 f.

2) Fain. Eosenkr. 11, 81.

Side 60

(Jods til Skanderborg og Emborg, dels med forskjellige Adelsmænd, lykkedes det Holger Rosenkrantz at samle sit Gods, især paa to Steder, dels i Udt Sogn og dets Annex Tyrsted i Hatting Herred ved Horsens Fjord, dels i Stovby Sogn i Bjerge Herred og i Egnen deromkring vod den nordlige Side af Vejle Fjord. 1556 fik han saaledesved Magelæg 2 Gaarde i «Staxeroede» (o: Stagsode, Barrit Sogn, Bjerge H.) og 4 Gaarde i «Soer» i Bjerge H. fra Hospitalet i Aarhus, 1500 11 Gaarde og 3 Gadeliuse i Tyrsted samt Kronens liettighed i to jordegne Gaarde sammesteds og i en Gaard i «Nedergaarde» i Sejd (nu Udt) Sogn i Bjerge H. Samtidig fik han Brev paa Tyrsted Kirke. 1501 tilskjodede Kongen ham som Gave Toltingskrog og Toltingsager i Stovby Sogn, mod at lian og lians Arvinger aarlig skulde »give og fornøje os tre rettelig gode Mynder og et Kobbel brogede Støvere, de som gode ere». Samme Aar fik han ved Magelæg med Kronen 1 Gaard i Bret By i Barrit Sogn og atter i Stovby Sogn et Par Gaarde. — Nu standse Magelægene i nogle Aar; først i Aaret 150(3 begynde de atter og fortsættesstadig hele Tiden igjennem. Vigtigst er det, at han i Aaret 1574 fik Skjøde- og Gavebrev paa Sejd Kirke i Bjerge H. med tilliggende Kirkegaard (o: Kirken tilhørendeGaard), Kirkejord og Kirkebol, med udtrykkelig Het til at nedrive Kirken til Forbedring af Udt Kirke, hvorefter Bønderne i Sejd og Nedergaard skulde høre til Udt Kirke1).

Større Byggeforetagender ved Udt Kirke har saaledesvistnokallerede
Holger Hosenkrantz paatænkt. Her
vare jo hans første Børn og hans første Hustru stedte



1) Efter de orig. Mageskiftebreve i Geji. Ark., samt Tcgnelser og Registre.

Side 61

til Hvile (1558); herhen havde han i Aaret 1563 fra Liibeckladethente Ligene af sin Fader Otte Holgersen og sin Moder Margrete Gans; her havde han bestemt at oprette en stor Familiebegravelse ikke blot for sig og sine Forældre,menogsaa for sine Brødre og sin øvrige Slægt1). For Brødrenes Vedkommende blev dette rigtignok ikke til noget; thi de indrettede hver for sig Begravelseskapeller ved deres Gaarde; men 1564 blev Liget af Sofie HolgersdatterRosenkrantz,Holger Rosenkrantzes Faster og Plejemoder,førtfra .Ringsted herhen, og rimeligvis samtidig ogsaa hendes Moder Anne Mej tistrup, inden de senere bleve førte til Hornslet. 1 Udt Kirke havde han ladet det store Mindesmærke om Ditmarskertoget opsaitte, og her var endnu i hans levende Live, som det synes, den store Gravsten bleven anbragt, hvorpaa han selv og hans to Hustruer findes afbildede2). Mulig staar det ogsaa i Forbindelse med Byggeforetagender enten her eller paa en af hans Gaarde, at Kongen 13. Juli 1570 fra FrederiksborggavLensmanden der Ordre til at levere Holger RosenkrantztoStene, der vare optagne ved Sponholt Kilde i Nærheden af det nu nedbrudte Ebelholt Kloster, den ene, som var optagen af Brønden, den anden, «som St. Villom (o: den hellige Abbed Vilhelm fra Ebelholt) sagdes at skulle have sat sin Hat paa»3). — Uoden hindrede dog Holger Rosenkrantz i at forbedre Udt Kirke ved



1) Fam. Kosenkr. IL, Dipl. Nr. 216.

2) Se Indskriften i Marm. Dan. 11. 185. Intet af de tre Dødsaur er mærkeligt nok udfyldt, ikke en Gang Fru Mette Krognos'os. Da Holger Rosenkrantz kaldes til Boller og Rosenvold, men ikke til St. Hans Kloster (Stjenihohn), og endnu kaldes Lensmand paa Skanderborg, rr.on ikke Marsk, synes den at skrive sig fra Aarene fer 157?>.

3) Tegn. 1570 fol. 115 (Dsk. Mag. 2. E. VI. 240).

Side 62

Hjælp af den nedrevne Kirke i Sejd; men hans unge p]nko, Karen Gyldenstjerne, fuldendte Planen. Hun nedrevheltden gamle Kirke og byggede en stor ny Kirke med tr<> Skib, baarne af Søjler, saa at den blev en af de anseligste Landsbykirker i Danmark. Det fremgaar af det Epitafium, hun selv i Aaret 15781) lod opsætte i Udt Kirke med Billeder af Holger Rosenkrantz, hende selv og deres 4 Born samt deres Aneskjolde. Efter denn«1 Indskriftharhun nemlig «et Aar efter hendes salig Husbonds dødelige Afgang Anno 1575 fra Grund af paa ny ladet opbygge denne Kirke... Her findes ogsaa baade hans Valgsprog: «Gott sei uns huldt und rechen kein Schuldt», og hendes: «Auf Gott vertrauet ist wol gebauet». AltertavlensIndskriftviser, at den er skjænket af hende 1577.

Af de to Gaarde i Stagsode, som Holger Rosenkrantz havde erhvervet sig 1556, og hvortil der senere var kommetmere Gods i Stovby Sogn eller i Omegnen, dannede han senere en Herregaard, som han kaldte Rosen vold, og hvortil han allerede skrives 1568 i det Lensbrev, hvorvedhan fik St. Hans Kloster paa sin og sin kort før ægtede Hustrus Livstid. I denne Egn havde tidligere ligget en gammel Borg, Staxevold; men den havde nu i et Par Aarhundreder ligget i Ruiner. Ogsaa her havde Holger Rosenkrantz maaske begyndt eller paatænkt Byggeforetagender; i August 1573 var der udgaaet Ordre til rlerp Adelsmænd om at besigtige en Del Gods her i Egnen, som Holger Rosenkrantz ønskede i Magelæg. Heller ikke dette Magelæg kom dog i Stand før efter hans Død, da Enken 16. Juni 1575 fik Brev herpaa og tillige Tilladelse til at maatte søge Stovby Kirke med sine Folk paa Rosenvoldog



1) I 31 arm. Dan. staar ved en Trykfejl 1568.

Side 63

voldogat maatte regne sine Tjenere (Fæstere) i Stovby og Barrit Sogne for Ugedagstjenere til Rosenvold, der altsaa herved fremtræder som en fuldstændig Hovedgaard. Ogsaa her var det saaledes forbeholdt Enken at fuldføre, hvad Manden havde paatænkt. Dåden kom, inden alt var færdigt.

Kort efter Tilbagekomsten fra Barselfærden paa Koldinghus blev Holger Rosenkrantz nemlig angreben af den Sygdom, der skulde blive hans Helsot. Den 25. Februar 1575 følte han sig ilde; i de følgende Dage antog Sygdommen en værre Karakter. Den første Marts kom den gamle Peder Skram med sin Hustru Elsebet Krabbe, Holgers Næstsøskendebarn, til Horsens. Da de her hørte, at "deres udkaarne Ven Holger» laa syg paa Bygholm, besøgte de ham strax. Der blev nu sendt Bud efter Fru Karen Gyldenstjerne, der var i Besøg hos sin Moder paa Iversnæs i Fyn; hun kom strax om Aftenen den næste Dag; den følgende Dag indtraf Svigermoderen Fru Anne Parsbjerg og Svogeren Albert Fris til Haraldskjær med sin Hustru Ingeborg Gyldenstjerne. Ogsaa Fru Margrete Gyldenstjerne, Folmer Rosenkrantzes til Stensballegaard, Jfr. Sofie Gyldenstjerne og Jfr. Johanne Skram vare tilstede ved Dødslejet. Den 4. Marts tog han en bevæget Afsked med sine Venner og lod sine smaa Sønner, Otte Kristoffer og Frederik, kalde til sig og velsignede dem. Samme Aften Kl. 11 døde han rolig, ikke fuldt 58 Aar gammel, efter under hele sin Sygdom at have vist stor Ro og Fromhed.

Biskop Lavrids Bertelsen holdt Ligtalen; den udkom i Begyndelsen af det følgende Aar, ledsaget af en Fortale af Anders Sørensen Vedel, der havde besørget Trykningen. Ogsaa han synes at have staaet i et nærmere Forhold til

Side 64

Holger Rosenkrantz, der formodentlig allerede kjendte ham og hans Slægt fra Vejle: ogsaa til Enken og Børnene vedblev Vedel i den følgende Tid at staa i nøjere Forhold. Ogsaa en anden samtidig Lærd, Rasmus Glad (Erasmus Lætus), nævner Holger Rosenkrantz blandt de Adelsmænd, der ivrig tog sig af Videnskaberne. Biskop Lavrids Bertelsengiver en smuk Skildring af den afdødes Karakter, hans Gudsfrygt og Fromhed, som ogsaa viste sig under Sygdommen. Han forstod at dø, som da de fleste af disse Mænd gjorde, der vare prægede af den første evangeliskeTids dybe Gudsfrygt. Og hele Holger Rosenkrantzes Færd synes at gjøre Biskoppens Ord til Sandhed. Han skildrer ham ogsaa som en Mand, der var meget afholdt af den menige Mand. Dog klagede Bønderne i Skanderborg senere over, at nogle Afgifter vare blevne dem paalagte i Holger Rosenkrantzes Tid, hvorfor Kongen eftergav dem disse1). — Holger Rosenkrantz døde saaledes l'» Aar før Peder Oxe. Da beklagede Kongen sig stærkt over, at han nu ingen havde til at beklæde Rigshof'mesterværdigheden. Muligvis vilde han dog have betroet den til sin Ven Holger Rosenkrantz,hvis han havde levet. Marsk værdigheden gik kort efter over til Predbjørn Gyldenstjerne til Tim.

Holger Rosenkrantz blev begraven i Udt Kirke, hvor de tidligere omtalte prægtige Mindesmærker over ham, hans Hustruer og Børn endnu findes. Med Karen Gyldenstjerne havde han fire Sønner:

1) Otte Kristoffer Rosenkrantz, senere til Boiler,
fodt 28. Oktbr. 1569.

2) Frederik Rosenkrantz, senere til Rosen void, fedt
omtrent i Juli 1571.



1) Jydske Tegn. 1579 fol. VA4.

Side 65

3) Henrik Rosenkrantz, yngre end do foregaaende,
dod far Faderen.

4) Holger Rosenkrantz, ded sora Barn, vistnok kort
efter Faderen.

De to førstnævnte Sønner kom senere, vel nærmest gjennem deres Farbroder Jørgen Rosenkrantz (f 1596), i et nøjere Forhold til den unge Kristian IV's Hof. Den begavede Frederik skulde dette ikke blive til Baade; Otte Kristoffers Liv blev ikke til Gavn for de store Godser, Holger Rosenkrantz efterlod sig. Fru Karen Gyldenstjerne skulde komme til at opleve mange Sorger for deres Skyld; men de høre en nyere Tid til og bør derfor skildres sammen med Kristian IV's Tid, der for Rosenkrantzernes Vedkommende var vidt forskjellig fra Frederik IFs. Fru Karen Gyldenstjerne skulle vi derimod følge i de 38 Aar, hun sad som Enke. Hun var jo kun 31 Aar gammel ved sin Husbonds Død.

Af Holger Rosenkrantzes Forleninger var Trygge - vælde allerede 1568 gaaet over til andre, kort efter at han havde faaet Livsbrev paa St. Hans Kloster. Bygholm fik Enken Brev paa at maatte beholde endnu et Aar, hvorpaa det forlenedes til Klavs Glambæk. — For øvrigt havde den første Tid efter Mandens Død været en Sorgens Tid for hende. Hendes to ældste Børn, Otte Kristoffer og Frederik, bleve angrebne af de pestagtige Sygdomme, som herskede i dette Aar. De svævede længe i Fare under Pleje af den bekjendte Dr. Kornelius Hamsfort, der var kaldt til Boller i den Anledning1).



1) Fru Karen G-ylden&tjerne til sin »allerkjæreste Søster«, Fru Birgitte Bølle Kristoffer Gøjes til G-underslev, »af Boluer med grædendes Taarer skrevet", uden Dag eller Aar: bag paa staar: 7 Julij (Modtagelsesdageu?j. Det maa dog være skrevet inden 11. Juni 1575, ,som tiet vil frenigaa af »let følgende (Klevenfeldts Saml.).

Side 66

Samtidig havde hun en højst übehagelig Sag med sin Naboerske, Fru Margrete Nielsdatter (Rotfeld), Enke efter Hans Holk til Barritskov. Med Fru Margrete var Holger Rosenkrantz allerede i Aaret 1566, kort efter Hans Holks Død, kommen i Strid angaaende Skovskjel, Markeskjel og lignende Forhold i Barrit By og Skov, hvor ogsaa han netop da havde faaet Gods og var i Færd med at danne Rosenvold. Gode Mænd vare da af Kongen blevne udnævntetil at skille Trætten, deriblandt Jørgen Rosenkrantzog Otte Brahe1). Sagens Udfald ved denne Lejlighedkjendes ikke; Forholdet maa dog være blevet taaleligt, siden Fru Margrete Nielsdatter var indbudt til Frederik Rosenkrantzes Daab 1571; men i Aarene 1573 og 1574 blussede Striden op med fornyet Heftighed. I sidstnævnte Aar kom Sagen for Kongens Retterting, hvor en Del af Stridsspørgsmaalene afgjordes til Fru Margretes Fordel; men da Holger Rosenkrantz paastod, at den foretagne Rebning stred mod Loven, blev dette Spørgsmaal henvist til Paakjendelse ved Viborg Landsting2). Paa Landstinget fremkom Fru Margrete med ærerørige Ytringer om Holger Rosenkrantz, idet hun sagde, at Markeskjellet var «forvildet«.Endnu inden sin Død havde Holger Rosenkrantz af Landsdommerne og flere tilstedeværende Adelsmænd faaet skriftligt Vidnesbyrd om de faldne Ytringer. «Jeg kan aldrig fuldskrive dig«, skriver Fru Karen Gyldenstjernei det ovenomtalte Brev til Fru Birgitte Bølle, «hvor Margrete Nielsdatter har tit ladet mig stævne med



1) Fru Karen G-ylden&tjerne til sin »allerkjæreste Søster«, Fru Birgitte Bølle Kristoffer Gøjes til G-underslev, »af Boluer med grædendes Taarer skrevet", uden Dag eller Aar: bag paa staar: 7 Julij (Modtagelsesdageu?j. Det maa dog være skrevet inden 11. Juni 1575, ,som tiet vil frenigaa af »let følgende (Klevenfeldts Saml.).

1) Tegn. 1566 fol. 80; 1567 fol. 127.

2) Rosenvingf, GI. D. 111, 245—52. — Kidemandsbrev af "n 1574 i hist. geueal. Arkivs Pergamentsbreve (Gek. Ark.).

Side 67

Kongens Stsevninger, og min Broder Erik (o: Svogeren Erik Eosenkrantz, der som seldste Broder havde Vsergemaaletfor Bflrnene) har ogsaa stsevnet hende for nogle Ord, him har sagt min salig Husbond til paa Landsting, som jeg har baade Landsdommers og flere Herremsends Brev og Segl paa. Saa siger hun slet Nej for hendes egne Ord, som hundrede Mennesker herte hende sige; saa nades jeg drage derhen i min Hjertesorg og Bedravelse, og vil med Guds Hjjelp gj#re dertil, hvad mig bar at gjare, med baade nans og min Slsegt og Venner; thi min Sag er klar og ret. Jeg har skrevet Kristoffer (Goje) til, at han vilde mede der og hjaelpe mig at forsvare min salige Husbondes gode Navn og Eygte for hende; han var hans eget Nsestsoskendebarn, derfor vilde jeg have ham der hos. Jeg tror baade ham og dig saa vel, at 1 nu ere mig elendige og bedrovede Kvinde god og mine smaa faderlese Barn baade i denne og alle andre Maader. .... Kom nu vist til Kjobenliavn for Guds Skyld og for min Skyld.) — I Kjebenhavn mjeglede Kongen ogsaa d. 11. Juni Forlig mellem «afgangne Holger Kosenkrantz» og Fru Margrete, som undskyldte sig for Kongen og sagde «sig intet andet at vide med Holger Eosenkrantz end som med en serlig Mand»1).

Fru Margrete Nielsdatter døde samme Aar; men Striden om de indviklede Grænseforhold i Barrit Skove fortsattes i de følgende Aar mellem Jørgen Rosenkrantz til Rosenholm, der efter sin Broder Eriks Død i Novbr. 1575 var bleven Værge for sine Broderbørn, og Erik Lykke til Skovgaard paa Hans Holks Børns Vegne. Paa Fru Karen Gyldenstjernes Bøn tog ogsaa Kansler Niels



1) Jydsko Reg. 1575 fol. :'.14.

Side 68

Kaas sig al Sagen; men Striden fortsattes i en længere Aarrække dels med Hans Holks Søn Mandrup Holk. dels senere med Sten Brahe, der efter sin første Hustru Birgitte Rosenkrantz Ottesdatters Død havde ægtet Kirsten Holk og med hende l'aaet Barritskov. Imidlertidhavde Fru Karen Gyldenstjernes Sønner selv overtagetBoller og Rosenvold, og Sagens Fortsættelse vedkommernu dem, medens Fru Karen selv havde taget Ophold paa «Stjernholm».

I sine Borns Mindreaarighed havde Fru Karen Gyldenstjerneudfoldet en overordentlig stor Virksomhed, hvorvedhun fremtræder som en af disse handlekraftige Kvinder,hvorpaa den Tids Adelshistorie har saa mange Exemplerat opvise, men ogsaa viser sig i høj Grad trættekjær og herskesyg, stolt og myndig. Ligesom hun opbyggede Udt Kirke ved Boller, gjorde hun ogsaa meget for Stovby Kirke ved Rosenvold, der blev Hovedkirken til denne Gaard. En Mængde Magelæg udvidede Godskomplexernebaade ved Boller og Ro^envold. 1580 fik hun Livsbrev paa Kronens og Kirkens Tiender af Stovby Sogn. 1588 Barrit Sogns Kirketiende til Forbedringen af Kirken i Stovby. hvis Taarn var næsten nedfaldet1). I Aaret 1585 havde hun fuldført den skumle Hovedbygning paa Rosenvold, saaledes som Indskriften endnu viser, og 1588 fuldendte hun Hovedbygningen paa Boller2), saa at der nu stod to fuldt færdige Herresæder til hendes to Sønner. Selv tog hun, i det mindste fra 1592 af, efter at hendes Søn Otte Kristoffer imidlertid havde giftet sig.



1) Jydske Reg. 1588 fol. 6. — Om Mageskiftet 1575 se ovenfor o.Tydsko Tegn. 1573 fol. 98: .Tydske Reg. fol. 320. Original-n tindes i «Mageskifter- Nr. 293: jfr. Kirkehist. Saml. 8. R. 111. #*.

2) Dsko Horrcgaarde I og 11.

Side 69

i Reglen Ophold paa St. Hans Kloster, der nu var blevet helt ombygget og kaldt Stjern holm. Det er formodentlig til Bygningen heraf, at der i Aaret 1591 udvistes til hende, der ved denne Lejlighed for første Gang kaldes «til. Stjernholm",50 Bjælker fra Silkeborg og Skanderborg Skove1).

Som Ejer af Stjernholm havde den myndige Kvinde en Mængde Stridigheder med Horsens By, endogsaa om Hospitalet, for hvilket hendes afdøde Husbond havde gjort saa meget; hun beskyldtes saaledes for at besvære Hospitalet med flere Personer og Senge, end Fundatsen hjemlede hende Eet til2). Samtidig klagede Borgmestre og Eaad over, at hun havde tilforhandlet sig omtrent ottende Delen af Byens Grunde og Ejendomme og ifølge sine adelige Privilegier ikke vilde yde kgl. Skatter eller Byskatter og Tynge deraf, hvorover Byen paa stakket Tid var kommet i største Armod og havde maattet udredede 3000 Daler, hun ellers skulde have udgivet; desudenhavde hun tilegnet sig Boder i Byen, hvis Beboere hun ogsaa vilde holde skattefrie, uagtet de drev borgerlig Næring og Handel. Kristian IV bød da Mandrup Parsbjergat tiltale hende med Lov og Ret. Senere ((T/;sT /;s 1598) eftergav Kongen hende dog denne Sag, hvorpaa der den 27. Septbr. s. A. ved Mægling af Mandrup Parsbjerg og tiere sluttedes et Forlig mellem hende og Horsens By, ifølge hvilket hun skulde overlade Borgerne i Horsens Brugen af al den Ejendom, hun havde paa Byens Mark, mod at de selv udredede Skatterne heraf og aarlig gav hende tilbørligLeje; derimod skulde hun selv beholde hvad Ager og Ejendom hun havde i »Priors Lykke» og i alle de Haver, hun havde beliggende paa Stjernholm Mark; til



1) Jydske Tegn. 1591 fol. 221: 236.

2) Kongebrev af 7li* 1597 til Niels Skram, J. Tegn. fol. 58.

Side 70

Gjengjæld skulde hun til Horsens By give som evindelig Ejendom en Gaards Avl over al Horsens Mark og en aarlig Pengeafgift; for den Skattefrihed, hun i nogle Aar havde haft af sine Gaarde, Boder og Vaaninger i Horsens, maatte hun give Byen 600 Daler i Godtgjørelse1).

Fru »Karen Holgers» Glanstid var for øvrigt paa den Tid forbi. Den falder i Frederik IFs og Regeringsraadets Tid. da hun som den virksomme Adelsfrue endnu selv styrede Godserne for sine Børn, og da disses Værge, JørgenKosenkrantz, endnu levede. Selv havde hun sørget for deres Opdragelse paa det bedste. De bleve satte i Huset hos Lektor Peder Hegelund i Ribe, hvor de vare i Nærheden af hendes Søster Ingeborg Gyldenstjerne, der var gift med Lensmanden, Albert Fris, og hvor Anders Sørensen Vedel levede. Han var, i det mindste endnu paa denne Tid, den højere Adels Yndling; han holdt ogsaa Ligprædikenen over Fru Ingeborg Gyldenstjerne og riere andre af Fru Karens nærmeste Slægtninge og udgav dem i Trykken efter hendes Opfordring2). Det var under denne Tids gunstige Forhold, at Fru Karen Holgers ved Kongens eller senere ved Regeringsraadets Hjælp fik sine Sanner godt anbragte i Udlandet og senere ved den unge Kristian IV's Hof. Selv var hun tilstede ved saa godt som alle kongelige Bryllupper eller lignende Festligheder for at «(drage» Festsalene eller paa anden Maade gjøre Tjeneste ved Hove3). Det var ogsaa i disse Aar, at hun opnaaede de mange Magelæg eller lignende Begunstigelser af Kronen. Endnu til den 1. August 1596 var hun tilsagttil



1) Jvdske Tegn. 1597 fol. 30; 83: Fabricius. Horsens, S. 377—78.

2) Jfr. Wegener, A. S. Vedel, 2. Udg\, 122: 179: 181—82.

3) Tegn., passim.

Side 71

sagttilKristian IVs Kroning for i Forening med en Del
andre Adelsdamer at »drage« Salene paa Slottet1).

Men kort efter blev hun inddragen i en højst übehagelig Trold do ni ss ag. Hendes Nabo, Johan Rud til Møgelkjær, var gift med Anna Hardenberg Eriksdatter fra Matrup. Den unge Kone var tungsindig og troede i sin sygelige Tilstand, at hun var forgjort. Flere «Hexe» bleve i den Anledning i Juli og September 1596 brændte paa Baag Herredsting i Fyn og en i Haderslev. Et Par af dem havde udsagt, at en Kone i Sejd ved Boller var deres Medhjælperske og Hoved, og at hun var underkjøbt af Fru Karen Holgers til at forgjøre Fru Anna. Denne Beskyldning, der aabenlyst var sagt paa Tinge og indført i Tingsvidner, kunde Fru Karen selvfølgelig ikke lade sidde paa sig. Hendes Søn Otte Kristoffer, paa hvis Gods Konen i Sejd boede, segte at holde sin Haand over denne og hindre, at hun kom i Johan Euds Vold. En Række Processer begyndte derfor, Johan Rud blev stævnet o. s. v. Den egentlige Sag mellem Johan Rud og Fru Karen blev dog i Juni 1598 bilagt ved Kongens Mægling, dog saaledes, at Konen i Sejd af Otte Kristoffer skulde overgives til Lensmanden paa Koldinghus, for at hun kunde sættes i Forvaring der og for at der kunde kræves Kirkenævn over hende: dersom hun dømtes efter Livet, skulde Sagen forhandles paa Landstinget; dog tilføjes ret betegnende, at hun maatte ikke pinlig forhøres2). — Saaledes var i Løbet af faa Aar baade Rigshofmesterens Enke Mette Rosenkrantz og Rigsmarsken Holger Rosenkrantzes Enke blevne inddragne i Trolddomssager!



1) Sjaell. Tegn. 1596, 7. Maj og 30. Juni, foL 508 og 584.

2) Vedel Simonsen, Ruderne 11, 199 f.; 269-70. Jfr. Eugelstoft i Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 525 f. Dale. Mag. 4. E. VI, 209 ff.

Side 72

I den følgende Tid synes Fru Karen at have levet mere tilbagetrukken paa Stjernholm. Kort efter indtraf ogsaa hendes Søn Frederiks ulykkelige Forhold til Rigborg Brokkenhus, hans Domfældelse, Landsforvisning og Fald i Udlandets Krige; Otte Kristoffers Pengeforhold forværredes stadig. Udsigterne for Fremtiden vare saaledes ikke lyse, da Fru Karen Gyldenstjerne døde i Aaret 1613 i sit 69de Aar. Den 20de April blev hun "begravet« i Horsens Klosterkirke. En stor Forsamling var tilstede, deriblandt Kigsraad Eske Brok til Vemmetofte- og hans Hustru Kristence Viffert. Fru Karen Gyldenstjernes Søskendebarn, Kigsraad Mandrup Parsbjerg, »talte over Graven«. Saaledes udtrykker Eske Brok sig i sin Dagbogsoptegnelse. Senere maa Liget dog vistnok være blevet ført til LTdt Kirke ved Boller, hvor baade Holger Rosenkrantz og hun selv havde indrettet Gravkapellet og anbragt Gravstenen. — Otte Aar efter vare alle hendes stolte nyopførte Herregaarde ude af Rosenkrantzernes Eje, solgte af hendes Sønnesøn paa Grund af den af hans Fader efterladte Gjæld.

II. Erik Rosenkrantz Ottesen til Valsø, Arreskov, Kjærstrup, Næsøen, Sem m. m. Danmarks Riges Raad. 1519-1575.

Erik Rosenkrantz, Otte Holgersens og Fru Margrete Ganz's næstældste Søn, var født i Aaret 1519, formodentlig paa Terning Slot. Efter Forældrenes Død i Liibeck i Oktbr. 1525 blev han tillige med sin Broder Jørgen og sin Søster Margrete ført til Brandenburg og opdragen hos

Side 73

sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz, indtil hans Faster, Fru Sofie Holgersdatter Bosenkrantz, Axel Brahes, og hans Farbroder, Hr. Holger Holgersen til Boller, i Aaret 1530 krævede dem tilbage. Han synes kort efter at være sendt til Sachsen til den bekjendte Kurfyrst Johans Hof, og da denne kort efter døde (1532), tjente han i hans Søn, KurfyrstJohanFriederichs Kammer og senere hos hans Svoger, Hertug Ernst af Brunsvig -Liineburg1). Her tjente jo ogsaa hans ældre Broder Holger i Aarene mellem 1534 og 36; men medens denne først vendte tilbage til Danmark 1537, var Erik allerede i Danmark i Slutningen af Aaret 1536. da han, den Gang altsaa omtrent 18 Aar gammel, tog Stævning over Skjelskør Borgere, fordi disse i Grevefejdenhavdeudplyndret hans og hans Brødres Ejendom Næsbygaard (nu Næsbyholm). — 10. September 1542 optræderErikRosenkrantz derpaa i Norge paa egne og MedarvingersVegnei Anledning af et Mageskifte i Valders2). For øvrigt er det ikke altid let i disse Aar at adskille ham fra hans Samtidige, Erik Rosenkrantz Axelsen til LangtindogErik Rosenkrantz Ejlersen til Hevringholm. I August 1545 fik saaledes Fru Elline (Godov), Henrik Gøjes Efterleverske, en kgl. Befaling til Hr. Oluf Melsen RosenkrantztilVallø, Albrecht Gøje lil Gunderslevholm, »Erik Rosenkrantz» og Peder Kristiernsen til Hjelmsø angaaende et Mageskifte. Herved menes dog vistnok Erik RosenkrantzOttesen,der paa den Tid synes at Lave holdt Hus paa Næsbyholm3). Men kort efter maa han saa atter



1) Fam. Rosenkrantze,3 Hist. 11, Dipl. ]STr. 182.

2) Dipl. Korv. X, Nr. 714: niaaske allerede 31. Decbr. 1541 (Dipl. Norv. VI, 785, Seglet); jfr. Dipl. Norv. VIII, 795, hvor Holger 10. Jan aar 1542 na;vnes som Styrer af Næsøen.

3) Dsk. Mag. 4. E. I, 126.

Side 74

have søgt Tjeneste hos Kurfyrst Johan Friederich af Sachsen.Efterdet uheldige Slag ved Miihlberg, hvor Kurfyrstenblevtagen til Fange, har denne nemlig d. 7. Juli 1547 fra den kejserlige Lejr ved Swabach udstedt et Vidnesbyrdom,at «Erik Rosenkrantz», der fra Ungdommen af havde tjent i hans afdøde Faders Kammer og siden hos ham selv og hos hans Svoger Hertug Ernst af Brunsvig-Liineburg,nuhavde faaet Afsked af hans Tjeneste, da det ikke var hans Lejlighed længere at tjene ham 1). Det stemmer nemlig godt hermed, at Eriks Navn ikke nævnes i hans Brødres Stævning over Gabriel GyldenstjerneangaaendeOpgjørelsen fra Boller, saa at han endnu synes at have været fraværende paa denne Tid2), medens han netop fra 1548 af fremtræder selvstændig, især i Anledning af det norske Gods. Det var desuden netop nu, at det foreløbige Skifte foretoges mellem Brødrene, saa at det formodentlig netop har været disse Forhold, der kaldte ham hjem. Om han for øvrigt personlig har deltaget i Slaget ved Miihlberg og i nogen Tid har delt Kurfyrstens Fangenskab, er uvist, men vel neppe usandsynligt.

Hvorledes det store norske Gods. der i al Fald senere ved Opgjøreisen mellem Erik Kosenkrantzes Arvinger viste sig at udgjøre V24 Del af Norges skyldsatte Jord, foruden Ejendommene paa Færøerne og Shetlandsøerne, var kommet i Otte Holgersens Børns Eje, er tidligere omtalt3). Det synes oprindelig paatænkt, at disse store Ejendomme skulde tilfalde Søstren Anne, der var gift med Mogens Gøjes



1) Fam. Rosenkrantz 11, Dipl. Nr. 182.

2) Dsk. Mag. 4. E. I. P. 27—28; jfr. ovenfor under Holder Eoseiikrantz.

3) Farn. Rosenkrantz [I, 147 ff.

Side 75

Søn Albrecht. Med dette for Øje havde Mogens Gøje endog søgt at faa sin Søn udnævnt til Lensmand paa Bergenhusl); dette hindredes imidlertid ved Grevefejdens Udbrud. Men nu, da Skiftedelingen skulde finde Sted, gjorde Brødrene Fordring paa hele den norske Arv for sig selv. Efter Norges Lov arvede nemlig Søster, der havde Brødre i Live, kun efter Fader og Moder, men ikke Udarv,og da Otte Holgersen var død, inden Arven faldt, kunde Søstrene ikke komme til at arve Fru Ingerds Arild Kanes. Dette fik Medhold ved en Kongedom af 7. Decbr. 1547; men da Albrecht Gøje havde været hindret i personligat møde med sine Beviser, forbeholdtes der ham dog Eet til inden Aar og Dag at give Møde med bedre Bevisning2). Imidlertid overtog Erik Kosenkrantz den norske Arv som sin Andel og skriver sig nu »til Næsøen».Dog kaldes Erik «til Boller» i et Brev fra 20 15503). Endnu paa denne Tid stævnede Albrecht Gøje «Erik Rosenkrantz til Næsøen» for en Søsterpart af de Penge af det norske Gods, som han skulde give sine Soskende,men som han forholdt dem, samt Holger Eosenkrantzfor hvad han havde oppebaaret af Anne Rosenkrantzes Godser baade i Danmark og Norge, og lignende Stævning lod han udgaa over Otte Rosenkrantz. Den endelige Dom kjendes ikke, men den er vistnok gaaet Albrecht Gøjo imod4).

I Juli Maaned 1548 hyldedes den unge Hertug Frederiksom
udvalgt Konge i Oslo, og samtidig optræder



1) Smsts. Dipl. Nr. 110—12.

2) Smtsts. Nr. 183.

3) Geh. Ark. Ringsted U. Nr. 2.

4) Norske Kigsregistemtor 1, 127—28. Herredagsdombogen tra 1550 er ikke bevaret.

Side 76

Erik Rosenkrantz «til Næsøen•> i forskjellige Domme i Oslo. Fra Marie Kirke i Oslo tog han til sig Sankt DorotheæPræbende som Gods, der var stiftet af hans Forfædre,og søgte ligeledes paa denne Tid at faa et Præbendeved Trondhjems Kirke tilbage, der var stiftet af Fru lngerd Arild Kanes; men dette lykkedes ham dog først senere (15G01). I Oktober 1548 var han derpaa i Bergen og kom strax i Strid med de tyske Kjøbmænd om to Grunde ved Bryggen, som han og hans Forfædre hidtil havde besiddet uden Klage. Retten tilkjendte ham Grundene,men alligevel forholdt Kjebmændene ham dem. Han henviste dem da til Kongens Ketterting, men de vilde ikke anerkjende Kongens Domsret i denne Sag og beraabte sig paa lybsk Ret. Indtrængende klagede Erik Rosenkrantzherover til Kongen. »Dersom Eders kgl. Majestæt,« >kriver han i den Anledning (23. Oktbr.), »ikke haandhæverdenne Landsende mod Vold og Uret, som samme Kjobmænd saa uforskammet nu mere end nogen Tid imod Lov og Ret og gode gamle Sædvaner bedrive mod Eders Naades Indbyggere, fattige og rige, saa er denne Landsende,saa vidt de overfare, fordærvet, og Eders Naades Landret og skrevne Lov forkrænket og fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret2j.»2 j.»

Dette Brev fra den unge Erik Rosenkrantz har neppe været uden Virkning paa Regeringens kraftige Optræden mod «de Kontorske» i Bergen i de følgende Aar, og det har maaske heller ikke været uden Indflydelse paa, at han selv senere blev udset til Lensmand paa Bergenhus. For øvrigt opholdt han sig i disse Aar i Reglen i Norge,



1) Dipl. Norv. 111, Nr. 1165; VI, 804. Schjonning, Trondhjcni Domkirke S. 238.

2) Dipl. Xorv. 11, 856; jfr, Yngvar Nielsen, Bergen S. 291 f.

Side 77

senere i Danmark, og lod da sine norske Godser styre af forskjellige norsk- eller danskfødte Fogeder, saaledes AdelsmændeneThord Brat og Niels Blik1). Selv var han nemligi Aaret 1551 eller 1552 kommet i Besiddelse af Valsø Gaard ved Ringsted, vistnok som Gave af hans Plejemoder og Faster Sofie Holgersdatter Eosenkrantz, der efter sin Mand Axel Brahes Død skjænkede sine Broderbørn forskjelligtGods i levende Live-); hun havde igjen arvet den efter sin Moder, Fru Anne Mejnstrup; paa anden Maade kunde Otte Holgersens Børn nemlig ikke komme i Besiddelse af Gods, der havde tilhørt Anne Mejnstrup, da Otte Holgersen var hendes Stifsøn. Til denne Gaard skriver han sig i Reglen i den følgende Tid, indtil han henimod Slutningen af sit Liv mageskiftede den til Kronen mod Kjærstrup og Taasinge.

I Aarene 1554 og 1555 forekommer »Erik Rosenkrantz» derpaa som Staldmester hos Kristian 111. Som saadan fik han saaledes 4. Juli 1555 Brev om at repræsentereKongen ved Drabanthøvding Antonius von AltenburgsBryllup i Kjøbenhavn den følgende Søndag, da Kongen ikke personlig kunde komme til Stede; som Brudegaveskulde han paa Kongens Vegne overrække 2 Rosenobler,til



1) 1549, 6 Oktbr. siges han i et Retsdokument »in Norwegen mosessen«; 1552, 24. Maj, Valsø, nævnes Thord Brat som hans Foged i Bergen v?d en Regnskabsaflæggelse af -Bergens Gaard og Gods nordenfjelds • (Dipl. Norv. 111, 851); 1550 havde han en Retssag med Fru Ingerd Ottesdatter (Reiner) til Østeraat om et Fiskeleje i Nordmøre (Norske Rigsreg. I, 125). — 1554 nævnes Niels Blik i en Retssag angaaende Erik Rosenkrantzi\s Gods og havde opført sig temmelig egenraadig og voldsomt (Dipl. Norv. IV, 834).

2) Fam. Rosenkrantz 11. Dipl. Nr. 205.

Side 78

nobler,tilBrudgommen eller til Bruden, efter hans eget
Tykke1).

Aaret efter forekommer Erik Rosenkrantz Ottesen derpaa som Hofmarskalk hos den unge Hertug Frederik, for hvem der i Aaret 1554 var blevet indrettet en Hofstat paa Malmøhus under Ledelse af Rigsraad Ejler Hardenberg som Hofmester. Blandt de Adelsmænd, der hørte til Prinsens Omgivelser, nævnes Oluf Movridsen (Krognos), alt den Gang Svoger til Eriks Broder Holger. Stillingen som Hofmarskalk hos den unge Prins beholdt Erik Rosenkrantz derpaa, indtil 1557, da han udnævntes til Lensmand paa Varberg. Allerede 28/io 1556 havde han faaet Brev paa en mindre Forlening, Fuglebjerg i Sjællan d2).

Erik Rosenkrantz havde imidlertid fæstet sig en Brud, den lGaarige Jfr. Helvig Hardenberg (født 28,'3 1540), en Broderdatter af ovennævnte Ejler Hardenberg. Rimeligvis har hun opholdt sig paa Malmehus hos sin Farbroder, ligesom en anden af Ejler Hardenbergs Broderdøtre, den unge Jfr. Anne Hardenberg Korn" tzdatter, til hvem baade den unge Hertug Frederik og Oluf Movridsen (Krognos) fattede Kjærlighed. Det var et lystigt Hof, den unge Prins førte;



1) Adelsbr. Fase. 53. kgl. Bibi. - 1553 23,_- kaldes ..Erik Rosen - krantz vor Hofsinde« til Koldinghus, da Kongen har noget at tale med ham om (Kiev. Rosenkr.). 1553 deltog -Erik Rosenkrantz« rned Borge Trolle u. 11. i en Dom om «de oprørske Borgere i Næstved« (Tegn. fol. 332). 1554, 31. Maj, 1. Juni, 14. Juli og 1. Oktbr. udstedes Breve til -Erik Rosenkrantz vor Staldmester«. Som kgl. Staldmester synes han at have haft sit Kvarter i Sorø Kloster, i det mindste paa denne Tid (Adelsbr. Fase. 53: Klevenf.: Tegn. 1554 fol. 351).

2) Dsk. Kong. Hist. 33 (1556, 7. Juni, Fr. II til Erik Rud, hvori «E. Ros. vor Hofmarskalk.); jfr. Bricka, Fr. ll's Ungd. S. o4; Erslev, Lensmænd, S. 80.

Side 79

Vin og Kjærlighed fattedes ikke. Jfr. Helvig var en Datter af den i Aaret 1542 afdøde Rigsraad Jakob Hardenberg til Hvedholm, Sandholt og Arreskov. Hun var et godt Parti; Jakob Hardenberg havde kun efterladt sig tre Døtre, af hvilke de to ældste, Edele og Anne, allerede den Gang vare gifte med Frans Bilde til Søholm og Erik Rud til Fuglsang. Forbindelsen synes allerede at være bleven aftalt inden d. 7. Juni 1556; den højtidelige Trolovelse fandt Sted i Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvor Biskop Niels Palladius fra Skaane «efter Guds Orden og Skik gav dem tilsammen udi den hellige Ægteskabsstand». I August 1557 udgav Niels Palladius de Formaninger, han ved den Lejlighed havde udtalt til Parret, og tilegnede Bogen til Erik Rosenkrantzx). Brylluppet fandt derimod først Sted i Kjøbenhavn i Slutningen af September eller BegyndelsenafOktober 1558. Her holdt netop paa samme Tid Hr. Mogens Gyldenstjerne sin Datter Sibylles Bryllup med Eskild Gøje Henriksen til Skjørringe. Herluf Trolle skriver i den Anledning til sin Hustru Birgitte Gøje (27. Septbr.), at han vel maa sende Hr. Mogens og Erik RosenkrantzetPar Øxne hver. Heraf er det klart, at Erik Rosenkrantz selv har maattet holde sit Bryllup. Grunden hertil var, at hans Svigermoder, Fru Sofie Lykke, kort før havde maattet afstaa alle sine Godser til sine Svigersønner,saaat Erik Rosenkrantz paa den Maade allerede



1) 1556, 7. Juni skriver Fr. II til Erik Rud om en Sag, denne havde bedt Erik Rosenkrantz udrette hos Prinsen; han raader harn at lade Sagen opstaa, til Erik Rud kommer ham (Prinsen) til Orde (to Breve herom i Dsk. Kong. Hist. Fa,sc. 33). — Palladii Fortale til -det hellige Ægteskabs Ordensregler« er dat. 23. Aug. 1557. — At Trolovelsen har fundet Sted senest i Marts 1557, ses af Svigermoderen Fru Sofie Lykkes Proces, som nedenfor

Side 80

var kommen i Besiddelse afArreskov, en Sag, som vi ret snart skulle komme tilbage til. — Paa samme Tid ventedesKurfyrstindeAnna fra Sachsen til Kjøbenhavn. »Man kan ikke andet end bede Hendes Naade», skriver Herluf Trolle, «og det vil ikke skikke sig, at Hendes Naade tøver til det ene Bryllup, uden Hendes Naade tøver til det andet med. Dersom Hendes Naade tøver, da kan jeg tjene Erik. Drager Hendes Naade af, da tør jeg ikke andet end følge. •> Brylluppet, fandt Sted under uhyggelige Forhold; pestagtige Sygdomme havde hjemsøgt næsten hele Gøjernes Familiekreds. Den ene Brud, Sibylle Gyldenstjerne,hvisVielsesdag (o: Trolovelsen?) ellers sættes til den 21. September, havde selv været syg, og Erik Rosen - krantzes Svigerinde, Holger Rosenkrantzes Hustru, Mette Krognos, døde i de samme Dage paa Bygholm af Pesten (S. 21). »Sig Erik Rosenkrantz mange gode Nætter«, skriver Fru Mettes Moder, Elline Gøje, derfor d. 4. Oktober til sin Søn Oluf Movridsen, «jeg kan intet nu skrive ham. Gud har saa skaffet det, at naar han er højest i Glæden, da er jeg haardest besøgt; saa var det ifjor og iaar med. Gud give ham Lov og Salighed til evig Tid»1).

Erik Rosenkrantzes Svigermoder Sofie Lykke hørte til en stridig Slægt. Hun var Datter af Rigsraad Peder Lykke til Nørlund m. m. (f 1538) og saaledes Søster til den trættekjære Fru Anne Lykke, der først havde været gift med Rigsraad Anders Bilde til Søholm (f 1555) og derpaa i Aaret 1557 havde ægtet Rigsmarsken OtteKrumpen,ogtil



1) Det foregaaende Aar i September Maaned var hendes Svoger. Erik Kosenkrantzes Broder Otte Rosenkrantz til Næsbyholm, død af Pest tillige med et Barn. — Becker, Heri. Trolle og Birg. Gøje Tillæg S. P.2 f.; jfr. Brasen, GI. Ejere af Bregentved S. 152 f. — Ejler Brokkenhus i Fynske Saml. VI, 315 sætter Erik Rosonkrantzes Bryllup til 1558, men uden Dagsangivelse.

Side 81

pen,ogtilden rige og ansete, men haarde og trættekjæreRigsraadJørgen Lykke til Overgaard. Hun var selv ligesaa hovmodig, trættekjær og selvraadig som sine Søskende. Med Bønderne paa Holme Kloster (Brahetrolleborg),somhendes afdøde Mand havde kjøbt af Kronen, havde hun en haard Strid. Kong Kristian 111 tog BøndernesParti,og da Kronen ved Salget havde forbeholdt sig Gjenkjøbsret, benyttede han Lejligheden til at gjenkjøbeGodsetog sælge det til Eskild Oxe. Der begyndte nu en temmelig smaalig Forfølgelse mod Fru Sofie for de Forandringer, hendes Mand og hun i Mellemtiden havde foretaget med Bygningerne og Godsets Tilliggende. Men endnu værre blev det. da hun ved en Dom af 24. Januar 1557 overbevistes om at have solgt 4000 øxne ud af Riget, og af disse vare 1345 imod Recessens Forbud ikke opdrættede paa hendes Hovedgaarde eller hos hendes Fæstere. Det hjalp intet, at hun foregav ikke at kjende Recessens Forbud mod den Slags øxensalg eller søgte at bevise, at hun havde foretaget disse Handler for en KjebmandiGeldern, hun stod i Handelsforhold til. Hun blev paa det kgl. Retterting dømt til at have forbrudt til Kongen saa mange øxen, som hun havde solgt mod Recessen,ogder forbeholdtes Lensmanden i Salling Herred i Fyn, Erik Bilde, paa Kongens Vegne Ret til at forfølge Sagen videre efter Rigens Ret, for altsaa ved Exekution at skaffe Kronen Erstatning1). Dette skete ogsaa; der udnævntes Ridemænd, der paa Kronens Vegne skulde gjøre Indførsel i hendes Ejendomme. Blandt de udnævnte Ridemændvarogsaa hendes Broder og Værge, Rigsraad JørgenLykke?men da Kongen vilde bruge ham udenlands,



1) Kosenvinge, GI. 1). 1.1. 168—71: jfr. Danske Herregaarde VI (Hvedholm).

Side 82

udnævntes en anden i hans Sted. Dette fraraadede Erik Bilde imidlertid meget stærkt (12. Marts); Jørgen Lykke var den eneste af Kidemændene, der kjendte Godset, og dersom Ridemændene red urigtig, saa skulde han nok være den første, der som Værge for Søsteren vilde klage over Vold og Uret; man maatte hellere opsætte RidemandsforretningentilJørgen Lykkes Hjemkomst. »Ellers vil det gaa spottelig af med al åen Forfølgning, som er gjort udi denne Sag», skriver han; «thi Fru Sofie har ladet sig offentlig hare, at hun agter ikke at give Eders Naade en Penning for denne Sag»*).

Paa dette farlige Tidspunkt maatte hendes tre Svigersonnergribe ind. De tilbød at betale Kongen nogle tusend Daler; men Kongen bød Rigskansleren Antonius Bryske at lade udfærdige Ridebrevet og Forfølgningsbrevene, da han ikke havde nogen Tiltale til Svigersønnerne, men kun til Fru Sofie selv (13. April), og nye Ridemænd bleve nu udnævnte2). Under disse farlige Omstændigheder afstod Fru Sofie alle sine Godser til sine Svigersønner mod en aarlig Livrente. Dronning Dorothea og Hertug Frederik gik derpaa i Forbøn for Fru Sofie, inden Ridemandsforretningenvar foregaaet. Kongen lod da al den Ugunst falde, han havde til Fru Sofie for den ulovlige Oxenhandelog fordi hun havde forulempet Hans kgl. Majestæt for Kongen af Englands og Spaniens (o: Filip II's) Statholderi Geldern». Til Gjengjæld maatte Svigersønnerne udbetale til Kongen 6250 Daler for Øxnene og 300 Daler i Kost, Tæring og Procesomkostninger til Erik Bilde, altsaai alt 6550 Daler (26,200 Kroner), en for de Tider



1) Dske Kong. Hist. Fase. 27.

2) Tegn. 1557 fol. 185.

Side 83

anselig Sum; Kongen afstod da til Svigersønnerne al den
Ret, han havde til hendes Godser ifølge Rigens Ret1).

Svigersønnerne kom saaledes i Besiddelse af Godserne, og ved Delingen tilfaldt År res ko v Erik Rosenkrantz, der ogsaa strax i Aaret 1558 begyndte at opføre en ny Hovedbygningher, der dog først blev fuldendt 1573. Men nu udbrød en Strid mellem Fru Sofie Lykke og Svigersønnerne,der holdt den tidligere aftalte aarlige Livrente tilbage,fordi de havde maattet bøde saa stærkt paa hendes Vegne. Hun stævnede dem da for Kongens Domstol; men her mæglede Frederik 11, der imidlertid havde besteget Tronen, d. 8. Marts 1560 et Forlig mellem hende og Erik Rosenkrantz paa de tre Svigersønners Vegne, saaledesat Kongen forlenede hende med Lister Len i Norge kvit og frit paa Livstid mod et Laan af 4000 Daler, hvoraf Svigersønnerne skulde erlægge Halvdelen; naar hun døde, skulde Pantet forblive hos de tre Svogre, indtil det blev indløst, og disse skulde holde Kongen 4 Karle til Skibs af Lenet; det Brev, de havde givet hende paa Livrenten,skulde da vane magtesløst og de uhindret beholde alt hendes Jordegods2). Fru Sofie drog derpaa til Bergen med Erik Rosenkrantz og sin Datter Fru Helvig. Men hun mishandlede Bønderne i sit nye Len paa det übarmhjertigstemod Lov og Ret; hun indlod sig paa ulovlig Tømmerhandel og lignende. De skrappeste Kongebreve udstedtes i den Anledning til hende. Til sidst tog Kongen uden videre Lenet fra hende (21. Maj 1563) og lagde det



1) Svigersønnernes Kevers af 27. Maj 1557, Orig. med Seglrenime uden Segl, Dsk. Kong. Hist. 27; jfr. Registre o. a. L. fol. 219—20, hvor baade Kongens Brev og Svigersønnernes Revers er dateret 29. Maj.

2) Norske Rigsregistrantar I, 282. — Dagen efter (9. Marts) udstedtes Erik Rosenkrantzes Lensbrev paa Bergenhus.

Side 84

under Akkershus, hvor Kristiern Munk var Lensmand: Erik Rosenkrantz og de to andre Svigersønner fik Ordre til at yde hende Renten af de 4000 Daler, hun havde Pant for i Lenet, indtil det blev retslig afgjort, om hun ikke ogsaa havde forbrudt Pantesummen. Det saa nu atter farligt ud for den myndige Rigsraadsenke, der var Søster til en af de mest ansete Rigsraader, Svigerinde baade til den daværende Rigshofmester og den daværende Rigsmarsk og som selv paa den Tid havde to Svigersønneri Raadet, af hvilke den ene i det Øjeblik var Norges mægtigste Mand. Disse maa ogsaa have lagt sig imellem; thi i August samme Aar fik hun Lenet tilbage; men i Følgebrevet til Bønderne indskærpes det dem paa det eftertrykkeligste at søge Kongens Dom, hvis de blive forurettede. Nu beholdt hun Lenet til sin Død og synes i den følgende Tid at have holdt sig Lov og Ret mere efterrettelig. Efter hendes Død (1570) fik hendes Datter Edele, der var Enke efter Frans Bilde, Tilladelse til at indløse Lenet af sine Medarvinger, Erik Rosenkrantz og Erik Rud, hvilket ogsaa skete1). — Fru Sofie Lykkes Sag er ligesom Peder Oxes samtidige Unaade et nyt Bevis paa, at man under Kristian 111 og Frederik II ikke var til at spøge med i Lensvæsnet. Kronens Magt var her ikke ringe.

Strax efter sit Bryllup havde Erik Rosenkrantz taget Bolig paa Varberg Slot. Under det fjendske Forhold til Sverig var dette en Vagtpost, hvorfor Slottet ogsaa i hans Tid blev sat i Forsvarsstand, ligesom han ogsaa jævnlig fik Ordre til at holde et vaagent øje med Forholdenei Sverig. Med Lenets Bønder havde han en Del



1) Norske Rigsregistranter I, passim.

Side 85

Stridigheder, da disse ikke vilde yde saa meget Gjæsteri, som han paalagde dem. De klagede ogsaa over, at de bleve plagede med større Arbejder end tidligere, hvorfor han fik Tilhold om ikke at gjøre dette. Det stod vel i Forbindelse med Byggeforetagenderne paa Slottet1).

Imidlertid var Kong Kristian 111 død paa Koldinghus d. 1. Januar 1559. Erik Rosenkrantz var blandt de Lensmænd,dermed deres Svende vare tilsagte til Kongens Begravelse i Odense. Ligeledes blev han med 14 Heste stævnet til Frederik Il's Kroning i August samme Aar. I denne Fyrste, ved hvis Hof han jo havde været Hofmarskalk,havdehan en naadig Herre, og han blev nu udset til en ansvarsfuld og vigtig Post, nemlig til at være Lensmand paa Bergenhus. Her ønskede Kristoffer Valkendorf, der med saa stor Kraft havde modsat sig de tyske Kjøbmænds Overgreb og søgt at bringe dem i et undersaatlig Forhold til den norske Krone, vistnok selv Forflyttelse. Han var i Juni Maaned bleven kaldt ned til Kjøbenhavn i Anledning af de Klager, Lybeckerne fremførte over Forholdene i Bergen2). Endnu inden KroningenhenvendteKongen sig til Erik Kosenkrantz om at overtage Posten, og denne syntes jo ogsaa særlig at være skikket netop hertil. Han var en handlekraftig Mand, endnu kun i sit 40de Aar; han havde allerede tidlig vist, at han havde et klart Blik for den tyske HandelsvældesuheldigeFølger for Norges Indbyggere. Dertil kom, at hans store Godser, der for største Delen netop



1) Fam. Rosenkr. II Dipi. Nr. 214; Tegn. og1 Eeg1. passim. — 3. Juni 1559 fik han Ordre til «at nederlægge» (o: arrestere) de to • Jubillære- (Jesuiter i, der sagdes at snige sig til og fra Sverig (Dsk. Kong. Hist. Fase;. 39; Tegn. 1559 fol. 99).

2) Norske Rigsreg. I, l'6l ; 265.

Side 86

laa nordenfjelds, særlig knyttede ham til Norge. Men paa den anden Side trak Valsø og Arreskov ham til Danmark. Han bad sig derfor forskaanet for en Forlening, der laa saa langt borte fra hans Slægt og Venner; han havde tit været der for at se til sit Gods, sagde han til Kongen, men han kunde ikke fordrage Landet1). Kongen gav dog ikke tabt; han tilbød ham at beholde Varberg i Forening med Bergenhus; han optog ham i Rigsraadet, formodentlig samtidig med eller i hvert Fald kort efter Kroningen2); han forundte ham ved Brev af 27. September at have alt sit Arvegods i Norge, paa Shetlandsøerne, Færøerne «og andensteds,hvordet findes kan under Norges Krone», frit for alt Gjæsteri, Sagefald, Leding og alle andre kongelige Byrder, «til saa længe vi derom anderledes tilsigendes vorder»; dog skulde hans Bønder være pligtige at udrede Landehjælp, naar saadan paalagdes Adlens Fæstere i Norge. Det var en drabelig Begunstigelse, udvirket af Ejler Hardenberg, Mogens Gyldenstjerne og Holger Rosenkrantzsom«Relatorer»; men da det var «en mærkelig stor Sum, som os og Kronen aarlig dermed afgaar», tog Kongen allerede 1562 dette Brev tilbage. — Erik Rosenkrantz lod sig da til sidst bevæge til at overtage Bergenhus, dog mod Løfte om at blive fri for Varberg, og fra 10. Ok tb r. 1559 udstedes Breve til ham som Lensmand paa Bergenhu s3). Men endnu var han ikke bleven afløst som LensmandpaaVarberg og opholdt sig endnu her hele Vintren. Den 31. Oktbr. fik han saaledes Ordre til at modtage



1) Erik Eosenkrantzes egen Beretning, trykt i Norske Magasin I, 480 f.

2) I Hdf. af 12. Aug. (Geh. Ark. Aarsb. 11, 95.) nævnes lian endnu ikke aom Rigsraad, men allerede 27. Septbr. (Norske Eigsreg. I, 274).

3) Norske Eigsreg. I, 274 f.; 280; 281: 842.

Side 87

Greven af Ostfrisland og flere tyske Fyrster, der kom fra Sverig, hvor Greven havde holdt Bryllup. Samtidig fik han Ordre til at holde alting i god Agt paa Varberg, da Kongen havde faaet farlige Tidender fra Tyskland «og andensteds« (Peder Oxe?).

Dette Forhold kunde imidlertid ikke vare længe. Lensmandenpaa Bergenhus kunde ikke styre de vanskelige Forhold i Bergen fra Varberg af ved Hjælp af sine Fogeder, deriblandt hans Slægts gamle tro Tjener, Jørgen Stabel fra Haderslev, der havde Del i Befalingen og som lige til sin Død 1570 vedblev at leve i Bergen, blandt andet af et Præstegjæld i Stavanger Stift, som Erik Rosenkrantz havde skaffet ham, uagtet han ikke var Præst, og af et Præbende ved Bergens Kapitel1). — Erik Rosenkrantz lod da Rigshofmesteren Ejler Hardenberg og Rigsmarsken Otte Krumpen foreholde Kongen det uheldige i, at han skulde have to saa fjernt liggende vigtige Fæstninger i Forlening. Til sidst foreholdt han selv Kongen under Paaberaabelse af sin Rigsraadsed det for Landet skadelige heri. — I Marts 1560 afgjordes da endelig Sagen paa Nyborg Slot efter Erik Rosenkrantzes Ønske. 8. Marts afgjordes Sagen med Sofie Lykke (S. 83); samtidig fik han Tilladelse til at indløse Lyse Kloster fra Axel Urne og indtil videre at beholde det til. Bergenhus, hvorpaa han senere (1562) fik det afgiftsfrit. Den 9. Marts forlenedes derpaa Varberg til hans Svoger Frans Bilde, og samme Dag udstedtes et nyt Lensbrev til Erik Rosenkrantz paa de kgl. Slotte Bergenhus og Vardøhus samt Lyse Kloster, Søndfjord Len, Sønder Hordeland, Ryfylke,Sogn,Jæderen,Dal erne,Helgeland,Tromsø



1) Norske Mag. I, 189; 373: jfr. Fani. Eosenlcr. 2. Del, S. 158 og 224.

Side 88

og Nord Hor deland paa samme Vilkaar, hvorpaa KristofferValkendorf sidst havde haft dem i Værge, o: som kgl. Regnskabsien; til eget Underhold tilstodes ham 100 Daler (o: 400 Kroner, neppe 2000 Kroner efter Pengenes nuværende Værdi), samt Klæder og Penge til de fornødne Svendes Underhold; alle de øvrige, baade visse og uvisse Indtægter skulde komme Kronen til Bedste.

Vilkaarene vare ganske vist knappe, men Magten desto større. Med Undtagelse af Trondhjem Len havde han omtrent hele Vestkysten af Norge lige til Nordkap i sin Magt og Norges vigtigste Fæstning i sin Haand. Samtidig (11. Marts) fik Kristoffer Valkendorf Ordre til at overlevere Inventariet og Jordebøgerne og «at give ham god Undervisning paa, hvad du véd os og Riget kan være til Gavn baade om de tyske Kjebniænd og deres Handel og i hvad andre Maader du véd magtpaaliggende er». Desuden fik Erik Rosenkrantz samme- Dag (9. Marts) Ordre til at nedbryde nogle forfaldne Huse paa Lyse Kloster og bruge Stenene og Tømret til Udbedring af Bergenhus; navnlig skulde Taarnet nedbrydes og ombygges (29. Maj). — Herved er antydet de to vigtigste Hverv, Erik Rosenkrantz strax skulde tage fat paa i Bergen1).

Det varede dog endnu nogen Tid, inden Erik Rosenkrantzkom afsted; i Mellemtiden havde han saaledes haft det Hverv at afkræve Eskild Gøjes Enke Sidsel Bryske Erklæring angaaende Salget af Gunderslevholm til Peder Oxe. Store Forhandlinger kan man se ere førte, vistnok ogsaa med Kristoffer Valkendorf, om Forholdet til de tyske Kjøbmænd. En Sammenkomst med Lybeckerne og



1) En Gang for alle henvises til Norske Bigsregistranter Iste Bind: Norske Magasin I (navnlig Absalon Pedersens Kapitelsbog) og II; Tag var Nielsen, Bergcns Historie.

Side 89

andre Hansestæder var i Anledning af disse Forhold berammettil at skulle afholdes i Odense St. Hansdag, og heri deltog ogsaa Kristoffer Valkendorf. Neppe har dog Erik Rosenkrantz deltaget i disse Forhandlingere, der trak ud i længere Tid. I Slutningen af Maj var han i Kjøbenhavn,hvor han (27. Maj) fik Brev paa Altergodset i Trondhjem og samtidig nogle Gaarde i Salling Herred i Fyn, som Kronen havde taget fra Fru Sofie Lykke i Anledningaf hendes Adfærd i sin Tid mod Holme Kloster1). Endnu 4. Juni var han iKjøbenhavn i et kgl. ftetterting2). Først 31. Juli kom han til Bergen med sin Hustru, sin Svigermoder Sofie Lykke og et «talrigt Følge«3).

Den mægtige og rige Lensmands Ankomst til Bergen er vistnok bleven ventet med Længsel. I et Aarstid havde Lenene i Virkeligheden været uden Lensmand, og ForholdeneiBergen vare i mange Henseender uheldige. Der trængtes til en kraftig Haand, der kunde fuldende, hvad Kristoffer Valkendorf havde begyndt, og den viste sig strax. Kristoffer Valkendorf havde allerede knækket de tyske Haandværkeres Særstilling i Bergen og tvunget dem til enten at anerkjende den norske Krones Højhed ligesom andre af Landets Indbyggere eller at forlade Landet. Han havde derved allerede rokket ved det tyske Handelskontors Særstilling, thi de tyske Haandværkere havde været nøje knyttede til Kontoret. Han havde ligeledes tvunget de tyske Præster, der ikke vilde anerkjende den norske Kirkeforfatning,tilat foilade Landet. Nu tog Erik Rosenkrantzstraxfat paa selve Kontorets paastaaede Ret til Grundene paa Tyskebryggen, hvor Kontoret havde sine store



1) Tegn. 1560 fol. 274.

2) Keg. 1560 fol. 284.

3) Absalon Pederaen S. 128.

Side 90

Handelsgaarde, og hævdede Kronens eller de private norskeEjeresEet hertil. Denne Sag vedkom i allerhøjeste Grad Erik Rosenkrantz selv; thi hans norske Forfædre havde ejet en stor Del af Grunden, hvorpaa Tyskebryggen var bygget. Dette var saaledes Tilfældet med de store Handelsgaarde «Guldskoen» og «Leppen» og med den store Grund, hvorpaa Handelsgaarden <■ Dræggen« havde ligget1). Denne sidste Gaard havde givet Navn til hele det omliggende Strøg i Nærheden af Bergenhus (Drægs- Almindingen). Her var der paa Kongens Grund opstaaet en Del Boder og Huse, der laa Fæstningen i Vejen, hvorforKongenhavde paabudt, at de skulde nedrives, mod at der udlagdes Brugerne Grunde andensteds. Hermed begyndteKampenmed Tyskerne paa Bryggen. De beraabte sig paa deres Privilegier; de vilde ikke rømme Grundene paa Dræggen; de vilde heller ikke finde sig i, at Erik Kosenkrantz satte Grundleje paa de øvrige Grunde paa Bryggen og paalagde dem at yde Ledingsskat, Tiende og lignende Afgifter deraf, ligesom der ydedes af andre Grunde i Byen. Lige saa lidt vilde de opgive Ketten til de KirkeriBergen, de i Tidernes Lob havde tiltaget sig. Erik Kosenkraiitz gav dem først nogen Tids Varsel: men alle mindelige Forsøg mislykkedes. Tyskerne beraabte sig paa den imidlertid i Odense udstedte Reces angaaende ForholdeneiBergen, hvori deres oprindelige Privilegier vare bekræftede. Efter Erik Rosenkrantzes Forslag blev der da nedsat en Ret af Lagmænd, som i August 1561 afsagde en Kjendelse, der i alt gik de tyske Kjøbmænd imod; thi



1) Absalon Pedersen, N. Mag. I, 13233: jfr. Yugvar Nielsen, S. 113, hvoraf ses, at der 1539 var Strid om Dræggen mellem Fru lugerd Ottesdatter (Kørner) og Hr. Truid Ulfstand som Arvinger efter Sigurd Jonsson (jfr. Fam.Kosenkr., 2den Del, «den norske Arv •).

Side 91

man kom til det Kesultat, at de her fremdragne Punkter netop ingen Hjemmel havde i de oprindelige Privilegier. Om Bygningerne paa Dræggen fastsloges, at de skulde rømmes inden et Aar; ellers skulde de tilfalde den norske Krone. De tyske Kjøbmænd gjorde imidlertid alt for at faa Dommen omstyrtet. De klagede til Lybeck, og Lybeck skrev baade til Kongen og til Erik Rosenkrantz, baade bønlig og truende; men begge stode faste. Kongen bevidnedeogsaai anerkjendende Udtryk Erik Rosenkrantz sin Tak for Udfaldet. — noget, som Frederik II ellers sjældent gjorde overfor sine Mænd. Da Dommens BestemmelseromBygningerne paa Dræggen ikke vare fuldgjorteindenAarsfristeti og da alle nye mindelige Forestillingervistesig frugtesløse, fik Erik Rosenkrantz i August 1562 en Dom af Lagretten for, at Kjøbmamdene havde forbrudt deres Ret, og derpaa tog han hele DrægsalmindingeniBesiddelse for Kronen.

«Jeg kan vist regne dem til,» skriver Erik Rosenkrantzi sin Beretning om disse Forhold, «at deres Meningmed samme Doms Opskydelse i nogen Tid var ingen anden, end at de lurede paa, at kgl. Majestæt skulde forefalde nogen Handel at bruge dem, og da skulde foraarsagesat indrømme dem de Artikler, som samme Dom formelder, med flere, som deres Handel kunde styrke, Riget til Skade og dem til større Frihed, med hvilken Mening jeg noksom kan formærke at de først have fanget deres Privilegier udi disse Riger.« Dette har vistnok ogsaa været Tanken; Danmarks Forhold til Sverig havde jo længe været spændt. Aaret efter Afgjørelsen udbrød Syvaarskrigen, og Lybeck blev Danmarks Forbundsfælle. I Aaret 1566 gav Frederik II ogsaa Erik Rosenkrantz et Vink om, ikke for øjeblikket at gaa for skrapt frem mod

Side 92

de tyske Kirker i Bergen og at paase, at de tyske Kjøbraændpaa Bryggen ikke besværedes mod Odense-Reces af 1560, «paa det vi med videre Klager i denne samme .Sag maa blive forskaanede». Men i alt væsentligt var Lagmændenes Dom fuldbyrdet, inden Syvaarskrigen udbrø d1). Det var saaledes lykkedes Erik Rosenkrantz at fuldbyrde, hvad Kristoffer Valkendorf havde begyndt, at fortrænge dot tyske Kontor fra dets egenmægtige Stilling som en Kommune i Kommunen eller som en Stat i Staten og at gjore det til den norske Krones Undersaat, der maatte lystre Lands Lov og Ret og deltage i de almindeligeAfgifter, saa at Bergens øvrige Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling imøde.

Ogsaa fra Enehandlen paa Nordlandene var Kontoret blevet fortrængt, idet Bergens egne Indbyggere havde l'aaet Ret til at deltage i denne Handel. Paa dette vigtige Spørgsmaal havde Erik Rosenkrantz stadig sin Opmærksomhed henvendt. Forskjellige Forslag indgav han i den Anledning, og da Englænderne netop i disse Aar begyndte at handle paa Rusland, foreslog han, at der skulde kræves Told af dem ved Vardøhus. Befæstningen her blev ogsaa forbedret, og Kongen gik ogsaa ind paa Tanken; men paa Grund af Syvaarskrigen synes det dog ikke at være blevet gjennemfort. Dog staar det i Forbindelse med disse Forhold, at Adelsmanden Erik Munk til Hjørne i Halland, der paa denne Tid var Erik Rosenkrantzes Foged paa Vardøhus, senere i Aaret 1582 foretog et Tog Norden om Norge til Rusland.

Ogsaa i andre Retninger traadte Erik Bosenkrantz



1) Saaledes udlojede Erik Rosenkrantz paa Kongens Vegne 2. Novbr. 1562 en af Allehelgens Grunde paa ovrestrsede i Bergen, altsaa i det tyske Kvarter (Dipl. Norv. X, 821).

Side 93

kraftig op mod Tyskerne paa Bryggen. Da det i Aaret 1562 saa ud til en Krig mellem Frederik II og Hamborg, tilbageholdt han alle de Skibe, der fra Bergen skulde føre Varer til Hamborg. Alle Kontorets Indsigelser hjalp intet, før Erik Eosenkrantz havde faaet officiel Underretningom, at Krigsudsigterne vare forbi. Lige saa kraftig traadte han op mod det vidtdrevne Krybskytten, som do tyske Kjøbmænd begunstigede. «Vildvarerne,» skriver han herom, »hængtes ud paa Stuerne, og Dyrehuderne bleve strødte paa Bryggen, naar godt Vejr var, saa de laa for mine og hver Mands Øjne, ihvor strængelig det end var forbudt.» Han udvirkede da et Kongebrev (17. April 1562), hvori det paa det strængeste forbydes de tyske Kjøbmænd eller deres Folk at skyde omkring i Fjældene eller at forsyne Bønderne med Bøsser eller Krudt, og det paalagdes Lensmændene at erhverve Dom over Krybskytterne«og siden lade stinge deres øjne ud».

Mest Bryderi voldte dog det uhyre sædelige Forfald, som paa denne Tid fandtes i den livlige Handelsstad og som tildels ogsaa havde sit Arnested paa Tyskebryggen. Hanseaterne tillode ikke deres «Pebersvende» at gifte sig; dette medførte det skandaløseste Frillelevned, der truede med at forpeste Byen i aandelig Henseende. En Mængde -Ølknejper fandtes omkring i Byen; Mord og al Slags Voldsomhed hørte til Dagens Orden. Allerede Kristoffer Valkendorf havde grebet stærkt ind i disse Forhold, og det var paalagt Erik Rosenkrantz, inden han drog til Bergen, at søge at raade Bod herpaa. «Da jeg var først hidkommen til Bergen,» skriver han selv, »skete der megen Gudsfortørnelse paa Bryggen med Mord og Mandslæt, og naar da nogen ved Bryggen slog nogen anden ihjel, enten Tysk eller Norsk, da forstunge de andre samme Person

Side 94

og Misdæder og tit og ofte forskikkede ham slet ud af Landet, saa at der ingen Straf gik efter, og naar jeg tiltalteKjebmændene derfor, mente de, at de ikke vare pligtigetil at gribe nogen, ikke heller havde det været deres Vis og Vane.« Han udvirkede da et Kongebrev (19. April 1562), hvori denne Misbrug af »Privilegierne« paa det strængeste forbedes. Paa Bergens Lagting i Sommeren 1563 blev det derpaa forbudt at holde «øltap» (Oludskænkning)i Gadehuse og Gadeboder undtagen i Bartskærer - og Bagerboder, og da kun inde i Gaardene, og heller ikke i Smaahusene udenfor Byen, «fordi der sker mest Last, Skam, Slagsmaal, Horeri og Tyveri». — Ligeledesoverholdt Erik Rosenkrantz med Strænghed, at Tyskernepaa Bryggen ikke som hidtil tiltoge sig alt det Sagefald, som faldt paa Bryggen, men at denne Ret indskrænkedestil den Andel, der var fastsat i deres Privilegier.

Alle disse Forsøg paa at sætte en Stopper for Tidens Usædelighed, synes dog intet at have frugtet. Man ser det af Mester Absalon Pedersens Skildringer. Denne Mand var Lektor ved Domkirken i Bergen, indtil han 1566 blev Slotsprædikant hos Erik Rosenkrantz. Han og hans Hustru Anna stod i det nøjeste Forhold til Erik Rosenkrantz og Fru Helvig. De vare med ved alle Fester og Barnedaab; de fik kostbare Foræringer; Anna Absasalonsfulgte den unge Fru Helvig i Bad stuen, hvad der paa den Tid ikke blot var en Renlighedsgjerning, men ogsaa en Adspredelse, og hun kaldes stadig til Fru Helvig under dennes hyppige Barselsenge. Absalon Pedersen (Beyer) var efter den Tids Fordringer en ret kundskabsrig Mand, stærkt optagen af sit Fædrelands fordums Storhed i Modsætning til Nutidens Afmagt. Han strømmer over af Ros, naar han taler om «den elskelige fromme Fru

Side 95

Helvig» og om Erik Rosenkrantz, der ved sin Kamp mod Tyskerne og ved «sit drabelige Jordegods, som ikke er et eller flere Riddergods, men et stateligt Fyrstegods,» for ham staar som en rigtig Ætling af de norske Stormænd. »Gud unde dennem til Lykke og Salighed og dette Rige til Ornament og Værdighed, efterdi han er nu med sine det ypperste Blomster af Norges Riges Adel,» udbryder han et Sted. Erik Rosenkrantz lod ham ogsaa i Aaret 1564 afskrive og registrere alle sine gamle Odelsbreve paa Gods nordenfjelds, et Arbejde, der vistnok har givet Anledning til, at Absalon Pedersen efter Erik RosenkrantzesOpfordring forfattede sin »Norges Beskrivelse«), hvori han fik god Brug for de gamle Odelsbreve. Men desuden har Absalon Pedersen forfattet Dagsbogsoptegnelser(1552—72), hvori han giver en forfærdelig Skildring af Sædelighedstilstanden i Bergen.

Man ser heraf, hvorledes Tilstanden var i Erik Rosenkrantzesegen Nærhed, blandt Befolkningen paa Slottet eller paa Tyskebryggen. Mord og Slagsmaal hørte selv blandt Slottets Besætning næsten til Dagens Orden. I Marts 1562 blev saaledes en norsk Adelsmand, Jost Lavrensen,der tjente paa Slottet, trolovet med en Præsteenke,han havde holdt til med i et halvt Aar1). To Dage efter styrtede Slotsfogeden Niels Skanderborg ind i Biskop Jens Skjelderups Stue og vilde sfcinge et Sværd igjennem Præsten, unge Mads Skytte, fordi han mente, at Præsten fra Prædikestolen havde talt ilde om hans Bolskab; heldigvisvar Præsten ikke tilstede. Kristi Himmelfartsdag



1) Norske Mag. I, 199. En meget oplysende JEgteskabssag: kirkelig Vielse finder ikke Sted, men Trolovelse af en Priest i Hjemmet, dor erklaerer dein for rette iEgtefolk at vsere. — Flero lignende Sager hos Absalon Pedersen ere nieget oplysende.

Side 96

samme Aar blev Kokken paa Slottet slaaet ihjel af en af Slottets Baadsmænd; 14. August blev en Kjøbmand paa Bryggen slaaet ihjel; i Oktober slog en af Slottets Bøsseskytteren tysk Skræder ihjel, »fordi han havde kjøbt sig en halv Kande Ql og begyndte at kvæde, hvilket den anden ej vilde fordragen; Synderen slap bort, ingen vidste hvorhen. Nogen Tid derefter havde Erik Rosenkrantz Oldermændene og «de atten» (Forstanderne) fra Kontoret til Gjæst hos sig. Ved Bortgangen fra Slottet kom de imidlertid i Kiv med den danske Adelsmand Oluf Daa. Han huggede løs paa dem, trak den tyske Oldermand i Skjægget o. s. v.

At det ogsaa i den følgende Tid gik slemt til i Bergen, viser det endnu bevarede Lensregnskab for Bergen fra Aaret 156667. Henved 80 Personer forekomme heri, der have maattet udrede Bøder for Misgjerninger, deriblandt (3 for fuldbyrdet Drab, de øvrige for større eller mindre Voldsgjerninger, Hor, Lejermaal, Voldtægt o. s. v. At saadanne Sager afgjordes ved Bøder, var overensstemmendemed Tidens Retssædvaner; men Absalon Pedersen klager flere Gange over, at man tog det for slapt. «Gud i Himlen maa sig derover forbarme, saa mange Mennesker der i 7 Aars Tid (o: siden 1559 eller 1560) baade i Bergen og paa Bygden ere saa morderlig tagne af Dage,« udbryderhan i Anledning af, at Jakob Bartskærer, der tjente paa Slottet, i Begyndelsen af Aaret 1567 havde stukket de tyske Kjøbmænds Skultus eller Byfoged ihjel; «saaledes blev ogsaa Erik Rosenkrantzes Skrædder Falentin stukken ihjel med en Rapir af en Tysker ved Navn David for Dobbels Skyld; saaledes blev ogsaa Per Sigurdsøn myrdet paa Gaden af Mikkel Klejnsmed, og gaar der ingen Livsstrafefter; saa myrdede ogsaa lille Jens Skriver et stakkelsMenneske

Side 97

kelsMenneskeved Navn Oluf og stak ham i Tarmene med sin Rapir, og flere; de forløbe eller faa Dagsbrev (af Lensmanden) og bøde saa med Penge. Saa stak og HemmingDue en Guldsmed ihjel; han blev benaadet med Livet, endog han sad udi Taarnet paa Slottet.» Lignende Ytringer forekomme oftere1). Ved enkelte Lejligheder fremtræder denne Lemfældighed hos den ellers saa strænge Lensmand paa en tiltalende Maade, som naar han tager mod Borgen for en Skolemester (Sektor) i Bergen, der er dømt fra Livet for at have forfalsket et Kongebrev; Konen har med Nød og næppe af de forlangte 120 Daler skrabet de 30 sammen: Erik Rosenkrantz lod sig nøje hermed, for at Manden kunde afbede Kongens Unaade, og gav endda Konen de 10 Daler tilbage, «fordi hun redte til Barsel og havde lidt nok i Forvejen». Eller naar han slaar en Del af paa den Sum, der er forlangt i Borgen for en Skolediscipel, som stærkt udæsket havde begaaet et Drab paa Bryggen og hvem Tyskerne vilde have straffet paa Livet, «dog at han skal blive ved sin Bog».

Ogsaa mange andre Foranstaltninger bleve trufne i Erik Rosenkrantzes Tid. En ny Jordebog blev indrettet over Lenene, Ledingen og Landgilden blev sat til en fast aarlig Afgift (15(33); Ask Bispegaard blev gjort til Ladegaard til Slottet (1564); en ny Ordning for Tolden og Sildefiskeriet blev indført i Lenene (1564). Nye Ordningerblevefastsatte for Gejstlighedens Lonninger baade i Bergen og Stavanger (1563 og 1565). Uden Stridighedermedde gejstlige Herrer gik dette dog ikke af; især voldte Fordelingen af Kapitelsgodset en Del Bryderi. Det synes, som om Erik Rosenkrantz har klaget til Kongen



1) V. Ex. 12. April, 13. og 21. December s. A.

Side 98

over, at Biskoppen Dr. Jens Skjelderup og fire Kanniker, der tilmed kun gjorde liden Tjeneste, delte Kapitelsgodsets Indtægter imellem sig. Der kom da (1562) Ordre fra Kongen, at Erik Rosenkrantz og Biskoppen i Forening skulde træffe en anden Ordning, saa at Kapitelsgodset kunde komme Læsemesteren (den Gang Absalon Pedersen), Skolemesteren, Gejstligheden og andre lærde Personer til Gode. Men det faktiske Forhold blev, at hele fire af Præbenderne henlagdes til Slottets Personale, hvem Erik Rosenkrantz skaffede disse og andre lignende Begunstigelser.AndersKristiernsen. en dansk Mand, der var Skriver paa Slottet og som senere ved Erik Rosenkrantzes Medvirkning blev Borgmester i Bergen, uagtet han ikke havde Borgerskab, fik saaledes (19. April 1563) KongetiendenafVos Præstegjæld. En anden Skriver paa Slottet, Lavrids Andersen, fik (24. April s. A.) et ledigt Præbende, uagtet han i Forvejen havde et Præbende ved Stavanger Domkirke; et Præbende fik den daværende Slotsprædikant, Hr. Jorgen Eriksen, der dog gjorde Fyldest herfor, idet han studerede videre i Kjøbenhavn og Vittenberg og tilsidst(1571)blev Biskop i Stavanger. Og da saa Erik Rosenkrantz i Januar 1564 ved en Sammenkomst paa Bergenhus med Kapitlet fra Stavanger fik truffet en lignendeOrdningfor dette Kapitels Indtægter, hvorved to verdslige Personer, nemlig Lagmanden i Stavanger og den ovennævnte Skriver paa Bergenhus, fik Del i Fællesgodset, ja saa løber Galden over selv paa Absalon Pedersen, og der kommet et Udfald saa hvast som noget over denne Ugudelighed1). At Erik Rosenkrantz overhovedet ikke



1) Norske Mag. I, 245 f.; jfr. S. 281, hvor han ytxer Yrygt for, at Erik Rosenkrantz vil tage et Praebende fra Domkirken: -Novit deus, cordium scrutator!'

Side 99

var Gejstligheden helt bevaagen, at han gjerne selv vilde se at komme i Besiddelse af gejstligt Gods (Præbenderne i Oslo og Trondhjem), og at han forstod at sørge for sine Venner paa Bergenhus, det lader sig heller neppe benægte, som da en vis Gridskhed efter Gods er en af de mindst tiltalende Egenskaber hos ham.

Ogsaa mellem Dr. Jens Skjelderup og Erik Rosenkrantz var der paa Grund af disse og lignende Smaakævlerier «kommen en Taage»; men den blev dog nogenlunde spredt ved et Forlig, om der end synes at være blevet en Braad tilbage. Stiftslensmændene og de evangeliske Superintendenter stode i det hele Ikke altid paa den bedste Fod; Superintendenterne kunde ikke finde sig i den verdslige Lensmands Medindgriben i de gejstlige Forhold, og denne var dog den, der havde Overtaget. Omtrent samtidig med Forliget skjænkede imidlertid Erik Rosenkrantz Domkirken en stor Klokke, en forgyldt Kalk og en Messehagel, forsynet med hans og hans Hustrus Vaabner. Kalken var bleven funden hos en afdød Kannik; formodentlig havde han gjemt den, for at den ikke skulde blive røvet under Regeringens forskjellige Udplyndringer af Kirkens Klenodier; ogsaa andre saadanne vare ved Lejlighed komne for Dagen og skulde sendes til Regeringen. Erik Rosenkrantz kjøbte den da tilbage og skjænkede den til Domkirken.

To interessante Vidnesbyrd om Erik Rosenkrantzes Virksomhed i disse Aar findes endnu i Bergen. Det ene er det store Taarn paa Bergenhus. Paa dettes Opførelsebegyndte han efter Kongens Ordre strax ved sin Ankomst til Bergen. Det gamle Taarn var nemlig saa brøstfældigt, at det maatte ombygges. Bygmestre bleve hidkaldte fra Skotland. I Aaret 1563 var man naaet saa

Side 100

højt til Vejrs, at man kunde forsyne Taarnet med Rosenkrantzernesog Hardenbergernes Vaabner, der endnu prange paa det kolossale Taarn og noksom vise, at Traditionen med Urette kalder dette Taarn Valkendorfstaarnet; denne har desuden bevislig ikke haft det mindste med Taarnets Opførelse at gjøre. Absalon Pedersen fortæller ogsaa. hvorledes en Vægter Natten til den 2. September dette Aar faldt fra Taarnets højeste Mur ned paa de Piller, hvorpaa Karnappen skulde bygges. Først 1566 eller 1567 synes dog Arbejdet fuldført; ifølge Lensregnskabet blev nemlig da "Loftet paa det nye Taarn» stensat, Kongens Vaaben paa den nye Sal, samt Fløjene paa Taarnet og paa Karnappen forgyldte. Øverst paa Taarnet stod nemlig en forgyldt Havfrue med Norges Vaaben i Hænderne; den nedblæste under en voldsom Storm d. 28. Februar 1568 *).

Den anden Bygning, Erik Rosenkrantz lod opføre i Bergen, er hans Gaard paa Strand, den nu saakaldte .- Muren», der staar tvers over Strandgaden paa den herefteropkaldte «Muralmindingen». Det maa være denne Gaards ældre Bygning, der allerede omtales i et Brev fra Bergen i Aaret 1552 fra Erik Rosenkrantzes Foged Thord Bratt under Benævnelsen »Bergens Gaard»2). Den opbrændte den 19. December 1561 i en stor Ildebrand, der lagde en stor Del af den norske Del af Bergen, «Stranden«, i Aske og som standsedes ved, at Erik Rosenkrantz havde en übebygget Grund liggende bag ved sin Gaard. Den store Stengaard



1) l(iO4 var »det Taarn, som Erik Eosenkrantz har ladet opbygge, saa brøstfældigt. at det maa hjælpes i Tide, at det ikke skal plat nederfalde«. Kristian IV befalede derfor under sit Ophold paa Bergenhus dette Aar, at der skulde hugges Tømmer til dets Istandsættelse (Norske Rigsregistranter IV,-82).

2) Dipl. Norv. 111, Nr. 1171.

Side 101

blev gjenopført i Løbet af Aaret 1562; til at indrette sig Kjælder under den fik han af Kongen Tilladelse til at tage Sten fra det nærliggende gamle Munkeliv Kloster. I November Maaned var den saa vidt gjenopfort, at Erik Rosenkrantz i Anledning af sin førstefødte Søns Død herfrakunde lade uddele rundelig Mad, Drikke og Penge til fattige. Senere synes den af og til at have været benyttet ved festlige Lejligheder. Saaledes holdtes her i Aaret 1565 et stort og kostbart Bryllup, hvorved Jfr. Brynhilde Bænkestok hjemførtes af Adelsmanden Erik Hanssøn.

I Anledning af Branden blev der nedsat en Kommissionaf Adelsmænd og Lagmænd, der skulde udlægge Grunde til bredere Gader og Almindinger, mod at Grundejernefik Erstatning af Kronen. Saaledes maatte ogsaa Erik Rosenkrantz udlægge en stor Del af Grundene til sin Gaard paa Strand og sine øvrige Ejendomme i dette Kvarter af Byen til den store Alminding, der heraf fik Navnet «de Rosenkrantzers Alminding» eller senere «Muralmindingen».Gaarden kom herved til at indtage sin nuværendeejendommelige Plads midt paa Almindingen med en snæver Passage midt gjennem Bygningen. Der nedsattesen Kommission (7. Novbr. 1562), der skulde undersøgede Tab, han herved havde lidt, og give ham Erstatningaf Kronens Grunde. Atter i Aaret 1583, altsaa længe efter Erik Rosenkrantzes Død, blev der givet kgl. Bekræftelse paa, at den Alminding paa Stranden, som Erik Rosenkrantz havde udlagt «og haver faaet Vederlag for af Kronens Grunde«, skulde blive i sin Brede, som den da forefandtes1). Arvingerne maa dog ikke have følt sig tilfredsstillede ved den ydede Erstatning; thi 9. Juli



1) Korske Eigsregistranter 11, 528.

Side 102

1588 befalede Kegeringsraaderne i Kristian IV's Mindreaarighedpaa Opfordring af Fru Helvig Hardenberg, at der af Kronens Ejendomme skulde udlægges hende Vederlagfor de Ejendomme i Bergen, hun havde mistet ved Udlægningen til Almindingen i Aaret 15621). Imidlertid afbrændte «Stranden« atter i December 1589 «mellem Junker Eriks Gaard og Ærkebispegaarden«, saa at den store Stengaard atter denne Gang betegnede Brandens Grænse2). Atter i Aaret 1623 afbrændte Rosenkrantzernes Gaard; der blev da i Aaret 1625 foretaget en ny Udvidelseaf «Rosenkrantzernes Alminding«; ogsaa da omtales«de Rosenkrantzers murede Hus, som staar tvers over Strandgaden«. Atter 1640 brændte Gaarden. Efter begge de to sidste Brande skal den i nogen Tid have staaet ode: i Aarene 1651 og 1652 blev den efter en Reparation brugt til Vagthold for Byens Borgervæbning, indtil Arvingerne 1663 atter gjorde deres Ret gjældende. Efter en ny Brand i Bergen 1686 brugtes de øvre Værelseratter til Vagthold3).

Efter Ildebranden i December 1561 sendtes fra Bergen Afsendinge til Kjøbenhavn for at udvirke forskjellige Begunstigelser.Kongen gik ogsaa beredvillig ind herpaa, uagtet Erik Rosenkrantz i Forvejen underhaanden havde advaret ham mod at sætte übetinget Lid til deres Fremstilling af Sagerne. Blandt andet bevilligedes, at en Trediedel af Sagefaldet paa Strand skulde tilfalde Byen, hvilket skulde have været en gammel i Privilegierne grundet Ret, som ogsaa var respekteret, indtil Erik Rosenkrantz havde afskaffetden. Dette var altsaa en lignende Ret, som



1) Smsts. 111, IU.

2) Norske Mag. I, 564.

3) Norske Mag. I, 208: 11, 270 ff.: 306.

Side 103

Kontoret gjorde Fordring paa for Bryggens Vedkommende, men som Erik Rosenkrantz ogsaa havde frataget dette. Han erklairede ogsaa nu, at denne Paastand paa Andel i Sagefaldet var urigtig, og forlangte, at den Borgmester, der havde givet Kongen en urigtig Fremstilling af Sagen, skulde sta^vnes. I Anledning af dette og flere andre Stridspunkterbød Kongen derfor baade Erik Rosenkrantz og Afsendingene fra Bergen at give Made for Kongens Domstoli Kjøbenhavn St. Hansdag 1563. Ligeledes gav han Lagmanden Mads Størsen, der ellers var en meget dygtig Mand, hvis juridisk-historiske Kjendskab til Fortiden Erik Rosenkrantz havde haft god Brug af under sin Kamp med Kontoret, og som han ogsaa senere benyttede i vigtigeSendelser til Nordlandene, en skarp Tilrettevisning, fordi Erik Rosenkrantz havde klaget over, at han forhalede de Sager, der paa Kongens Vegne indstævnedes for Lagretten.Det staar maaske i Forbindelse med disse Stridighedermed Borgerne i Bergen og i det hele taget med Erik Rosenkrantzes indgribende Foretagender paa denne Tid, at han i Aaret 1562 lod Byloven oversætte, ligesom Mads Størsens historiske Udsigt over Hanseaternes Stillingi Bergen indtil 1559 vistnok staar i Forbindelse med Erik Rosenkrantzes Optræden mod dem 1560 og med Lagrettens Domme om deres Privilegier. Oversættelsen af Bergens Bylov, prydet med Erik Rosenkrantzes Vaaben og Navn, findes nu i det kgl. Bibliothek i Stockholm1).

Hvorvidt Erik Rosenkrantz er kommen til Danmark
ved Sankt Hansdags Tid 1563, er uvist. Den 28. Juli
var han i hvert Tilfælde igjen i Bergen2).. Nu forestod



1) Norske Mag. I. S. XXXIII,

2) Norske Mag. I, 317. Absalon Pedorseu omtaler ikko lians Fravaarelse. Dog nsevner han kun Fru Helvig og ikke Erik Rosen- krantz som Fadder ved sin Datter Helvigs Daab d. 16. Haj. — I Maj—Juni udstedtes en Del Kongebreve angaaende Bergen, hvilke maarike kunne tilskrives Erik Rosenkrantzes personlige Nærværelse (Norske Rigsregistr.j.

Side 104

imidlertid Syvaarskrigen, og en travl Tid begyndte. I Bergen holdtes i Dagene fra d. 13.15. August i den Anledning Bededage; fra Prædikestolen læstes en almindeligBøn, "hvilken Erik Rosenkrantz gjorde med Dr. Jens Superintendent»; saaledes udtrykker i al Fald Absalon Pedersen sig. Den 4. September havde Erik Rosenkrantz derpaaen Sammenkomst med Gejstligheden, hvem han gjorde den mindre kjærkomne Meddelelse, at de i Anledniug af Krigen skulde give et halvt Aars Indtægt i Skat. Faa Dage efter holdt lian derpaa Mønstring over alle de norske Borgere i Byen, for at alt kunde være rede, hvis noget paakom.Hele Styrken, unge og gamle, udgjorde 320 Mand. Tyskerne paa Bryggen vare ikke stævnede til Mønstringen. — Ogsaa Bondebefolkningen begyndte Erik Rosenkrantz at indøve. Den 18. Januar 15G4 holdt han saaledes i Overværelse af Biskoppen, Raadet, Oldermændene og en Del af de 18 Forstandere for Kontoret Fjerdings- og Vaabenting over 1500 Bønder »og lærte dem at slaa Orden og holde hver sin Led«. Man skulde snart faa Brug for dem.

I Begyndelsen af Februar Maaned 1564 faldt en svensk Styrke under Anførsel af Erik XlVs Yndling, FranskmandenClaude Collart (Claudius Gallus), ind i Jemptelandog drog derfra ind i Trøndelagen, hvor Lensmanden, Evert Bild til Ravnholt, en stolt og myndig Mand, der var meget ilde lidt af Befolkningen, indesluttede sig i Fæstningen Stenviksholm. Allerede d. 3. Marts opgav han uventet Fæstningen efter et Par Dages Belejring.



2) Norske Mag. I, 317. Absalon Pedorseu omtaler ikko lians Fravaarelse. Dog nsevner han kun Fru Helvig og ikke Erik Rosen- krantz som Fadder ved sin Datter Helvigs Daab d. 16. Haj. — I Maj—Juni udstedtes en Del Kongebreve angaaende Bergen, hvilke maarike kunne tilskrives Erik Rosenkrantzes personlige Nærværelse (Norske Rigsregistr.j.

Side 105

Trondhjem og hele Trøndelagen hyldede derpaa Erik XIV. Indherred og Helgeland, der hørte under Beigenhus, NordogSøndmøre blev besat af Svenskerne, ligesaa Romsdalen, hvor Erik Rosenkrantz havde Gods og hvor hans Foged blev dræbt af Hovedsmanden for den hertil ankomne Hob, en Svensker ved Navn Hans Garp, der fratog ham 4000 Daler, en Mængde Skind, Pelsværk og andre Sager1). Ja Claude Collart begyndte endogsaa fra Trondhjem af at udruste en Expedition. der til Søs skulde overraske Bergenhus;da havde det nordenfjeldske Norges Erobring været fuldbragt.

Efterretningen om Svenskernes Indfald i Trøndelagen naaede Bergen omtrent i Midten af Marts. Den 18. Marts lod Erik Rosenkrantz derpaa baade Borgerskabet og TyskernefraKontoret made paa Lungegaardsmarken uden for Byen. De udgjorde 3 Fænniker, med meget uensartetBevæbning,nogle som Hageskytter slæbende paa de store uhandelige Hagebøsser, andre med «Fyrrør», atter andre uden Skydevaaben, men med Spyd o. s. v., nogle med, andre uden Harnisk. Efter gammel norsk Skik bleve Varderne nu tændte, og Budstikken blev sendt rundt i Bygderne; efter gammel Skik var et Reb fæstet til Enden som et Tegn paa, at det kneb, og at enhver, der udeblev, skulde hænges for sin egen Dør. Allerede d. 23. Marts samledes ogsaa Almuen fra Nordhordland paa den gamle Samlingsplads, «St. Jons Ting« eller «St. Hans Volden» i Bergen (nu «Engen«). Da det var daarligtVejr,vilde



1) Daae, En Episode af den nordiske Syvaarskrig (Nordisk Tidskr. for Politik, Ekonomi och Litteratur, utg. af G. K. Hamilton, MarsApril 1867), kilder Hans Garp en Tysker. Garperne er Navnet paa Tyskerne paa Bryggen; men Ordet er nordisk (garpr, rask Karl, Helt), og Absalon Pedersen kalder Lam liere Gange svensk.

Side 106

ligtVejr,vildeErik Rosenkrants holde Samlingen i Domkirken;menBønderne sagde rent ud Nej, de vilde ikke forlade St. Jons Ting. Da sendte Erik Rosenkrantz sin Foged paa Vardøhus og Finmarken, Erik Munk til Hjørne i Halland, med nogle af Borgerne og de bondefødte Lensmænd(Sognefogeder)til dem med Tilbud om at ville modes med dem paa Domkirkegaarden, men Bønderne raabte alle «med et højt Skraal«, at de vilde vente ham paa Jonsvolden. Allerede denne Holdning varslede intet godt. Erik Rosenkrantz maatte da indfinde sig paa Jonsvolden.Hanforeholdt dem, hvorfor Varderne vare blevne tændte, og Jod Lagmanden Mads Størsen oplæse vedkommendeAfsnitaf Loven, ifølge hvilken de vare pligtige at værge Landet mod fjendtlige Indfald, og ligeledes den Straf, de ulydige efter Loven hjemfaldt til. Men da Erik Rosenkrantz forlangte, at de skulde udgjøre hver ste Mand, raabte de enstemmig Nej. Erik Rosenkvantz »blev da underlig derved« og begav sig tilbage til sin i NærhedenliggendeGaard paa «Strand", hvorfra han lod sig sætte over Vaagen til Bergenhus. Her lod han alle Lensmændene kalde til sig og bød dem atter begive sig tilbage til Jonsvolden for at tale Bønderne til Rette. Disse Mænd, der vare vante til at tale til deres Jævnlige, den norske Almue, foreholdt dem da, hvor vred Erik Rosenkrantzvarover deres Ulydighed; de gjorde dem opmærksommepaa,at de ved at undslaa sig for deres Ledingspligtvildepaadrage sig Fredløshed og miste deres Ejendomme. Da bleve Bønderne rædde, siger Absalon Pedersen,oggik ind paa Forlangendet om hver femte Mand, dog under stærke Beklagelser over deres Fattigdom og de høje Skatter og at de skulde forlade deres Hjem nu, da

Side 107

Vaarsaaningen forestod. Derpaa fik de foreløbig Orlov til
at drage hjem.

Det var saaledes lykkedes at overvinde Almuens Modstand. De gavnlige Følger heraf viste sig ogsaa, da Søndhordelands Almue nogle Dage senere (28. Marts) samledes i Bergen. Samlingen holdtes da uden Modstand paa Domkirkegaarden. Erik Rosenkrantz var dog saa forsigtig, ikke selv at give Møde, men at lade de bondefødte Lensmænd forhandle med Almuen. Til sidst gik saa hele Almuen hen til Slottet, hvor Erik Eosenkrantz gik ud til dem og tilkjendegav dem sin Vilje. Almuen gik da uden Indsigelse ind paa at stille hver femte Mand. Erik Rosenkrantz lovede at sørge for Krudt og Bly til Skytterne, men selv skulde de stille Skibe, Fetallie og Vaaben. — At denne personlige Krigstjeneste var Almuen imod, er jo ikke til at undres over, især da under almindelige Forhold Pengeydelser tildels var traadt isteden for personlige Ydelser. Senere (11. Juni) tilskrev Kongen ogsaa Erik Rosenkrantz om at give de Bondeknægte noget til Sold, at de kunde blive des villigere til at lade sig bruge mod Fjenden. Ogsaa i de følgende Aar medførte Udskrivninger af Almuen alvorlig Modstand, som vi senere skulle se.

Der herskede nu stor Travlhed i Bergen i Begyndelsenaf April. Byen udrustede 60 Borgere, unge og raske Karle. Tyskerne paa Bryggen locle ogsaa Trommen gaa og hvervede Folk. Skibe bleve udrustede, et af Erik Rosenkrantz, hvorpaa Erik Munk blev Høvedsmand, et af Bergens Borgere, hvorpaa en af Borgmestrene, FynboenAnders Pedersen Skriver, var Høvedsmand, og et af Tyskerne paa Bryggen; hertil kom de Jagter, som Bøndernestillede. En dansk Mand, der var bosiddende i Trondhjem, blev opsnappet; han var hemmelig kommen

Side 108

til Bergen med Brev fra Svenskerne, hvori de opfordrede Byen til Frafald; han maatte udlevere alle Brevene til Erik Rosenkrantz, hvorved denne fik mange Beviser i Hænde mod de frafaldne Trender, og blev selv lagt paa Pinebænken. Ogsaa en Del af Bergens Besætning blev udrustet til Toget; som sædvanlig kunde de ikke komme ud af det med de tyske «G arper'-, og leverede hele Bataillermed dem paa Bryggen.

Midt under alt dette, netop som Erik Kosenkrantz var paa Kjøbmandsstuen for at forhandle med Kontoret, kom endelig en Brevdrager fra Kongen med de første Efterretninger fra Kjøbenhavn. Megen Trøst bragte disse dog ikke. En Opfordring fra Kongen (af 18. Marts) om at sende saa mange Baadsmænd som muligt fra Bergen til Kjobenhavn kunde der nu ikke være Tale om at efterkomme.Vigtigere var et Brev af 27. Marts, hvorved det paalagdes menige Skomagere i Bergen efter gammel Vis at holde 20 rustede Karle paa Bergenhus, saa ofte Lensmandentilsagde dem. Efterretningen om Stenvikholms Indtagelse var nemlig først naaet til Kjobenhavn den 1. April ved et Brev fra Lensmanden paa Akkershus, Kri,-tiernMunk, og dog vidste man endnu ikke, at TrondhjemBy ogsaa var i Svenskernes Magt. Den 2. April >krev derfor Kongen til Erik Rosenkrantz, at denne Efterretningundrede ham i højeste Grad; han havde ogsaa \entet sig andet af dem, der havde Befaling i denne Egn (Evert Bild); Rosenkrantz skulde derfor som en Mand, Kongen havde fuld Tillid til, »have flittig Opseende i den Landsende» og linde Midler til at hindre, at Fjendenkom ind for Trondhjem. Erik Rosenkrantz havde *aaledes ved dette Brev faktisk faaet en overordnet Myndighedi det nordenfjeldske Norge, og det er vel ogsaa

Side 109

Grunden til, at Erik Munk, hvem Erik Eosenkrantz botroedeOveranførslen over den samlede Styrke, i en senere Proklamation (af 13. Maj) kalder Erik Kosenkrantz «kgl. Majestæts forordinerede Statholder nordenfjelds i Norge». Nogen officiel Udnævnelse hertil fik Erik Rosenkrantz dog aldrig. — I et Brev af 3. April til Norges Indbyggere hedder det derpaa, at Kongen med det første vil finde Raad og Midler til at sende Krigsfolk til Landet.

Mere indeholde de Breve ikke, denne Brevdrager kan have haft med sig: thi et Brev af 8. April, hvori Kongen byder Erik Rosenkrantz at opbyde alle de Folk, han kan, for at tage Trondhjem Stift tilbage, kunde endnu ikke være kommet ham i Hænde. Han var alfcsaa kommen Kongens Tanke i Forkjøbet og maatte handle paa egen Haand.

Den 17. April mødte Bønderne fra Nord- og Søndhordeland ved Lungergaarden; de vare vel udrustede, skriver Absalon Pedersen, især Folkene fra Nordhordland. Den 19. lagde de 3 Orlogsskibe ud paa Vaagen; først d. 26. kom de dog afsted tillige med Bondejagterne, med omtrent 4000 Mand om Bord, hvoraf altsaa Størstedelen vare Bønder, der senere ikke viste sig meget krigsvante, men som havde en god Støtte i den medsendte Del af Besætningen paa Bergenhus. Alt stod under Erik Munks Befaling; men inden de andre vare komne afsted, var Evert Bild kommen til Bergenhus. Han ventede nu at skulle faa Overanførslen; men da han var meget ilde anskreven siden Stenviksholms Overgivelse, vilde Erik Rosenkrantz ikke betro Styrken i hans Haand. Evert Bild hvervede da paa egen Haand Folk i Bergen og sejlede bag efter de andre ad Trondhjem til for om muligt at vinde noget af sin tabte Ære tilbage.

Side 110

Det er her ikke Stedet til nærmere at skildre det raske Tog, Erik Munk nu i Erik Kosenkrantzes Navn foretog til Trøndelagen1). Paa Vejen mødte han de Skibe, Claude Collart fra Trondhjem havde sendt mod Bergen og Bergenhus. De bleve fuldstændig slaaede, og en Del Fanger bleve tagne. Herved var Faren for Bergen afvendt, og Efterretningen om denne Sejr blev ogsaa med Jubel modtagen baade i Bergen og senere i Kjøbenhavn. Endnu større blev Jublen, da Efterretningen kom, at Erik Munk havde taget Trondhjem tilbage, at Claude Collart havde maattet indeslutte sig i Stenviksholm og her overgive sig med hele sin Styrke (22. Maj). Den 4. Juni holdtes i den Anledning Takkefest i alle Bergens Kirker og noget senere ligeledes i Kjøbenhavn. Faa Dage efter (12. Juni) kom Bondeknægtene hjem; de skede lystig fra deres Jagter paa Vaagen af Glæde over Sejren, vel ogsaa over at være komne hjem. Erik Munk derimod kom først d. 7. Juli tilbage til Bergen med Claude Collart og de øvrige Fanger. Han havde nemlig ikke kunnet forlade Trondhjem, før den Styrke ankom, Kongen imidlertid havde afsendt fra Kjøbenhavn.

Kongen havde nemlig haft i Sinde at afsende en storre Eskadre til Nordlandene. Da han imidlertid havde erfaret, at Erik Rosenkrantz var i Færd med at udruste en Jlxpedition fra Bergen, afsendte han blot tre Orlogsskibemed to Faner Knægte under Anførsel af Herluf Skave til Eskildstrup, der tillige blev udset til Evert Bilds Eftermand,hvis Stenviksholm blev taget tilbage. Disse Skibe vare først ankomne til Bergen d. 27. Maj, hvor Herluf Skave nærmere underhandlede med Erik Rosenkrantz om,



1) Jfr. Erik Munks Beretning af 24. Maj til Erik Kosenkrantz, Dsk. Kong. Hist. Fase. 52, og Daae's ovenfor anførte Afhandling.

Side 111

hvad der var at gjøre, thi hertil havde han Ordre. 1 hele den følgende Tid skete der intet i det nordenfjeldske Norge, uden at Erik Rosenkrantzes Betænkning først var indhentet. Inden disse Skibe kom til Trondhjeni i Juni Maaned, var imidlertid alt blevet afgjort af Erik Munk.

I varme Udtryk takkede Kongen Erik Rosenkrantz og Indbyggerne i Bergenhus Len. Claude Collart og Høvedsmændeneble ve derpaa efter Kongens Forlangende sendte til Kjøbenhavn. «Jeg beholder dog nogen her», skriver Erik Kosenkrantz til Kongen d. 10. Juli, <■ som have skikket sig tyrannisk som Skjelmer og Bøsewichter og ikke efter Krigsbrug, og efterdi deres Sag befindes saa grov, er det ikke nødigt at holde dem i noget ærligt Fængsel; men jeg vil paa Eders kgl. Majestæts gode Behag lade dømme dem og siden rette over deres Hals efter Dommens Lydelse.» Hundrede tyske Knægte, der vare blevne nødte til at tjene Erik XIV efter at være tagne til Fange, tog Erik Rosenkrantz dog igjen i dansk Tjeneste og sendte dem tilbage til Trondhjem. — Kongen gik i sit Svar (af 15. August) ind paa Forslaget om at stille en Del af Fangerne for Domstolene; af de øvrige bleve en Del løsgivnemod Løsepenge; andre synes at have maattet arbejdepaa Bergenhuses Befæstning; i al Fald havde Kongeni et tidligere Brev til Rosenkrantz foreslaaet dette, da Svenskerne lode de danske Fanger arbejde for sig. — Blandt de Fanger, der for deres Misgjerningers Skyld bleve siddende i Fangetaarnet paa Bergenhus, indtil der var fældet Dom over dem, var ogsaa den Hans Garp, der havde dræbt Erik Rosenkrantzes Foged i Romsdalen. Efter at have siddet et Aar i Fængsel, stiftede han i Forening



1) Dsk. Kong. Hist. Fase. 51 Nr. 88, Orig. m. Segl.

Side 112

med flere ligesindede Medfanger et Komplot om at grave sig ud af Fængslet, dræbe Erik Munk, stikke Ild paa Bergen og i Forvirringen rømme bort. Komplottet blev dog opdaget, Vagter bleve af Erik Rosenkrantz satte ved Fangetaarnet, og ligesom Fangerne skulde undslippe, bleve de tagne. Hans Garp blev nu dømt til at henrettes; da han imidlertid hørte til «Hevedsrnændene», sendte Erik Rosenkrantzham i Aaret 1565 ned til Danmark. Kongen sendte ham dog med Protest tilbage, da Henrettelsen burde foregaa i Bergen. Paa Rejsen op til Norge igjen undslap den dristige Karl, men hans medskyldige bleve henrettede.

Ogsaa over Trondhjems frafaldne Borgere bød Kongen (15. Aug.) at der skulde dømmes paa Lagtinget, der holdtes i Bergen St. Olafs Dag, — altsaa det næste Aar; Erik Rosenkrantz havde jo faaet en Mængde Beviser imod dem i Hænde. Kongen forlangte i Begyndelsen, at Erik Rosenkrantz skulde gaa frem mod de skyldige efter hele Lovens Strænghed. Breve bleve i den Henseende udsendte til Lagmændene; men inden Retsterminen kom, havde Trondhjems Indbyggere søgt at afværge Stormen ved ydmyge Breve til Kongen; som sandt var, havde de især beraabt sig paa, at de vare blevne nødte til at sværge Erik XIV Lydighed. Da Krigsforholdene atter det følgende Aar begyndte at se truende ud i disse Egne, tilskrev Kongen derfor Erik Rosenkrantz, at han af Hensyn til Forholdene havde udsat Sagens Paakjendelse, til Krigen var endt, og hermed synes Sagen at være gaaet i Glemme. — Ogsaa de Folk i Bergenhus Len, der havde vist sig ulydige eller siddet hjemme, fik Erik Rosenkrantz Bemyndigelse til at tiltale og lade afstraffe. Dog hører man heller ikke videre om disse Sager denne Gang.

Side 113

Samtidig (16. August) fik Erik Kosenkrantz Brev paa et Stenhus i Bergen, som lians Forfædre havde skjænket til Lyse Kloster for Messer. Efter hans Forslag blev det Bergens Borgere paalagt at underholde 50 Karle paa Bergenhus, som altid kunde staa til Lensmandens Raadighed for at hindre de Sørøverier, hvorover der stadig klagedes. Allerede i Juni Maaned havde Erik Rosenkrantz maattet sende et Skib ud mod nogle <■ Fransoser->, som havde begaaet Røveri paa Soen. Der synes at have været hele Flaader af dem, og det staar vistnok i Forbindelse hermed, at Erik Rosenkrantz i Begyndelsen af det følgende Aar (Januar 1565) begyndte at lade bygge sin meget omtalte »store Gal ej». «Dens Mage haver aldrig været udi Norrige«, skriver Absalon Pedersen, '<og lod Erik Rosenkrantz hende bygge; men Erik Munk er Bygmesteren, hvilken der tilsagde Smeden, hvorlunde hun skulde bygges."

Strax efter at have modtaget Efterretningen om Trondelagens Gjenerobring, havde Frederik II paabudt Erik Rosenkrantz at have Opsigt med Forholdene her og at sørge for Iværksættelsen af et Tog fra det nordenfjeldske Norge, dels for om muligt at tage Herjedalen og Jempteland tilbage, dels for at understøtte de Angreb, Kongen paa sin Side havde i Sinde at foretage paa det svenske Rige. Breve om at holde sig rede, naar Erik Rosenkrantz tilsagde dem, vare ogsaa (22. August 1564) udstedte til Indbyggerne i Bergenhus Len. Disse Forsøg bleve dog ikke til noget paa Grund af Hovedhærens sendrægtige og uheldige Krigsførelse i dette Aar, og imidlertid kom Efteraaret og Vintren. I November gjorde Svenskerne atter et Indfald i Trøndelagen, som det dog lykkedes Herluf Skave at slaa tilbage (Dcbr. 1564).

I Anledning af disse Forhold fik Erik Rosenkrantz

Side 114

(5. Januar 1565) Ordre til at sende Herluf Skave Penge til Knægtenes Underhold, og der blev ogsaa af ham truffet Foranstaltninger til at sikre Norge for Angreb nordenfjelds.Han tik Borgerne i Bergen og i det hele taget Indbyggerne nordenfjelds til at udruste Galejer og Skyttebaade.Kongen bød da (13. Oktbr.), at den samme Ordningskulde træffes søndenfjelds, og lovede, at saadanne Skibe skulde blive i Riget og ikke tages derfra. Saaledes var Erik Rosenkrantz i Færd med at gjenoprette den gamle Ordning af Skibsudrustningen i de norske Skibsreder. Begyndelsen var dermed gjort til Dannelsen af en nationalnorsk Flaade, der kunde være bleven af Betydning, hvis man havde udviklet Institutionen videre.

Sommeren 1565 var saaledes ikke gaaet unyttet hen. Fra Slutningen af April til Begyndelsen af Juni havde Erik Rosenkrantz for øvrigt, «tillige med sin Frue og Datter og meget Folk», været paa Rejse i Stavanger, hvor on Suffragan blev indsat for den gamle Superintendent. Hr. Jens Riber, og formodentlig ogsaa paa andre Steder i Lenene. Efter Hjemkomsten udstedte han derpaa (22. Juni) i Bergen en Reces om Ordningen af de gejstlige Sager med mere, hvilken senere fik kgl. Bekræftelse (12. Oktbr.1). —Nu syntes det, som om det norske Angreb paa Sverig ondelig skulde gaa for sig; Daniel Rantzau havde allerede i længere Tid ligget med sin Hær ved Elfsborg; stadig havde man fra dansk Side ventet et Hovedangrebpaa Sverig. Indbyggerne i Bergenhus Len indvilligedei at udruste hver 4de Mand med Rør og Værge og to Maaneders Kost. Kristiern Munk paa Akkershus hk da Ordre til ligeledes at udruste hver 4de Mand i det



1) Rcgesta Diplom. II Nr. 2316. Norske Eigsregistr. 11, 478-79.

Side 115

sondenfjeldske og nærmere at underhandle med Erik Rosenkrantzom, hvorvidt de saaledes udskrevne Folk skulde afsendes under ét, eller om der skulde sendes to Tog, et fra det søndenfjeldske og et andet samtidig fra det nordenfjeldskeNorge. Der udstedtes ogsaa en Fuldmagt for Erik Rosenkrantz, hvori Kongen byder alle sine Undersaatternordenfjelds og de tyske Knægte i Trendelagen at være ham hørige og lydige, da Kongen har befalet ham at samle et Antal Folk til Hest og til Fods efor med dem af sin yderste Magt enten ved sig selv eller sine Fuldmægtige at hjemsøge de Svenske med Mord og Brand og tilføje dem Skade. Afbræk og Nederlag, det være sig udi Sverig, Jempteland, Herjedalen, inden Riget og uden, hvor han vore Fjender overkomme kan». — Denne Fuldmagter udstedt i Kjobenhavn d. 13. Oktober. Inden den naaede Bergen, havde imidlertid Slaget ved Svarteraa staaet il. 20. Oktober, hvorpaa Daniel Rantzau med sin halvt opløste Hær kort efter var gaaet i Vinterkvarter. Et større Krigstog ind i Sverig maatte saaledes atter opsættesindtil videre. Fra det nordenfjeldske Norge synes heller ikke at være foretaget noget; fra det søndenfjeldske, hvor Svenskerne havde hærget i September Maaned, gjorde derimod Kristiern Munk et Hævntog ind i Dalsland: maaske ogsaa Erik Rosenkrantz har sendt Tropper til dette Tog; men det omtales ikke1).

Det havde været en uhyggelig Tid i Bergen, medens disse krigerske Foranstaltninger toges. Den Bubon-Pest, der paa denne Tid rasede i det nordlige Europa, havde i Midten af August naaet Bergen, hvortil den indførtes til Søs fra Danzig. Den greb snart stærkt om sig og varede,



1) Rørdam, Uht Kildeskr. 11, 329 — 30; Westling, Syvaarskrigen. S. 114 (Hist. Bibi., Stockb. 1879).

Side 116

svagere eller stærkere, i hele to Aar. 1 Begyndelsen synes man at have taget det med stor Ro. Det var saaledes i Slutningen af August, at det tidligere omtalte store Bryllup flere Dage i Træk fejredes i Erik Rosenkrantzes Gaard paa Strand. Senere synes Erik Rosenkrantzes Familie at være flyttet ud paa Gaarden Sandviken, ved Fjorden lidt nordlig for Bergenhus. Denne Gaard havde Erik Rosenkrantznemlig nogle Aar før erhvervet sig ved Magelæg; tidligere synes den at have været højst übetydelig, saa han vistnok først har dannet den til en større Ejendom eller i al Fald først har opført større Bygninger her. Selv kom han dog hyppig til Bergen. Saaledes tilbragte han, som det synes, Julen paa Bergenhus; Nyaarsdag 15GG prædikede saaledes Absalon Pedersen, der lidt efter blev Slotspræst, paa Slottet, og bag efter var der et større Selskab af Bergens Honoratiores. I de følgende Dage havde han derpaa for sig alle de Retssager, der vare forefaldnefør

Snart skulde imidlertid Tanken atter optages af Krigen. Kongen havde nemlig tilskrevet Kristiern Munk paa Akkershus(13. Juni) om i Forening med Erik Rosenkrantz at holde alt rede, skjønt Kongen endnu ikke kunde sige, naar det store Tog ind i Sverig skulde gaa for sig. Erik Rosenkrantz foretog nu en meget trykkende Udskrivning i Bergenhus Len. Bønderne lagdes i Lægd paa tre Mand: hver tredie Mand skulde holde sig rede; de øvrige skulde sørge for Værge og Kost, der skulde oplægges paa bestemteSteder i Skibsrederne; hvis Erik Rosenkrantz ved Mønstringen ikke var tilfreds med det udtagne Mandskab, forbeholdt han sig Ret til isteden at tage en af de andre to i Lægdet; disse fik for øvrigt det Paalæg, hvis Mandskabetkom i Leding, at have Tilsyn med den 3dies Gaard

Side 117

under Fraværelsen. — Ogsaa Præsterne fra Landsbygderne stævnedes til Bergenhus (5. Februar) og maatte indvillige i, hver at udruste en Krigsmand, og en lignende Byrde maatte Gejstligheden i Bergen paatage sig (16. Februar). Ogsaa alle de norske Borgere i Bergen maatte møde paa Slottet i deres Rustning (9. Marts), og 200 af dem bleve «opskrevne».

Dette fandt Borgerskabet dog var for svært et Paalæg.Ved Mønstringen 1563 havde hele Borgerskabet, unge og gamle, kun udgjort 320 Mand, og til Trondhjemstoget1564 havde de kun stillet 60 Mand. De sendte derforSendemænd til Kongen med Klager herover, thi hvis en saa stærk Udskrivning blev udkommanderet, stod de Fare for, at deres By skulde blive næsten øde; de tilbade derimod at stille hver 4de Mand. Dette gik Kongen ogsaa ind paa og gav Erik Rosenkrantz Paalæg om at nøjes hermed (4. Maj). Men ogsaa forskjellige andre Stridspunktermellem Borgerne og Erik Rosenkrantz forebragte dfi ved samme Lejlighed for Kongen. Paa Erik RosenkrantzesGaard Sandviken var der af hans Tjenestefolk blevet begaaet et Drab paa en «Dreng» fra Bergen, der havde øvet flere Voldsomheder. P]rik Rosenkrantz forlangteSagen paadømt af Byretten i Bergen; men denne vægrede sig herved, hvorfor han indstævnede den for en Kommission af gode Mænd og Lagmænd, der paa hans Forlangende netop paa denne Tid (Marts 1566) var bleven nedsat for at ordne forskjellige Forhold, saaledes Udlægningenaf Ask Bispegaard som Ladegaard til Slottet og Fastsættelsen af Markeskjellet mellem Byens Mark og Sandviken Mark. Borgmestre og Raad klagede nemlig over, at der var sket Byen Uret ved det Mageskiftebrev, hvorved Rosenkrantz var kommen i Besiddelse af denne

Side 118

Ejendom. Kongen bad dog nu (3. Maj) Rosenkrantz om at udsætte disse Sager, indtil Tiden »kom i bedre Rolighed«og Kongen enten selv eller ved Kommissærer kunde, fælde Dom i Sagen. Atter i Aaret 1599 optog Borgerne Sagen om Markeskjellet for en Herredag, som da holdtes i Bergen; men Sagen afgjordes efter Markeskjelsforretningen af 15G61).

Man var altsaa i Bergen rede til at møde, hvis det forlangtes. Noget større Tog fra det nordenfjeldske skete dog lige saa lidt dette Aar som det foregaaende. I Virkelighedenvar det ogsaa en fuldstændig umulig Opgave, der var stillet Erik Rosenkrantz. Med Undtagelse af de faa Landsknægte, der laa i Trøndelagen under Herluf Skave og en lignende Styrke paa Akkershus under Kristiern Munk, var der ingen ordentlige Krigsfolk i hele Riget. Ethvert Forsøg maatte altsaa foretages i alt væsentligt med de, udbudte Bønder, som allerede 1564 havde vist sig ikke at være synderlig krigsvante. Dertil kom, at Kongens usalige Pengemangel paa denne Tid hindrede alt: derfor kunde han ingen Hjælp sende til Norge, tvertimod maatte Erik Rosenkrantz stadig sende saa meget som muligt af de udskrevne Skatter til Danmark og stadig forsyne HerlufSkave med Penge og Proviant: derfor blev det heller ikke i dette Aar til noget synderligt med Daniel Rantzaus Tog fra Danmark. I Slutningen af August afgik der dog Ordrer til Herluf Skave om at have godt Tilsyn med Landets Forsvar og om muligt tage Herjedalen og Jemptelandtilbage, og til Erik Rosenkrantz om at sende ham 2000 Hageskytter eller andre Folk med godt Værge, da han manglede Folk. Herluf Skave gjorde ogsaa om Efteraaretet



1) Norske 3lag\ 11, 268 ff.

Side 119

aaretetlille Anfald paa Herjedalen, men det synes at have været uden synderlig Virkning. Hvis de 2000 Skytter ere komne afsted fra Bergen, hvorom dog intet forlyder, maa det have været de udskrevne Borgere og Bønder.

Det lille Jndfald fik dog større Følger. Erik XIV blev saa forbitret over, at Nordmændene om Høsten 1566 »havde forholdt sig saa utilbørlige« og gjort Indfald i Herjedalen1), at han i Begyndelsen af Aaret 1567 lod foretage et større Hævntog fra Jempteland ned mod Hamarog Akkershus, hvor Kristiern Munk, efter selv at have stukket Ild paa Oslo, indesluttede sig og kom i en farlig Stilling. Grunden til dette Tog var ogsaa, at en norsk Eventyrer, Adelsmanden Euno Trundssøn eller Enno Brandrøk,som han sædvanlig kaldtes, efter at have tumlet sig som Landsknægt dels i Udlandet dels i Danmark, havde begivet sig til Sverig, hvor han foregav, at han af Adlen i Norge, navnlig i Bergenhus Len, og en Del af Almuen var bemyndiget til ,ftt underhandle med Erik XIV om at give Landet ind under Sverig: de vilde da strax gribe Erik Rosenkrantz, Kristiern Munk og de øvrige danske Befalingsmænd. Da Erik Rosenkrantz, som hele Vinteren over for Pestens Skyld havde opholdt sig paa Sandviken, i Slutningen af Februar kom tilbage til Bergenhus, fik han derfor nok at gjøre. t Begyndelsen af Marts kom en Slægtning af Enno Brandrøk, Nordmanden Johan Laurentsson,fra Sverig med Breve fra Erik XIV. Det viste sig nu tilfulde, at Enno's Foregivende om en Sammensværgelseblandt den norske Smaa-Adel var Opspind. En Del af de Mænd, hvem han havde skrevet til, gjorde deres Ed for Erik Rosenkrantz, at de vare uskyldige. Johan



1) Westling, anf. Sk. 8. 147-48. Fra denne Erik XlV's Ytrimr kjendes alene dette Indfald i Herjedaleu.

Side 120

Laurentssøn blev kastet i Fangetaarnet paa Bergenhus og
maatte «give 100 Daler for sin Hals» 1).

Den 10. Marts kom Efterretningen om Oslos Brand til Bergen. Samme Dag holdt Erik Rosenkrantz Mønstringover alle Borgerne, der maatte møde under Vaaben paa Raadhuset, og da Kristiern Munk kort efter sendte Bud om Hjælp, udrustedes hurtig en Expedition under Erik Munks Befaling. Den store Galej, som Erik Rosenkrantzhavde ladet bygge og hvis Ry var naaet helt ned til Danmark, saa at Kongen endogsaa (22. Januar) havde forlangt den nedsendt hertil, blev nu udrustet; Budstikken ilede atter om i Bygderne for at hidkalde Bøndernes Udbud og Skyttebaadene. Den 12. April var Nordhordelands Bønder ogsaa forsamlede til Rustning i Bergen. Men atter denne Gang viste der sig en stor Uvilje over Ledingspligten. Bønderne forlangte truende, at Erik Rosenkranz selv personlig skulde begive sig ned til Kongen for at søge Lempelser i Ledingspligten. Bevægelsenvar saa truende, at Erik Rosenkrantz maatte gaa ind herpaa, efter først at have ladet tage skriftlige Vidnesbyrd om, at han var bleven nødt til dette Skridt paa en Tid, da hans Nærværelse i Norge syntes allermest nødvendig. Den 25. April gav han sig da «Lned Frue. Børn og Gods» om Bord paa Kongens Skib «David», der var sendt til Bergen for at hente de udskrevne Skatter, Proviant og Baadsmænd, som Kongen havde forlangt nedsendttil Danmark. Da Erik Rosenkrantz kom i Nærhedenaf Skibet, vilde Befalingsmanden, Kristiern Aalborg, vise ham den Ære at give ham Salut, men Kanonen



1) Om Enno Trundssøn se Daae i Norsk hist. Tidsskr. 11, 136 ti1.

Side 121

sprang og to Mand omkom; det var som et ilde Varsel
for Fremtiden.

Erik Munk raaatte nu selv sørge for Togets Afrejse. Den 1. Maj lod han Krigsfolket sværge Kongen Troskab paa Kannikebjerget ved Bergenhus; men de viste sig meget ulydige og erklærede, at de ikke vilde have ham til Admiral Især vare Bønderne fra Sundfjord ustyrlige; de holdt Ting for sig selv og søgte ogsaa at forlede de andre til Mytteri. Erik Munk lod da fem af Hovedmændene gribe og et Par Dage efter dømme fra Halsen. Det hjalp, og Erik Munk drog da afsted med den vel udrustede Galej og en Del Skyttebaade. Toget løb heldigt af; de i Bergen udrustede Skibe bidrog ikke lidet til Svenskernes Fordrivelse.. Den 19. Juni kom Skyttebaadone tilbage til Bergen, Erik Munk selv med Galejen først noget senere, hvorpaa han efter Kongens fornyede Befaling maatte føre den til Kjebenhavn; den havde nu vist sig som et velforsynet Krigsskib1).

Atter havde Erik Hosenkrantz saaledes ved sin Energi haft væsentlig Del i Svenskernes Fordrivelse. Først sent var nemlig Efter retningen om Akkershuses Belejring naaet til Kjøbenhavn, hvorfra man sendte en større Styrke til Oslo, og først cl. 21. April var der blevet affærdiget Breve til Erik Rosenkrantz om at sende Hjælp til Akkershus: men inden denne Ordre ankom, var det hele allerede afsendtog Erik Rosenkiantz selv paa Vejen til Danmark. Ikke uden Grund skriver derfor Erik Munk mange Aav senere fra sit Fængsel paa Dragsholm: '<Det er vitterligt nok, hvor stor Møje og Besvær den gode Mand Erik



1) Ogsaa et Skib, der tilhørt« Erik Rosenkrantzes Foged paa Naesøen, Jens Skriver, kjobte Kongen paa denne Tid til Krigsbrug (N. Eog.).

Side 122

Rosenkrantz havde med at opbringe den Undsætning for Trondhjem, Akkershus og ellers, hvor Nøden fordrede det. og havde ikke den gode Mands Flid og egen Formue med Penges Udlæg til disse Togs Behov været, da havde Norge undertiden næppelig blevet undsat. Der fandtes ingen i Landet, som gjorde Undsætning, uden den gode Mand fra Bergen»1).

I Danmark blev man højst forbavset over Erik Rosen - krantzes uventede Ankomst. «Erik Rosenkrantz», skriver Kongen d. 13. Maj til Peder Oxe og Johan Fris, «er nu her hos os, og endog det var os meget underligt og fremmed,at han sig udi denne Tid hid ned har begivet, kan vi af al omstændig Lejlighed, som han os beretter, saa o<s efterdi Menigheden paa det allerhaardeste og alvorligste havde fordret og begjært, at han personligen sig til os skulde begive, som af Breve og tSegl, han medhaver, er at se, ikke andet forfare, end han dertil noksom er foraarsagot.')Da han imidlertid hastede med igjen at komme til Norge, stævnede Kongen Peder Oxe, Johan Fris og Evert Bild, der nu var bleven Rigsraad og Admiral, lil en Sammenkomst d. 20. Maj for at raadslaa og tage Beslutningom Forholdene i Norge. I de følgende Dage udstedtesderpaa Breve til Indbyggerne i Bergeuhus Len. hvori Kongen udtalte sin Forundring over, at mange af dem havde vist sig ulydige mod Erik Rosenkrantz, uagtet der intet var blevet paalagt dem mod Loven; det bydes dem at lyde ham, naar han tilsiger dem at møde mod Rigets Fjender; men tillige meddeles dem, at Kongen vil sende Rigsraaden Børge Trolle og Landsdommeren i Skaane. Jørgen Tidemand, ind i Lenene for at undersøge Forholdene;til



1) Erik Munks Forsvarsskrift, Norsk hist. Tidsskr. IV, 295.

Side 123

holdene;tildem kunde de da klage, hvis do ansaa sig for forurettede (24. Maj). Ogsaa Indbyggerne maa imidlertid have sendt befuldmægtigede Mænd til Kjøbenhavn; thi den 25. Maj bekræftede Kongen paa Begjæring af befuldmægtigedeKjøbstadsmænd og Bønder fra «al Bergens Lagtingi> den Reces, som Truid Ulfstand og Klavs Bilde havde udstedt i Bergen d. 21. August 1539. Desuden bestemtesdet (25. Maj), at der skulde sendes Krigsfolk ind i Lenet indtil videre, og om der end som Grund anføres, at de skulde tilhjælpe at afværge fjendtlige Anfald, er Grunden maaske ogsaa, at de skulde holde Lenene rolige under disse Forhold.

Imidlertid kom den Efterretning, at Svenskernes Indfaldi Norge atter var tilbageslaaet. Kongen havde imidlertidbegivet sig til Skaane; Peder Oxe og Johan Fri^ gav da paa egen Haand Erik Rosenkrantz Orlov til. paa kortere Tid at drage til sine Godser, som han i saa mange Aar ikke havde besøgt. Dette godkjendte Kongen (20. Maj) samtidig med, at han tilbagesendte dem de officielle Breve angaaende Bergen beseglede. Atter i Juni Maaneii udstedtes der derpaa Breve til Banderne i Bergenhus Len. De ere lempeligere affattede end de tidligere: de have ved deres befuldmægtigede Mænd, hedder det heri, givet Kongenderes Brast og Besværing til Kjendc, hvorfor de ikke kunde udgjøre Folk mod Rigets Fjender, og derfor bedt om Forskaaning: Kongen har derfor befalet Erik Rosenkrantzat skaane dem saa meget som muligt: hvis Noden gjør det nodvendigt, maa de dog være ham lydige og følgagtige mod Rigets Fjender (18. Juni). — Børge Trolles og Jørgen Tidemands Afsendelse synes derimod nu opgiven. vistnok fordi Kongen havde besluttet sig til imod Aarets Slutning at sende en større Kommission af Raader ikke

Side 124

blot til Bergen, men til hele Norge for at holde Rettertingog
undersøge Tilstanden.

Samme Dag, som dette Brev er udstedt til Bønderne i Lenene, udstedtes Brev til Eskild Gøje (da Lensmand paa Nyborg) om at skaffe Erik Rosenkrantz 40 Vogne til at fere Fetallie og Korn til Stranden. Endnu d. 5. Juli var han dog paa Arreskov, hvor han overdrog en Kiste med li uld og Klenodier af 6000 Dalers (24,000 Kroners) Værdi til sin Veninde Fru Birgitte Gøjes Varetægt1). Den 24. August kom han atter tilbage til Bergen om Bord paa «David«. Pesten herskede paa den Tid atter temmelig stærkt; men faa Dage efter skulde Erik Rosenkrantz faa en uventet Ojæst, der skaffede ham adskillige Bryderier, James Hepburn, Jarl af Bothwell, Skotlands Storadmiral og «ypperste Regenter», Dronning Maria Stuarts Ægteherre, Hertug af og Shetlandsøerne.

Den 2. September 1567 løb Skibshøvedsmanden KrirftiernAalborg ind til Bergen med Kongens Orlogsskib • Bjørnen« og to tagne «Pinker» (mindre Krigsskibe2). Han meldte strax til Erik Rosenkrantz, at han ved Karmoen(ved Stavanger) under mistænkelige Omstændigheder



1) Kgl. Bibl. Aclelsbr. Fasc. 22, Birgitte Gojea Tilstaaelse for Overtiigelsen, dat. Arreskov.

2) Don 1. ITurts var Kristiern Aalborg sendt til Bergen med Skibet ■ David' (Norske Rigsrog. I, 538—39). Med dette Skib var derpaa Erik Rosenkrantz rejst til Danmark og atter vendt tilbage til Bergen cl. 24. August. Absalon Pedersen lader ogsan Kristiern Aalborg baade bringe Bothwell til Bergen og atter .senere føro ham fra Bergen til Danmark paa -David«. De officielle Ret?dokumentor saa vel som Bothwell selv kalde Skibet »Bjørnen«: dette var et af Plaadens større Skibe (jfr. Garde, Den dansknoiske Sømagts Historie 1535-1700, Kbhvn. 1861, S. 61 og fl. Steder). Man maa altsaa antage, at Kristiern Aalborg i Melleni{"idtMi har foaet »Bjørnen« under sin Befaling.

Side 125

havde truffet to fremmede Orlogsskibe, uden Papirer eller Pas; om Bord havde tilsidst vist sig en Mand i pjaltede Baadsmandsklæder, der udgav sig for Dronningen af SkotlandsÆgteherre og Landets «ypperste Regenter». og som foregav, at han vilde til Kongen af Danmark og derpaa til Frankrig. Det er tydeligt nok, at Kristiern Aalborg ikke har villet fæste Lid til denne Forklaring; Søen var jo paa denne Tid opfyldt af «Sørøvere» eller »Kapere«, og det var desuden udtrykkelig paalagt ham at rense Søen for saadanne »Fribyttere«1).

Helt ukjendt med Bothwells Tilværelse kunde Erik Rosenkrantz neppe være. Vel havde han maaske neppe set ham personlig, da han som Skotlands 24aarige Storadmiral i Juli 1560 havde gj æstet Danmark og var ble ven modtagenmed stor Udmærkelse af Kongehuset, thi netop paa den Tid rejste Erik Rosenkrant?; til Bergen; men han kunde ikke være uvidende om, at Bothwell ved samme Lejlighed havde under Ægteskabsløfte ført med sig den norske Admiral Kristoffer Trundsens Datter Anna, men senere forladt hende; thi Anna Trundsdatter levede under Navnet < Skottefruen» eller «Fru Anne Skottes» efter FaderensDed i Bergen eller dets Nærhed, maaske paa sin Ættegaard Sejm i Hardanger (nu Rosendal). Erik Rosenkrantzmaatte jo desuden kjende hendes Fader nøje; denne havde saaledes kort før sin Død været Fører for de Skibe, der i Aaret 1564 vare sendte med Herluf Skave til Trondhjem, og i Aaret 1565 havde <• Skottefruen» selv besøgt Bergen, hvor Erik Rosenkrantz havde været samlet med hende dels ved en stor Fadderstads, da Jørgen Daa til Utstejn Kloster lod sin Sen Herluf Trolle døbe,



1) Se hans Ytring herom til Bothwell, anført i dennes Memoire af 5. Januar 1568 (Teulet, Lettres de Marie Stuart, S. 184).

Side 126

dels ved to store Bryllupper, som i de følgende Dage holdtes i Erik Rosenkrantzes Gaard paa Strand1). Dertil kommer, at det næsten synes en Umulighed, at man ikke netop i Bergen skulde have hørt om de store Begivenhederi Skotland i Aaret 1567: Darnleys Mord d. 10. Februar,Rygterne om Bothwells Delagtighed heri, hans store Indflydelse hos Dronningen, hans Udnævnelse til arvelig Hertug af ørkenøerne med Shetlandsøerne, hvor Erik Rosenkrantz selv havde Godser, hans Bryllup d. 15. Maj med Maria Stuart, Begivenhederne paa Carberrv- Hnjen d. 15. Juni, hvor deres Veje for evigt skiltes, o. s. v. Allerede d. 14. Marts vare de første Skibe fra Skotland indtrufne til Bergen, og en livlig Handelsforbindelse mellem Skotland og Bergenhus Len fandt stadig Sted2). Men paa den anden Side havde Erik Rosenkrantz netop paa denne Tid været stærkt optagen af Svenskernes Indfald i det søndenfjeldske og var kort efter dragen til Danmark, hvor man synes at have haft meget liden Forestilling om de skotske Forhold3).

Men selv om man i Bergen har haft mere eller mindre uklare Forestillinger om Bothwell og de skotske Forhold, var det jo derfor ikke givet, at den pjaltede Baadsmand var den Person, han udgav sig for. Erik



1) Om Anne Trumlsdatter og hendes Forbold til Bothwell henvises for øvrigt til Daae's Afhandling herom i ISorsk hist. Tidsskr. 11, 152 ff., og om Bothwells Ophold i Bergen desuden til Sc hier ns bekjendte Skrift: James Hepburn Jarl af Bothwell, i Dansk hist. Tidsskr. S. R. II (senere optrykt i »Nyere Studier•).

2) Abs. Pedersen, Norske Mag. 1, 326; Lensregnskabet 1566—67 i Norske Mag. 11, passim.

3) ilan se, hvorledes Fred. Il endnu 22. Juni 1568 skriver til Kurfyrst August af Sachsen: »Em sehottischor Graf, Borthuil geheisson, welcher in unser Behaftung gerathen ... • (Daae, S. 154). Det er, som var det en Kurfyrsten helt ukjendt Størrelse.

Side 127

Kosenkrantz nedsatte da en Kommission af 24 Mænd, deriblandt Jørgen Daa, Lensmand paa Utstejn Kloster, og flere andre Adelsmænd, Biskoppen Dr. Jens Skjelderup,Lagmanden i Bergen, Mads Størssen, og to andre Lagmænd, en Del Kaadrnænd fra Bergen og et Udvalgaf «de atten" fra Kontoret. De begav sig om Bord paa «Bjørnen« for at optage et retsligt Forhør. Bothwell fastholdt her sin Forklaring, at han var Dronningenaf Skotlands Ægteherre og vilde til Kongen af Danmark og derpaa til Frankrig; men for øvrigt havde han ingen Pas eller andre Bevisligheder, og da man spurgte, om han havde Klenodier, Breve eller Klæder om Bord paa sine «Finker«, og tilbad at skaffe ham dem, benægtede han dette. Hans Kostbarheder og Klæder vare nemlig blevne tilbage paa et Skib, der efter en Kamp ved Shetlandsøerne med hans Fjender endnu ikke var ankommet.

Herved var altsaa ingen nye Oplysninger tilvejebragte, og til Uheld for Bothwell havde «de konto i'ske» i et af hans Skibe gjenkjendt et Bremerskib. Man havde derfor faaet Mistanke om, at han paa uretmæssig Maade havde sat sig i Besiddelse deraf. Han forklarede dog, at han, som sandt var, havde fragtet Skibene ved Shetlandsøerne. Ogsaa Søfolkene blev«; nu underkastede et Forhor. De erklærede, at Jarlen af Bothwell, saa vidt de vidste, endnu var i Skotland; de vidste ikke af anden Kaptajn at sige end en ved Navn David Woth, hvem Finkerne tilhørte. Dette gjorde Sagen endnu værre; de kontorske mente i denne Person at gjenkjende en Sørøver, der forrige Aar havde røvet fra et Skib, der bragte Tilførsel til Bergen. Han blev derfor nu paa deres Forlangende sat fast for at dømmes. Under disse Omstændigheder tilbød Bothwell

Side 128

at lade Skibene blive i Bergen, naar han selv maatte gaa i Land i et Herberg; enhver, der havde noget at tiltale ham for, kunde da søge ham for Retten, og han bad da Kommissionen om at skaffe sig Pas fra Rosenkrantz til Danmark og en Jagt eller Baad, hvormed han kunde sejle langs med Land til Danmark, thi han kunde ikke taale Søen)1.

Bothwells Indentitet var altsaa ved disse Forhør ingenlundebevist. Erik Rosenkrantz lod ham dog gaa frit om i Byen: givo ham Lejde til at fare paa en Baad langs med Kysten vilde han imidlertid ikke; han kunde da, naar han kom til den svenske Grænse, blive nødt til at begive sig gjennem Svenskernes Land, og Rosenkrantz frygtede,som det synes, ogsaa for, at Bothwells Ærinde maaske snarere var til Erik XIV end til Frederik 11. Personlig synes Erik Rosenkrantz endnu ikke paa denne Tid at have talt med Bothwell; Sagen gik gjennem Kommissionen eller gjennem de Bothwell ledsagende Adelsmænd. Han raadede ham stadig at begive sig til Danmark paa et af Kongens Skibe. Dertil kom, at Bothwells Forklaringer med hver Dag blev mere selvmodsigende; snart begjærede han at komme til Skotland, snart til Holland, snart til Frankrig. — Med disse Forhandlinger hengik en 14 Dags Tid; da sendte Bothwell tre af sine Tjenere til Slottet og lod Erik Rosenkrantz tilkjendegive, at han — uagtet sin tidligere Benægtelse heraf — havde en Brevtaske skjult i Lasten paa en af sine Finker, og bad om at faa den. Har Bothwell nu, da det var klart, at han maatte tage til Danmark paa et af Kongens Skibe, ved dette Skridt haabet at faa sine skjulte Breve i sit Værge,



1) <■ d'aultant que je me trouvois mal de la mer» (Teulet, Lettrcs d. M. Stuart S. 185).

Side 129

uden at nogen fik dem at se, — saa bedrog ban sig. Brevtasken blev strax hentet op paa Slottet, og anden Dagen efter blev den i Nærværelse af Kommissionen og Bothwells Tjenere oplukket og Indholdet læst. Her fandt man blandt andet Brevet, hvorved Dronningen udnævnte ham til arvelig Hertug af Ørkenøerne og Shetlandsøerne; men man fandt ogsaa andre Breve af en mere kompromitterendeNatur, baade skrevne og trykte, hvori det skotske Raad anklagede ham for Mordet paa hans rette Herre og og Konge (Darnley), hvori han erklæredes for fredløs og hvori en stor Sum lovedes til den, der vilde gribe ham og føre ham til Edinburg, saa Kommissionen nok kunde mærke, «at han ilde var fraskilt fra sit fædrene Kige».

Nu var Bothwells Indentitet tilstrækkelig godtgjort; men den blev det ogsaa paa en anden Maacle netop i de samme Dage, — ved hans forladte Hustru, Anne Trundsdatter, >< Skottefruen... Den 17. September «tiltalte Fru Anne, Kristoffer Trundsens Datter, Greven af Bothwell, hvi han havde taget hende af sit fædrene Land og Gaard og ført hende i fremmede Lande fra sine Forældre og vilde ikke holde hende som sin ægte Hustru, som han med Haand, Mund og Breve dem og hende lovet havde, hvilke hun lod læse for ham, og efterdi han haver tre levende Hustruer, først hende, og siden en i Skotland (Jane Gordon), fra hvilken han kjøbte sig, og den sidste er Dronning Marie, mente Anne, det var intet bevendt med hannem«. Han lovede hende da 100 Daler aarlig og forærede hende — :len mindste af sine »Finker» med alt dens Tilbehør1)!



1) Absalon Pedersen. Korske Mag. I, 332; jfr. Forhoret i Bergen, Teulet, Lettres de Marie Stuart S. 142. — Det er ikke klart, om denne -Tiltale' har fundet Sted før eller efter Brevenes Op- læsning. Bothwell kom til Bergen 2. Septbr. (Abs. Ped.); Kommissionen kan altsaa først være sammensat og traadt i Værk tidligst d. '$. eller 4. Septbr. — Forhørsakten, der er undertegnet d. 23. Septbr., følger ingenlunde den kronologiske Rækkefølge. Efter Beretningen om det første Forhør følger episodisk, i Anledning af Redegj øreisen for »Finkerne«, Stykket om Fru Anne (»Nogen Tid derefter«, Teulet S. 147): naar derpaa (Teulet S. 143 øverst) fortsættes: «Blev og samme Tid forhørt mange af hans Folk«, maa dette referere sig til det første Forhør. Kaar det derefter S. 145 hedder: -Derefter henved 14 Dage osv. ■, lOiia dette atter referere sig til det første Forhør; thi 14 Dage efter Anne Trundsens Sag d. 17. Septbr. kan det selvfølgelig ikke være. Brevenes Afhentelse maa saaledes falde i Dagene om 17. Septbr. (14 Dage efter den 3.-4. Septbr.).

Side 130

Efter Brevenes Læsning blev Erik Rosenkrantzes ForholdtilBothwell et andet end tidligere. Det var nu nødvendigt paa den ene Side at anerkjende ham som Dronning Marie Stuarts Ægtefælle og arvelig Hertug af -Grkeneerne med Shetland, i en vis Henseende som sin egen Overherre; men paa den anden Side var det en Mand, der af de daværende Magthavere i Landet var erklæretforen fredløs Kongemorder og paa hvis Hoved der var udsat en Pris. At afgjøre, hvorledes man vilde forholde sig med ham, maatte nu blive den danske RegeringsSag.Naturligvis har Bothwell ligeoverfor Rosen - krantz ligesom senere i Danmark gjort gjældende, at han allerede ved en Pariamentsdom var frikjendt for BeskyldningenforMordet, og at han, Dronningens Ægteherre, var Landets lovlige Styrer og de nuværende Magthavere «Oprørere». Rosenkrantz fastholdt derfor, at Bothwell maatte begive sig til Danmark paa et af Kongens Orlogsskibemedsine medfølgende Adelsmænd og Tjenere; hans øvrige Folk maatte drage, hvorhen de vilde. Forhørsaktenblevderpaa affattet og afsluttet d. 23. September. Men i ydre Henseende behandlede Erik Rosenkrantz nu



1) Absalon Pedersen. Korske Mag. I, 332; jfr. Forhoret i Bergen, Teulet, Lettres de Marie Stuart S. 142. — Det er ikke klart, om denne -Tiltale' har fundet Sted før eller efter Brevenes Op- læsning. Bothwell kom til Bergen 2. Septbr. (Abs. Ped.); Kommissionen kan altsaa først være sammensat og traadt i Værk tidligst d. '$. eller 4. Septbr. — Forhørsakten, der er undertegnet d. 23. Septbr., følger ingenlunde den kronologiske Rækkefølge. Efter Beretningen om det første Forhør følger episodisk, i Anledning af Redegj øreisen for »Finkerne«, Stykket om Fru Anne (»Nogen Tid derefter«, Teulet S. 147): naar derpaa (Teulet S. 143 øverst) fortsættes: «Blev og samme Tid forhørt mange af hans Folk«, maa dette referere sig til det første Forhør. Kaar det derefter S. 145 hedder: -Derefter henved 14 Dage osv. ■, lOiia dette atter referere sig til det første Forhør; thi 14 Dage efter Anne Trundsens Sag d. 17. Septbr. kan det selvfølgelig ikke være. Brevenes Afhentelse maa saaledes falde i Dagene om 17. Septbr. (14 Dage efter den 3.-4. Septbr.).

Side 131

Bothwell som Dronningens Ægteherre. Den 25. September «kom Greven til Slottet, og Erik Rosenkrantz beviste hannem stor Ære», siger Absalon Pedersen; med andre Ord, han fik nu sin Bolig paa Slottet, eller maaske snarere —et ærefuldt Fængsel!1) Den 28. gjorde derpaa Rosen - krantz Bothwell og hans Adelsmænd «en statelig Bankvet". Det har, som man har bemærket, vistnok været sidste Gang, at Bothwell har deltaget i et større Selskab, maaske endnu i sin pjaltede Matrosdragt, hvis han ikke har laant sig frem; i al Fald klager han efter Ankomsten til Kjøbenhavnendnuover, kun at have samme Dragt. Den 30. afsejlede han fra Bergen om Bord paa «Bjørnen« under Kristiern Aalborgs Kommando, ■— for at gaa sin Skjæbne imøde; hans Folk afsejlede d. 30. Oktbr. til Skotland paa en liden «Pinke-, Erik Eosenkrantz laante dem. Nu blev hans Sag overgivet i Peder Oxes og Johan Frises Hænder. Det er bekjendt nok. hvorledes han 11 Anr senere døde som dansk Statsfange paa Dragsholm, dengang endnu kun omtrent 42 Aar gammel; trods alle Rekvisitioner fra Skotlandogandre vilde den dansko Regering ikke udlevere ham til Skafottet. — Medens Bothwell senere udtalte sig med stor Forbitrelse mod Kristiern Aalborg, takkede han derimod «cc bon sieur Erick Rosenkrantz» for den Tillid, han havde vist ham ved at lade ham gaa frit om i Berge



1) Bothwell udtrykker sig selv saaletles i sin • Momoire« af 5. Januar 1568: «Je demeuray quelquefois au chasteau. quelquefois au navire avec mes gens, ung mois durant (o: 2. 30. Septbr.J. Aussi, je me pourmenay plusieurs fois, l'espaco de, vingt jours, par la ville, ou bon me sembloit. ■ — At ban bar været paa Slottet før 25. Septbr., er der ikke Spor til. De 20 Dage, da han frit spadserede om i Byen, blive vel Dagene fra 4.-5. Septbr. (da E. Eosenkr. indvilligede deri efter det første Forhør) til 25. Septbr.

Side 132

gen1). — Paa en ejendommelig Maade vare saaledes KristiernAalborgog Erik Rosenkrantz komne til at gribe ind i Verdensbegivenhedernes Udvikling. Hvem véd, hvorledesmegetvilde have stillet sig, hvis Bothwell ikke var bleven opsnappet i Karmsund!

Kort efter Skotternes Afrejse fødtes Erik Kosenkrantzes eneste efterlevende Søn d. 14. Oktbr. 1567 og blev den 21. s. M. døbt i Sandviken af Absalon Pedersen med Navnet Jakob efter Fru Helvigs Fader. De tidligere i Bergen fødte Børn vare 1) Sofie, f. 23. December 1560, døbt d. 24. s. M af Biskop Jens Skjelderup, opkaldt efter Mormoderen, Fru Sofie Lykke, som da selv var i Bergen; 2) Otto, født paa Bergenhus d. 29. Januar 1562, døbt paa Slottet d. 31. s. M. af Biskop Jens Skjelderup, men død d. 10. Novbr. s. A. og d. 11. s. M. begravet i Domkirken;3) en Søn, vistnok født 1564, og kort efter død, men hvis Navn Absalon Pedersen ikke har anført2). — 4) Anne, født Natten mellem 12.13. Maj 1566 paa Sandviken, hvor Fru Helvig da opholdt sig paa Grund af Pesten; døbt samme Sted d. 19. Maj af Sognepræsten dertil, Hr. Peder Simensen til Fana, da Absalon Pedersen havde afslaaet at døbe ham, fordi han endnu ikke var præsteviet(han blev det samme Aar og derpaa Slotsprædikant);



1) I Mernoiren af 5. Januar 1568 fortsætter han saaledes (jfr. ovenfor S. 131 Anin.): «Lors. si jo me fusse senty coupable dequolque, meffaict, j'eusse bien pou allerov j'eusse voulu. Mais je remercye ce bon sieur Erick Rosenkrantz de la confiance, qu'il avoit en moy S. 185).

2) Norske Mag. I, 276 ved o. Januar 1565. At Abs. Pedersen ikke har kjendt Navnet paa denne Søn, kommer formodentlig deraf, at han i (Sommeren 1564 fulgte Claudius Gallus til Kbhvn. og saaledes i længere Tid var fraværende. — Den 26. April 1565 drog Erik Rosenkrantz »med Frue og Datter« til Stavanger (S. 285), altsaa Barnet Sofie, som da var det eneste levende Barn.

Side 133

5) den ovennævnte Sen Jakob, født 14. Oktbr. 1567. — 6) En Datter, Margrete, som døde ugift 22. Maj 1577, kan ikke være født i Bergen, men vistnok før Ankomstentil Bergen; altsaa født i Aaret 1559l). Det maa da rimeligvis være denne Datter, som Erik Rosen - krantz omtaler i et Brev til Birgitte Gøje af 8. Marts 1566. Hun havde hidtil været i Huset hos Fru Anne Hardenberg, en Søster til Fru Helvigs Fader og Enke efter Knud Ebbesen (Ulfeldt) til Koxbølle i Fyn, men denne var netop paa denne Tid død. Til Minde om hende blev vistnok Erik Rosenkrantzes kort efter fødte Datter kaldt Anne. Hvor høj Pris Erik Rosenkrantz satte paa denne Kvinde, har han ogsaa udtalt i det ovennævnte Brev til Birgitte Gøje, der tillige er et smukt Vidnesbyrd om, hvor stor Indflydelse og Kjærlighed Birgitte Gøje nød i denne Kreds, og som derfor meddeles her:

»Min ganske velvillige Hilsen forsendt med Gud. Kjære Birgitte Gtfje, Søster og synderlig gode Ven, næst min ganske venlige Taksigelse for mange beviste Velgjerninger,saa kan jeg ikke forholde dig det, at mig længes nu fast efter din Skrivelse, siden jeg ikke i lang Tid har bekommet den, og jeg maa bekjende, at der er ikke mange der nede, jeg hellere vil tale med end dig. Gud give ellers, Tiden vilde tillade det; nu kan jeg tro, vi ville sætte det i Guds Haand; hvad heller det skal ske snart eller vare længe, da skal det dog være uden Tvivl, at jeg vil findes og blive din hulde og gode Broder, eftersom jeg kan med en god Samvittighed bekjende, jeg har været dig (frem)for nogen fra Barndommen af. Endog jeg ikke stort godt har kunnet gjort dig, har jeg alligevel, saa tit



1) Ejler Brokkenlms i Fynske hist. top. Tidsskr. VI, 320.

Side 134

vi have fundets, haft en huld Omgængelse med dig, hvad jeg forser mig til, du endnu vil saa lade blive, og forhaaber,det bedste skal staa igjen. Gud alsommægtigste turde og give os en god bestandig Fred og bevare En sine Venner i denne farlige Tid; du kan ikke tro, hvor grusommeligPesten regerer her. Jeg véd, du er bedrøvet; jeg kan fordi1) intet skrive dig, men beder og raader dig for alting, at du varer dig for Sorg og svar Mødughed, og efterfølg dog det Raad, jeg véd du est Mester til at lære andre med. — Jeg haver paa ny spurgt endnu en af mine Venners Afgang, hvis Død mig i lige Maade ikke ringe angaar, som er den gode Fru Anne Knud Ebbesens, ikke aleneste for hun havde mit Barn hos sig, men for hun var en god, vis og vennehuld Kvinde. Nu véd jeg aldrig (o: ikke), hvor mit Barn er, eller hvem der har forbarmet sig over hende: thi vil jeg have dig ganske venlig og broderlig bedet, at du vil skrive mig, hvad du kan forfare om samme mit Barn. Jeg véd ingen paa Jorden, jeg heller vil have det hos end dig, den Stund jeg lier er, men jeg tør ikke begjære det; jeg véd, du est bemøjot af saa mange andre tilforn. Gjør vel og skriv mig, nuar dig stedes Bud, om jeg kan noget bestille og udrette for dig, den Stund jeg her er. Jeg vil give dig det til, (at) du ikke skal skrive (til) huldere Ven, og skal du for vist tro, at der(som) jeg kunde tjene dig med noget, da vil jeg være dig mere end villig (der)til. Hermedbefaler jeg dig Gud almægtigste med alt det, du vil vel. Datum Bergen d. 8. Dag Martii Aar etc. 156G.

Erick RoszenkrantZ'i2).



1) for i let. derfor, o: som Trøst derfor. — Herluf Trolle var jo død Aarct for.

2) Efter en Afskrift i Klevenfeldts Saml., med nogle stilistiske fcjmaafurandriii^er.

Side 135

Foruden om den store Kjærlighed til Birgitte Goje vidner dette Brev ogsaa om Længslen efter at vende tilbagetil Danmark. Man kan tænke sig, med hvilken Glæde Erik Rosenkrantz under det kortvarige Ophold i Danmark det næste Aar modtog Birgitte Gojes Besøg paa Arreskov. Men selv dette Ophold i Danmark har vistnok i endnu højere Grad næret hans Længsel efter at forlade det afsides Bergenhus med alle dets Bryderier og at komme tilbage til si ti Vennekreds og sine danske Godser. For øvrigt havde Erik Rosenkrantz ført et ret selskabeligt Liv i Bergen. Som den mægtige og rige Lensmand holdt han et helt lille Hof paa Bergenhus. Ved sin Hustrus Kirkegang efter de forskjellige Barsler eller ved andre festlige Lejligheder gav han Selskaber. Selv blev han ofte indbuden til Bryllupper og Barsler dels hos den norske Smaa-Adel, dels hos rigere Borgerfolk; ligeledes holdt han ofte Bryllupper paa Bergenhus eller sin Gaard i «Strand» for sine Undergivne eller Folk, der paa anden Maade stode ham nær. Man kan efter Absalon Pedersens korte Notitser ligesom se dette lille Hof for sig. Her kom de norske Adelsmænd fra Omegnen, Familierne Bænkestok,Gyntersberg eller hvad de nu ellers hedde, alle disse Folk, som kun havde faa Midler og i Reglen maatte nøjes med at være Underfogeder paa de kgl. Slotte eller med lignende mere beskedne Stillinger. Af og til oplivedes man ved Besøget af en eller anden dansk Adelsmand som Jørgen Daa til Utstejn Kloster, der jævnlig kom til Bergen og brugtes meget i Hverv. Af og til opholdt Lensmanden fra Trondhjem sig paa Bergenhus paa Gjennemrejsen til Danmark, saaledes i sin Tid Evert Bild med hans hovmodigeHustru, Viveke Podebusk, der var i Slægt med Erik Rosenkrantz. Syvaarskrigen bragte i denne Henseendenoget

Side 136

seendenogetmere Liv; men ellers bestod Selskabet mest af Byens Honoratiores. Her sad ved Gjæstebudene Bergcnsærværdige Biskop, Dr. Jens Skjelderup med Frue, stiv i sin Holdning; i Begyndelsen havde Forholdet været godt; de første Børn havde han haft den Ære at døbe, men ikke de sidste: en «Taage» var kommen mellem Lensmanden og ham. Her sad Bergens øvrige Præsteskabmed deres ærbare Hustruer, der i Dannelse næppe stode over Byens "Perniller» og Tjenestepiger, først og fremmest den brave Mester Absalon Pedersen selv, der tilligemed sin Hustru Anna stadig var hensunken i stille Beundring over Lensmanden og hans »elskelig fromme Hustru«, men som dog tillige med sine Kolleger havde en vis Frygt for, at flere og flere Præbender skulde gaa bort fra Domkirkens gejstlige Personale. Her sad endeligodeatten» fra Kontoret, følende sig som Hanseater, men kloge nok til at gjøre gode Miner til slet Spil og at give Møde ved den Mands Bord, der havde voldt dem saa dybe Krænkelser. Ogsaa Borgmestre og Raad vare som oftest tilstede, ikke ret tilfredse med Lensmandens Holdning i forskjellige Forhold. Ved St. Olafs Tider træffe vi derpaade nordenfjeldske Lagmænd, som gav Møde til de store Ting, som da holdtes i Bergen; flere af dem kunde takke Erik Rosenkrantz for deres Udnævnelse, saaledes Jens Pedersen paa Stejg i Nordlandene, der ved hans Anbefaling var flyttet fra Stavanger dertil1); han var tilligemed Erik Munk en af Førerne paa Toget til Akkershus 1567, men kunde ikke forliges med denne; senere blev han paa Grund af sine Misgjerninger afsat og henrettet (1575).



1) Norsko Rigsregistranter I, 41'2.

Side 137

Forsamlingen kunde saaledes være blandet nok i disse Selskaber. Nogen Hengiven i Glæden har ikke kunnet finde Sted; det skulde da være, naar Vinen havde virket og alle Hensyn bleve satte til Side; men da udbrød Striden,og som vi allerede tidligere have set, fortsattes den undertiden paa en blodig Maade paa Hjemvejen. Man kan tænke sig, hvor oplivende en Skikkelse som "Skottefruen«kan have været i disse ■Sammenkomster, hun, der forstod at udsmykke Brudene o paa Spansk* og som har kunnet fortælle om sine Farter udenlands, om Skotland og Marie Stuarts Hof, om hun ellers har holdt af at berøreden Sag —, for ikke at tale om Bothwell selv og hans "Adelsmænd". En lignende oplivende Virkning havde ogsaa Erik Munk til Hjx^rne, der i disse Aar sædvanlig opholdt sig i Bergen med sin Familie. Det var en kraftig Fribytternatur, neje knyttet til Erik Rosenkrantz. Han var raa, det viste hans senere Udsugeiser af den norske Almue, og han maatte tilsidst bøde derfor med livsvarigt Fængsel paa Dragsholm. Men han havde set sig om; han havde tumlet sig i Krigene mellem Spanien og Frankrig. Han fortæller selv, hvorledes Talen oftere faldt mellem Erik Rosenkrantz og ham paa de store Indtægter, som Spanierne havde af deres sølv- og guldrige Kolonier i Amerika. Lagmanden Mads Størssøn, som ogsaa hyppigvar Gjæst hos Erik Rosenkrantz, faldt da i med. Han var ligesom Absalon Pedersen stærkt optagen af sit Lands Storhed i Oldtiden; han havde selv skrevet en Krønike herom, og Talen faldt da paa, hvorledes ogsaa Norge i gamle Dage «havde hentet Sølv ud af Grønland», og at baade Danmarks og Norges Indtægter i gamle Dage havde været langt større end nu. "Den Lejlighed laa Erik Rosenkrantz altid i Synet«, siger Erik Munk, «naar Lagmandeneller

Side 138

mandenellerjeg fandtes hos ham. Da talte han gjerne derom, og det blev saa vidt eftertragtet, at det fandtes begribeligt, hvorledes baade Danmark og Norge vel kunde komme til sin gamle Formue og Styrke igjen med ringe Bekostning, og havde ikke den langvarige svenske Fejde været, havde den gode Mand maaske haft i Sinde at befordreSagen c 1).c1). Saaledes tænkte man altsaa i Bergen allerede i Erik Rosenkrantees Tid paa at gjenfinde Grenland.Rimeligvis staar det i Forbindelse hermed, at Kristiern Aalborg allerede i Aaret 1568 skulde have været udsendt i denne Anledning'2). Om han er kommen af Sted, vides dog ikke. I de følgende Aar gjentoges Forsøgene som bekjendt hyppigere uden Resultat. Det var forbeholdt Erik Munks egen Søn, den bekjendte Jens Munk, at gjøre nærmere Bekjendtskab med hine Egne.

Men der var dog ved denne Kreds i dens Helhed noget fattigt, smaaligt, især i de senere Aar, da Pesten herskede, og efter at de sidste Begivenheder synes at have bragt Erik Rosenkrantz i et mere spændt Forhold til Befolkningen. Ved Jakob Rosenkrantzes Daab paa Sandviken d. 21. Oktbr. 1567 vare Fadderne: Kjøbmandsskriveren(paa Bryggen?), Præsten Hr. Herman til St. Mortens Kirke, to af de tyske Kjøbmænd ved Navn Gerluf von der Lucht og Peter Heutemann, Raadmand Tønne Klausens Hustru Anne, Slotsskriveren paa Bergenhus Lars Andersen, Byfogeden og Fru Kirsten Jørgen Daas. Nej da var det bedre at kunne sidde paa Valsø eller



1) Erik Munks Forsvarsskrift, skrevet i Fængslet paa Dragsholni, trykt i Xorsk hist. Tidsskr. IV, 298-99: 320. - Den Rejse Kordon om Norge, Erik Munk her omtaler, foretog- han dog ikke i Erik iu>senkrantzes Tid, mon i Aaret 1582 (se Garde, Den dansk-norske Sømagts Historie 1535-1700, Kbhvu. IS6I, S. 93).

2) Grønlands hist. Mindesmærker 111, 634—^5.

Side 139

Arreskov og bede kgl. Majestæt, Peder Oxe og det hele
Kigsraad til Faddere, saaledes som hans Broder Holger et
Par Aar senere gjorde.

ønsket skulde snart blive opfyldt. I Slutningen af Februar 1568 korn til Bergen den kongelige Kommission, der skulde høre Sager og Klager i Norge. Den bestod af Fru Helvigs Morbroder, Rigsraad Hr. Jørgen Lykke til Overgaard, Bjørn Andersen til Stenalt, Kristoffer Valken - dorf, der jo havde saa nøje Kjendskab til Forholdene i Bergen, og Norges Kansler Johan Venstermand. Der udstedtes nu forskjellige Recesser, hvorved baade Forholdene i Byen og Bygderne bleve nærmere ordnede. Der blev truffet nærmere Bestemmelse om, hvor mange Folk der skulde holdes paa Slottet, hvor megen Proviant der skulde anvises til dem hver ottende Dag, og lignende. Kommissionen hørte ogsaa en Del Klager, som Borgerne fremkom med, deriblandt Besværinger over Arbejde og lignende Ydelser til Slottet, ligesom de ogsaa klagede over, at de mod gammel Skik og Sædvane ofte maatte holde Raadstue paa Slottet. Alt dette blev afskaifet, ligesom der ogsaa blev mæglet et Forlig mellem Rosenkrantz og Borgerne angaaende Raadhuset og dets Udstrækning.

Behagelig for Erik Rosenkrantz har denne Kommission og dens Kjendelser neppe været. De: staar derfor vistnok i Forbindelse hermed, at han paa denne Tid forfattede det interessante Skrift, hvori han forsvarer sin Styrelse i Bergen, sin Adfærd mod Kontoret og flere lignende Sager, og hvori han med Styrke og med fuld Ret gjør gjældende, at han ikke i disse Sager havde handlet anderledes, end han havde Kongens Ordre til, hvilket han nærmere beviser ved at indføre de forskjellige Kongebreve og Dokumenter.

Side 140

Den 17. Marts rejste den kgl. Kommission fra Bergen, og den 15. Maj indvilligede Kongen efter Erik Rosen - krantzes Begjæring i, at han maatte »forloves hid ned til vort Rige Danmark o: Kongen begjærede dog, at Erik Rosen - krantz vilde tage med sig saa meget af Landehjælpen, som han kunde overkomme, saa at han med det allerførste kunde være dermed i Danmark. To Dage efter (17. Maj) fik derpaa Jørgen Rud til Vedby Følgebrev til Tromsø Len. Dette blev saaledes skilt fra Bergenhus. Om Bergenhus var der imidlertid endnu ikke taget nogen Bestemmelse, saa at det varede en Tid endnu, inden Erik Rosenkrantz kom til at forlade Bergen. 1 Juli Maaned besluttede Kongen atter at sende Kristoffer Valkendorf tillige med Norges Kansler Johan Venstermand til Bergen for i Forening med Lagmændene at holde Lagting St. Olufs Dag. Samtidig fik Kristoffer Valkendorf Ordre til at være til Stede, naar Erik Rosenkrantz overdrog Slottet til sin Efterfølger, og hertil udsaaes den 19. Juli Adelsmanden Mads Skeel. Den 18. August leverede Erik Rosenkrantz ham i Kristoffer Valkendorfs Nærværelse Slottets Inventarium; den 27. overtog Mads Skeel Slotsloven og dermed Styrelsen; samme Dag gjorde han et Gjæstebud for de kgl. Kommissærer. Den 31. August gik Erik Rosenkrantz om Bord med Hustru og Børn, efter at han og Fru Helvig gjennem Absalon Pedersen havde, som oftere tidligere, ladet uddele en Del Penge til de fattige.

Erik Rosenkrantzes norske Mission var saaledes endt. I otte Aar havde han nu færdedes i Bergen, og om han end maaske af og til var traadt noget skarpt op, saa har han dog ved sine store Fortjenester som Lensmand paa Bergenhus paa en ærefuld Maade indskrevet sit Navn i Norges og Danmarks Historie, og han fortjener med

Side 141

fuld Ret at nævnes ved Siden af Kristoffer Valkendorf som en af de betydeligste Lensmænd, der i det 16de Aarhundredebeklædtedenne Post. Hvad Kristoffer Valkendorfhavdebegyndt, havde han fuldført, og hans Raskhed og Energi under Syvaarskrigen bør ikke glemmes. Han saa vistnok aldrig Norge mere; dog vedblev han og hans Hustru at staa i Forbindelse med deres Venner i Bergen, især med Mester Absalon Pedersen. Fra Foraaret 1571 har man saaledes et interessant Brev fra Fru Helvig til Absalon Pedersen i Anledning af de Voldsomheder, hvori Lagmanden i Nordlandene, den tidligere nævnte Jens Pedersen,ogandre gjorde sig skyldige. En af de Personer, Lagmanden havde faaet henrettet, var ogsaa en Foged, Jens Skriver, der var gift med en Kvinde, Gudrun, der havde opammet et af Fru Hel vigs Børn. Gudrun drog da til Danmark og udvirkede ogsaa, maaske ved Erik Rosenkrantzes og Fru Helvigs Bistand, et Kongebrev, hvorefter Lagmanden skulde stævnes. Ogsaa en anden Foged i Nordlandene ved Navn Anulf, som Erik Rosenkrantzhavdetaget op med sig, da han fik Bergenhus, havde Lagmanden ladet hænge. Enden paa Sagen blev, at Lagmanden selv tilsidst i Aaret 1575 blev henrettet paa Nordnæsset ved Bergen. «Jeg hører nu», skriver Fru Helvig i Anledning af Lagmandens Voldsomhed, «.at det gaar underligt til i Norge og synderlig med den fattige Kvinde (Gudrun), som Lagmanden har gjort slig en Uret, og saa skjændelig har kommet hendes gode Mand om Halsen; Gud vil vist straffe ham derfor, det maa han vist forlade sig til. Dersom han kan undgaa Menneskenes Straf, da undgaar han ikke Guds Straf. Han maa vist forlade sig dertil, at det skal fortryde mig det, han har gjort den fattige Kvinde. Han maatte lade hende nyde

Side 142

godt ad, at hun tjente mig og fødte et af mine Børn op, og jeg giftede baade hende og ham af mit Brød, og han har taget fra hende det, jeg havde givet hende. I maa sige ham, at jeg har skrevet eder til, at I skulde lade ham se mit Brev og sige ham: havde der kommet en Hund til mig og kunnet beraabt sig paa Lagmanden1), da skulde jeg have gjort den godt for hans Skyld, end sige et Menneske.» — Baade af dette Brev og af flere Ytringer af Absalon Pedersen faar man det Indtryk, at Fru Helvig, i Modsætning til hendes Moder, har været en Kvinde med et godt Hjerte.

Kort efter sin Tilbagekomst til Danmark blev Erik Rosenkrantz Stiftslensmand i Odense, en Stilling, hvortil han var godt skikket i Følge sin administrative Dygtighed og som laa belejlig for hans fynske Godser; men hans største Betydning var nu forbi. Som Stiftslensmand og som Rigsraad havde han mange forskjellige Hverv at udføre;men til større politiske eller diplomatiske Hverv benyttedeshan ikke saaledes som hans Brødre. Hyppig var han derimod Mønstringsherre i Fyns Stift eller sad i Retterting i Odense i Kongens Fraværelse2). Ogsaa i de Rettertingsdomme, der i Februar 1573 afsagdes i Ringstedom Herlufsholm Skole, deltog han3). Ifølge det store Venskab, han stod i til Birgitte Gøje, kan man tænke sig, med hvor stor Interesse han ligesom sine Brødre og Peder Oxe har omfattet denne Sag. — Ogsaa til større Hoffester indbødes han af og til med sin Frue; saaledes deltog han med mange andre af sine Slægtninge i Daabshandlingen



1) »oc kunde skud gott paa Laginanden* (Xorske Mag. I, 416).

2) Saaledes 1571 i Forening med Axel Yiffert og Morten Brock, Tegn. 1571 fol. 279.

3) Rosenvinge. GI. D. in, 185—94.

Side 143

paa Koldinghus d. 5. Oktbr. 1573, ligesaa i Bryllupsfesterne
paa Skanderborg d. 19. Septbr. 15741).

Lensmanden i Odense havde tidligere haft Ophold paa det gamle St. Hans Kloster; men da Kongen imidlertid havde ladet den gamle Bispegaard indrette til Slot, flyttede Lensmanden i Aaret 1568 eller 1569 herhen. Det staar i Forbindelse hermed, at Kongen tilskrev Erik Rosenkrantz d. 3. Januar 1569: »Sammeledes forfare vi, at der haver altid for Porten 14 Almissedegne (o: Skoledisciple) fanget Almisse, 7 til Middag og 7 til Aften, hvilke nu er afviste«. Han befaler ham da at lade det blive ved det gamle2). Indretningen af den ny Bolig for Kongen og Lensmanden havde saaledes nær berøvet disse fattige Personer deres Understøttelser. For øvrigt vedblev Erik Rosenkrantz ikke at være Lensmand paa Odensegaard længere end til 1572, da Slottet forlenedes til Hak Ulfstand. Grunden hertil kjende? ikke; nogen ny Forlening fik Erik Rosenkrantz ikke: derimod foretog han i Aaret 1573 et meget betydeligt Magelæg med Kronen, hvorved han kom i Besiddelse af Kj ærs trup Bispegaard paa Taasinge med alt Kronens og Stiftets Gods der paa øen, samt Kronens Rettighed til de jord egne Bønder sammesteds. Disse opregnes i Skjødebrevet og udgjorde omtrent 160, spredte over hele øen. Disse kom saaledes derved ind under Herremandens Indflydelse og bleve vel sagtens derved efterhaanden forvandlede til Fæstere. Dette er vistnok et af de største Exempler, man har fra denne Tid paa Kronens uforsvarlige Ligegyldighed ved dette Forhold.



1) Sjæll. Tegn. 1573 fol. 191; 1574 fol. 387.

2) Kerdam, Danske Kirkelove 11, 119. Om disse Forkold se nsermere Engelstoft i Nyt Mat. Tidsskr. VI, 100—104.

Side 144

Saaledes var vistnok hele Øen Taasinge kommen ind under Erik Kosenkrantz. Til Vederlag gav han 30,000 Daler (efter nuværende Pengeværdi vel omtrent 500,000 Kroner eller mere), samt sin Hovedgaard Valsø i Ringsted Herred med alt det Tømmer, de Mursten og hugne Sten, som fandtes ved Gaarden, Teglgaard, Krogs Mølle, 17 Gaarde og tre Gadehuse i Valsø og desuden en Del Strøgodsrundt om paa Sjælland1). Fra nu af virkede Erik Kosenkrantz mest for Kjærstrup. Landet og Bregninge Sogne søgte han at faa forenede, hvilket dog ikke lykkedes før hans Død; først hans Enke, Fru Helvig Hardenberg,fik ved sin Indflydelse ved Hove Sagen gjennemført efter en haard Strid med Superintendenten og Gejstlighedenpaa Øen, der ligesaa vel som Menigheden i Bregningeønskede, at Sognet skulde vedblive at udgjøre et eget Pastorat, mod at der udlagdes en egen Præstegaard i Sognet istedenfor den for nogle Aar siden afbrændte, og mod at Præstens Indtægter forøgedes. En Tidlang havde Tjenesten maattet besørges af en Kapellan fra Svendborg. At baade Erik Rosenkrantz og Fru Helvig søgte at faa dette forandret, er ganske naturligt; men hendes Vægring ved at opnaa dette ved forøgede Udgifter til hendes egen Sognekirke, hendes heftige Ytringer til Provsten, at hun havde mange Børn at forsørge, hun havde ikke noget at afse til gjerrige Præster, og andre lignende Ord, hendes Trusel om at lade Kirkedøren lukke, hvis en ny Præst blev valgt, alt dette viser, til hvilke Yderligheder det adelige Hovmod kunde gaa hos en Kvinde, der dog oliers lader til at have haft flere gode Egenskaber.



1) Ueli. Ark., Ringsted H. Nr. 45; Fynske Reg. 1573 fol. 20, 23, 33, 44, 45; 1574 fol. 46 (endelig Kvittering for de 30,000 Daler).

Side 145

Dertil kom, at hendes Stolthed forbed hende at ændre,
hvad hendes afdøde Mand havde bestemt1).

For øvrigt hører man ikke meget til Godserhvervelser af Erik Rosenkrantz; hans lange Fraværelse fra Danmark har vel bidraget hertil. I Aaret 1570 blev han beskyldt for at have taget en Kirkeskov fra Haraldsted Kirke: men Sagens Udfald kjendes ikke'2). Aaret efter havde han for Arreskovs Vedkommende en haard Markstrid med sin Nabo, den berømte Henrik Rantzau til Rantzausholm, det nuværende Brahetrolleborg. Hans Brødre Holger og Jørgen gjorde sig forgjæves Umage for at faa Sagen bilagt; Kongen maatte da efter Opfordring af Henrik Rantzau selv ride Markeskjel. Det maa have været en haard Strid, thi Salling Herreds Sandemænd vare i Anledning af denne Sag blevne dømte «nederfældige», hvorfor de nærmest liggende Herreders Sandemænd vare blevne opkrævede til efter Loven og Ridemænds Dom at forklare og udvise de ældre Sanclemændstog3).

I Begyndelsen af Aaret 1575 blev Erik Rosenkrantz atter forlenet med Odensegaard tilligemed Næsbyhoved, St. Hans Kloster og Stiftets Gods i Fyn. I den følgende Tid var han optagen af Omdannelsen af St. Hans Kloster til et kgl. Slot, da Odensegaard, der tidligere havde været Sæde for de katholske Biskopper, ikke var stor nok til



1) Sager, er udførlig meddelt af Dr. H. Rørdam i Kirkehist. Saml. 3. E. IV, 484-49.

2) Tegn. 1570, fol. 83. Herefter skulde inan tro, at Valsø Hovedgaard havde ligget i. Valsømagle i Haraldsted Sogn, ikke i Valsølille By og Sogn. Jfr. dog Fam. Kosenkr. 11, under Anne Mejnstrup.

3) Tegn. 1571 fol. 1509; 324. Sandeinandstoget af 1568 omtales nærmere efter Originalen i Arreskov Arkiv i Søkildes og Jørgensens Hillerslev og Østerkæsinge Sogne, Odense 1881, S. 119.

Side 146

Ophold for Kongen selv, naar han kom til Odense1). 1 Juni Maaned var han i længere Tid i Kjøbenhavn til Kigsraadsrnøder og kgl. Ketterting. Sammen med sin Broder Jørgen, Peder Bilde og flere Eaader skulde han derpaa deltage i Mødet i Kolding Mortensdag med Hertug Hans2). Den 8. November 1575 døde han imidlertid paa Arreskov, faa Dage efter Peder Oxe, et halvt Aar efter sin Broder Holger, kun 56 Aar gammel. Først d. 5. Februar 1576 stod hans Begravelse i -Østerhæsinge Kirke ved Arreskov, som han selv havde ladet udsmykke med ny Prædikestol og nye Kirkestole. Her findes ogsaa en Gravstenover ham og Fru Helvig3). Et Portræt af ham fandtes tidligere paa Arreskov4).

Paa Arreskov nyopførte Hovedbygning lod Erik Kosenkrantz
og Fru Helvig sætte følgende Indskrift, der nærmere
omtaler Byggeforetagenderne her:

Hjselp den hellige Trefoldighed.
Var dig for Style! (o: Tyveri), Logn, Lest Levned, Parlement
og Kiv,
Eller du bortkaster din JEre, Helbred og maaske Liv.

Arreskov funderet som den nu staar Aar 1558. Erik Rosenkrantz lod sætte dette Porthus og Stentavle Anno 1573. Det Stenhus næst Tuedam er bygt Aar 1568. — Fru Helvig Hardenbierch5).



1) Fynske Tegn. 1575, fol. 48; Engelstoft i Fynske Saml. 11, 187 tf.: jfr. Nyt hist. Tidsskr. VI, 102-4.

2) Rosonvinge, GI. Domme 111, 275—77; Hofra. Fund. X, 53. Sjæll. Tegn. 1575, fol. 88.

3) Mannora Dan. I, 271. Ejler Brokkenhns i Fynske top. hist. Saml. VI, 325: Danske Atlas VI, 735: Hofm. Fund. VI, 110—11. Søkilde og Jørgensen, Hillerslev og Østerhæsinge Sogne, S. 98 og fl. Steder.

4) P. v. Moller, Hallands historia I, 211 (efter Klevenfeldt).

5) Indskr. er nu fuldstændig meddelt af S. Jørgensen i ovennævnte Skrift S. 120 (her ogsaa om Tuedam). Jeg forstaar Indskriften saaledes, at Verset er sat af Erik Kosenkrantz, den felgende Del af Indskriften senere af Helvig Hardenberg. Jeg kan ikke med Jargensen forstaa Indskriftwi saaledes, som om Fru Helvig allerede i Mandens Levetid skulde have opfort Bygningerne.

Side 147

Fru Helvig Hardenberg var kun 35 Aar gi. ved Erik Kosenkrantzes Død. I sin 24aarige Enkestand viste hun sig som en virksom og myndig Kvinde, der nød stor Anseelse blandt den øvrige Adel og ved Hove, hvor hun ofte indbødes til festlige Lejligheder. Da der med Hensyn til det norske Gods var >: Helmingsfelag», saa at hun ved Skiftet efter Manden fik Halvparten af Godset1), og hun vistnok ogsaa havde faaet Livsejebrev paa en stor Del af det danske Gods, og da desuden Børnene endnu vare umyndige under Jørgen Eosenkrantzes Værgemaal, havde hun Styrelsen af store Godser i sin Haand. Saaledes fik hun Tilladelse til, at en Mand fra Bergen maatte sejle paa Færøerne for at indkræve hendes Landgilde der; men da Handlen paa Færøerne blev overdraget til den bekjendte Mogens Hejnesen og hans »Konsorter", klagede disse over, at Fru Helvigs Skipper drev Handel paa egen Regning. Det blev hende da forbudt at sende sin Skipper til Færøerne, og Mogens Hejnesen og hans Handelsfæller tilbød at føre hendes Varer derfra (Decbr. 1579). Hermed maa Fru Helvig dog ikke have været tilfreds, thi Aaret efter fik hun Tilladelse til selv at sende en Fuldmægtig til -Oerne for at hente Landskylden, og i Aaret 1593 tillod Regeringsraadet, hvori Fru Helvig havde gode Forbindelser, at Skipperen fra Bergen atter maatte lobe til Færøerne, dog at han ikke misbrugte denne Tilladelse til at handle paa egen Haand med Indbyggerne2).



5) Indskr. er nu fuldstændig meddelt af S. Jørgensen i ovennævnte Skrift S. 120 (her ogsaa om Tuedam). Jeg forstaar Indskriften saaledes, at Verset er sat af Erik Kosenkrantz, den felgende Del af Indskriften senere af Helvig Hardenberg. Jeg kan ikke med Jargensen forstaa Indskriftwi saaledes, som om Fru Helvig allerede i Mandens Levetid skulde have opfort Bygningerne.

1) Retserklaering af Aar 1600. der naermere vil blive omtalt i det folgende.

2) Norske Eigsregistranter 11, 363—64; 871; 111, 28V.

Side 148

Kongens Lyst til at samle Gods i Skanderborgegnen kom ogsaa Fru Helvig til Gode; efter Kongens Opfordring tilbyttede hun sig nemlig en Del Gods paa Fyn mod at afstaa Gods i Skanderborgegnen; ligeledes fik hun ved et Magelæg med Fru Ide Munk samlet, en Del Gods i Østerhæsinge Arreskov1). Ved Pantsættelse eller Kjøb kom hun i Besiddelse af Halvdelen af Hovedgaardene Hinde m ae. der ejedes af Familien Urne, og af Er holm. der da ejedes af den stærkt forarmede Familie Norby"). Ogsaa Søholm i Stevns Herred kom Fru Helvig i Besiddelse af. Denne Gaard havde tilhørt Frants Bilde og efter hans Død hans Enke, Fru Edele Hardenberg, der var død hos sin Søster paa Arreskov d. 2. April 1581J). Efter den barnløse Fru Edeles Død har Fru Helvig maaske faaet Andel i Søholm sammen med Bilderne, hvis store Ejendomme tilsidst samledes i Jfr. Ingeborg Bildes Haand. Saa meget er vist, at Søholm efter Fru Helvigs Død gik i Arv til hendes Datter Anna4). —I Svendborg stiftede Fru Helvig' et Hospital for 6 Fattige, hvortil der aarlig skulde udredes en Sum af Kjærstrup Ejere. Ogsaa Bregninge og- Landet Kirker paa Taasinge har hun betænkt med Kirkeklokker5).

Af Erik Rosenkrantzes og Fru Helvigs Børn var



1) Jydske Togn. 1581 fol. 229: Fynske Tegn. 1582 fol. 848: 1581 fol. 368 - 73.

2) Dsk. Atlas VI, 804. Secher, Rettertingsdoniine, I, 222: jfr. S. 44—49. _ Fynske Tegn. 1588 fol. 11.

3) Ejler Brokkenhus i Fynsko Selsk. Saml. VI, 387.

4) Fynske Tegn. 1594 fol. 349: 367 (Ejendomstrætte mellem Fru Helvig og Jfr. Ingeborg Bilde til Jomfruens Egede).

5) Hofmans Fundationer VI), 50: *8: jfr. Fynske Selskabs Saml. 1, 1(59 ff.; Dsk. Atlas VI. 724.

Side 149

Datteren Margrete allerede død paa Arreskov d. 22.
Maj 15771).

Sofie Rosenkrantz, der nu var den ældste af Bornene, blev d. 1. Marts 1579 18 Aar gi. gift med Brejde Rantzau, Søn af den berømte Henrik Rantzau og Karen von Halle. Den unge Brejde Rantzau, der var født d. 13. Oktbr. 1556, havde som alle Henrik Rantzaus Børn faaet en omhyggelig Opdragelse. Allerede i sit 13de Aar var han 1569 bleven sendt til Strasburg, hvor han studerede i halvandet Aar; derpaa opholdt han sig i Hejdelberg, Basel, Besan<;on og Paris; men da han ved Bartholoma^us-Nattens Rædsler blev fordreven herfra, begavhan sig atter til Basel. I Aaret 1573 kom han tilbage til Fædrelandet og blev 1574 Hofsinde og Hofjunker hos Frederik II2). Kongen selv interesserede sig for hans Giftermaal med Jfr. Sofie og fik det bragt istand med Fru Helvigs og den øvrige Slægts Indvilligelse. Det var jo ogsaa et stolt Giftermaal. En af de rigeste Adelsjomfruer i Danmark ægtede den rigeste og mest ansete holstenske Adelsmands Søn. Da Henrik Rantzau desuden ejede Rantzausholm (Brahetrolleborg) og kort efter overlod Gaarden til det nygifte Par, forblev Jfr. Sofie saaledes i Fyn, især efter at Brejde Rantzau i Aaret 1580 var bleven udnævnt til Lensmand paa Odensegaard, ligesom hans Svigerfader havde været. Dette Giftermaal iik desuden ligesom det senere Giftermaal mellem Henrik Rantzaus ældre Søn Frants og Jfr. Sofies Søster, Anna Rosenkrantz, ikke ringe Betydning. Johan Rantzau havde endnu været fuldstændig Holstener; vel havde han i sin Tid haft Forleninger i Kongeriget,men



1) Ejlor Brokkenhus i Fyuske S. Suml. VI, 329.

2) Mads Jensen Medelfars Ligpraediken over Brejde Rantzau, Kblivn. 1(318.

Side 150

riget,meningen Ejendomme; Sønnen Henrik fik store Ejendomme i Kongeriget, Sønnesønnernes Familier og Efterkommere bleve ved deres Giftermaal efterhaanden selv danske.

Efter Henrik Rantzaus Ønske holdtes Brylluppet paa Koldinghus af Kongen; thi hvis det holdtes i Sjælland eller paa Fyn, kunde han ikke vente saa mange af sine holstenske Venner og Slægtninge. Kongen bestemte da Dagen til Fastelavns Søndag d. 1. Marts, samtidig med at han holdt sin (.Kammererer > Niels Parsbjergs Bryllup med Jfr. Lisbeth Sehested. Hertil gav baade Fru Helvig og Jfr. Sofies nærmeste Slægtninge, hendes Farbroder og Værge Jørgen Rosenkrantz og hendes Faster Anna Rosenkrantz, Albrecht Gøjes Enke, deres Indvilligelse. Det blev et stateligt Bryllup; Rosenkrantzernes Familieog Vennekreds, der blev indbudt, udgjorde alene over et halvt Hundrede Personer. Regner man hertil omtrent lige saa mange for Brudgommens Vedkommende og lignende Antal for det andet Brudepars Vedkommende, bliver det en anselig Forsamling af den danske og holstenske Høj-Adel, der i disse Dage vare Kongens Gjæster paa Koldinghus. Fru Maren Lavrids S krams, Fru Karen Iver Lunges, Fru Karen Gyldenstjerne, Holger Rosenkrantzes Efterleverske, og Fru Margrete Rosenkrantz Ottesdatter fra Næsbyholm, Hans Johansen Lindenovs, havde det Hverv at drage Salene paa Koldinghus til den store Bryllupsfest1).



1) Fynske Tegn. 1579 p. 125; Sjæll. Tegn. 1579 p. 154: 155: 170: 172 (Fortegnelse over (jjæsterne; mærkeligt nok savnes her baade Fru Mette Kosenkrantz Peder Oxes og kendes Moder Fru Ide Munk, medens hendes Svoger og Søster, Peder Bilde og Birgitte Kosenkrantz, vare indbudte). — Ejler Brokkenhus i Fynske Saml. VI, 881.

Side 151

Den unge Brejde Rantzau kom hurtig til at indtage betydelige Stillinger i Staten. Fra 1580—82 var han Lensmand paa Odensegaard, fra 1582 til 159(5 paa Tranekjærog derpaa indtil sin Død 1618 paa Stege. Allerede 9. Novbr. 1581, da paa én Gang 13 Adelsmænd optoges i Kaadet, aflagde han paa et Herremøde i Odense sin Ed som Rigsraad, kun 25 Aar gammel1). Baade for og efter denne Tid brugtes han til en Mængde, især diplomatiskeHverv. 1585 sendtes han saaledes til Rusland, 1586 til Henrik 111 i Frankrig, ledsagede 1590 Prinsesse Anna til Skotland, sendtes 1592 til Øsel og blev endelig 1601 efter Kristoffer Valkondorfs Død Statholder paa KjøbenhavnsSlot og en Slags Rigshofmester; navnlig benyttede Kristian IV meget hans Tjeneste. Med Sofie Rosenkrantz havde Brejde Rantzau i det mindste 5 Børn: en Son Brejde, der dog døde ganske lille fer Moderen-), en Datter Elisabeth Sofie, født 27. Novbr. 1587, døbt paa Rantzausholm d. 7. Januar 1588, hvor Kongen selv holdt hende over Daaben, opkaldt efter Dronning Sofie og dennes kort efter afdøde Moder, Hertuginde Elisabeth af Meklenburg, 1629 gift med Hans Lindenov til Hundslun d3), en Datter Helvig, født 29. Novbr, 1589, senere gift med Tage Thott til Eriksholm, en Søn Kaj, fodt 6. Juli 1591 (senere til Rantzausholm, f 1623), og endelig en Søn Erik, født paa Rantzausholm d. 14. Decbr. 1593. men død to Timer efter Fødselen4). Fjorten Dage efter.



1) Ejler Brokkenhus i Fynske Selsk. Saml. VI, 339: jfr. VII. 202: Eesen S. 331. — Sjæll. Tegn. 1581 p. 514.

2) Hofmans danske Aiolsra. 1. 71 Tavle 111. Hor anføres ogsaa to Børn, Johan og Henrik, som Sønner af Sofie Kosenkrantz, men neppe rigtigt.

3) Ejler Brokkenku3 i lynske Selsk. Saml. VI, ;->67.

4) Saaledes efter Epitafierne og Digtene over Moder og Han i Eju- stolæ consolatoriæ ad Henr. Eantzoviura S. 411—17. Ejler Brokkenhus IS. 405ti) og Ligprædikenen over Brejde kalde ham Johan.

Side 152

29. December 1593, døde imidlertid Moderen, kun 33 Aar gi. Dette Dødsfald ramte baade den rosenkrantzske og den rantzauske Familie haardt; Henrik Kantzau udtaler sig selv derom i et Brev, og hans mange Venner i den lærde Verden skyndte sig med at forfatte latinske Sørgedigtetil Ære for den afdøde, hvis Dyder og Religiøsitet selvfølgelig prises i høje Toner1). Den 7. Febr. 1594 blev hun begraven i Eantzausholms Kirke.

Fru Sofie Rosenkrantzes Død synes ikke at have bragt noget Skaar i det gode Forhold mellem Fru Helvig og hendes i>Søn» Brejde Rantzau; han vedblev at staa hende bi i adskillige Retstrætter og lignende Forhold, selv efter at han d. 7. Maj 1598 havde ægtet Jfr. Karen Gjo, Datter af Rigsraad Axel Gjø til Rørbæk og Løjtved.Ogsaa hun døde i Barselseng paa Løjtved d. 13. April 1599 og blev d. 25. Maj begraven i Rantzausholm Kirke. Barnet fik Navnet Henrik efter sin Bedstefader, der var død d. 1. Januar s. A.2). IGOI giftede Brejde Rantzau sig derpaa 3die Gang med den rige Kristence Viffert, Datter af Korfitz Viffert til Næs og Anna Gyldenstierne,Enke efter den tidligere omtalte Henrik Bilde Eskesen til Mogenstrup (f 1592). Hun døde allerede 1604. Med hende havde han Sønnen Frants Rantzau (d. yngre), der efterhaanden kom i Besiddelse af en umaadelig Godsrigdom og blev forlovet med en af Kristian IV's Døtre med Kirstine Munk. Han blev i en ung Alder



4) Saaledes efter Epitafierne og Digtene over Moder og Han i Eju- stolæ consolatoriæ ad Henr. Eantzoviura S. 411—17. Ejler Brokkenhus IS. 405ti) og Ligprædikenen over Brejde kalde ham Johan.

1) Epistolte consolatoriae S. 331.

2) Henrik Rantzau dodo 17 Aar gl. 1615, i Hessen (Ejler Brokkenhus S. 421; 427; 429—30. — Ligpr. over Br. Rantzau).

Side 153

Rigshofmester, men druknede 1632 i Slotsgraven ved
Rosenborg.

Brejde Rantzau havde ved sine 3 Giftermaal, ved Arv efter sin Fader og ved egneKjøb samlet sig og sine Børn en umaadelig Godsrigdom, saa at han i den Henseende ikke stod tilbage for sin Svigerfader Erik Rosenkrantz. Han døde 1618 som en af Kristian lV's mest betroede Mænd.

Erik Rosenkrantzes og Fru Helvigs anden Datter, Anna Rosenkrantz, der allerede i Erik Rosenkrantzes Levetid var sat i Huset hos Fru Anna Hardenberg, Oluf Movridsens Enke, og senere hos Jfr. Dorthe Ulfeld, holdt i sit 20de Aar cl. 4. Oktbr. 1584 i Svendborg Bryllup med Brejde Rantzaus ældre Boder, Frants Rantzau, født d. 28. August 15551). Frants Rantzau var ligesom sin Broder tidlig bleven sendt til Udlandet, hvor han studerede i Løwen. Efter et længere Ophold hos Prinsen af Oranien faldt han i Hertugen af Albas Fangenskab, der dog løslod ham paa Henrik Rantzaus Forbøn. Derpaa studerede han i 3 Aar i Frankrig og kom omtrent 1577 tilbage til Danmark for at tjene i Kong Frederik ITs Gaard som Hofsinde2). Kort før Brylluppet blev han 6/t 1584 forlenet med Korsør Slot, som han beholdt, indtil han -li 1587 forlenedes med Kallundborg; 1588-1611 var han Lensmand paa Silkeborg, derpaa paa Tranekjær. Paa disse Slotte havde han og hans Hustru deres sædvanlige Opholdssteder; i Begyndelsen synes de dog ofte ogsaa at have haft Ophold paa Arreskov hos Fru Helvig. For øvrigt fik Frants Rantzau efter sin Faders Død (Vi 1599)



1) Ejler Brokk. S. 346. — Brasch, Gl. Ejere at" Bregentved S. 180—81. — Kothe, Brave dsk. M. eg Kv. Eftermasle I, 490.

2) Hans Povelson Resens Ligpned., Kbhvn. 1612.

Side 154

ogsaa store Godser i Holsten (Rantzau, Redingsdorp m. m.). Ligesom sin Brodér og Svigermoder stod ogsaa Frants Rantzau og hans Hustru stadig i hej Gunst hos Frederik II og Kristian IV. Han selv faldt i den bekjendte Træfningpaa Skj eliinge Hede d. 21. Febr. 1612 sammen med Kristian Barnekow og den yngre Sten Rosensparre. Dr. Hans Povlsøn Resen holdt Ligtalen over ham ved den højtidelige Bisættelse i St. Nicolai Kirke i Kjøbenhavn d. 12. Marts. Senere nedsattes Liget i Magleby Kirke ved Søholm, som han havde faaet med sin Hustru. Denne døde d. 16/io 1618 og blev d. 2. Novbr. 1618 begravet i Magleby Kirke, hvor der endnu findes Mindesmærker over ham og hende1). I Ligprædikenen, som holdtes af Stedets Præst Anders Hansen, siges der, at hun henlevede sin Enkestand under megen Sygdom, Svaghed og Bedrøvelse, <.saa hun havde været som en Due i Stenhullerne og i Sten-Revnerne, der kurler og har mist sin Mage og dog har baaret sit Kors taalmodig.. Han roser hende for hendes Lemfældighed mod sine Bønder og for hendes Godgjørenhed. Til Skolebørn i Kjøge og Faaborg gav hun Legater. <>I sin Omgængelse mod Adel og Uædel haver hun altid vist sig saaledes, som det en ærlig, favr, forstandig og oprigtig Ædelfrue anstaar, uden al Hovmod og Falskhed.'i — I Kristian IV's Gunst vedblev hun at staa ogsaa efter Mandens Død. Kongen har saaledes i sin Skrivekalender antegnet, at Fru Anna Rosenkrantz d. 14. April 1618 "legte> (spillede Kort) med ham og KirstineMunk-).



1) Dsk. Atlas V. 382 —80. — Fedor Syvs Optegn. i Sulims seldre Saml. I, 2, 123 (-him var foilt udi Xorge, dor og hensov i Herren).

2) Nj't hist. Tidsskr. IV, 306. Et og andet om hende sc Matzens Panteret S. 402. H:»fm. Fund. IV. 126—28: Eske Broks Dagb Dske Saml. 2. R. 11, 282.

Side 155

Med Anna Rosenkrantz havde Frants Rantzau en stor Børneflok: Erik Rantzau (til Rantzau), født paa Arreskov 30. Aug. 1585: ved hans Daab sammesteds d. 24. Oktbr. lod Kongen sig repræsentere af Laurids Brokkenhus, da han selv var forhindret; Korsør Borgere benyttede deres Lensmands Barselgilde som Paaskud til for egen Regning at tilbageholde det tyske -01, som kom til Byen1). — Anna Rantzau, født paa Korsør Slot 30. Aug. 1586, døbt 16. Oktbr. s. A.. senere gift med Just Høg til Gjordslev2). -- Margrete Rantzau, f. 1588, f s. A. — Frederik Rantzau (til Redingsdorp og Asdal), f. 5. Febr. 1590 paa Silkeborg3). — Sofie Rantzau (til Søholm), f. 1591, senere gift med Mogens Gyldenstjerne til Fultofte, — Kristine Rantzau, f. 1593, senere gift med Falk Lykke. — Johan Rantzau (til Estvadgaard), f. 2. Juli 15974). — Henrik Rantzau (til Schønewejde), f. 26. Januar 1599, opkaldt efter sin d. 1. Januar afdøde Farfader, senere gift med Sofie Lindenov, Datter af Hans Johansen Lindenov og Fru Margrete Rosenkrantz Ottesdatter fra Næsbyholm~c).~ c). — Helvig Rantzau, f. 1600, opkaldt efter sin Aaret før afdøde Mormoder, senere gift med Palle Rosenkrantz til Glimminge og Krænkerup0).

Fr u Hel vigs egeu Søn, Jakob Rosenkrantz, var
imidlertid kommen i Hoftjeneste hos den unge Kristian



2) Nj't hist. Tidsskr. IV, 306. Et og andet om hende sc Matzens Panteret S. 402. H:»fm. Fund. IV. 126—28: Eske Broks Dagb Dske Saml. 2. R. 11, 282.

1) Ejl. Brokkenhus S. 050: 051: Fynske Tegn. U>S5 p. 400: SjælJ. Tegn. p. 567: 570.

2) Ejl. Brokk. S. 056: :-'.58.

3) Smsts. S. 379.

4) Srasts. S. 420.

5) Wornis Lexicou II

6) Resens Ligpr. ovei Frants Rantzau

Side 156

IV, 1592 n/2n/2 som Hofjmiker, fra 1596, 25. Novbr., til 1599 som Hofskjænk1). Den 17. Juni 1599 stod hans Bryllup paa Kjærstrup med Jfr. Pernille Gyldenstjerne, Datter af Henrik Gyldenstjerne Knudsen til Aagaard (f 1592) og Fru Mette Kud Ottesdatter fra Møgelkjær, selv fedt paa Bahus Slot d. 13/i2 1576. Det unge Par tog Ophold paa Kjærstrup, hvortil Jakob Rosenkrantz allerede tidligere kaldes, medens Fru Helvig i Reglen opholdt sig paa Arreskov. Kort efter Brylluppet døde Fru Helvig under et Ophold i Odense d. 14. Juli 1599, altsaa 59 Aar gi. Den 24. Juli blev Liget fort fra Odense til Arreskov: den 23. Aug. begravedes hun i Dsterhæsinge Kirke ved sin Mands Side. — Kristian IV viste hendes Minde den Ære at give Brejde Rantzau 4 Stykker Vildt til hendes Begravelse2).

Der var et indviklet Skifte at opgjøre efter Fru Helvigbaade af Erik Rosenkrantzes og hendes Godser. 1 Aaret 1591 synes der dog at have været paatænkt eller forelobig iværksat en Deling. Den 18. Decbr. dette Aar afæskede nemlig Regeringsraadet det søndenfjeldske Lagmandsmøde,der skulde holdes i Oslo den følgende St. Povls Dag, Erklæring angaaende en Uenighed, der var mellem Fru Helvig Hardenberg til Arreskov paa den ene Side og hendes «Svogre % Brejde Rantzau til Rantzausholmog Frants Rantzau til Redingsdorp, samt hendes Søn Jakob Rosenkrantz til Kjærstrup paa den anden Side, om Arv og Skifte efter Erik Rosenkrantz, idet Fru Helvig vilde tilholde sig Halvparten af alt det Gods, Erik Rosenkrantzhavde



1) Grundtvig, Model, fra Rontek. 1872 S. 126: 136; 1873—76 S. 173.

2) Ejler Brokk. S. 327; 431. Fynske Te-n. 1599 fol. 59. - Indskriften paa, Kirkepladen hos Søkild« og Jørgensen, Hillerslev og Østerhæsinge Sogne, S. 99.

Side 157

krantzhavdeefterladt sig i Norge, medens de øvrige Arvingerskød sig ind under Kong Hakon Magnussens Retterbødeotti Helmingsfelag (o: fælles 80, saaledes at hver ved Skiftet faar Halvparten) og formente, at naar Fru Helvig vilde beholde Halvparten af det norske Gods, da maatte baade alt det Gods, som deres Fader og Moder havde, da de kom sammen, og hvad de senere havde erhvervet, deles ito Dele1). —Lagrettens Svar kjendes ikke: men efter Fru Helvigs Død forelagde Arvingerne atter Norges Statholder, Axel Gyldenstjerne, og den søndenfjeldske Lagret det Spørgsraaal, hvorledes Erik Kosenkrantzes og Fru Helvigs Arvegods og Kjøbegods i Norge efter norsk Ret skulde deles mellem Arvingerne. I Juni 1600 afgav Lagretten den Erkla^ring, at uagtet Erik Rosenkrantz og Fru Helvig "ikke lagde noget Helmingsfelag», da deres Bryllup stod i Danmark, var dog ifølge norsk Lov Helmingsfelaget blevet lagt, da <>de bleve barnbundne tilsammen». Som Følge heraf kunde Biejde Rantzaus Børn tage Arv sammen med Fru Anna Frants Rantzaus og med Jakob Rosenkrantzi den Halvpart af Erik Rosenkrantzes Odelsgods og Arvegods, som han havde efterladt sig og som Fru Helvig havde beholdt i Livseje, og ligeledes i Halvparten af Erik Rosenkrantzes efterladte Kjøbegods; thi vel var Fru Sofie død før Moderen, og hendes Børn kunde da ifølge norsk Lovi ikke arve deres Bedstemoder; men denne Del af Arven maatte betragtes som falden efter Erik Rosenkrantz; derimod kunde Fru Sofies Børn ikke tage Arv i den Halvpart af Arvegodset og Kjøbegodset, der ved Erik Rosenkrantzes Død ifølge Helmingsfelaget



1) Norske Bigsreg. 111, 225.

Side 158

maatte betragtes som tilfalden Fru Helvig, lige saa lidt
som i hendes eget Kjøbe- og Arvegods i Norge1).

Saaledes splittedes "det statelige norske Fyrstegods» paa mange Hænder, foreløbig mellem Jakob Kosenkrantz, der desuden fik Arreskov og Kjærstrup, Frants Rantzaus Hustru, der desuden fik Søholm, og Brejde Rantzaus tre Børn med Sofie Itosenkrantz; disse fik ogsaa Hindemae, som Brejde Rantzau allerede havde faaet i sin Besiddelse inden Fru Helvigs Død. Jakob Kosenkrantz, der er en Tidlang var Befalingsmand paa Nyborg, døde imidlertid allerede d. 9. Juni 1616 under et Ophold i Bergen2). Da hans Sønner, Erik og Henrik, døde ugifte (1627 og 1633) i yngre Alder, deltes Ejendommene mellem deres mange Søstre og kom saaledes i andre Familiers Eje. — Ved Brejde Kantzaus Død 1618 deltes ogsaa hans store Ejendomme mellem hans mange Børn. 1639 var saaledes Kosenkrantzernes gamle Hovedgaard Næsøen ved Kristiania og Hustad i Komsdalen i Kristoffer Urnes Eje; han var nemlig gift med Sofie Lindenov, en Datter af Sofie Rantzau Brejdesdatter. — Tage Ottesen Thott, der var gift med Helvig Rantzau Brejdesdatter, havde den Gang ogsaa betydeligt rosenkrantzsk Gods i Norge, ligesaa Brejde Rantzaus Søn Frants Rantzau. — Sejmb i Nordhordeland tilhørte senere Anna Rosenkrantzes Søn Henrik Rantzau.



1) Afskrift i Dsk. Adclsbrevo Fase. 81, Xr. 27, kgl. Bibi., dateret: den anden søgne effter Johannis etc. 1600.

2) Fynske Selsk. Tidsskr. VI, 462.

3) Mag. f. d. dsk. Adel 106 ff.: den norske -Budstikken., 4de Aargang S. 717 f.