Andet Afsnit.

III. Jørgen Rosenkrantz Ottesen til Rosenholm og Skafføgaard, Danmark Riges Raad og Regeringsraad under Kristian IV's Mindreaarighed. 1523—1596.

Jørgen Rosenkrantz, den yngste af Otte Holgersens og Margrete Ganses Sønner, var født paa Tørning Slot Kristi Himmelfartsdag d. 14. Maj 1523, altsaa kort efter at Kristiern II havde forladt sit Rige. Kun to Aar gammel fulgte han sine Forældre paa Rejsen til Lybeck, hvor disse begge døde af Pesten i September og Oktober 1525. Mormoderen, Fru Anna Maltzan, tog da baade ham og hans Søskende, Erik og Margrete, der ogsaa vare fulgte med Forældrene til Lybeck, med sig tilbage til Putlitz i Brandenburg, men døde selv strax efter Hjemkomsten. Hr. Jesper Gans, edler Herr til Putlitz, arvelig Marskalk i Kurbrandenburg, tilhørende en af de ældste og mest ansete Adelsslægter i Nordtyskland, sørgede da for BørnenesOpdragelse. Især elskede han den lille Jørgen «besynderligmeget«,

synderligmeget«,som denne selv skriver i sin i Aaret 1590 forfattede Levnedsbeskrivelse. Det var derfor kun med Sorg, at han skiltes fra Barnet, da Farbroderen, Hr. Holger Holgersen Rosenkrantz til Boller, i Aaret 1530 krævede Bornene tilbage. Søsteren Margrete blev dog i Brandenburg hos Morfaderen, medens de to Brødre, Er\k og Jørgen, sendtes til Rostock, hvorhen Hr. Holger Holgersenhavde sendt Fru Alhed Urne, Jørgen Venstermands Hustru, for at tage imod dem og føre dem til Nykjøbing Slot, som Hr. Holger da havde i Forlening. Herfra bragtes de til Kjøbenhavn, hvor netop den Gang den bekjendte Herredag holdtes, paa hvilken der førtes saa haard en Strid mellem Katholikker og Protestanter. Her bleve Bomene overdragne til deres Faster, Fru Sofie Rosenkrantz, Hr. Axel Brahes Hustru, til hvem allerede Faderen paa Dødslejet havde befalet at de skulde betroes.

Den lille Jørgen blev ogsaa sin Fasters Kjæledægge. ((Hun elskede mig fremfor alle mine Søskende og har aldeles været mig udi Moders Sted», skriver han selv herom; «men fremfor alt kan jeg aldrig forglemme den store Velgjerning, hun har bevist mig, som overgaar det andet altsammen, at hun med stor Flid og Omhyggelighed holdt mig til Skole og Lærdom.« Først lærte han nemlig at læse og skrive af en Præst i Borringe Kloster, som Hr. Axel Brahe da havde som Len. Ti Aar gammel sendtes han derpaa i Aaret 1534 til Malmø for at lære Latin af Lektor Frants Vormorsen, der havde mange Adelsbørn i Lære, og blev sat i Huset hos den bekjendte Borgmester Jørgen Kock x).

---

1) Solvbiografien i Danske Mag. IV, 195 ff.; Jens Godissens Ligpraedikeu over Jflrg. Rosenkr., Kbbvn. 1597. — Jfr. Familien Rosenkr. Hist. 11, 123; 184; 139ff.; 294.

Her fik Barnet saaledes den første Indvielse i den humanistisk-protestantiske Dannelse. Frants Vormorsen yar en lærd Humanist og en ivrig Lutheraner, og det samme gjælder i ikke mindre Grad om hans Medhjælper, Mester Oluf Gyldenmund (Krysostomus), der tillige var Skolemester (Rektor) i Malmø. Kort efter hans Ankomst udbrød imidlertid Oprøret i denne By mod Rigsraadet. Jørgen Kock beholdt då de adelige B.ørn, der gik i Skole i Malmø og tildels vare i hans eget Hus, som Gisler, saa at de i 9 Uger bleve holdte i et Slags Fangenskab. Dette var foruden med Jørgen Rosenkrantz ogsaa Tilfældet med Frants, Hans, Jørgen og Sten Bilde, med Gregers og Jens Truidsen Ulfstand og flere. De bleve først frigivne, efter at Hr. Tyge Krabbe og Hr. Axel Brahe tillige med den øvrige skaanske Adel havde hyldet Grev Kristoffer paa Kristiern Ils Vegne; men Fru Sofie Rosenkrantz tog nu selvfølgelig Jørgen Rosenkrantz fra Jørgen Kock og Frants Vormorsen og satte ham i Skole i Ystad. Her blev han, indtil Kjøbenhavns Universitet efter Grevefejdens Ophør var blevet gjenoprettet. Han blev da sat i Huset hos sin gamle Lærer, Mester Oluf Krysostomus, der i Aaret 1537 var bleven ansat ved Universitetet. Krysostomus, der skulde være hans Præceptor, var imidlertid optagen af mange forskjellige Forretninger; han var foruden Professor ogsaa Regnskabsfører ved Universitetet og Sognepræst ved Vor Frue Kirke. Dette gik ud over den Kostskole, han samtidig havde for unge adelige og borgerlige Studerende. »Han gjorde sig ingen Flid med os at lære«, klager Jørgen Rosenkrantz; »derover blev jeg meget forsømt og udi nogen Maade vænnet fra min Lærdom, hvilket Gud hannemforlade.« Han klagede da herover til sin Faster, Fru Sofie, og til sin ældste Broder, Holger, som da var

hans Værge. De satte ham da i Huset hos Jens Andersen Sinning. Denne unge, begavede Universitetslærer, der nylig (1538) var vendt tilbage fra Vittenberg, tog sig med Iver af de unge Mennesker, der vare i hans Hus. Deriblandt var ogsaa en af Tidens mest bekjendte Skolemænd,Jens Pedersen Grundet; især blev han senere bekjendt for sin Skolevirksomhed i Ribe og for sit Forhold til Anders Sørensen Vedel. Ogsaa Grundet havde været Vormorsens og Oluf Krysostoinus's Lærling i Malmø; efter Grevefejdens Ophor var han af sidstnævnte bleven sendt til Ystad som Skolemester, og her blev han, indtil Sinning ved Hjemkomsten fra Vittenberg traf ham i denne By og tog ham med sig til Kjøbenhavn. Rimeligvishar Grundet saaledes, i det mindste i kortere Tid, ogsaa været Jørgen Rosenkrantz's Lærer i Ystad !).

Hos Sinning blev Jørgen Rosenkrantz kun i kort Tid. Dette beklagede han meget, da han ellers «havde meget forfremmet og forbedret sig i sin Lærdom». Broderen kaldte ham nemlig i Aaretls39 hjem til Boller og sendte ham derpaa til Vittenberg. Kong Kristian 111 havde selv medgivet ham Anbefalingsbreve til Bugenhagen og Melanchthonom at skaffe ham en duelig Præceptor. De anbefaledeen Hamborger, Mester Joachim Westphal, hos hvem han var i 2 Aar; men. han faldt ikke i Jørgen Rosenkrantz's Smag. «Han var af Naturen meget morosus, stump og haard med Ord imod mig«, skriver han; «men lidet lastede og lærte han mig, jeg kunde forbedre mig af, og blev jeg udi den Maade meget forsømt hos ham og derefter blev vant fra Lærdom og Bogen.« Dertil kom,

---

1) Wegencr, A. S. Vedel, 2den Udg\, S. 16. — Rørdam, Univorsitetshist. T, 485: 554.

at han kort efter Ankomsten til Vittenberg blev haardt angreben af en pestagtig Sygdom, som herskede i den usædvanlig hede Sommer 1540. Det er formodentlig Grunden til, at han først den 14. Septbr. 1540 blev indskrevenved Universitetet^x).

Da Mester Westphal efter et Par Aars Forløb blev kaldet til Præst i Hamborg, hvor han senere gjorde sig bekjendt som en ivrig Lutheraner af stræng orthodox Retning, havde Jørgen Rosenkrantz i den følgende Tid ingen Privat-Præceptor. «Dette var mig meget skadeligt,« skriver han, «thi jeg blev der siden vant til det Selskab, som ikke havde megen Lyst til at studere.» Dog hørte han i de 4 Aar, han var i Vittenberg, «mange drabelige lærde .Mænd, besynderlig Dr. Morten Luther og Philippum (Melanchthon)».

Hvor meget Jørgen Rosenkrantz end senere udtalte sin Respekt for grundig Lærdom, faar man dog af hans egen Skildring det Indtryk, at Bogen i hans Ungdom ikke egentlig har været hans Lyst. Uden Frugt for hans senere Udvikling bleve disse Aar dog ikke. Han var kommeni personlig Berøring med Lutherdommens Banebryderebaade i Tyskland og i Danmark. Hele hans senere Liv blev præget af den store Respekt for Luther og hans Lære, som han havde indaandet i sin Ungdom, og af en stræng sædelig Alvor, selv om han maaske i Vittenberg har truffet adskillige baade danske og andre unge Adelsmænd, der have ført et lystigt Liv. Af danske Adelsmænd studerede den Gang i Vittenberg blandt andre Peder Oxes tidligere omtalte Brødre Torben og Johan, Eske Bildes Søn Hartvig og den senere saa berømte

---

1) Ny kirkehist. Saml. I, 4t>6.

Daniel Rantzau, der i Maj 1544 blev indskreven ved Universitetet.Ogsaa af borgerlige Studenter opholdt der sig paa denne Tid flere, der senere kom til at indtage betydeligereStillinger, først og fremmest Niels Hemmingsen, hvis Bekjendtskab Jørgen Kosenkrantz saaledes maa antagesallerede at have gjort i Vittenberg, Psalmedigteren Thomas Knudsen fra Hygom, Mester Povl Noviomagus, senere Hofpræst hos Kristian 111, Normanden Mester TorbernOlafsøn, allerede den Gang udnævnt til evangelisk Superintendent i Trondhjem, og mange flere, ogsaa tyske Mænd, til hvem Jørgen Rosenkrantz i sit senere Liv stod i Forhold.

I Aaret 1544 vendte Jørgen Rosenkrantz derpaa, 21 Aar gammel, tilbage til Boller, hvor han en Tid lang boldt Hus sammen med sin Broder Otto. Efter at Brødrene derpaa havde foretaget et foreløbigt Skifte (Tokkeskifte) indbyrdes, holdt han i nogen Tid alene Hus paa Næ sby (Næsbyholm) i Sjælland^x). — Efter 4 Aars Ophold i Hjemmet tyede han derpaa atter til Udlandet, idet han fulgte med det store Brudetog til Sachsen, hvori ogsaa hans Broder Otto deltog som Hofsinde, og derpaa i 4 Aar tjente i Kurfyrst Moritz af Sachsens Gaard med 4 Heste. Sammen med denne, der jo netop nylig havde vundet Kurfyrsteværdigheden, deltog Jørgen Rosenkrantz derpaa i de store Kampe i Tyskland, hvori denne berømte Mand nu spillede Hovedrollen. Han laa saaledes sammen med Kurfyrsten i et halvt Aar foran Magdeburg og deltog i mange forskjellige Kampe. Han var en af de sex udvalgteAdelsmænd, der Dag og Nat skulde følge Kurfyrsten,

---

1) «Til Næsby kaldes han ogsaa i et paa Egede den 27. Juli 1548 udstedt Skjødebrev ((jeh. Ark., Sønder Herred, Aarhus Stift, Nr.sB).

hvor ban end færdedes. Jørgen Rosenkrantz stod i høj Gunst hos Kurfyrsten og vilde derfor nødig have forladt hans Tjeneste; men da hans Brødre, Holger og Otto, nylig havde giftet sig, ønskede de, at han skulde vende tilbage til Danmark for at foretage et endeligt Skifte med dem. I Aaret 1551 maatte han da vende tilbage, 28 Aar gammel, efter et indholdsrigt Ungdomsliv, der havde bragt ham i nær Berøring med Protestantismens Hovedledere i Tyskland.

Som den yngste af Sønnerne fik Jørgen Rosenkrantz sig ikke udlagt nogen Hovedgaard, men fik Strøgods, dels i Omegnen af det senere Rosenholm, dels i Skanderborgegnen. Han maatte saaledes selv danne sig en Hovedgaard. Af to Bøndergaarde i Skaby dannede han sig da i Aaret 1551 Skabygaard (nu Skafføgaard i Hvilsager Sogn, Sønder Hald Herred, Randers Amt). Det var de samme to Gaarde i Skaby med Skov og Sø, der allerede forekomme i de Skiftebreve, hvorved Boller Hovedgaard af Erik Ottesen (Rosenkrantz) udlagdes til hans Søn Holger Eriksen og senere til dennes Børn¹). Som Ejer «til Skaby» deltog- Jørgen Rosenkrantz derpaa i den jyske Adels Møde i Viborg Exaudi Søndag 1552; som Ejer ■<til Skabygaard^ fik han samme Aar af sin Slægtning Falk Gaje (Mogensen) til Skjersø Opfordring til at lade Sandemænd sætte Grænse mellem deres Ejendomme i Krannestrup og Ogstrup Marker. Begge disse oprindelige Smaa-Torper ere nu Gaarde i Mejlby Sogn, Øster Lisbjerg Herred 2).

Ret længe holdt Jørgen Rosenkrantz sig dog ikke i
Ro paa Skabygaard. Efter sit tidligere bevægede Liv har

---

1) Jfr. Familien Eosenkr. Hist. 11, 81.

2) Suppl. til Krag, S. 113; Bosenkrantziana paa det st. kgl. Bibl. Vol.l, Pakke 16; Tegn. 1554, p. 403.

han næppe kunnet linde sig i at leve i Jylland som Landadelsmand.Allerede i Aaret 1552 tog han <« efter nogle af sine Venners Raad» Tjeneste i Kong Kristian lll's Gaard; her havde jo ogsaa hans Brødre Holger og Erik indtaget høje Stillinger som Hofmarskalk, Staldmester o. s. v.

Efter at have tjent ved Hove paa 4de Aar blev Jørgen Rosenkraiitz derpaa forlenet med Koldinghus med de dertil liggende Herreder som kgl. liegnskabslen, og da den gamle Fru Sidsel Rosenkrantz, Erik Krummediges Enke, der havde Honborg i Pant efter sin Husbond, var død i Aaret 1557, lagdes tillige dette Slot med det dertil liggende halve Elbo Herred under Koldinghus. Jørgen Rosenkrantz fik Ordre til at sætte en Karl paa Hønborg til at styre Avlingen. Saaledes var dette tidligere Hovedlen i Virkeligheden ophævet, overensstemmende med Kongens Bestræbelser efter at drage saa mange af de mindre Len som muligt ind under de større Regnskabsslotte^x).

Som Lensmand paa Koldinghus fik Jørgen Rosenkrantzadskillige Hverv at udfore. Det var nemlig i disse Aar, at Kristian 111 ved Magelæg med Adlen søgte at samle større Gods omkring Koldinghus. Disse Sager gik selvfølgelig gjennem Jørgen Rosenkran tz's Haand. Ligeledesfik han Ordre til at sørge for en bedre Befordring af den kgl. Post til Tyskland; han selv skulde derfor holde en god Posthest paa Koldinghus og en i Vejle 2). — Vigtigst er det dog, at han som Lensmand paa Koldinghus vedblev at staa. i nøje Forhold til Hoflet, der oftere i længere Tid opholdt sig her. Oftere havde han ogsaa Besøg af kgl. Gjæster paa Gjennemrejse til eller fra Tyskland.Dette

---

1) Tegn. 1557, p. 302; 303; jfr. Erslev, Konge og Lensm., S. 105.

2) Tegn. 1555—56 passim.

land.Dettevar saaledes i Oktober 1557 Tilfældet med hans gamle Bekjendt, Kongens Svoger Kurfyrst August af Sachsen 1). — I Efteraaret 1558 besluttede Kong Kristian selv at tilbringe Vinteren paa Koldinghus. Alt kom nu i travl Virksomhed; Bønderne fik Ordre til at føre deres Fadevarer til Slottet og sælge dem der. Kongen ventede desuden i Vinterens Løb fremmede Fyrster og Sendebud. Hoffet kom ogsaa til Kolding og opholdt sig her i længere Tid, men Kongen var allerede den Gang meget svag.

Det var saaledes en travl Tid for Jørgen Roseukrantz. 1 December Maaned besøgte han dog Skabygaard og søgte ved samme Lejlighed at indvirke paa Valget af en Præst for Sognekirken i Mørke (den Gang Hovedsogn for Annexet Hvilsager), hvor den gamle Præst var ded. Han søgte da at bevæge Sognemændene til at høre nogle flere prædikefor sig og derefter at vælge, og sendte selv en Person fra Vejle til Prøve. Dette syntes jo ganske naturligt, men det stred ifølge Biskoppens Mening mod Kirkeordinansen,ifølge hvilken Herredsprovsten skulde lede Sognemændenes Valg, saaledes at disse frit valgte, hvem de kjendte og syntes om, uden at nogen Prædiken fandt Sted. o Skulde det saa gange til-:, skriver Superintendenten i Aarhus, Mester Lavrids Bertelsen, i den Anledning til Jørgen Rosenkrantz, «at først en, saa en anden, saa en tredie eller fjerde skulde stedes til at kampes og kives med Prædiken, da vilde undertiden den, som højest kunde raabe og med Ord kunde prale, dog maaske baade ulærd og ugudelig, fange Kaaret og Udvælgelsen, og den, som lærd og gudfrygtig er, maatte forskydes og staa tilbagen; hvis Hr. Mads i Alling, som den menige Mand i Herredet

---

1) Tegn. 1557, p. 241.

kjendte og ogsaa tidligere havde begjæret til Præst, var skikket til Embedet, burde han ikke forskydes for en anden, især da Kongen mundtlig havde paalagt Superintendenterneat sarge for, at Personer fra selve Stiftet, der vare eller havde været til Studium, saa vidt muligt bleve forsørgede i Stiftet, hvor de hørte hjemme; Biskoppenvilde derfor paa Embedsvegne ikke kunne samtykke i «denne Person fra Vejle«. Udfaldet blev dog, at Hr. Mads i Alling ikke fik Kaldet²).

Jørgen Rosenkrantz stod da netop i Færd med at gifte sig med Jfr. Dorthe Lange, Datter af Gunde Lange til Bregninge (Bølling H.) og Holmegaard i Sjælland,tidligere Lensmand paa Tryggevælde, og Fru Karen Brejde. Jfr. Dorthe Lange var født paa Tryggevælde i Aaret 1541, altsaa nu i sit 19de Aar. Allerede da hun var 7 Aar gammel, siges der i Jens G-ødissøns Ligprædikenover hende, begjærede Dronning Dorothea hende til sig i sit Jomfrukammer; i sit 12te Aar blev hun Dronningensegen Kammerjomfru. Det var netop i disse Aar, at Jørgen Eosenkrantz tjente ved Hove; han har saaledes her gjort hendes Bekjendtskab. Forældrene vilde oftere have hende hjem; men hver Gang, de slog herpaa, blev det optaget med stor Unaade, da Kongen og Dronningen havde faaet hende meget kjær. De svarede, at de vilde være hende i Forældres Sted og ikke lade hende komme af deres Fruerstue («Fruentimmer«), før hun var kommen saaledes til Alder, «at de med hende det udi Gjerningen kunde bevise«. Moderen var imidlertid død allerede 1550, og da Lensmanden paa Koldingbus bejlede til hende, fik han med Lethed baade Faderens og Dronningens Samtykke.Kongen

---

1) Dsk. Mag. IV, 205-7; jfr. Wibergs Præstehistorie, 11, 418.

tykke.Kongenvilde selv gjøre deres Bryllup paa Koldinghus;Indbydelserne vare allerede udstedte til Fastelavnssøndagden 5. Februar 1559; men imidlertid var Kongen død paa Koldinghus Nyaarsdag 1559. En travl Tid indtrafsaaledes for Lensmanden; paa Koldinghus kunde Brylluppet under disse Forhold ikke holdes. Det stod da paa Renborg paa den af den afdøde Konge bestemte Dag.

Kort efter Tronskiftet flyttedes Jørgen Eosenkrantz fra Koldinghus til Dronningborg, det gamle Graabrødrekloster i Kanders, der var blevet omdannet til et kongeligt Slot og i Forening med Koldinghus var tillagt Dronningen i Livseje r_i. At Jørgen Rosenkrantz ved Pinsetid 1559 forflyttedes hertil, var vistnok ogsaa efter hans eget ønske. Han kom derved i Nærheden af sine Ejendomme. Den 7de April 1559 er fra Dronningborg, hvor Kong Frederik II da opholdt sig, det mærkelige Mageskiftebrev blevet udstedt, hvorved Jørgen Rosenkrantz af Kongen erholdt Holmgaard med Præsteeng i Hornslet Sogn i Øster Lisbjerg Herred, Svinsholt Gaard i Krogsbæk Sogn i Sønderhald Herred, en Gaard i Hornslet Sogn ved Navn Skoffuelkier, og Holm Mølle, mod at han til Kongen afstod Pudseborg (nu Gersdorfslund) i Hads Herred, med mere Gods 2).

Fra nu af var Jørgen Rosenkrantz, først som Lensmandpaa Dronningborg og fra 1563 som kgl. Lensmand paa Kalle, ivrig beskjæftiget med af det gamle Holmgaard,der tidligere havde tilhørt Familien Petz, men senere var kommet under Aarhus Bispestol og derpaa

---

1) Flera Breve herom findes i Dsk. Kong. Hist, i Geh. Ark., Fasc. 39: jfr. Tegn. 1559, fol. 85.

2) Geh. Ark., Mageskifter Nr. 117; jfr. Tegn. 1559, fol. 67 og 87.

1536 under Kronen, at danne sig det store Herresæde og Gods, som hans Efterkommere endnu ere i Besiddelse af. 1569 var Gaarden færdig; det ses af Rosenkrantzernes og Langernes Vaabenskjolde, der ere anbragte over Porten. Omtrent 10 Aar havde det saaledes taget at fuldføre den prægtige Hovedbygning med de 4 Fløje med de rode Gavle og Taarne og store Voldgrave, som endnu den Dag i Dag staar som en af de mærkeligste Herregaardsbygningorfra Midten af det 16de Aarhundrede. Den nye Gaard fik Navnet Rosenholm. Hertil skrives Jørgen Rosenkrantz forste Gang i Aaret 1564, medens han i de foregaaende Aar havde skrevet sig <«til Holm« l).

Efterhaanden samlede han nu ved Mageskifte med Kronen eller paa anden Maade betydeligt Gods, dels til Rosenholm, dels til det nærliggende Skafføgaard. Allerede 1560 fik han saaledes Patronatsret til Hornslet Kirke. I de følgende Aar fik han forskjellige Ejendomme i Hornslet By eller Sogn, saaledes «Kannikejorden» i Drerup Mark, en Kongens Hestehave og Enemærke, kaldet Hornslet Hestehave, St. Karins Jord i Hornslet samt omtrent 33 Bøndergaarde i Hornslet eller omliggende Sogne. Decbr. 1574 fik han endelig alt dette Gods lagt ind under det nyoprettede Rosenholm Birk 2).

Hermed indtræder der i nogle Aar en Standsning med Godserhvervelse til Rosenholm. Det hele dannede nu et nogenlunde afsluttet Hele med Kirke og Kaldsret, Birkeret o. s. v. Der var samlet et nogenlunde tilstrækkeligtBøndergods til at besørge Hovarbejdet. Med fornyet

---

1) Dommen af 16. Marts 1564 Los Kosenviuge, Gi. Domme, 111, 13 ff. — Et Mageskiftebrev af 18/s 1562 er endnu beseglet af Jørg. K. ■ til Holm« (Orig. i Gavnø Arkiv, Kh. Barners Saml.).

2) Reg. og Tegn. 1560—74 passim.

Iver kastede han sig derpaa over at samle Gods til Skabygaard (Skafføgaard), som hidtil havde staaet noget i Skygge. Her havde han i en længere Aarrække ikke selv styret Avlingen; men fra 1577 overtog han atter selv Styrelsen af Gaarden. Dette staar vistnok i Forbindelse med hans Familieforhold. Hidtil havde han kun haft én Sen, Otto, født omtrent 1560, og en Datter, Margrete; men i Aaret 1574 fik han i sit 52de Aar atter en Søn, der efter sin Farbroder blev kaldt Holger. Ogsaa denne skulde jo i Tiden forsørges, og hertil frembød Skabygaard en god Lejlighed. I Aarene fra 1577 til 1582 begyndte derfor atter en Kække Mageskifter, hvorved der erhvervedes en Snes Gaarde eller 80l i Hvilsager og Mørke Sogne, ogsaa et Stykke Skov, Nøddeholm, der siges at strække sig fra «Skovby« Møllevad og ud til Aaen, som løber til Thierrø, eller som det hedder i et andet Dokument: liggende næst op til Jørgen Rosenkrantzes Gaard «Skauby» og Thorsager Skov. Selv om en og anden af disse Gaarde maaske ere blevne henlagte under Rosenholm, sigte dog vistnok Størstedelen af disse sidste Mageskifter til Skaby(o: Skovby)gaard. Her opførtes ogsaa i Aarene 1579^—82 Kornladen og Koladen samt Hovedbygningenmed dens tre Fløje, som tildels staar endnu.

Men omtrent i Aaret 1582, ligesom Hovedbygningen paa Skafføgaard var ved at fuldendes, havde Jørgen Rosenkrantzden store Sorg at miste sin ældste haabefulde Søn Otto, kun 22 Aar gammel. Skabygaard blev vistnok alleredenu bestemt til Enkesæde for Dorthe Lange, og i de følgende Aar træder Ro sen holm atter i Forgrunden ved Mageskifterne. Omtrent en Snes Gaarde eller 80l samledesatter i disse Aar i Hornslet eller Mørke Sogn, navnlig ved et større Mageskifte 1586, hvormed Mageskifterneophore

skifterneophorei Jørgen Rosenkrantzes Tid. Kort efter døde jo ogsaa Frederik 11, hvis Stræben efter at samle Gods om de kgl. Slotte, især Skanderborg, tildels havde givet Anledning til disse Magelæg. Jørgen Rosenkrantz blev nu selv en af Regeringsraaderne i Kristian lYs Mindreaarighed. Denne Stilling har han saaledes aldeles ikke brugt til at samle sig selv Gods ved Mageskifter. At Kronen skulde have lidt Tab ved disse Mageskifter, er der forøvrigt ikke Tale om. Alt var foregaaet efter nøjagtigeUndersøgelser, og man ser flere Gange, at Jørgen Rosenkrantz paa anden Maade har inaattet erstatte det Tab, Kronen antoges at kunne lide derved, at Kronens Gods havde noget højere Værdi end det tilbudte Gods, eller at det tilbudte Gods ikke er taget for Fyldest, men er blevet ombyttet med andet Gods. Derimod have disse Mageskifter næppe været til Gavn for Egnens Bondestand. For Fæsterne blev Hoveribyrden vistnok forøget derved, at det tidligere Str-øgods samledes under to nyoprettede eller udvidede Hovedgaarde, for Selvejergodset var det til Skade, at Kronen atter her, om end i mindre Grad end ved Erik Rosenkrantzes Erhvervelse af Kjærstrup, temmelig hyppig overdrog Jørgen Rosenkrantz de kgl. Rettigheder over de jordegne Bønder.

For det Gods, Jørgen Rosenkrantz havde erhvervet ved det større Magelæg 1586, havde han afstaaet en Del Gods i Sønderjylland, i Gram, Kalvslund og Gjørring Herreder. Dette Gods havde han rimeligvis faaet med sin Hustru, hvis Moders Slægt, Brejderne, vare fra denne Egn, maaske ogsaa ved Arv efter sin Hustrus Slægtning, Mester Gunde Lange, Degn i Ribe Kapitel. Denne Mand var allerede død 1547, men hans efterladte Gods tilfaldt først 1568 hans Arvinger efter en langvarig Proces,

Jørgen Rosenkrantz førte med Mester G unde Langes Børn. Manden havde nemlig levet med en ufri Kvinde, som han rigtignok vilde udgive for sin Hustru; men det lykkedes Jørgen Rosenkrantz at godtgjøre, at hun havde været hans Slegfred og Tjenestekvinde 1).

Med Herregaardenes- Oprettelse følger Udsmykkeisen af Kirkerne. Mørke Kirke fik Kalk og Disk, Hvilsager Kirke og Thorsager Kirke ved Kallø Altertavler. Prægtigstblevdog Hornslet Kirke udsmykket. Medens den oprindelige Kirke er af Granit, blev Koret og Taarnet nu opført af røde Mursten; 1573 skjænkedes Klokken, 1574 Altret af Albast i det af Jørgen Roseakrantz indrettedeBegravelseskapel;paa Altrets indre* Sidedøre findes gode Afbildninger af ham selv og Fru Dorthe Lange, i en yngre Alder, end de sædvanlige Billeder fremvise. — Jørgen Rosenkrantz havde nemlig bestemt Hornslet Kirke til Begravelsesplads ikke blot for sig og sine Efterkommere,menogsaa for sine Forfædre. Allerede 1562 flyttedes hans Tipoldefader, Rigshofmester Otte Nielsen (Rosenkrantz),oghans Hustru hertil fra Randers Graabrødrekirke,dernetop nu var blevet til «Dronningborg», hvor Jørgen Rosenkrantz selv var Lensmand. 1564 begravedes lier hans Svigerfader Gunde Lange, «død udi Bregned paa Kallø»; ogsaa dennes 1550 afdøde Hustru, Karen Brejde, tidligere begravet i Fjellerup Kirke (Nørre Herred,

---

1) Dommen af I3/₅ 1568. der er et højst interessant Dokument ined Hensyn til Spørgsmaalot orn Ægteskabets Indgaaelsesniaader i hine Tider og det retslige Bevis for et Ægteskabs Gyldighed, findes i Klevenfelds Samlinger til Familien Lange, efter Herredagsdombogen. Sagen er nærmere behandlet af Kinch, Eibe Bys Hist. efter Eeformationen, S. 107—110. — Om det Gods, Jørgen Rosenkrantz fik af sin Faster, Sofie Rosenkrantz, henvises til Fam. Rosenkr. Hist. 11, 294.

Randers Amt), flyttedes nu til Hornslet: En prægtig Gravsten, hvorpaa de begge ere udhuggede i fuld Legemsstørrelseiusædvanlig smuk Fremstilling, findes endnu over Stedet. Senere begravedes hans egen Sen Ottoßosenkrantzher,og 1584 indrettedes den store Mindetavle over Otte Nielsen. — Endelig flyttedes i Aaret 1589 hans Oldefader, Rigshofmesteren Erik Ottesen, og Hustru hertil fra Mariager. Dette stod i Forbindelse med en stor Ildebrand, som kort fer var overgaået det gamle Kloster, som man desuden paa denne Tid, efter RegeringsraadetsegenBestemmelse, begyndte at nedrive¹). Paa samme Tid flyttedes formodentlig ogsaa Bedstefaderen, Holger Eriksen (t 1496), hertil, skjøndt der ikke findes nogen Ligsten over ham i Kirken, og de store Mindesmærkersattesfor Erik Ottesen, Holger Eriksen og FaderenOtteHolgersen, der imidlertid selv var bleven fort fra Lybeck til Udt Kirke ved Boller af Broderen Holger Rosenkrantz Ottesen og først senere af Jørgen Rosenkrantzes Søn, den lærde Holger, i Aaret 1642, efter at Boller var kommet ud af Familiens Eje, førtes til Hornslet Kirke tillige med Moderen Margrete Gans, Fasteren Sofie Rosenkrantz Holgersdatter, Axel Brahes Enke, Fru Anne Meinstrup og Farbroderen Hr. Holger Holgersen til Boller, der ogsaa havde ligget i Mariager, efter at han var falden ved Svendstrup. For ovrigt havde allerede i Aaret 1566 Lensmanden paa Mariager,Hr.Jørgen Lykke, faaet Ordre til at overlevere til Holger og Jørgen Rosenkrantz og til Otte Brahe nogle Alterklæder og andre Kirkeprydelser, som vare i de Kapeller,deresForfædre Erik Ottesen og Holger Eriksen

---

1) Dsk. Mag. IV, 180 ff; 255; 382.

havde stiftet i Mariager Klosterkirke, «men nu ikke bruges
til nogen Tjeneste« *).

Hornslet Kirke var saaledes blevet til et ejendommeligt Mindesmærke om Kosenkrantzernes Slægt, som man her kan følge lige fra Otte Nielsen (f 1477) til Nutiden, Mand efter Mand, og fra Otte Nielsen indtil Statsministeren Iver Rosenkrantz gjennem Billeder, paa Ligsten eller i Portrætter. — Ogsaa paa Rosenholm lod Jørgen Rosenkrantz indrette et Kapel i Gaardens hvælvede Kjælder; hans og Dorthe Langes Vaaben, de 3 Roser, staa endnu paa en af Kirkestolene. Ogsaa andre Mindesmærker om Jørgen Rosenkrantz findes endnu paa Rosenholm, saaledes hans og Hustrus Portrætter og et anseligt gammeldags, smukt udskaaret Skab. Ogsaa paa Skafføgaard findes fra denne Tid et bekjendt stort Skab, som man endogsaa urigtig har sat i Forbindelse med Gaardens Navn (3kaby).

Lensmand paa Dronningborg var Jørgen Rosenkrantz, indtil han 9. Juni 1563 blev optagen i Rigsraadet²) og faa Dage efter forlenedes med Kallø Len, som han beholdtlige til sin Dod, og som laa saa bekvemt for ham. Da Thorsager Birk hørte hertil, og han senere ogsaa fik den gejstlige Jurisdiktion i sin Haand, indtog han saaledesen meget betydelig Stilling i den Del af Landet, hvor allerede hans Forfædre og Slægtninge, Otte Nielsen, Erik Ottesen, Niels Eriksen og Erik Banner, havde haft saa stor Indflydelse. At han i disse Stillinger har vist sig som en dygtig administrativ Lensmand, er udenfor al

---

1) Tegn. 1566, fol. 491. — Om Indskrifterne i Hornslet henvises for øvrigt til Marm. Dan. 11, 135-46. Dansk Atlas- IV, 315, og Familien Rosenkr. Hist. 11, Efterskrift S. 295.

2) Dagen findes i Registrene.

Tvivl. Enkedronning Dorothea satte saaledes stadig stor Pris paa ham. Da Krigen var ved at udbryde 1563, beklagedehun sig over, at ogsaa han skulde forlade Dronningborg,og fik det afværget. Hun trøstede sig dog ved Tanken om at skulle miste ham med den Betragtning, at Kongen i ham fik en tro Mand, der ikke vilde give sit Bifald til noget forrykt eller uretmæssigt, — en Ytring, der formodentlig sigter til Kansleren Johan Fris og Krigsudsigterne1).

Det var den tredie af Otte Holgersens Sønner, der var bleven optagen i Kigsraadet. Det var i det øjeblik en stolt Forsamling af 22 fremragende Mænd: RigshofmesterenHr. Ejler Hardenberg, den kgl. Kansler Johan Fris, Rigsmarsken Hr. Otte Krumpen, Hr. Mogens Gyldenstjerne, Hr. Peder Skram, (Hr?) Børge Trolle, Oluf Munk, den retslærde Hr. Erik Krabbe, Rigskansleren AntoniusBryske, Hr. Jørgen Lykke, Ejler Rennov, Hr. Verner Parsberg, Hr. Niels Lange, Holger Rosenkrantz, Hr. Lave Brahe til Krogholm, Peder Bilde, Herluf Trolle, Erik Rosenkrantz, Frans Brockenhus, Sten Rosensparre, Otte Brahe og endelig Jørgen Rosenkrantz 2). En stor Del af Danmarks Historie afspejler sig i disse Navne, baade ,i Krigens og Fredens Gjerninger, og den sidst tilkommne var ingenlunde den mindst betydelige. Det vise de mange betydelige Hverv, som fra nu af uafbrudt i 33 Aar paalagdes ham. Strax den 10. Juni overdroges det ham at forhandle med Gejstligheden og Borgerne, i Aarhus

---

1) Geh. Ark. Aarsberetn. I, 148—49.

2) Efter en samtidig Optegnelse i Geh. Ark., Dsk. Kong. Hist., Fase. 39, hvorpaa Gram urigtig har skrevet: 1559. Listen maa nemlig være affattet mellem 9/_B 1568 (Jørgen Rosenkrantzes Optagelsesdag) og 6.'i 1564 (Erik Krabbes Dødsdag).

Stift om at forstrække Kongen med Penge til Krigen. Samtidig skulde han holde Mønstring i Kallø, Dronningborg,Aarhus og Aakjær Len. Tillige med Marsken Hr. Otte Krumpen, Hr. Jørgen Lykke og Otte Brahe fik han derpaa Fuldmagt til «at tage Vare paa Jylland» i KongensFraværelse og samle Krigsstyrken i Kolding, hvis det blev nødvendigt, da der samledes Krigsfolk i Tyskland.Samtidig maatte han sørge for, at der sendtes Fetallie fra Aarhus Stift til Kongen, der imidlertid var dragen mod Elfsborg a).

Imidlertid havde Jørgen Eosenkrantz i Kjøbenhavn deltaget i de Underhandlinger med lybske Udsendinge, der medførte et Forbund mellem Danmark og Lybeck mod Sverig. Da Kejseren imidlertid havde berammet et Fredsmøde i Rostock for at søge at hindre Krigens Udbrud, fik Jørgen Eosenkrantz den 22. August Ordre til at begive sig hertil i Forening med Hr. Otte Krumpen, Henrik Rantzau og Sekretæren, Dr. Joachim Hincke. De ventede i flere Uger i Rostock paa de svenske Sendebuds Ankomst; men da disse udebleve og Krigen imidlertid udbrød, vendte de i Oktober eller November atter tilbage til Danmark 2).

Atter i Aaret 1564 indbød Kejseren til en Fredsunderhandlingi Rostock. Allerede i April Maaned fik derfor Jørgen Rosenkrantz og de øvrige Afsendinge Ordre til at holde sig rede³). I nogen Tid synes de at have

---

1) Tegn. 1563 passim; Dsk. Kong. Hist. Fase. 45.

2) Tegn. 1563, p. 517; Dsk. Kong. Hist. 42 b; 45 b. — Selvbiografien i Dansk Mag. IV, 200-201.

3) Tegn. 1564, p. 685. — Samtidig Brev til Jørgen Eosenkrantz om åt harve Tilsyn med Fyrlampen paa Anholt og at paase, at den derværende Gran- eller Fyrreskov ikke forhugges (jfr. Brevene om denne Fyrlampe i Jysk hist.-top. Selsk. Saml. VIII).

været »arresterede« af Vinden i Gedsør; Lensmanden havde derfor faaet Ordre til at sørge for deres Underhold. I Rostock var der imidlertid Dyrtid. Gesandtskabet førte derfor Øxne, Lam, Vildbrad og anden Fetallie med sig, som Lensmanden paa Nykjøbing ligeledes havde maattet skaffe til Veje. Det gik dog med dette Møde som med det foregaaende; i ti Uger ventede de forgjæves paa de svenske Sendebuds Ankomst; de bleve da endelig kaldte tilbage og ankom til Kjøbenhavn den 30. Juli.

Kort efter Tilbagekomsten blev imidlertid Jørgen Rosenkrantz i Forening med Kasper Paslich i samme Anledningaffærdiget paa en diplomatisk Sendelse til Kurfyrsterneaf Brandenburg og Sachsen og til Kejseren. Den 28. August afrejste han fra Kallø, ankom til Segeberg til Henrik Rantzau den 8. Septbr, drog herfra den 13. Septbr., efter at lybske Sendebud vare stødte til, og ankom til Berlin den 19. Septbr. Kurfyrsten var imidlertid paa en længere Jagttur; først den 24. Septbr. fik Sendebudene derfor Audiens paa et Jagtslot, hvor Kurfyrsten, karakteristisknok for Tiden, tog imod dem Kl. 4 om Morgenen, altsaa inden det endnu var blevet lyst. Efter en kort Audiens drog den jagtelskende Kurfyrste paa Jagt, Sendebudenetilbage til Berlin, hvorfra de et Par Dage senere begave sig til Kurfyrst August i Sachsen. Den 7. Oktbr. fortsattes Rejsen fra Leipzig gjennem Bøhmen til Wien, hvor de ankom den 24. Efter at have haft Audiens hos Kejseren, oder gav os selv personlig Svar meget herlig og vel«, som Jørgen Rosenkrantz udtrykker sig, forlode de Wien den 12. November, saa at Jørgen Rosenkrantz næppe er kommen tilbage til Danmark før langt henne i December Maaned. Der forefandt han en Ordre til i

Forening med Otte Brahe at have Tilsyn med alting i
Jylland, «om noget hastig paakom«1).

I Begyndelsen af Januar 1565 fik Jørgen Rosenkrantz Fritagelse for personlig Deltagelse i det forestaaende Tog til Sverig. I de følgende Aar opholdt han sig ogsaa jævnligst i Jylland, optagen af mange forskjellige Hverv angaaende Krigsførelsen og Skattepaalægene; men meget hyppig maatte han som JRigsraad deltage i Møder i Kjøbenhavneller andensteds. Han var blandt Kautionisterne til de tyske Høvedsmænd, sendtes i Juli 1566 tillige med Johan Fris til Hertugdømmerne i Anledning af Kongens Stridigheder med sine Farbrødre og deltog i Adelsmødet i Viborg i December 1566 i Anledning af Adelsskatten 2). Sammen med sin Broder Holger, Otte Krumpen og flere deltog han derpaa i Sommeren 1567 i det frugtesløse Fredsmøde i Stralsund. Samme Aar deltog han i et stort Møde i Odense angaaende de slesvigske Hertugers Lenspligt;efter langvarige, frugtesløse Forhandlinger blev Mødet derpaa opsat ito Aar 3). I Slutningen af August samme Aar fik han derpaa i Forening med Rigsraaden Hr. Jørgen Lykke et Hverv, der maa have været ham højst pinligt. PJnkedronning Dorothea styrede Sønderborg med Als og Ærø for sin Søn, Hertug Hans den yngre. Egenmægtig havde hun afsat den daværende Provst paa Als og indsat en ny. Dette ansaa Kongen for et Indgreb i Kronens Rettigheder og den fynske Biskops Jurisdiktion, under hvem Als hørte i gejstlig Henseende. De nævnte Mænd bleve først sendte til Enkedronningen for at klage

---

1) Tegn. 1564, p. 7; 179. Dsk. Mag. IV, 201—202.

2) Jfr. naermere under Peder Oxe og Holger Kosenkrantz; for ovrigt Tegn. 1565, p. 203; 1566, p. 3 og 577; jfr. Resell, S. 165.

3) Selvbiografien i D&k. Mag. IV, 202; Kosen, S. 188 ff.

baade herover og over forskjellige andre Forhold. For øvrigt var det vel netop af Hensyn til Enkedronningen, at Jørgen Kosenkrantz, der tidligere havde staaet i et saa nøje Forhold til hende, var beskikket til dette Hverv i Forening med Jørgen Lykke. Hun vilde dog ikke give efter. Kommissærerne droge da til Als og Ærø, sammenkaldtePræsterne og tvang dem efter Kongens Ordre til at afsætte den nyindsatte Provst og gjenvælge den gamle. Enkedronningen klagede meget stærkt over Fremgangsmaaden;Jørgen Lykke, der som den ældste ledede Forhandlingerne,truede endogsaa med væbnet Magt og viste en meget overmodig Opførsel, men Kronen satte sine Fordringerigjennem l).

Efter Tilbagekomsten til Jylland deltog Jørgen Rosenkrantz derpaa i December Maaned i Kongens Fraværelse i Retterting i Viborg²). Dette Aar havde han saaledes været stærkt optagen af Rigens Ærinder. Aaret 1568 medgik til Krigsforberedelser og store Rigsraadsmøder. Underhandlingerne med svenske Sendebud førte til Freden i Roskilde den 18. November. Vel var Jørgen Rosenkrantz ikke som sin Broder og Peder Bilde en af de danske Underhandlere; men han synes dog paa denne Tid at have opholdt sig i Roskilde, hvortil Underhandlingerne vare henlagte, fordi der var Pest i Kjøbenhavn. Ifølge en Gravskrift i Roskilde Domkirke døde nemlig Jfr. Karen (Rosenkrantz), Datter af Niels Ludvigsen (Rosenkrantz) til Høgsbro, af den slesvigske Linie, den 22. Oktober i Roskilde hos Fru Dorthe Lange 3).

---

1) Geh. Ark. Aarsberetn. 111, 29—44.

2) Eosenvinge, GI. D. HI, 45; 50.

3) Marruora Dauica I, 40.

I Aaret 1569 deltog Jørgen Rosenkrantz atter i et stort Mode i Odense angaaende de slesvigske Lensstridighederog om den gejstlige Jurisdiktion i de slesvigske Enklaver. Dog kom man nu lige saa lidt til et Resultat som tidligere, men Sagen udsattes efter fremmede Fyrsters Mægling i hele 10 Aar. Da Jørgen Rosenkrantz stadig fik med disse indviklede Sager at gjøre, fandtes der ogsaa i Arkivet paa Rosenholm en Mængde Dokumenter angaaende.de slesvigske Sager; man ser saaledes af de endnu bevarede Afskrifter eller Fortegnelser over Arkivets Indhold, at der her fandtes Afskrifter af Ribebestemmelserneaf 1460 og i det hele taget af de fleste Statsakter angaaende Slesvig x). — Endnu inden Odense-Mødet var endt, bestemtes det, at Jørgen Rosenkrantz tillige med Johan Fris og Peder Bilde ved Rigsgrænsen skulde mødes med svenske Sendebud angaaende Iværksættelsen af Roskilde-Fredenaf 1568; men at disse Forsøg bleve frugtesløseog at Krigen atter udbrød, er tidligere omtalt²). Først den 28. August vendte Jørgen Rosenkrantz tillige med de øvrige Raader tilbage fra denne frugtesløse Sendelse.— I Slutningen af Aaret 1569 og Begyndelsen af 1570 optoges Tiden af Krigsforberedelser og Rigsraadsmødeti Kjøbenhavn i Januar Maaned, hvor Kongen truede med at nedlægge Regeringen. Derpaa kom Forberedelsernetil Stetiner-Mødet, der skulde begynde den 1. Juli og som først sluttedes i December Maaned

---

1) Dsk. Mag. IV, 203; Eesen. S. 230. — Tegn. 1569 36/₆, p. 366ff; 7/₇ 1569, p. 370; 8T 1569. p. 372 og 373. - Ny kirkehist. Saml. VI, 525-27.

2) Brev af 8. Juli til J. Eosenkrantz, Dsk. Kong. Hist., Fase. 56; Kosenkrantziaua, Vol. I, paa det st. kgl. Bibi. Jfr. tidligere under Peder Bilde.

1570 med den bekjendte Fredsslutning. At Jørgen Rosenkrantzvar
en af de danske Udsendinge, er tidligere
omtalt1).

Ogsaa i de følgende Fredsaar sendtes Jørgen Rosenkrantz i mange diplomatiske Sendelser. 1572 var han saaledes med Peder Bilde og Niels Kaas i Brømsebro i Anledning af flere Bestemmelser i Stetiner-Freden, og i September 1573 med Jakob Ulfeld i Stockholm i et lignende Anliggende. Fra November 1575 til ind i Aaret 157G deltog han atter i Kolding i Underhandlingerne angaaende den gejstlige Jurisdiktion i Sønderjylland. 1577 blev han tillige med Henrik Rantzau og Jakob Ulfeld sendt til Embden for at underhandle med engelske Sendebud om Sejladsen paa de nordlige Have. Kongen betragtede nemlig disse Have som sine, fordi de ligge mellem Island og Norge, og vilde ikke tilstede fri Handel herigjennem til det hvide Hav. 1 7 Uger ventede de danske Sendebud i Embden paa de engelske. Først i August Maaned kom det til Underhandlinger med dem udenfor Hamborg; thi i Byen selv herskede der Pest. Til noget Resultat kom man dog ikke denne Gang, da begge Parter stode stærkt paa deres Paastande²).

Atter i Begyndelsen af 1578 maatte Jørgen Rosenkrantztillige med Niels Kaas, Jakob Ulfeld og Kasper Paslich give Møde i Anledning af Stridighederne mellem Kongen og Hertug Hans den ældre. Den 4. Marts lykkedesdet dog endelig ved Kurfyrsten af Sachsens Mægling at faa tilvejebragt et Forlig angaaende den gejstlige Jurisdiktionog

---

1) Jfr. under Peder Oxe, Peder Bilde og Holger Eosenkrantz.

2) Dsk. Mag. IV, 203-4; I, 197; ftesen, 291; 311. — Sj. Tegn. 1572, fol. 15; 1573, 30. Aug., fol. 179; 1575, fol. 88; 1576, fol. 200.

diktionogde øvrige Stridspunkter, der gjaldt Kongen og Hertugen alene*). Derimod stod det store Spørgsmaal om Slesvigs Lenspligt endnu uafgjort hen. Fra Marts til Juni 1579 blev da det store Møde holdt i Odense, hvor Sagen efter tyske Fyrsters Mægling endelig blev saaledes ordnet, at Hertugerne til næste Fastelavn skulde tage Lensed af Kongen. Paa Kongens Vegne førtes Forhandlingerneaf Kansleren Niels Kaas, Rigsmarsken Peder Gylden stjerne, Jørgen Rosenkrantz, Jakob Ulfeld og Kasper Paslich 2). Dog vare disse Mænd derfor ingenlunde samledei Odense hele denne Tid; til 1. Marts var saaledes Jørgen Kosenkrantz med Frue indbudt af Kongen til paa Koldinghus at fejre Brejde Rantzaus Bryllup med Sofie Kosenkrantz, saaledes som tidligere omtalt. Men efter at Lenshyldingen var aftalt, stod endnu meget tilbage at ordne angaaende Ceremonierne. I den Anledning blev Jørgen Kosenkrantz sendt til Landdagen i Slesvig for nærmere at forhandle denne Sag med Hertug Adolf³). Den store Højtidelighed fandt Sted i Odense den 3. Maj og følgende Dage 1580. Selvfølgelig var Jørgen Rosenkrantztillige med det øvrige Kaad og en stor Adelsforsamlingtilstede; men desuden havde Kongen under det samme Ophold i Odense ladet sin unge Søn Kristian udvælgetil sin Efterfølger og hylde af Rigsraadet og den tilstedeværende Adel⁴). —

Med Lenshyldingen i Odense vare de slesvigske Forholddog

---

1) SjsaU. Tegn. 1578, fol. 2; Eesen, S. 314.

2) Kesan, S. 316; Sjsell. Tegn. 1579, p. 156.

3) Selvbiografien i Dsk. Mag. IV, 204. - 5. Oktbr. 1579 udstedtes fra Nygaard Kongebrev til Jørgen Bosenkrantz m. fl. Kaader, at Enevold Kruse sendtes til dem med den i Odense med Hertugen sluttede Kontrakt til Besegling (Sjæll. Tegn. 1579, p. 358).

4) Sjæll. Tegn. 1580, p. 471—87.

holddogingenlunde komne til Ro. Hertug Hans den ældre døde nemlig samme Aar. Jørgen Rosenkrantz var blandt de Raader, som fik Ordre til at ledsage Kongen til Begravelsen i Haderslev; men tillige fik han sammen med Niels Kaas det Hverv, at skulle mødes i Haderslev med Hertug Adolfs Udsendinge angaaende Delingen af den barnløse Hertugs Arv 1). Dette førte imidlertid til langvarigeForhandlinger, da Hertug Adolf gjorde Fordring paa hele Broderens Del af Slesvig. Forhandlingerne trak under disse Forhold i Langdrag. Dertil kom ogsaa, at de hertugelige Raader, Benedikt Ahlefeldt og Ditlef Rantzau, •ivare den gamle papistiske Handel udi nogen Maade anhængig«,hvorfor de f. Ex. intet vilde foretage Kyndelmisse Dag. Sagen blev da atter overladt til venskabelige tyske Fyrsters Afgjørelse, og en ny Forsamling fastsat til St. Hansdag i Flensborg, hvor Jørgen Rosenkrantz ogsaa maatte give Møde. Striden antog en saa bitter Karakter, at der den 15. Juli udgik Ordre til den jyske og fynske Adel om at holde sig rede til at møde med Heste og Folk i Kolding, »da der er Tvivst mellem Kongen og hans Naboer«. Først den 17. August fik de Afbud, da Tvisten endelig var bleven bilagt ved den fyrstelige Mæglingog Landene delte mellem Kongen og Hertug Adolf²).

Ogsaa i den indre Rigsstyrelse tog Jørgen Rosenkrantzi disse Aar megen Del, baade før hans Broder Holgers Død (1575) og især efter denne Tid; thi vel er det næppe rigtigt, som det undertiden anføres 3), at han efter Broderen blev udnævnt til Statholder i Nørrejylland;

---

1) Sjæll. Tegn. 1580, p. 375, 377, 402.

2) Smst. 1581, p. 433—50 (ogsaa i Kosenkrantziana. Ny kgl. Saml. 2091, kgl. Bibl.), 490—503. Eesen, S. 331.

3) Hofinan, Fund. I, 120.

denne Stilling blev næppe mere besat og ansaas vel ogsaa nu for overflødig; i al Fald forekommer Jørgen Rosenkrantzaldrig i officielle Skrivelser rned denne Titel; men en saadan Mængde Hverv, især i Nørrejylland, betroedes ham i disse Aar, at det i Grunden ikke har meget at sige, cm han førte Titlen eller ikke. At anføre alle disse Hverv i det enkelte, vilde næsten være uoverkommeligt. Snart er det Skattevæsnet, der lægger Beslag paa hans Tid og Kræfter, snart Mønstringsvæsnet, snart er det Magelæg mellem Adlen og Kronen, der skal besigtiges, snart, og det næsten hvert Aar, holder han i Viborg i Forening med flere andre betroede Mænd paa Kongens Vegne kgl. Retterting. Dertil kommer den Mængde Herredageog Rigsraadsmøder, hvortil han kaldes, snart i Kjøbenhavn,snart andensteds. Kun enkelte af alle disse Sager skulle i det følgende omtales, naar de paa en eller anden Maade kaste Lys over hans Karaktor eller over det Forhold, hvori han stod til Tidens mere bekjendte Personlighedereller

At han saaledes stod i det nøjeste Forhold til sit Næstseskendebarn Birgitte Gøje og havde stor Del i Ordningenaf Herlufsholms Forhold, vil tildels allerede fremgaaaf de tidligere Meddelelser om disse Forhold under Peder Oxe og hans Brødre Erik og Holger Rosenkrantz. Af et Brev fra Jørgen Rosenkrantz til Birgitte Gøje af 17. August 1571 ser man ogsaa, at Birgitte Gøje, vistnok paa Grund af disse Forhold, har aflagt et Besøg paa Rosenholm paa denne Tid¹). Ligeledes understøttede han sin Frænkes Bestræbelser for at faa Anne Hardenberg gift med Oluf Movridsen (Krognos), der blev udnævnt til

---

1) Afskrift i Klevenfelds Samlinger i Geh. Ark.

Forstander for Herlufsholm, og var denne behjælpelig med at faa Laasebrev paa Stiftelsen. Da Oluf Movridsen laa paa Dødslejet paa Klavsholm (Juni 1574), lod han ogsaa «sin gode Ven« Jørgen Rosenkrantz kalde til sig og anbefaledesin Hustru til hans Varetægt¹).

Ogsaa mod Niels Hemmingsens Sag fik Jørgen Rosenkrantzatgjore, da det overdroges ham i Forening med Peder Oxe og Niels Kaas at forhandle med ham og de andre Theologer angaaende hans Nadverlære. Tidligere havde Jørgen Rosenkrantz ligesom Niels Kaas og Peder Oxe staaet i venskabeligt Forhold til denne berømte Theolog. De havde studeret samtidig i Vittenberg, de havde begge haft selve Luther og Melanchthon til Lærere. Dertil kom jo, at Niels Hemmingsen havde været nøje knyttet til hele den Adelskreds, hvortil Jørgen Rosenkrantz horte: Herlut Trolle og Birgitte Gøje, Peder Oxe og Mette Rosenkrantz, Oluf Movridsen (Krognos) o. s. v. 1564 havde han ogsaa tilegnet ham sin Fortolkning af Galaterbrevet. Nogen personlig Uvilje kan derfor neppe have fundet Sted; ja selve Sammensætningen af denne Kommission synes snarest at tyde paa, at man vilde tage saa lempelig som muligt paa Niels Hemmingsen. Men hos Jørgen Rosenkrantz var der, som det ogsaa i senere Tider viste sig, en stærk Følelse af den store Vigtighed, det havde at bevare EnhedeniReligionen i Kongens Riger og Lande. Det var Frygten for, at denne skulde brydes og at lignende religiøse Stridigheder som i Tyskland skulde sætte Sindene i Uro, der mere end selve det religiøse Spørgsmaals Subtiliteter fremkaldte Misfornøjelsen med Niels Hemmingsen og Fordringenom,at han skulde tilbagekalde sine Ytringer om

---

1) Niels Hemmingsens Ligprædiken over Oluf Movridsen, jfr. Brasch, GI. Ejere af Bregentved S. 168 ff.

Nadveren. Dette fremtræder stærkt i den Samtale, der efter Kongens Ordre den 15. Juni 1575 om Morgenen Kl. 5 fandt Sted mellem de tre Rigsraader og de Højlærde. Det fremhæves stærkt i den Indledningstale, hvormed Peder Oxe begyndte Forhandlingerne, og da Niels Hemmingsen havde beraabt sig paa, at hans Bog ikke havde fremkaldt noget Oprør i Eiget og at der tvært imod var Enighed i Kirker og Skoler, saa udbrød Jørgen Rosenkrantz: «Saa forstaar jeg nok, Dr. Niels, at disse andre Theologi, her staa, ere lige saa gode som I, efterdi 1 siger, her er Enighed.« Senere ytrede han: «Saa hører jeg, at I lærer i Skolerne tvert imod det, her prædikes udi Kirkerne." For ham, der selv havde hørt Luther og Melanchthon, var det aabenbart en formastelig Tanke, at man afveg fra deres Lære. Da Biskop Povl Madsen derpaa begyndte at tage Kirkerne i Forsvar og søgte at bevise, at man ikke afveg fra den augsburgske Bekjendelse, men herved kom nærmere ind paa ISadverlæren, afbrød Jørgen Rosenkrantz ham med de simple, men ret talende Ord: »Det er alt for subtilt«¹). — Jørgen Rosenkrantz havde under denne Forhandling været den, der traadte skarpest op. Uden nogen egentlig Tilbagekaldelse af Hemmingsen havde man som Følge af denne Forhandling faaet en Erklæring af Professorer og Præster i Kjøbenhavn om, at de vilde lære overensstemmende med den augsburgske Bekjendelse. Videregikman ikke denne Gang. Da Sagen senere i Aaret 1576 atter blev optagen, er Kongebrevet herom ganske vist undertegnet af Niels Kaas, Peder Munk, Jørgen RosenkrantzogKristoffer Valkendorf som «vor allernaadigste Konges tilforordnede Regeringsraad« 2); men hvad Del

---

1) Ny kirkehist. Saml. IV. 297 ff. — Jfr. Kesen, S. 287 ff.

2) Kirkehist. Saml. I, 244 (Brevet er ogsaa undertegnet •FriderickO

Jørgen Rosenkrantz personlig har haft i Sagens videre Gang og hvor vidt han har haft noget som helst at gjøre med Beslutningen om Hemmingsens endelige Afskedigelse som Professor i Aaret 1579, det vides ikke. Dog maa det bemærkes, at han stod i Forhold til Prof. Jakob Madsen,deri denne Sag traadte skarpest op mod Hemmingsen.JakobMadsen, der var et fattigt Barn fra Aarhus, havde nemlig nydt Understøttelse af ham i sin Ungdoml).— Senere levede Niels Hemmingsen som bekjendt af et Kanonikat i Roskilde. Medens han som Forfatter holdt sig temmelig tilbage, saa længe Frederik II levede, traadte han efter hans Død i sin høje Alderdom atter stærkere frem med theologiske Skrifter. Regeringsraadet viste ham i Niels Kaases og Jørgen Rosenkrantzes Tid nok enkelte Begunstigelser. Dog var Jørgen Rosenkrantz ham paa denne Tid neppe personlig gunstig stemt.

Ogsaa til Anders Sørensen Vedel stod Jørgen Rosenkrantzinøjere Forhold. Allerede som Lensmand paa Koldinghus var han som Mønstringsherre traadt i nærmere Forhold til Vedels ansete Fader, Raadmand Søren Sørensen. Han roses selv af Vedels Ven, Peder Hegelund, som en Mand, der var en stor Elsker og Samler af danske Antiqviteteroghvem Udgivelsen af en Danmarkshistorie efter Saxo laa stærkt paa Sinde. Han meddelte ogsaa baade Vedel og Huitfeld historiske Oplysninger og Aktstykker om ældre Tider, saaledes til Grev Gerts Tid²). Med Interessemaattehan derfor følge Vedels Virksomhed. Medens

---

1) Rørdam, Universitetshist. 11, 608; 614.

2) Wegener, A. S. Vedel, 2deu Udg. S. 15; 93—94. — Peder Hegelunds Dedication til Jorgen Rosenkrantz's Sen Otto af Philippi Melanchthonis Epigi-ammata, Frankfurt 1583. — Kordam, Hist. Kildeskr. I, 272.

han tillige med Niels Kaas og flere heje Rigsembedsmænd i December 1575 opholdt sig paa Koldinghus, besøgte Peder Hegelund ham. Netop da kom det Rygte, at Vedel var død af en Sygdom, han da led af. «Hvad skal det nu blive til med Fortsættelsen af Saxo?» udbrød Niels Kaas, og Jørgen Rosenkantz beklagede ligeledes paa sin sædvanlige alvorlige Maade, at dette gavnlige og for FædrelandetærefuldeArbejde saaledes skulde afbrydes. Ogsaa senere meddelte han Vedel Aktstykker til hans Danmarkshistorie,ogda han selv som Regeringsherre efter Frederik ll's Død fik saa stor Indflydelse, udvirkede Vedel gjennem ham Tilladelse til at gjennemrejse de danske Lande og Hertugdømmerne for at samle Aktstykker og Oplysninger til sit store Værk¹). At Regeringsraaderne imidlertid til sidst bleve kjede af Vedels Langsomhed og overdrog ArbejdetsIværksættelsetil Niels Krag, er bekjendt. Det skete efter Niels Kaas's Død, medens Jørgen Rosenkrantz var den ældste af Regeringsraaderne, og naar man ser Peder Hegelund allerede 1582 udtale, at Jørgen Rosenkrantzlængtesstærkt efter Fortsættelsen af Saxo og navnlig i høj Grad savnede en historisk Fremstilling af de senere Tiders Historie, forstaar man, at det endelig 1594, faa Dage efter Niels Kaas's Død, blev overdraget Niels Krag at forfærdige en Danmarkshistorie inden 6 Aar og at begynde med Kristian 111. At Jørgen Rosenkrantz maaske ogsaa har haft Del i, at Peder Hegelund blev foretrukketforVedel ved Udnævnelsen af en Biskop i Ribe, er højst sandsynligt. Peder Hegelund kalder ham allerede 1582 sin Patron og Mæcenas. Dertil kom, at begge satte

---

1) Wegener, S. 126; 154 ff. (Vedels Brev heroin til Jørgen Eosenkrantzj.

lige hej Pris paa den rene Lære, saaledes som den stammedefraLuther og Melanchthon. — At ogsaa Tyge Brahe havde en Velynder i Jørgen Rosenkrantz, skal her blot berøres. Han ledsagede jo selv i sin Tid den unge Kristian IV til Uraniborg. At han imidlertid neppe kunde afværge de Fortrædeligheder, Tyge Brahes egen PirrelighedogForholdene paa Hven havde til Følge, medens Regeringsraaderne endnu styrede, er en anden Sag. Først efter Jørgen Rosenkrantz's Død og Kristian IV's egen Regeringstiltrædelsekomjo imidlertid det egentlige Brud. Til ham selv, saa vel som til hans lærde Søn Holger, stod Tyge Brahe stedse i det venskabeligste Forhold¹).

Forholdet til disse tre berømte Videnskabsmænd har ført os noget længere ned i Tiden, end den egentlige Levnedsbeskrivelse tillader. Af den Mængde Hverv, Jørgen Rosenkrantz endnu havde at udføre i Frederik ll's Tid, skulle vi her kun berøre, at han deltog i Kristian IV's Hylding i Viborg i Juni 1584. Kongen havde forøvrigt den foregaaende Vinter tillige med Hoffet tilbragt den største Tid paa Skanderborg eller andre Steder i Jylland, tildels ivrig optaget af Jagtens Glæder. Den 13. Novemberhavde Dronningen tillige med sin Søn Ulrik været Jørgen Rosenkrantzes Gjæst paa Rosenholra. Samtidig var der blevet sammenkaldt et Rigsraadsmøde i Aarhus til Hellig tre Kongers Dag, dog i al Hemmelighed. Et andet Møde holdtes ogsaa fra 6. —11. Januar paa Havreballegaard,hvor Kongen da opholdt sig, og her bevilligedes da Hyldingen²). — Selve Hyldingen fandt som bekjendt Sted i Viborg, paa det i den Anledning nyindrettede

---

1) Dsk. Mag. 11, 249 ff.; 285-86; 307-8; 330; 360.

2) Hist. Tidsskr. 4. R. 111, 554; 556. Sjæll. Tegn. 1583 p. 271; 292.

Nytorv, under store Hej tideligheder, deriblandt Opførelsen af Hieronymus Justesen Banchs Skuespil, Kong Saloraos Hylding. Men ogsaa en anden Sag, der skulde komme til at angaa Jørgen Rosenkrantz, gav Kongeopholdet Anledningtil. Man savnede et ordentligt Domhus til Landstingetog de hyppige kgl. Retterting, som da holdtes i Viborg, og hvori Jørgen Rosenkrantz næsten aarlig deltog. Kongen skjænkede da «den gamle afbrændte og ode Bispegaard i Viborg med Grund, Jord og Fundament til at lade opføre et Domhus paa» til hele den jyske Adel, og det overdroges Peder Gyldenstjerne og Jørgen Rosenkrantz«at indsamle hos Undersaatterne 2000 Daler til Bygning af et Domhus-). I Forvejen havde imidlertid noget af Grunden tillige med nogle af de gamle Huse været bevilliget til den afdøde Landsdommer Palle Juel, «i hvilke han kunde have sin Værelse, den Stund han var Landsdommer»..Men da Adlen erfarede, at der var Plads nok til at bygge Domhuset paa, tilskjødede den ved Brev af 28. September 1585 til Jørgen Rosenkrantz al den Jord, Grund og Vaaning, som Palle Juel havde ladet opføre «og havde sin Værelse i», tillige med et Porthus og to gamle Taarne, Sønden op til den Gade, som løb imellem den gamle Bispegaards Mur og Graabrødre-Mur. — Saaledesfik Jørgen Rosenkrantz, der netop i disse Dage selv sad som kgl. Rettertingsdommer i Viborg, nu Jord og Hus her i Byen, hvor han saa ofte havde Ærinde. Ogsaa senere som Regeringsraad tog han sig af det nye DomhusesOpførelse og Fuldendelse¹).

---

1) Tegn. for Jyll. 1585, 5. Januar (fol. 2). — Voss's Perg. Saml., Viborg Nr. 64, Geh. Ark. (i Brevet nævnes en stor Mængde jyske Adolsmænd med Marsken Peder Gyldenstjerne og Niels Kaas i Spidsen). Jfr. Ursin, Stiftsstaden Viborg S. 145; 215 ff. — Rosenvinge, GI. D. IV, 67.

At Jørgen Rosenkrantz, tildels sammen med sin Hustru, deltog i de forskjellige kgl. Familiefester, er en Selvfølge. Han var saaledes blandt Kristian IV's Faddere ved Daabshojtideligheden i Kjøbenhavn 1577. — 1586 ropræsenterede han i Forening med Niels Kaas og Predlijørn Gyldenstjerne Kongen ved dennes Svigermoders, Hertuginde Elisabeths, Begravelse i Giistrov i Meklenbur g¹). —I det følgende Aar ledsagede han Dronningen pua et Familiebesøg i Meklenburg som hendes Hofmester²). I Februar 1588 drog Kongen derpaa til sin Broder Hertug Hans den yngres Bryllup paa Sønderborg. Han var ledsaget af et stort Følge; Jørgen Rosenkrantz har dog maaske neppe været med her; derimod var han tillige med sin Hustru og flere Slægtninge indbudt til Goske Buddes Bryllup, som Kongen vilde fejre paa Haderslevhus Sondag den 25. Februar³). — Kongen havde allerede iet Aarstid været noget svagelig. Under Bryllupsfesten paa Sønderborg «blev kgl. Majestæt noget svag af Drik«, som Kansler Niels Kaas udtrykker sig i et Brev til Kristoffer Valkendorf, og dette blev hans Helsot. Maven blev daarligere og daarligere. Han overværede nok Bryllupsfesterne paa Haderslev, men kunde ikke tage ret Del i Lystig - hoderne og længtes tilbage til Sjælland, hvor han blev svagere og svagere, og endelig døde han paa Andvorskov d. 4. April. Efter denne Ytring af Niels Kaas forstaar man endnu bedre Anders Sørensen Vedels bekjendte Ord i Ligprædikenen⁴).

---

1) Ejler Brokkenkuses Kalenderoptegnelser i Saml. til Fyns Hist. og Top. VI, 358.

2) Sjæll. Tegn. 1587 p. 171.

3) Sjæll. Tegn. 1588 p. 317.

4) Dsk. Kong. Hist. Fase. 59, Niels Kaas til Kr. Valkendorf, dat. Andvorskov 9. Marts 1588. — Resen S. 352 ff.

Jørgen Rosenkrantz var ikke tilstede paa Andvorskov, da Kongen døde. De tilstedeværende Kanslere, Niels Kaas og Arild Huitfeld, hidkaldte strax ved Brev af samme Dag de fraværende Raader, og deriblandt Jørgen Rosenkrantz, til en Sammenkomst paa Andvorskov snarest muligt. Raadet samledes forholdsvis hurtig. Man blev enig om en Formynderstyrelse, hvorved Kansler Niels Kaas, Rigsadmiral Peder Munk, Jørgen Rosenkrantz og Rentemesteren Kristoffer Valkendorf som de, «der bedst vidende ere udaf Rigens Bestillinger og som og ældst ere«, som forordnede Regeringsraader skulde føre Regeringen i den unge Konges Navn paa Rigsraadets Vegne. De forpligtede sig da til at blive tilstede i Kj ©benhavn eller andensteds, hvor Piinsen opholdt sig og hvor Regeringen faldt, med mindre de af særdeles nødvendige Aarsager maatte være andensteds. De skulde paa Raadets Vegne afgjøre alle forefaldende inden- og udenlandske Sager, som rle bedst vilde forsvare; vigtigere Sager skulde dog henstilles til det samlede Raads Afgjørelse; derfor skulde Raadet samles aarlig <«til Danehof og Parlament" hver Hellig Trefoldigheds Søndag, og her skulde der aarlig holdes Retterting, ligesom Regeringsraaderne hvert Aar paa den Tid skulde forelægge det samlede Raad Afskrifter af de i Mellemtiden udfærdigede Breve og i det hele taget sætte Raadet ind i alle de forefaldne Sager *).

Det var saaledes det samlede Rigsraad, der havde den øverste Styrelse, og de fire Regeringsraader førte kun paa dets Vegne Regeringen, om end de selvfølgelig paa eget Ansvar maatte afgjøre mange Sager, og da navnlig i Forholdettil

---

1) Om alle disse Forhold henvises til Kr. Erslevs: Aktstykker til Rigsraadets og Stændermødernes Hist. under Kong Kristian IV, 1. Del.

holdettilUdlandet. Vi skulle her ikke komme for dybt ind paa hele Formynderstyrelsens Politik, saa meget mindre som dette Afsnit af vort Fædrelands Historie endnu i høj Grad trænger til Behandling, og det desuden or vanskeligt at afgjere, hvilken Indflydelse den enkelte har haft paa de enkelte Sagers Gang. Denne Styrelse er ogsaa til forskjellige Tider bleven meget forskjellig bedmnt;men disse Domme bero dog alle paa et mere eller mindre løst Skjen, lige fra den hejst ugunstige Dom, allerede Slange i Absolutismens Tid fælder over denne Regering, til de nyere Tider. At Niels Kaas indtil sin Død 1594 var Eegeringens betydeligste Mand, synes at fremgaa af forskjellige Træk. Jørgen Rosenkrantz var den eneste af de fire oprindelige Regeringsraader, der vedblevat leve til henimod Kongens Kroning. Kristoffer Valkendorf udtraadte midt i Aaret 1590, Peder Munk Juli 1593, hvorpaa Sten Brahe og Manderup Parsberg bleve Regeringsraader tillige med Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz. Istedetfor Niels Kaas indtraadte Jakob Sefeld, dog først i Maj 1595, og da han ligesom Sten Brahe havde været gift med en Datter af Jørgen RosenkrantzesBroder Otto, vare disse Mænd selvfølgelig nøje knyttede til Jørgen Rosenkrantz, der saaledes mod Slutningenaf Formynderregeringen var dennes ældste og betydeligsteMedlem. Vi skulle derfor i det følgende nærmestholde os til den Del, disse Mænd tog i Styrelsen, og i det hele taget se, hvilken betydelig Stilling RosenkrantzernesFamilie indtog under Formynderstyrelsen.

Aanden i Styrelsen giver sig af sig selv ved de Mænd, der indtog Stillingen. Det var alvorlige Aristokrater, der dog satte Fædrelandets og Kongens Stilling over deres egne Parti-Interesser, om end disse maaske derfor ikke forsømtes.Den

sømtes.Denstrænge Respekt for Religionens Enhed, som ved Jørgen Rosenkrantzes Medvirkning havde hidført Niels Hemmingsens Sag, finder rnan strax udtalt i det Brev af 15. April 1588, hvori de udnævntes og hvori Rigsraadet gjer Rede for Regeringens Styrelse. Ingen Lensmand maatte afsættes eller indsættes uden Rigsraadets Samtykke, og en afdød Lensmands Enke skulde beholde Lenet til førstkommende 1. Maj. Man satte derved en Stopper for, hvad der var sket i sin Tid med Birgitte Gøje, med Mette Rosenkrantz, med Holger Rosenkrantz og mange andre. Det er Standsinteresserne, der her tale; men til Gjengjæld traadte Regeringsraaderne med Myndighed op mod den menige Adels Andragender om Forandringer i Lens forholdet og hærdede Kronens i det sidste halve Aarhundrede her vundno faste Stilling.

Hrad der selvfølgelig først maatte staa for, var Ordningenaf Kongens Begravelse. Denne fandt med stor HøjtidelighedSted i Roskilde den 5. Juni. Jørgen Rosenkrantz gik her forrest efter Rigets Faner, med Rigsæblet i sin Haand. — Den 8. Juli aflagde derpaa Jørgen Rosenkrantz tillige med Niels Kaas et Besøg hos Tyge Brahe, besaa hans Bygningsforetagenderog Instrumenter og udvirkede flere for ham meget gunstige Regeringsbreve, hvorved der tilstodes ham den for den Tid meget betydelige Sum af 6000 Daler som Erstatning for de Udgifter, han havde haft med Bygninger og Instrumenter, og hvorved der sikredes ham, at det astronomiske Værk paa Hven skulde bestaa for offentlig Regning, selv om han døde¹). — Imidlertid afholdtes en større Rigsraadssamling for første Gang under Formynderregeringeni Kjøbenhavn. Den 10. Juli udstedtes her af

---

1) Dsk. Mag. 11, 244 ff.; jfr. Rørdam, Universit. Hist. 111, 22.

de fire Regeringsraader i den udvalgte Konges Navn den vigtige Forordning om Prædikenernes Indhold, hvorved Rigsraadets tidligere Lofter herom i Brevet af 15. April fastsloges¹). — Imidlertid var der udgaaet Befaling om, at der skulde holdes Taxeringer over Adlens Tjenestepligt og Mønstringer over selve Adlen i Sjælland og Skaane. De fire Regeringsraader mødte i den Anledning personlig i Lund d. 2. August og i Roskilde d. 12. August. Ved Modet her, der foregik i Domkirken, forefaldt den bekjendteScene med Jakob Ulfeldt, der klagede over Forurettelseraf den afdøde Konge og Rigsraadet²).

1 Slutningen af Aaret opholdt Jørgen Rosenkrantz sig en Tid lang i Jylland, uden at der derfor synes at være beordret nogen anden til «at ligge udi Regeringen« i hans Sted, hvilket i al Fald senere blev almindelig Skik i saadiuineTilfælde. I November holdtes nemlig en Samling af de østlige Provinsers Raader i Kjøbenhavn. Formodentlig have Forhandlingerne drejet sig om Forholdet til Hertugdommerne,maaske ogsaa til Udlandet, i alt Fald er et. Kredensbrev til Jørgen Rosenkrantz for nogle nederlandske Sendebud, som den spanske Statholder, Hertug Alexander Farnese af Parma, skikkede til Kongen af Danmark, udstedtd. 3. November³). Man faar heraf det Indtryk, at Ledelsen af de udenlandske Sager særlig har været Jørgen Rosenkrantz betroet. Han og Niels Kaas vare da ogsaa de Medlemmer af Formynderregeringen, der ifølge deres Fortid maatte være bedst skikkede hertil. Men samtidig bleve de jyske Raader indkaldte til et Møde i Viborg

---

1) Dsk. Mag. V, 87.

2) Ersle\\ anf. Skr. S. 27 ff.; Tr. Lund, Hist. Skitser S. 292.

3) Afskrift i Rosonkrautziana paa st. kgl. Bibl., Vol.l. Jfr. Slange, Kr. lY's Hist. S. 23.

d. 1. December, hvor Jørgen Rosenkrantz skulde forhandle med dem om flere Sager, Riget angaaende¹). Om Forhandlingernevides for øvrigt intet; men endnu i Begyndelsenaf 15(59 synes baade Jørgen Rosenkrantz og Niels Kaas at have været i Jylland. De nævnes saaledes i Domme, udstedte paa Viborg Snapslandsting dette Aar-).

Ogsaa i 1589 maatte Jørgen Rosenkrantz i Forening med Hak Ulfstand og Arild Huitfeld holde Mønstring over Adlen i Sjælland, Laaland og Falster. Mønstringen holdtes ligesom det foregaaende Aar i Roskilde d. 4. November. — For øvrigt var Regeringens Opmærksomhed den største Del af Aaret optaget dels af de slesvigske Lensforhold, dels af Kongens Søster. Prinsesse Annas Giftermaal med Jakob den sjette af Skotland. Rosenkrantzernes Familiekreds tog stor Del i de hermed forbundne Begivenheder. Allerede 11. Marts havde Brejde Rantzau med flere andre Raader og Adelsmænd faaet Brev om at holde sig rede til at bruge« paa en Sørejse til Sommer³). Den 29. Juni fik de samme Mænd Brev om strax at møde i Kjøbenhavn, da de skulde sendes til Skotland. Et skotsk Gesandtskab var imidlertid ankommet. I den Anledning var Raadet i Begyndelsenaf Juli forsamlet paa Kronborg for at underhandleom Medgiften. Samtidig underhandledes ogsaa om Kongens ældre Søster Elisabeths Giftermaal med Hertug Henrik Julius af Brunsvig, og i disse Forhandlinger deltog baade Jørgen Rosenkrantz og hans Broderdøtres gtefæller,Rigsraaderne Brahe, Jakob Sefeld og Brejde

---

1) Erslev S. 27.

2) Rosenvinge, GI. Domme, IV, 406ff.; jfr. Jyske Tegn. 16. Januar 1589 S. 44.

3) Sjaall. Tegn. 1589 S. 133; 134. For øvrigt Erslev S. 34; 36. Slange S. 27 ff.

Rantzau. Forhandlingerne paa Kronborg 10. —12. Juli
førte dog ikke til et endeligt Resultat; men i Begyndelsen
af August kom det skotske Gesandtskab tilbage med endeligtSvar.
Det besluttedes da, at Brylluppet, hvorved den
skotske Gesandt skulde repræsentere sin Herre, skulde
holdes paa Kronborg. I den Anledning fik en stor Del
Adelsmænd og Fruer, deriblandt Jørgen Rosenkrantz med
Frue, hans Svigersøn Oluf Bilde tillige med sin Hustru,
Margrete Rosenkrantz, og sin Moder, Fru Birgitte Rosenkrantz,Peder
Bildes Enke, Brev om at møde i Helsingør
hos Enkedronning Sofie første Lørdag Aften »for at erfare
hendes Kjærligheds Vilje«1). Den 20. August blev Ægte-
undertegnet, og samme Dag har vel saa
Bryllupsceremonien med Brudesengen fundet Sted. 1. Septemberafsejlede
derpaa den unge Dronning paa en dansk
Flaade, ført af Rigsadmiralen Peder Munk, med Sten Brahe
som Hofmester og Brejde Rantzau som Ledsager. Som
bekjendt kom Toget paa Grund af Storme ikke længere
end til Oslo, hvor Dronningen overvintrede. Selvfølgelig
forblev Sten Brahe som hendes Hofmester paa Agershus,
medens Peder Munk og Brejde Rantzau vendte hjem med
Flaadon. Kong Jakob kom imidlertid selv til Oslo, hvor
Brylluppet da stod. 1 Begyndelsen af det følgende Aar
kom han tillige med Dronningen til Danmark, hvor han
opholdt sig til Slutningen af April. Ved Ankomsten til
Helsingør den 21. Januar 1590 modtoges de med stor Højtidelighed.Jorgen
Rosenkrantz gik ifølge. Ceremoniellet i
Processionen ved Siden af den skotske Overdommer Clark.
Ogsaa hans Frue og Datter, Oluf Bildes Hustru, vare i den
Anledning atter stævnede til Kronborg2).

---

1) Sjrtjll. Tegn. 1589, S. 188.

2) Sjæll. Tegu. 1590, S. 236; 238; 239. Slange S. 33 tf.

Under Kong Jakobs og Dronning Annas Ophold i Danmark kom ogsaa Hertugen af Brunsvig for at hjemføre sin Brud Elisabeth. Det havde først været bestemt, at Brylluppet skulde holdes paa Koldinghus. Fru Sofie Kosenkrantz Brejde Rantzaus, hendes Moder Fru Helvig Hardenberg, Erik Rosenkrantzes Enke, Fru Margrete Rosenkrantz Ottesdatter fra Næsbyholm, Hans Johansen Lindenovs Hustru, samt Holger Rosenkrantzes Enke, Karen Gyldenstjerne, fik allerede 12. Januar Ordre til i Forening med en Del andre adelige Fruer i den Anledning at «drage» Salen paa Koldinghus¹). Denne Bestemmelse forandredes dog senere, vel nærmest paa Grund af det skotske Kongepars Ankomst, og Brylluppet fejredes da med stor Pragt paa Kronborg Paaske Søndag. Oluf Bilde var ansat som Kavaller hos Hertugen. — Den 21. April afsejlede endelig det skotske Kongepar paa en dansk Flaade, der ligesom det foregaaende Aar førtes af Peder Munk med Sten Brahe og Brejde Rantzau om Bord, hvorpaa de overværede Dronningens Kroning i Edinburg, inden de vendte hjem med Flaaden. — Imidlertid afrejste Enkedronningen med sin Datter Elisabeth og Hertug Henrik Julius til Brunsvig. Den unge Konge ledsagede dem selv til Hamborg; i Enkedronningens Følge vare Oluf Bilde, Hans Johansen Lindenov, Frants Rantzau og Otte Kristoffer Rosenkrantz til Boller, — alle Jørgen Rosenkrantzes nærmeste Frænder 2).

Efter den unge Konges Tilbagekomst holdtes i Juli
— August en Herredag i Kolding, tildels i Anledning
af Forhandlingerne med Hertugdømmerne. At Jørgen

---

1) Sjæll. Tegn. 1590, S. 236; 263.

2) Sjaill. Tegn. 1589, S. 202; 256.

Rosenkrantz som Regeringsraad deltog heri, er en Selvfølge.Afskrifter af Dokumenter, der angik disse Sager, fandtes ogsaa i sin Tid i Arkivet paa Rosenholm 1). For øvrigt opholdt Regeringsraaderne tillige med den unge Konge sig den største Del af dette Aar i Jylland. I Septembervare de saaledes i Viborg, senere paa Dronningborg ved Randers, i November og den største Del af den følgendeVinter paa Koldinghus, hvor der i November — Decemberholdtes større Rigsraadsmøder. Det følgende Aar (1591) foretoges den unge Konges Hyldingsrejse til Oslo. Han ledsagedes af Niels Kaas, Peder Munk og Kristoffer Valkendorff, medens Jørgen Rosenkrantz blev tilbage i Kjøbenhavn. Sten Brahe og Manderup Parsberg fik da Ordre til «at ligge i Regeringen» sammen med ham under Kongens Fraværelse (Maj_—Juni)²). — Paa den aarlige Herredag, som holdtes i Kjøbenhavn efter Kongens Tilbagekomstfra Norge, var Jørgen Rosenkrantz Vidne til den bekjendte Scene, da den unge Konge, da kun lidt over 14 Aar gammel, ytrede sin stærke Retfærdighedsfølelsei Sagen mod Brødrene Fris, der under Mauritii Marked i Viborg det foregaaende Aar havde lemlæstet Peder Skram til Voldberg.

Kort efter sendtes Jørgen Rosenkrantz med Niels Kaas og Manderup Parsberg til et Grænsemøde med svenske Raader. Sverig laa nemlig da i Krig med Rusland; dette medførte allerede nu forskjellige Stridspunkter i Handels- og Toldsager. Lappernes Beskatning ved den norsk-svenske Grænse medførtegjensidige Klager; Spørgsmaalet om Brugen af de tre Kroner i Rigsvaabnet kom atter paa Bane; man

---

1) Erslev, S. 39.

2) Sjæll. Tegn. 1591, 7. Marts, S. 14.

beskyldte gjensidig hinanden for ikke at overholde de ved Fredstraktaten i Stetin 1570 traktatmæssig fastslaaede Mellemrigsforhold. At Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz, der selv havde været danske Udsendinge ved Stetinermødet og de senere Forhandlinger med Sverig, kom til at lede disse pinlige Underhandlinger, viste sig meget heldigt. Ved besindig Standhaftighed lykkedes det dem at komme til en for Danmark hæderlig Forstaaelse (17. August), saa at Krigen denne Gang afværgedes. Tyve Aar senere skulde omtrent de samme Stridspunkter medføre en ny blodig Krig mellem de stridslystne Nabokonger¹).

I Oktober 1591 holdt derpaa Jørgen Rosenkrantz i Forening med Niels Kaas og flere Raader Mønstringer i Jylland. Endnu den 17. November synes han ikke at være kommen tilbage til Sjælland; thi paa denne Dag indtraadte Korfitz Viffert i hans Sted i Regeringen i Anlednirg af de Forhandlinger, der da paa et større Eigsraadsmøde i Kjebenhavn førtes med Udsendinge fra Hertug Ulrik af Meklenburg angaaende hans Datter Enkedronningens forskjelligeBesværinger. Forholdet mellem Enkedronning Sofie og Regeringen blev nemlig mere og mere spændt. Hun klagede over Raadets Knaphed overfor hende og de kongelige Børn, ligesom ogsaa hendes Stilling som Formynderskefor den unge Konge i Hertugdømmerne medførte Misligheder. At Regeringsraaderne i det hele følte deres Ansvar som Kronens Værger under Formynderskabet og af Hensyn hertil nødig vilde foretage noget, der senere kunde være et Præjudicium til Skade for Kronen, det nævnes hyppig i deres Resolutioner og ligeledes under disse pinlige Forhandlinger, der med stor Bitterhed fortsattes i

---

1) Slango S. 53—GO; jfr. Erslev S. 53.

(le følgende Aar og havde til Følge, at Enkedronningen tilsidst (1594) inaatte forlægge sin Residents til sit Livsejesæde,Nykjobing Slot paa Falster, hvor der netop paa denne Tid foretoges Ombygninger. At Jørgen Rosenkrantz under denne Strid i det hele indtog samme Stilling som de øvrige Regeringsraader, synes rimeligt. Dog blev dpt, da han i 1591 atter var kommet til Kjøbenhavn, efter Dronningens Ønske overdraget til ham og Niels Kaas alene at underhandle nærmere om den unge Konges Opdragelse, og det inaa vel ogsaa siges, at disse to Mænd ifølge deres Karakter, Uddannelse, store Interesse for aandelige Sysler, prøvede Redelighed og Fædrelandskærlighed vare bedst skikkede til dette Hverv¹).

Aaret 1591 havde saaledes for Jørgen Rosenkrantz været et travlt Aar. 1592 skulde ogsaa medføre sine Betværligheder.HeleForaaret og Sommeren rasede en pestagtigSygdomi Kjøbenhavn og paa Øerne. Den unge Konge, som n}lig havde overstaaet Børnekopperne, førtes under disse Omstændigheder om fra Sted til Sted. Medens Enkedronningen, efter at Kongens Sygdom var overstaaet, havde taget Ophold i Hertugdømmerne, misfornøjet med Regeringens Forhold under de pinlige Forhandlinger, der atter fandt Sted paa Herredagen i Kjøbenhavn i Maj — Juni, var Opsynet med Kongen i nogen Tid betroet til

---

1) Erslev S. 45 ft'. — Dronuingons Breve ore oftere skrevne til Niels Kaas og Jergen Rosenkrantz alene. Saaledes guar hun i et Brev fra Haderslev d. 20. Maj 1592 i Forbcn for sin og sin Genials egen gamle Tjoner Hans Rostorp, der var beskyldt for «mit (jcachreiben unserm lieben Sohn dem eurigen Konig in seino Reputation und Krone angegriffen zu haben-. Hun beklager sig bittert over, at Rigsraaderne ikke i Tide have underrettot bonde om Sagens Sammonhseng (Geb. Ark., Dsk. Kong Hist. 73 b).

Jørgen Rosenkrantzes Hustru, Dorthe Lange¹). I Juni_—Juli opholdt han sig paa Hørsholm, og herfra foregik d. 3. Juli det bekjendte Besøg hos Tyge Brahe paa Hven. Niels Kaas havde fra først af givet Prinsen Tanken om dette Besøg. Han selv holdtes dog tilbage af Forretninger; derimod ledsagedes Prinsen af de øvrige daværende Regeringsraader,PederMunk, Jørgen Rosenkrantz og HofmesterHakUlfstaud, der havde været gift med Jørgen Rosenkrantzes Søsterdatter, Pernille Gøje (f 1589). I hvor høj Grad Besøget interesserede den unge Konge, har han selv beskrevet i sine latinske Stile. Det var ved denne Lejlighed, at Tyge Brahe forærede ham den bekjendteGlobus,som nu findes paa Frederiksborg-Museet. Til Gjengjæld skjænkede Kongen ham en prægtig GuldkjædemedKongens Billede i, en Udmærkelse, som var sjelden og som, saavidt vides, af selve Regeringsraaderne kun Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz bare. At denne høje Udmærkelse skulde være sket ved en pludselig Indskydelseafden unge Konge eller paa Niels Kaases Foranstaltningudende andre tre tilstedeværende RegeringsraadersVidendeog Samtykke, synes lidet rimeligt. Desudenerder neppe nogen Grund til at antage, at Tyge Brahe allerede paa denne Tid skulde være falden i disses Gunst, i al Fald ikke i Jørgen Rosenkrantzes. Rigtignok havde Tyge Brahe Aaret før indstævnet hans Svigersøn, Oluf Bilde, paa Grund af en Dom, denne i Forening med flere andre Adelsmænd havde som kgl. Kommission fældet i en Sag mellem en Bonde og Tyge Brahe. Sagen foretogespaaHerredagen 1591 for det samlede Rigsraad, dog uden at Jørgen Rosenkrantz deltog i Dommen, manske netop

---

1) Brev af 23/₅ 1592, se Tr. Lund, Hist. Skitser S. T.14.

paa Grund af hans nære Forhold til Oluf Bilde, og Sagen gik Tyge Brahe imod. Men dennes Adfærd mod Bonden havde rigtig nok været saa selvraadig og stræng, at man ikke kan undres over, at baade den tidligere KommissionsdomogRigsraadets endelige Dom gik Tyge Brahe imod¹).

Efter at Kongens Ophold kort efter var forlagt til Andvorskov, vare Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz i hans Nærhed i Juli Maaned. 6. August holdtes hans BrodersønOtte Kristoffers Bryllup i Odense, hvor han vistnok var tilstede. — Ved Mauritii Markeds Tider (23. Septbr.) dette Aar var Jørgen Rosenkrantz atter tilstede i Viborg for i Forening med Niels Kaas og tiere Rigsraader at foretageen ny Taxation af Adlens Rostjeneste, samtidig med at der holdtes Mønstring over Adlen²). Den sidste Del af Aaret lige saa vel som en stor Del af Aaret 1593 har Jørgen Rosenkrantz vistnok opholdt sig i Kongens Nærhed i Kjøbenhavn eller paa Sjælland. Den 23. Februar gjorde Kongen paa Kjøbenhavns Slot sin Hofmarskalk Preben Bilds Bryllup. Hertil var hele Raadet indbudt, og desudenen stor Del af Jørgen Rosenkrantzes nærmeste Slægt, saaledes hans Frue, Dorthe Lange, Oluf Bilde med MargreteRosenkrantz, saa godt som all«₃ hans Broderbørn, Otte Kristoffer fra Boller med Frue, den unge Frederik llosenkrantz, deres Moder Fru Karen Gyldenstjerne, ogsaa Erik Rosenkrantzes Enke, Fru Helvig Hardenberg, og hendes Svigersønner, Brejde og Frants Rantzau, den sidste tillige med sin Frue Anna Rosenkrantz, Sten Brahe m. fl.³). —

---

1) Dsk. Mag. 11, 270 ff. — Om Besøget paa Hven jvfr. Tr. Lund, anf. Skr. S. 337 ff.

2) Erslev, S. 56. — Sjæll. Tegn. 1592 S. 294. — Ejler Brockenhuses Kalender, Saml. til Fyns Hist. og Topogr. VI, 396.

3) Sjæll. Tegn. 1592, S. 209—11.

For øvrigt hengik Aaret som sædvanlig med Rigsraadsmøderog Herredage, navnlig i Anledning af det stadig bitrere Forhold til Dronning Sofie og Hertugdømmerne, hvor Kongen selv overtog Regeringen. I den Anledning stævnedes en stor Del Rigsraader og Adelsmænd til Koldingden 24. August for at følge Kongen til Flensborg, deriblandt Jørgen Rosenkrantz med 7 Heste, Sten Brahe, der imidlertid paa Herredagen den 10. Juli var optagen i Regeringsraadet istedetfor Peder Munk, med 9 Heste, Brejde Rantzau ligeledes med 9 Heste o. fl. 1). — Men da Enkedronningensaaledes nu ikke mere var Formynderske i Hertugdømmerne, forbød Raadet hende helt ud at opholde sig paa de kgl. Slotte med sine ugifte Døtre og tog tilsidstendog Underholdet fra hendes Hoffolk, saa hun nu endelig 1594 maatte tage Ophold paa sit Livsejesæde paa Nykjøbing 2).

Med Forhandlingerne af disse Sager var man kommen helt inc i Aaret 1594. Rigsraadsmødet og den dermed forbundne Herredag, hvor Rettertingene holdtes, fandt dette Aar Sted i Maj og i Begyndelsen af Juni. Men næppe var Herredagen endt, før Regeringens Hoved, den erfarne Kansler Niels Kaas, døde i Kjøbenhavn den 29. Juni. Dette Dødsfald maa have gaaet den nu gamle 71aarige Jorgen Rosenkrantz nær til Hjerte. De havde trolig fulgtes ad i en Række af Aar; de havde ofte i Foreningfærdedes baade i Indland og i Udland; de vigtigste baade indre og ydre Sager vare ofte afgjorte netop af dem i Forening. Jørgen Rosenkrantz var ogsaa tilstede ved den gribende Afsked, som den gamle Kansler paa Dødslejettog

---

1) Sjæll. Tegn., p. 261—262.

2) Erslev, S. 63, tildels efter Afskrift af en Original, som i sin Tid fandtes paa Rosenholni.

lejettogmed den unge Konge, da han i hans egen Haand overleverede Neglen til den Hvælving, hvor Kronen og de øvrige Rigsklenodier gjemtes. Strax samme Dag, som Kansleren døde, udskreves et nyt Raadsmøde til den 13. Juli. Det skal her have været paa Tale, at Kongen strax skulde erklæres for myndig, hvilket han jo nu var i Hertugdømmerne. Niels Kaas havde jo overleveret Nøglernei hans egen Haand; heri synes allerede at ligge en Antydning af noget saadant. Dertil kom, at man mente, at kun Kongen selv kunde udnævne en ny Kansler og nye Kigsraader, hvortil der var Trang, da flere vare døde under Formynderregeringen. Rigsraadets Flertal skal dog have ment, at man burde blive ved de tidligere trufne Aftaler. Hvorvidt hele denne Sag da har været paa Bane, er dog tvivlsomt; især er det mærkeligt, at der ingen Ytringer i denne Retning forekommer i Dronning Sofies Breve, og hun var dog allermest interesseret i, at det hende forhadte Rigsraadsregimente ophørte. Saa meget er vist, at Sagen i al Fald ikke blev til noget. En ny Kansler blev ikke udnævnt før i Juni 1596; derimod blev Opsynet med Kancelliet kort efter overdraget Kongens Hofmester, Mandrup Parsberg, som Vicekansler l). Derimodoptoges Jakob Sefeld nogen Tid efter Niels Kaases Dod i Regeringsraadet.

Under disse Forhold maa Jørgen Rosenkrantz fra
nu af betragtes som Formynderregeringens vigtigste Medlem.Vedhans
Side stod foruden Mandrup Parsberg

---

1) Dsk. Mag. 4. R. 11, 384; jfr. Erslev, S. 70 ff.; 74 ff. — Mandrup Parsberg kaldes i en Dom af 21. IVovbr. 1594 (Eosenvinge IV, 432) endnu »vor Hofmester-. Hofmester hos den unge Konge var han bleven samtidig med sin Udnævnelse til Kegeringsraad ved Hak Ulfstanda Udnævnelse til Rigsmarsk 1593.

de langt yngre Mænd, Sten Brahe og Jakob Sefeld, hver for sig nøje knyttede til ham og vistnok i og for sig dygtige Mænd, der begge under Formynderstyrelsen havde haft en Kække vigtige Hverv at udføre; Jakob Sefeld havde saaledes netop kort før Niels Kaases Dad ført Forhandlingerne med Dronning Sofie. For ikke at afbryde Fortællingens Traad for meget, opsætte vi for øvrigt en nærmere Omtale af disse Mænds Forhistorie til den Skildring af Jørgen Rosenkrantzes endnu ikke behandledeSøskende,der naturlig slutter sig til hans Historie.Menligesom Rosenkrantzernes Familiekreds saaledesvarstærkt repræsenteret i selve Formynderregeringen, var den det ikke mindre ved selve den unge Konges Hof. Den unge Frederik Rosenkrantz (til Rosenvold), Holger Rosenkrantzes og Karen Gyldenstjernes San, var 1593 bleven ansat som Hofjunker, senere som Kammerjunker,hosKonge n¹). Denne begavede unge Mand, der nylig var hjemkommen fra sine Studeringer i Udlandet, synes at have haft stor Indflydelse hos Kongen. lal Fald benyttede Regeringsraadet oftere hans Mellemkomst, ligesomdeLærde dedicerede ham deres Skrifter 2). let Brev af 23. Maj 1595 beder saaledes Rigsraadet ham om at meddele Kongen, at det har samtykket i Ditlev og KristiernHolcks"Regjæring om, at Prinsen vilde gjøre deres Bryllup under den da forestaaende Herredag, et Bryllup, som ogsaa blev fejret med stor Pragt³). Kort efter beder

---

1) Grundtvig, Meddelelser fra Kentekammerarkivet, 1872, S. 13t>.

2) Saaledes tilegnede Niels Krag ham 1593 sin Udgavo af Heraclidre Pontici de politicis (N. M. Petersen, Bidrag til Dansk Literatiirhistorie, 111, 313, lste Udg.). — I Jon Jensen Koldings Daninß desoriptio, Maintz 1594, findes et latinsk Digt til ham (Ny kirkehist. Saml. V, 383).

3) Sjæll. Tegn. 1595, p. 436; 443.

Regeringsraaderne ham om at befordre Mag. Niels Lauritzen(Arctander)sSag, der fra Slotsprædikant i Kjøbenhavnvarkaldet til Superintendent i Viborg, at han snart kan komme til sit Stift¹). At han ogsaa fulgte Kongen paa dennes Kejser, følger vel tildels af hans Stilling; det var i al Fald Tilfældet baade paa Rejsen til HertugdømmerneiSeptember 1595 og ligeledes 1596²). At dette intime Forhold nogle Aar senere slog om paa Grund af Frederik Rosenkrantzes Kjærlighedsforhold til Rigborg Brockenhus, skulle vi her kun berøre. — Ogsaa en anden uf Jørgen Rosenkrantzes Brodersønner, Jakob Rosen - krantz Eriksen til Arreskov, tjente i disse Aar (fra 1592) som Hofjunker hos Kristian IV. Som saadan ledsagedehanKristian Fris til Sverig, da denne repræsenteredeKongenved Hertug Karls Søns Daab, den senere saa berømte Gustav Adolf, den 8. Februar 1595. I Aaret 1596 blev han derpaa Hofskjænk hos Kongen³).

Man har ytret, at Formynderregeringen efter Niels Kaases Død tabte noget af sin Fasthed. Dette er muligt, og vi tro heller ikke, at Jørgen Rosenkrantz kan stilles fuldt jævnsides med ham. Fastheden havde for øvrigt været mindre stærk ogsaa tidligere. Det var ingenlunde let at bringe alle Hoveder under én Hat, og Jørgen Rosenkrantz var jo nu over de halvfiresihdstyve Aar. Men hvis der var nogen, det nogenlunde skulde kunne lykkes for, maatte det dog nærmest være ham, netop paa Grund af hans høje Alder og den Anseelse, han nød hos Rigsraaderne. At Aanden og Tonen var den samme som

---

1) Ny kirkehiat. Saml. VI, 107.

2) Sjæll. Tegn. 1595, 455; 458; 1596, p. 22.

3) Dsk. Mag. 4. R. 11, 383: jfr. de tidligere Meddelelser om Jakob Rosenkrantz i Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 156 f. (Særtryk S. 323).

tidligere, ses af de enkelte Regeringshandlinger. Det ser uheldigt ud, at Niels Krag allerede den 31. Juli 1594 blev beskikket til kgl. Historiograf og Vedel saaledes afsat fra denne Stilling; men dette Slag havde dog maaske selv Niels Kaas haft ondt ved at afværge. — Naar man nu med temmelig stor Strænghed tog Godserne Bønnedsgaard og Torkilstrup fra Dronning Sofies Livsejegods, hvortil de vare kjøbte af Frederik II efter Livsejebrevets Udstedelse, saa kunde man ligeledes med Grund paaberaabe sig, at Sagen allerede var afgjort i Niels Kaases Levetid og at Beslutningen desuden var tagen af hele Rigsraadet*). Ogsaa ved denne Lejlighed beraabte man sig paa Kronens Interesser, og i det hele kan det ikke nægtes, at Formynderstyrelsenvarmeget ængstelig for at forgribe sig paa denne. En ny Taxation af Lenene var nemlig foretagen og Afgifterne gjennemgaaende forhøjede. Heller ikke kan man i nogen Henseende beskylde Regeringsraaderne for at have benyttet deres høje Stilling til egen Fordel. At der strax var tillagtRegeringsraaderneForleninger paa Grund af de større Udgifter, de som saadanne havde i Rigens Tjeneste, var i og for sig rimeligt. Allerede den 17. April 1588 havde Jørgen Rosenkrantz saaledes faaet Følgebrev til SvendstrupiSjælland, og i det følgende Aar fik han det afgifts - frit. Det motiveres ved, at han altid skal blive tilstede i Kjøbenhavn eller hvor Regeringen føres, og derfor har større Omkostninger med Husholdningen, hvorfor det er ham af Vigtighed at have en Forlening i Sjælland. 1592 ombyttedes det med Tureby. 1594 forlenedes han derpaa med nogle Gaarde i Hesselberg i Ringsted Herred, dog

---

1) Erslev, S. 69.

mod aarlig Afgift^l). Med hans Forlening Kalle foretoges ogsaa nogle Forandringer. I Aaret 1588 nedsattes saaledes Afgiften med 500 Daler, men da den gejstlige Jurisdiktion samtidig blev tagen fra, hvorfor netop ydedes 500 Daler i Afgift, forklares Sagen herved. Det følgende Aar forlenedeshanderpaa atter «med Rente og Rettighed af den gejstlige Jurisdiktion, som er Korntiende, Kvægtiende, Husbondhold etc.», mod en aarlig Afgift af 300 Daler. Denne Afgift var saaledes noget ringere end tidligere; men i disse Aar havde han desuden Udgifter med større Byggeforetagender paa Kallo. hvorom flere Regeringsskrivelserhandle "²). — Heller ikke Jørgen Rosenkrantzes nærmeste Slægtninge synes at have faaet større Begunstigelser,endde ellers kunde have ventet sig af en hvilkensomhelst Regering. Et Par smaa Opmærksomheder, der bleve viste hans Brødres Enker, ere tidligere omtalte.Hansegen Svigersøn, Oluf Bilde, fik allerede 1588 et Hovedlen, Abrahamstrup, tillige med den gejstligeJurisdiktion,mod en Afgift af 300 Daler, der ved Omtaxationen 1593 forhøjedes til 400 Daler, og i det hele paa gunstige Vilkaar. Men Oluf Bilde hørte jo til en Slægt, der var højt anset, og var i en Alder, da saadanne Mænd under et aristokratisk Regimente fik større Forleninger.Rimeligvishavde han kunnet opnaa det samme, hvad enten hans Svigerfader var Regeringsraad eller ikke.

Hvad der i høj Grad udmærkede Jørgen RosenkrantzesStyrelsestid,
ligesom tidligere Niels Kaases, var

---

1) Ei-slev, Lensmænd. S. I*l tf., jfr. Danske Herregaarde VI (under Svcndstrupi. — Taarnet i Borup Kirke byggedes paa denue Tid: on Indskrift derom, med Jørgen Rosenkrantzes Xavn, fandtes i al Fald tidligere i Kirken (Hofman. Fundationer VII, 386).

2) Jfr. Erskv, »uf. Skr. S. 14.

en upartisk Retspleje og stor Interesse for Orden i SkoleogKirkevæsen. Ligesom der tidligere var udgivet en tidssvarende Udgave af de bestaaende Love, og Regeringen i adskillige Tilfælde havde vist sin strænge Upartiskhed, ligesom Bonden havde faaet Ret over Tyge Brahe, Brødrene Fris vare blevne straffede, Fribytteren Jakob Rostrup var bleven henrettet uden Nnade 1), medens paa den anden Side Mogens Hejnesen i sin Grav havde faaet Oprejsning, saaledeshenrettedes nu Adelsmanden Peder Norby, der paa en raa og barbarisk Maade havde myrdet sin egen Tjener, uagtet han var gift med en Rosenkrantz, rigtignok af den slesvigske Linie, nemlig den saa berygtede Kristoffer RosenkrantzesSøster Dorthe -'). — De bestaaende Love og Anordningeroveriloldtes med Strænghed. Da saaledes Fru Anne Vifferts Foged havde ladet nogle Tatere undslippe, som fcrfulgtes af Delefogeden til Aalborghus, og allerede vare lagte i Jern, idet den adelige Frues Foged havde hævdet, at hun lige saa vel kunde lade dem rette som Lensmanden, udstedtes (23. April 1595) et meget strængt Brev til Jakob Sefeld, der først et Par Dage senere (2. Maj) indtraadte i Regeringen, om at forfølge Fogeden med hele Lovens Strænghed, for at han for sin Egenraadighed kunde lide samme Livsstraf, som do løsladte Tatere vare ifaldne 3).

I kirkelig Henseende havde Regeringsraadet hele Tiden igjennem med Alvor sørget for Overholdelsen af god Orden og Skik. Det forbedes saaledes Landsbypræsterne i Skaane at opholde sig i Byerne istedetfor i deres Sogne; Tiendepligtenindskærpedes(1593),

---

1) Jfr. Slange, S. 74, og Dronning Sofies Brev ovfr. S. 528.

2) Secher, Kongens Eettertingsdomme 1595^—1604, S. 19. Jfr. 0. Nielsen i Bruuns Dsk. Saml. 111, 312 if.

3) Saml. til jysk Topograti og Hist. VIII, 164.

pligtenindskærpedes(1593),rigtignok paa en saadan Maade, at det senere viste sig at medføre Ulemper for Bønderne, hvorfor Regeringsraadet i Jørgen Rosenkrantzes Tid (21. Febr. 1596, vistnok en af de sidste Regeringsskrivelser,hanselv har underskrevet) maatte paabyde, at Tiendetagerne ogsaa selv mødte i rette Tid, naar Tienden skulde modtages, at Sæden ikke skulde staa og raadne i Kjærvene *). Det paabødes, at der skulde ringes Morgen og Aften i alle Landsbykirker med Fredsklokken, «efterdi saadan Ringen tidt og ofte giver mangen god og kristelig Andagt og foraarsager, at mange paa samme Tid, naar ringes, gjør sin Bon til Gud almægtigste, som ellers saare ringe og sjælden tænke paa Gud"²). — Regeringsraadet havde allerede kort før Niels Kaases Død paa det alvorligsteindskærpetSuperintendenterne at visitere flittig i de latinske Skoler, baade store og smaa, i deres Stifter og sørge for de uduelige Skolemesteres og Høreres Fjernelse3).1 Jørgen Rosenkrantzes Tid sendtes Kristoffer Valkendorf, Brejde Rantzau og Arild Huitfeld som kongelig Kommission til Maribo Kloster for at raade Bod paa det Uvæsen, som her havde indsneget sig, og ligeledes klagede Jørgen Rosenkrantz til Universitetet over, at Studenterne færdedes paa Knejper og Kjældere ved Stranden og henfaldttilKortspil og Terninger, hvorfor Konsistorium maatte tage sig af Sagen⁴). 1 det hele tog Jørgen Rosenkrantz sig paa denne Tid, da der efter Niels Kaases Død ingen Kansler var, med Iver af Universitetets Sager.

---

1) Kirkehist. Saml. 3. E. 11. 175 ff.

2) Samniesteds S. 178. Brevet maa vasre af 14. Juli 1593 fikke 1594), sideu dot er modundertegnet af Niels Kaas.

3) Sammesteds S. 703.

4) Ny kirkehist. Saml. I, 59.

Opførelsen af den nye Kommunitetsbygning fremmedes saaledes paa denne Tid paa forskjellig Maade; ja selv til Frue Kirke udstrakte hans Interesse sig; han bød saaledes,atdet Pulpitur, hvor Sangerne stode, skulde tages ned, «fordi det deformerede Kirken«, en kunstnerisk Sans, som ellers ikke var almindelig paa de Tider l).

Størst Interesse viste han dog i kirkelig Henseende for Bevarelsen af den lutherske Læres Renhed. At denne Sag stadig laa ham i højeste Grad paa Sinde, og at han i denne Henseende var en af de ledende Hovedmænd i Regeringen, fremhæves stærkt af Samtiden. Det havde allerede vist sig under Behandlingen af Niels HemmingsensSag; det fremhæves stærkt af Peder Hegelund allerede 1582 i den Dedication, hvormed han tilegnede hans unge Søn, Otto Rosenkrantz, sin Udgave af Melanchthons Epigrammata.Otto Rosenkrantz studerede paa den Tid i Rostock, hvor der ogsaa havde vist sig Tegn til Afvigelser i Læren., men hvor den lutherske Orthodoxi havde en varm og begavet Talsmand i den Mand, der i en lang Aarrække baade som Theolog og Historiker var dette Universitets Pryd og ledende Aand, den højt fortjente David Chytræus. Peder Hegelund sendte da Sønnen af sin Patron, hvis Samtaler selv havde givet Anledning til Udgivelsen, denne Bog, idet ogsaa denne Bog af Melanchthonkunde tjene ham som et Værn mod de religiøse Stridigheder. Han opstiller heri Faderen som et Mønster for Sønnen, og om end Udtrykkene ere temmelig panegyriske,give de^dog et tiltalende og i det hele taget sandt Billede af Jørgen Rosenkrantzes ædle Personlighed. Peder Hegelund har altid hørt, skriver han heri, og har nu

---

1) Ny kirkehist. Saml. V, 75.

ogsaa ved flere Dages Samliv med Faderen faaet Bekræftelsepaa, hvor vel denne forstaar at benytte sin Tid; han bortesier intet af den til unyttige Nydelser, som andre i hans Stand sætte saa høj Pris paa; men uagtet de mange Forretninger, Statens Anliggender give ham, hengiver han sig dog daglig til alvorlige Studier under Læsning og Meditationer, og en Dag, han har maattet forsømme sligt, anser han næsten for spildt. Deraf kommer ogsaa hans store Kundskaber i dansk Historie, selv fra de ældste Tider, hvorpaa han har afgivet saa mange Prøver under sin Virksomhed som Statsmand. Han er det bedste Bevis paa, hvor stor Betydning Retfærdighed og Alvor kunne have, naar de forenes med sand Humanitet. Under alle sine Forretninger har han altid vist sig baade som Kongensog Fædrelandets Ven x). Selv blandt sine Ligemænd anses han for sin Tids Cato. Ligesom han selv har hørt Melanchthon og Luther i deres levende Live, saaledes læser han næsten daglig i deres Skrifter, og de ere hans Ledestjerne under Theologernes Stridigheder. Under hele sin Færd tænker han nærmest paa at dø vel (sd&avaaia); derfor vandrer han ofte til Gravkapellet ved Eosenholm og dvæler gjerne der; i Kirken der har han ogsaa samlet et theologisk Bibliothek 2).

Det Billede, som Peder Hegelund her har givet af Jørgen Rosenkrantz, stemmer i Hovedtrækkene fuldstændig overens med det Billede, Biskoppen i Aarhus, Jens Gødissøn,giver uf ham i sin Ligtale, og det bestyrkes ved

---

1) ytiÅofiaoiÅeus fr'o/j.wg xai (piXunokig.

2) Poder Hege]uuds Udgave af Epigrarnniata Pkil. Melanchtlaonis, Frankf. 1553, 4to. Heri: Epistola dedicatoria ad OttoueinEosenkrautziuiu, dat. 20. August 1582. Om Otto Kosenkrantzes Døi samme Aar henvises til det følgende (S. 544).

mange andre Data. Ogsaa han fremhæver saaledes, at «han var Drukkenskab, Hoffærdighed og den store Forfængelighedudi Klædedragt, som Ungdommen af begge Kjøn og udi alle Stænder nu felger, meget gram«. At han ogsaa selv bedre end mange af sine Standsfæller forstodat holde Maade med Nydelser, har man tilfældig et lille Vidnesbyrd om. Naar de høje Raader i de Tider kom som kongelige Kommissærer til en By, maatte Byen bekoste deres og deres ofte store Følges Fortæring. Dette var ogsaa Tilfældet, da Jørgen Eosenkrantz, Peder Munk og Peder Gyldenstjerne i Aaret 1580 kom til Ribe. Man har endnu Regningerne over Fortæringen; Jørgen Rosenkrantzes er ikke en Trediedel af Peder Gylden - stjernes l).

Et andet Træk, som Jens Gødissøn fremhæver, er hans Omsorg saa vel for Bønderne i Lenet som paa hans Godser; han var dem ikke alene som en Husbond eller Lensmand, men som en Fader, hvilket de selv bekjende, (iog del: gjorde han», tilføjer Biskoppen, «paa det den fattigeBonde med sin Hustru og sine Børn kunde blive ved Magt og ikke forarmes og undergaa; thi det er en stor Fordel og et halvt Paradis for en fattig Tjener og Bonde, at han sidder en mild Husbond eller Herskab under Vinge, som vil tænke, at det er et Menneske, han har at raade over, at han skal raade efter Lov og Ret, og at han skal ikkun xaade stakket og snart give en anden Rum». Endnu lever, eller levede i al Fald i Mands Minde, Jørgen Rosenkrautzi Folkemunde i Rosenholin-Egnen paa en lignende Maade. — Men hvad Jens Gødissøn særlig fremhæver, det er: »Guds Ord og Ordets Tjenere holdt han udi Agt og

---

1) Saml. til jysk Hist. og Topogr. 111, 207.

Ære og vilde gjerne, der skulde være Fred og Enighed
iblandt dem, der skulle lære, og al Aarsag til Splid og
Forargelse udi Guds Menighed at afskaffes«1).

Ogsaa til Udlandet var dette hans Ry naaet. David Chytræus ytrer saaledes i et Brev til ham fra Rostock i December 1591, at han ofte har glædet sig over, at han var blandt de første (inter præcipuos), der hævdede og beskyttede den rene lutherske Læfe i Danmark; de have et fælles Baand i Religionen, saaledes som de begge have lært den af Luther selv, hvem de begge havde hørt i hanb sidste Leveaar -). — Dr. Samuel Huber, en Mand, der, skjont fodt i Bern i Sveits, dog var bleven luthersk opdragen og derfor maatte fortrække til Tybingen, hvor han 1592 tog Doktorgraden, hvorpaa han 1593 blev ansat ved Universitetet i Vittenberg, klager i et Brev af September 1593 til Jørgen Rosenkrantz, hvem han sendte et af sine Stridsskrifter mod Kalvinisterne, over at Kalvinismen havde mange Tilhængere i Danmark, Niels Hemmingsens Fædreland; dot har han mærket paa Danske, som studerede i Tybingen; derimod omtale alle i Vittenberg med den største Berømmelse Jørgen ttosenkrantzes Iver for den rene Lære 3).

Vare saaledes kahinistiske Meninger, maaske fremkaldteved
Niels Hemmingsens Skrifter, eller ad andre
Veje, i Færd med at udbrede sig blandt Danske — selv

---

1) Jens Gødiss-øns Ligprædiken, Kbhvn. (Mads Vingaard) 1597, fol. G og ff.

2) Epistolæ Dav. Chytræi, Hannover 1614, p. 610. Truffet sammen i Vittenberg havde de dog ikke. Chytræus, der var født 26. Januar 1580, kom som 15aarig baccalaureus til Yittenberg, altsaa omtrent 1545; mon allerede 1544 vendte Jørgen Rosenkrantz tilbage til Danmark (se ovenfor S. 490).

3) Afskrift af Brevene fra Kosenholm Arkiv, anført af Rørdam i Universitetets Hist. 111. 12 ff.

Regeringsraadets ene Medlem, Sten Brahe , anses for at have hældet til saadanne Anskuelser —, saa søgte Regeringsraadetdog baade i Niels Kaases og Jørgen RosenkrantzesTid at nedslaa sligt eller i al Fald at hindre, at den saa meget frygtede theologiske Stridslyst skulde udbredesig. Derfor blev Præsten ved Nikolai Kirke, M. Isak Grønbæk, der kort efter at Jørgen Rosenkrantz havde modtaget Samuel Hubers Brev, i en Pinseprædiken 1594 i flere Rigsraaders Nærværelse havde forsvaret den reformerteLære om Naadevalget, indkaldt for Biskoppen og Universitetet og maatte tilbagekalde sine Ytringer. Dette fandt Sted efter Niels Kaases Død.

De fleste Vidnesbyrd om Jørgen Rosenkrantzes Iver for den rene Lære i dens Simpelhed, saaledes som den stammede fra Lutlier og IVlelanchthon, om hans Frygt for theologiske Stridigheder, saa vel som om hans Følelser for sit Fædrelands Ære og Værdighed, hans strenge catoniske Sæder og Frygt for Overdaadighed hos Ungdommen, kort sagt, det bedste Billede af ham selv, faar man dog gjennem den Brevvexling, han i disse Aar førte med sin senere saa berømte Søn, den lærde Holger, der nu var hans eneste tilbagelevende Søn. Den ældste, Otto Rosenkrantz, havde han nemlig haft den store Sorg at miste i hans 22de Aar den 7. Marts 1582, kort efter at han var kommentilbage fra Udlandet, hvor han havde opholdt sig i 7 Aar, dels i Rostock, dels i Tybingen og andre Steder. Han skildres som et ualmindelig begavet ungt Menneske. En bekjemlt Filolog og Digter, Nicodemus Frisehlin, tilegnedesaaledes i Tybingen «sin kjære Discipel« Otto Rosenkrantz sin Tragedie «Dido» 1). Faderen satte ham

---

1) Børdam, Universitetshist. 11, 290.

et Mindesmærke i Hornslet Kirke med et langt latinsk
Digt, hvori hans Studier og Gudsfrygt omtales *).

Efter Broderens Død var den en Del Aar yngre Holger (fadt 14. Decbr. 1574) saaledes Faderens eneste Haab. Først gik han i Aarhus Skole, hvortil han var sendt i sit 12te Aar. Allerede fra Aarhus har man i Aarene 1587^—90 latinske Breve til Faderen, dog af übetydeligtIndhold. Fra 1590 af studerede han derimod i Kostock. Han fik her en fortræffelig Lærer i Daniel Cramer, der selv med Iver lagde sig efter Filosofi og Theologi, hvori han blev en frugtbar Forfatter, og som tilsidstblev Superintendent i Kostock. Desuden kom han i personlig Berøring med Mænd som Dr. Lukas Bacmeister, ligeledes en anset theologisk Professor og Præst i Rostock, vel kjendt i Danmark fra den Tid, han havde været Informator for Kristian IH's yngre Børn (1552^—55) og

---

1) Paa Indskriften i Hornslet Kirke (Marmora Danica 11, 177) sættes Otto Ros.jnkrantzes Død til CID IOIIXCII die VII Martii. At dette skal forstaas som 1582, fremgaar dels af Jens Gødissøns Ligprædiken o\er Dorthe Lange, hvor han siges at være død paa Kallø 1582 i sit 22de Aar, dels at' Peder Hegelnnds utrykte Alruanakoptegnelser, hvor Hegelund, efter hvad Hr. C. F. Bricka har meddelt mig, ved 8. og 9. Marts 1582 har noteret: -Circa hoc tenipus obiit Otto Eosenkrantz, Georgii F.», og ved Midten af April anfører han hans Begraveiso. Det übestemte i Angivelsen antyder, at Peder Hegelund først senere har anført Notitsorne i sin Almanak; thi som ovenfor omtalt (S. 540) har han jo endnu den 20. August undertegnet sin Dedication til ham af sin Udgave af Melanchthons Epigrammata, som om han da studerede i Jtustock. 16. August 1582 har Hegelund noteret: scripsi Sigisruundo Feierabend de editione Epigrammatum misique 20 thr., og 21. April 1588 modtager han den trykte Bog fra Frankfurt. Hegelund niaa saaledes antages endnu i August 1582 at have været uvidende om Dødsfaldet, hvilket er saa megot mere paafaldende, som han da havde Fætrene, Otto Kristoffer og Frederik li., i Huset.

senere (1559^—62) Hofpræst hos Dronning Dorothea paa Koldinghus. Som gammel Bekjendt af Jørgen Rosenkrantz tog han sig med Iver af Sønnen, ligesom Faderen ofte henviste Sønnen til hans Kaad. Men ogsaa til David Chytræus selv kom den unge Holger i det nærmeste Forhold,og dette medførte atter en interessant Brevvexling mellem Jørgen Rosenkrantz og Chytræus.

Allerede fra Paaske 1590 har man et Brev fra Chytræustil. Jørgen Rosenkrantz, hvori han omtaler Sønnen i smigrende Udtryk¹). Desuden sendte han Jørgen RosenkrantzUnderretning om Forholdene i Polen og andre Steder, med en Mængde andre Nyheder og Hændelser, der skulde tilføjes hans berømte Værk, Chronicon Saxoniæ. Dette udkom netop i dette Aar og havde vakt den største Opmærksomhed, ogsaa i Danmark. Den Del af det, der omfatter Danmarks Historie fra 1534_—36, var tilegnet Niels Kaas, med hvem Chytræus havde staaet i Brevvexling og fra hvem han havde faaet forskjellige Oplysninger. Men Interessen var ikke üblandet. Chytræus havde omhandlet Sverig med større Udførlighed end Danmark; han havde omtalt Gustav Vasa med stor Forkjærlighed. Kort sagt, baade Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz fandt heri en Fornærmelse mod Danmark. I et Brev til Niels Kaas (8. August 1588) havde Chytræus allerede forsvaret sig mod disse Beskyldninger for Partiskhed²). Nu fik Chytræus

---

1) »Nobilissimi genens ae ingenii filio Holgcro indicabitis. Henricum Abraliamum ab Einsiedel, queru in Ungaria periisse mihi narrabat, . . . adhuc superstiteni florere' (Afskr. fra Rosenh., kgl. Bibi., Ny kgl. Saml. 2091, 4to, Vol. 111, 36). Herefter skulde in an tro. at Holger Eosenkrantz allerede for Paaske 1590 havde været i Rostock, men nu igjen i nogen Tid var hos Faderen. 22. Aug. 1590 skriver Faderen til ham til Rostock iKirkclust. Saml. 3. K. I, 116).

2) Epistolæ Davidis Chjtræi, Hannover 1614, p. GOS.

atter Lejlighed til at udtale sig herom i et Brev til Jørgen Rosenkrantz (December 1591); thi Jørgen Rosenkrantz havde paa Sønnens Opfordring sendt ham en Gave. Det glæder ham, skriver Chytræus heri, at han har faaet Lejlighedtil at skrive til ham, især da han er som en Nestor blandt de mange danske Adelsmænd, der med litterær Interesse elske deres Lands Sæder og Skikke. Han havde desuden hørt, at Jørgen Rosenkrantz nok havde omtalt hans Chronicon Saxoniæ med Velvilje (elementer), men beskyldt ham for Partiskhed; dette er dog ingenlunde Tilfældet; at Sverig, og navnlig Gustav Vasa, er omtalt med saa stor Udførlighed, hidrører fra, at han gjennem en af den svenske Konges Sekretærer havde faaet saa mange Efterretninger om denne Konge, og hvis Partiskheden netop skulde bero derpaa, at han havde omtalt ham med større Velvilje end Kristiern 11, saa bør man dog betænke, at netop den danske Adel selv ved sine Stridsskrifter havde udbredt denne Konges Fejl allermest; hvis dette skulde tjene til et Præjudicium mod den danske Nation i Modsætning til den svenske, skulde de ikke selv have offentliggjort dette l).

Ogsaa gjennem Sønnen søgte Chytræus at udviske det ugunstige Indtryk, som hans Chronicon havde gjort, især da det skulde være forebragt Jørgen Rosenkrantz og andre danske Rigsraader, at han i sine offentlige Forelæsningerhavde bagtalt de Danske. Sønnen kunde da bevidne (13. Januar 1592), at han selv havde hørt alle Forelæsningerne, og at Chytræus tvertimod havde omtalt Kongerne Kristian 111 og Frederik II og i det hele taget hele den danske Nation med den største Hæder, ligesom

---

1) Epistolæ Davidis Chytræi, Hannover I(J14, p. 610.

han ogsaa i sine private Samtaler havde ytret sig i lignende Retning. I det hele taget, ytrer Holger, stoler han trygt paa, at Faderen med sin store Klogskab og Velvilje mod Chytræus ikke vil lytte til Bagvaskeres Ord. Selv vil han hele sit Liv igjennem søge at efterligne Chytræus som sin mest udmærkede og mest elskede Lærer *).

Jtfrgen Rosenkrantz skrev ogsaa selv, samtidig med en ny betydelig Gave, han synes at have sendt, et Brev til Chytrseus, ora hvilket denne ytrer, at det var skrevet «humanissime et gravissime» og vidnede om Jorgen Rosenkrantzesstore Velvilje imod ham; han ansaa derfor det som kostbarere end Guld og JEdelstene. Han har derfor besluttet, skriver han til Jergen Rosenkrantz (10. Februar 1592), at vise sin Erkjendtlighed for det gjenvundne Venskabved en Opmserksomhed mod Sennen. Han har nemlig i den ny Udgave af Chronicon Saxonise, som nu forberedes til Udgivelse, foran den 4de Bog, der handler om Dan mark og Sverig, skrevet en Tilegnelse til Holger, for at baade hans og Faderens Navne, om Bogen ellers vil komme til. Efterverdenen, kunne forplantes til kommendeAarhundreder sammen med saa mange andre Navne fra de svundne Tider 2). — Dette var ganske vist en fin Maade at vise sin Erkjendtlighed paa. Den blev ogsaa udfert; i Leipziger_rUdgaven fra 1593 staar nemlig paa Titelbladet af Kranikens 4de Bog, Dania et Svecia: Nobilissimogenere ac ingenio et virtute ac doctrina prsestanti Dn. Holgero Rosencrantz, illustris herois Dn. Georgii Rosencrantz, serenissimi regis ac regni Danise consiliarii et proregis, filio, observantiam et gratitudinem patri debitamLibelli

---

1) Kirkekist. Saml. 3. K. I, 120.

2) Eosenkrantziana paa kgl. I3ibl. (Ny kgl. Saiul. 2091, 4to), 111, 36, 12.

tamLibellihujus, Daniæ ae Sveciæ regum Christianorum
seriem continentis, inscriptione testatur David Chytræus.

Men ikke nok hermed! For ikke at skaffe sig selv eller Jørgen Rosenkrantz nye Bryderier i Anledning af den Bog, der bærer Sønnens Navn, sender han ham Manuskriptet hertil til Gjennemsyn! Hvorvidt et saadant Gjennemsyn har fundet Sted, kunne vi ikke afgjøre 1).

Med stor Interesse fulgte Jørgen Rosenkrantz selvfølgeligSønnens Studier og Levevis i disse Aar. Det var vistnok ogsaa for hans Skyld, at han netop i Aarct 1590 skrev sin Selvbiografi, hvori han med saa stor Interesse omtaler sine egne Ungdomsdage og Ophold i Vittenberg; den skulde baade tjene til Opmuntring og Advarsel for Sønnen. Han stod i livlig Forbindelse med ham, snart gjennem Skippere fra Kjøbenhavn, snart gjennem andre danske Mænd, der tilfældig besøgte Rostock; saaledes maatte i Aaret 1591 selve Arild Huitfeld tjene som Brevdrager,da han paa en Regeringsrejse til Udlandet kom gjennem Rostock; ved en anden Lejlighed tjente Hertug Ulriks Kansler, Dr. Jakob Bording, som Brevdrager mellem Sønnen og Faderen. Han sendte ham hyppig Penge, men

---

1) Slutningen af Brevet ljder: Ne vero de Uanicis rebus libruin rilio nunc'iipans novis offensionibus aut molestiis vel Cl. T. vel nie ipsum onerem, pagellas illius libri descriptas mitto, teque oro, ut eas perspicere et exacti judicii tui censura liniare digneris. Exernplar chronici integrum, ad editionom apparatum, triginta libros comploctenB, Francofordiam ad typographum in proximis nuudinis mittere constitui, nec deinceps de chronico meo qvid<jvam amplius ad te scribam, aed alia argumenta literavum jncundiora et gratiora eligara. Nunc exemplum epistolæ novi seu potius restituti aulæ Dresdensis cancellarii ad me datæ mitto, et alias pagellas adjungo. Articulos nobilitatis in electoratu Saxoniæ administratori exhibitos nuper Holgero nostro tradidi, ut ad C[lementiamJ Y[estram] curaret.

indskærper ham ofte Sparsommelighed. < Dersom du vil flittig vare din Studering«, skriver han saaledes i det første Brev til Sønnen (22. Aug. 1590), «saa jeg kan høre og forfare, at du udi Levned og Omgængelse saa forholder dig, at du kan have Yndest hos Gud og Menneskene, da skal dig vel intet fattes, som du nødtørftig behøver til dit Ophold._o — «Dog begjærer jeg«, skriver han ved en anden Lejlighed (15. Februar 1593), «at I ikke ere for meget runde over Penningen, men ville være noget sparsom;men hvad til Nødtørftighed bliver udgivet, kan jeg vel lide.«

I Rostock dreves mest filosofiske Studier. Holger Rosenkrantz skrev en fysisk - filosofisk Disputation, hvori han dog allerede benyttede Lejligheden til Polemik mod Kryptokalvinisterne. Senere var han Respondens, da hans Lærer, Daniel Cramer, tog Magistergraden. En Broder til David Chytræus, Nathan Chytræus, bekjendt Filolog og latinsk Poet, senere Rektor i Bremen, skrev i den Anledning et latinsk Digt til Holger Rosenkrantzes Ære. Alt dette berettedes Faderen, Disputatserne fulgte med, og Jørgen Rosenkrantz maatte ud med 3 Engeloter som Gave til Nathan for Verset.

Tiden i Rostok var benyttet vel; hele den aristoteliske Filosofi og meget andet var gjennemgaaet; men der kunde nu være Tale om at besøge et andet Universitet. Jørgen Rosenkrantz var dog ikke uden Bekymring i denne Henseende.«Jeg kan vel agte», skriver han derfor til Sønnen (27. Marts 1592), «at det vel kunde være dig nyttigt og gavnligt, at du med Tiden skulde forsøge dig paa andre Steder udi Universiteter, dersom jeg vidste, paa hvad Sted du tryggeligen kunde være og der forbedre og forfremme dig noget udi Lærdommen; thi efter denne Tids Lejlighed,

hvor mangesteds høres underlig Forandring, er det meget
vanskeligt at slutte noget vist, hvorhen jeg kunde skikke
dig, der hvor Lærdommen er ren.»

Efter Samraad med David Chytræus og Lukas Bacnieister besluttede man sig for Vittenberg, dog først efter at Holger og Mester David efter Faderens Ønske i Mellemtiden havde aflagt et Besøg i Hjemmet. 2. Oktober 1592 naaede de Staden, og det varede ikke længe, inden den unge Holger følte sig hjemme der, under Vejledning af de paa den Tid ansete theologiske Professorer, Ægidius Hunnius og Samuel Huber; tillige nød han godt af den unge juridiske Professor Thomas Frantzius, og lagde sig nu ogsaa efter Lovkyndighed og Statsvidenskab. Men hvad der laa ham mest paa Sinde, var Striden mod Kryptokalvinismen. Han var som en Fisk i Vandet; han disputerede mod Kalvinisterne og skrev imod dem, og herved vandt han sig et stort Ry, men ogsaa mange hemmelige eller aabenbare Fjender. Andre spottede over, at han som Adelsmand gav sig saa meget af med filosofiske og theologiske Studier, o Men jeg ler ad dem igjen», skriver han (22. Januar 1593), «og beklager deres Dom, der kun vidner om Kaahed og Uvidenhed«¹).

Jørgen Rosenkrantz glædede sig over Sønnens Fremgangogover hans nøje Forhold til Mænd af den rene Lære som Hunnius og Samuel Huber, og da denne paa samme Tid sendte ham sit tidligere omtalte Skrift mod Kalvinisterne, sendte han ham en Foræring gjennem Sønnen. Ogsaa de mange Disputatser, som Sønnen sendte

---

1) Nil autem ego moror insulsuni inertis vulgi judicium, si enim siqvid in philosophicis a qvopiam nobili farailia oriundo præstitum fuerit, rident et irrident, qvos taraen ego rideo et judicium ruditati et inscitiæ raancipatum doleo (Kirkehist. Saml. 3. R. I, 127).

ham fra Vittenberg, modtog han vistnok med Glæde som Bevis paa Sønnens Flid, og da hans Svoger Hans Langes Sønner, Gunde og Tyge, sendtes til Vittenberg, bleve de efter hans Anbefaling betroede til Daniel Cramers Opsyn. Men der skulde snart komme Malurt i Glæden. Sennen vovede sig for dybt ind i de theologiske Stridigheder, og dette stred mod den Mands Følelse, der allerede under Niels Hemmingsens Sag havde tilraabt Biskoppen: Dette er for subtilt! — Glædestraalende meddelte den unge Holger sin Fader, at han havde skrevet et Skrift om et af Hovedstridsæmnerne (de propriorum communicabilitate) mod Ealvinisternes Koryfæ, den berømte (da afdøde) Franskmand Anton Sadeel^l). Det var blevet stærkt rost af Vittenberg - Theologerne og skulde nu udgives tillige med deres Anbefaling: men — en Kalvinist havde faaet fat i Manuskriptet, afskrevet det og hemmelig sendt det til en theologisk Hejdelberger-Professor, der anonymt havde tilsendt Holger en lang Gjendrivelse deraf. Holger havde da sendt ham et nyt Modskrift og gjen_tagne Gange bedt om et Svar og en Gjendrivelse, men endnu ikke faaet noget. Nu skulde det hele udgives med det første. Det hele havde vakt den største Forbitrelse mod ham blandt Kalvinisterne; men. fortsætter han, naar han saaledes er bleven tvungen til offentlig at træde frem paa Kamppladsenmoddisse Folk, uagtet han endnu næsten kun er en Dreng (18Aar gammel), saa skal Gud være hans Vidne,

---

1) Sad eel, Auton de la lioche, fadt 151J4 paa Slottet Ckabot i Frankrig, studerede forst Ketsvidenskab i Paris, gik 2(J Aar gammel over til den reformerte Laere, virkede som reformert Prsesn i Paris, senere i Geneve, ledsagede Henrik IV som Hoiprsest paa kans Felttog, dode 23/_a 1591. Hans Varker udkom 1593 i Paris.

at det kun er sket til hans Navns Ære; men han stoler paa, at hvis hans Adfærd vækker Had mod ham hos visse Folk i Danmark, saa vil hans Fader, næst Gud, være hans Beskytter og Forsvarer. — Heri tog han dog storlig fejl. Faderen sendte ham (12. December 1593) et Svar, saa karakteristisk for Jørgen Rosenkrantz, at det ikke bor fattes i en Levnetsbeskrivelse af ham 1).

Først udtrykker han sin Glæde over, at Sønnen studerer saa flittig baade Theologi og Jus civile. «Men hvad andet du giver til Kjende i din Skrivelse og agter, at det skal være mig behageligt, det maa jeg bekjende, at jeg aldeles ingen Behag haver udi, som er om den Vexelskrift, som du skriver at have begyndt med en Doktor til Hejdelberg, og besynderlige efterdi det er Theologien anrørendes, og du vil udi saa Maade understaa dig, som er endnu en meget ung Skolar, at skrive imod højlærde Doktores og flyve, før end dine Vinger ere dig ret vel voxen, det tykkes mig at være en daarlig Dristighed af dig, og du derhos lader dig tykke, at du dermed vil blive vide berømmet og bekjendt; men jeg agter, at du liden Ære dermed kan vinde, at du understaar dig det at begynde,som du ikke er Mand for vel at udrette og ende. Jeg for min Person haver og aldrig haft nogen Behag til saadanne Stridsskrifter. Som du ydermere giver til Kjende udi din Skrivelse, at du tvende olier trende Gange har begjæret Svar af den übenævnte Doktor til Hejdelberg paa din Skrivelse, dog haver hverken han eller nogen paa hans Vegne villet svare dig til denne Dag, hvilket der synes at

---

1) Tidligere (som de fleste Breve fra Jorgen Rosenkrantz til Sonnenl raeddelt i Uddrag i Suhms Nye Sarulinger til deu danske Historie 111, 39 og iblandt Holgor Rosenkrantzes Breve aftrykt af H. Rerdam i Kirkohist. Saml. 3. R. I, 132.

være skrevet af dig ex magna arrogantia, at du vil lade dig tykke, at du af saadan højlærd Forstand haver stillet din Skrift, at ingen tør fordriste sig til at skrive der noget imod. Men jeg tror vist, at contrarium est verum, at samme Doktor til Hejdelberg haver saa anset din Skrivelse at være saadanne puerilia, som ikke er værd at forspilde den Tid, at stille der nogen Svar paa. Denne er min Mening om denne Fortægt, og begjærer derfor, at du herefterhaver det aldeles udi Fordrag og ikke mænger dig udi saadan Handel og unyttige Stridsskrifter, som dig ikke heller sømmer, og du ingen Ære kan have der.»

Holger segte at undskylde sig med, at han i Virkeligheden heller ikke havde indladt sig paa en theologisk, men snarere paa en filosofisk - fysisk, metafysisk Polemik; det havde desuden vist sig, at Hejdelbergeren ikke var Theolog men Mediciner. — Denne Undskyldning vilde den gamle Cato imidlertid ikke tage for gode Varer. Han modbeviser ham grundig i et Brev af 21 >. Februar 1594 ved Uddrag af hans eget Brev, og ender med følgende kraftige Slutning: «Men hvorom alting er, da bliver det alt ved sit Værd, du haver vel forstaaet min Mening, den retter du dig vel efter. Jeg havde og vel kunnet lide, at du havde skrevet mig noget til med det Bud, efterdi du vidste, han vilde herind. Men jeg mærker, at den Tid er dyr hos dig, naar du skal skrive mig til-»

Forholdet til Kalvinisterne eller Kryptokalvinisterne laa imidlertid baade Faderen og Sønnen i høj Grad paa Sinde. Ikke uden Bekymring var Faderen for, at oden kalvinistiske Rode« i Vittenberg skulde finde paa at tilføje Sønnen nogen Skade, især da en Herremand fra Vestfalen, hvis Søn var bleven henrettet ved Helsingør som Fribytter,skuldehave ytret, at han vilde hævne sin Søns

Død igjen paa en dansk Herremand udenlands, og at han godt vidste, at Jørgen Rosenkrantz havde en Søn i Vittenberg,somhan af al Magt vilde søge at faa i sine Hænder. — Kort før havde Jørgen Rosenkrantz i et desværreikkelængere opbevaret Brev spurgt om Sønnens Mening angaaende en dansk Mands religiøse Anskuelser (maaske Niels Hemmingsen selv?), og dette gav Sønnen Anledning til et stærkt Angreb paa de danske Theologers formentlige kryptokalvinistiske Sindelag. Mænd som Slangendorp, Dybvad, ja selv hans Fætter Frederik RosenkrantzestidligerePædagog, den senere saa bekjendte Hans Povlsen Resen, tilfredsstillede ham ikke; ja alle, eller dog de mest fremtrædende kjøbenhavnske Præster ere ham mistænkelige. »Andre forbigaar jeg», tilføjer han, «som du uden Tvivl godt kjender, og om hvilke dine Ord med fuld Ret gjælde: de billige Sagen, men sky Navnet..¹). — Og da Jakob Sefeld havde betroet sin unge Søn Eske, under dennes Ophold i Vittenberg, til en ung dansk Mand, Kristen Hansen Riber (senere Professor ved Universitetet og tilsidst Biskop i Aalborg, Discipel af Tyge Brahe), saa beder han indtrængende sin Fader advare Jakob Sefeld mod denne, der her i Vittenberg havde vist sig som en arg Kalvinist: han véd, tilføjer han, at Faderens Raad og Paamindelser veje overordentlig meget hos Jakob Sefeld. Denne fulgte ogsaa Raadet; han var meget misfornøjet med, at Sønnen var kommet i saadanne Hænder; «thi de, som haver raadet hannem til den Person«, skriver Jørgen Rosenkrantz (16. Septbr. 1594), «de have lovet og tilsagt hannem ved deres Ed at være aldeles ren udi Religionen >..

---

1) Alios tacearu tibi haud dubie notissimos, de qvibus rectissime tuae: rem soctantur, nomen fugiunt (.Brevet af 27. December 159H i Kirkehist. Saml. 3. K. I, 135).

Holger skulde derfor nøjere efterse, om han virkelig var Kalvinist; i saa Fald skulde han paa Jakob Sefelds Vegne skaffe ham en tysk Lærer, «som var ren udi Lærdom», — et Hverv, som Holger dog indtrængende bad sig fritaget for, da det vilde vække stor Forbitrelse mod ham, naar han var Skyld i, at Kristen Hansen mistede sin Stilling.

Der var saaledes nu en hel lille Koloni af danske Adelsmænd i Vittenberg, alle Holger Rosenkrantzes nærmesteSlægtninge: hans Fætre Gunde og Tyge Lange, hans nærbeslægtede Eske Sefeld, medens en anden Fætter, en Søn af Hans Lindenov og Margrete .Rosenkrantz fra Næsbyholm, studerede i Leipzig, men af Jørgen Rosenkrantz alligevel var stillet under hans Opsyn, og hertil kom endelig en Søn af den afdøde Rigsraad Hans Skovgaard, «og efterdi denne Dreng er min Slægt paa fædrene og mødrene«, skriver Jørgen Rosenkrantz (5. December 1594), «og hans Fader var en god from ærlig Mand og min gode Ven, derfor vil jeg, at du skal forfremme hannem til det bedste_>:. —At Holger gjorde alt muligt for, at de ikke bleve Kalvinister, kan man efter det foregaaeade være overbevist om. Men imidlertid bleve de religiøse Forhold i Vittenberg mere og mere uhyggelige. Der udbrød nemlig en heftig Strid om Prædestinationslæren mellem selve de to Professorer, Holger Rosenkrantz havde sluttet sig nærmesttil, Ægidius Hunnius og Samuel Huber. Forelæsningernebleve endog suspenderede og Huber tilsidst afsat. Hele denne Strid interesserede Jørgen Rosenkrantz i høj Grad, dog neppe saa meget paa Grund af »Subtiliteterne),som paa Grund af den hele religiøs-politiske Strid, der ogsaa paa denne Tid førtes paa Rigsdagen og som han bad Sennen skaffe sig nærmere Underretning om; isser udtrykker han (5. Decbr. 1594) sin Billigelse af,

at den sachsiske Regering havde afsondret sig fra «den
sekteriske Hob», der, skjønt Kalvinister, dog vilde give
sig Skin af at holde sig til den augsburgske Konfession.

Under den opløste Tilstand, disse Forhold havde frembragt i det theologiske Fakultet i Vittenberg, fortsatte den unge Holger med Iver sine juridiske Studier. Han tog dem paa en filosofisk Maade, og for bedre at sammenligne de Retsprinciper, der laa til Grund for de forskjellige Lovgivninger, udbad han sig ogsaa de danske Lovbøger tilsendte af sin Fader. Dette gav Anledning til, at denne tilskrev ham (20. Marts 1594) de i retshistorisk Henseende saa vigtige Ord: «Som du og haver skrevet mig til om en dansk Lovbog, saa sender jeg dig en latinsk og dansk Lovbog, som de kalde Jysk Lov, og endog de have en synderlig Lov udi Skaane og en anden udi Sjælland, saa tølge vi dog almindelig denne jyske Lov udi de Domme, som gaa for Kongens og Danmarks Raad»*). Naar man betænker, hvem der har skrevet disse Ord, at det er en Mand, der i 31 Aar aarlig mange Dage i Træk, Time efter Time, havde været med at afsige saadanne Domme, saa indeholde de et saa tydeligt Vidnesbyrd om jyske Lovs Betydning ved Rigets højeste Ret. at ingen Fortolkning formaar at rokke dem.

Hvor meget end et retsfilosofisk Studium synes at have interesseret Holger Rosenkrantz, og hvor stor Pris han end satte paa den juridiske Professor i Vittenberg, Thomas F,rantzius, saa stod dog hans Interesse for disse Studier aabenbart i anden Række. Det var vel derfor netop, fordi han følte sig ilde berørt paa det ømmeste Sted, at han i høj Grad beklager sig over en Dedikation,

---

1) Sullins >.'ye Saml. til dansk Hist. 111, 41.

hvormed Niels Krag, der netop paa denne Tid bejlede til Pladsen som Historiograf i Vedels Sted, havde tilegnet ham et Skrift. Han havde nemlig heri indtrængende opfordretham til at uddanne sig til Statsmand. Han følte en skjult Braad heri; en saadan offentlig Udtalelse, mente han, vilde kun skade ham; der var Folk nok i hans Fædreland, der saa med ugunstige øjne paa hans Studier, der betragtede ham som en anden Demokrit eller Diogenes 0.5.v., o.s.v. Faderen erklærede dette (20. Marts 1594) for at være nogle underlige Tanker; men Holger blev ved sit. Dog havde han skrevet et meget venligt Brev til Niels Krag, hvori han takkede ham for Bogen og i stærke Udtrykindbød ham til at fortsætte det begyndte litterære Venskab. Dette var imidlertid den gamle Cato for meget. 1 stærke Udtryk foreholdt han Sønnen dette: «Som jeg af din Skrivelse kan formærke, du haver skrevet hannem (Niels Krag) til igjen, at du ikke hannem alene haver vel undskyldt udi saa Maade, men han og med samme sin Skrivelse (o: Dedikationen) saa haver indtaget dit Sind, at du er hannem saa fast tilgiven med et trygt og fast Venskab,som du udi din Skrivelse (af 21. Februar 1594) med mange Ord vel til Kjende giver, som mig tykkes vel meget er, om det er ikke for meget, -besynderlig med den, du ikke tilforn haver set og kjendt, endog jeg vel bekjender, at han er en god lærd Mand, hvis Venskab og Omgængelse er værd at holdes udi Agt. Dog ber ai tingest ske med Maade og god Bekjendelse, og derhos betamke stedse: ne quid nimis!«)

Dog skulde Jørgen Rosenkrantz snart faa Anledning til at skrive et endnu skrappere Brev til Sønnen. — Den mest ansete Jurist i Vittenberg paa de Tider var Dr. juris Veit Winsheim, Svigerfader til den da 30aarige Prof. juris

Thomas Frantzius, som Holger Rosenkrantz satte saa stor Pris paa. Under Stridighederne med Hertugdømmerne var Dr. Veit 1586 af Kurfyrsten af Sachsen bleven sendt til Danmark for at yde juridisk Hjælp, og han var traadt i et Slags dansk Statstjeneste som kgl. Raad, ligesom han ogsaa i denne Egenskab og som Dekanus i Hamborg havde overværet Frederik IFs Begravelse i Roskilde Domkirke. For øvrigt synes han vedblivende at have haft sin Bolig i Vittenberg, hvor han 1586 som Rektor tog sig meget af de danske Adelsmænd, som studerede der, og som anset Jurist havde han ogsaa hos andre Fyrster en lignende Stilling som i'Raad«¹). Jørgen Rosenkrantz kjendte han nøje; de havde i Forening haft med de slesvigske Sager at gjøre. Holger Rosenkrantz fortæller ogsaa sin Fader (19. August 1593), at Dr. Winsheim én Gang havde indbudthamtil Gjæstebud. Han havde ogsaa ydet den ellers saa lærde og hojtstillede Mand al skyldig Opmærksomhed, dog kun saa megen, som han med frelst Samvittighed kunde vise en fremtrædende Kalvinist! Denne havde ogsaa i Begyndelsen, næsten i altfor ydmyge Udtryk, som den Slags Folk pleje, anbefalet ham sine (de juridiske) Studier; men efter at han havde hørt, at han ugentlig deltog i to theologiske Kollegier, og det tilmed lutheranske, og ikke kalvinistiske, — saa havde han slaaet Haanden af ham og var endogsaa afrejst uden at medtage nogen Hilsen, skjont han dog tidligere selv havde opfordret Holger til at medgive ham Breve (formodentlig til Faderen). »Jeg har ikke taget mig det videre nær», fortsætter han, »især da han her er i alles Munde. Men Gud bevare vort Fædreland længe rent og uskadt, Amen, Amen! Alle

---

1) Rordams Universitetskist. 111, 289; 334. Eesen, S. 362.

vore (o: de lutherske) Theologer hilse dig og bede om
Nestors Aar for dig til Guds Navns sande Ære, dets BevarelseogUdbredelse!«

Dette første Sammenstød med Dr. Winsheim synes saaledes at have været temlig køligt. Næste Aar (1594) sendtes imidlertid Dr. Winsheim atter i Forening med Benedikt Ahlefeld som dansk Udsending til Rigsdagen i Kegensburg. Baade paa Udrejsen i Marts og paa Hjemrejseni Juli traf han Holger i Vittenberg; men han fortalteFaderen, at han saa daarlig ud, var stakaandet og vistnok maatte holde noget igjen med sin Studering; man maatte frygte for en Brystsyge. «Men», skriver Jørgen Rosenkrantz til Sønnen (16. September 1594), «at jeg det saa aldelis haver kunnet antage og forstaa hans Mening, vil ikke vel komme udi mit Sind, og tvivler noget paa, at der skal være andet under, at han sligt haver givet mig til Kjende.D Sagen var nemlig, at Jørgen Rosenkrantz,maaske af Dr. Winsheim selv eller inaaske af en eller anden, der samtidig kom fra Tyskland, havde faaet en Advarsel om, at Holger var forelsket i Thomas Frantzius's Søster, der var i Huset hos denne. Herom havde han allerede 9. September tilskrevet Sønnen, uden dog endnu at have faaet Svar, medens et Brev fra Holger af 8. Juli¹) nok omtalte en Svagelighed, han i henved 12 Aar havde lidt af. men holdt hemmelig, uden i mindste Maade at omtale Brystlidelserne. — Brevet af 9. September lyder i hele sin karakteristiske Fyndighed saaledes: «.... Jeg forfarergjerne, at du af samme Skrøbelighed est bleven befriet;men derimod haver jeg ugjerne hørt og forfaret, dig at være en anden Sygdom paakommen, som hedder

---

1) Eosoukrantziaua paa kgl. Bibi.

paa Latine Amor og dansk en narrisk og gækkelig Kjærlighed.Det er mig af godt, lovagtig, sandru Folk bleven advaret og tilkjendegivet, at der skal være en Pige udi Dr. Winsheims Svoger Frantzii Hus, til hvilken du haver fanget saadan Vilje og Kjærlighed, at du sjelden kan være fra hende af samme Hus og derover bliver forhindret fra din Studering, — saa at du nu haver bekommet en Narrekappepaa dit Hoved med gode lange ører; hvilket mig af Hjertet haardt fortryder, at jeg skal spørge saadanne Tidender om dig, at du derover haver mist dit gode Navn og Rygte, som du tilforn der haver bekommet for din flittige Studering og skikkelige Levned. Saa vil jeg nu hermed have dig alvorligen advaret, paamindt og befalet, at du lader denne din gækkelige Handel og Væsen fare, og betænker, hvorfore jeg haver dig der hen udskikket, (>g der med stor Bekostning underholder dig, at du herefterovergiver saadan uskikkelig Levned, som du kan høre ilde for, og aldeles skyr og flyr fornævnte Hus og den Person, som du er kommen udi Rygte for, saa at ingen kan have Aarsag til nogen Mistanke om dig udi saa Maade. Hvor det ikke sker, og jeg herefter kan udi Sandhed forfare, at du ikke forlader fornævnte din gækkeligeFortægt, og ydermere udi saa Maade bedrøver os dine Forældre paa vores Alderdom, da skalt du vist vide og forlade dig dertil, at vi ville betænke de Middel og Raad dertil, som dig skal fortryde, saa længe du lever. Dette haver jeg efter Lejligheden ikke kunnet undlade at skrive dig til paa denne Tid, og haver i lige Maade skrevet Magister Daniel derom.»

Dette lyder jo endogsaa meget truende. Ægter du
hende, den borgerlige Pige, bliver du arveløs, synes man
næsten at skimte mellem Linierne. Holger beroligede dog

sin Fader i en lang Skrivelse (9. Oktbr.) baade med Hensyntil sin Helbredstilstand og sin Kjærlighedshistorie. Han omtaler, at der af hans mange Fjender er sat de utroligste Rygter i Omlob om ham. At han strejfede om paa Gaderne om Natten og sogte Knejper, at han havde haft Dueller med religiose Modstandere og var bleven livsfarligsaaret, det havde man længe fortalt baade i Rostock og Lyneburg; ja man havde endogsaa fortalt ved Hoffet i Sachsen, at han skulde ægte en Datter af Stadspræfekten i Vittenberg, og meget andet, som var Løgn. Han har mange Misundere, der udsprede slige Historier. Han indrømmer,at han kommer meget i Dr. Frantzii Hus; men der er heller ingen Mand, næstefter Theologerne, han har haft større Udbytte af end ham. Noget Forhold mellem ham og Søsteren er der ikke; hun udmærker sig ved Kyskhed; der har aldrig været et lascivt Ord over hans Læber o. s. v. Man har endogsaa sagt, at han vilde ægte hende; det er lutter Snak. «AUe og enhver véd«, tilføjerhan med Stolthed, «af hvad Stand jeg er, og hvor absurd saadant er, især naar det opdigtes om en dansk Adelsmand!" x)

Faderen tog mod Undskyldningen i en Skrivelse af 24. Novbr. 1594, der i Modsætning til Sønnens flydende, men overordentlig vidtløftige Latin udmærker sig ved dansk Jævnhed og fyndig Korthed. Han lod nemlig Sønnen høre, at han ikke havde behøvet at undskylde sig saa vidtløftig og med saa mange Ord: »Det havde ladt bedre, at du din Uskyldighed korteligen med færre Ord havde givet til Kjende; thi hvo sig véd uskyldig for nogen

---

1) qvamqve absurdum sit Loc præsertim de nobili Dano comnientum (Brev af 9. Oktober 1594, efter Afskriften paa kgl. Bibi.).

Sag, han løgnagtig beskyldes for, den haver en god Conscienz,der er en fast Fod at staa paa, og kan med et frit Mod og med faa Ord forsvare sig; men hvorom alting er, da haver jeg nu paa denne Tid annammet denne din Undskyldning for fulde, saa længe jeg kan formærke, at du med Gjerningen beviser det, du i din Skrivelse lover og tilsiger.«

I den følgende Tid omtales dette Forhold heller ikke mere i Brevene. Holger havde ogsaa kunnet vedlægge sit Brev gyldige Vidnesbyrd om sin fortsatte Flid i en ny juridisk Disputats og andre Smaa- Afhandlinger. Ja i samme Skrivelse, i samme Aandedræt. som Faderen havde forbudt ham at komme i Dr. Frantzii Hus, anbefaler han varmt Dr. Frantzius til Ansættelse i dansk Tjeneste. Faderen havde nemlig (i Brevet af 16. September) spurgt, om han ikke kjendte en lærd og veltalende Jurist-Doktor i Leipzig eller Vittenberg, «som vilde lade sig bestille her udi Riget», da man havde Trang til en saadan. Dr. Frantzius blev senere Kansler i Ostfriesland og til sidst Syndikus i sin Fødeby Magdeburg (j 1614); men til Danmark kom han ikke. Grunden hertil kjendes ikke. Utænkeligt er det dog ikke, at Jørgen Rosenkrantz ogsaa af Hensyn til Sønnen har været mindre tilbøjelig til at faa ham — og hans Søster til Danmark.

Jørgen Rosenkrantz kaldte i Begyndelsen af det følgendeAar sin Son tilbage til Danmark. Magister Daniel Cramer havde da faaet en Ansættelse i Stetin, saa maaske allerede heri kan have ligget en Anledning til Tilbagekaldelsen.Men dertil kom, at Jørgen Rosenkrantz begyndteat føle Alderens Tryk; Rygter om hans Sygdom og Død havde allerede flere Gange foruroliget Sønnen i Udlandet. Det er da naturligt, at han har ønsket at have

ham hjemme hos sig, hvis noget skulde paakomme. Men man kan dog ikke holde den Tanke tilbage, at den udsatteStilling, Sønnen indtog i Vittenberg, ogsaa har bidragethertil. Thi neppe har nogen anden dansk ung Adelsmand eller Lærd indtaget en saa mærkelig Stilling ved fremmede Universiteter som denne unge Mand i en Alder fra 18 —20 Aar. Det var ikke en almindelig ung Studerende, der alene søgte Oplysning for sig selv. Med en forbavsende Aandsmodenhed og Fyrighed havde han selv kastet sig ind i Tidens brændende Spørgsmaal og paa én Gang vakt Beundring og Had imod sig. Det hører ikke herhen at give en nærmere Skildring af denne mærkelige Personlighed. De foregaaende Sider maa snarere betragtes som Oplysninger om Jørgen Eosenkrantz end om Sønnen: men idet vi saaledes forlade den unge Holger, kunne vi ikke undlade at udtale det Onsko, at en Theolog med historisk Sans inden alt for lang Tid vilde paatage sig det smukke Hverv at give en Skildring af denne Personlighed,hans brændende Iver for «den rene Lære», hans Betydning for det danske Aandslivs Udvikling gjennem hans senere Virksomhed som Lærer for Ungdommen paa Rosenholm eller i hans Vexelvirkning med Tidens øvrige Personer og Spørgsmaal. Men en Theolog bør det være; ellers kommer Holger Eosenkrantz neppe til sin fulde Ret.

Var Jørgen Rosenkrantz nu end i en høj Alder, saa skaanede han sig sandelig ikke i sit sidste Leveaar. «Sin Herre og Konge, desligeste sit Fædrenerige tjente han og med al Tro», ytrer Jens Gødissøn, «og udi disse sidste otte Aar, han var udi Regeringen, lod han sig end bruge over sin Formue." Disse sidste Ord ere vistnok fuldt sande. I den første Del af Aaret 1595 var han i Kjøbenhavn til Raadsmøder, og fik her at gjøre med en ejendommelig

Sag. Mester Jon Jensen Kolding havde, oprindelig efter Niels Kaases Opfordring, udgivet en Danmarks Beskrivelse (Daniæ desciptio), der imidlertid indeholdt adskillige BemærkningeromSyvaarskrigen og Kong Erik XIV, der vakte Anstød i Sverig. Overensstemmende med Stetiner-Fredens 15de Artikkel, at Smædeskrivere skulde «uden al Naade paa Kroppen straffes«, klagede man herover. Under det stadig spændte Forhold til Sverig maatte Regeringsraadet tage sig af Sagen, saa meget mere som Bogen var tilegnet den udvalgte Kong Kristian selv, indeholdt Æresdigte til de 4 «proreges» (Regeringsherrer), til den nu afdøde Niels Kaas, til den tidligere omtalte Frederik Rosenkrantz o. s. v. Manden blev derfor stævnet for Konsistorium, og der blev fremlagt et Exemplar, hvori Jørgen Rosenkrantz egenhændig havde tilsat Mærker ved de anstødelige Steder. En Tid lang holdt Regeringsraadet paa, at han skulde dømmes «i KongensNaadeog Unaade», hvilket under almindelige Forhold var det samme som Døden. Dette skete selvfølgelig af Hensyn til Sverig og Stetiner-Fredens Artikkel og var en ret snild diplomatisk Vending. Man kunde da overfor Sverig foregive, at man havde taget sig af Sagen, — og saa bag efter alligevel lade Naade gaa for Ret. Enden paa Sagen blev ogsaa, at man frafaldt Paastanden paa at faa dette Udtryk indført i Dommen og nøjedes med af Naade at suspendere Mester Jon et Aarstid fra sit Embede, samt beslaglægge Skriftet. Saaledes kom Jørgen Rosenkrantz, der overfor Chytræus havde hævdet Danmarks for Sverig formentlig tilsidesatte Ære, nu til at hævde Sverigs Ære overfor en dansk Mand. For øvrigt maa Jørgen Rosenkrantzvistnokhave kjendt Manden personlig. Han havde haft forskjellige Embedsstillinger i Kolding og var nu Præst i dets Nærhed, og til Forholdene i Kolding havde

Jørgen Rosenkrantz jo i en lang Aarrække haft nøje
Kjendskab x).

I Juli Maaned sad Jørgen Rosenkrantz derpaa i en 14 Dages Tid Dag ud og Dag ind, Time efter Time, i det kongelige Retterting, og de bevarede Dombøger vise, hvor trolig den gamle Mand har givet Møde; kun i meget faa Sager har han været fraværende. Fra September til midt i November foretog Kongen en Rejse til Brunsvig og flere Steder i Tyskland. Af Regeringsraaderne deltog Jakob Sefeld, af de øvrige Rigsraader Peder Munk og Brejde Rantzau i Rejsen²). Jørgen Rosenkrantz blev derimod hjemme. Man har Breve, udstedte af ham og Mandrup Parsberg i Aarhus den 31. Oktbr., og herfra førtes ogsaa Regeringen i den følgende Del af Aaret efter Kongens Tilbagekomst indtil Jul.

Jørgen Rosenkrantz var imidlertid allerede nu temmelig svag. Han klagede over, at han fandt sig saa tung, at hans Elen ikke vilde bære ham, og ventede Døden. Dog deltog han endnu i Januar 1596 i Snapstinget i Viborg; men han kom temmelig svag derfra. Fra den Tid begyndtehan, siger Jens Gødissøn, daglig selv at læse for sig og sine efter Bordbønnen Middag og Aften et Par Vers af Davids 90de Psalme med Luthers Udlæggelse, for altid at have Døden i Sinde. Det var i disse Dage (22. Januar), at Tyge Brahe skrev-til Holger Rosenkrantz for at bede denne tale sin Sag hos Faderen angaaende den übehagelige Tvivst, han var kommen i med sin Datters Fæstemand, Mag. Gellius Sacerides; thi Jørgen Rosenkrantz var efter Mels Kaases Død den eneste i Regeringsraadet,

---

1) Ny kirkehist. Saml. V, 384 fif.

2) Erslev, Aktstykker til Rigsraadets o. s. v. Historie under Krist. IV, i. 73. '

han stolede paa x). Hvorvidt Jørgen Rosenkrantz har
faaet Lejlighed til at tage sig af denne Sag, vides dog
ikke.

Svag og afmægtig begav han sig dog til Kolding, hvor Kongen havde indbudt ham til 15. Februar til nogle adelige Bryllupper, han lod fejre. Paa denne Dag fejredes nemlig Tage Krabbes Bryllup med Jfr. Sofie Fris, Koriitz Ulfelds med Jfr. Elsebet Brockenhus og Enevold Kruses med Jfr. Else Marsvin 2). Her traf han en meget stor Samling af sine nærmeste Slægtninge og Venner, saaledes Sten Brahe, Brejde og Frants Rantzau, Otte Kristoffer Rosenkrantz til Boller, sin Svigersen Oluf Bilde til Valle, Hans Johansen Lindenov, gift med Margrete Rosenkrantz fra Næsbyholm, sine Svigersker Fru Helvig Hardenberg, Erik Rosenkrantzes Enke, og Fru Karen Gyldenstjerne, Holger Rosenkrantzes Enke. Ogsaa hans Søn Holger var med, og han benævnes allerede nu «til Rosenholm«. Desuden var der ogsaa en Mængde andre Rosen - krantzer af de øvrige Linier blandt de indbudne Gjæster 3).

For Jorgen Rosenkrantz blev det en Slags Afsked med største Delen af hans Slægt. Om han end ikke kunde deltage i Bryllupsgildet, fulgte han dog Kongen med de øvrige Raader til Kirken, og i de følgende Dage var han tilstede med de andre Regeringsraader «der, hvor Raadstue holdtes, dog med stor Møje". Hans Navn staar ogsaa endnu under Regeringsskrivelser, der ere udstedte

---

1) Dsk. Mag. 11, 285.

2) I Ejler Brockenhuses Kalenderoptegnelser i Saml. til Fyns Hist. og Topogr. VI, 415 sættes Bryllupperne til 15. Febr. (jfr. nedenfor), Jens Gødissøn sætter dem til Fastelavnssøndag (22. Febr.). De maa formodentlig af en eller anden Grund være blevne udsatte.

3) Indbydelserne, til 15. Febr., dat. Aarhus 24. Decbr. 1595, findes i Sjæll. Tegn. 1595, p. 472—74.

fra Kolding den 17. og 21. Februar¹). Ogsaa nærmere Foranstaltninger i Anledning af Kongens Kroning og Overtagelseaf Regeringen, der var bestemt til den følgende Sommer, toges i disse Dage. Torsdag i Fastelavnsugen (26. Februar) drog han paa Grund af sin Sygdom tilbage til Rosenholm, ledsaget af sin Hustru og sin Søn Holger, med hvem han paa hele Vejen talte meget om det menneskeligeLevneds Usselhed og store Skrøbelighed og lignende religiøse Spørgsmaal. Efter Ankomsten til Rosenholm Søndagen den 29. Februar gik han strax til Sengs, og efter den Dag vilde han ikke mere give sig af med Regeringssagereller andre verdslige Sager. En af Regeringsherrernesendte ham nogle Sager at besørge, men han lod svare, «at han allerede havde befalet Danmark med alle sine Bestillinger Gud i Vold, han havde nu et andet Rige at tænke paa».

Nogle Dage senere lod han Biskop Jens Gødissøn kalde til sig fra Aarhus. Denne Mand havde allerede i en længere Aarrække været Jørgen Rosenkrantzes og hans Hustrus Sjælesørger, medens han var Præst ved Nikolai Kirke i Kjøbenhavn 2); i 1595 var han bleven kaldet til Superintendent i Aarhus Stift. Han talte med ham om sin Længsel efter Døden, nu han var en gammel skrøbelig Mand paa 73 Aar. »Jeg er mæt af dette Liv», ytrede han, «og har haft stor Møje derudi. Jeg har længe kjendt

---

1) Hofman, Fund. IV, AppendLx til Viborg Stift S. 11; Kirkenist. Sainl. 3. K. 11, 179.

2) »Jeg kan og paa mit Embeds Vegne med god Skjel og uden Skrømt give hende (o: Dorthe Lange) en from Kristens Vidnesbyrd, efterdi jeg haver kjendt hende fra den Tid, jeg var uværdig Guds Tjener i Kjøbenhavn, og til den Dag, Gud kaldede hende, som ere fulde 30 Aar», siger Jens Gødissøn i sin Ligtale over Dorthe Lange (.1613).

Daumark, baadc i Fred og Fejde, naar det har ladet baade \el og ilde. I Grevens Fejde stod det ynkelig til her i Landet, da Adlen var rejst mod Bønder og Borgere, indtil Gud sendte den salig Herre, Hertug Kristian, som stillede denne Opror, og med Guds Bistand kom baade Religionen og Riget paa Fode igjen, da han blev Danmarks Konge. Den svenske Fejde svækkede og Riget meget paa ottende Aar, saa dersom vi ikke havde haft saa gudfrygtig og from en Herre og Konge, da skulde det have staaet ilde til her i Riget paa denne Dag, det har jeg set og mærket som en gammel Mand. Saa jeg takker min Gud, som mig vil forløse, at jeg haver intet saadant mere at frygte. Jeg er forskreven til Herredag i Kjøbenhavn til næste Trinitatis; men jeg haaber at holde Herredag paa den Tid i Himmerig._<>

L den følgende Samtale udtalte han sig om Davids og Salomons Fald. om Ciceros Udraab i Dødsstunden: O me nunqvam sapientem (o jeg, som aldrig har været vis!), om den gamle Lærer, den hellige Bernhard, som i Dødsstunden udraabte: Perdite vixi (jeg har levet i Synd), uagtet han havde ført saa strængt et Levned. «Hvor meget mere«, ytrede han, «maa jeg arme Synder sige: perdite vixi!»

Jens Gødissøn besøgte ham jævnlig; men han var ikke den eneste. Da det Rygte udbredte sig, at den gamle Herre laa paa Sottesengen, indtraf det ene Besøg efter det andet af mange Adelsfolk rundt om fra Jylland. Alle de i Jylland tilstedeværende Regeringsraader og Rigsraaderindfandt sig paa Rosenholm, Peder Munk, Mandrup Parsberg, Jakob Sefeld, Albert Fris. Han takkede for Æren og bad dem paa hans Vegne «at takke hans kjære Herre Konge for al kongelig Gunst og Godhed og bede,

at Gud vilde give Hans Majestæt Naade og Lykke til at raade i sit Rige og med en fyrstelig Aand styrke og opholdeham, saa at han kunde elske Gud og gjore Ret i alle sine Dage«. Det var Jørgen Rosenkrantzes Afskedshilsentil den unge Kristian IV. Det var saadanne Ord, han vilde have talt til ham, naar han paa FormynderregeringensVegne om faa Maaneder skulde have overladt Rigsstyrelsen i hans egen Haand.

Det trak imidlertid længe ud, inden Døden kom. Først Langfredag Morgen den 9. April udaandede han stille og rolig. Tilstede vare da foruden Jens Gødissøn Fru Dorthe Lange, Sønnen Holger, Svigersønnen Oluf Bilde, hans Svigerske Fru Anne Hans Rostrups, Dr. Johannes Paludan, Medicus i Viborg, og Hr. Povl Simonsen, Sognepræst til Torsager Kirke ved Kalle. Kristi Himmelfartsdag — den Højtidsdag, paa hvilken han ogsaa var fodt — den 20. Maj 159(3 fandt Begravelsen Sted i Hornslet Kirke. Jens Gødissøn holdt Talen og havde til Text valgt de Vers af Davids 90de Psalme, som den afdøde saa tidt selv havde mindedes. Og i Modsætning til, hvad der ellers ofte var Skik, at begynde med en Skildring af den afdødes Levned, holdt han først den gudelige Del af Talen og opsatte Skildringen af ham til sidst, thi saaledes havde den afdøde selv jønsket.

"Endog han som et andet Menneske havde sine Fejl og Bræk, skikkede han sig dog af den Formue, Gud gav hannem, mod Læg og Lærd, Herrer og Tjenere, det bedste han kunde.» Disse jævne Ord, hvormed Jens Gødissønslutter sin Karakteristik af ham, tegne i al deres Simpelhed den gamle Herre bedst, og de vare sande. — Det samme Indtryk faar man af det bekjendte Billede af ham, der pryder hans Selvbiografi i Danske Magasins 4de

Bind. Det er taget .1589 og er formodentlig det samme, hvortil M. Jon Jakobsen Venusin digtede et latinsk Epigram1). Ogsaa paa Rosenholm og flere Steder findes Billederaf ham; men om disse Billeders indbyrdes Forhold ser jeg mig ikke i Stand til at udtale nogen Dom. Et interessant Billede af ham paa en Altertavle i Hornslet Kirke, taget i en yngre Alder, er tidligere omtalt. Med det ældre Billede til Grundlag er han i nyere Tider fremstilletaf vore bekjendteste Kunstnere baade i Kristian IVs Gravkapel i Roskilde Domkirke og paa Frederiksborg- Museet i Blochs bekjendte Billede af Scenen ved Niels Kaases Dødsleje.

Kristoffer Valkendorf fik den 17. April Ordre til «at ligge i Regeringen, da Gud haver hodenkaldt Jørgen Rosenkrantz».Den 29. April fik Mandrup Parsberg Brev om at skulle efter Hs. Majestæts mundtlige Befaling lade skyde fire Hinder, som ingen Hjorte have hos sig, og dem forsende til Fru Dorthe Lange, afgangne Jørgen Rosenkrantzes, til hendes Husbonds Begravelse. Kallø Len fik Fru Dorthe derpaa den 12. Juni Befaling til at overgive til Henrik Lykke. — Selv overlevede Fru Dorthe Lange sin Husbond i 17 Aar. Hun omtales imidlertid meget sjældent, da hun paa Grund af Svagelighed holdt sig mest hjemme paa Skabygaard (Skafføgaard), hvor hun var flyttet hen, efter at hendes Søn Holger havde overtagetRosenholm og 13. April 1598 giftet sig med Sofie Brahe, Datter af Tyge og Sten Brahes Broder, Rigsraad Axel Brahe til Elved a). Paa Skaby havde hun ladet indretteen

---

1) Kirkehist. Saml. 3. K. I, 284.

2) Fynske Tegn. 1596, p. 482. — Jyske Tegn. 1596, p. 553; 558; 5(30.

3) 18. Juni 1608 solgte Johan Rud til Mogelkjser en Gaard i Hyhkcnstrajile i kjobenhavn, som Jergen Eosenkrantz 1589 bavcle afkjabt ham paa hans Sosterberns Vegne rued Eet til Gjenkjob, uden denne Eet til hendo (Vedol Simonsen, Euderne, 11, 204).

retteenlille Huskirke, hvor hun lod prædike for sig, naar hun ikke formaaede at kjøre til sin Sognekirke. Hendes Søn Holgers Prædikant, Mester Jens Lavridsen, eller unge Studenter, som hun kaldte til sig, prædikede da for hende. Lægerne i Viborg og Aarhus søgte forgjæves at hjælpe hende i hendes Svaghedstilstand; men Sønnen og hans Hustru kom jævnlig til hende, især under hendes sidste Sygdom. Hun døde stille hen den 9. Marts 1613, 73 Aar gammel. Holger ydede hende Religionens Trøst saa godt som nogen; ogsaa Mester Jens Lavridsen var tilstede, ligesomHr. Jost Pedersen Saxe, der var hendes egen Sognepræst,og Hr. Peder Sommer, Holgers Sognepræst. Den 23. Marts blev hun begraven i Hornslet Kirke. Rigsraad Eske Brok »talte over Graven«; men hendes gamle Ven, Biskop Jens Gødissen i Aarhus, holdt den egentlige Ligprædiken,hvori han giver en smuk Skildring af hende som Hustru og Kristen: "Hendes Ægtefælle var hun en ret Dorothea, det er en Guds Gave, og var ædel saa vel i Mod (o: Sind) som i Blod, hvilket staar saadanne Folk kostelig vel, saa hun vel maa lignes ved en af de hellige Kvinder, Sankt Peder taler om (I Pet. 3) at have været i fordums Tid.« — Kristoffer Dybvad skrev et latinsk Sørgedigt over hende; han underretter selv Sønnen herom i et Brev, hvoraf man faar det Indtryk, at denne opstyltede Person mere har gjort det for at indsmigre sig hos sin højfornemme Mæcenasend af Interesse for den afdøde 2).

Medens Skildringen af Holger Rosenkrantz og Jørgen

---

3) 18. Juni 1608 solgte Johan Rud til Mogelkjser en Gaard i Hyhkcnstrajile i kjobenhavn, som Jergen Eosenkrantz 1589 bavcle afkjabt ham paa hans Sosterberns Vegne rued Eet til Gjenkjob, uden denne Eet til hendo (Vedol Simonsen, Euderne, 11, 204).

1) Vedel Simousen, Eske Brok, 11, 22.

2) Dsk. Mag. 4. E. 11, 225.

Rosenkrantzes gjennem ham nedstamniende Ætlinge, der danne en saa stor Række af fremtrædende Personligheder helt ned gjennem Tiderne, hører andetsteds hen, tilføjes her blot nogle Bemærkninger om Jørgen Rosenkrantzes og Dorthe Langes efterlevende Datter Margrete. Hendes Bryllup stod den 23. Oktober 1586 i Aarhus med Peder Bildes og Birgitte Olufsdatter Rosenkrantzes Søn, Oluf Bilde, der fra 1580 forekommer som Hofsinde og da allerede kaldes «til Svanholm», som han formodentlig har tiltraadt kort efter Faderens Død samme Aar l). Øster- Vallø tiltraadte han først efter Moderens Død 1592, hvorpaaSvanholmgikover til den yngre Broder Eske. At han allerede i Moderens Levetid paa dennes Vegne optraadteiforskjelligeRetstrætter angaaende Vallø, er omtaltunderdenne.Efter Faderen blev han Lensmand paa Tureby, som han beholdt til Maj 1588, da han fik AbrahamstrupiForleningaf Regeringsraadet paa temmelig gunstige Vilkaar. Allerede i Frederik IFs Tid forekommer han dog ved forskjellige Lejligheder; saaledes fik han 23. Juli 1582 Ordre til at møde i Helsingør tillige med Sten Brahe og hans Hustru med flere i Anledning af nogle engelske Gesandters Ankomst²). 1586 var han blandt de Adelsmænd, der modtoge Kongens Svigerfader, Hertug Ulrik af Meklenborg, i Gedser, og deltog i TurneringenunderHertugensOphold her; 1587 fik han Ordre til at møde paa Antvorskov St. Hans Dag Midsommer i Anledning af de skotske Gesandters Ankomst, der forelobigindlededeUnderhandlingerom Prinsesse Annas Gii'termaal³). 1588 deltog han i Frederik IFs Begravelse

---

1) Sjæll. Keg. 1580, p. 487 (Kristian IV:s Hylding).

2) Sjæll. Tegn. 1582, p. 87.

3) Sjæll. Tegn. 1587, p. 175—7<i.

i Roskilde, 1589 var han tillige med sin Hustru Margrete og sin Moder Birgitte tilstede ved Prinsesse Annas Trolovelsetildenskotske Gesandt paa Kronborg, ligeledes 1590 i Anledning af Prinsesse Elisabets Formæling med Hertugen af Brunsvig, ligesom lian i al Fald var bestemt til at ledsage Dronningen til Brunsvig med Datteren. — Ved Kristian IV's store Kroningsfest var han selvfølgelig ogsaa tilstede, ligesom da omtrent alle de meget talrige Eosenkrantzer og rosenkrantziske Svigersønner. Oluf Bilde havde saaledes det Hverv «at opvarte Hertugen af Pommern«.OtteKristofferRosenkrantz til Boller var tillige med flere andre Eosenkrantzer blandt de 21 Adelsmænd, der bare Mad til Bordet; den lærde Holger «var Skjænk paa de skotske Gesandters Gemak o, o. s. v. — 1599 var Oluf Bilde tillige med sin Frue tilsagt til at møde i Slangerup den 7. September i Forening med en Del andre Adelsmænd og Fruer for at ledsage Kristian IV's kort efter Fødselen døde Søn til Begravelsen i Roskilde den 9. Septbr., «og er det ikke fornødent«, tilføjes ret karakteristisk,catdeklæde sig eller deres Folk i Sørgeklæder, men alene Hattene overdrages med sort SkellerU (et Slags Tøj) 1). — I Aaret 1600 havde han atter Strid med sin Fætter Oluf Rosensparre til Vester-Valle, Mette RosenkrantzesSøn,omGammelkjøge By og de mellem Valløerne og Kjege værende Grænser²). —At han i RegeringsraadetsTidhavdeværet med til at afsige den for Tyge Brahe uheldige Dom om Bonden, er allerede tidligere omtalt.VedetPar lignende Lejligheder omtales han, men man faar for øvrigt det Indtryk, at han har været en

---

1) Sjæll. Tegn. 1599, p.2l9ff.

2) Erancisca Carlsen, GI. Kjøgegaard, I, 105.

temmelig übetydelig Mand, der væsentlig skyldte sin høje Byrd og sit ansete Giftermaal den Gunst, han en Tid synes at have staaet i ved Hove x). — Han døde 1602 og blev den 15. Oktober s. A. begravet i Valløby Kirke. — Hans Hustru Margrete overlevede ham en Del Aar; hun levede endnu, da Jens Gødissøn i Juli 1613 udgav sin Ligprædiken over Moderen, men maa være død et af de nærmeste Aar herefter; thi allerede 4. Maj 1616 solgte hendes Broder Holger Øster-Vallø til Ellen Marsvin. Oluf Bilde og Margrete Rosenkrantz havde haft to Børn, en Søn og en Datter, der begge vare døde før Forældrene, Sønnen, Peder Bilde, den 24. Februar 1612, i sit 19de Aar >2). — Peder Bilde maa vel saaledes have været juridiskEjerafØster-Vallø ved sin Død, i al Fald i Forening med Moderen; denne har da arvet Sønnen, og Holger Rosenkrantz atter sin eneste Søster som nærmeste Arving. Alle Rigsraad Peder Bildes og Fru Birgitte Olufsdatter Rosenkrantzes Efterkommere, Sønner og Sønnebørn, vare nemlig den Gang døde.

Da Jørgen Rosenkrantz døde den 9. April 1596, var han den sidstlevende af alle siue Søskende. Brødrene Holger og Erik vare allerede døde 1575. Otte til Næsbyholmendnu langt tidligere; Søstrene Anne og Margrete levede længst. For Fuldstændigheds Skyld meddeles i det følgende Oplysninger om disse sidste, saa vel som om Otte og hans fremtrædende Døtre og Svigersønner, der

---

1) Om hans Virksomhed pua Abrahanistrup henvises til Wegeners Abrahumstrups Hist. I, 98—102: 11, 81. — Om .Vallø smlgn. A. Petersen, Vallø og Omegn, S. 60—65.

2) «Din Søster har faaet en ung Son i disse Dage«, skriver Jørgen Rosenkrantz til sin Søn Holger fra Flensborg den 7. Septbr. 1593 (kgl. Bibi.. Rosenkrantziana Vol. III).

netop ved Jørgen Rosenkrantzes Side havde indtaget saa
betydelig en Plads.

IV. Margrete Rosenkrantz Ottesdatter og Ditrich v. Qiutzau. c. 1518 — c. 1592.

Margrete Kosenkrantz anføres paa Stamtavlerne som Otte Holgersens na^stældste Barn. I saa Fald maa hun være født 1518, mellem Brødrene Holger (født 1517) og Erik (fedt 1519). Hun var med Forældrene, da disse døde i Lybeck 1525; Mormoderen tog hende da med sig til Brandenburg, hvor hun blev, efter at de andre Børn 1530 vare sendte tilbage til Danmark. Omtrent 1540 blev hun fra Putlitz, hvor hun opholdt sig hos sin Moders Slægtninge, gift med en brandenburgsk Adelsmand, DitrichvonQuitzau til Klitsche. Hun fik i Medgift af sine Søskende 4000 Gylden, og af et senere udstedt Retsdokumentfremgaardet, at disse ogsaa i forskjelllge Terminerbleveudbetalte til Ditrich von Quitzau af Holger Rosenkrantz, første Gang 1540 og sidste Gang Aar 1543. Paa denne Tid har Ditrich v. Quitzau altsåa endnu levet: men inden 6. Oktober 1549 maa han være død; thi paa denne Tid er der i Roskilde udstedt Vidnesbyrd baade af Holger Rosenkrantz og flere Mænd, som havde staaet i Familiens Tjeneste, paa Forlangende af Fru Margrete Rosenkrantz, «Ditrich von Quitzawen gelassen witwe», hvori de bevidne, baade at hun havde været Ditrich von Quitzaus Ægtehustru («zu der ehe verlobt, vertraut und seine eheliche Hausfrau gewesen«), og at Medgiften var udbetalt. Om 600 Gylden, der var lovet, erklærede Holger Rosenkrantz dog, at han ikke vidste fuld Besked, men

henviste til Herrerne af Putlitz x). — Efter Mandens Død havde hun paa sine egne og sine tre Børns Vegne mange Fortrædeligheder af Mandens Kreditorer. Brødrene Holger og Jørgen udvirkede derfor i Oktober 1561 et Anbefalingsbrevforhende fra Frederik II til Kurfyrst Joachim af Brandenburg, hvori han beder om, at Kurfyrsten vil tage sig af hende, da hun og hendes Børn paa Grund af hendes Ophold i et fremmed Land (»elenden standt») ikke kunne faa den Hjælp af hendes Brødre, som hun ellers kunde vente 2). — !Nogen Formue maa hun dog have reddet ud af Kreditorernes Hænder, skjønt disse ogsaa synes at have villet beslaglægge den Formue (de 4000 Gylden), hun som Medgift havde bragt ind i Boet; thi 8/e 1569 har Peder Huitf'eldt til Engestofte i Kjøbenhavn udstedt et Vidnesbyrdom,at Kristoffer Gøje til Gunderslev er gaaet i Borgen for ham til Fru Margrete Rosenkrantz, «salig Didrich Quitzovs Efterleverske til Kleyschis», for 1200 Joachimsdalere a). Paa denne Tid maa hun vel altsaa have været i Danmark; men herefter forsvinder hun i danske Kilder i en lang Aarrække; navnlig savnes hun ved den

---

1) Afekrift paa Tysk af Dokumenterne findes i Auslandisch. Kegistr. 1549, fol. 114, Geh. Ark. — Dr. Mollerup liar henledt min Opuiierksoinbed herpaa. — Jfr. Dsk. Mag. IV, 19(5 (Jorgen Bosenkrantzes Selvbiografi). — Jesper Gans til Putlitz, Margreto Rosenkrantzes Morfader, var dad indeu 1535; bans San, Hr. Christoffer Gans til Putlitz, altsaa Morbroder til Otto Holgersens Bern, var ligesom Faderen braudenburgsk Arvemarskalk og Eaad (Dsk. Mag. 4. R. 111, 360). — Jiirgeu Gans til Putlitz tjente som Hovedsmaud for et Eytterregiment i Syvaarskrigen, 1564_—67. Rordam, Mouuin. bist. Dan. I.E. 11, 529; 2. E. I, 272, 285, 394; 469. — En Melcbior Podlitz stod i dausk Tjeneste 157U (sainme Skr. S. 379).

2) Afskrift, formodentlig fra Ausl. Reg., i Klevenf. Saml.

3) Adelsbreve Fase. 33, Hvitfeld, kgl. Bibi.

store Barselfærd, hvormed hendes Broder Holger i September1571højtideligholdt sin San Frederiks Daab, hvortil hun maaske ikke er bleven indbudt, fordi hun boede saa langt borte. Hun levede nemlig endnu 1592; paa sin Rejse til Vittenberg i September dette Aar besøgte nemlig Holger Rosenkrantz (den lærde) hende. Han skriver i den Anledning til Faderen (7. Oktober), at han havde fundet hende rask; han havde overgivet hende baade GaverneogBrevet, men han véd ikke, om de vare kjærkomne.Brevetog det mundtlige Hverv, Holger skulde bringe hende, maa have indeholdt Oplysninger om en af hendes Sønner, formodentlig den neden for nævnte Kuno (Kønne); thi hun svarede, at hun havde paamindet Sønnen, men uden Resultat: han havde svaret, at den af Gud bestemte Dag endnu ikke var kommen. Maaske har der været Tale om et Giftermaal. Senere forekommer hun ikke :).

Hun havde i sit Ægteskab fire Børn, nemlig Sønnerne Kønne (Kuno), Otto (født c. 1543) og Kristoffer, og en Datter Karine²). Af disse bleve de to førstnævnte anbragte i Danmark. Otto blev nemlig ansat ved Frederikll's Hof, men døde 22 Aar gammel under Syvaarskrigend. 17. Oktober 1565 paa Vidskøfle i Skaane, som da ejedes af Hr. Lave Brahe, en Søn af Hr. Axel Brahe, hos hvis anden Hustru, Sofie Holgersdatter Rosenkrantz, Fru Margrete Rosenkrantzes Søskende vare bleve opdragn e³). Han blev begraven i Vidskøfle Kirke, hvor hans Morbroder Holger Rosenkrantz lod opsætte et Mindesinærkeover

---

1) KirkeMst. Saml. 3. R. I, 122.

2) Thottske Saml. Nr. 1960, 4to, kgl. Bibi.

3) Jfr. Familien Rosenkranses Hist., 2den Del, S. 292 —03.

inærkeoverham 1). — Kønne Qvitzau havde fra 1572^—78 Lønborggaard og Birk (Nørre Herred, Ribe Stift) i Pant, hvorpaa han 1578 fik Hassens Birk (tidligere under Kallø) frit paa Livstid mod Eftergivelse af Pantesummen. I Aaret 1588 var han blandt de Adelsmænd, der ledsagede Kongen til Hertug Hanses Bryllup paa Sønderborg; han nævnes ogsaa i Følget ved Frederik IFs Begravelse i Roskilde. Den 28. April 1597 blev han begraven i Hornslet Kirke ved Rosenholm²).

Det vil af det foregaaende fremgaa, at de her nævnte brandenburgske Quitzauer intet have at gjøre med den dalevende danske Adelsslægt Quitzov. der allerede i Aarhundreder havde været her i Landet. Navnlig maa Dietrich v. Quitzau til Klitsche ikke forvexles med Didrik Henningsen Quitzov til Rørbæk (i Fyn), der døde omtrent 1561 og var gift med Mette Hardenberg. Klevenfelt har paa sine Stamtavler opført en langt yngre Didrik Heuningsen til Rerbæk, som han lader være gift med Margrete Rosen - krantz; om denne yngre Didrik Quitzov nogensinde har været til, skal jeg lade være usagt; saa meget er sikkert, at med Margrete Rosenkrantz har han aldrig været gift. Med Hensyn til Alderen maatte hun da ogsaa kunne have været hans Bedstemoder.

---

1) Afbildning heraf tindes blandt Abildgaards Tegninger i Oldn. Museums Arkiv. Indskriften lyder: Anno 1565. 17 Octobris, obiit in Arce Wiskell nobilis Otto Qvitzavius a Gletschin in Marchiouatu Brandoburgensi, sereniasimi ae potentissiini Friderici 2 Danorum etc. ltegis a cubiculis, anuum agens 23, cujus avunculus Holgorus Rusenkrantz in Bolwer amicitiæ ergo hoc monuniuntum procuravit. — Tegningen viser en ung Mand i Eustning.

2) Erslev, Lensmænd, S. 121; 141; jyske Tegn. 1587. p. 219; Ejler Brockenhuses Kalenderoptegnelser, Fynske Saml. VI, 421: jfr. Fløe og O. Nielsen, Nørre Home Herred, S. 29.

V Anne Rosenkrantz Ottesdatter, Albrecht Gøjes til Krænkerup. 1522—1589.

Anne Rosenkrantz var Otte Holgersen Rosenkrantzesog Fru Margrete Gatises næstyngste Barn, født 2. Februar 1522. Hun var ikke med Forældrene, da disse døde i Lybeck 1525; hun har formodentlig paa den Tid været i Huset hos sin Faster, Fru Sofie Holgersdatter Rosenkrantz, Hr. Axel Brahes til Krogholm. Allerede i Begyndelsen af Aaret 1532, altsaa kun ti Aar gammel, blev hun trolovet med Hr. Mogens Gøjes og Fru Mette Brydelsbachs (t 1513) næstældste Søn Albrecht. Det var vel endnu den Gang hemmeligt; men Grunden til Forbindelsen var aabenbart den, at Mogens Gøje herved mente at kunne sikre sin Søn den store norske Arv, der netop paa denne Tid var tilfaldet Otte Holgersens Børn, og derigjennem en indflydelsesrig Stilling i Norge. . Da Eske Bilde, som da var Lensmand paa Bergenhus, i Aaret 1533 tænkte paa at trække sig tilbage, sogte Mogens Gøje nemlig ved Eske Bildes Hjælp at bevæge de norske Stormændtil at overdrage Bergenhus til Albrecht Gøje, idet han netop beraabte sig paa, at han med Anne Rosenkrantz vilde faa alt hendes Arvegods i Norge, «og saaledes bliver saa godt som en indfødt Riddersmand i Riget«. Eske Bilde virkede ogsaa ivrig herfor; men de urolige Forhold efter Frederik Fs Død og Grevefejdens Udbrud hindrede Planens Iværksættelse. Endnu 1537, da Eske Bilde endelig slap fra Bergenhus, synes han at have interesseret sig for Planen; men heller ikke denne Gang lykkedes det, og

Albrecht Gøje havde imidlertid faaet Forleninger i Danmarkl).

Det første, man for øvrigt hører om Albrecht Gøje, er at han i Aaret 1531 laa i Borgeleje i øm Kloster som kongelig Hofsinde²). I Grevefejden blev han saaret og fangen i Slaget ved Svenstrup i Oktober 1534, men tillige med de øvrige Fanger udfriet, da Johan Rantzau i December samme Aar indtog Aalborg 3). Kort efter blev han udnævnttil Fodermarsk hos Kristian 111 og havde som saadan at sørge for Hofsindernes Forplejning, for Fetalliens Tilvejebringelse og lignende. Samtidig blev han, saasnart Stege var taget fra de grevelige, udnævnt til Lensmand her og beklædte denne Stilling indtil 1540 4). For øvrigt opholdt han sig under Kjøbenhavns Belejring ved Kristianlirs Hær. Fra Roskilde har han saaledes den 26. Februar 1535 skrevet et ret interessant Brev til sit NæstsøskendebarnFru Sofie Krummedige, Eske Bildes Hustru, hvori han be-klager, at Erkebispen af Trondhjem har fanget Eske Bilde, og for øvrigt bringer hende forskjellige Nyhederom Krigen, m. m.⁵). — Som Lensmand paa Stege blev han indkaldt til den store Rigsdag Oktober 1536 og har ogsaa medbeseglet Recessen. — Ved Kongens Kroning i August 1537 maatte han møde med Livhest og Kyrads

---

1) Om den norske Arv og disse Forbold henvises til Familien Rosenkrantzes Historie 11, 146 ff. navnlig S. 153 ff., og tilhørende Breve i Diplomatariet. — Rørdam, Monurn. hist. Dan. 1. Række I, 254 (Oluf Rosenkrantz til Eske Bilde, 1537, 18. Marts).

2) Fr. I's Reg., udg. af Erslev og Mollerup, S. 360; 381.

3) Rørdam, Hist. Kildeskr. 1. R. I, 293; Huitfeld S. 1430; jfr. Aktstykker til Grevefejden 11, 46, hvor Hans Reff dog kalder Mogens Gøjes fangne Søn -Eske Gøje«, vistnok urigtigt.

4) Dsk. Mag. 4. R. V, 39; 67; 68; Danske Kancelliregistranter ved Erslev og Mollerup, S. 4; 54.

5) Meddelt i Faui. Roscnkr. 11, Dipl. 132.

for at deltage i Turneringerne. I Aaret 1540 ombyttede han Stege, som Anders Bilde nu fik tilbage, med Dragsholmi Horns Herred. Han var vistnok imidlertid bleven gift med Anne Rosenkrantz. Torbenfeld (Frydendal) skal han allerede have faaet ved Moderens Død 1513; dette er dog maaske usikkert; i disse Aar kaldes han derimod «til Grunder slev» x), uagtet Faderen endnu levede.

Efter dennes Død, Palmelørdag 1544, varede det længe;:e Tid, inden det kom til et endeligt Skifte mellem Børnene. Albrecht Gøje overtog Tordrup Pantelen med Gjerlev, Galten og Hovlbjerg Herreder, dog mod en Forhøjelseaf Pantesummen med 3000 Gylden. Til Gunderslev skriver han sig endnu 1545, hvorpaa denne Gaard foreløbig gik over til Eskild Gøje, og han fik ogsaa Lod i Avnsbjerg, indtil denne Gaard efter mange Stridigheder mellem (xøjerne og den tidligere Besidder Niels ClementsensArvinger gik over til hans Broder Kristoffer²). — Krænkerup Hovedgaard paa Lolland (nu Hardenberg) tilfaldt ved Skiftedelingen Albrecht Gøje og Herluf Trolle paa hans Hustru Birgittes Vegne; 26. Maj 1546 foretog de paa Klavsholm en Deling indbyrdes af Bygningerne paa Krænkerup; senere synes dog Albrecht Gøje at have udkjøbt Herluf Trolle; i al Fald er Krænkerup i den følgendeTid hans Hovedejendom³). Klavsholm («Claxholm»)deltes samtidig mellem Albrecht Gøje og hans Svoger Movrids Olsen (Krognos) paa dennes Hustru Elline Gøjes Vegne, og denne vedblev hele Tiden igjennem at

---

1) F. Ex. i Breve i Geh. Ark., Musse Herred Kr. 6 (1543): V. Flakkebjerg H. Nr. 5 (1543).

2) Erslev, Lensmænd, S. 42: Dsk. Mag. 4. R. I, 35: 52; 64; 95; 126; 270; 311.

3) Farailien Rosenkr. Hist. 11, Dipl. Xr. 179.

have Medejendomsret til Klavsholm *). Et nyt «endeligt» Skifte angaaende Bygningerne paa Klavsholm mellem AlbrechtGøje og Elline Gøje, som nu var bleven Enke, fandt Sted 20. November 1554, og først 18. Januar 1556 kvitterer Eskild Gøje til Gunderslev for Arv i Klavsholm '²). — Tor ben fe Id i Sjælland (nu Frydendal) skriver Eskild Gøje sig endnu til 1550; Albrecht Gøje havde dog endnu Lod deri, vistnok Halvdelen; 1567 overlod Kristoffer Gøje Fru Anne Rosenkrantz, som da var Enke, sin Part i Torbenfeld mod Gods andensteds. Først derved ere hun og hendes Børn vistnok blevne Eneejere af det hele³). — At Albrecht Gøje paa sin Hustrus Vegne i Aarene 1547 og 1550 ogsaa søgte at komme i Besiddelse af Rosenkrantzernesstore norske Arv, men at Dommen gik ham imod, er tidligere omtalt (under Erik Rosenkrantz). — Imod Slutningen af sit Liv, i Aaret 1557, søgte han at faa Laasebrev paa sine store Ejendomme; men da der endnu kun havde fundet «Tokkeskifte» Sted mellem Mogens Gøjes Arvinger, nægtedes dette⁴).

Som Ejer af Krænkerup, som Medejer af Klavsholm og Torbenfcld og i Besiddelse af Kjøbstadgods paa flere Steder, indtog Albrecht Gøje en betydelig social Stilling. Han maatte ogsaa oftere yde Kongen betydelige Laan. Tordrup Len (Frisenvold) lagdes dog tillige med de dertil liggende Herreder i Aarene 1548 og 1552 ind under det nyoprettede Dronningborg. Men 1552 forlenedes han til Gjengjæld med et af de største Regnskabsien i Nørre-

---

1) Dsk. Mag. VI, 346. — Om Uelingen af Ivjabstadgodset se Kbhvns. Diplom. I. 402—7.

2) Geh. Ark.. Klavsholm Nr. 4 og 5.

3) Tegn. 111, 165. — Kgl. Bibi., Adelsbreve, Fase. 53 (Kosenkrantz).

4) Rosenvinge, Ul. Domme 11, 174.

Jylland, hans Faders gamle Forlening Skanderborg, og hertil lagdes Vor Kloster til Underhold for Lensmanden. I denne Stilliog nævnes han hyppig i de kongelige Kancellibøger;forskjellige Hverv paalagdes ham som Lensmand,og han tillige med sin Hustru indbødes oftere til de kongelige Fester. Men for øvrigt indtog han en mindre fremtrødende Stilling end sine saa bekjendte Søstre, Birgitteog tilline. Dog var han vistnok den betydeligste af Mogens Giøjes temmelig übetydelige Sønner. Han synes at have været en religiøs bevæget Natur, der endogsaa selv optraadte som theologisk Forfatter. I Aaret 1549 udkom nemlig paa Hans Vingaards Forlag i Kjøbenhavn: «Loci communes, det er vor kristelige Lærdoms Hovedartikler,kortelig tilsammen skrevne for Lægfolk og overset af Dr. Peder Palladion. At Forfatteren er Albrecht Gøje, fremgaar af Palladii Forord, hvori han sender Albrecht Gøje Bogen tilbage, »noget forbedret«, efter hans egen Begjæring. Han takker ham, fordi han har Lyst udi Guds Ord. «Jeg lod disse Artikler udprente», fortsætter Palladius,upaa det 1 skulde ikke alene have Gavn deraf, men unde andre med eder.» Bogen er ikke stor, 36 Blade, men mærkelig som det første Forsøg paa i Danmark at skrive en kristelig Dogmatik i populær Form¹).

24. Juni 1558 døde Albrecht Gøje paa Skanderborg- Slot og blev den 24. Juli begravet i Rasted Kirke ved Krænkeiup²). Med Anne Rosenkrantz havde han 4 Børn, nemlig en Søn, Otto Gøje til Krænkerup, Klavsholm og Torbenfeld, der imidlertid døde i en ung Alder den 23.

---

1) Exeni piarer findes jiaa det kgl. Bibliothek og i Karen Brahes Bibliotliek i Odense. Jfr. Bruun, Aarsberetn. for det store kgl. Bibi. 11, 307; N. M. Petersen, Dansk Litt. Hist. 11, 275 (l.Udg.).

2) Marmora Dan. 11, 318. — Dak. Atlas IV, 441.

Oktober 15t>t> af de Saar, han havde faaet ved Elfsborg, og den 23. Februar 1567 blev begravet i Rasted Kirke; Margrethe G øje, der senere blev gift med Peder Brahe til Krogholm i Skaane; Pernille Gøje, født 1550, der senere (inden 1567)^x) blev gift med den bekjendte Hak Ulfstand til Hekkeberg i Skaane, en Tidlang Regeringsraadunder Kristian lYs Mindreaarighed, Hofmester hos denne og tilsilUt (1593) Rigsmarsk (f 1594), og Dorthe, der forblev ugift.

Da disse Børn ved Faderens Død alle vare mindreaarige,kom Fru Anne Rosenkraniz, der overlevede sin Mand i 41 Aar, til selv at styre de store Ejendomme. Hun viste sig i alle disse Aar som en kraftig, noget stolt Kvinde, der aabenbart nød en høj Anseelse i Aristokratiets Rækker og ved Hove. Skanderborg Slot maatte hun strax efter Mandens Dod afstaa til sin Svoger Eskild Gøje (f 1501); men 15(31 fik hun Skjoldnæsholm i Pant for 3000 Joaehimsdaler og beholdt det til 15G6, da det blev indløst og lagt under Kjøbenhavns Slot. Det var netop paa den Tid, da Peder Oxe begyndte sin Virksomhed. Hun vægrede sig dog ved at udlevere Lenet til Lensmandenpaa Kjøbenhavns Slot, Bjørn Andersen. Denne maatte da klage over hende. Det paalagdes hende da ved et nyt Kongebrev (21. Oktober 156G), at modtage sine Penge og overdrage Lenet til Bjørn Andersen, idet det forsikredes hende, at kun Nødvendigheden tvang Kongen til at fratage hende Lenet. I et samtidigt Brev til Bjørn Andersen paalægges det denne, hvis Fru Anne fremdeles vægrede sig, da at lade Pengene ligge «paa Slottet», lade Følgebrevet læse og overtage Lenet. Skulde hun forlange

---

1) Se Secher, Kongens Rettertingsdoniine 1595^—1604 S. 36.

Opgjæld paa de nye Dalere, tilføjes der, maa han finde Raad til at fornøje hende¹). Hun maatte saaledes falde til Føje, Herrederne bleve lagte under Kjøbenhavn og Gaarden nedreven. Senere • laante hun ved forskjellige Lejligheder Kongen større Pengesummer; men Pant for dem fik hun ikke²).

Klavsholm var, som tidligere omtalt, delt mellem hende og hendes Svigerinde, Fru Elline Goje. Denne synes dog ikke at have kunnet komme ud af det med hende. letaf sine Breve fra Klavsholm (20. Juni 1560) til Sønnen, Oluf Movridsen (Krognos), siger hun: «Denne Frue stoltser meget mod mig; vi have ikke talet sammen, siden jeg kom hjem«, en Ytring, der kun kan sigte til Anne Rosenkrantz^a). Fru Elline Goje giftede sig imidlertidallerede 1559 med Vincents Juel, og da blev det rent galt. Den 13. Decbr. 1560 er der nemlig fra Emborg, hvor Kongen da opholdt sig hos hendes Broder Holger Rosenkrantz, der jo tillige 1558 var bleven Enkemand efter Elline G øjes Datter, Mette Movridsdatter (Krognos), og hvor Kongen nylig i længere Tid havde haft baade Fru Anne Rosenkrantz, hendes Broder Jørgen med Frue og fleie Adelsfolk til Gjæst, udstedt en Beføling til Hr. Otte Krumpen, Erik Rosenkrantz (til Hevringholm) og flere Adelsmænd om at mode paa Klavsholm, da Fru Anne Rosenkrantz har berettet, at der er Trætte mellem hende og Vincents Juel paa hans Hustrues Vegne om Bygning, Gaardsted, Vold og Grave paa Klavsholm og anden Jordsmoni Skov, Mark og anden Gaardens Tilliggende. Den 11. Januar 1561 fandt ogsaa Retshandlingen Sted paa Klavsholm,og

---

1) Tegn. 1566, 17 bog 21/₁₀, S. 76—77.

2) Tegn. 1568 S. 73 12000 Daler), 1579, 1. August (1000 Daler).

3) Bricka, Fred. Ils Ungdomskjærlighed S. 1(32.

holm,ogder blev bragt et Forlig i Stand¹). Fru Elline Gøje døde imidlertid 20. Februar 1563²). Hendes Part af Klavsholm er vel saa tilfaldet hendes Søn Oluf Movridsenog efter hans barnløse Død Fru Ellines Broder KristofferGøje; denne var i al Fald Medejer af Gaarden ved sin Død 1584, hvorpaa hans Part ved Arv tilfaldt Anne Rosenkrantzes Børn, saa at hun oplevede at se hele Klavsholm i sin Besiddelse³). — For øvrigt havde Fru Anne flere Processer med denne godskjære Svoger om Arvegods⁴).

For øvrigt viste Anne ltosenkrantz stor Iver som Godsstyrer, navnlig ved Krænkerup og Torbenfeld. En Mængde Magelæg med Kronen eller Adlen foretoges; Krænkerup fik egen Birkerettighed m. m. 1570 red FrederikII personlig Markeskjel ved Krænkerup, da Kronens Bønder havde klaget over Forurettelser af hende⁵). I sine sidste Aar synes hun at have opholdt sig paa Torbenfeld. maaske ogsaa fordi hendes to Døtre nu var blevne gifte. — jVled Hoffet stod hun stadig i Forbindelse. Ligesom hun under Jagtfe&tenit psa Elmborg 1560 havde fungeret som en Slags Værtinde for den ugifte Frederik 11, saaledes biev hun efter hans Giftermaal tilsagt at give Møde i Kolding otte Dage for Bartholomæi Dag 1573 tillige med fem andre Fruer for med sin Erfaring at staa den unge

---

1) Tegn. 1560. S. 359. — Geh. Ark., Klavsholm Nr. 6.

2) Brasch, GI. Ejere af Bregentved S. 156.

3) Jvfr. Danske Herregaarde VII under Klavsholm. Her forbigaa» dog Oluf Movridsen, der jo dog maa have arvet sin Moder. Endnu 1580 og 1587 sættes Anne Rosenkrantz til Mønstring i Sjælland baade af Torbenfeld og Klavsholm (Geh. Ark.).

4) Rosenvinge, GI. Domme IV. 191. — Geh. Ark., Voss¹ Sarm. S. Hald H. Nr. 1.

5) Ny Dsk. Mag. VI, 167.

Dronning Sofie bi ved hendes forestaaende Nedkomst. Det var da heller ikke mere end billigt, at hun indbødes til den unge Frøkens (Elisabeths) Daab paa Koldinghus den 25. Oktober¹). Det samme gjentog sig ved en ny ung Frøkens (Hedevigs) Daab paa Frederiksborg den 19. September158 1²). — Hun var ligeledes blandt de Adelsfolk, der 1588 bleve tilsagte at ledsage Frederik H's Lig fra Andvorskov til Eoskilde.

Hun døde paa Torbenfeld den 27. November 1589 i sit 68de Aar. Kort før havde hun haft den Sorg at miste sin Datter Pernille, Hak Ulfstands Hustru, der den 5. Oktobervar bleven begraven i Sognekirken til Hekkeberg i Skaane. — Fru Anne selv blev den 4. Januar 1590 foreløbigbisat i Ringsted Kirke, hvorpaa Liget næste Foraar blev ført til Rasted Kirke ved Krænkerup; hertil havde hun selv skjænket en Kalk for sit Lejersted³). Grunden til Bisættelsen i Ringsted fremgaar tilfældig af et Brev, Regeringsraadet den 28. December 1589 .skrev til den nylig afdøde Rigsraad Anders Bings Enke, Fru Anne Pederisdatter (Galt). Raadet erklærer heri, at det paa ingen Maade kan bevillige hende den begjærede 3 Ugers Opsættelse af hendes Husbonds Begravelse paa Grund af Kongen og den unge Dronning af Skotlands forventede Ankomst, men giver hende det Raad, nu at lade Liget nedsætte i Varberg Kirke og siden paa Foraaret føre til sin Sognekirke, ligesom nu sker med Fru Anne RosenkrantzesLig,

---

1) Sjæll. Tegn. 1578 S. 172; 191.

2) Sjæll. Tegn. 1581 S. 502.

3) Ma,rmora Danica 11, 318. — Ejler Brockenhuses Kalenderoptegneteer i Saml. til Fyns Hist. og Top. VI, 377: 378; 379. — Hofmans Fundationer VI, 41.

krantzesLig,som bliver nedsat i Ringsted Kirke indtil
Foraaretx).

Anne Kosenkrantz syslede med Genealogi. I en Slægtebog, som hendes Frænke, Sofie Rud, Datter af Jørgen Rud til Vedby og Kirstine Eriksdatter Rosenkrantz, lod indrette, staar der ved Slutningen (S. 55): «finis in libro dominæ Annæ Rosencrantz in Torbenfeld». Fru Sofie Rud, gift med Rigsraad Erik Madsen Bolle, døde 1555, han 1562. Man maa vel nærmest antage, at Fru Sofie har begyndt Slægtebogen, Anne Rosenkrantz fortsat den; i alt Fald omtales en Del Begivenheder deri, forefaldne efter Sofie Ruds Død, saaledes Fru Annes egne Døtres Gifter - maal og Otte Gøjes Død; Fru Margrete Gøjes og Peder Brahes 7 Børn anføres; Døtrenes Giftermaal ere dog tilfojede med en anden Haand i Randen. I ethvert Tilfælde synes denne Slægtebog at være et omhyggeligt og paalideligt Værk 2).

Før sin Død havde hun skjænket en Sum af 500 Speoiesdaler til Kjøge Skole og bestemt 1660 Dir. til et Legat til Brød uddeling til fattige i Roskilde. Da hun ikke selv havde faaet Fundatsen oprettet, blev dette gjort af hendes Arvinger den 23. Juni 1593, nemlig af Peder Brahe til Krogholm tillige med hans Hustru Fru MargretheGøje til Krænkerup og af Jfr. Dorthe Gøje til Torbenfeld³). Fru Pernille, Hak Ulfstands, var allerede dod 1589, hvorpaa Hak Ulfstand indgik et nyt Ægteskab.

---

1) Skaanske Tegn. 1589 S. 71. — En Ligprsediken over hende at Morten Andersen Skavbo udkom i Trykken 1591, men findes ikke laengere paa det st. kgl. Bibliothek, saa den nu vel maa autages for at vaere udgaaet af Litteraturen.

2) Thottske Sauil. Nr. 1871 4to, st. kgl. BLbl. Jvfr. Vedel Sirnonsen, Ruderne, 11, 26.

3) Hofmaus Fundationer YU, 238 f.; 41(3.

Fru Margrete, Peder Brahes, døde 1594, hvorpaa Jfr. Dorthe de følgende Aar, med sin Morbroder Jørgen Rosenkrantzsom Værge, førte flere Retssager mod Hak UlfstandsArvinger (f 1594). Den gamle Jørgen Rosenkrantz gik saaledes selv i Rette for hende under Herredagen i Juli 1595. Hun selv levede ugift som Ejerinde af Torbenfeldtil 1616; Klavsholm og Krænkerup tilfaldt Peder Brahe og hans Arvinger l).

VI. Otte Rosenkrantz Ottesen til Næsbyholm. t 1557.

Otte Rosenkrantz er den mindst fremtrædende af Otte Holgersens og Margrete Ganses Sønner. Hans Fedselsaar kjendes ikke; dog synes han at have været ældre end Jørgen Rosenkrantz. Om hans Ungdomshistorie vides ikke mere end hvad der allerede er omtalt under Brødrene, at han først en Tid lang holdt Hus paa Boller (1547), men tilsidst efter de endelige Skifter mellem Brødrene fik Næsbyholm, Næsby eller Næsborg, som det endnu paa denne Tid kaldes. 1547 blev han som Ejer af Boller udnævnt" til med flere andre Adelsmænd at afgjøreen Ejendomstrætte mellem Peder Ebbesen (Galt) og Herluf Trolle²). 1548 var han som Hofsinde med paa Brudetoget til Sachsen, og endnu 1549 laa han som Hofsindepaa Gjæsteri i Jylland³). »Til Nesborge» kaldes

---

1) Ejler Brockennuses Kalouderoptegnelser i Saml. til Fyns Hist. og Topografi \] , 885: 395; 397; 405; 4U7. — Eosenvinge, GI. Domme IV, 223 if.; Secker, Kongens Rettertingsdomme 1595— 1604 S. 36; 52 og fl. St. - Danske Herregaarde VII (Klavsholm).

2) Dsk. Mag. 4. R. I, 290.

3) Sammesteds S. 351 og 4. R. 11, 94—96; 180; IV, 369.

han i et Dokument fra 1550, hvori Mogens Gøjes Svigersøn,Just Høg til Vang, vedgaar at skylde ham en Sum Penge¹). — Samme Aar fik han («Otte Rosenkrantz til Næsby») Befaling til at granske om en Holm i Torbenfeld Sø paa Forlangende af Eskild Gøje til Torbenfeld²). — Omtrent paa denne Tid maa han være bleven gift med Mogens Gøjes og Margrete Stures Datter, Ide Gøje til Skjervad. 1 den følgende Tid opholdt han sig mest i Ro paa sine Ejendomme Næsbyholm (saaledes kaldt i et Brev fra 1556³)) og Skjervad og forekommer af og til i Retsdokumenterangaaende Gøjernes Ejendomme. Forleninger opnaaede han derimod ikke og døde i en temmelig ung Alder paa Næsbyholm den 27. September 1557 tillige med en Søn, Otte, formodentlig af en smitsom Sygdom. De bleve begge den 27. Oktober begravede i Næsby Kirke, hvor Broderen, Jørgen Rosenkrantz, derpaa 1557 lod opsætte et Epitafium over ham; senere blev det 1648 istandsat af Otte Rosenkrantzes Dattersøn, Otte Brahe Stensøn til Næsbyholm. En Gravsten i Kirken viser ham og hans Hustru i fuld Legemsstørrelse; de ere fremstillede i en ung Alder, han i Rustning 4).

Med Ide Gøje havde Otte Rosenkrantz foruden et Far smaa tidlig døde Børn, Otte, død samtidig med Faderen, og Mogens, vistnok død samtidig med Moderen 1563, tre Døtre, Sofie, født omtrent 1551, Margrete, fedt paa Næsbyholm den 13. Januar 1552, og Birgitte,

---

1) Kgl. Bibi., Adelsbreve Fase. 28.

2) Tegn. 1550. 111, 165.

3) l en Kvittering, udstedt fra Skjersø den 9/n 1556 af Fru Ide Truidsdatter, Falk Gøjes Efterleverske (Adelsbr. Fase. 23, • Gøje*, kgl. Bibi.).

4) Xy kirkehist. Saml. V, 349. — Hofman, Fundationer, VIII, 438. — Afb. af Mindesmærket af Abildgaard i Oldn. Museums Arkiv

født paa Skjervad Langfredag den 12. April 1555. Fru Ide styrede i den følgende Tid selv Næsbyholm og Skjervad,medens Ottes ældste Broder, Holger Rosenkrantz, var Børnenes Formynder. Hun forekommer i flere Retsdokumenterangaaende Gejernes Arvesager, saaledes især 1560 i Anledning af Skiftesamlingen paa Gunderslevholm efter hendes som barnløs døde Broder Eskild Goje og af Peder Oxes tidligere omtalte Forsøg paa at sætte sig i Besiddelse af Gunderslevholm¹). — Samme Aar skjænkede Kongen Fru Ide Gøje den største Klokke i Skovkloster; dog tilføjes:om Skovklosters Kirke ikke er en Sognekirke²).

Fru Ide Gøje døde paa Næsbyholm i Februar 1563 af en smitsom Sygdom, som da synes at have hersket. Hendes Søster Birgitte Gajes og Herluf Trolles Prædikant paa Herlufsholm, Rasmus Augustinus, var efter Fru BirgittesOpfordring oftere hos hende under hendes Sygdom. Den 10. Februar skriver han fra Næsbyholm til Fru Birgitteom hendes Tilstand; hun er meget svag og skrøbelig og har helt vendt sit Sind og sin Hu fra denne forgængeligeVerden og venter med Fortrøstning sin Død. Otte Dage tidligere havde hun en Søndag Aften kaldt alle sine

---

1) Skiftebrevet af 25/₃ 1560 mellem Kristoffer G.>je til Avindsbjerg paa egne og sine Søstre Ide Gøjes og Helvig Gøjes Vegne og Herluf Trolle paa Birgitte Gøjes Vegne og Antonius Bryske til Langesø. I). R. Kansler, paa sin Søster Sidsol Bryskes (Eskild GøJ3s Enkes) Vegne — tindes i Geh. Ark., Løve H. Nr. 20 (jvfr. Rosenvinge GI. D. 111, 192). — 1560 37 3, Gunderslevholm, bekjender Kristoffer Goje paa egne og Søstres, Ides og Helvigs. Vegne og Herluf Trollo paa Birgitte Gøjes Vegne, at Vincents Juel til Klavsholm (gift med Elline Gøje) har betalt dem 50 Joaehimsdalere tor deres Halvpart i en Gaard i Korsør, som var tilfalden dem i Arv efter deres Broder Eskild Gøje (Geh. Ark.. Korsør Nr. 12). — Dommen over Peder Oxe af Juni 1560 er udførlig omtalt under P. Oxe.

2) Tegn. 1560 S. 283.

fire Børn op til sig og taget Afsked med dem; Fru BirgitteBølle, Kristoffer Gejes Hustru, der var kommen deroverfra det nærliggende Gunderslevholm, og Hr. Rasmus Augustinus selv overværede denne hjertelige Afsked. Børnene,tilføjer han, ere endnu alle karske; de to Søstre, Fru Mette og Fru Maren, pleje hende trolig Dag og Nat og sende ogsaa Hilsen til Birgitte Gøje. — Ved Fru Mette forstaas maaske Just Høgs Hustru, Mette Gøje, Helsøster til Fru Ide Gøje, men hvem den anden «Søster», Fru Maren, var, maa vi lade staa uafgjort hen. — Uagtet Rasmus Augustinus i Brevet ytrer et svagt Haab om, at Fru Ide kunde komme sig, maa hun dog være død faa Dage efter, og rimeligvis er den ene af hendes fire Børn, formodentlig Mogens, der opføres paa Stamtavlerne, blevet ot Offer for samme Sygdom som Moderen; han omtales i al Fald aldrig senere. — Af et Brev fra samme Rasmus Augustmus af 11. August s. A. ser man, at Birgitte Gøje da havde alle de tre Døtre hos sig, nemlig Jfr. Sofie, Jfr. Margrete og Jfr. Birgitte¹). Forøvrigt er der Antydningertil. at de maaske allerede tidligere have været i Huset hos Birgitte Geje og Herluf Trolle; i saa Fald maa de altsaa antages at være sendte hjem til Næsbyholm i Anledning af Moderens Sygdom. 1 Ligprædikenen over Birgitte Rosenkrantz siges saaledes, at hun neppe et Aar gammel 1550 kom til sin Moster Birgitte, og i Ligprædikenenover Margrete, at hun 8 Aar gammel, altsaa 1560, kom til hende, men da som Grund anføres, at begge hendes Forældre da vare døde, har den gode Præst neppe vidst rigtig Besked.

De unge Piger fandt en moderlig Støtte i den ædle

---

1) Sy kirkehist. Saml. 111, 570—73.

Birgitte Gøje, som aldrig svigtede dem. Deres Farbroder Holger sørgede imidlertid for Styrelsen af Næsbyholm, foretog Mageskifter for dem o. s. v.^l). Vigtigst var det jo imidlertid, at de skaffede dem gode Partier.

VII. Sofie Rosenkrantz Ottesdatter til Skjervad og Jakob Sefeld til Visborg, Rigsraad og Regeringsraad, t 1599.

Sofie Rosenkrantz Ottesdatter, født omtrent 1551, blev 1570 gift med Jakob Sefeld til Visborg. Jakob Sefeld var en Sen af Enevold Sefeld til Visborg ved Mariagerfjord (Viborg Stift, Hinsted Herred) og Fru Agathe Pogvisk. Han var født den 1. September 1545 og fik som Barn Undervisning af en tysk Hofmester, formodentlig fordi Moderen var fra Holsten. Hans Fader døde 1557, hvorpaa Moderen sendte ham til Itzehoe til sin Søster, Jfr. Katrine Pogvisk, som var Abbedisse i det derværende

---

1) 1565, '?, fik Holger Eosenkrantz paa sine Broderbørns Vegne Brev om at uude Kongen til Magelæg det God« i Ods Herred, som Kong Kristian 111 i sin Tid handlede med deres Fader Otte Ro&enkrantz om, uden at det den Gang kom til Ende dermed; til Vederlag kan han udlægge Børnene det Gods, som Otte R. i sin Tid begjærede. nemlig »Onsbye- med det Kirkegods i Næsby Sogn (Tegn. 1565 S. 344). — s"₄ 1566 kom Magelæget i Stand: Kongen tik Attrup Hovedgaard i Ods Herred, 11 Gaarde i Attrup By, 4 Gaarde i Grevinge By, 5 Gaarde i Herrostrup, Grevinge Sogn. Børnene fik Aas Hovedgaard i Tybjerg H. i Glumsø Sogn og 10 Gaarde i Aaseby (Geh. Ark.. Magesk. Nr. 319, Tybjerg H. Nr. 24 og Ods H. Nr. 43: jvfr. Kog. 1566, S. 155; 163; 1567, S. 204). — Et Brev fra Holger Rosenkrautz til Birgitte Gøje om Børnenes Underhold, dat. Helsingborg B.'s 1565, findes i Klevenfelds Sigilsamling, Rosenkrantz, Geh. Ark.

adelige Frøkenkloster. Her blev han holdt i Skole i 4 Aar, foretog derpaa 1561_—64 en Udenlandsrejse, i Tjeneste hos en Adelsmand, Lauritz v. Siem. 1564 kom han tilligemedsin Broder Klavs, der ogsaa havde tjent i Udlandet,tilbagetil sin Moder paa Visborggaard. 1565 bleve begge Brødrene under Frederik IFs Ophold i Viborg gjorte »væragtige-, hvorpaa de lovede Kongen deres Tjeneste og kort efter droge til Kongens Gaard. 1566 tjente Jakob Sefeld derpaa under Peder Gyldenstjernes Befaling paa Daniel Rantzaus Tog ind i Vestergøtland. I Januar 1568 fulgte han Kongen paa dennes Rejse til Engelholm, og var blandt de unge Adelsmænd, der ogsaa i den følgende Tid vare i Kongens Nærhed. Da hans Moder imidlertid døde samme Aar, tog han Afsked fra Hoftjenesten og overtog Visborggaard. Under sit Ophold ved Hove havde han gjort Bekjendtskab med Jfr. Sofie, med hvem han Jerpaa med Enkedronningens Tilladelse holdt Bryllup 1570 paa Dronningborg Slot i Randers, der hørte til EnkedronningensLivsejegod s^l). — Birgitte Gøje skjænkede hende og hendes Arvinger ved Gavebrev, dat. Aakjer den 2. Juli 1571, 4 Gaarde i Nørre Herred i Jylland «for den trovillige Huld hed og hørsomme Godvillighed, som ærlig og velbyrdig Fru Sofie Jakob Sefelds, min kjære Søsterdatter,miggjort og bevist haver og mig herefter gjøre og beviso inue»²). —I August Maaned besøgte Birgitte

---

1) Niels Laurit^ens Ligprædiken over Jakob Sefeld; jvfr. Dsk. Herregaarde IX (Visborggaard); Rørdam, Hist. Kildeskr. 11, 463.

2) Adelsbreve Fase. 22 (Ujø), kgl. Bibi. — Brevet er medundertegnet af Holger Kosenkrantz til Boller. Uet indeholder selvfølgelig den almindelige Bestemmelse, at hvis Godset bliver hendo afvundet ved Rettergang, skal der gives andet i Stedet; men Udtrykkene ere noppe ganske almindelige: »mod Landslov, Kirkelov, Kejserret olier nogen anden lovlig Rettergang'.

Gøje ogsaa sin Plejedatter paa Visborg Gaard og aflagde med det samme et Besøg hos Jørgen Rosenkrantz paa Eosenholm. I Oktober Maaned fødte Fru Sofie en Datter, der i Daaben, formodentlig efter Birgitte Gøje, fik Navnet Birgitte; men det kostede den unge 20aarige Moder Livet. Allerede den 26. Oktober beklager Mette Rosenkrantz fra Gisselfeld i et Brev til Birgitte Gøje den Sorg, hun havde haft ved det fromme unge Menneskes Død. Desto mærkeligereerdet, at Jakob Seféld først ved et Brev fra Visborgaf7. November underretter hende om Dødsfaldet og indbyder hende til Begravelsen i Visborg Kirke den 13. December '■).

Jakob Sefeld vedblev i de følgende Aar at staa i en livlig Brevvexling med Birgitte Gøje, »sin kjære Moder«. Hun havde taget det lille Barn til sig, og hun sørgede for en Kunstner, der afbildede den afdøde Fru Sofie. I Aaret 1573 omtaler han i Brevene hyppig «den bevidste Sag», og lover at underrette hende om dens Afgjørelse²). Han ægtede nemlig den 13. September 1573 paa KallundborgSlot sin afdøde Hustrus Næstsøskendebarn, Sofie Bilde, Datter af Rigsraad Peder Bilde til Svanholm og Birgitte Olufsdatterßosenkrantz til Øster-Vallø. Han vedblevselv at staa i høj Gunst hos Frederik II og indbødes jævnlig til de kongelige Familiefester; den 22. Juli 1572 var han saaledes indbuden til Grev Gynther af Barbys, Kristoffer Paxes og Anders Bings Bryllupper, som Kongen da holdt, — alle Mænd, som han havde staaet i nærmere Forhold til under sin Hoftjeneste. 25. Oktober 1573 og 23. Jan aar 1575 overværede han med sin Hustru «de

---

1) Klevenf. Sainl. — Mette Rosenkrantzes Brev or tidligere meddelt under Peeler Oxes Levned.

2) Adelsbreve Fase. 22 Nr. 67; 72: 80; 85; 86.

unge Frøkeners« Daab paa Koldinghus og Skanderborg; 1575 ledsagede han Kongen udenlands, var 1577 en af Kristian IV's Faddere, ligesom han ogsaa 1579 deltog i den store Bryllupsfest paa Koldinghus, da Breide Rantzau blev gift med Sofie Rosenkrantz Eriksdatter.

I social Henseende maa Jakob Sefeld have indtaget en betydelig Plads. Ved Magelæg og Kjøb udvidede han sine Ejendomme. Skjer vad havde han faaet ved sit Ægteskab med Sofie Rosenkrantz. Allerede i Aaret 1575 gjenopbyggede han Visborggaard med stor Pragt, med 7 Taarne og Kobbertag; Glassene til Ruderne leveredes af en tysk Glasmester, der boede i Nærheden, og som, da Frederik II en Gang gjæstede Gaarden, skal have forlystet Kongen ved oat blæse paa Glastrompet_■>. Glasbrænderi begyndte nemlig paa den Tid at spille en Rolle. Ogsaa til Birgitte Gøje sender han saaledes Vinglas fra Glasbrænderen^x). Allerede 1577 sættes han ved Adlens Laan til Kongen til den højeste Sum (1000 Daler, Jørgen Rosenkrantz f. Ex. kun til 500); 1581 erhvervede han ved Magelæg Hovedgaarden Mølgaard i Aars Herred²); Sos trup Hovedgaurd (nu Benzon) fik han allerede 1581 Lod i ved Mageskifte med Melgaard, og ved forskjellige Transaktioner med de Smaa-Adelsfolk, der havde Lod deri, fik han endelig 1598 den sidste Lodtager udkjøbt, hvorpaa han i 1599 begyndte ogsaa at opføre en statelig Hovedbygning her; men Døden bortrev ham, hvorpaa Bygningen fuldførtes af hans Enke³).

---

1) Hist. Tidsskr. 5. K. I, 491 f. — Adelsbreve Fase. 22, Nr. 85 (dat. Visborg, 2den Paaskedag 1570>.

2) Saml. til jysk Hist. og Topografi VI, 81.

3) Hvass, Meddelelser om Familien Hvas, IV, 147 ff.; 154; 176-178. — Pak Herregaarde (Visborg). — Trap, Beskr. af Danm. V, 282.

En saa statelig, fremadstræbende Mand som Jakob Sefeld, der var vel set ved Hove, blev allerede under Herredagen i Odense den 9. November 1581 i sit 36. Aar optagen i Rigsraadet samtidig med Brejde Rantzau, Anders Bing, Hak Ulfstand og flere af sine Jævnlige¹). Samtidig forligte Kongen ham med den bekjendte Rigsraad Jørgen Lykke, da Lensmand paa Manager. Med denne Mand havde allerede hans Moder Fru Agathe ligget i Strid, og Jakob Sefeld havde selv kort før siddet i den Kommission, der skulde undersøge Forholdene paa Mariager Kloster, hvis Skove Jørgen Lykke beskyldtes for at have ladet forhugge"). — I Forening med Jørgen Rosenkrantz, til hvem han, som vi ovenfor have set, stod i nøje Forhold og som han selv satte saa hej Pris paa, udførte han i den følgendeTid en Mængde forskjellige Hverv i Jylland og sad flere Gange i kgl. Retterting i Viborg. Juni 1582, altsaa efter at han var bleven Rigsraad, fik han sin første Forlening,Aarhusgaard, som han beholdt til 30/3 1594, da han efter Jørgen Lykke selv blev Lensmand paa Mariager, som han vedblev at være til sin Død. Som Lensmand paa Aarhusgaard, hvortil ogsaa Havreballegaard (nu Marselisborg) hørte, havde Jakob Sefeld i Slutningen af 1583 og Begyndelsen af 1584 Kongen, Dronningen og hele Raadet forsamlet hos sig; den 9. Januar har Kongen

---

1) Samlinger til Fyns Hist. og Topografi VII. 262. Det rnaa dog vist forstaas saaledes. at de den nævnte Dag aflagde deres Eaadsed. Udnævnte vare de noget tidligere: saaledes tilsiges Jørgen Eosenkrantz, Sten Brahe, Jakob Sefeld. Brejde Kantzau og de øvrige Kaader allerede ved Brev af 26. September til et Møi.e i Odense 8. Xovbr. (Sjæll. Tegn. 1581, S. 514).

2) Kosenvinge, GI. D. 111, 47 (1567). Jyske Tegn. 1581, S. 245; 248; Jyske Reg. 1581, S. 331 og fl. Steder. — Dahlemp, Mariager .Klosters Hist. S. 32. — Om en Strid mellem Fru Agathe Pogvisk og Jørgen Lykke om en Engstrækning, Tegn. 1563 S. 422.

i sin Kalender optegnet: idag var jeg Jakob Sefelds Gjæst med hele Raadet. Maden har rimeligvis været god; i det mindste maatte Jakob Sefeld ved Kristian IV's Bryllup 1598 sende sin Kok til Kongens Kjøkken1).

Et af de betydeligste Hverv, der betroedes Jakob Sefeld, var, at han 1585 tillige med Eigsraaderne Jørgen Skram til Tjele og Absalon Gøje til Kjelstrup sendtes til Norge for paa Kongens Vegne at holde Retterting. Det var denne Kommission, der blandt andet fældede Dom over den under Erik Rosenkrantz omtalte Erik Munk til Hjørne for hans Udsugeiser af den norske Almue²). —I Aaret 1586 deltog han i Festlighederne paa Kronborg i Anledning af Kongens Svigerforældres Ankomst og var ogsaa bestemt til at skulle deltage i Turneringerne³). — 1 Aaret 1587 var han blandt de Adelsmænd, der vare bestemte til at følge Kongen til Hamborg⁴), og i 1588 var han vel ikke med Jørgen Rosenkrantz blandt de Adelsmænd, der ledsagede Kongen til Hertug Hanses Bryllup paa Sønderborg, men derimod deltog han i Bryllupperne paa Haderslevhus den 25. Februar. Han har saaledes fulgt Kongen omtrent til det sidste⁵).

---

1) Hist. Tiddskr. 4. R. 111, 556. Sjæll. Tegn. 1598 fl. Sted. Jvfr. ovenfor S. 516. — Om hans Virksomhed som Lensmand paa Maager henvises til Dahlerup, S. 83 ff. og til Dsk. Mag. VI, 180 ff.; 200 ff.; 1588 blev Nonneklostret efter Eegeringsraadets Ordre omdannet til Lade; 1589 ødelagdes det af Ildsvaade (S. 282). Det hele Kloster opløses nu.

2) Dsk. Mag. 3. R. V, 848 f.

3) Sjæll. Tegn. 1586 S. 24; 25; 39; 43; 44.

4) Sjæll. Tegn. S. 154; 155.

5) Sjæll. Tegn. 1587 S. 219. 1588 S. 317. Herefter maa Ytringerne ovenfor S. 518 ændres. Jørgen Rosenkrantz var netop den eneite Raad, der ledsagede Kongen til Brylluppet paa Sønderborg; de øvrige Adelsmænd vare: Knud Brahe, Valdemar Parsberg, Erik Lange, Johan Rud, Niels Skram, Henrik Lykke, Erik Lunge, Jakob Høg, Ulrik Saudberg, Køne Quitzow ijfr, ovenfor S. 578), Eske Brock. Ove Lange til Odden, Prodbjørn og Hannibal Gyldenstjerne og Goske Budde. De skulde møde i Haderslev den 8. Februar, tagende hver med sig -en Kudschvogn« og tre Heste.

I Regeringsraadets Tid vedblev Jakob Sefeld at indtageen betydelig Stilling, saaledes som det allerede til Dels er omtalt under Jørgen Rosenkrantz. Som Lensmandpaa Mariager vistes der ham forskjellige Begunstigelser,allerede i Juli 1588 og især ved et nyt Lensbrev1593, hvorved Afgiften af Lenet betydelig nedsattes¹). I de følgende Aar anvendtes han hyppig ved Mønstringerne i Jylland, som kgl. Rettertingsdommer i Viborg og i lignende Hverv. 1589 var han blandt de Raader, der vare bestemtetil at ledsage Prinsesse Elisabeth til Brunsvig efter hendes Bryllup; 1590 var han blandt de Raader, der skitide afgjøre Trætten mod Fyrstendømmerne angaaende Forholdet mellem Riberhus og Haderslevhus. 1591 ledsagedehan Enkedronning Sofie paa Rejsen til Brunsvig; 1593 forte han tillige med Manderup Parsberg og Henrik Belov de pinlige Forhandlinger med Enkedronningen; samme Aar ledsagede han Kristian IV til Hyldingen i Hertugdømmerne, ligesom han atter i 1594 i Forening med Henrik Belov førte de langvarige Forhandlinger med Enkedronningen, der, som tidligere omtalt, nu maatte trække sig tilbage til Nykjøbing Slot. I Maj 1595 blev derpaa Jakob Sefeld selv optagen i Regeringsraadet i den noget tidligere afdøde Niels Kaases Sted. Hvorfor det netop blev ham, er nu vanskeligt at afgjøre. At han i religiøs Henseende stod Jørgen Rosenkrantz nær og ligesomhan havde stor Frygt for Kalvinismen. ligesom han

---

5) Sjæll. Tegn. 1587 S. 219. 1588 S. 317. Herefter maa Ytringerne ovenfor S. 518 ændres. Jørgen Rosenkrantz var netop den eneite Raad, der ledsagede Kongen til Brylluppet paa Sønderborg; de øvrige Adelsmænd vare: Knud Brahe, Valdemar Parsberg, Erik Lange, Johan Rud, Niels Skram, Henrik Lykke, Erik Lunge, Jakob Høg, Ulrik Saudberg, Køne Quitzow ijfr, ovenfor S. 578), Eske Brock. Ove Lange til Odden, Prodbjørn og Hannibal Gyldenstjerne og Goske Budde. De skulde møde i Haderslev den 8. Februar, tagende hver med sig -en Kudschvogn« og tre Heste.

1) Dahlemp. Mariager Klosters Historie, S. 86.

i alle Henseender satte stor Pris paa Jørgen Rosenkrantz og gjerne fulgte dennes Raad, er tidligere omtalt. I samme Aar ledsagede han derpaa Kongen paa dennes Rejse til Brunsvig og flere tyske Stater. — Han deltog derpaa i Februar 1596 i Bryllupshøjtidelighederne i Koldingog de samtidig der førte Raadsforhandlinger. for sidste Gang sammen med Jørgen Rosenkrantz. I den følgende Tid opholdt han sig som Regeringsraad dels i Kjebenhavn, dels i nogen Tid i Jylland. Ved Kongens Kroning den 29. August var han selvfølgelig tilstede, og med denne Dag ophørte jo ogsaa Regeringsraadets Virksomhed.Han var blandt de Raader, der vare tilsagte til at deltage i Ridderspillene.

Ogsaa under Kristian IV vedblev Jakob Sefeld at indtageen betydelig Stilling. Maj 1598 sendtes han saaledesmed Rigsraad Albert Fris til Hertugdømmerne i Anledning af Stridigheder mellem Amterne Schwabstedt og Gottorp. Den 11. Juni samme Aar kronedes derpaa Dronning Anna Kathrine i Kjøbenhavn. Jakob Sefeld udnævntesda til Dronningens Hofmester og spillede som saadan en fremtrædende Rolle ved Kroningen. Paa Vejen til Kirken gik han foran Dronningens Vogn, bærende Kronen, ligesom han ogsaa i Kirken bar den op paa Altret. Ogsaa ved denne Lejlighed var han blandt dem, der opfordredes til at lade sig bruge ved Ringrendingen. Imidlertid virkede hans Kok i Kjøkkenet¹). —1 Forbindelsemed hans Udnævnelse til Dronningens Hofmester

---

1) Oin alle disse Forhold henvises til Erslovs: Aktstykker o. s. v. til Rigsraadets og Stæudcrmadernes Historie under Kristian IV, og de der anførte Kildesteder. — Om Kokkene fra en Del Byer og Adelsmænd, deriblandt Jakob Sefelds, der tilsagdes til Kongens Bilager, se Jyske Tegn. 1597 S. s(i.

staar det maaske, at Afgifterne af Mariager Len, som vare
blevne forøgede efter Kongens Overtagelse af Regeringen,
nu ved Brev af 8. Juli 1598 atter betydelig nedsattes1).

Sin ældste Datter Birgitte, Sofie Rosenkrantzes Barn, mistede Jakob Sefeld i en ung Alder, 18 Uger efter hendes Bryllup med Erik Kaas til Vorgaard (⁸/io 1592); :i_U 1593 blev hun begravet. Faa Dage efter tog Jakob Sefeld Stævning over Erik Kaas, fordi han havde forskyldt Datterens Død. Sagen kom dog ikke for Retten²). — Med Sofie Bilde havde han 10 Børn, 6 Sønner og 4 Døtre, nemlig 1) Enevold Sefeld, der arvede Visborggaard efter Faderen; 2) Peder Sefeld, der døde tidlig i Kjøbenhavn; 3) Eske Sefeld, der, som ovenfor omtalt, under Kristen Jensen Ribers Vejledning studerede i Vittenberg sammen med Holger Rosenkrantz (den hærde) i Aarene 1593 og 94, men kort derpaa døde i Strasburg; 4) Peder Sefeld, der ogsaa ung døde paa Vallø; 5) Klavs Sefeld, der ligeledes døde ung paa Mariager Kloster, og endelig 6) Hans Sefeld, der overlevedeFaderen, fik Sostrup øg Skjervad, men satte dem overstyr ved Spil³). —Afde4 Døtre med Sofie Bilde: Sofie, Agathe, Kathrine og Ide, døde Jfr. Ide den 27. Marts 1592⁴), saa at Døden havde ryddet frygtelig op mellem hans Børn ide senere Aar. Døtrene Sofie s og Agathes Bryllupper fejrede han derimod med stor Pragt i Kjøbenhavn den 21. Oktober 1599 i Kongens og Hoffets Nærværelse. Den førstnævnte fik den 1596 afdøde Hans

---

1) Dahlerup, Mariager Kloster 8. 86.

2) Ejler Brockenhus i Saml. til Fyns Historie og Topograri VI, 398 (hvor der skal læses: Kaassis, ikke Krassis) og 401; jvfr. Hofmans Fundationer 11, 494. Vedel Simonsen, Eske Brok 11, 55.

3) Om Hans Sefeld se bl. a. Eske Broks Dagbøger, Bruuns Danske Saml. 2. R. H, 298—99.

4) Saml. til Jysk Hist. og Topografi V, 74.

Johansen Lindenovs og Margrete Ottesdatter Eosenkrantzes ældste Sen Hans Lindenov til Gavnø, Agathe fik den ansete Niels Sk ram til Urup, Peder Skrams Sen, Enkemandsiden 1597 efter Kirsten Kosenkrantz Stygesdatter fra Hevringholm.

Man skulde ellers tro, at Stemningen havde været noget blandet under den store Bryllupsfest; thi under Herredagen, hvori Jakob Sefeld deltog, var den 16. OktoberDommen falden over Frederik Eosenkrantz og Kigborg Brockenhus! — Paa Hjemrejsen fra Herredagen lagde han Vejen over Gavnø; men her blev han syg den 8. November.Fra Vallø hentedes Lægen Dr. Matthias Jakobsen og fra Kjøbenhavn den bekjendte Læge Dr. Peder Sørensen: men deres Kunst hjalp intet; den 15. November 1599 døde han paa Gavnø, 54 Aar gi., i sin tidligere Svigerske MargreteRosenkrantzes, sin Hustrus, sine Døtres og SvigersønnersNærværelse. — Den 23. December blev han begraveti Visborg Kirke. Biskoppen i Viborg, Niels Lavridsen(Arktander), holdt Talen. 1 Visborg Kirke er der rejst et overordentlig prægtigt Gravmæle over ham og hans to Hustruer. Han havde jo ogsaa hævet den tidligeretemmelig ukjendte, om end meget gamle Sefeld-Slægt op til en stor Højde. Desværre forstod hans Efterkommere ikke at holde Glansen vedlige¹). Fru Sofie Bilde oplevede mange Sorger, inden hun døde 1608. «Der er ingen Tvivl om, at I jo haver stor Hjertesorg ikke alene for eders Husbond«, siger Niels Lavridsen i sin 1602 udgivne Ligprædiken,cmcn ogsaa for eders salig Svogers, Niels Skrams

---

1) Marniura Danica 11, '228; Dsk. Atlas V, 28 og især Hofinaus Fuudationer 11, 494. — Ejler Brockeulius i Fynske Selskabs Saml. VI. 434. — Niels Lavridsen Arktanders lågprædiken, 1602.

til Urup (død 26. Juni 1601) og eders kjære Datters, salig Fru Sofie Sefelds, Hans Lindenovs til Gavnø, dødelige Afgang (død 15. Februar 1601).» — Døden havde hjemsøgtSlægten i de sidste 3 Aar. ligesom i de tidligere. Men værre gik det siden. Hans Sefeld satte to af Gaardene overstyr; Enevold Sefelds Søn, den for sit Bibliothek bekjendte Jørgen Sefeld, ødelagdes i Svenskerkrigenmod Karl Gustav.

VIII. Fru nargrete Rosenkrantz Ottesdatter (1552—1635), Hans Johansen Lindenovs til Fobislet, Gavnø, Hundslund (1542^—96).

Margrete Eosenkrantz, Otte Rosenkrantzes og Ide Gøjes anden Datter (født 13. Januar 1552) kom, som ovenfor omtalt, efter Moderens Død 1563 til sin Moster Birgitte Gøje og blev derpaa af hende omtrent 1565 sendt til Pretz Kloster i Holsten for at opdrages. Her var hun i 2 Aar, hvorpaa hun atter kom tilbage til Birgitte Gøje. 1572 blev hun tilsagt den rige Hans Johansen (Lindenov)til Fobisiet i Sønderjylland (Haderslev Amt) og meget andet Gods. Han var en Søn af Hans Johansen (Lindenov) til Fobisiet, Julskov i Fyn, m. m. og Fru RigborgTinhus (f 1572)^x). Han var født 1542; 20 Aar gammel ledsagedes han til Strasburg af den bekjendte Mester Hans Mikkelsen, der senere skulde som anset Skolemand blive Lærer baade for Kristian IV og en af

---

1) Hverken Faderen eller Sønnen kalde sig eller kaldes endnu med Navnet Lindenov, ikke en Gan«¹ Sønnen paa Gravmælet i Dronninglund Kirke, derimod Kristoffer Jokansens Børn, Landsdommer Han« Lindenov til Ørslev Kloster o. s. v., ligeledes Hans Johansens

Hans Lindenovs egne Sønner. Hans Lindenov var dog ikke ene i Strasburg; ogsaa Herluf Trolles Søstersønner, Jakob Huitfeld og dennes yngre, senere saa berømte Broder, Arild Huitfeld, stode under Hans Mikkelsens Opsigt.I Strasburg sluttede Hans Mikkelsen og hans Lærlingesig til den berømte Pædagog Johan Sturm. I Oktober1565 tog Hans Mikkelsen tilbage til Danmark for at overtage Ledelsen af Herlufsholms Skole som dens første Rektor. Hans Johansen var dog vendt noget tidligere hjem; i al Fald nævnes blandt de ,saarede i Svarteraa Slaget den 20. Oktober 1565 under Frants Banners Fane en Hans Johansen, der maa være ham¹). —I Aaret 1568 dnde hans Fader som Lensmand paa Silkeborg, hvorpaa han selv fra 1568_—73 var Lensmand her. Efter Faderen arvede han Fobi slet og Jul skov; denne sidste Gaard gik dog senere over til hans Søster Hilleborg, der var gift med Hans Spegel, hvorimod denne senere (1589) solgte Borreby i Skaane til sin Svoger²).

St. Hansdag, vistnok i Aaret 1571, stod derpaa hans Bryllup med Margrete Rosenkrantz paa Silkeborg. I BiskopKristen Hansen Ribers Ligprædiken over hende 1635 sættes Aaret rigtignok til 1574, og det samme antages paa Ligstenen i Dronninglund (Hundsiund) Kirke, hvor deres Ægteskab angives at have varet i 22 Aar. Og dog

---

1) Rordarn i Ny kirkekist. Sarnl. VI, 155 ff.; samnies Hist. Kildeskrifter 11, 536 ff. — Der var flere samtidige Hans Lindenover. En Johannes v. Lindenou blev November 1567 immatrikuleret ved Universitetet i Padua, vel Johan Lindenov Kristoffersen til ortofte, f 1581, Suhms Saml. 11, 2, 5 og 11, eller hans seldre Broder, Hans Lindenov Kristoffersen til orslev Kloster, Lands•lommer i Norre Jylland, bekjendt fra Mogens Hejnesens Historic Begge disse Brodre vare Faetre til Hans Johansen Lindenov.

2) Dsk. Herregaarde XIX (Julskov). — Skaanske Herregaarde 111 • Borreby).

er det urigtigt. I September 1571 nævnes han nemlig allerede som gift ved Frederik Rosenkrantzes Daab. Den 12. Maj 1572 nævnes hans Hustru ikke i Indbydelsen til Grev Gynther af Barbys og fleres Bryllupper paa KjøbenhavnsSlot den 22. Juli; men herpaa kan ikke bygges videre.. Men allerede 17. Oktober 1573 fødtes paa Fobisiet deres ældste Søn, Hans Lindenov. 25. Oktober indbød han Birgitte Gøje til Fadderstadsen den 29. November¹). Desuden var Hans Johansen St. Hansdag 1574 ikke længere Lensmand paa Silkeborg, der 27. Maj 1573 var bortforlenettil Jens Kaas, hvorpaa Hans Johansen allerede 1573 havde faaet Tilladelse til at indløse Hindsgavl, som Jørgen Sehested havde i Pant. for 13000 Daler. Den 16. Juni 1574 fik han Brev herpaa, frit paa Livstid; det var altsaa nu blevet indløst af Kronen. — Desuden har man et udateret Brev fra den unge Fru Margrete til hendes Plejemoder Birgitte Gøje, skrevet paa Fobisiet, hvori hun blandt andet fortæller, at hun har været til Fru Yttes Begravelse (d: Fru Jytte Podebusk, Knud GyldenstjernesEnke, der døde 26. Maj 1573 i Randers og begravedes i Aarhus Domkirke den 28. Juni), og at hun derfra er draget til Klavsholm, hvor hun havde truffet sin Morbroder (Kristoffer Gøje) og dennes Hustru Birgitte Bolle hos Fru Anne Hardenberg, hvis Mand Oluf Movridsen(Krognos) netop var død paa Klavsholm den 25. Juni 1573 2_>.

---

1) Sjall. Tegn. 1572 S. 23. - Hist. Tidsskr. 5. K. VI, 49 (Sfertryk S. 217); Vedel Simonsen, Borgruiner 11, 131 ff. — Adelsbreve Fasc. 22, Nr. 93.

2) Bricka, Frederik II¹ s Ungdomskjærlighed, S. 138; 141. — 13. Febr. 1573 underretter Hans Johansen »sin kjære Moder-, Fru Birgitte Gøje, om at Kongen har indløst hans og hans Søsters Pant og de have faaet god Betaling (Adelsbreve Fase. 22 Nr. 68).

Ligesom Birgitte Gøje havde skjænket Gods til Søsteren Sofie, Jakob Sefelds, saaledes skjænkede hun Fru Margrete noget Gods i Hads, Middelsom og Hovlbjerg Herreder, hvortil hendes Broder Kristoffer Gøje ved Brev fra Avnsbjerg af 7. Maj 1574 gav sit Samtykke¹). Dette synes at have givet Anledning til, at Hans Johansen søgte at samle sig et større Gods i denne Egn. Ved Mageskifter med Kongen i Aarene 1579 og 1580 fik han sig udlagt Ormstrup (Vormstrup), nu Frisholt Hovedgaard i Sal Sogn i Hovelbjerg Herred, med nogle og tyve Gaarde i Sal og omliggende Sogne. Han beholdt dog denne Ejendom kun til 1581, da han ved et nyt Mageskifte af 6. Maj 1581 med Kongen afstod til denne sine Herregaarde Vormstrup i Sal Sogn og østergaard i Hovlbjerg Sogn med en stor Del Bøndergods rundt omkring i Jylland. Til Gjengjæld for dette Gods og mod at tilskyde en betydelig Sum i Penge fik han det gamle Hundslund Kloster (nu Dronninglund) i Vendsyssel, med ialt 175 Gaarde, 4 Møller, 35 Gadehuse m. m., med Birkeret og det Løsøre, som fandtes paa Klostret, da Peder Munk afleverede Lenet. Kort efter fik han ogsaa Kaldsret og Herlighedsretten over Hundslund Kirke, som han skulde forbedre og holde ved Hævd²). — Klosterbygningen blev nu udbedret; deres Navnetræk ogVaaben med Aarstallene 1581 og 1585 fandtes paa forskjellige Steder i Bygningen, ligesom ogsaa Kirken bærer forskjellige Vidnesbyrd om dem.

I Aaret 1584, da Frederik II i Januar Maaned opholdt

---

1) Adelsbrevc Fase. 22 (Gjøi. st. kgl. Bibi.

2) Mageskifter i Geh. Ark. Uldborg H. Nr. 11 og Hovelbjerg H. Nr. 27 og 28. — Dsk. Atlas IV, 447: V. 348, og navnlig Dsk. Herregaarde XII (Dronninglund), efter Dsk. Saml. Nr. 377 i Geh. Ark.

sig paa Havreballegaard hos Jakob Sefeld. foregik derpaa et nyt, betydeligt Mageskifte, vistnok ligesom det forrige efter Kongens Opfordring, idet Hans Johansen afstod sin Slægts Fædrenegaard i Nordslesvig, Fobisiet, til Kongen mod Gavnø Kloster med Birkeret og anden Herlighed¹). — Ved disse Transaktioner og ved det meget private Gods, han endnu ejede, var Hans Johansen bleven en meget rig Mand; hans Gods anslaas til 8000 Tdr. Hartkorn²). Han maatte ogsaa af og til yde Kongen betydelige Laan, saaledesbaade 1577 og 1578 1000 Dir. (4000 Kroner, nu vel omtrent 15—20,000 Kr.), 1579 500 Daler o. s. v.³).

Ved Hove stod Fru Margrete og Hans Johansen i lige saa stor Anseelse som Søstrene og Svogrene, ja maaske endnu mere. 1575 i Januar vare de tilstede paa Skanderborgved Dronningens Kirkegang og «den unge Frøkens« Daab; 1576 fik han lige som sin Svoger Brev om at ledsageKongen udenlands, cinedtagende gode Klæder, navnlig en Fifrj]s Paltzrock, som nu sædvanlig er, on Kudtzvogn og en Dreng«; 1577 var han blandt Kristian IV's Faddere; 1579 deltog han med sin Hustru i Niels Parsbergs og Lisbeth Sehesteds samt Brejde Rantzaus og Sofie RosenkrantzesBryllupper paa Koldinghus; hun var med «at

---

1) Sjæll. Tegn. 1584 S. 304: Skjoile paa Gavnø af 16. Februar, dat. Skanderborg, og 17. Febr. Brev paa Inventariet, sm3tds. S. 308 og 312. Jvfr. Bsk. Herregaarde II (Gavnø), hvor Godset opregnes.

2) Hver vanskeligt dot undertiden kunde være at finde det udlagte Gods ved saadanne Magelæg, fremgaar af et Kongebrev til Hans Johansßii af 1588 (Fynske Tegn. S. 436), hvor Kongen klager over. at et 80l paa Als i Steffninge By, skylder 2 Mrk. lybsk, som Kongen iik i Magelæg af Hans Johansen og selv atter tilskiftede Hertug Hans, ikke nogensteds der paa Landet kunde findes, uagtet Hertug Hans havde ladet forfare og søge derom.

3) Jacobsen, Skattevæsen, S. 21913'.; Sjæll. Tegn. 1579 S. 233; Sjæll. Eeg. 1578 S. 398.

drage Salen«. Det samme gjentog sig ved Festlighederne paa Koldinghus i Paasken 1580. Samme Aar deltog han i Hyldingen i Odense og i Hertug Hans den ældres Begravelse;1583 indbødes han til Henrik Belovs Bryllup paa Koldinghus Fastelavns Søndag¹).

Det var netop paa denne Tid, at hans forhenværende Præceptor, Mester Hans Mikkelsen, blev udset til Læremester for den unge Prins Kristian; hans Bestalling er udstedt den 29. Marts. Allerede den 24. Marts udgik Opfordring til Niels Fris og Hans Johansen om strax med det første at hidskikke en af deres Sønner, som var nærmest i Alder med Prinsen, for at oplæres og optugtes sammen med denne. Forældrene sendte da deres Søn Otto Lindenov, født den 24. Juli 1575, altsaa et Par Aar ældre end Prinsen. Han forblev hos Prinsen til Oktober 1587, da Hans Johansen fik Ordre til at tage ham tilbage, «da vi ere til Sinds vorden at ville herefter ikke have og holde saa mange Adelsbørn hos vore kjære Sønner, Hertug Kristian og Hertug Ulrik, som hidtil haver været, og din Søn flux tilvoxer og bliver stor, vi og forfare, han ikke skal have ret synderlig Lyst til Skolen». For at forsøde Pillen tilføjes, at han ikke maa optage det som nogen Ugunst mod sig eller Sønnen; thi hvis han ellers vil begjære Kongens Befordring for ham, ved Anbefaling til nogen eller paa anden Maade, skal Kongen gjerne gjøre det. — Otto Lindenov blev senere Herre til Borreby i Skaane²).

Samme Aar, som Sønnen sendtes til Hove (1583), fik
han derpaa Ordre til at møde i Haderslev Onsdag efter

---

1) Tegn. passim.

2) Xy dsk. Mag. IV, 162; 167. — Xy kirkehist. Saml. VI, 163.

St. Hans Dag for at «være Hertug Ulrik (Kongens Svigerfader)og de andre fremmede Herrer paa Tjenesten«. 1586 forskreves han atter til Helsingør i Anledning af Hertug Ulriks Nærværelse, og det havde først været paatænkt, at der skulde holdes Turneringer, hvori han opfordredes til at deltage, hvilket dog senere opgaves. 1587 var han blandt de Adelsmænd, der skulde have ledsaget Kongen til Hamborg. 1588 var han ogsaa med sin Frue blandt Gjæsterne paa Haderslevhus ved Godske Buddes Bryllup 1). Ved Kongebegravelsen i Roskilde bar han i Processionen den oldenborgske Fane, og han deltog derpaa i Adelsforsamlingerne,baade ved den mundtlige Besværing den 6. Juni i Eoskilde Domkirke og ved den af Kigsraadet forlangte skriftlige Klage af 12. Juni, som han har underskrevet²).

Under Formynderstyrelsen var han i Aaret 1589 bestemttilat ledsage Prinsesse Elisabeth til Brunsvig og var vistnok ogsaa med i Følget, da Dronning Sofie det følgende Aar ledsagede hende dertil. — Med hans ForleningHindsgavlvar der imidlertid foretaget adskillige Forandringer. Medens han 1574 havde faaet Lenet frit paa Livstid, blev han lil& 1584 sat til en aarlig Afgift af 500 Dir. Dette har vel sin Grund i Mageskifterne med Kronen (Gavnø 1584), hvorved han var bleven Kronen Erstatningskyldig,som da er afgjort paa denne Maade. Senere nedsattes Afgifterne en Del, da noget Gods var taget fra Lenet; under Eegeringsraadet blev Afgiften i Penge ved Taxationen 1593 uforandret, men han maatte tillige afgive Vs af Lenets uvisse Indtægter, hvilket er en stærk

---

1) Sjæll. Tegn. 1583 S. 227: 1586 S. 24-25: 39: 43—44: 1557 S. 154.: 155; 1588 S. 317; S. 45—52.

2) Eigsraadsbreve 31, Gob. Ark. Jvfr. nærmere under Jørgen Rosen

Forøgelse af Byrden¹). — 1596 var han, og vel ogsaa hans Hustru, blandt Bryllupsgæsterne paa Koldinghus Fastelavns Søndag. Samtidig udstedtes (27. Februar) Brevene om Kroningen,hvortilhan stævnedes at møde med Heste, ligesom hans Frue den 7. Maj fik Brev om at møde for at drage Salen paa Kjøbenhavns Slot, og denne Ordre fornyedes den 30. Juni-). Men imidlertid var Hans Johansen død den 23. Maj 1596, 54 Aar gi., i Nørgaard paa Fyn, siges paa Gravmælet i Dronninglund Kirke, paa Vorgaard, siger Ejler Brockenhus i sine Kalenderoptegnelser. Man véd dog ikke, at Hans Johansen har ejet nogen Hovedgaard af dette Navn; derimod skal han have ejet Vargaard i Hejls Sogn, Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, men denne Gaard var vist bortmageskiftet med Fobisiet³). Da han den 30. Juni blev nedsat i Middelfart Kirke ved Hindsgavlforsenere at føres til sin Begravelse i Hundslund (Dronninglund) Kirke, er han dog vel nærmest død paa Fyn⁴). Og da hans Søn Lavrids Lindenov senere ejede Hovedgaarden Oregaard i Ore Sogn, Skovby Herred,OdenseAmt, menes vistnok denne⁵). — Under sin Sygdom var han bleven behandlet af en Bartskærer i Odense, Mester Peter Chriszau; men da han «var død mellem hans Hænder«, lod Fru Margrete Rosenkrantz ham sætte fast. Ved Brev af Regeringsraadet af 12. Juni 1596 befaledes det hende dog at løsgive ham, naar han stillede Borgen for sig, og siden tiltale ham ad Rettens Vej⁶).

---

1) Erslev, Lensmænd, S. 35.

2) Sjæll. Tegn. 1596 S. 493 tf.; 508: 534.

3) Dsk. Atlas VII, 212. Dog naevnos samraesteds 1585 -Mads Eriksen*

4) Ejler Brockenhus i Saml. til Fyns Hist og Topogr. VI, 417; 418.

5) Smlgn. Vedel Simonsen, Kugaard 11, 1, (53.

6) Fynske Tegn. 1596 S. 496: jvfr. Vedel Simonsen, anf. Sted.

Udfaldet af denne mærkelige Sag kjendes dog ikke. —
Til de fattige i Middelfart havde Hans Johansen i Aaret
1584 stiftet et lille Legat paa 87 Daler a).

Med Hans Lindenov havde Fru Margrote Rosenkrantz en Mængde Børn; men hun vedblev lige til sin Død 1635 at bo paa Hundslund, medens Gavno efter hendes Søns Hans Lindenovs Giftermaal med Jakob Sefelds Datter 1599 gik over til denne, Borreby til Otto, Oregaard til Lavrids Lindenov. Hun forekommer hyppig i denne lange Aarrække — henved 40 Aar — under mange forskjelligeForhold. — Foruden den ejendommelige Sag med Bartskæreren blev hun endnu i Slutningen af sin Mands Dødsaar, 1596, indviklet i en Trolddomssag. Birkefogeden paa Ore Birketing blev nemlig tillige med sin Hustru brændt ved Tinget for nogle Voxbørn, som en Præst havde døbt for dem, formodentlig til Brag ved Hexeri; maaske staar det i Forbindelse med Hans Johansens formodedeDødsaarsag. De udlagde Sognepræsten i Ore, Hans Jakobsen, som den, der havde døbt Voxbornene, og Fru Margrete klagede over ham til Biskoppen. Han erklærede sig dog for uskyldig og paastod, at Fogedens Hustru senere havde udlagt en anden. Han søgte da at faa en ny Bekjendelsepaa Retterstedet; men Fru Margretes Bønder og de tilstedeværende Adelsfolk skulle have hindret dette. Tilsidst fik hun drevet igjennem, at Præsten erklæredes for at have forbrudt sit Embede²). Dertil kom en Række Retstrætter og Markeskjeissager ved Hundslund, der allerede vare begyndte i Hans Johansens Levetid, og som førte til, at Rigsmarsken Peder Munk endog beskyldte hende for at

---

1) Hofmans Fundationer V, R94.

2) Ved el Simonsen, anf. Skrift S. 63 ff.

have forgrebet sig paa Kongens Ejendomme og at ville tilegne sig mere, end Skjødebrevet paa Hundslund indeholdt,en ærerørig Beskyldning, der tilsidst medferte en mindelig Afgjerelse af Kongen og Kigsraadet under Herredagen 1599. Ogsaa med sin Svigerske, Hilleborg Lindenov, Hans Spegels Efterleverske, havde hun etf Del Bryderier, saa hun, efter at have dækket en Del af hendes Gjældsposter, endog en Tid lang tog Indførsel i Julskov¹). — Atter i Aaret 1602 havde hun en af den Slags ejendommelige Sager, der synes at have forfulgt hende. En «Spitzbub» optraadte dette Aar i Hamborg under Navnet Anders som en stor Herre, fremviste Breve fra sin foregivne Moder, Fru Margrete Kosenkrantz, og fra sine Brødre Hans og Holger. Efter at have levet højt i nogen Tid, gjorde han sig usynlig, og da Værten henvendtesig til Fru Margrete om Betalingen, viste det sig at være en Bedrager²).

Til Hove kom hun endnu i «vigtige» Anliggender. Hendes Datter Sofie var ogsaa 1601 bleven Kammerfrøken hos Dronningen. Samme Aar indbød Kongen hende til Brejde Rantzaus Bryllup med Kristence Viffert, og i Aaret 1609 fik Fru Margrete Brev om at begive sig til Haderslevhusog forblive hos Dronning Anna Kathrine indtil dennes Nedkomst. Ja endnu 1634, altsaa da 82 Aar gammel, blev hun tilsagt til Prins Kristians Bryllup. Om hun er kommen, er vel mere tvivlsomt. — Sine sidste Aar synes hun nemlig at have tilbragt i Ro paa Hundslund,

---

1) Om alle disse Sager henvises til Seeheis Eettertingsdomme S. 207. 300, 397, 488, 591.

2) Da en Anders Henriksen under Trolddonissagen fra 1596 nævnes som Skriver paa Oregaard (Vedel Simonsen, Rugaard, 11, 1, 63). har det maaske været ham.

oplivet ved Omgangen med yngre Adelsj om fruer og Børnebørn.Saaledes var hendes Søn Ottos Datter Helvig Lindenov fra sit 2det til sit 24de Aar (omtrent 1606^— 1628) i Huset hos hende¹), og i Ligtalen omtales flere adelige Jomfruer, der tillige med hendes mange Bjørn, Børnebørn og Børnebørnsbørn vare hos hende i hendes sidste Stund. Hun havde allerede 1617 stiftet et Legat paa 500 Daler til fattige Disciple i Aalborg Skole og senere et Legat paa 200 Daler til Sæby Hospital²). — Hun gik til Sengs den 1. December 1634 og døde den 27. Januar 1635, 83 Aar gammel. Efter Tidens Skik blev hun først bisat i Budolfi Kirke i Aalborg, hvor Biskop Kristen Hansen.Riber holdt Ligprædikenen den 18. Februar 1635; den udkom Aaret efter i Trykken. — I Hundslund (Dronningborg) Kirke blev der af hendes Efterkommere opført et pragtfuldt Monument, hvorpaa baade Hans Johansenog hun ere afbildede i Legemsstørrelse³).

Kristen Hansen Riber giver hende Vidnesbyrd for Gudfrygtighed, og andet turde man jo heller ikke vente af Birgitte Gøjes Plejebarn; sin Rigdom og sit store Gods havde hun ikke misbrugt til overdaadig Pragt og Hoffærdighed; hun havde derfor ogsaa opnaaet et godt Navn hos alle. — En talrig Skare af adelige Mænd og Kvinder gjæstede r al Fald den gamle Kvinde under hendes Sygeleje, og en meget stor Forsamling af adelige og borgerlige vare ved Bisættelsen forsamlede i Budolfi Kirke i Aalborg.

---

1) Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 6.

2) Hofmans Fundationer IV, 118; 319.

3) Na'-rmere beskrevet i Hofmans Fundationer, Appendix til Aalborg Stift S. 84 (Tom. IX). Her ogsaa om Hans Johansens store Forbedringer ved Hundslund.

Med Hans Johansen havde Fru Margrete Rosenkrantz haft 9 Børn, 4 Sønner og 5 Døtre, af hvilke dog 2 Sønner, Holger til Gavnø og Otto til Borreby (født paa Fobisiet 1575, f 3/93_/9 1618), vare døde før hende, ligeledes tre af Døtrene, nemlig en Datter, Jfr. Rig borg, der maa være død som Barn paa Hindsgavl, Fru Rigborg Lindenov, gift 19/io 1597 med Sten Bilde til Billesholm, Enke 1629, død 1633, og Jfr. Ide Lindenov, der døde paa Hindsgavl1593 *). Af de efterlevende Sønner var Hans Lindenov til Gavnø den betydeligste, født paa Fobisiet 17/io 1573. Det var ham, der 1599 var bleven gift med Jakob Sefelds Datter Sofie. Hun døde dog allerede 1602 i Barselseng med en Datter, Rigborg (senere gift med Jørgen Arenfeld til Vorgaard). Han ægtede derpaa 1605 Brejde Rantzaus og Sofie Rosenkrantz Eriksdatters Barn, Elisabeth Sofie. Hans Lindenov blev en rig og anset Mand, tilsidst Rigsraad, og døde 1640. Ved sit Giftermaalmed Sofie Rosenkrantzes Datter var han kommen i Besiddelse af en Del af Erik Rosenkrantzes norske Gods²). — Lavrids Lindenov til Vorgaard (Oregaard) i Fyn, født 1583 paa Hindsgavl, Lensmand paa Havreballegaard, døde samme Aar som Moderen, 14. December 1635. — Af de efterlevende Døtre var Birgitte Lindenov født 28. December 1582 paa Hindsgavl, gift 1605 med Otto Skeel til Hammelmose, Ridder, Befalingsmand paa Aalborghus. Birgitte plejede som den nærmest boende Moderen i hendes Sygdom, men maatte pludselig forlade hende, da Otto

---

1) Saaledes Ligprædikenen, der siger, at 3 Døtre vare døde før Moderen, og derpaa nævner to, der begge hedde Rigborg, men glemmer Jfr. Ide (Ejler Brockenhuses Kalenderoptegnelser).

2) Om ham se Vedel Simonsen, Borgruiner-1, 131—32; Beckor i Danske Herregaarde VIII (Vedelsborg).

Skeel blev livsfarlig syg og døde i Begyndelsen af 1635, inden Fru Margrete Rosenkrantz endnu var bisat. — Sofie Lindenov blev først (1608) gift med Knud Gyldenstjernetil Aagaard (f 1627) f anden Gang med Henrik Kantzau til Schoneweide, Søn af Frants Rantzau og Anne Rosenkrantz Eriksdatter til Søholm.

IX. Birgitte Rosenkrantz Ottesdatter til Næsbyholm (t 1588) og Sten Brake til Knudstrup m. m., Rigsraad og Regeringsraad i Kristian IV's Mindreaarighed. 1547—1620.

Birgitte Rosenkrantz Ottesdatter (født 1555 paa Skjervad) var i et og alt Birgitte trøjes Plejebarn. Opkaldt efter hende var hun næppe et Aar gammel kommen i Huset hos hende, «og her blev hun optugtet kristelig og vel i Gudsfrygt, høviske Sæder og mange gode Dyder, som vel haver paakjendt sig«, siges der i Ligprædikenen om hende. Ved Moderens Død (1563) synes hun at have været hos denne paa Næsbyholm, men kom derpaa atter til Birgitte Gøje. I sit 17de Aar blev hun tilsagt den 8 Aar ældre Sten Brahe. Fra Randers skriver han 1. Juni 1573 til «sin kjære Moder«, Birgitte Gøje:

«... Hjerte kjsere Moder, giver jeg eder ganske venligenat vide, at jeg haver nu fanget en god Ende paa den bevidste Handel, men jeg betakker eder, hjerte kjaere Moder, for alt godt og vil rned Guds Hj&lp alle Dage findes at gjere hvad eder kjsert er. Kjsere Moder! Giver jeg eder og ganske venligen at vide, at jeg vilde vel selv

være kommet over til eder, men nu haver min Herre (o: Frederik II) befalet mig, at jeg skal altid tage Vare paa hans kgl. Majestæt, at jeg derfor ikke tør begjære Forlov, for jeg er saa nys kommen. Hjerte kjære Moder, véd jeg nu intet mere at skrive eder til paa denne Tid, men Gud alsommægtigste unde mig at finde eder glad, sund og helbred, og vil have eder hannem nu og altid befalendes, han bevare eder naadeligen længe og vel fra alt ondt. Kjære Moder, vilde I vel gjøre og have den Umage og hilse eders Jomfruer med mange tusind gode Nætter. Datum Randers den 1. Juni 73.»

Den bevidste Sag har vel været Tilsagnet om Jfr. Birgitte, som det tilkom Holger Rosenkrantz og hendes øvrige Farbrødre og Fastere at give bort. Det var ogsaa et heldigt Valg, her var truffet. Sten Brahe skulde i Tidens Lob übetinget blive den betydeligste, mest ansete og rigeste af de tre Svogre.

Sten Brahe var en Søn af den højt ansete Rigsraad Otte Brahe til Knudstrup i Skaane, Ulstrup i Jylland in. m. Som Søn af Sofie Hud og Tyge Brahe Axelsen til Tostrup (f 1523) var denne i nær Slægt med Rosenkrantzerne; hans Navn er derfor hyppig forekommet i det foregaaende, ikke mindst som Rigsraad i Forbindeiso med Jørgen Rosenkrantzoghans Brødre. Moderen var Beate Bilde, Datter af den fra Reformationstiden bekjendte Rigsraad Klavs Bilde til Lyngsgaard. Hun var en anset Kvinde, en TidlangHofmesterindehos Frederik ll's Enke, Dronning Sofie, og dode først den 18. Oktober 1605. — Sten Brahe var født den 21. December 1547 paa Gladsaxe i Skaane, som Faderen da havde i Forlening, Aaret efter sin verdensberømteBroderTyge. Syv Aar gammel blev han sat i Skole i Aarhus og senere i Aalborg, hvor Faderen blev

Lensmand 1555. Han var ikke bestemt til at gaa Bogens Vej som Broderen Tyge, der opdroges af sin Farbroder, Jørgen Brahe til Tostrup, men viste dog senere Interesse for boglige Sysler og den Tids latinistisk-digteriske Virken. I en ung Alder blev han da sat i Huset hos sin SlægtningStenRosensparre paa Skarholt og Mette Rosenkrantz, for at «optugtes» til Hoftjeneste. To Aar senere kom han ved Frederik ll's Mellemkomst i Tjeneste hos den i Tysklandforsin Krigsdygtighed saa bekjendte Grev Gynther af Schwartzburg, som «Edelknabe». Det var halvandet Aar før Syvaarskrigens Udbrud, paa en Tid, da Greven, der brugtes meget af Kongen i diplomatiske Hverv i Tyskland,netopvar her i Landet. Da Greven 1563_—64 var Feltøverste i Syvaarskrigen, fulgte Sten Brahe ham; men ogsaa da Greven havde faaet sin Afsked af dansk Tjeneste paa Grund af den uheldige Krigsførelse, der dog lige saa meget maa lægges den uheldige Administration som ham selv til Last, fulgte Sten Brahe ham tilbage til Tyskland. I Aarot 1567 deltog han i Grevens Tjeneste paa Toget mod Gotha, da Hertug Johan Friederich, i Anledning af de under Peder Oxe omtalte »grumbachske Stridigheder«, var erklæret i Rigets Akt. Samme Aar var Greven en af Hovedførerne paa Kejser Maximilians store Tog i Ungarn mod Tyrkerne. Paa dette Tog førte Sten Brahe Grevens Harnisk og blev efter Tilbagekomsten herfra, 20 Aar gammel, af denne erklæret «væragtig-> og fik Hest og Harnisk. Det folgende Aar fulgte han Grevens Svoger, den berømte VilhelmafOranien, ind i Nederlandene paa Toget mod HertugenafAlba, og. tjente her med 3 Heste i Prinsens personligeFølgesom '«Opvarter« (Hofsinde). Da dette Tog, hvormed Nederlandenes berømte Frihedskrig aabnedes, var løbet uheldig af og Vilhelm af Oranien havde maattet

oplose Hæren, vendte Sten Brahe tilbage til Grev Gynther, hvem ban i denne Aarrække havde ledsaget paa mange Besøg ved Kejserens, Kurfyrsters og andre Fyrsters Hoffer og til de tyske Rigsdage. Omtrent 1569 tog han Afsked med Greven, der gav ham en Guldkjæde og en skjøn Hest. Derpaa tjente han 3 Aar ved Kurfyrst August af Sachsens Hof, hos Kongens Søster Anna, der jo altid tog sig varmt af sine gamle Venner fra Danmark og deres Børn.

9. Maj 1571 døde imidlertid Otte Brahe. Efter ModerensØnske og paa Kongens Opfordring fik Sten da af Kurfyrsten Orlov til at drage hjem til Begravelsen¹). Han drog dog strax efter tilbage til Kurfyrsten for at tage »rigtig Afsked" med ham'og traadte derpaa i Frederik IFs Tjeneste som Hofsinde, hvilket han var i 3 Aar (1572^—75). Ved Brev af 12. Maj 1572 blev han ligesom sine tilkommendeSvogre, Jakob Sefeld og Hans Johansen, indbudttil Grev Gynther af Barbys med fleres Bryllupper paa Kjøbenhavns Slot den 22. Juli²), og derpaa begyndte vel kort efter Frieret til Birgitte Rosenkrajitz, der kom i Stand 1573, samtidig med at han som Hofsinde skulde «altid tage Vare paa Hans kgl. Majestæt.. Han blev desudenstrax udnævnt til Hofskjænk. — Imidlertid døde Fru Birgitte Goje den 25. Juli 1574. Jfr. Birgitte Rosenkrantzkom da foreløbig i Huset hos sin Søster, Margrete Rosenkrantz. Hans Johansens Hustru, indtil deres Bryllup

---

1) Kurfyrstens Brev til Fr. II af 29. Maj 1571, se Vedel Simonsen, Elvedgaard, I, 103. — For øvrigt henvises til Thomas Cortzøn Wegeners Ligprædiken, Kblivn. 1621, og Brasch. GI. Ejere af Bregentved, S. 205 ff.

2) Sjæll. Tegn. 1572, S. 23. Derimod var ikke han, men nok Jfr. Birgitte Kosonkrantz, indbudt til Frederik Eosenkrantzes Daab i September 1571 (Hist. Tidsskr. 5. E. VI, 54; Særtryk S. 222). Han var altsaa den Gang neppe endnu hjemkommen fra Sachsen.

den 13. September 1575 stod i Kjøbenhavn. Samme Aar
var Sten Brahe bleven forlenet med Froste Herred i
Skaane.

Efter den Uddannelse, Sten Brahe havde faaet ved sit indholdsrige, omtrent tiaarige Ophold i Udlandet, med en god Forstand, stor Belevenhed og ydre Dannelse, med et vist Lune, der undertiden gav sig til Kjende hos ham som hos hans Broder Tyge, med en stærk Byrdsfølelse, der dog lod ham føle Berettigelsen hertil i egen Fortjeneste, — blev han en brugbar Mand i Statens •Tjeneste, især til diplomatiske Sendelser eller lignende Hverv. 1576 ledsagede han saaledes tillige med sine Svogre, Jakob Sefeld og Hans Johansen, Kongen udenlands. Større Besiddelser end Næsbyholm havde han dog næppe paa denne Tid; Tyge havde endnu Halvdelen af Knudstrup, og da han ingen større Forleninger endnu havde, sattes han derfor ved Laanene 1577 kun til 300 Daler *).

Ved Kristian IV's Daabshøjtid i Juni 1577 var han Fadder. Han var blandt de Adelsmænd, der fik Ordre til at møde i Kjøbenhavn med det størst mulige Antal Heste og Svende for med Kongen at ride Barnets Morfader, Hertug Ulrik af Meklenburg, i Møde²). Han overværede derpaa de store Festligheder med Skuespil, Dystløb og saa fremdeles. Men ved en egen Art af disse Festligheder kom han, eller om man vil, hans Hustru til paa en egen Maade at spille Hovedrollen. Paa Festlighedernes fjerde Dag var en Jagttur til Amager bestemt; men da der kom noget i Vejen, siger Mag. Rasmus Glad (Erasmus Lætus),

---

1) Sjæll. Tegn. 1576, p. 134. - Jacobsen, Skattevæsen, S. 219 ff.

2) S;.æll. Tegn. 1577, p. 266; 280.

der har beskrevet disse Festligheder, og da det truede med Regn, blev der holdt Raadsmøde, og forskjellige Retstrætter,dervare opstaaede mellem fornemme Adelsmænd, bleve endelig paa denne Dag bilagte ved de gode Mænds (o: Raadernes) Raad og Hjælp. Og virkelig mødte ogsaa den 4. Juni paa Kjøbenhavns Slot i Kongens og hele Raadets Nærværelse Sten Brahe til Knudstrup og tiltalte sin Hustrus Morfader, Kristoffer Goje til Gunderslevholm, for den bekjendte Sigbrits Gaard ved Amagertorv, næst Osten op til den Helligaands Kirkemur, som tilforn kaldtesSigbritsMur, som afgangne Fru Birgitte Gøje havde skjødet og givet hans Hustru, Fru Sofie Rosenkrantz, «om hvilken Sag de paa baade Sider gave dennem velvilligen for os udi Rette«¹). I Virkeligheden støttes saaledes RasmusGladsBeretning ved selve den opbevarede Doms Udtryk.Derer ikke Tale om foregaaende Stævning; det er en velvillig Overenskomst af Parterne at gjore Kongen og Raadet til Dominere i Sagen. Og denne var i og for sig interessant nok. Gaarden havde tilhørt Birgitte Gøjes Fader, Mogens Gøje, derpaa Sigbrit, saa atter Mogens Gøje; Herluf Trolle var død i den. I Januar 1574 havde Peder Oxe paa Birgitte Gøjes Vegne taget Skjøde paa den til Birgitte Rosenkrantz, og nu paastod Kristoffer Gøje, at Fru Birgitte Gøjes Gavebrev og Skjødebrev var ugyldigt, fordi hun ogsaa efter Gavebrevets og Skjødebrevets Udfærdigelsehavdehaft

---

1) Sinlgn. Tr. Lund, Hist. Skitser, S. 226, der først har gjort opmærksom paa Overensstemmelsen mellem Rasmus Glads Beretning (Rordams hist. Kildeskr. 11, 672) og Dommen (Rosenvinge, (11. Domme 111, 300, jfr. 358). Det var nemlig den eneste Dom af Kongen og Raadet, der ifølge Dombogen afgjordes i Daabsilagene. Mon Rasmus Lætus sætter Domsdagen til den fjerde Dag (o: Torsdag den 6. Juni), Dombogen til Tirsdagen den 4., hos hvem saa end Fejlen ligger.

færdigelsehavdehaftsit Ophold (»sin Værelse«) her lige saa frit som tidligere, naar hun var i Kjøbenhavn. Det var altsaa et Skinsalg, der maatte være ligesaa ugyldigt, mente vel Kristoffer, som da Peder Oxe pro formå kjøbte Gunderslevholm af hans Broder Eskild (se tidligere under Peder Oxe). Uheldigvis beviste imidlertid Sten Brahe, at Holger Rosenkrantz i sin Tid som Værge for sin Broderdatterhavdeladet Lejere af Gaarden forbyde at svare deres Leje til andre end til Birgitte Rosenkrantz. «Desuden»,tilføjedeSten Brahe, «var det da ogsaa det mindste, min Hustru Birgitte kunde gjøre for Fru Birgitte Gøje, at unde hende et Natteleje der i Gaarden; ellers havde hun været meget utaknemmelig.« Ja det havde hun sandeligværet,naar man betænker alt, hvad Birgitte Geje havde gjort for hende, lige fra hun var ét Aar, og Gaven selv, givet i levende Live, viser, hvor kjær hun har været Birgitte Gøje. Det var en ganske anderledes Gave end noget Strøgods i Jylland, som Søstrene havde faaet. — Retten gav ogsaa Sten Brahe Medhold.

I Begyndelsen af Aaret 1578 blev Sten Brahe forlenet med S altø, der jo ligger nogenlunde i Nærheden af Næsbyholm, og stævnedes derpaa til Kjøbenhavn til otte Dage efter Paaske i Forening med Rigsraaderne Peder Gyldenstjerne og Jakob Ulfeld, da Kongen vilde skikke dem som Gesandter til »Groszfyrsten» i Moskov J). Sten Brahe kom dog lige saa lidt som Peder Gyldenstjerne til at deltage i denne Sendefærd, der skulde faa saa skæbnesvangreFølger for Jakob Ulfeld og koste ham hans Plads i Rigsraadet. Grunden til, at dette forandredes for Sten Brahes Vedkommende, laa formodentlig i, at Birgitte

---

1) Erslev, Lensmamd, S. 90. — Sjsell. Tegn. 14'₂ 1578, p. 21.

Rosenkrantz paa denne Tid var svagelig. Den 12. April fødtes nemlig paa Næsbyholm deres Sen Otto. Den 22. Maj samme Aar blev Sten Brahe derpaa under Herredageni Odense udnævnt til Rigsraad, altsaa kun 30 Aar gammel.

Efter at han saaledes i en ung Alder havde opnaaet denne Værdighed, benyttes han i den felgende Tid til en Mængde forskjellige Hverv, ligesom han og hans Hustru selvfølgelig ofte deltoge i Hoffesterne, saaledes 1. Marts 1579 i Bryllupsfesterne paa Koldinghus (Brejde Rantzau og Niels Parsberg). Om Sommeren sad han derpaa i Kongens Sted i Rettertingene i Ringsted og laante i August Kongen en Sum Penge. Endnu sættes han kun til 300 Daler; han havde jo ogsaa endnu kun mindre Len. 1580 forlenedes han derpaa efter Peder Bildes -Død med det vigtige Kalundborg som Regnskabsien, hvilket dog allerede 1581 ombyttedes med Halsted Kloster og Ravnsborg paa Laaland som Aigiftslen (4000 Daler), og dette beholdt han til 1588, da det som Livsejegods blev tillagt Enkedronning Sofie, hvorpaa han samme Aar fik Helsingborg som Regnskabsien indtil 1592, da han atter for bestandig fik Kalundborg som Regnskabsien¹).

I Aaret 1580 deltog han derpaa i Hyldingerne i Odense, efter at han som kgl. Kommissær i Forvejen havde underhandlet med Adlen i Sjælland og Fyn om Sagen 2) I samme Aar var han derpaa Medlem af en kongelig Kommission af de højeste Rigsembedsmænd og mest ansete Rigsraader (deriblandt Jørgen Rosenkrantz), der skulde forhøre og dømme i en Sag mod de fynske AdelsmændUlfeld

---

1) Sjaell. Tegn. 1579, p. 154 ff.; 172; 190; 233. — Erslev, Lensiuaend.

2) Sjæll. Tegn. 1579,239ff.; 1580, p.47lff.

mændUlfeldKristoffersen til Jershave og Hans Oldeland til Vejrup, der havde brudt Tingfreden ved at forulempe en Herredsfoged paa Tinge, og som ogsaa derfor bleve dømte i Kongens Naade og Unaade 1). I -Slutningen af Aaret ledsagede han derpaa Kongen til Hertug Hans den ældres Begravelse. — I Aaret 1581 sad han derpaa atter som kgl. Rettertingsdommer i Ringsted. — Kort efter blev han med Brejde Rantzau og ni andre Adelsmænd sendt med Kongens Skibe til "VVarnemiinde for at modtage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabet af Meklenburg. og derpaa skulde han, naar de kom paa Kronens og Rigets Grund, »med tilbørlig Ord og. Reverents, eftersom det sædvanligt med Herrer og Fyrster er, Hendes Kjærlighed undfange«²).

Blandt de Sager. Sten-Brahe havde med at gjere i disse Aar, er der flere, der ligesom den ovenomtalte Dom over de fynske Adelsmænd kaste smaa Strejflys over Sæders og Skikkes Tilstand. Borgerne i Præsto havde saaledes gjort Oprør mod deres Sognepræst, lukket Kirkedøren for ham og senere, da de tiltaltes for denne Egenraadighed, beskyldt ham for forskjellige Forseelser. Da der var Mistankeom, at Borgmestre og Raad for at fremme deres Sag havde underkjøbt Vidner imod ham og lignende, blev der nedsat en Kommission af Adelsma^nd og Borgere fra Næstved med Sten Brahe i Spidsen. Retten, der blev sat i Næstved i Marts 1582, dømte ogsaa 7 Borgere i Præstø fra Livet for deres «Oprørs>• Skyld, en Straf, som dog senere af Kongen formildedes til en stor Pengebøde 3). — Sterst Ulejlighed havde Sten Brahe dog som Lensmand paa

---

1) Den interessante Sag findes i Bosenviuge, GI. D. 111, 328.

2) Sjæll. Tegn. 158L p. 467; Fynske Tegn. 1581, p. 323; 324.

3) Ny kirkehist. Saml. 111, 613 ff.

Ravnsborg x) af Forholdene i Maribo Kloster. Her klagedeJomfruerne over, at de ikke kunde besørge den gamle latinske Sang; de vare tildels selv gamle, og Folk gjorde Nar ad dem og den fremmede Sang. Sten Brahe og Ejler Grubbe gave da Kongen Underretning herom, hvorfor der (1583) indførtes dansk Sprog og Læsning isteden. Abbedissevar forøvrigt paa denne Tid Jfr. Sofie Gyldenstjerne, senere "Fadder« til Sten Brahes Søn Jørgen, som derfor i nogle Aar opdroges hos hende. Dette gunstige Forhold til Sten Brahe hjalp dog ikke Abbedissen. 1587 blev der af Sten Brahe til Knudstrup, Embedsmand paa Halsted Kloster, og et Par andre Rigsraade^ udstedt et af Kongen bekræftet aabent Brev om Uskikkelighederne i Maribo og deres Afhjælpning.Ogsaa i de følgende Aar sendtes Sten Brahe af og til herhen. Som Keg^ringsraad maatte han atter sætte sit Navn under skrappe Breve til Jfr. Sofie Gyldenstjerne,og næppe var Kristian IV kronet, før hun slet og ret blev afsat fra Bestillingen²).

For øvrigt havde Sten Brahe i disse Aar været stærkt paa Færde. Snart er det Herredage og Rigsraadsmøder, der besøges, snart Hoffester og Bryllupper; saaledes deltog han i Møderne paa Havreballegaardlsß4 og i KristianlV's Hylding. Snart er det fremmede Gesandter, der skulle modtages, eller Kongen skal ledsages udenlands. Vigtigst af disse Hverv er hans Rejse i Februar 1585 til Kejseren. Imidlertid fødtes hans Søn, den senere saa bekjendte Jørgen Brahe til Hvedholm, den 22. Maj, saa det vel er usikkert, om Sten Brahe har været hjemme ved denne Begivenhed. Inden

---

1) Sorn Lensmand paa Ravnsborg undte Kongen ham ogsaa (15. Juni 1582) Harejagteu paa Kronens oer Fsnio, Fejo og Asko (Fynske Tegn. 1582, p. 332).

2) Kail Kasinussen, Musse Herred I, 187 ff.

August var han imidlertid kommen tilbage fra Kejsen til Kejseren: det ses af et Brev af 25. August fra hans Broder Tyge til Kejser Rudolf ll's Livlæge, Thadæus Hagesius.Tyge omtaler nemlig heri Stens Glæde over den store Opmærksomhed, Hagesius havde vist ham. Ogsaa ved en senere Lejlighed sender Sten gjennem Tyge en Hilsen til Hagesius. Man ser altsaa, at paa denne Tid har Forholdet mellem Brødrene været meget venskabeligt, og man har da i Grunden heller ikke noget virkeligt Vidnesbyrd om det modsatte 1).

Endnu i Slutningen af dette Aar (15. Novbr.) maatte Sten. Brahe atter til Udlandet, denne Gang for at repræsentereKongen ved hans Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse, og hertil var han, der i sin Ungdom i hele tre Aar havde opholdt sig ved Kurfyrstindens Hof, jo ogsaa en meget passende Udsending 2). — Den følgende Paaske indbødes han tillige med Frants Kantzau og en hel Del andre Adelsmænd tillige med deres Fruer til at tilbringe Paaske Helligdage hos Kongen (paa Kronborg), og da Kongen denne Sommer ventede sine Svigerforældre, sendtes han atter tillige med Oluf Bilde og en Del andre til Gedsør for at modtage Fyrsteparret. Denne Gang var det dog ikke til Sten Brahe, at det overdroges cat holde Kongens Ord», men til Henrik Belov. vel sagtens, fordi denne som meklenburgsk Adelsmand ansaas for mere passende til at holde Talen paa Tysk: Hertuginde Elisabet, som Sten Brahe tidligere havde holdt »Kongens Ord« til, var jo derimod en dansk Prinsesse³). — Foruden de langvarige Festligheder, hvortil dette Besøg gav Anledning,hengik

---

1) Ligtalen. — Friis, Epistolæ Tychonis Brahei. S. 86; 101.

2) Sjæll. Tegn. XV, 576. — Ligprædikenen.

3) Sjæll. Tegn. 1586. p.31: 34 ff.: 43 ff.

ning,hengikAaret for Sten Brahes Vedkommende med Mønstringer over den sjællandske, fynske og lollandfalsterskeAdel den 20. Juli og senere hen mod Slutningen af Aaret i Roskilde, og med Rettertings virksom hed; den 9. Juni udstedtes nemlig Befaling til ham og Rigsraaden Hak Ulfstand om fire Gange aarlig at begive sig til Møen for at sidde Retterting, en Skik, som vel saa senere overholdtesl).

I Aaret 1587 var Sten Brahe ligesom sine to Svogre blandt de Rigsraader og Adelsmænd, der vare bestemte til at ledsage Kongen paa den atter opgivne Rejse til Hamborg. — I Juni Maaned sad han derpaa atter i de kongelige Retterting i Ringsted²). Derimod synes han ikke at have deltaget i de paa Grund af Kongens Sygdom og Dod saa tit omtalte Bryllupper paa Sønderborg og Haderslevhus i Februar 1588. I hvor høj Gunst han havde staaet hos denne Konge, viser sig ogsaa deri, at hans Billede er prydet med Elefant-Kjæden med Kongens Navnetræk og Bogstaverne: T. I. W. (Treue ist Wildpret )³). — Efter Kongens Død deltog han selvfølgelig i Rigsraadsmøderne paa Antvorskov i April, i Kongens Begravelse i Roskilde i Juni, ligesom han vistnok skulde have været til Mønstringerne i Lund den 3. August eller i hvert Fald paa Sjælland den 12. August. Men heri hindredes han ved sin Hustrus Sygdom.

---

1) Sjæl!. Tegn. 1586, p. 60; 105; 470. - 1586, 6. Novbr. (Søndagen for Mortensdag) overværede Fru Birgitte Sten Brahes (men ikke han selv) Peder Grubbe til Olstrups Bryllup med hendes Slægtning, Jfr. Karinc Rud Jørgensdatter fra Vedby, paa Olstrup (Vedel Simonsen. Ruderne, 11, 159 ff.).

2) Sjæll. Tegn. 1587, p. 154ff.; 159. — Rørdam, Aktstykker til Universitetets Hist. (IV), 351.

3) Suhms Saml. til D. Hist. I, 1, 58.

Med denne ædle Kvinde havde Sten Brahe, efter alt hvad man kan se, lev.et et overordentlig lykkeligt Familieliv,i Reglen paa Næsbyholm. Her havde han 1585 opførtden store Hovedbygning og forsynet den med en latinsk Indskrift, hvori han med adelig Stolthed berømmer sit gamle Stamtræ, men tillige fremhæver, at det ogsaa er ved egen Fortjeneste, han indtager sin Plads. Om sin Hustru, lader han Stenen udtale, at hun ved sine Sæder og sit Retsind hæver sig over sin høje Byrd. Han var kun 38 Aar, da han lod denne stolte Indskrift sætte, men havde jo allerede da i 8 Aar været i Rigsraadet^x). Men naar han tillige paa Stenen udtaler Haabet om, at han her maa opnaa en høj Alderdom ved sin Hustrus Side, gik dette ikke i Opfyldelse. De havde hidtil haft 5 Børn med hinanden, af hvilke dog kun tre vare i Live, nemlig Sønnerne Otto, fodt paa Næsbyholm den 12. April 1578, Erik og Jørgen, født 22. Maj 1585. — Den 29. Juli 1588, et Par Dage efter at Sten Brahe var rejst til Kjøbenhavni et offentligt Hverv, blev Fra Birgitte syg af en hidsig Feber. Sten Brahe blev strax kaldt tilbage og tilbragtefra nu af Tiden paa Næsbyholm. Den 16. August forløstés hun med to Piger, hvoraf den ene døde strax,

---

1) Steno perantiqva genitus de stirpe Brahorum, Virtute at propria stemmatis altus houos, cui Birgitta thoro socia est Rosencransa jugali, Moribus exsuperans et probitate genus . . . Hvorledes man end drejer og vender Ordene i anden Linio^ kunne de nu en Gang ikke oversjettes anderledes end: "Men ved egen Dygtighed sit Stamtrses Leje Pryd». selv oni den opstyltede Latinist (Venusin?), saaledes som Brasch haivder (Gl. Ejere af Bregentved, S. 220), maaske egentlig bar villet udtrykke den samroe Tanke som i fjerde Linie, at Dygtigheden er det forste, Byrden det aekunda?re (Marmora Danica I, 105; Hofman, Dsk. Adelsm. 111, 37).

den anden, Sofie, overlevede Forældrene. Der fulgte nu et langt Sygeleje. Dr. Peder Sørensen blev hentet fra Kjøbenhavn, men hans Kunst formaaede intet. Men under denne Sygdom viste hun sig som en ægte Fosterdatter af Birgitte Geje. Sten Brahe var utrøstelig; men hun forstodved sin Gudhengivenhed og sine Samtaler at trøste baade «sin kjære Mandlille» og alle sine Omgivelser. Børnene laa hende idelig paa Sinde, og hun anbefalede dem stedse til hans Omsorg og til Gudsfrygt. Ogsaa for sine Tjenere sørgede hun, som hun tfa i det hele roses for altid at have taget sig af dem, hvorfor ogsaa alle velsignedehende. Hun døde den 9. September 1588 og blev den 20. Oktober begravet i Næsby Kirke, hvor hun i Foreningmed sin Husbond havde ladet deres Gravkapel bygge; thi ligesom Birgitte Geje og Jørgen Rosenkrantz havde hun altid haft Døden for -Øje. Sognepræsten KristenNielsen holdt Ligprædikenen over hende og giver heri en i al sin Jævnhed gribende Skildring. af hendes Sygdom og Forhold til Manden. En latinsk Gravskrift over hende blev forfattet af Prof. Kristian Machabæus. Ogsaa den bekjendte Latinist Jon Jakobsen fra Hven (Venusin),der stod i saa naje Forhold til Sten Brahe, at hans Efterfølger baade som Præst i Herfølge og som Historiograf,Lyskander, kalder ham: Stbenoni Brahe carissimus, skrev et latinsk Sørgedigt over hende. Disse Digte findes bag i den trykte Ligprædiken tillige med: «Nogle gudfrygtige Tanker, som salig Fru Birgitte havde fattet i Rim og skrevet dem i sine Bøger«. Hun blev kun 33 Aar gammel¹).

Allerede i November var Sten Brahe atter til Rigsraadsmødei

---

1) Exeniplar pa-u kgl. Bibi., med Mærket S. B. (Sofie Brahe Vi. Kirkehist. Saml. 8. R. 1. 250; 275.

raadsmødeiKjøbenhavn. Det følgende Aar var han, som allerede omtalt under Jørgen Kosenkrantz, Hofmester for den unge Dronning Anna af Skotland paa hendes Rejse og unier hendes Ophold i Norge om Vinteren og ledsagede hende og Jakob den 6te i Aaret 1590 til Danmark og derpaa, atter efter deres Besøg her til Skotland, hvor han overvasreda Kroningen, hvorfra han vendte hjem d. 4. Juni for atter at deltage i de sædvanlige Herredage og Rigsraadsmøder1).

Imidlertid ægtede han den 6. September 1590 Fru Kirstine Holk, Datter af den tidligere under Holger Rosenkrantz omtalte Hans Holk til Barritskov og Fru Margrete Rotfeld til Bradskov, født 1558, selv Enke efter Hans Krafse til Egholm, med hvem hun var bleven gift 1579 og som var død omtrent 1587. Han gjorde selv sit Bryllup med hende paa Helsingborg, «dog kun et lidet_•>, hedder det, «og havde paa den Tid hos sig nogle hans næste Naboer og andre begge deres næste Venner«. Forsamlingenhar vel saaledes efter vore Begreber, men ikke efter Samtidens, været stor nok endda²). Han fik ved dette Ægteskab Gaardene Barritskov og Bradskov, saa han nu besad en betydelig Godsrigdom: Halvdelen af Knudstrup, Næsbyholm, Bregentved, som han allerede 1581 havde kjøbt af Kristoffer Gøje, og de to ovenfor nævnte jyske Herregaarde. Om Bregentved maatte han dog i August 1590 fore Proces med Mogens Gøje til Bremersvold. Bregentved var nemlig i sin Tid af Oluf

---

1) Om alle Sten Bralies Eegeringshandlinger henvises en Gang for alle, hvor ikke andre Kilder anføres, til Kr. Erslev, Aktstykker til Rigsraadets og Stændermødernes Historie under Kristian IV, Iste Bind.

2) Jorgen Jakobsens Ligprapdiken over hende, 1599.

Movridsen (Krognos) ved et Morgengavebrev givet i Brug til hans Hustru, Anne Hardenberg, paa Livstid. Da hun forst døde 1589, vilde Mogens Gøje anfægte Skjødebrevets Gyldighed; men Gaarden tildømtes Sten Brahe, da KristofferGøje paa Salgstiden havde haft fuld Ejendomsret over Gaarden og Fru Anne Hardenberg kun en Brugsret for Livstid. Saaledes kunde Sten Brahe nu uanfægtet tiltrædeBregentved, hvor han i den følgende Tid oftere opholdt sig, og han fik ogsaa kort efter Laasebrev paa denne Ejendom l).

Sten Brahe steg nu højere og højere i Anseelse. Allerede i Fdraaret 1591 «laa han i Regeringen« sammen med Jørgen Rosenkrantz, medens den unge Konge var paa sin Hyldingsrejse i Norge, og ledede samme Aar i Forening med Hak Ulfstand Mønstringerne i Skaane. Ogsaa i 1592 maatte han «ligge i Regeringen-, i Kjøbenhavnunder nogle af Regeringsraadernes Fraværelse, sendtesderpaa i Maj Maaned tillige med Henrik Ramel til Hertugdømmerne for at forhandle med Enkedronning Sofie som Formynderske her og med Hertug Johan Adolf af Gottorp, og overværede dennes Hylding paa Landdagen i Flensborg. — I Slutningen af Juli sendtes han derpaa i Forening med Dr. Nikolaus Theophilus til Sverig for at overvære Hertug Karl af Sødermanlands, den senere Karl den 9des, Bryllup i Nykjøbing den 27. August. Sendeisen var ikke uden Vanskelighed paa Grund af den gamle Strid med Polen om Forrangen, især nu, da Polens Konge, Sigismund,var den svenske Konges Søn og Tronfølger. I Instruxen, der medgaves dem, indskærpes det dem ogsaa

---

1) Rosenvinge, Gl. I). IV, 188 ff. Jfr. Brasch, Gl. Ejere af Bregentved,

at søge at hindre, at den polske Konges Udsendinge fik det øverste Sæde og Fordans frem for deni; skete det, skulde de trække sig tilbage til deres Bolig lige efter Maaltidet og siden for sig alene overrække de medbragte Gaver. — Om det i denne Henseende er gaaet Sten Brahe heldigere end tidligere Holger Rosenkratitz, vides ikke.

At Sten Brahe tillige med sin Frue under alt dette deltog i de hyppige adelige Bryllupsfester, som Kongen holdt, er en Selvfølge. Dette var saaledes Tilfældet den 1. August 1591, da Ditlev Holks og Morten Venstermands Bryllupper holdtes paa Kronborg, og den 25. Februar 1593 ved Peder Bilds Bryllup paa Kjøbenhavns Slot¹). — Den 10. Juli 1593 udnævntes han og Mandrup Parsberg derpaa til at være Regeringsraader i "Peder Munks og Hak Ulfstands Sted²), og derpaa ledsagede Sten Brahe (med 9 Heste) tillige med det øvrige Raad Kongen til Hyldingen i Flensborg. Ligesom Jørgen Rosenkrantz havde faaet Skjoldnæsholm i Forlening som Regeringsraad, forlenedes Sten Brahe den 29. Juni 1594 med Munkeliv og St. Hans Kloster i Norge som et afgiftsfrit Len 3).

Vi skulle her ikke nærmere følge Regeringsraadets Færd i disse Aar, men henvise til, hvad der tidligere er ytret herom under Jørgen Rosenkrantz. Kun skulle vi bemærke, at hvis Sten Brahe, som flere Træk i hans senere Liv maaske tyde paa, og som ikke er urimeligt efter hans lOaarige Ungdomsophold i tildels reformerte Omgivelser,

---

1) Sjæll. Tegn. 1591, p. 61 ff.; 1592, p. 209 fx.

2) 10. Juli er Rigsraadets Fuldmagt udstedt (Aktstykker til Fyns Hist 11, 105). Allerede 9. Juli have de dog underskrevet som Regeringsraader (Rørdam, Danske Kirkelove 11, 511).

3) Sjæll. Tegn. 1593, p. 261 ff. — Erslev, Len og Lensmænd i Danmark og Norge efter 1596, S. 84.

virkelig paa denne Tid har næret kalvinistiske Anskuelser, saa maa han have hørt til dem, om hvem Jørgen Rosenkrantzytrede til sin Sen Holger: de billige Sagen i deres Hjerte, men sky Navnet. I al Fald deltog han i RegeringsraadetsSkridt for Hævdelsen af den rene lutherske Lære. Dog bor man her huske paa, at disse Skridt væsentligvare ledede af Frygten for at se lignende religiose Stridigheder udbryde i Danmark, som da fandtes i Tyskland.

Sten Bralie deltog i de store Bryllupsfester paa Koldinghusi Februar 1596 og de samtidig dermed holdte Rigsraadsmoder, hvori Jørgen Rosenkrantz for sidste Gang deltog. Fra Kolding tog Sten Brahe til Kjobenhavn, hvor ogsaa Arild Huitfeld beordredes at indfinde sig d. 27.Marts; han og Sten Brahe have ogsaa udstedt Regeringsskrivelser fra Kjøbenhavn i Dagene mellem den 5. og 30. April. Jakob Sefeld og Mandrup Parsberg forbleve derimod foreløbigi Jylland x). — Ved Jørgen Rosenkrantzes Død den 9. April blev Sten Brahe ældste Medlem af Regeringsraadet.Rigtignok tik Kristoffer Valkendorf den 17. April Brev om at indfinde sig i Kjøbenhavn med det første, da det paa Grund af Jørgen .Rosenkrantzes Død saa vel som af andre Grunde ansaas for nødvendigt, at nogle flere Rigsraader vare tilstede i Regeringen, indtil de andre Regeringsraaderkom hid. Da Herredagen, hvor hele Raadet skulde samles, imidlertid allerede var indkaldt til den 23. Maj, kom han næppe til at fungere synderlig længe; hans Navn kan heller næppe paavises under Regeringsskrivelserfra denne Tid. 28. Maj f. Ex., da der udstedtes

---

1) Jfr Niels Krags Brev af 24. April til Arngrim Jonsen, Grains Fortale til Krags Kr. 111. S. 13 (om Udleveriug af islandske historisko Dokumenter til Krag).

Forbud mod Salg af danske Boger, trykte i Udlandet, underskrev kun Sten Brahe, Mandrup Parsberg og Jakob Sefeld*). — Imidlertid var hele denne Tid jo kun en Forberedelsestid til Kongens Kroning, da denne selv skulde overtage Styrelsen. Allerede 11. Maj stævnedes 9 af de mere fremtrædende .Adelsmænd til KjobenhaVn til 30. Maj «for da videre kgl. Majestæts naadigste Vilje at erfare«, deriblandt Kristen Fris til Borreby. Den 7. Juni blev derpaa Kristoffer Valkendorf udnævnt til Rigshofmester, den 9. aflagde Kristen Fris Ed baade som Raad og Kansler, den 10. optoges de øvrige 8 Adelsmænd, deriblandt Sten Brahes Broder, Axel Brahe til Elvedgaard, i det til 12 Medlemmer sammensmeltede Raad. Fra denne Tid af underskrive Rigshofmesteren og Kansleren deres Navne før de øvrige tre Regeringsraader.

Med en hidtil uhørt Pragt foregik Kroningen den 29. August 1596, i Overværelse af en Mængde fremmede Fyrster og Sendebud. Og det var jo ogsaa den betydningsfuldesteKroning, der i lang Tid var foregaaet. Den Vaklen, de hyppige Omvexlinger i Formynderstyrelsen nødvendig maatte medføre, gjorde en kraftig, ensartet Regering ønskelig, og en saadan ventede man at finde i den unge Konges Person. Alle Stænder vare enige i denne Henseende, ingen Mislyd lod sig hore; en uendelig Jubel herskede hos alle under hele Festen. »Aldrig før», skriver Mag. Kristian Machabæus, den Gang Forstander for Skolen i Sorø, til en Ven, «har der i Danmark været saa stor en Forsamling af høje Fyrster tilstede, mere glimrende Ridderoptog, mere pragtfulde Ridderspil og Lege, og hvad der er det bedste Varsel for Fremtiden,

---

1) Rordam, Universitetshistorie IV. 418.

den største Enighed blandt alle Stænder og de'forskjel
ligste Mennesker» 1).

Sten Brahe maatte selvfølgelig efter sin høje Stilling i Regeringen spille en fremtrædende Rolle ved denne Lejlighed. Hans Hustru, Kirstine Holk, havde lige siden den 1. August i Forening med en Del andre Adelsfruer været beskjæftiget med «at drage« Salene paa Kjøbenhavns Slot «med det allerbedste Tapezeri», som de selv skulde medbringe tillige med flamske Sengeklæder, Omhæng til Senge etc.²). — Selv gik han som en af de fire fornemste Regeringsherrer, der skulde bære Regallerne, paa Vejen til Kirken foran Kongen med Rigsæblet, og ligesaa paa Tilbagevejen. Desuden viste han de følgende Dage sin Færdighed ved Ringrendingen, idet han tog Prisen fra den unge Konge selv, der ellers var en Mester i denne Idræt³).

Ogsaa Kristian IV satte ligesom Frederik II høj Pris paa Sten Brahe for hans Ærlighed og Retsindighed, som Slange siger, og dette viste sig ogsaa under hele hans følgende Liv. Næstefter Rigsmarsken Peder Munk og Rigshofmesteren Kristoffer Valkendorf var han ogsaa nu Raadets ældste Medlem. I August 1597 sendtes han tilligemed Kansleren Kristen Fris, Mandrup Parsberg og Henrik Ramel i en prægtig Sendefærd til Hertug Joachim Frederik, Administrator" i Magdeburg, kort efter selv Kurfyrsteaf

---

1) Rørdam, Aktstykker til Universitetets Hist. IV, 423 ff. Jfr. Slanges begejstrede Skildring af Stemningen og Rigets Tilstand.

2) Sjæll. Tegn. 1596, 7. Maj, 30. Juni (p. 508; 534).

3) Se nærmere Wolf, Encomion regni Daniæ, S. 255: «Sten Brahe vandt fra kgl. Maj., men kg]. Maj. vandt fra Sten Maltesøn (Sehested, den senere bekjendte Rigsmarsk, f 1611), hvad som var opsættet.« — En meget vidtløftig Beskrivelse af alle Optogene tindes hor.

fyrsteafBrandenburg, for at afslutte Ægteskabskontrakten med Administratorens Datter, Anna Kathrine. Den 28. August afsluttedes Ægteskabskontrakten, og den 31. tiltraadtede Tilbagerejsen. Hejsen var gaaet over Kostock, og her traf Sten Brahe sin Broder Tyge. Denne omtaler det selv i et Brev af 10. Juli 1597 til Holger Rosenkrantz (den lærde), samme Dag, som han havde skrevet sit bekjendte Brev til Kristian IV, hvori han søgte at forklare sin Bortrejse, men som senere skaffede ham det karakteristiske Svar fra den unge Konge, hvori denne i allerhøjeste Grad lod ham føle sin Unaade og Forbitrelse over dette Skridt.

Der var heller ingen af sine Brodre, som Tyge i en vis Henseende havde staaet i nøjere Forhold til end Sten: de ejede begge hver sin Halvdel af "Knudstrup. De skrev sig begge lige siden Faderens Død hertil: dog havde Tyge den til Sædegaard, medens Sten aldrig havde opholdt sig der. Dog havde han foretaget Mageskifter og lignende Transaktioner ved sin Del af Godset¹). De synes ogsaa senere stadig at have staaet i et godt Forhold til hinanden,selv længe efter at Tyge havde ægtet den skaanske Bonde- eller Præstedatter. I al Fald vise de tidligere omtalteBreve fra Tyge Brahe til Thadæus Hagesius, at de saas og omgikkes. Med Regeringsraadet og Rigsraadet havde Tyge Brahe i Begyndelsen staaet sig godt. Han havde strax faaet Regeringsraadets Brev paa betydelige Indtægter, og dette var senere blevet bekræftet af hele Rigsraadet (ogsaa Sten Brahe), med Løfte om, at man,

---

1) Saaledcs 1592 13/₅, Lave Urne skjøder Sten Brahe til Knudstrup 3 Gaarde i Skaane: a_*/ia Søren Axelsen Duegge ligesaa; 1593 18/.i Mageskifte mellem Jørgen Braho til Tostrup og Sten Brahe til Knudstrup (Pergamentsbrevø i Gavnø Arkiv).

naar Kongen blev myndig, vilde søge at bevæge ham til Skridt, der sikrede Værkets Fortsættelse paa Hven, selv efter Tyge Brab.es Død, under en af hans Slægtninge eller en anden Adelsmand, hvis nogen saadan fandtes dygtig dertil, ellers under en Borgerlig. Tyge Brahe havde ogsaa i et Brev til Landgreven af Hessen i Aaret 1591 udtalt sig med stor Velvilje om Regeringsraadet, om han end allerede da lod forstaa, at han havde Fortrædeligheder at bekæmpe. Da kom først Sagen med Bonden i Gundsø, der laa under Hellig tre Kongers Kapel i Roskilde, hvormedTyge Brahe var forlenet, men som han lod forfalde. Herom var der udstedt Breve til Tyge Brahe, inden Sten Brahe kom ind i Regeringsraadet; men først efter denne Tid, da den unge Konge selv personlig havde set Tilstandeni det Kapel, hvor hans Forfædre hvilede, kom det strenge Brev af 1593, og da det ikke hjalp, et endnu strengere fra Aaret 1594, hvori man truede med at tage Lenet fra Tyge Brahe. Disse Breve ere for øvrigt ikke strengere, end man i lignende Tilfælde skrev til forsømmeligeLensmænd, og her synes Kongens egne Pietetsfølelserat være blevne krænkede. Heri er intet ugunstigt Tegn at se fra Broderens Side; det foregik desuden, i al Fald det meste, medens Tyges Ven Niels Kaas endnu levede, for ikke at tale om Jørgen Rosenkrantz. Allerede i Aaret 1594 skal Tyge Brahe have tænkt paa mulig at forlade Danmark.

I August samme Aar solgte han derpaa sin Halvdel af Knudstrup til sin Broder Sten, dog med Ret til fortvarendeatskrive sig til Knudstrup, uden at dette skulde komme Broderen eller hans Arvinger til Skade. Man har heri set et Bevis paa, at Broderen var inde i hans Planer, at det kun var et Slags Skinsalg og lignende. Men det

var ikke Tilfældet. Sten Brahe tog nemlig i Aarene 1595 og 96 de sædvanlige Dombreve paa Knudstrup for at erhvervesigLaasebrev paa Ejendommen, — altsaa medens Tyge Brahe endnu var her i Landet. Det endelige Laasebreverderimod først udstedt den 30. Juni 1598, altsaa et Aar efter Tyge Brahes Bortrejse og maaske netop paa Grund heraf¹). Tyge Brahe anfører selv i sine Skrivelser fra 1597, at han har maattet afhænde sit Fædrenegods af Trang, paa Grund af sine store Omkostninger paa de kostbare astronomiske Indretninger paa Hven, og dette har vistnok ogsaa været Hovedmotivet. Hvem der har været Tyge Brahes Hovedfjender, vil vanskelig nogensinde blive oplyst; men det er et historisk Faktum, at de haardesteSlag,Nægtelsen af Godkjendelsen af Brevet fra 1589 o. s. v., netop komme, da Kristian IV selv havde overtaget Regeringen med Kristoffer Valkendorf til Hofmesterogisær med Kristen Fris til Kansler. Slanges Beretning er vel ikke i et og alt til at stole paa; men

---

1) Salgsbrevet er under Datum 10. August 1594 meddelt af Friis i Dsk. Mag. 4. R 11, 324-25, efter en Original i privat Eje. Et andet Originalexernplar (o: Sten Brabes), med 8 übeskadigede Segl (Brabes, (Ditlev) Hoiks og (Eske) Bildes Vaabner), men med Dato 6. August, findes paa Gavno. — 16/io s. A. bar derpaa Moderen, Beate Bilde til Billesgaard, ved Magelacg ovorladt Sten Brabe en Gaard i Kaagerod (Sognet til Knudstrup). — Dombrevenes Datoer ere: 1595 l8/₃ (Arild Huitfeld som Rigskansler med kgl. Segl); 1596 3c/₃, Dombrev til Sten Brahe for den Halvpart af Knudstrup, ban bavde kjebt af Tyge (ligeledes). Samme Dag: kgl. Stsevning til alle og enbver, der maatte bave nogen Fordring paa Knudstrup, paa bvilket Sten Brabe vilde erbverve Laasebrev (ligeledes). 1598 30_;6: Laasebrevet paa Halvparten. — Alle Brovene fiudes i Gavuo Arkiv; jeg kjender dem dog kun af Kammerberre Barriers, isaer med Hensyn til den ydre Form og Seglforboldene meget nojagtige Uddrag. Sammesteds en Del !ilageskiftebreve i Auledningaf Gods til Knudstrup fra 1598—1619.

mærkeligt er det dog, at han udtrykkelig siger, at Sten Brahe «søgte at stille Hofmesterens Vrede ■>, men forgjæves.Deter da ogsaa tydeligt nok, at naar Tyge Brahe har opholdt sig saa længe i Ros-tock for at træffe Broderen, da var det, for at han skulde virke i hans Sag.

For øvrigt er det mærkeligt nok, at samtidig med, at Tyge mistede sit norske indbringende Len, mistede Sten ogsaa Munkeliv Kloster, som han havde haft som Regeringsraad. I det hele taget foregik paa denne Tid — Kristoffer Valkendorfs og Kristen Frises Tid — ikke faa Forandringer med Lenene til Fordel for Kronen.

Ogsaa senere stod Sten Brahe i venskabelig Brevvexlingmedsin Broder. Da saaledes Tyge Brahes Søn af samme Navn i Aaret 1599 var her i Danmark for at sørge for nogle af Tyge Brahes Instrumenter, der endnu stode paa Hven — denne Q var Tyge Brahe nemlig forlenetmedlige til sin Dødsdag l) —, saa tog Sten ligesom Broderen Axel og deres endnu levende Moder, Beate Bilde, sig af Sønnen. Der er aabenbart ikke Tale om, at Tyge Brahes Slægtninge ikke have anerkjendt hans Børn som ægtefødte. Tyge Brahe takkede selv Sten for Sønnens Modtagelse i et meget venskabeligt Brev af 21. Marts 1600, hvoraf man ogsaa ser, at de tidligere have skrevet til hinanden. Med stor Interesse spørger Tyge Brahe i dette Brev ogsaa om Stens ældste Søn med Birgitte Rosenkrantz,OttoBrahe, der efter at have været undervist

---

1) Man kjender i al Fald ingen ny Lensinund paa Hven for 1602 (se Erslev, Len og Lensmsend i Uanmark og Norge efter 1596). At Tyge Brahe endnu havde oen under sit Ophold i Udlanuet, bekraeftes ogsaa ved hans Breve lierfra til Hjemmet, se nserinere Friis, Breve og Aktstykker aug. Tyge Brake og hans Sltegtninge, f. Ex. Brevet af 5. Decbr. 1599, hvori Tyge Brahe ligefrein kaldes: Hovidsmand offuer "Wrahieborgn, S. 66.

af den senere bekjendte Hans Jensen (Alanus), hvem Sten senere holdt udenlands og tilsidst bidrog til fik Ansættelse som Professor ved Universitetet, nu, vistnok efter Tyge Brahes Anbefaling, i flere Aar havde rejst udenlands med Tyges Discipel, Mester Kort Aslaksen, ogsaa senere en bekjendt Professor ved Universitetet. 1596 havde de saaledesIHeidelberg boet hos «den fornemme Mathematicus" Jacobus Christomannus. Nu beder Tyge Brahe Sten om at lade sig vide, om han vil have Sønnen til Hove eller lade ham studere videre, «og lad hannem selv skrive mig til paa Latin, som han plejer at gjøre«. Faderen valgte dog Hofvejen for Sønnen, af hvem han senere fik stor Glæde. — Ogsaa de to yngre Sønner, Erik og Jørgen, der samtidig havde været i Udlandet med den som Historiker senere saa bekjendte Isak Pontanus, men nu vare blevne tilbage i Herborn i Nassov, stode paa denne Tid i latinsk Brevvexling med deres berømte Farbroder. I et Brev herfra af 12. Maj 1600 mindes saaledes Erik med Tak, at Faderen netop efter Tyges Tilskyndelse ikke havde sparet noget paa deres Studier. Ogsaa Erik blev en anset Mand, udgav 1602 et Skrift paa Latin om Statsforfatninger, og blev senere en anset Kriger 1). — Det Forhold, hvori Sten stadig stod til Mænd som Jon Jakobsen Venusin, Mogens Bertelsen, Kort Aslaksen og andre af Tyges Disciple og Venner, vidner ogsaa gunstig om ham. Selv satte han, ligesom allermest Tyge Brahe selv, stor Pris paa Tidens humanistisk-latinske Dannelse. Disse Folk skreve ogsaa pyntelige Æredigte over ham selv og hans Hustruer. Kort

---

1) Friis, ovenanf. Skrift, S. 80S".; 132ff. — Ligpr. over Otto Brake af Jorgeu Lauritzson, Praest i Nsesby, 1651. — Out Jorgen Brahe se Vedel Simonsen, Jorgen Brake, S. 8. — Oin Erik Brahe se Worms Litt. Lex.

Aslaksen tilegnede ham ogsaa 1610 sin Udgave af Tyges •-oratio de disciplinis Mathematicis» tillige med nogle latinske Prædikener. Kristian IV havde nemlig bestemt, at nogle af Professorerne og Præsterne skiftevis- skulde holde latinske Prædikener for ham paa Slottet; Sten havde •da strax skrevet til Kort Aslaksen og bedt ham meddele sig nogle x).

Mindre heldig var maaske Sten Brahes Forhold til Tyge Brahes Yndlings-Soster, den begavede Sofie Brahe, Enke efter Tage Thot til Eriksholm i Skaane, senere trolovetog tilsidst mod Familiens Onske gift med AlchymistenErik Lange til Engelsholm, der satte Gaard og Gods til for sine Studiers Skyld og som en gjældbunden Eventyrer flakkede Tyskland igjennem. Hans Skjæbne lignede saaledes i en vis Henseende Tyge Brahes. Ogsaa ham betragtede Kristian IV med meget ugunstige Øjne og lod ham tilsidst fradømme hans Len. Medens Sofie ogsaa var kommet i stor Nød, havde hun pantsat en Del af sit Gods til hvem af Slægten eller andre der vilde laane hende noget, og dette Gods kjebte Brødrene Axel og Sten, navnlig den sidstnævnte, efterhaanden af Pantehaverne,efter at de lovformelig havde tilbudt Erik Lange og Sofie det til Indløsning, hvilket disse jo imidlertid aldrig formaaede. I den Anledning udtrykker Sofie sig i et Brev fra 1602 meget bittert mod Brødrene. Især er hun meget forbitret over 4 Gaarde i Konge (Onsjø H., Skaane), som Sten havde sogt at faa i sin Besiddelse, fordi de laa ham belejligt: «Nu haver Sten de 4 Gaarde for 1400 Daler, og tænker nu, han vil beholde dem, men det skal aldrig ske ham. Han haver tillige 12 af mine Gaarde paa lille

---

1) Rordam, Universitetshist. 111, 381; 587.

Tennis Vegne x) kun for 1800 Daler. Hjemme forbød de min Foged, at jeg ikke maatte faa en Skilling af Eriksholm,saa de var tilfreds, hvor det gik mig, naar de kun havde det godt» 2). Bitterheden lyder ud af disse Ord. Dog maa man jo betænke, at der ogsaa var et Hensyn at tage til hendes Søn Tage, saa det ikke var saa underligt, at de ikke lod hende ødelægge Eriksholm med. Men for øvrigt«tænkte« ved denne Lejlighed Sten rigtig. Ved Dom af 24. Marts 1610 kom Sten Brahe i Besiddelse af en Del Gods ved Eriksholm, som flere af Fru Sofies Venner havde overtaget efter at have indløst en Fordring paa 3000 Daler, hun havde laant, og som de senere havde overdraget Sten. Samme Dag kom det omtalte Gods i Tønne Brahes Besiddelse, og 12. Juni 1613 vandt Sten Brahe de 4 Gaarde i Konge, som vare pantsatte til Jørgen Brahe til Tosterup, og som derefter Tønne ved Brev af n/sn/s 1610 for Pantesummen havde overladt Sten, og saa fremdeles³). — Efter vore Begreber er denne Maade at komme i Besiddelse af sine Søskendes Gods paa maaske mindre tiltalende. Hin Tid saa dog med andre Øjne paa sligt. De juridiske Former vare jo iagttagne, der var intet at erindre; Sten Brahe samlede jo Gods til Knudstrup.

Af de øvrige Tildragelser i Sten Brahes Liv skal her kun omtales, at han i Juni 1598 overværede Dronningens Kroning og ogsaa denne Gang var tilsagt til <ißingrenden». — Januar 1599 sendtes han tillige med Henrik Ramel til Sverig for at overvære en paatænkt Rigsdag i Stockholm

---

1) o: Brodersønnen, Tøune Brahe Jørgensen, som Sten var Værge for.

2) Dsk. Mag. IH, 45 ff.

3) Secher, Eettertingsdomme 11, 338: 340 og fl. St. — Dom af 12,_s 1613 i Gavno Arkiv.

og mulig deltage i en Mægling mellem Hertug Karl og Kong Sigismund. Med Sorg i Hjertet drog Sten Brahe denne Gang bort; Kirstine Holk laa nemlig dødssyg paa Kallundborg, men døde dog først efter Tilbagekomsten. Da Rigsdagen nemlig ikke fandt Sted, vendte Udsendingenealleredei Slutningen af Januar tilbage efter at have truifet Hertugen i Jønkøping. Senere deltoge de i Meder i Kjøbenhavn i Anledning af den Retshandling, der efter Hertug Karls Fordring fandt Sted mod flere svenske. Adelsmænd, der under de indre Stridigheder i Sverig havde søgt Tilflugt her l). — 1602 ledsagede han derpaa i Forening med flere Raader Enkedronning Sofie og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor Prinsessen den 12. September formæledes med Kurfyrst Kristian II af Sachsen. Ogsaa hans Søn Otto var med paa Rejsen, ligesom paa den følgende Rejse. — 1603 deltog Sten Brahe derpaa i Februar og Marts i Grænsemødet ved Flakkebæk, hvor de sædvanlige Kævlerier med Sverig gjordes til Gjenstandforen Forhandling, der om Hovedpunkterne, de tre Kroner og Lapperne, dog som sædvanlig blev udsat til senere Forhandlinger²); en Opmand skulde udvælges, men man kom aldrig til Enighed herom, og Flakkebæk-Mødet forte tilsidst til Kalmarkrigen. — I Aaret 1604, den 18. Juni, afsejlede Sten Brahe tillige med Henrik Belov og Eske Brok fra Kjøbenhavn til Bergen, hvortil Kongen selv i Forvejen havde begivet sig, for at holde Herredag og Retterting. Denne vigtige Rejse varede til Begyndelsen

---

1) Slange, S. 148; Secher, Eettertingsdonime, S. 249. Erslev, S. 101; 164. — Sjæll. Tegn. 1599, p. 195; '207. — Ligpr. over Kirstine Holk.

2) Erslev, S. 120; Slange, S. 197 ff.

af August¹). Næppe var man imidlertid kommen hjem fra Norge, før nogle Kaader stævnedes til Odense til nye Raadslagninger angaaende de svenske Forhold. Betænkningen,derer dateret den 27. August, er dog ikke medunderskrevenafSten Brahe; derimod førte han og Arild Huitfeld Forhandlinger i Kjøbenhavn s. A. med polske Udsendinge,derbad om Hjælp for Kong Sigismund mod hans Farbroder, Hertug Karl; Svaret var selvfølgelig et Afslag. — 1606 ledsagede han derpaa Kongen fra 10. Juni til 24. August paa dennes Rejse til P]ngland for at besøge sin Søster og Svoger. Blandt de lærde Mænd, Kongen ved denne Lejlighed havde taget med for at vise sin lærde Svoger, at man ogsaa havde saadanno i Danmark endnu, efter at Kong Jakobs gamle Bekjendte, Tyge Brahe og Niels Hemmingsen, vare døde, var foruden den lærde Theolog Hans Povlsen Resen ogsaa Sten Brahes Ven og Epigramforfatter, Mester Jon Jakobsen Venusin. Ogsaa Sten Brahes Søn, den senere saa bekjendte Jørgen Brahe til Hvedholm, var med paa Rejsen som »Opvarter« (opvartende Kavallér) hos Kristian IV²).

Medens Sten Brahe i Begyndelsen af Aaret 1607 paa Ringsted Landsting maatte forhandle med Adlen om den Befæstning af Kjøbenhavn, Kongen da paatænkte, blev han atter i Marts Maaned sendt til Udlandet for at repræsentereKongen ved dennes Søsterdatters, Hertug Henrik Julius af Brunsvigs Datters Bryllup med Grev Ernst af Nassau. Ogsaa paa denne Rejse fulgte hans Søn Jørgen med som «Opvarter» for sin Fader. — Medens han i 1608 selvfølgelig deltog i Prins -Kristians Valg til Tronfølger

---

1) Eske Broks Dagbager i Dsk. Saml. 2. K. 11, 266 ff.

2) Vedel Simonsen, Jørgen Brahe, S. 11.

den 25. Maj, deltog han i Januar 1609 i Raadsmødet i Horsens i Anledning af Forholdet til Sverig og har den 29. Januar medundertegnet Raadets Resolution, hvori der udtales, at man maatte være beredt paa at værne om den norske Krones Ret med Magt. — I April ledede han derpaa i Forening med et Par andre Raader Taxeringen af Adlen i de skaanske Provinser med strengt Paalæg af Kongen om, ved Taxeringen ikke at se gjennem Fingre med nogen og at tilholder Adlen paa det alvorligste at lade deres Bønder fuldføre den paabudte Befæstning af Halmstad. Man mærker, at Kalmarkrigen nærmer sig. — I Aaret 1610 foregik derpaa Prins Kristians Hylding provinsvis.Raaderne skulde møde i deres egen Landsdel med alle deres Heste og Folk, da der samtidig skulde holdes Mønstring, og ved de andre Hyldingsnaøder med fire Heste. Hyldingen for Sjælland fandt Sted samtidig med Herredagen i Kjøbenhavn den 14. Marts. Ved Festtogetbåres Blodfanen af den Dagen før, efter Raadets Forslag, til Rigsmarsk udnævnte Sten Maltesen Sehested, Æblet af Mandrup Parsberg, Scepteret af Sten Brahe, Sværdet af Mogens Ulfeld og Kronen af Kansleren Kristen Fris. Den sidste Hylding fandt Sted i Viborg den 11. Maj. Flere Raadsmøder holdtes derpaa i dette Aar; vigtigst er Raadets, af Sten Brahe medunderskrevne Betænkning af 2. August, hvor man atter erklærede, at Kongen var berettiget til at afværge alle Overgreb i sin Højhed med Magt, og bevilgede en Madskat.

Krigen forestod. Den 1. Febr. 1611 erklærede Kongen personlig Raadet paa Raadstuen i Kjøbenhavn, at det var hans faste Beslutning næste Sommer at paaføre Sverig Krig, med Raadets Samtykke som dansk Konge eller uden det som Hertug af Slesvig og Holsten. Raadet havde

saaledes i Virkeligheden intet Valg. Efter 8 Dages Raadslagningbesluttede det den 8. Februar at gaa ind paa Krigen: den 9. Februar er dets, af Sten Brahe medundertegnede,vidtløftige og alvorlige skriftlige Betænkning afgivet.Samme Dag fik Sten Brahe Ordre til den 4. Marts at mønstre den sjællandske Fane i Næstved og udnævne Officerer for den. Efter forskjellige korte Skrivelser mellem de to Regeringer erklærede Kristian IV den 4. April i elßrevtil Karl IX, at han med Eigens .Raad havde besluttet at føre en aaben Krig med Sverig. Den 16. Marts havde Kongen imidlertid stævnet Sten Brahe og Oluf Rosensparretil Møde i Kjøbenhavn den 8. April, da han vilde bruge dem til at forrette nogle Ærinder hos Kong Karl. En saadan Sendelse kom dog ikke i Stand. Tvertimod udnævntes Sten Brahe tillige med Kansleren Kristen Fris, i Begyndelsen sammen med Rigsadmiralen Mogens Ulfeld, til at være «forordinerede Regeringsraader udi Hans MajestætsFraværelse^, og denne varede fra April til Oktober¹).

Medens Sten Brahe saaledes i sin høje Alder ikke selv deltog i Krigens Møje, udmærkede derimod hans tre Sønner med Birgitte Rosenkrantz sig desto mere. Otto deltog i hele Felttoget med Berømmelse; derimod mistede han næppe sin ene Arm ved Kalmars Belejring²); ogsaa Jørgen blev saaret³); Erik, der havde tjent i hollandsk Tjeneste, anførte en Fane Fodfolk⁴). — Jørgen Lunge

---

1) Erslev, S. 204. — £t saadant af Regeringsraaclet udstedt Brevfindes f. Ex. i Hiibertz' Aktstykker til Aarhus 11, 21 if. Ny Dsk. Mag. H, 25.

2) Hofmans Adelsm. 111, 37. Han maa dog ikke forvexles med sin Fætter Otto Brahe Axelsen, der som Oberst faldt for Kalmar (Hovedet blev skudt af ham). Jfr. Vedel Simonsen, Jørgen Brahe, S. 12.

3) Hofm. Fund. I, 312; Vedel Simonsen, anf. Skr. S. 13.

4) Ny danske Mag. 11, 124.

til Odden, der 1605 var bleven gift med hans og Birgitte Rosenkrantzes Datter Sofie, udmærkede sig ligeledes i Krigen, blev derpaa 1616 Rigsraad og efter Rigsraadets Forslag udnævnt til Rigsmarsk, men døde' allerede 1619, før sin Svigerfader.

21. Februar 1612 stod derpaa den bekjendte Træfning paa Skellinge Hede, hvor Kristian Barnekov, Frants Rantzau og den unge Sten Rosensparre faldt. Denne sidste var Søn af Sten Brahes Plejebroder fra den Tid, han var i Huset hos den ældre Sten Rosensparre, nemlig hans senere Rigsraadsfælle, Oluf Rosensparre til Skarholt og Vester-Vallø. Den unge Sten var det foregaaende Efteraar blevet forlovet med en Datter af Rigsraad Eske Brok til Vemmetofte. Denne havde i de samme Dage besøgt Sten Brahe paa Bregentved, og deres Hustruer havde i «det nye Lysthus » i Haven talt «om den bevidste Lejlighed«. Den 1. April blev den unge Sten Rosensparre, Mette Rosenkrantzes Sønnesøn, bisat i Helligaandskirken i Kjøbenhavn. Sten Brahe »talte over Graven« og har vel ogsaa den 3. April fulgt Liget til Herfølge Kirke. At denne Lægmandstalen over Graven kunde have et meget verdsligt Præg og foruden en Tak til de Tilstedeværende væsentlig bestod i en Erklæring om, at Arvingerne vilde betale enhver si.t, er i Anledning af Eske Broks anden Svigersøns, Sten Brahes Brodersøn Tyge Brahe Axelsens Begravelse 1640, nylig fremhævet²); men ved Sten Rosensparres Baare har en veltalende Mand som Sten Brahe dog maaske faaet noget mere ud deraf.

Efter Slanges Beretning skulde Sten Brahe kort efter
Kalmarkrigens Slutning i Aaret 1613 paa Grund af Alder

---

1) Eske Broks Dagbog for 1611, Dsk. Mag. 4. R. V, 140.

2) Kirkeliist. Saml. 3. E. V, 800.

og Svagelighed have opgivet sin Rigsraadsstilling. Dette er imidlertid fuldstændig falsk¹). Om end hans Virksomhednetop i Aaret 1613 ikke kan nærmere paavises, vedblevhan at sidde i Raadet lige til sin Død den 11..April 1620 og forekommer ved mange Lejligheder. Foruden de forskjellige Herredage, Raadsmøder og kgl. Retterting, hvori han som sædvanlig deltog, var han saaledes 1614 Medlem af den Kommission af Raader, der foretog en ny Taxering af Adlens Rostjeneste. Men gammel blev jo Manden, og naar Kongen paa Raadsmødet i Kolding i December 1616 klagede over, «at en ganske Hob af Rigens Raad ved Døden er henkaldet og et Par af dem, som leve, ere gamle og uformugsomme«, og dei;for fik en Del yngre Mænd optagne i Raadet, saa sigter han ved disse Ord vel ogsaa til Sten Brahe (og Peder Munk og Mandrup Parsberg?),især da Sten Brahe allerede i dette Aar havde delt sit Gods mellem Børnene. Men han var dog ikke mere «uformugsom», end at han 1617 kunde besigtige Bygningernepaa Maribo Kloster og, hvad mere er, endnu i Februar—Marts 1619 kunde være blandt de danske Underhandlereved Grænsemødet i Ulfsbæk. Dette var den sidste diplomatiske Forhandling, Sten Brahe kom til at deltage i. Endnu i Sommeren og Efteraaret 1619 deltog han i Rigsraadsmoderne; efter Ligprædikenen var han dog nu svag; ogsaa til Mødet i Marts 1620 var han indkaldt, og 20. Marts udgik Brev til ham om at møde i Kjøbenhavn om Sommeren i et specielt Hverv; men han kom ikke til at deltage i noget af disse Møder.

Sten Brahe hører til de Adelsmænd, der have efterladt

---

1) Slange, S. 452; jvfr. Erslev, anf. Skr. og Brasch, Gl. Ejere af Bregentved S. 219.

sig blivende Spor alle de Steder, hvor de have virket. Ligesom han 1585 opførte den nye Hovedbygning paa Næsbyholm, opførte han ogsaa 1598 en Hovedbygning paa Barritskov¹). Ogsaa Tersløsegaard ejede han, formodentligved Arv efter sin Faders Halvsøster, Kirstine Bølle; paa Kirkestolene i Tersløse fandtes hans og hans Hustrus Navne. Flere Klokkeindskrifter i Kallundborgegnenbære ogsaa hans Navn. Her levede han ogsaa som Lensmand i 28 Aar og gjorde overordentlig meget for Byen ved sin egen og sine to sidste Hustruers Godgjørenhed. Han gav saaledes Legater til Husarme, til Kapellanens Underhold i Kallundborg, til Skolen, dels til den yngste Horers Løn, dels til Bygningen, dels til fattige Skolebørn til Bager, Sko og Vadmel; aarlig underholdt han selv 14, undertiden riere Skolebørn²). Godgjørenhed synes at have været et smukt'Træk i hans og hans forskjellige Hustruers Karakter. Ogsaa til Hospitalet i Knudstrup gav han Legater.Hans Borgere og Bønder, siges derfor om ham i Ligprædikenen, berømme hans faderlige Hjerte imod dem, «som de og med Rette mue gjøre". Naar der var Dyrtid, »lod han heller ikke Porten eller Loftet for hart være tilluktfor

Mærkeligst er dog den Indskrift, han efter Jesu Sirachs Bog lod sætte paa det af ham opførte «Lysthus» i Bregentved Have: «Frygt Gud og ær en Præst og giv ham den Del, som dig er befalet). Dette viste han jo ogsaa i Gjerningen ved sine Gaver til Præst og Skole i Kallundborg. Naar han i Slutningen af 1619 som Ejer af Tersløsegaard søgte som Sædeejer i Sognet at gjøre sin

---

1) Dsk. Atlas IV, 149.

2) Hofmans Fundationer VIII, 199; 200: 385. Appendix til Sjcell. S. 35_—36; jvfr. Ligprsedikenen over Sten Brake.

Kaldsret gjældende og at fortrænge den af Sognemændene udnævnte nye Sognepræst, kan heri lige saa godt ligge Interesse for en duelig Personlighed sorn et adeligt Overgre b¹). Han var nemlig en meget religiøs Mand. «Han har stedse været gudfrygtig, var ogsaa gjerne tilstede, hvor Guds Ord blev prædiket«, siger derfor Thomas CortsenWegener i sin Ligprædiken over ham, o haver og selv gjerne brugt Sakramentet, som det og noksom vitterligt er, den Gang jeg var Sognepræst i Kallundborg, havde og gjerne sin Tale derom og begjæret Undervisning. Guds Ord var hans største Idræt, baade Morgen og Aften, sang ogsaa gjerne om Aftenen Davids Psalmer, som han og i sin Dødstime lod sjucge for sig.«

Naar Wegener, der da selv var Præst ved Nikolaj Kirke i Kjøbenhavn, her fremhæver hans Brug af Sakramentet,er dette maaske ikke sket uden særlig Foranledning.Imod Broderen Tyge anførte man jo i sin Tid netop, at han i flere Aar ikke havde nydt Sakramentet, og denne Niels Hemmingsens Samtidige synes ogsaa at have næret reformerte Anskuelser. Men Sten Brahe selv skal i Aaret 1614 under Striden mellem Wegeners Formand som Præst ved Nikolaj Kirke, den heftige M. Oluf Koch, og Hans Povlsen Kesen paa en ejendommelig Maade ved et Brev have søgt at indvirke paa Provst Lyskander i Herfølge til Fordel for Koch, da Lyskander var indkaldt til at deltage i Dommen. Dette berettes mange Aar senere af Resens Sønnesøn, der selv havde set Brevet. Dog maa man erindre, at for Samtiden vist netop Resen i flere Henseender stod som den, der indførte filosofiske «Nyhedero i Læren, saa at det dog maaske netop er af Interessefor

---

1) Ny kirkehist. SaniL.V, 660. Sagen er maaske neppe bleven ordnet inden hans Død.

esseforden tidligere Tids lutherske Lære, at Sten Brahe har gjort dette, snarere end af kalvinistisk Interesse. Men naar samme Sønnesøn derpaa fortæller, hvorledes Sten Brahe ved sin Tjener sendte Resen selv en meget uhøvisk Hilsen under denne Strid, da synes denne Fortælling ikke at være saa fuldt autentisk, at man i og for sig bør sætte for stærk Lid til den. En lignende Anekdote fortælles senere om Dr. Jesper Brochmand^l). Sten Brahe berømmes desuden ellers for sine belevne Sæder: «Han elskede gjerne Retskaffenhed ,• gjorde ikke Svig eller List mod nogen, Stadighed og Alvorlighed var ham og synderlig kjær, dog mild og beleven i daglig Omgængelse, talte, den fattige med den rige vel til, hørte saa vel den fattige som den rige, ansaa ikke heller sit høje Kald og fornemme Adelskab,men agtede sig et Menneske, som menneskelig skulde omgaas med andre.«

At Sten Brahe uagtet den her omtalte «Stadighed og Alvorlighed« kunde hengive sig til munter Spøg, viser det humoristiske Vers, som han lod sin Ven Hans Jensen Alanus, der selv havde været Rektor paa Herlufsholm, i sit Navn digte til Mogens (Magnus) Bertelsen (Dalin), der da var Økonom eller Inspektør paa Herlufsholm og som i en lang Aarrække havde staaet i Forhold baade til Tyge og Sten Brahe. Det var en Mand af lille Legemsbygning, men med alsidige Kundskaber i forskjellige Retninger og af et lystigt Gemyt, ogsaa som praktisk Naturvidenskabsmand bekjendt for det Forslag om Kjøbenhavns Vandforsyning, han indgav til Kristian IV²).

---

1) So nærmere Rørdam, Universitetshist. 111, 292. Samme: Lyskanders Levned S. 57.

2) Pontoppidans Kirkehist HI, 715. Om ham se bl. a. Steder Rørdams Oplysninger i Kirkehist. Saml. 3. R. I, 344 ff.

Det bedste Indtryk af Sten Brahe faar man dog gjennem hans huslige Liv. Hans anden Hustru, Kirstine Holk, var ogsaa en from, gudfrygtig og godgjørende Kvinde, med hvem han levede i det lykkeligste Ægteskab, dog kun i 9 Aar. Hun havde et langvarigt Sygeleje, under hvilket han plejede hende utrættelig, baade ved Dag og Nat. Stor blev derfor Sorgen hos begge, da han midt under hendes Sygeleje i Januar 1599 sendtes i sin diplomatiske Sendelse til Sverig. Han vilde søge at faa det forandret, men hun erklærede: «Jeg vilde ikke for alt i Verden, at I skulde fortørne eders Herre og Konge, saa baade log eders Børn kunde nyde ondt deraf». Stor blev derfor Glæden, da Rejsen mod Forventning varede saa kort, at han atter i Slutningen af Januar var tilbage paa Kallundborg. Sygdommen havde imidlertid betydelig forværret sig, Dr. Peder Sørensens Kunst slog ikke til, og den 11. Februar 1599 døde hun. Under Sten Brahes Fraværelse; havde hun talt om, hvorledes han vilde lade hendes Lig nedsætte i Næsby Kirke ved Siden af den af ham saa højt elskede Birgitte Rosenkrantz, og senere vilde han da sætte sit eget Lig mellem dem begge,. <>thi han havde os saa saare kjær». Her begravedes hun ogsaa den 24. Marts 1599. Sognepræsten i Kallundborg, Jørgen Jakobsen, holdt Ligprædikenen.

Med Fru Kirstine Holk havde Sten Brahe to Døtre, Birgitte, senere gift med Rigsraad Frederik Retz til Tygestrup, der allerede døde 1611, og Helvig, der ved Faderens Død endnu var ugift, men senere ægtede Falk G-jø til Skjærsø. — Desuden havde Fru Kirstine en Datter af første Ægteskab, Margrete Krafse, hvem Moderen paa Dødslejet varmt anbefalede til Sten Brahes Omsorg. Han lovede ogsaa at tage sig af hende som sit eget Barn.

Han holdt ogsaaOrd; hun ægtede 1603 hans Son af første Ægteskab, Otte Brahe; Brylluppet stod paa Næsbyholm, hvor det nygifte Par tog Ophold, men hun døde allerede 1614. Otte Brahe ægtede da 1618 Karen Kud, Datter af Knud Rud til Vedby og Hilleborg Gyldenstjerne. Hun døde imidlertid 14 Dage efter Brylluppet, hvorpaa Otte Brahe i Aaret 1619 ægtede sin tredie Hustru, Anna Bild fra Ravnholt. Alt dette oplevede saaledes den gamle Sten Brahe.

Selv havde han imidlertid 1602 ægtet sin tredie Hustru, Sofie Rostrup, Datter af Jørgen Rostrup til Selleskovgaard, selv Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup 1). Disse Gaarde kom Sten Brahe dog næppe i Besiddelse af. Derimod-arvede han H vod holm i Fyn efter sin Brodersøn Tønne Brahe Jørgensen, der faldt ved Kalmar 1611, og efter sin Broder Knud Brahe Engelsholm i Jylland, saa han tilsidst ejede en stor Mængde Herregaarde. — Hans Ægteskab med Sofie Rostrup var barnløst.

Allerede 1616 foretog han et foreløbigt Skifte med Børnene. Knudstrup og Bregentved tilfaldt Erik Brahe, der paa den Tid var Oberst i hollandsk Tjeneste og gift med en adelig nederlandsk Kvinde, Lucia von Eisinga, der knyttede ham til det fremmede Land. — Jørgen Brahe, senere Rigsraad, fik Hvedholm og Engelsholm. — Sofie Brahe, der 1605 var bleven gift med Jorgen Lunge til Odden, der allerede døde 1619,

---

1) I Ligprædikenen: Lystrup; Hofmans Fundationer I, 305 f.: Østrup. En Gaarcl af dette Xavn var rigtignok senere i Jørgen Brahes Besiddelse. — Jvfr. Brasen, GI. Ejere af Bregentved S. 215 Anm. 5. — Mads Sandberg til -Løjstrup« (Lavrbjerg Sogn, Galten Herred, Randers Amt) døde 1597, hvorpaa Gaarden gik over til hans Broder Ulrik Sandberg (Trap, Beskr. af Danm. V, 576).

synes ikke at have faaet nogen af Hovedgaardene.' Barritskovog Tersløsegaard tilfaldt derimod Kirstine Holks Datter Birgitte Brahe og Frederik Hetz, Bradskov Datteren Helvig Brahe.

Under et Ophold i Kjøbenhavn den 4. Oktober 1617 var Sten Brahe bleven heftig syg, og fra denne Tid af var han «ikke kommen ret til Helbred og Førlighed». Han færdedes dog endnu i Rigens Tjeneste, som vi have set. 1 det sidste Aar maatte han dog meget holde Sengen; hans sidste Sygdom varede dog kun faa Dage, hvorpaa han med stor Gudhengivenhed døde paa Kallundborg den 11. April 1620, i sit 73de Aar. Han blev bisat i Kallundborg Kirke og derpaa ført til Familiebegravelsen i Kaagerod ved Knudstrup, hvor hans • balsamerede Lig i senere Tider ikke har faaet Lov til at hvile i Fred¹). Hans Venner, Hans Jensen Alan og Kort Aslaksen, hædrede den gamle Latinist med latinske Æresdigte, hvori de ikke blot prise hans høje Byrd, men endnu mere hans egen Dygtighed, og heller ikke glemme at skildre ham som Musernes Ven. Navnlig sammenfatter Kort Aslaksen ret træffende hans Karaktertræk i følgende Linier:

Vir fuit ille bonus, verae pietatis amator,
justitiae, fidei, religiouis amans.
Is generis columen, patriae decus, ampla Minervae
laus, legum cultor, Castalidumqve favor.
Omnibus lmic prodesse labor, succurrere egenis,
et prorsus nulli cura nocere fuit.

At han var er hæderlig Repræsentant for Brahernes
ældgamle Slægt, lader sig neppe nægte. Der kommer i
dette Vers den samme Tanke igjen som i Overskriften

---

1) Liunggren, Skaanske Herregaarde I.

over Næsbyholm. Ligesom han der kaldtes sin Stammes
høje Pryd, saaledes kaldes han her sin Stammes Støtte,
og var det jo ogsaa paa denne Tid ved hele sin Stilling.

Hermed sluttes Skildringen af Erik Ottesen Rosenkrantzes Efterkommere i det 16. Aarhundrede, om end Skildringen af en Mand som Sten Brahe har ført noget ud over denne Tidsgrænse. Af Hovedlinierne bestod endnu Holger Rosenkrantzes Linie gjennem hans Sønner Otto Kristoffer og Frederik, og Erik Rosenkrantzes Linie gjennem Jakob Rosenkrantz til Arreskov og Kjærstrup. Men forøvrigt tabte disse Linier deres Glans og uddøde i de folgende Aarhundreder, medens kun Rosenholm - Linien gjennem Holger den lærde, gift med Sten Brahes Broderdatter, Sofie Brahe Axelsdatter fra Elved, i den følgende Tid kom til at spille en betydelig Rolle. Men ved Siden heraf bestod endnu en stor Mængde Sidelinier, nedstammende fra Rigshofmester Erik Ottesens Farbrødre. Enkelte Mænd af disse Linier indtoge en mere fremtrædende Plads, og navnlig hævede en af Sidelinierne sig i det følgende Aarhundrede til en ikke ringe Anseelse; men en Skildring heraf hører ikke ind under disse Meddelelser, som hermed afsluttes.