Om Antallet af Skytter i Frederik den Andens Hære.

1 næst forrige Hefte af Historisk Tidsskrift har Oberst Madsen forsøgt at hævde, at der i Året 1565 indtrådte en "pludselig Fo-randring« i Sammensætningen af den danske Hær, og at denne kom til at udmærke sig fremfor andre samtidige Hære, idet den indeholdt Hageskytter «i et Antal, der lob op til mange Tusender».

Som Bevis er givet en Liste, der er fremkommen ved Uddrag af Bestallings-Registre fra det 16de Århundrede og skal være en Fortegnelse over «de optegnede Bestallinger, der angår Hvervingen af Fodfolk«.

Denne Liste er vildledende i tiere Henseender. Som Exempler på mindre heldige Punkter skal anføres: Kaspar Uthermarcks Bestalling er opført uden Dato, og Side 497 er den yderligere fremhævet som udateret, uagtet Registreneudviser, at den er udstedt 27 Februar 1567. — Til Jeronimus Minsingers Bestalling af 4 August 1570 er tojet den Bemærkning, at «han skal bringe 400 Knægte her til Riget og betales for dem, hvis de beviselig har været her 6 Uger-. I Bestallings-Registrene står derimod, at de Knægte, som hverves, skal føres her ind i Landet

Side 229

i Løbet af 6 Uger fra Bestallingens Dato at regne¹). — Der siges, at Bestallingen for Herman Brandes af 15 September15616 lyder på «så mange Hageskytter, han kan få»; men der tilføjes ikke, at han kun modtog < zu dem Behuff 50 Thaier», og at der følgelig kun er Tale om så mange, som han kunde få for dette lille Beløb. — Der er ikke gjort opmærksom på, at adskillige anførte Bestallinger kun var Fornyelser af andre Bestallinger af ældre Dato og derfor ikke angik ny Tropper, som skulde hverves ud over det oprindelig fastsatte Antal. — Der er anført Bestallinger, som ikke kan forsvares, såsom: «12 Maj 1560, Greven af Hoja og Friherre v. Donna, 3 Fænniker Knægte«; «2 April 1566, Michel Lorch, et Antal Hageskytter»; «23 Februar 1568, Veit von Salzwedel, 500 Skytten.²). — Der til kommer, at ikke få Bestallinger nynes at være

1) »Gleichslauths ist Jeronirno Minsingor von Frondeck auf funfhundert Hakenschutzen za beworben ein Bestalluug geben worclen sub Dato den 4 Angtisti Anno I), iin 70 Jaliren. • — «Nach diesen ist zwiscben dem Herrn Hoffmeister vnd Minsinger ein scbrifftlicher Schein auffgericht worden, dasz elir solte 400 Kriegsknechte auff die behabende obborurte Bestallung herein insz Reich bringen. Idoch dasz dieselbigen von demselbigen dato ahnzureehnen gewieszlicli vber <6 "VVochen alhir zurstedte wheren. Actutu Koppenhagen den 14 Augusti Anno I). 70." (Bestai. Regist.) "Den 12 August givet Hopmand Jeronimus Munsinger (!) von Frondeck til at antage 400 tyeke Knasgte for, og- deunem ind udi Riget inden 6 Uger forskaffe.» (Rentein. Regn. 1570.)

2) Ved en Misforståeiso er der gjort to Bestallinger af én. Således bar Oberst Madsen: 2 April 1566 Heinricb von der(!)Fucbs. et Antal Hageskytter, .--amme Dato Michel von Lorch, et Antal Hage skytter. Bestallings-Registrene har derimod: ■ Heinrich von der Eiche« (ikke Fuchsi »hatt eine Bestallung auf ein Antzal Hackenschutzen bekommen. Dea (!) datnm stehet Coppenliagen den 2 Aprilis Anno D. 66. Soust wie Michel von Zwiek (ikke Lorch) sein ems Lauts.« Bestallingen for Zwick eller Zwickow. som der henvises til i Bestallingen for v. d. Eiche, er udstedt den 15 October 1565 og er anført af Oberst Madsen under denne Dato.

Side 230

oversete. For Tidsrummet 12 Maj 1560—15 October 1565
opfører Oberst Madsen kun: «6 April 1562, 200 Knægtes
uagtet Bestallings-Registrene har:

16 Februar 1561, Heinrich v. Segen, 3-4 Faner Knsegte.
6 October 1561, Georg v. Holle, mindst 8 Faner Knsegte.

6 October 1561, Hilmar v. Miinchhausen, mindst 8
Faner Knsegte.

9 Juli 1562, Daniel Rantzov, Ryttere og Knsegte sa
mange som muligt.

2 October 1562, Valentin Manstein, 1 Fane Knsegte.

10 Maj 1563, Hertug Adolph, et Antal Krigsfolk til
Hest og til Fods.

3 October 1563, Eustatius Wolff, 1 Regiment Knsegte.
13 September 1565, Michel Zwickow, 300 Hageskytter.

Selv om den omtalte Liste havde været nøjagtig, kunde den dog ikke have tjent som Bevis, da det Materiale, der kan hentes fra Bestallings-Registrene, både er for lille og for ensidigt. For det første er de 24000 Mand Fodfolk, som blev hvervede ved Syvårskrigens Udbrud, ikke indførte¹); for det andet indeholder Registrene gennem-

1) S. 490 fremsaetter Oberst Madsen den Formodning, at det Fodfolk. soni optradte i Begyndelsen af Syvarskrigen, var hvervct - urniddelbart af den davaerende overstbefalende Greven af Schwartzburg, der nasrmest synes at matte opfattes som en Slags Entrepreneur for Felttoget». Det fremgar af Bestallingsßogistreno, Reutemester-Eegnskaberne. Dokumenter aneverede fra Krigsministeriet og Actstykker i Grundtvigs kronologiske Samling, at Georg v. Holle, Hilmar v. Miinchhausen og Daniel Rantzov liar hvervet liver sit Regiment, og at disse Hvervinger er foretagne i Henhold til directe Overenskorastcr mellem disse Hserforere og Kongen. Sml. Rordam Hist. Kildesk. 1 R. 2 I>. 261. — Hvad det gensidige Forhold mellem Obersterne angar, skal der peges pa, at Subordination kun sjaelden gjorde sig gjaeldende. Feltoversten var naarmest at betragte som primii3 inter pares; hans Indflydelse beroede vsesenlig pa lians personlige Fortriu.

Side 231

gående Oplysninger om de Tropper, som skulde hverves, og ikke Fortegnelser over dem, der blev hvervede. Følgelig må vi gå til andre Kilder, når vi vil danne os en Mening om Hærens Størrelse, og det gælder da først og fremmest om at belyse Udfaldet af Hvervingerne.

I Indledningen til Beretningerne om Daniel Rantzovs Vinterfelttog i Årene 1567 og 68^x) har Dr. Rørdam fremhævet, at Pengemangel idelig og idelig hæmmede Frederik den Andens Planer for Krigsførelsen. Af Lønnings-Regnskaberne fremgår, at store Underslæb og andre Bedragerier i højeste Grad vanskeliggjorde Forholdene²).

Det var ikke noget uhørt, at en Hverver modtog en betydelig Pengesum og så rejste ud af Landet uden senere at lade høre fra sig₃), og det var meget almindeligt, at hvervede Soldater løb bort, medens de var på Vejen til Danmark. Undertiden adsplittedes de Afdelinger, som allerede var samlede, fordi Kongen ikke sendte de fornødnePeng e⁴), og undertiden blev en stor Del af Tropperneforført

1) Hist. Kildesk. 2 E. 1 B.

2) Saml. Eørdam. Hist. Kildesk. 2E. 18. 584.

3) Bestal. Eegist. 4 Juni 15*35.

4) Docum. aflev. f. Krigsm. Hans Bach den Ældre til Frederik den Anden, Giistrow 21 April 1559: »Es wollen E. K. M. zuni genedigsten erwegen vnd bedenkenn, wie itziger Zeitt die Kriege gelegenn vnd geschaffenn. Das Kriegesleuth itziger Zeidt ohne Geldt oder Vnkostung auff zubringen oder auffzuhaltenn vnnniglich ist. Wir gedenken aber, E. K. M., wie auch Derselbenn Schreiben vormeldet, ahn dieser Saclien nocli nicht hoch ('der viol gelegenn; wan es aber. genedigister Konnigk vnnd Herr, auff ein ander Zeitt hober vonnhoten wer, so werden E. K. M. clurch Derselbenn hochbegabten, rhumwirdigen konniglichen Vomandt auch mit E. K. M. hochverstendigenn vnnd weisen Eethenn genedigist diese Dinge erwegen, vnnd das mhan. wo Leuthe vonnhoten, nicht allein mit Schreiben, soudern auch das Geldt darbeneben sei, sonsi; ohne das ist mit solenen vngezogenem Volck vbel zu handeln.« Heinrick v. d. Weise til Frederik den Anden, Moisborg den 28 Jauuar 1560: "Das ich aufl' E. K. M. gnedigeste Schreybentli habe etlich guote Leute vnnd Eeuter besprochen vnd bisz lier autigehalten, das ich E. K. M. birbeuor auch schreyfftlicli habe tho Erkennende gegeben. dieweillo auch aber sunsth Bewerbung vorlianden sein, szo wollon sie sich lengcr ohne G-elth nicht vffJialten lassen. vnd halien mich auch veil gueter Leute affgesecht vff mich nicht lenger tho vorharenn. Szo E. K. M. micli aber vpt forderlickeste G-elth vnd einenn enkeden Bescheidt tho schickede, vorsehe ich mich mitt gotlicher Hulpe noch wol balde gude Leude thowege tho bringen. Solches zeige ich E. K. 31. vnderthenigst Meynug ahn mit vnderthenigestor Bitt. wan mi die Leute aus angezeigeter Orsach aus den Handen micl. komen, das E. K. M. mich gnedigesth wollen entschuldiget neluuen. ■ Heinrick von der Eichen til Frederik den Anden, Bremen den 25 Februar 1566: «Es ist aber nicht ohne, das alhie allerley Geschrey von Krieges-Rustung vorhandenn, vnnd dan noch wol gute Leute geneget gewest, die — fur anderen Heren vnd Potentaten — E. K. M. zu dienen Lust vnnd Liebe gehatt hetten. Dieweill aber mich kein Bescheidt zukommen, vnd ire Gelegenheit nicht gewesenn, sich hie lenger zu enthalten, sein etzliche vnd viele meiner Bekantenn nach Schweden, etzlich aber auff ander Orter vorrucket. •

Side 232

perneforførttil at gå i svensk Tjeneste af fjendtlige Officerer,som under Forklædning havde skaffet sig Adgang til en Menstringsplads. Der til kom, at politiske Forhold i fremmede Lande gentagne Gange hindrede Hvervingerne.

Af en Correspondanee¹), som blev fart 1566 mellem Frederik den Anden og Hertug Ulrik af Meklenborg, fremgår, at et Foretagende kunde glippe, selv når man troede, Hververen kun skulde underhandle med Førerne for en Hærstyrke, som en venligsindet Fyrste havde samlet lige ved vore Grænser. — De to første Breve, som her kommer i Betragtning, krydsede hinanden, idet Hertugen tilbod Kongen en Del Tropper, samtidig med at denne sendte sin Hverver. Jakob Steinboch, til Rostok med et

1) Grundtvigs kronol. Sml. Pakke 17.

Side 233

Creditiv, der indeholdt en Anmodning om at erholde 4_— 500 Skytter af det Mandskab, som skulde sendes bort fra Byen. — I et Brev af 24 Februar takkede Frederik den Anden for Hertugens Skrivelse og udbad sig 700 Hageskytter;Byttere og Dobbeltsoldnere ønskede Kongen derimodikke at hverve, da han allerede var tilstrækkelig forsynet med disse Våbenarter; det var ham kun om at gøre, at de ikke gik i svensk Tjeneste. — Allerede før dette Brev nåede sit Bestemmelsessted, truede Forholdene med at forandre sig. Den 3 Marts skrev Hertugen, at han så sig nødsaget til at anvende en Del af Skytterne i de Skandser, som han nu var i Færd med at bygge. Han håbede dog, at Kadet i Rostok snart vilde falde tilføje, så der kunde sluttes en endelig Fred, og han rådede derforKongen til at give Soldaterne en halv Måneds Sold i Håndpenge. — De nærmest påfølgende Breve synes ikke at være tilstede. Derimod foreligger der nogle Bilag, og blandt disse findes en Indberetning fra Steinboch af 19 Maj, hvoraf det fremgår, at Hvervingen i Rostok var fuldstændig mislykket, og at han derfor havde gjort Forsøgpå at få Soldater fra Brunsvig. De Hvervinger, som andre Magter lod foretage lier, beredte ham dog sådanne Vanskeligheder, at han kun erholdt 35 Knægte.

Om Capitain Clarcks Hverving i Året 1567 foreligger der meget udførlige Oplysninger¹); men største Parten af Documenterne er ikke dateret, og de kan derfor kun ordnesi Henhold til indre Sammenhæng. Ved hans Bestallingaf 2 Marts²) er det allerede på Forhånd betænkeligt, at der blev anvist så stort et Område som Frankrig,

1) Docum. atiev. f. Krigsm.

2) Bestå L Regist.

Side 234

England og Skotland til Hverving af 1000 Skytter. Hvervingeni Frankrig blev forhindret på Grund af freinbrydendeUrolighede r¹), og den påtænkte Hverving i England forte heller ikke til noget Eesultat. Clarck rejste da til Skotland. Der blev han modtaget med megen Venlighed; men Marie Stuart var dog ingenlunde tilbøjelig til at fremme Frederik den Andens Ønsker. Først søgte hun at overtale Capitainen til at blive i Skotland og tjene hende. Da Clarck ikke var villig her til, holdt hun ham hen med tomme Ord, og da Capitainen tabte Tålmodighedenog indtrængende forlangte Svar, foregav Dronningen,at hun havde tabt Kongens Brev. Efter at Clarck havde afkræftet denne Undskyldning ved at overrække en Copi, svarede Marie Stuart, at hun ikke vilde hjælpe til, at Krigen mellem de to Konger skulde forøges, men helleregøre sit til, at der kunde komme Forlig og Fred. Dermed var altså Hvervingen foreløbig forhindret. Opstandenmod Dronningen forandrede ganske vist Forholdene,og da Clarck sluttede sig til Murray, fik han Lov til at foretage Hverving; men nu lagde Oprøret Beslag på største Parten af de skotske Tropper, og derfor fik Frederik den Anden ikke det Antal, han ønskede.

Med Hensyn til de øvrige Hvervinger skal anføres: Vallentin Mansteins Bestalling af 24 Januar 1567 lyder på 1000 Skytter, hans Mønstringsseddel derimod på 249 Personer²). — Den 27 Juli 1569 fik Hans v. Taubenheim Bestalling på at hverve 500 Skytter, og den 29 August

1) Schjern. Nyere hist. Studier 1 B. 438. Naar Schjern siger S. 489, at Clarck i Skotland fandt de Soldater, lian søgte, er dette ikke i Overensstemmelse med Lønnings-Regnskaberne. Ifølge disse kan Clarck kun have medbragt omtrent Halvparten.

2) Rentem. Regnsk.

Side 235

samme Ar fik Klavs v. Brehrøen Bestalling på 500. Disse
to Hververe indførte tilsammen 642 Knægte1).

Undersøgelser af Udskrivningsordrerne giver tilsvarende Resultater. Også disse Documenter har anselige Talstørrelser, som kun existerede på Papiret. Det hørte så at sige til Dagens Orden, at de Udskrevne enten sad Kongens Elud overhørige eller løb hver til sit, kort efter at de var samlede²). Optælling af det indkomne Mandskab forekommer sjældent. Som Exempler kan anføres:

Selvfølgelig afhang Hærens Størrelse ikke alene af Tilgangen men også af Afgangen; derfor skal her gøres et Par Bemærkninger om Permitterings- og Dødeligheds- Forhold. — I de Tider var det almindeligt, at Tropperne lå i Vinterlejr 4—8 Måneder⁸), og som Følge heraf fandt der hyppig store Permitteringer Sted om Efteråret. I Begyndelsen af Syvårskrigen fulgte Frederik den Anden Skik og Brug og derfor afskedigede han 30 Faner Fodfolk i Efteråret 1563⁹). I de påfølgende Krigsår, da der

1) Bentein. Kegnsk.

2) Tegn. 15 Marts og 15 December 1564. 5 Februar, 15 August, 9 September, 9 October 1565. 2 November 1566. 12 og 27 Februar, 22 Marts, 24 April og 7 Maj 1567. 21 Januar 1568.

3) Tegn. 22 Februar 1567.

4) Nyt hist. Tidsk. 1 B. 181 (År 1567).

5) Tegn. 9 Juni 1567.

6) Nyt hist. Tidsk. 1 B. 182 (År 1569).

7) Anf. Sted.

8) Joachim Arentsehe. Kriegs Empter. Kph. 1578. Fol.

9) Tegn. Børdam. Hist. Kildosk. IR. 28. 265.

Side 236

blev gjort Vinterfelttog, var der ingen Grund til sådanneperiodiskeFormindskelseraf Hæren; men derimodtvangomfattendeMytterier gentagne Gange Kongen til at afskedige ikke få Compagnier. Således blev det Holliske Regiment opløst 1565 og det Høgelske 1567 x). — Som bekendt var Mandefaldet overmåde stort i DatidensKrige.Selvom vore Ligstene ikke talede så tydeligt, vilde det dog være indlysende, at de svenskes Tab ved Halmstad og Falkenberg ikke kunde sættes til 2500 og 4000 Mand, uden at Tabene også måtte være anselige på de danskes Side. Til de enkelte store Tab kom så de mangfoldige små, der indtraf daglig på StrejftogogPlyndringstog.Det var ikke usædvanligt, at der blev dræbt 100 Knægte på én Dag. og det er rimeligt nok, at Summen af de små Tab overgik Summen af de store-). — Antallet af de Ofre, der faldt for Pesten, er ikke optegnede; men det er bekendt, at smitsomme SygdommerasedeiHæren lige fra Udbruddet af Krigen til Slutningen. Af Rentemester-Regnskaberne for 1565 ser vi, at der på én Gang blev udbetalt 2,184 $. i Tærepenge til syge danske Knægte, som havde faet Lov til at rejse hjem. Da to andre Knægte, som hørte hjemme i Thy og

1) Nyt hist. Tidssk. 1 B. 189. Danske Magazin 3R. 2 B. 194 Rørdam. Hist. Kildesk. 1 R. 2 B. 303-4, 352, 369. 2 R. 1 B. 606, 610, 620. 626.

2) Hordam. Hist. Kildosk. 2K. 1 B. 40, 51, 99. Side 79 hedder det: «Dio weil den die Scliwedeu den vnsern viel schadens auff der fattening zugefugt, baben die vn.sern mit gleicher maszen die Sckwedi'n bezalt, vnd denselbigen tag (7 Januar 1568) vber 300 Personen auf der futterung erschlagen. • En ejendommelig Grund til Tab af Mandskab anfores S. 35. hvor der er Talc om Daniel Eantzov3 Tog over Hulvejen. Her hedder det: «Der vnsern aber seindt nicht vber 6 reisige knecht, aber wol in 100 landsknechte, welche ein teil von vn3ern eigenen reuteru mit den pferden zortreten, geblieben.»

Side 237

på Mors, samtidig fik hver 3 % i Tærepenge, må den anførte Sum repræsentere et betydeligt Antal Soldater. — I en Indberetning fra Cort Glassenap til Daniel Rantzov af 19. August 1566 siges der, at Pesten rasede således på den norske Grænse, at Kornet blev stående på Marken, fordi der ikke var nogen til at høste det^l). Den 24. Juli 1565 skrev Daniel Rantzov og Commissærerne til Frederik den Anden og forlangte en Forstærkning på 1000 Mand af Georg Holles Kna^gte, da Halvparten af Frants Brockenhusesvardød e²). — I et Brev af 2. August samme Ar fra Peder Bilde og Sten Rosensparre ti] Mogens Gyldenstjernehedderdet:«Så må log vide for vist, at vi er denne Time 1000 Mand svagere end vi var, [daj vi drog op fra Var bjerg, både med dem, som slagen, fangen, døde og bortløben er, så Hoben formindskes hver Dag. Frants Brockenhus sagde udi Dag, han havde ikke uden 700 Mand af alle dem, han havde [tilforn], der ved Helbreder;menhan havde 200 syge og sårede, og dør daglig af dern⁸).» — Den 20. August 1566 skrev Peder Bilde til Mogens Gyldenstjerne om Pesten og de andre Ulykker, der hjemsøgte Hæren. I dette Brev siger han: «Og tror jeg vist, at vi er ikke nu ret værgagtigt Folk 3500 eller 3000 Mand både med Ryttere og Knægte. Så beder jeg Eder, kære Hr. Mogens, at I dette vil hos Eder selv beholde⁴).« — Den 10. September samme År skrev

1) Docum. atiev. f. Krigsm. I Slutningen ai Brevet hedder det: »Barrack macli Ewr Gstrengkeitt auch ihn der Warkeitt wissen, das kir disser Ortter orne grusame Straffung Gots mitt (!) vnnd andern Sterben verkanden, vnnd cleglig vnnd deglick dkudtt ver Fus nidder sturtzen. ■

2) Rørdam. Hist. Kildesk. 2 K. 1 B. 479.

3) Rørdam. Hist. Kildesk. 2 R. 1 B. 737.

4) Rørdam. Hist. Kildesk. 2 E. 1 B. 539.

Side 238

Peder Bilde atter til Mogens Gyldenstjerne om Tilstanden i Haeren. Denne Gang hedder det: «Og er Mesteparten af Haermaendene under de danske Faner neddragen for deres Skrebeligheds Skyld og mange af dennem hendede. — — I ma vide i Sandhed, at vi er ikke 1000 Mand stserk under Knaegtene og ikke heller mere under Rytterne,ogerikke der iblandt 300 Skytter. Og er Rytterne sa svage, at den, som har 10 Heste under Fanen, haver nfeppelig 2 eller 3 Karle; thi de tyske haver forskikket Here Folk ned i denne forgangne Uge, end jeg temaevne, sa I kan aldrig tro den Jammer, her er¹).')

De anførte Exempler vil vistnok være tilstrækkelige til at svække Formodningen om. at den danske Hær har indeholdt .< mange Tusender« af Hageskytter i Årene 1565 og 66. Hvad de påfølgende År angår, da ved vi, at det kun var nogle få Tusende Fodfolk, der fulgte Daniel Rantzov på Vinterfelttoget 1567_—08²), og det er ligeledes bekendt, at Feltherren ikke kunde erholde brugbare Reserve-Tropper, uden at der måtte sendes Hververe til Tyskland³). Ved Krigens Slutning var det ikke ualmindeligt, at Compagnierne kun indeholdt omtrent Fjerdeparten af det reglementerede Mandskab⁴), og lignende Forhold omtales da ogsaa gentagne Gange i de foregående År⁵).

1) Rordani. Hist. Kildesk. 2 E. 1 B. 550. Se endvidere 1 K. 2 B. 265, 30(3, 317, 335, 338, 339. — 2 R. 1 B. 760 siges der. at 300 svenske Knaegto i Lejren for Halmstad skal vaere dede af Pest pa, en Nat.

2) Rørdam. Hist Kildesk. 1 R. 2 B. 372; 2 R. 1 B. 9.

3) Rørdam. Hist. Kildesk. 2 R. 1 B. 319.

4) Rentem. Regn. 1570—71. Som Exempler kan tjene: Valter Eclimanns Fane 96 Knægte, Michel Gynges 103, Alexander Dusanders 138, Richard Skauffgalls 154, Capitain Metfuens 159.

5) Rørdam. Hist. Kildesk. 1 R. 2 B. 450, 2 R. 1 B. 590.

Side 239

Sluttelig skal det bemærkes, at Benævnelserne Knægt og Hageskytte ikke kan opstilles som Modsætninger¹). Knægt var Fællesnavn for alle menige Fodfolk, og disse inddeltes i Dobbeltsoldnere — væbnede med lange Spyd —, Hageskytter — væbnede med Bøsser — og gemene Knægte — væbnede med korte Værger —²). Så vidt vides er der kun én Talangivelse fra Syvårskrigens Tid, der oplyserForholdet mellem Hageskytterne og det øvrige Fodfolk;det er den, som allerede er anført i et Citat af Peder Bildes Breve, hvor det siges, at der ikke var 300 Skytter blandt de 1000 Mand, som fandtes i Lejren³)._— løvrigt var Afgangen særlig stor blandt Hageskytterne, eftersom disse ofte blev udcommanderede til Orlogstjeneste

1) Saml. Hist, Tidskr. 5 R. 5 B. 494, 502.

2) Divers. Docum. VII. E. Nr. 53. Eordam. Hist Kildesk. lE. 28. 879, 389. 2 E. 1 B. 85, 89, 105.

3) Nogen Oplysniug oni Talforholdet kan hentes fra hosstaende >lons:ringer af danske Tropper: 1 Comp. Dobbeltsoldnere. Skytter. 1555 133 88 1567 • 100 1610 101) 100 1621 100 100 11555 Divers. Docum. Design VII E, 1567 Kentm. Eegn., 1610 og 1621 Docum. afl. f. Krigsm.). Som Vidnesbyrd om det store Antal Skytter, der var i Hteren, for Daniel Eantzov blev Feltberre, kan anfores et Par Poster i Eentemester-Eegnskaberne for Aret 1565. Den ene lyder pa en Levering af 18000 U Krudt til Jorgeu Holies Knaegte, den anden pa 22,360 Daler, sorn blev betalt til Skytterne under Jorgen Holle. I Adlersparres Afhandling i Kgl. Vit. Hist. o. Ant. Acad. Handlingar 3 B. oplyses ved Hjaalp af Documenter fra Syvarskrigens Tid, £,t nogle svenske Compagnier kom til at besta udelukkendc af Hageskytter, fordi der ikke var Ead til at bolde Dobbeltßoldnere.

Side 240

i betydeligt Antal1) og stadig blev anvendte til de daglige
Plyndringstog, der var så farefulde. — Det er da forståeoo

ligt, at der Ar efter Ar kunde hverves en stor Mængde
Skytter, og at Hæren desuagtet kunde være mindre vel
forsynet med denne Våbenart.

1) Rentein. Kegn. 20 Juni 1564 omtaler 1000 Hageskytter af Jørgen Holles Regiment, som kom om Bord på Flåden. — Ved Strandingen under (iulland i Året 1566 omkom en stor Mængde Hageskytter.

Historisk Tidsskrift, Bind 5. række, 6 (1886 - 1887) 1

Om Antallet af Skytter i Frederik den Andens Hære.